Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed"

Transkript

1 Side 1 af 8 Mangan Manganmangel er meget udbredt i Danmark i mange afgrøder. Manganmangel kan resultere i store udbyttetab navnlig i vinterbyg og vinterhvede, hvor det kan forårsage udvintring. Forebyggelse og afhjælpning af manganmangel er derfor meget vigtig. Foto: Torkild S. Birkmose Anbefaling Vintersæd På arealer stærkt disponeret for manganmangel, hvor der erfaringsvis er brug for to eller flere sprøjtninger om efteråret anbefales i vinterbyg og vinterhvede at placere kg kvælstof i svovlsur ammoniak ved såning og udsprøjte et manganmiddel én gang om efteråret. Om foråret sprøjtes efter behov - første gang ved begyndende vækst. På arealer mindre disponeret for manganmangel anbefales at sprøjte med manganmiddel 1-2 gange om efteråret. Første gang ved 3-4 bladstadiet og følgende gang 2-3 uger efter. Vårsæd I forårssåede afgrøder sprøjtes efter behov. Hvor der erfaringsvis er stærk manganmangel bruges placeret kvælstofgødning ved såning eller udsprøjtes der alternativt manganmidler forebyggende fra 3-4 bladstadiet. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er manganmangel, kan mangantesteren (NN- Easy55) anvendes til en sikker bestemmelse af manganmangel. Afgrødernes følsomhed Vinterbyg er meget følsom overfor manganmangel. Hvis vinterbyg mangler mangan om efteråret vil den ofte gå ud i løbet af vinteren, og marken skal sås om. Det samme kan være tilfældet for vinterhvede og i sjældne tilfælde også for rug. Raps, kartofler, majs og græs hæmmes sjældnere af manganmangel og tilførsel af mangan er kun undtagelsesmæssigt nødvendigt. Meget følsomme Middel Tolerante Vinterbyg Vinterhvede Majs Havre Kløver og lucerne Vinterrug Vårbyg Raps Græs Bønner Ærter Spinat Kål Sukkerroer Kartofler Mangan indgår i plantens enzymsystemer og har en vigtig funktion i fotosyntesen. Mangan aktiverer derudover de processer, der danner lignin, hvorfor planterne bliver slappe ved manganmangel. Manglende lignin gør planterne mere udsat for klimatiske påvirkninger, herunder blæst. Planterne optager først og fremmest mangan i form af Mn 2+ og transporten af mangan i planten sker med saftstrømmen. Mangan kan flyttes rundt i planten fra rødder og stængler, men ikke fra blade. Manganmangel kan, udover at være begrænsende for væksten, øge risikoen for angreb af sygdomme som f.eks. goldfodsyge, fordi plantens rodsystem svækkes. Angreb af goldfodsyge vil desuden reducere afgrødens evne til at optage mangan.

2 Side 2 af 8 Bortførsel Forskellige afgrøders bortførsel af mangan fremgår af tabellen: ppm i tørstof Udbytter, hkg/ha Bortførsel, g/ha Kerne Halm/top Kerne Halm/top Kerne Halm/top I alt Vinterhvede Vårbyg Raps Markært Sukkerroer* Slætgræs* * Det må antages, at prøverne er forurenet med jord: derfor det høje manganindhold. Tilgængelighed i jord Indholdet af total-mangan i mineraljord varierer typisk fra 60 til 700 ppm svarende til kg mangan pr. ha i pløjelaget. Der er ingen direkte sammenhæng mellem lerindhold og manganindhold. Der er tendens til, at manganindholdet falder ved stigende humusindhold. Manganindholdet i jorden er størst i pløjelaget. En stor del af mangan i jord forekommer i manganoxider. Tilgængeligheden af mangan afhænger af koncentrationen af Mn 2+ i jordvæsken, som primært er bestemt af opløseligheden af manganoxider: MnO 2 + 2H + <=> Mn 2+ + ½ O 2 + H 2 O Opløseligheden af manganoxider er primært bestemt af jordens ph (reaktionstal) og redoxforhold (iltkoncentrationen). Opløseligheden af manganoxider falder teoretisk med en faktor 100 ved en stigning i jordens ph med 1 enhed. Selv en ændring i jordens ph på kun 0,1 kan derfor have afgørende betydning for koncentrationen af Mn 2+ i jordvæsken, og dermed tilgængeligheden af mangan. Tilsvarende betydning har iltkoncentrationen i jordvæsken. Udover jordens ph og iltkoncentration kan koncentrationen af Mn 2+ i jordvæsken også være bestemt af fosfatkoncentrationen i jordvæsken, idet mangan kan udfældes som manganfosfatmineraler ved høje fosfortal. Det er ikke klarlagt, hvilken sammenhæng der er mellem jordens fosfortal og forekomst af manganmangel under danske forhold Mobiliteten af Mn 2+ i jorden er meget lav. Derfor optages mangan kun fra et område i jorden i umiddelbar forbindelse med rodoverfladen. Derfor er rodudviklingen meget bestemmende for, hvor meget mangan afgrøden kan optage. Et højt indhold af tilgængelig fosfor i jorden bevirker, at roden ikke udvikler så mange rodhår, og derfor får en dårligere manganoptagelse. Tilførsel Indholdet af mangan i husdyrgødning fremgår af følgende tabel: Gødningstype Gram mangan pr. ton Kvæg, fast gødning 42 Kvæg, gylle 16 Svin, fast gødning 58 Svin, gylle 11 Fjerkræ, fast gødning 154 Mink, fast gødning 105 Mink, gylle 23 Manganindholdet i husdyrgødningen følger tørstoffet i gødningen. Tilførsel af mangan fra atmosfæren opgives af DMU til at være ca. 60 g mangan pr. ha. En betydelig del af denne tilførsel sker i form af støv. Depositionen opgives til at være stabil igennem en længere årrække. Test for mangel

