AFSNIT 4. Generelle udstillingsregler I Odense Congress Center



Relaterede dokumenter
Regler og retningslinjer 1-4

Generelle oplysninger

Praktiske oplysninger

Regler og retningslinjer 1-4

Generelle oplysninger

UDSTILLERTION UDSTILLER INFORMA MESSEN OMFATTER BL.A.: MESSEN BESØGES BL.A. AF:

Danske Fysioterapeuters Fagfestival

Regler og retningslinjer 1-4

Generelle oplysninger

MESSE HÅNDBOG. En verden af Erotik, Sex & Samliv

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger

Roskilde Dyrskue. Information og regler. Fødevareog. Økologiudstillingen juni 2013

REGLER OG PRISER FOR ERHVERVSUDSTILLINGER

ABC og fakta for udstillere

Ordensregler. for F - gas. Maj Århus Brandvæsen

Regulativ for Lyngby Hovedgade

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. AFFALD DØRSKILTE ALTANER FODRING AF FUGLE M.V.

Vejledning for salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik.

6. & 7. SEPTEMBER 2014

Ølfestival i København maj 2013

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Generelle regler. for udstillere i:

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK

Messens ABC-huskeliste

Husorden. Sidst, men ikke mindst påtal selv eventuelle overtrædelser af husordenen over for dine medbeboere, det kommer man som regel længst med.

Husorden for afd. 4 Kagshusene

Husordensreglement. Indledning

Husorden for andelsboligforeningen Lersøgaard af 2012

Tekniske Stand Informationer

GÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE

Uddrag af Retningslinier for leje af Rosenbæk Huset, Rosenbæk Torv 30, 5000 Odense C

NOTAT Forslag til lejeaftale om sæsonplads

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDSTILLERMANUAL OKTOBER 2017

Havneregulativ for Korsør Lystbådehavn.

TORVEPARKEN Åstedvej 2, 2730 Herlev tlf fax Afdelingskontor tlf HUSORDEN FOR TORVEPARKEN

WEEK OF HEALTH AND INNOVATION UDSTILLERMANUAL OKTOBER 2018 WHINN.DK #WHINN. Side 1.

HR-træfpunkt Den 1. og d 2. oktober 2014 MESSEHÅNDBOG

Indhold Regler for udlejning af beboerlokaler/gæsteværelser på kollegierne i Sønderborg... 4 Beboerlokalet/gæsteværelset kan benyttes til:...

Husorden Afdeling 19. Lerumbakken 1 og 3

Salg, håndtering og opbevaring

Lejebetingelser for udlejning i Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N

AUGUST Udstilling Torsdag den 29. august, kl Fredag den 30. august, kl

HILLERØD KUNSTDAGE 2019

Informations- og bestillingsmappen vil endvidere være at finde på

A/B Udbygård. Husorden

Husorden for T13 - Silergården

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 2.A // Grundlejekontrakt 2

CYKLER, KNALLERTER M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FÆLLES OPHOLDSRUM FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

ANDELSBOLIGFORENINGEN HARALDSTED

Andelsboligforeningen Vanløsegaard Samlet regelsæt

UDSTILLERVILKÅR FAKTURERING LEVERANCER

Husk, at du kan risikere at miste din bolig, hvis du ikke overholder husorden.

Fra tirsdag kl er der stand-værter til rådighed for udstillerne i hele messeområdet.

SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD

Vejledning for midlertidig overnatning

BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. FODRING AF FUGLE M.V. AFFALD FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

1. HUSORDEN. 2. Generelt

Forsorgshjemmet Aas er et tilbud i henhold til Servicelovens 110 der tilbyder midlertidigt ophold, omsorg og støtte til mennesker, som er socialt

Retningslinjer for bodholdere og frivillige - Pilefestival Sjælland 2016 i Sagnlandet Lejre

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN LOTTRUPGÅRDEN

Det gælder din sikkerhed

HUSORDEN FOR A/B FÆLLESVIRKE. November 2013

3 Grundejerens forpligtelser

ORDENSREGLER. April 2016

HUSORDEN. Søholm Boligselskab ApS

Mellem Københavns Kommune, Københavns Ejendomme, Gyldenløvesgade 15, 1502 København K, i det følgende kaldet ejer

HUSORDEN. For beboerne i AB-Sprotoften. Afd. 8. Tronnealle

Maskin- og erhvervsudstilling Hjørring Dyrskue 2015

REGLER OG PRISER M.V. FOR ERHVERVSUDSTILLINGEN

Husorden for Kajplads 24

Design Ure Smykker Messen Info

Velkommen som beboer i Varde BSB afd. 9001

Retningslinjer og vejledning. for Hobro Boligforening

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer

levereglerne i og omkring din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere

HUSORDEN SAMT HUSDYRREGLEMENT VIBO AFDELING 127 RUNDDELEN I + II

HUSORDEN NB Woltershus

Ordensregler for Afdeling 19. Baunevej 8-54 Bække:

Bil og Livsstils Messe ved Golf & Fun Park, Marielyst for hele familien den 25. og 26. juni 2016

Ordensregler. Afdeling 13 - Ørehøj. Afdelingsbestyrelsen

Afdeling 1, Møldrupvej - Skørping Boligselskab

UDSTILLERHÅNDBOG SUPER SENIOR 2018

Lejekontrakt. Kolding Kommune. Kolding Modeljernbaneklub. mellem

Forpagtningskontrakt

Bestyrelsens forslag til ny husorden

I medfør af 205, stk. 2 og 3, 226, nr. 5, og 245, stk. 4, i kriminallov for Grønland, jf. lov nr. 306 af 30. april 2008, fastsættes:

Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner

Kommunal forskrift nr Restaurationsdrift i Aalborg Kommune

fsb bellahøj husorden for bellahøj

Vardevej 1 DK-7400 Herning mch.dk. Generelle regler for udstillere

Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier

Design Ure Smykker Messen Info

Generelle ordensregler på Københavns Tekniske Skole

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, ROLLA- TORER M.M. AFFALD BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. ALTANER / VINDUER

GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING AFFALD FORURENING ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M.

