Dette er den første tilgængelige samlede fremstilling af reglerne for alkoholbevillinger og næringsbreve og medtager den seneste lovændring fra juli 2009. Med bogen i hånden har du alle nødvendige værktøjer, hvis du skal søge om næringsbrev og alkoholbevilling. Bogen henvender sig også til dem, der arbejder med alkoholbevillinger i kommunen eller hos politiet, ligesom bogen er velegnet til undervisning. Bogen vil være en hjælp for en saglig og dybdegående sagsbehandling af en ansøgning. Den indeholder mange eksempler fra dagligdagen og kan anvendes som praktisk guide eller opslagsværk, der hurtigt og præcist giver svar på alle spørgsmål. Bogens forfatterteam har i mange år arbejdet med restaurationsloven både teoretisk og praktisk. Derudover har Gry Asnæs været dybt involveret i diverse lovændringer i loven og forsket i de problemstillinger, der i praksis opstår i forbindelse med ansøgningsprocessen. Værd at vide om alkoholbevillinger og næringsbreve Værd at vide om alkoholbevillinger og næringsbreve Gry Asnæs & Annette Vangstrup Bestillingsnummer 81066-1 www.ef.dk
Værd at vide om alkoholbevillinger og næringsbreve 1. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag, grafisk tilrettelæggelse: Stig Bing Dtp: Pia Lena Madsen Tryk: Narayana Press A/S ISBN: 978-87-7082-062-2 Bestillingsnummer: 81066-1 Bogen er sat med Corbel Bogen er trykt på 115 g Silk Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Indhold Definitioner....................................................... 7 Historisk baggrund................................................. 9 Næringsbrev...................................................... 13 Hvilke virksomheder skal have næringsbrev............................... 13 Hvilke forretningssteder og personer registreres på næringsbrevet........... 17 Næringsprøven........................................................ 20 Næringsbasen......................................................... 25 Lukketider............................................................ 30 Kontrol............................................................... 32 Bortfald af næringsbrevet............................................... 36................................................... 41 Virksomheder, der må servere alkohol uden alkoholbevilling................. 46 Hvad kræves der af serveringsstedet for at få alkoholbevilling................ 54 Hvilke betingelser skal være opfyldt for at få alkoholbevilling................ 57 Kommunen træffer afgørelse om alkoholbevilling.......................... 69 ens længde............................................. 77 Kriterier til brug for den skønsmæssige vurdering.......................... 80 Begrænsninger og betingelser for bevillingen.............................. 99 Forhåndsgodkendelse og midlertidig tilladelse............................. 12 Bestyrer............................................................. 104 Dørmænd........................................................... 108 Krav til personale..................................................... 111 Regler, der skal overholdes, når man har fået alkoholbevilling............... 112 Lukketider............................................................ 117 Kan man miste sin alkoholbevilling...................................... 122 Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@ef.dk Stikord...............................................................129 www.ef.dk Tlf. +45 63 15 17 00 Fax +45 63 15 17 28 5
Ud fra en proportionalitetsbetragtning kan et alternativ være at indsætte vilkår i alkoholbevillingen. en skal fornys ved udløbet. Hvis alkoholbevillingen ikke kan fornys, skal man straks ophøre med at servere alkohol. Kriterier til brug for den skønsmæssige vurdering Hvad skal kommunen tillægge vægt i sin skønsmæssige vurdering af en alkoholbevilling Hvad siger restaurations- og alkoholbevillingsloven 12 stk. 1. Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. er i modsætning til de fleste andre erhvervsmæssige tilladelser tidsbegrænset. Det forhold giver anledning til nogle betragtninger om vægtningen af lovens hensyn over for ansøgerens forventning om at have rimelige betingelser til at kunne udøve sin virksomhed under. De ordensmæssige, samfundsmæssige eller ædruelighedsmæssige hensyn er hensyn, som bevillingsmyndigheden skal iagttage i den skønsmæssige vurdering. Det er således ikke muligt for bevillingsmyndigheden at se bort fra de hensyn, loven foreskriver, der skal varetages. Kriterierne skal inddrages såvel ved ansøgninger om førstegangsbevillinger til bestående samt nyetablerede virksomheder som ved ansøgninger om fornyelse af alkoholbevilling. Der kan være forskel på vægtningen af kriterierne ved vurderingen af førstegangsbevillinger og fornyelser. Ved fornyelse af en bevilling vil den forløbne bevillingsperiode, herunder om der har været ordensmæssige, samfundsmæssige eller ædruelighedsmæssige problemer ved virksomhedens drift, blive inddraget i skønnet, ligesom det vil blive vurderet, om der er ændringer i det