Spark afgrøden i gang!



Relaterede dokumenter
Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Hvor sker nitratudvaskning?

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Vækststartmøder. Steen Aarup

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Større udbytte hvordan?

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Strandsvingel til frøavl

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Resultat af jordanalyser

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Markforsøg med afgasset gylle

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Formler til brug i marken

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Velkommen til Planteavlsmøde 2015 Hvor

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Danmarks salg af handelsgødning

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Transkript:

Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012

Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget at leve af fra dag 1 Undgå konkurrence fra ukrudt, sygdomme og skadedyr

Spark afgrøden i gang Næringsstofferne skal være der I jorden Tilføres med gødningen Næringsstofferne skal være tilgængelige for planterne og rødderne Fysisk tilstede Kemisk til stede Rødderne skal være/blive veludviklede Ved lave fosfortal (<1,5) skal fosfor placeres ved såning Kalium er vigtig, navnlig til raps

Akut effekt af næringsstoftilførsel Næringsstof Hovedsaglig kortsigtet effekt Både kort- og langsigtet effekt Hovedsaglig langsigtet effekt Merudbytte ved en her og nu tilførsel, pct. N *** * 100 K **(*) ** *** 1-2 Ca *** 0 (5) Mg ** ** ** 1-5 P *(*) ** *** 1-3 S *** 2-5 B * ** ** 0-5 Mn *** 1-2 (30) Zn * * * 0-1 Cu * * * 0-5

Her vil blive sat fokus på: Kvælstof Mangan Placering af gødning vintersæd forår/efterår Placering af gødning vårafgrøder

Kvælstofmangel NO 3 - optages bedst ved lav ph, mens NH 4 + optages bedst ved neutral ph. Ringe frøsætning og kernesætning

Manganmangel Mangan indgår i klorofyl Ved mangel reduceres vokslag og fordampningen øges Lyse pletter i marken Bladene mister saftspændingen og knækker sammen

Næringsstoffernes tilgængelighed i relation til jorden surhedsgrad (Rt = ph + 0,5)

Kvælstofgødningers kalkforbrug Gødningstype Kalkforbrug i kg pr. kg N Kalksalpeter -0,5 Svovlsur ammoniak 6,0 Fl. Ammoniak 3,0 Urea 3,0 Ammoniumnitrat 3,0 Kalkammonsalpeter 1,0 Kvælstofgødninger virker forsurende akut og på lang sigt! Der skal bruges omkring 500 kg jordbrugskalk om året til vedligeholdelse af jordens reaktionstal!

Hvordan giver vi planterne den bedste start, og dermed får den bedste udnyttelse af de dyre næringsstoffer?

Konklusion: Næringsstofferne skal være lige hvor planterne optager dem, og det er ved rødderne!!! Men det kan vi da ikke i vinterafgrøder om foråret!!!

Nedfældning af flydende ammoniak

Placering så er det helt optimalt

Forskel på placering og nedfældning Ved placering ligger gødningen altid 5 cm ved siden af frøet Ved nedfældning ligger gødningen horisontalt tilfældigt i forhold til kernen

Placering kontra nedfældning Placering forener 3 arbejdsgange (harvning, gødningsudbringning og såning) hvilket er mere bøvlet Det reducerer kapacitet på såmaskinen og gødningsudbringningen Der spares en arbejdsgang ved placering

Vinterhvede Vårbyg Majs Vinterraps Vinterbyg Rug Roer Kartofler 1000 ha Arealfordeling i Danmark i 2011, 1000 ha 800 700 600 500 400 300 200 100 0

Nedfældningsskaden er ofte 3-4 hkg pr. ha

Foto: VFL Placering i vintersæd om foråret er bøvlet, koster penge og energi, og har slet ikke samme kapacitet som bredspredning

Skal vi til at placere gødning om efteråret ved såning af vintersæd?