Når skraldet skal fjernes

Transkript:

AFSNIT 4 Generelle udstillingsregler I Odense Congress Center

Generelle oplysninger Kære udstiller, Nedenstående Generelle oplysninger og Regler og retningslinjer 1-4 er lavet, for at hjælpe alle udstillere godt på vej, når du/i er gæster i Odense Congress Center. Udstilleren har altid det fulde ansvar for, at både generelle og evt. specielle regler, der måtte være gældende for den aktuelle messe, nøje overholdes. Ingen af de nævnte regler kan tilsidesættes uden forudgående, skriftlig aftale med Odense Congress Center. Affald: Mindre mængder ikke brændbart materiale kan afleveres i containere stillet til rådighed af messecentret. Større mængder kan bortskaffes fra standene for udstillerens regning. Brandbart materiale kan afleveres i de opstillede containere. Miljøaffald må ikke komme i containere, men skal afleveres i Teknisk Service. Miljøaffaldet vil blive bortskaffet på udstillers regning. Aflæsning: I hallerne er der store porte, hvor man kan køre direkte til. Der er ingen trin eller forhindringer, så alt materiel kan rulles direkte ind på standen. Læs også under punkterne; forsendelser, spedition og truck. Afskærmning: De udstillede maskiner, anlæg og apparater af enhver art skal være forsynet med de i lovgivningen foreskrevne sikringsdele, uanset om det udstillede forevises i drift eller ej. Demonstrationer der udvikler støv, røg, damp, lugt, gas m.v. må kun foretages såfremt forureningen effektivt fjernes. Evt. demonstrationer af denne art skal anmeldes til og godkendes af Odense Congress Center senest 1 måned før messen. Alarm: Uden for åbningstiderne er hallerne overvåget af alarm. Vi henleder dog opmærksomheden på afsnittet vedrørende forsikring. Ansvar/Beskadigelser: Udstilleren og dennes personale har fuld erstatningspligt for eventuelle skader på hallernes vægge, lofter, gulve, søjler, installationer m.v. samt på de til standene udlejede/udlånte materialer. Udstilleren hæfter ligeledes for enhver skade på personer og ting, som måtte forårsages af udstilleren og dennes personale eller udstillingsmateriel. Arbejdskort: Under opbygning og nedtagning er arbejdskort ikke nødvendige. Men under messen vil udstillere skulle vise ID. Arbejdstilsynet: Såvel i opbygnings-, udstillings- og nedtagningsperioden skal Arbejdstilsynets regler for brug af maskiner stilladser, lifte og værktøj overholdes. Belysning: I udstillingsperioden er der normal rumbelysning i hallerne. det påhviler udstillerne at sørge for fornøden belysning på standen. Bestilling af teknik og inventar m.m.: Bestillingsskemaer vedrørende tekniske ydelser, standopbygning, tæppe, lys, inventar m.m. skal være indsendt til Odense Congress Center indenfor de angivne tidsfrister. Indsendes bestillingsskemaerne efter dette tidspunkt, opkræves et tillæg på 25%. For sent bestilte ydelser udføres i den rækkefølge de indgår, men kan ikke garanteres udført rettidigt. Skemaerne udfyldes og faxes på nr. 6556 0299 eller mailes til teknik@occ.dk.

Generelle oplysninger Såfremt bestilte og leverede/monterede ydelser returneres før messens slutning, opkræves 50 % af ydelsens pris. Skemaerne er fremsendt direkte til udstilleren men kan også hentes på Odense Congress Centers hjemmeside www.occ.dk vælg Messer&Udstillinger. Biler på stande Læs Regler og retningslinjer - regler fra brandvæsenet. Blomster: Der er mulighed for at købe store grønne planter og blomster til udsmykning af standen. Benyt bestillingsskema 9. Brandvæsen: Læs venligst gældende regler fra brandmyndighederne. Det påhviler udstilleren at følge henstillinger fra brandvæsenets personale, som til enhver tid må have uhindret adgang til standen for at kontrollere, at alle myndighedskrav er overholdt. Læs venligst vedlagte regler fra Brandvæsenet. Brandskabe: Foran disse skal der være helt fri passage ud til nærmeste hovedgang. Læs venligst vedlagte regler fra Brandvæsenet. Cafeteria/Restaurant: Odense Congress Center udgiver en folder om mulighederne for såvel udstillere som besøgende. Ønskes særlig forplejning på standen bedes du kontakte vores Køkkenchef direkte for mulighederne på tlf. 6556 0100. CVR nr.: For udstillere i EU med firmaadresse uden for Danmark betales ikke dansk moms af standleje og tekniske ydelser leveret til standen. Dette hvis der oplyses et udenlandsk CVR nr i forbindelse med bestillingen. Det betyder at standleje samt øvrige ydelser til standen bestilt hos og leveret af Odense Congress Center ikke faktureres med moms, såfremt udenlandsk CVR nr oplyses ved bestilling. Udstillere bosiddende i EU er i stedet omfattet af reglerne omkring omvendt moms, hvilket indebærer, at det er udstillerens pligt at deklarere moms i sit hjemland. Såfremt udstilleren ikke er en momsregistreret virksomhed og i besiddelse af et CVR nr, vil faktura på ydelser leveret fra Odense Congress Center indeholde dansk moms. Døgnstrøm: Strømmen i hallerne bliver afbrudt om natten. Har du brug for døgnstrøm, beder vi dig derfor skrive det på bestillingsskemaet. Døgnstrømmen vil være sluttet til fra første indrykningsdag til og med dagen efter udstillingens lukning kl. 12.00 medmindre du har af talt andet med Teknisk Service. El installationer: Bestilling af installationer samt leje af materiel kan ske ved fremsendelse af bestillingsskema til Teknisk Service. Bestillingsskemaet skal for at være gyldigt være fuldt udfyldt, underskrevet samt ledsaget af planskitse med bindende placering af installationerne. Evt. ændringer vil ske for udstillerens regning. Benyt bestillingsskema 4. For alle hovedledninger, som bestilles i forbindelse med tilslutning til egne maskiner eller anden installation, kræver Stærkstrømsregulativet, at den fremførte hovedledning afsluttes i et CEE-/Eurostik. Løst monteringsmateriel (stik, ledning, stikdåser m.m.) kan ikke lejes, men kan købes i Teknisk Service. Emballage/tomgods: Emballage kan mod betaling opbevares af messespeditøren. Emballagen skal mærkes

