Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende forhold 10. Generelle krav til entreprenøren 11. Byggeplads 12. Bemanding 13. Oplysning om ændringer 14. Sikkerhed og sundhed 15. Projektoplysninger 16. Bygherrens tilsyn 17. Byggemøder 18. Forbehold 19. Entreprisesummen 20. Ekstraarbejde 21. Ændringer/tillæg/fradrag i forhold til udbudsgrundlaget 22. Betaling 23. Tidsplan 24. Forsinkelse 25. Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse 26. Kontaktpersoner 27. Sikkerhedsstillelse 28. Forsikring 29. Særlige bestemmelser 30. Tvister 31. Garanti 32. Underskrifter
1. Parterne Bygherre Anders Andersen Adresse email TEL Entreprenør Kontaktperson Adresse email TEL 2. Beskrivelse af arbejdet Imellem parterne indgås herved aftale om, at entreprenøren påtager sig at udføre følgende entreprise: Her beskrives din opgave kort og præcist, i punkt 5 uddybes opgaverne. Alle priser er ex. moms. 3. Ejendom (byggeplads) Byggepladsen er beliggende på følgende adresse: Adresse: Anders Andersens Vej 1, 1012 Eksempelstrup 4. Andre parter Myndighed Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri Njalsgade 13, 2300 København S Bygherrerådgiver Byggefolk ApS Tesdorpfsvej 42 2000 Frederiksberg TEL 32 15 60 44 5. Arbejdets omfang og udførelse Arbejdet består i gennemførelse af entrepriserne på ovennævnte opgaver i henhold til denne kontrakt med tilhørende bilag. Arbejdet omfatter alle de for entreprisernes gennemførelse nødvendige ydelser. Arbejdet skal udføres fagmæssigt korrekt, og materialer skal også materialer der ikke er anført i projektbeskrivelsen være af sædvanlig god kvalitet.
Oprydning og lægning af byggeaffald i container er indeholdt i entreprisesummen. Såfremt der under entreprisens gennemførelse konstateres forurenet jord, er meromkostninger i den forbindelse ikke indeholdt i entreprisen. Entreprisen omfatter: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 7 Opgave 8 Opgave 9 Opgave 10 6. Generelle betingelser AB-92 Forbrugeraftalen AB92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer af 10. december 1992) er en del af aftalegrundlaget med de bemærkninger og uddybninger, som er anført i denne kontrakt. Prisen for udførelse af arbejdet er fast i hele perioden, op til 12 måneder fra tilbudsdagen. 7. Aftalegrundlag Aftalen har følgende skriftlige dokumenter som grundlag: 1. Nærværende entreprisekontrakt 2. AB 92, Forbrugeraftalen 3. Tegningsmateriale 4. Arbejdsbeskrivelser 5. Tillægsaftale AB-92 8. Forudsætninger i aftalen Udbudsmaterialets udformning Entreprenørens tilbud er fremkommet på baggrund af aftalens bilag, gennemgang på stedet med bygherren, og i forlængelse af overslagspris eller tilbud. Udbudsmaterialets entydighed Inden afgivelse af tilbud har entreprenøren nøje orienteret sig om forholdene på stedet, således at alle nødvendige arbejder og leverancer er inkluderet i tilbuddet.
Materialemængder Udbudsmaterialet tilsigter ikke at indeholde mængdeangivelser vedrørende materialer, og hvor sådanne måtte forekomme, er de alene vejledende. Det påhviler entreprenøren selv at opmåle og indregne alle mængder i tilbuddet. 9. Eksisterende forhold Byggegrunden Entreprenøren overtager byggepladsen, som den er og forefindes. Endelig måltagning tages på stedet af den respektive håndværker/entreprenør. På byggepladsen forefindes mulighed for tilslutning af vand, strøm og afløb. Entreprenøren forudsættes at have tilegnet sig kendskab til de lokale forhold inden afgivelse af tilbud, herunder kendskab til de lokale myndigheders krav til affaldshåndtering, affaldssortering og bortskaffelse m.v. Ekstraregninger som følge af ukendskab til stedlige forhold accepteres ikke. 10. Generelle krav til entreprenøren Entreprenøren er ansvarlig for at overholde alle love og regler, som vedrører byggeperioden, herunder håndtering, sikring og beskyttelse af materialer, bygningsdele og det færdige byggeri indtil aflevering. Specielt gøres opmærksom på krav i Bygningsreglement 2010 om klimatiske forhold under opførelsen (BR10, kap 4.1, stk. 5). Alle omkostninger i forbindelse med overholdelse af ovennævnte krav er indeholdt i tilbuddet. 11. Byggeplads Entreprenøren har ansvaret for håndtering og al afdækning af materialer og bygningsdele for dermed at sikre disse mod enhver form for overlast i byggeperioden. Entreprenør har tillige ansvaret for omgående at afværge eller udbedre eventuelle skader. Entreprenøren sørger for etablering, drift og afrigning af byggepladsen, herunder bl.a. bortkørsel af eget affald til container. Alle udgifter vedrørende leje af materiel såsom stilladser, lifte, affugter, lys og lign. afholdes af entreprenøren. Bygherren betaler for byggestrøm og vand. Entreprenøren sørger ved byggeriets afslutning for oprydning og rengøring m.v. efter eget arbejde. 12. Bemanding Arbejdet skal udføres af personer, som lever op til de danske krav til uddannelse m.v. i forhold til deres arbejdsopgaver, herunder eventuelle krav om autorisationer som eksempelvis El- og VVS-arbejder. Ufaglærte arbejdere må kun assistere i udførelsen af opgaver, som efter danske regler udføres af faglært personale.