Landsforsøg 1991, konklusion: Efterårsgødsning af vintersæd (hvede, rug og byg) bør generelt indskrænke sig til udsprøjtning af mangan på jorde, hvor lyspletsyge normalt optræder. Kun i helt specielle tilfælde kan der være behov for at tilføre andre næringsstoffer til vintersæden om efteråret

Efterårsgødskning af vinterhvede Efterår 0 kg N Forår N-min.anbefaling Efterår 15 kg N placeret Forår 15 kg N under N-min.anbefaling Efterår 0 kg N Forår 50 kg N under N-min.anbefaling Efterår 15 kg N placeret Forår 65 kg N under N-min.anbefaling LSD: 2,9 Udbytte og merudbytte hkg pr. ha 71,9-2,5-4,6-5,4 Kilde: 6 Landsforsøg 2003

Hkg pr. ha Merudbytte for kvælstofgødskning af vinterhvede 18 kg N pr. ha placeret ved såning om efteråret eller spredt 3 2,5 2 om foråret, 21 fs. JB 5-9, 2007-2009 1,5 1 0,5 0 20 N efterår 20 N efterår netto 20 N forår 20 N forår netto Kilde: VFL

Hkg pr. ha Merudbytte for kvælstofgødskning af vinterhvede 18 kg N pr. ha placeret ved såning om efteråret eller spredt 7 6 om foråret, 4 fs. LF og Sydsjælland 5 4 3 2 1 18 kg N efterår Netto efterår 18 kg N forår Netto forår 0 2007 2008 2009 2009 Kilde: DLS

Manganbehandling efterår i vinterbyg 2 fs. 2009. Kilde VFL Kg N placeret efterår i svovlsur ammoniak Antal sprøjtninger efterår med mangan Merudbytte hkg pr. ha 0 3 4,4 15 0 6,1 15 1 8,9 Fra andre Landsforsøg ved vi at kvælstofeffekten er ca. 2 hkg pr. ha En gødskning er billigere og mere sikker end tre sprøjtninger, da vi er sikre på at afgrøden får behandlingen uanset vejret og arbejdsprioritering i efteråret

Hvorfor går det i retning af merudbytte for efterårsgødskning af vintersæd? Jorden bliver mere og mere udpint for alle næringsstoffer, navnlig på østdanske plantaavlsbrug, derfor skal de få næringsstoffer der er koncentreres omkring rødderne. Herved udvikles rødderne også hurtigere, så de bedre kan afsøge resten af rodzonen for alle de nødvendige næringsstoffer!

Hvornår skal der placeres gødning om efteråret til vintersæd? Når jorden er meget udpint for kvælstof Når fosfortallet er meget lavt Når der er stor risiko for manganmangel (humusjord, løs jord, let jord, højt reaktionstal) Alle N-gødninger vil give effekt, men svovlsur ammoniak er bedst Brug svovlsur ammoniak coated med mangan (330 g/hkg) i vinterbyg og andre afgrøder hvor der er risiko for manganmangel, og dermed udvintring Hermed sikres hurtig rodudvikling og dermed hurtig start igen i foråret.

Hkg pr. ha Merudbytte for placering af NPK-gødning til vårbyg 5 4 3 2 1980 Tørt 1981 Vådt 1 0 60 N 90 N 120 N Kvælstofmængde 29 forsøg 1980 og 28 forsøg 1981

Fordele ved gødningsplacering i vårbyg 2-3 hkg pr. ha i merudbytte for N, mest i tørre år Ca. 1 hkg pr. ha i merudbytte for P og K -20 kg N pr. ha i forhold til bredspredning giver samme udbytte 0,2 procentpoint mere protein (kan være en ulempe) 10 kg N pr. ha mere i kerne 250-400 kr pr. ha højere DB I

Gyllenedfældning et krav med fordele og ulemper

Konklusioner på Spark afgrøden i gang Næringsstofferne skal være ved rødderne Næringsstofferne skal være tilgængelige Placering af gødning til vårafgrøder er meget rentabelt (korn, roer, majs) Placering af gødning om efteråret til vintersæd kan være rentabelt på udpinte jorde og til vinterbyg Hvor der er manganproblemer anvendes svovlsur ammoniak Mn om efteråret Vintersæd skal sparkes i gang tidligt i foråret ved vækststart med alle næringsstoffer Raps bør have placeret en NPKMg-gødning om efteråret