Generelle oplysninger med udfyldt emballagemærke. Emballagemærker udleveres i Teknisk Service og ved ST Messe Logistik bag hal C. Vi anbefaler at kontakte ST Messe Logistik såfremt du ønsker assistance til transport, opbevaring af større mængder m.m. For at undgå ventetid anbefales det at aftale assistance forud for messen. Fadølsanlæg: Vi gør venligst opmærksom på, at bestilling på fadølsanlæg skal være foretaget forud for messen inden for deadline. Benyt bestillingsskema 7. Forsendelse: Forsendelser til standen på messen skal mærkes/adresseres som følger: Messens navn: Stand nr.: Firmanavn: c/o Odense Congress Center Ørbækvej 350 DK- 5220 Odense SØ Vi gør opmærksom på, at vi ikke kvitterer for modtagelse, men kun anviser fragtføreren, hvor standarealet er placeret. Messegods modtages tidligst på første opbygningsdag. Vi forheholder os retten til at afvise messegods der ankommer før nævnte tidspunkt med mindre der er truffet aftale herom. Forsikring: Odense Congress Center påtager sig ikke noget ansvar (hverken direkte eller via forsikring) for det udstillede materiel. Vi anbefaler at du tager kontakt til dit firmas forsikringsselskab med hensyn til forsikring af egne eller lejede udstillingsgenstande. Fotograf: Fotografering af stande og produkter må ikke finde sted uden udstillerens tilladelse. Udstilleren har udelukkende tilladelse til at fotografere sin egen stand. Odense Congress Center kan formidle kontakt til fotograf. Gulve: Alle haller har betongulv. Det er ikke tilladt at bore, sømme eller på anden måde beskadige gulvene. Under malerarbejde eller hvor der er risiko for oliespild skal gulvet afdækkes. Gulvtæpper: Ved bestilling af tæppe på standen er prisen inkl. pålægning og afdækning med plastfolie. Aftagelig tæppetape kan købes i Teknisk Service. Såfremt udstilleren benytter en anden tape end den hallen anbefaler, påhviler det udstilleren at fjerne tæppe og anvendt tape. I modsat fald vil tæppe og tape blive fjernet for udstillerens regning. Hotel: Odense Congress Center har eget hotel med 109 værelser. Kontakt BEST WESTERN Hotel Odense direkte for bookning af værelser på tlf. 6556 0100. Højde (fri) i hallerne: Hal A 7 m Hal B 6 m Hal C 8 m Arena 8-10 m (14 m) spørg messeafd. Højde/bredde på porte: Hal A b: 5,15 x h: 4,30 m Hal B b: 4,75 x h: 4,31 m Hal C1 b: 4,74 x h: 4,44 m Hal C2 b: 4,72 x h: 4,45 m Arena b: 4,95 x h: 4,45 m Højttaleranlæg/TV/Video: Støjniveauet må ikke overstige 85 db (A) målt 1 meter fra standen. Intern transport: Vi anbefaler udstillerne til så vidt muligt selv at medbringe sække- eller rullevogne.