oprindelige grundlag for tildelingen af bevillingen. Hvis bevillingsmyndigheden inddrager disse hensyn i forbindelse med udstedelsen af alkoholbevilling, har det sædvanligvis et afbalanceret restaurationsmiljø til følge, hvilket således automatisk opfylder lovens hensyn. Et afbalanceret restaurationsmiljø er navnlig kendetegnet ved, at der er tilstrækkeligt kundegrundlag til alle virksomhederne, og at konkurrencen mellem virksomheder ikke er illoyal og dermed præget af sort økonomi og lignende. Sådanne forhold kan hurtigt medføre hård udskænkning og de deraf fremkomne følger for såvel orden som ædruelighed. Bevillingsmyndigheden kan med fordel overveje, hvad de lægger i de overordnede kriterier, der ligger til grund for skønnet. Hvilke samfundsmæssige hensyn er det, man ønsker at værne om? Hvad ligger man i begrebet ædruelighedsmæssig? Hvordan vægter man forskellige ordensmæssige hensyn? Eksemplifi cering af kriterier Der er i loven opremset nogle kriterier, der kan indgå i bevillingsmyndighedens konkrete overvejelser i forbindelse med vurderingen af en ansøgning om alkoholbevilling. De kriterier, der navnlig kan lægges vægt på i vurderingen af, om ansøgningen opfylder de ordensmæssige, ædrueligheds og samfundsmæssige hensyn, er: 1) Om der af bevillingsansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. 2) Bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, herunder om det må antages, at ansøgeren vil være egnet til at drive restaurationsvirksomhed på betryggende måde. 3) Bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for virksomheden, herunder om det må anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko. 80 81
4) Størrelse, indretning og karakter i øvrigt af restaurationsvirksomheden. 5) Restaurationens beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder med servering af stærke drikke i egentlige boligkvarterer eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af unge. 6) Om der som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling kan befrygtes uforsvarlig restaurationsdrift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer. 7) Om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der gør det betænkeligt, at alkoholbevilling gives. Opremsningen af kriterier er ikke udtømmende, men kan suppleres af andre saglige kriterier, som bevlllingsmyndigheden ønsker at lægge til grund for sin afgørelse. Hvilke økonomiske oplysninger er relevante at oplyse til bevillingsmyndigheden Hvad siger restaurations- og alkoholbevillingsloven 12 stk. 1. 2) bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for virksomheden, herunder om det må anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko. Der er nogle økonomiske oplysninger, som det er vigtigt, at bevillingsmyndigheden får noget at vide om. Både fordi det er økonomiske tal, som bevillingsmyndigheden skal bruge, når de vurderer ansøgningen om alkoholbevilling, og fordi man som restauratør bør vide, hvorvidt ens koncept er bæredygtigt. Alle tal kan omregnes som en procentdel af omsætningen. På den måde kan man lettere vurdere og sammenligne de økonomiske oplysninger. De økonomiske forhold, der bør være styr på i budgettet for nyetableringer eller ved fornyelser i regnskabet er: Tidligere omsætning. Købesum - herunder særligt forrentningen af købesummen. Omkostninger til istandsættelse af lokaler, herunder forrentning. Omkostninger til husleje/forpagtning. Finansiering af køb og drift. Budgetteret omsætning. Budgetteret bruttoavance. Budgetteret lønomkostninger. Budgetteret driftsomkostninger i øvrigt. Et af de tal, bevillingsmyndigheden kan interessere sig for, er den omsætning, den tidligere ejer har opnået. Det er ikke altid, man har oplysninger om størrelsen af den omsætning, som den foregående ejer har opnået, fx hvis der ikke har været virksomhed i lokalerne tidligere. Det vil også i de fleste tilfælde være ligegyldigt, hvis konceptet ændrer sig, eller man vil drive virksomheden på en anden måde. Bevillingsmyndigheden får derfor sjældent de informationer. Man skal også være opmærksom på, at de informationer, der står om omsætning i fx købekontrakten kan være misvisende, og måske slet ikke kan bruges i en ny sammenhæng. Størrelsen af købesummen er relevant at oplyse, fordi man kan indregne finansieringen af denne med i de løbende omkostninger. Det er sædvanligt, at man i forbindelsen med overtagelse af en igangværende virksomhed, eller overtagelse af lokaler, bliver bedt om at betale et kontant beløb ud over det, der betales for inventar, ordrebog, selve lokalerne og lignende. Det er et beløb, som sælger skal have oveni, fordi sælgeren mener, at det at få adgang til lokalerne eller driften har en værdi. Sådanne beløb kan have mange betegnelser som afståelse/goodwill/nøglepenge m.m. Der findes ingen faste standarder for, hvad man bør betale i afståelse eller andet. For så vidt angår et afståelsesbeløb for en restaurant, bør dette ses i sammenhæng med restaurantens samlede potentiale og nuværende driftsøkonomi. Den afståelse, der betales, bør indgå i den samlede økonomi i ansøgningen med forrentningen lagt sammen med den husleje/forpagtningsafgift/afdrag på lån, som skal betales løbende. Der er ikke en forudfyldt plads til det i ansøgningen, så man kan regne det ud. Det er noget, der skal tilføjes særskilt. Vurderes det, at en restaurant mv. ved overtagelsen allerede udnytter sit potentiale fuldt ud og derfor ikke kan forventes at få en yderligere stigning i omsætningen, kan 82 83