Såfremt entreprenøren benytter udenlandsk underentreprenør, må dette kun finde sted i overensstemmelse med dansk lovgivning. Herunder skal arbejdskraften registreres i RUT registeret og bygherren skal senest ved arbejdets opstart modtage bevis for registrering i RUT. Modtager bygherren ikke dokumentation for at den udenlandske virksomhed er registreret i RUT, er bygherren under bødestraf forpligtet til senest 3 dage efter arbejdets opstart, at underrette Arbejdstilsynet. 13. Oplysning om ændringer Såfremt der skal ske ændringer i forhold til udbudsmaterialet, som påvirker pris, tidsplan, komponenter og materialer, skal entreprenøren meddele dette til bygherren og indhente skriftlig godkendelse, inden arbejdets udførelse. 14. Sikkerhed og sundhed Alt arbejde skal udføres i henhold til gældende regler for arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Bygherren forbyder rygning på ejendommen. 15. Projektoplysninger Entreprenøren erklærer ved sin underskrift på entrepriseaftalen, at der ikke mangler oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre byggesagen som tegnet og beskrevet i aftalens bilag. Forhold som ikke fremgår af udbuds- eller tilbudsmaterialet, og som almindeligvis forudsættes løst af entreprenøren, er en del af entreprisen. 16. Bygherrens tilsyn (AB 92 17) Bygherrens overordnede eftersyn udøves af bygherren og dennes byggerådgiver. Aftaler, såvel praktiske som økonomiske, indgås mellem bygherren og entreprenøren. Bygherrens tilsyn består af stikprøvevis kontrol og fritager ikke entreprenøren for selv at føre et effektivt tilsyn med sine arbejder. Ligeledes medfører tilsynet heller ikke ændret eller reduceret ansvar for entreprenørens arbejder. 17. Byggemøder (AB 92 19) Såfremt en af parterne finder det ønskeligt holdes byggemøde på byggepladsen hver uge i byggeperioden med deltagelse af bygherren, entreprenøren samt bygherrens rådgiver. Som udgangspunkt afholdes byggemøde ifm. godkendelsen af den enkelte etape af byggeriet, se afsnit 22. 18. Forbehold Entreprenøren har ved afgivelse af sit tilbud taget følgende forbehold: Her beskrives eventuelle forbehold
19. Entreprisesummen Prisen er fast i hele kontraktperioden, op til 12 måneder fra tilbudsdagen. Pris kr. Inkl. moms 20. Ekstraarbejde Intet ekstraarbejder må foretages eller udføres, førend der er enighed mellem entreprenør og bygherre om ekstraarbejdets indhold og kvalitet samt pris- og tidsmæssige konsekvenser. Eventuelle ekstraarbejder skal aftales skriftligt som tillæg til denne kontrakt. Aftalen skal underskrives af begge parter. 21. Ændringer/tillæg/fradrag i forhold til udbudsgrundlaget Ingen. 22. Betaling Betaling sker som ratebetalinger. I denne aftale opdeles betalingen i 3 rater/etaper. 1. Rate Kr. XX.000 2. Rate Kr. XX.000 3. Rate Kr. XX.000 Bygherre modtager arbejdsbeskrivelse af 1. rate senest 3 dage før opstart. Bygherre skal godkende arbejdsbeskrivelse før arbejde påbegyndes. Raterne betales når arbejdet for den enkelte etape kan godkendes af bygherre. Betaling: 3 dage netto kontant fra godkendelse. Parterne stiller ikke gensidig sikkerhed for hinanden jf. AB92 6 og 7. 23. Tidsplan Følgende hovedtidsplan er aftalt: Startdato: februar 2013 Afleveringsdato: Senest marts 2013 24. Forsinkelse I tilfælde af at afleveringsdato udskydes af entreprenøren, betales dagbod. Der er aftalt en dagbod på 1.000,00 kr. pr. arbejdsdag.
Entreprenøren skal omgående ved forhold som giver ret til tidsfristforlængelse orientere bygherre herom skriftligt. I god tid inden tidsfristens udløb er det bygherres ansvar atter og særskilt at varsko entreprenøren om sit krav om dagbod, idet overskridelse af den berammende tid ikke automatisk udløser dagbod, medmindre det er meddelt skriftligt. Dagbod regnes fra første dag efter aftalt afleveringsdato eller lovligt varslet tidsfristforlængelse, medmindre entreprenøren har fået bygherres skriftlige accept af en anden afleveringsdato. 25. Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse Entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse i henhold til AB 92 24. Forsinkelser, som ikke giver ret til tidsfristforlængelse, udløser dagbod. 26. Kontaktpersoner Kontaktpersoner, som er aftaleberettigede: For bygherren Navn For entreprenøren Navn 27. Sikkerhedsstillelse Ingen. 28. Forsikring Bygherren har tegnet sædvanlig brand- og stormskadeforsikring i henhold til AB 92 8. Entreprenørs forsikringsselskab er Tryg, Policenr. xxx-xxx.xxx Evt. særskilt privat entrepriseforsikring tegnet hos Codan, Policenr: 29. Særlige bestemmelser Ingen 30. Tvister Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, København, efter almindeligt gældende regler i henhold til AB 92 45-47.
Uanset bestemmelsen i AB92 47 er Bygherre som forbruger berettiget til jf. Lov om Forbrugerbeskyttelse, at vælge om evt. tvister skal afgøres ved Voldgiftsretten eller ved de almindelige Domstole. 31. Garanti Byggefirmaet giver som medlem af håndværkerforeningen PLEID, 5 års garanti på alt udført arbejde i denne entreprise. Garantinummer hos BYGGEGARANTIEN.DK: Medlemsnr. PLEID: 32. Underskrifter Som bygherre, Anders Andersen Dato Som entreprenør, Byggefirma ApS Dato ----------------------------------------- -------------------------------------------- Navn Navn Titel dir.