Generelle oplysninger Såfremt du har store udstillingsgenstande, der ikke kan transporteres ad de på halvplanen indtegnede gange (som er min. 2 m brede), bedes du kontakte ST Messe Logistik senest 4 uger før messens afholdelse. Købekort: Der er mulighed for at købe i cafeteria og restaurant/hotel med samlet afregning på faktura efter messen. Dette kræver registrering og udlevering af et købekort, hvilket kan bestilles forud for messen. Købekortene udleveres ved personlig henvendelse i Teknisk Service. Købmandsservice: Fra købmandsservice, som findes i forbindelse med Teknisk Service, har du mulighed for at købe diverse købmandsvarer. Vi gør opmærksom på, at bestilling på fadølsanlæg skal ske forud for messen. Varer der bestilles inden kl. 16.00, vil blive leveret til standen inden messestart den følgende dag. Kørsel i haller: Aflæsning i hallerne er kun tilladt i de i udstillerhåndbogen opgivne perioder. Parkering og kørsel på tæpper i hallerne er ikke tilladt. Leje/lån Udstilleren er ansvarlig for lejede/lånte effekter, så længe disse er i dennes varetægt. Medudstillere: Der må ikke reklameres for firmaer på standen som ikke er tilmeldt og godkendt. Musik og lyd: Ønskes der anvendt musik og lyd på standen skal udstilleren være opmærksom på Koda/Gramex reglerne. Det er dit eget ansvar, at deres regler for afspilning af musik bliver overholdt. Vi opfordrer dig til at informere naboerne om, hvilke lyddemonstrationer du vil foretage, hvor mange og hvor længe. Ved eventuelle klager fra arrangøren eller fra de omkringliggende stande, skal lyden dæmpes eller helt stoppes. Nedtagning: Ingen udstiller må påbegynde nogen form for nedbrydning af standen eller fjernelse af udstillede produkter før messen er officielt slut. Netværk: Odense Congress Center tilbyder ikke trådløst netværk i vore messehaller. Der er dog mulighed for at få adgang til trådløst netværk i fællesområder og vandrehaller søg efter OCC net. Kablet opkobling til din stand kan bestilles via skema 5. Nødudgange/brand- og elskabe Ingen udstiller må beklæde, skjule eller lukke nødudgange samt brand- og elskabe. Der må heller ikke placeres udstillingsgenstande foran brand- og elskabe, nødudgange eller gangarealer. Ophold på udstillingsarealet: Under messen har standpersonale med udstillerkort adgang til udstillingsarealet 1 time før og efter messens officielle åbningstid. Ophængning i loft: Det er ikke tilladt udstilleren selv at ophænge udstillingsgenstande, skilte, bannere, standmateriel eller lign. i hallernes loft, vægge eller installationer. Af sikkerhedsmæssige årsager skal der min. 2 wirer til et banner, skilt eller lignende. For yderligere information, se www.koda.dk eller www.gramex.dk.

Generelle oplysninger Opbygning: Af standen kan tidligst påbegyndes på det i udstillerhåndbogen angive tidspunkt. Opbygningsregler: Læs venligst vore Regler og retningslinjer. Du er velkommen til at kontakte Teknisk Service, hvis du har spørgsmål. Vi anbefaler at du indsender tegninger af din stand for godkendelse. Ordensregler: Udstilleren er ansvarlig for sin stand og må overholde de regler og bestemmelser, der er fastsat af arrangøren, brandvæsen eller andre myndigheder. De udstillede produkter og standarealet skal være færdigindrettet i henhold til messens opbygningstider. Benyttelsesretten til standarealet er betinget af, at udstilleren overholder de fastsatte regler. Overtrædelse medfører, at arrangøren frit kan disponere over det tildelte udstillingsareal, uden at udstillerens pligt til at betale herfor bortfalder. Udstilleren eller dennes personale kan bortvises, såfremt de efter messearrangørens skøn overfor gæster, øvrige udstillere eller hallens personale optræder anstødeligt. Overdækning af stande: Læs venligst vedlagte regler fra Brandvæsenet. Parkering: Der er fri parkering for udstillere og gæster. Porte og døre: I messecentret må ikke spærres, hverken indvendigt eller udvendigt og plomberingen må ikke brydes. Reklamationer: Har du reklamationer på leverancer, der bliver leveret gennem Odense Congress Center, skal vi have dem skriftligt inden udstillingen lukker. I modsat fald kan reklamationer ikke godtages. Rengøring af stande: Det påhviler udstillerne at renholde eget standareal samt at fjerne al affald i opbygnings- og nedtagningsperioder. Risiko: Med hensyn til brand, tyveri, vandskade, hærværk eller lignende henstår de udstillede genstande i alle tilfælde for udstillerens egen regning og risiko. Tab og skade på personer og/eller ting som forårsages af udstilleren eller dennes materiel, kan ikke på nogen måde lægges Odense Congress Center til ansvar, og udstilleren tilrådes selv at sørge for alle forsikringer desangående. Læs også under forsikring. Spedition: Hvis du ønsker assistance ved fragtekspedition, af- og pålæsning samt opbevaring af tom emballage bedes du kontakte: ST Messe Logistik Mobil: 2296 8183 Mail: messe@stml.dk Att.: Steen Thorvaldsson Messegods modtages tidligst på første opbygningsdag. Vi forheholder os retten til at afvise messegods der ankommer før nævnte tidspunkt, med mindre der er truffet aftale herom. Vi gør opmærksom på, at Odense Congress Center ikke kan påtage sig at opbevare tom emballage, men henviser dette til ST Messe Logistik. For at undgå ventetid anbefales det at aftale assistance forud for messen. Spiritus/udskænkning Det er ikke tilladt udstilleren at udskænke alkoholiske drikke fra standen uden forudgående aftale med Odense Congress Center, der har spiritusbevillingen. Herudover henstiller vi samtlige udstillere om at begrænse udskænkningen på standene.