det være vanskeligt at betale et stort beløb i afståelse, medmindre huslejen eller forpagtningsafgiften/vilkår er særligt attraktive. I dette tilfælde betales afståelse i praksis primært for at få adgang til en fordelagtig husleje/forpagtningskontrakt. Jeg har lavet et budget til banken. Er det ikke nok, at jeg bare vedlægger det, så jeg ikke også skal bruge tid på at udfylde formularen med ansøgningen om alkoholbevilling? De løbende omkostninger til driften af restaurationen er relevant viden. Forpagtningsafgiftens eller lejens størrelse afhænger ofte i praksis af betingelserne i den konkrete kontrakt, herunder navnlig omfanget og tilstanden af det forpagtede samt fordelingen af rettigheder og forpligtelser mellem forpagter og bortforpagter. Når man skal se på, om økonomien i virksomheden er realistisk i forhold til de fremkomne oplysninger i vurderingen af, hvilke oplysninger man kan lægge til grund for det kommunale skøn, herunder om ansøgeren reelt skal drive virksomheden på egen regning og risiko, kan man med fordel se på forpagtningsafgiften/lejen. Forpagtnings- og lejeafgiftens størrelsesniveau kan vurderes ud fra brutto omsætningens størrelse. Ved fastsættelse af en procentsats for forpagtning/lejeafgiften, bør den vejledende for restauranter (dog ikke fastfood/ flaskeværtshuse/ bodegaer/diskoteker) være på 6-10 % af omsætningen ekskl. moms. Den kan godt være lidt højere for diskoteker og værtshuse, som alene har servering af drikkevarer. I områder, hvor det er særligt attraktivt at drive virksomhed såsom centre og forlystelsesparker mv., ses det undertiden, at afgiften er forholdsvis høj. Rent geografisk vil en placering i København ofte bevirke en højere afgift end en beliggenhed i provinsen. Ved en virksomhed, der er beliggende i store bygninger og store arealer, kan der opnås stordriftsfordele og dermed en større avance, hvilket trækker i retning af en højere afgift. Hvis den store kapacitet benyttes til at udbyde mange forskellige aktiviteter, vil der ikke nødvendigvis være tale om stordriftsfordele. Hvis maskiner, inventar og andet driftsmateriel indgår som en del af det forpagtede/ lejede, har det stor betydning for afgiftens størrelse. Vedligeholdelsesforpligtelserne kan være fordelt sådan, at forpagteren/lejer har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse, mens bortforpagteren/udlejer har ansvaret for den udvendige vedligeholdelse. Der skal også være fokus på krav om fornyelse. Såfremt forpagteren/lejer bærer en del af ansvaret for den udvendige vedligeholdelse eller har mange vedligeholdelses/fornyelsespligter, bør det tale for en mindre afgift. Hvis ansøgeren selv ejer lokalerne, er det renter og afdrag til kreditforeningen, der bør være oplyst, for at man har et fyldestgørende billede af ansøgerens økonomi. Bevillingsmyndigheden bør have et overblik over de midler, ansøgeren har, til at finansiere restauranten og øvrige overtagelsesomkostninger med. I ansøgningsskemaet skal man oplyse om egen likvid kapital. Opgørelse over egen likvid kapital dækker over det beløb, ansøgeren har i kontante midler, og som der skydes ind i virksomheden. Bevillingsmyndigheden kan se på, om ansøgeren har midler selv, eller skal låne hele beløbet. Risikoen for restaurantens drift vil være mindre, jo flere penge ansøgeren selv kommer med, og som derfor ikke skal forrentes i forbindelse med lånet. Herudover skal der anføres de beløb, ansøgeren har fået mulighed for at låne i banken, fordelt på et såkaldt anlægslån og/eller en kassekredit. Et anlægslån er det, der under balancen vil indgå som langfristet gæld, hvilket vil sige, at man forventer at have dette lån mere end 1 år. Kassekreditten vil derimod skulle anføres under kortfristet gæld. Ansøgeren skal ligeledes anføre evt. privatlån, som kan være etableret i forbindelse med overtagelse af virksomheden. Det er således almindeligt, at den tidligere ejer af virksomheden udsteder et pantebrev i forbindelse med handlen for at gøre overtagelsen mulig. I kreditsprog har det private pantebrev ofte prioritet efter banklånet, hvilket betyder, at det er banken, der får sine penge før den private pantebrevsudsteder, hvis restauranten skulle blive nødlidende. Det kan også være gældsbreve. Bevillingsmyndigheden kan være på vagt, hvis ansøgeren anfører et privatlån eller et pantebrev uden rente. Det betyder nemlig, at der er tale om en gave, som der skal betale gaveafgift af. Privatlån e.l. med en markedsrente og afdragsfrihed i en periode er derimod bedre. I den forbindelse kan man også medtage markedsføringstilskud og forfaldne tilgodehavender som en del af finansieringen. 84 85