Generelle oplysninger Udskænkning af alkohol til unge under 18 år er naturligvis ikke tilladt. Standafgrænsning: (udnyttelse af standareal) Der henvises til 1.3 i Regler og retningslinjer. Standbeskrivelse: Stande uden opbygning Leveres som et bart stykke gulv. Stande uden opbygning er beregnet til firmaernes egne opbygningssystemer. Odense Congress Center kan mod betaling, være behjælpelig med opbygning af stand. Stande med opbygning: Leveres med hvide vægge til nabo og bagvæg og med frise over åbne sider. Vægge og frise er hvide melaminplader i aluminiumsrammer. Ønsker du ikke disse ydelser bedes du venligst afkrydse dette på skema nr. 1. Udstillerne står selv for firmanavn, logo m.v. på skiltefriser. Standhøjde: Den normale højde på standvægge, friser og reklameskilte er 250 cm, hvilket svarer til de skillevægge, der udlejes af Odense Congress Center. Ønskes opbygning over 250 cm se regler herfor i messens specielle regler. Stande i to etager: Læs venligst vedlagte regler fra Brandvæsenet. Standmaterialer: Der må i standeopbygningen ikke indgå materialer som f.eks. pap, papir, tekstiler, plastprodukter m.m. som er let antændelige, eksplosive eller ved brand udvikler giftige luftarter. Ingen materialer må være mere brandbare end træ. Gardinstoffer skal således imprægneres mod brand ifølge Brandvæsenets og producenternes anvisninger. Læs venligst vedlagte regler fra Brandvæsenet. Standskitse: På skema 1 kan du tegne en skitse af din stand. På denne skitse indtegnes alle tekniske installationer. HUSK at indsende skema 1 sammen med de øvrige bestillingsskemaer til Teknisk Service. Vi gør venligst opmærksom på at det ikke er tilstrækkeligt kun at udfylde skema 1, de øvrige relevante skemaer skal også udfyldes. Teknisk Service: Teknisk Service er udstillernes servicecenter under messen. Her besvares alle spørgsmål og ønsker i forbindelse med opbygning og afvikling af messen. Teknisk Service er placeret i Vandrehal 2 mellem hal A og C. Tekniske bestillinger: Har du spørgsmål vedrørende din standopbygning, bestillingsskemaer eller lignende er du velkommen til at kontakte vores Tekniske Koordinator på hverdage mellem kl. 8.30-15.30 på tlf. 6556 0284. Trykflasker: Der må ikke forefindes nogen form for trykflasker på standene uden forudgående aftale med Odense Congress Center. Læs venligst vedlagte regler fra Brandvæsenet. Varebiler, lastbiler, trailerne m.v.: Ved ankomst i forbindelse med opbygning og nedtagning bliver du registreret når du ankommer. Lastbiler kan læsse og laste 1 time, varebiler og trailere en ½ time. Har du Motorkørertøjer som udstillingsgenstande. Læs regler og retningslinjer - regler fra brandvæsenet. Video/TV/Film: I forbindelse med fremvisning af film, TV og video m.m. er udstilleren forpligtet til at sørge for tilstrækkeligt antal stå- eller siddepladser indenfor eget standareal

1. Regler for benyttelse af standareal 1.1 Fremlån eller -leje af benyttelsesretten er ikke tilladt, ligesom der ikke må reklameres for firmaer, som ikke er tilmeldt som (med)udstiller, og skriftlig er godkendt af arrangøren. 1.2 Udstillingsstanden skal være færdiggjort og udstillede genstande skal være på plads på de angivne tidspunkter før udstillingen åbner, og nedtagning må ikke finde sted før udstillingen slutter. Udstillingsstanden skal være åben og bemandet i hele udstillingsperioden. 1.3 Udstilleren må under ingen omstændigheder disponere over andet end den tildelte stand, hverken med reklamer, sandwichstandere eller på anden måde. Det er således ikke tilladt at omdele reklamer, benytte levende reklamesøjler, udsende lasershow eller lignende uden for eget standareal. Forbuddet gælder overalt på messeområdet, såvel inden som udendørs. Det er heller ikke tilladt at anbringe produkter, dekorationer, inventar eller lignende på gang- og/eller friarealer. 1.4 Odense Congress Center har eneret på at servere mad og udskænke drikkevarer inden for udstillingsområdet. Udlevering af smagsprøver må kun finde sted efter Odense Congress Centers forudgående godkendelse. Årsagen hertil er, at Odense Congress Center er ansvarlig for, at de danske myndigheders love og regler, herunder miljø- og hygiejnekrav fra levnedsmiddelkontrollen og bevillingsloven, overholdes i hele udstillingsområdet. Det er derfor kun tilladt at etablere udskænknings- og serveringsområder på standene efter Odense Congress Centers godkendelse og kravspecifikation. Dermed er du og dit firma automatisk dækket ind under Odense Congress Centers spiritusbevilling, ligesom vi har sikret os, at reglerne for opbevaring og servering af levnedsmidler er overholdt. Udstillerne må under ingen omstændigheder sælge mad eller drikkevarer. Se afsnit 4. 1.5 Erhvervsministeriets bestemmelser vedrørende udstillingsdeltagelse skal overholdes. Regler og retningslinier fastsat af Arbejdstilsynet, brandmyndigheder og eventuelt andre offentlige instanser skal nøje overholdes, og personale herfra skal have uhindret adgang til standarealet, og deres henstillinger skal følges. 1.6 Forsikring: Odense Congress Center påtager sig ikke noget ansvar (hverken direkte eller via forsikring) for det udstillede materiel. Vi anbefaler at der tages kontakt til udstillers eget forsikringsselskab med hensyn til forsikring af egne eller lejede udstillingsgenstande. Vi gør samtidig opmærksom på, at erhvervsansvars-, virksomheds- og transportforsikringer kun efter særlig aftale dækker skade under transport, af- og pålæsning samt simpelt tyveri under messen. Desuden er det et krav i alle erhvervsansvarsforsikringer, at der foretages en særlig afskærmning af arbejdende (farlige) udstillingsgenstande. 1.7 Udstillede maskiner, anlæg og apparater af enhver art skal være forsynet med forskrevne sikringsdele, uanset om de er i drift eller ej. Al tilslutning til el og/eller trykluft skal være i overensstemmelse med gældende normer/regler. Demonstrationer, der udvikler støv, røg, damp, lugt, gas m.v. må kun foretages, såfremt forureningen effektivt fjernes.

1.8 Gulvarealet i hallerne skal beskyttes i videst mulig omfang. Ved enhver form for spild skal gulvet afdækkes, ligesom der til gulvbelægning kun må benyttes speciel tape, som kan købes i Teknisk Service. Kørsel i hallerne med lastbil må kun ske efter aftale, og alle biler med motoren i gang skal have påmonteret slange fra udstødning og ud i det fri. 1.9 Udstillede genstande og materiel af enhver art henstår for udstillers ansvar og risiko, ligesom transport til, fra og på udstillingsarealet sker på udstillers foranledning og eget ansvar og risiko. Udstilleren er ansvarlig for skader på personer, ting og lokaler forårsaget af udstiller, dennes personale og materiel. 1.10 Benyttelse af standarealet er i øvrigt betinget af, at udstilleren overholder givne regler. Overtrædelse kan medføre, at udstiller bortvises, ligesom dette kan ske, såfremt arrangøren skønner at udstiller og/eller dennes personale optræder upassende eller i strid med god markedsføringsskik. Ved bortvisning kan arrangøren frit disponere over udstillingsarealet, uden at udstillers betalingspligt bortfalder. 1.11 Personale fra offentlige myndigheder eller fra Teknisk Service skal altid have mulighed for at komme ind på din stand. Eventuelle påtaler fra myndigheder eller fra Teknisk Service skal altid efterleves.

2. Regler vedrørende opbygning/udformning af stande samt retningslinjer for brug af standmateriel 2.1 Mindst 50 % af facadearealet mod hvert gangareal skal være åbent. Der må ikke bygges udenfor det lejede areal. 2.2 Udstilleren er ansvarlig for indretning af standarealet. Desuden er udstilleren pligtig til at holde standen åben samt have den forsvarligt bemandet i udstillingsperioden. Regler, fastsat af Odense Congress Center, brandvæsen og/eller andre myndigheder, skal overholdes. 2.3 Opbygningens udformning må ikke genere de omkringliggende stande, hverken med lys, laserstråler, lyd/højttaleranlæg, larmende optræden, udekorerede hvide standvægge m.v. Brug af højttalere, forvisning af film, lysshow m.v. må kun finde sted, hvis det ikke generer de omkringliggende stande. Det skal bemærkes, at støjniveauet 1 m fra standen ikke må overstige 85 db(a). 2.4 Opbygning af arealets yderkant må max. være 2,5 m høj og derefter stige i en vinkel på 45 o ind mod arealets midtpunkt. I tilfælde, hvor der ønskes afvigelse fra dette, skal der indsendes tegning til Teknisk Service til endelig godkendelse. 2.5 Opbygning (og nedtagning) af standareal skal ske under hensyntagen til sikkerhed for personale og besøgende. 2.6 Udstilleren skal være indforstået med at overholde de tidsfrister, som fastsættes af arrangøren til hvert enkelt arrangement. Ved overskridelse af tidsfrister er udstiller pligtig at betale ekstra omkostninger til evt. ekstra personaleforbrug. 2.7 Stande i to etager (overbygning) tillades kun efter forudgående aftale med messens arrangør samt Teknisk Service i Odense Congress Center. Tegning skal fremsendes og Odense Brandvæsen træffer endelig afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Stande hvorpå der etableres 1. sal (overbygning) skal forsynes med sprinkleranlæg. Læs venligst afsnit 3. Brandvæsenets regler. 2.8 Der må i standopbygningen ikke indgå materialer som f.eks. pap, papir, tekstiler, plastprodukter m.m. som er let antændelige, eksplosive eller ved brand udvikler giftige luftarter. Ingen materialer må være mere brandbare end træ. Gardinstoffer skal således imprægneres mod brand ifølge Brandvæsenets og producenternes anvisninger. For alle hovedledninger, som bestilles i forbindelse med tilslutning til egne maskiner eller anden installation, kræver Stærkstrømsregulativet, at den fremførte hovedledning afsluttes i et CEE-/Eurostik.

2.9 Det er absolut forbudt at slå søm og skrue direkte i standplader og skiltefriser. Ligeledes er det forbudt at male/skrive på standmateriellet. 2.10 Ophængning kan foretages ved hjælp af diverse beslag, som kan lånes/købes i Teknisk Service. Vær opmærksom på, at lånt beslag m.m. skal afleveres i Teknisk Service efter brug/messen - i modsat fald bliver det faktureret. Ophængning (af lettere materiale) kan evt. også ske ved hjælp af specialtape, som kan købes i Teknisk Service. 2.11 Bemærk, at al tape m.m. skal være fjernet fra plader, friser og gulv ved aflevering af standen - i modsat fald bliver De faktureret for afrensning/istandsættelsen som følger: Standplader kr. 250,00 pr. side. Friser kr. 25,00 pr. lbm. Gulv og øvrige materiel efter regning. Priserne er ekskl. moms og er også gældende ved enhver anden form for beskadigelse og tilsmudsning af materiel. 2.12 Aflevering af standareal efter brug. Standarealet skal være ryddet for affald ved aflevering efter brug/messen, og affald skal være anbragt i dertil beregnede affaldsbeholdere/containere. Ligeledes skal gulvet være rengjort, og evt. taperester være fjernet. I modsat fald vil udstiller blive faktureret for oprydning/rengøring. Vi gør venligst opmærksom på at nævnte regler, byggetekniske regler samt regler fastsat af brandvæsen og/eller andre myndigheder skal overholdes. Udstillingsledelsen alene træffer afgørelse i tvivlstilfælde - og kan foranledige, at opbygning der overtræder ovennævnte regler, tages ned. I tvivlsspørgsmål kan Teknisk Service kontaktes.

3. Brandvæsenets regler En brand på en messe vil selvfølgelig være katastrofal, og derfor skal du kende til brandvæsenets regler: Brandvæsenet skal godkende messen, og beredskabsinspektørens anvisninger og påbud skal altid følges En messe/udstilling i Odense Congress Center er omfattet af Beredskabsloven med tilhørende driftsmæssige forskrifter. Nedenstående information er Odense Brandvæsen s supplement til Beredskabsstyrelsens Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. De vejledende bestemmelser i informationen, er udarbejdet i samarbejde med Beredskabsmyndigheder i 5 andre kommuner. 3.1 Sprinkling Hallerne er forsynet med et sprinklersystem. Ønskes der overdækning af stande, skal overdækningen som udgangspunkt bestå af et materiale der er brandimprægneret og 80 % vandgennemtrængeligt. Stande der ønskes overdækket med IKKE vandgennemtrængeligt materiale som overstiger 15 m 2 skal sprinkles. Tegninger til godkendelse af opbygningen, og dokumentation på vandgennemtrængelighed af overdækning skal fremsendes til Odense Congress Center inden deadline for tekniske bestillinger. Dokumentation på overdækning skal opbevares på standen og kunne fremvises på forlangende. Alle stande, hvor der indgår busser, campingvogne, containere og lignende, eller bygges i 2 etager, skal vurderes separat af Odense Congress Center, med henblik på eventuel sprinkling eller etablering af særligt brandberedskab. Sprinklingen skal udføres af Odense Congress Center s eksterne leverandør. Udgift hertil afholdes af udstiller. Alternativt kan udgift til brandberedskab påregnes, såfremt Odense Brandvæsen skønner, at denne løsning bruges i forbindelse med arrangementet. Endvidere skal egnet slukningsmateriel forefindes synligt monteret på standen. Odense Congress Center forbeholder sig ret til at afvise forespørgsel om fast overdækning, i tilfælde af, at omfanget af faste standoverdækninger i den samlede udstillingshal udgør over 25 %. 3.2 Nødudgange og brandslanger Ingen udstiller må beklæde, skjule eller lukke nødudgange, vandfyldte slangevindere og brandalarmer. Du må heller ikke placere udstillingsgenstande i gangarealer eller foran nødudgange. I lukkede rum, hvor der gøres fast ophold (møderum, kontor o.lign.) skal der altid etableres to udgange. Depot, tekøkken og lign. Kræver kun én udgang. Egnet slukningsmateriel skal forefindes synligt monteret på standen.

3.3 Standopbygning og dekorationer Krav til beklædninger, dekorationer og øvrige materialer til opbygning af standen, er beskrevet i de Driftsmæssige forskrifter. Gulve på standen kan dog, efter Beredskabsmyndighedernes vurdering, tillades beklædt med svært antændelige materialer, mens gulve i gangarealer ikke må beklædes med materiale ringere end lokalernes normale gulvbelægning. Dekorationer og scenografi i letantændelige materialer, skal brandimprægneres (dokumentation skal forevises på forlangende), eller være tilstrækkeligt fugtet. Se i øvrigt Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, daginstitutioner og butikker på: http://brs.dk/forebyggelse/brand/driftmaessigeforanstaltninger/reglerogvejledninger/pages/reglero gvejledninger.aspx 3.4 Brandbare gasser (F-gas, Acethylen m.m.) Medbringes F-gas (flaskegas) eller trykflasker af anden art på en udstilling, skal dette anmeldes til Odense Congress Center. Samme deadline som for tekniske bestillinger. Midlertidige gasinstallationer, er omfattet af Gasreglementets afsnit B-5. Den driftsansvarlige skal fremvise den i reglementets bilag 1 viste kontrolattest, omfattende alle gasinstallationer i lokalerne. Attesten udfyldes af autoriseret gas-installatør. Acethylen-flasker må, grundet deres egenskaber (ustabile), ikke placeres i hallerne. Fyldte gasflasker skal fjernes fra messeområdet, til opbevaring i det fri, ved udstillingens daglige ophør, samt ved brand/alarm. Kontakt Odense Congress Center for henvisning til sikkert opbevaringsområde. Flasker der alene tjener dekorative formål, skal være fabriksnye og tomme. Se i øvrigt Gasreglementets afsnit B-5 på: http://www.sik.dk/professionelle/gas-og-vvs/love-og-regler-paa-gas-og-vvs/gasreglementet 3.5 Brandfarlige væsker I hallerne må der ikke være beholdere med eksplosive og brandfarlige væsker. 3.6 Motorkøretøjer på standen Er motorkøretøjer på standen, skal dette anmeldes til Odense Congress Center. Samme deadline som for tekniske bestillinger. Mængden af brændstof i køretøjet skal begrænses til ca. 5 liter. For almindelige fabriksfremstillede eller typegodkendte biler, kan køretøjets polsko/batteri forblive monteret. Andre køretøjer, herunder ikke typegodkendte, må ikke stå med spænding på, efter daglig afslutning af messen. Køretøjer med ekstern strømforsyning uden ladefunktion, må ikke stå med spænding på, efter daglig afslutning af udstillingen.

Ladning på batterier: området skal indrettes i henhold til DBI forskrift 21, stk. 3.3., om anvendelse af motorredskaber i erhvervsvirksomheder. Brintkøretøjer må ikke udstilles med brint i tank eller lignende. El-biler skal, ved udstilling, have placeret egnet slukningsmateriel på standen. 3.7 Brug af åben ild Brug af åben ild, herunder enhver form for levende lys, til dekorativt brug, må ikke forefindes på udstillingsstande. Brug af åben ild på stande, kan tillades efter skriftlig ansøgning til Odense Congress Center. Det er en forudsætning for eventuel tilladelse, at det produkt der skal demonstreres, af hensyn til demonstrationens effekt, er afhængig af anvendelse af åben ild. På standen skal der placeres egnet slukningsmateriel. Brug af åben ild, herunder levende lys, kan normalt accepteres i messecentrets generelle serveringsområder, bord-/stoleopstillinger og lignende områder, uden udstillede genstande og letantændelige dekorationer. Her kræves ikke yderligere slukningsmateriel. Ønskes levende lys på stande skal der ansøges Odense Congress Center om dette. Brug af bioethanol-pejse og lignende produkter kan tillades, på betingelse af, at de er opsat/installeret i henhold til leverandørens anvisning, og at leverandørens øvrige sikkerhedsbestemmelser overholdes. Inden for messens åbningstid må der ikke foretages nogen form for omhældning. Der må ikke forefindes reservelager for væsker på standen og pejsens brandkammer skal overdækkes ved lukketid, såfremt der stadig er væske tilbage. På standen skal forefindes egnet slukningsmateriel. 3.8 Overnatning i hallerne af mennesker og dyr Der må ikke overnattes i hallerne når disse er i brug til messer, udstillinger eller lignende. 3.9 El-sikkerhed Sikkerhedsstyrelsen fører løbende skærpet tilsyn med elinstallationer i lokaler, hvor der kan forsamles mere end 150 personer. De bestemmelser som er gældende, gælder også for eks. udstillere i lokaler. Overholdes de generelle sikkerhedsbestemmelser ikke, kan Odense Congress Center se sig nødsaget til at afbryde el-forsyningen til standen. Eventuelle følgeomkostninger i denne forbindelse er Odense Congress Center uvedkommende. Se i øvrigt Stærkstrømsbekendtgørelsen på: http://www.sik.dk/professionelle/el/love-og-regler-inden-forelbranchen/staerkstroemsbekendtgoerelsen 3.10 Særlige standkonstruktioner Det er udstillers forpligtelse at sikre, at egen standkonstruktion er i overensstemmelse med gældende byggelov. Det gælder især når: du vil bygge en stand i 2-etagers højde der indgår høje podier i standopbygningen, konstruktioner og lignende, der belastes med tungt gods. I særlige tilfælde skal du søge om godkendelse hos bygningsmyndighederne. Du bedes altid fremsende tegninger for godkendelse af standopbygning til Odense Congress Center.

4. Fødevarer 4.1 Som udgangspunkt er det ikke tilladt at tilberede mad på standen eller servere mad fra udefra kommende leverandør i Odense Congress Center. 4.2 Årsagen hertil er bl.a., at Odense Congress Center er ansvarlig for, at de danske myndigheders love og regler, herunder miljø- og hygiejnekrav fra Levnedsmiddelkontrollen og Bevillingsloven overholdes i hele udstillingsområdet. 4.3 Odense Congress Center skal altid ansøges om tilladelse i forbindelse med servering af mad samt udskænkning af drikkevarer på udstillingsområdet. Udlevering af mad samt smagsprøver må kun finde sted efter Odense Congress Centers forudgående godkendelse. 4.4 Det vurderes og besluttes - i hvert enkelt tilfælde - af Odense Congress Center, og det er ene og alene Odense Congress Center, der kan træffe beslutningen om dispensation og ingen andre. 4.5 Dispensation Der kan dispenseres til udlevering af fødevarer på standen, såfremt en række retningslinier og krav er overholdt. Der gælder differentierede krav for dispensation i nedenstående tilfælde. 4.6 Tilberedning af mad af færdigforarbejdede råvarer Færdigforarbejdede fødevarer er f.eks.: Pølser, bake-off, soft-ice, fabriksforarbejdede frostvarer med mere. Dispensation til håndtering og servering kan kun gives i tilfælde, hvor udlevering og håndtering af fødevarer fra standen udføres af personale med hygiejnekursus. Der skal være etableret vand og afløb på standen, fødevarer skal være sporbare tilbage i leverandørkæden. Opbevaring af råvarerne på standen skal overholde gældende regler herunder temperatur, rengjorte flader, ingen fødevarer på gulv, osv. 4.7 Tilberedning af mad af ferske råvarer Ferske råvarer er f.eks.: Kød, fisk, fars, pandekager, fremstilling af dej. Generelt fødevarer med høj bakterierisiko. Det er et krav at alle råvarer købes af Odense Congress Center og forarbejdes i Odense Congress Centers køkkenfaciliteter af Odense Congress Centers personale. Ønsker du f.eks. at stege frikadeller på standen skal fars købes via OCC. Dispensation til håndtering og servering kan kun gives i tilfælde, hvor udlevering og håndtering af fødevarer fra standen udføres af personale med hygiejnekursus. Der skal være etableret vand og afløb på standen, fødevarer skal være sporbare tilbage i leverandørkæden. Opbevaring af råvarerne på standen skal overholde gældende regler herunder temperatur, rengjorte flader, ingen fødevarer på gulv, osv.

4.8 Servering af mad/drikke leveret af ekstern leverandør uden tilberedning Mad/drikke leveret af ekstern leverandør er f.eks.: Kagemand, frugt, sandwich, catering af enhver art, kaffevogn, med mere. Da forespørgsler i denne kategori spænder bredt vil Odense Congress Center vurdere kriterierne for dispensation fra forespørgsel til forespørgsel. 4.9 Håndtering af fødevarer inden for bagatelgrænsen Fødevarer inden for bagatelgrænsen er f.eks.: Bolcher, peanuts, popcorn, sodavand, og lignende. Her er det IKKE nødvendigt at søge dispensation ved Odense Congress Center. Generelt må der, for alle fødevarer uden for bagatelgrænsen, påregnes et gebyr til Odense Congress Center ( prop penge ) i forbindelse med dispensation af mad serveret på standen. Odense Congress Center alene træffer afgørelse om dispensation.