3 Side 3 af 8 Risikoen for manganmangel stiger med aftagende lerindhold, stigende reaktionstal og stigende indhold af humus i jorden. På morænejorder optræder manganmangel derfor ofte i pletter med lettere jord og/eller et højere indhold af humus end i resten af marken. Ofte er jorden i overfladen løsere i pletterne end i resten af marken. På sandjord optræder manganmangel typisk ved et højt reaktionstal i forhold til jordtypen (dvs. over 6,1-6,3 på JB 1-4). I pletter eller områder med manganmangel er der ofte striber med mindre manganmangel, hvor jorden er komprimeret af færdsel. Mangantester En sikker metode til bestemmelse af planternes manganforsyning fås ved måling af fluorescens fra planterne med en såkaldt mangantester (NN Easy 55). Målingen foretages på områder af bladet, der har været "mørklagt" i 15 minutter. Ud fra måleresultatet -angivet i PEU - kan det afgøres om planten er velforsynet med mangan. At det er mangan, der er den begrænsende faktor, kan vises ved at sprøjte mangan ud på bladet og gentage målingen. Planteanalyser Planteanalyser er velegnede til at be- eller afkræfte mistanke om manganmangel i en afgrøde. Den sikreste sammenhæng mellem mangankoncetration og manganmangel fås ved kun at analysere det sidst dannede blad. Ved udtagning af planteprøven er det vigtigt at undgå, at prøven forurenes med jord, og planterne skal skylles med destilleret vand. I korn angives den kritiske mangankoncentration i det sidst dannede blad til at være mg Mn pr. kg tørstof.???????ved planteanalyser generelt kan man bruge tabel 1 til tolkning af værdier. Jordanalyser Jordanalyser har begrænset værdi til diagnosticering af manganmangel eller risikoen for mangan-mangel. Mangantallet udtrykker mg mangan pr. kg jord. Ved brug af mangananalyser skal jordprøverne tørres straks efter udtagning og udtages i plasticposer for at undgå forurening fra jordprøveæsken. Jordanalyser for mangan har så begrænset værdi, at det ikke tilrådes at anvende dem! Symptomer Symptomer på manganmangel er forskellige fra afgrøde til afgrøde. Generelt optræder manganmangel på de nydannnede plantedele, idet remobiliseringen af mangan fra ældre plantedele er begrænset. Manganmangel viser sig først som en gulfarvning mellem bladnerverne og senere dannes nekrotiske pletter. Bladet og planten optræder slap, og rodudviklingen er dårlig. Korn Kornarterne reagerer alle på manganmangel, men i forskellig grad og med forskellige symptomer. Havre er mest følsom. Bladene får ret store, rækkestillede, blegvisne pletter, ofte med rødbrun rand. Dette ses især midt på bladet, som knækker sammen, og bladspidsen hænger slapt ned. Vårbyg får blege, lysegrønne blade med talrige, små rækkestillede kanelbrune pletter, ofte med lys midte. Vinterbyg, hvede og rug får lyse blade og hvide, senere blegvisne pletter på bladene. Hos alle kornarterne visner de syge blade efterhånden helt, og stråene er ved høst vinterbyg. Pletter i marken med løs jord og/eller høje Rt kan være gået helt ud om foråret. Her er planterne for svækkede til at

4 Side 4 af 8 grågrumsede, bløde og ejendommeligt fedtede. Rødderne er tynde og dårligt udviklede. I vintersæd kan symptomer med lyse blade og bladpletter forekomme allerede om efteråret. Planterne er da følsomme for frostskade. overvinde manganmangel, selvom mangan udsprøjtes. vinterbyg. bemærk de lyse pletter på bladene. vinterhvede. Bemærk de lyse, blege pletter på de yngste blade. I havre får bladene får ret store, rækkestillede, blegvisne pletter, ofte med rødbrun rand. Vårbyg får blege, lysegrønne blade med talrige, små rækkestillede kanelbrune pletter, ofte med lys midte.

5 Side 5 af 8 Ærter I ærter ses til tider manganmangel, men oftest først fra 5-6 bladstadiet. På bladene forekommer klorose mellem bladnerverne eller lyse bladpletter. Bælgsætningen er hæmmet. Ved stærk mangel kan der ses en brunfarvning inde i frøene. Senere fremtræder angrebet i marken som større eller mindre lyse områder. ærter. ærter kan resultere i brunfarvede frø. Raps Mangel viser sig som lysninger mellem bladnerverne især på de yngste blade. Ved stærk mangel bliver bladene hvide eller brune og visner. Angreb kan til tider være svær at adskille fra svovlmangel. vinterraps. Bederoer I bederoer viser mangel sig ved lyse og blege blade. Ved nærmere eftersyn ses gullige, skarpt afgrænsede, indfaldne pletter. Planterne har ved stærkere mangel en meget opret vækst. Mangel optræder som regel pletvis i markerne og mest, hvor jorden samtidig er løs og tør. bederoer. Bemærk de lyse, blege blade. Bladene bliver slappe i forhold til virusgulsot, hvor de bliver stive.

6 Side 6 af 8 bederoer forekommer typisk pletvis i marken. Forebyggelse I stedet for at være afhængigt årligt at udsprøjte manganholdige midler, bør man i stedet prøve at forebygge manganmangel. Kalkning På langt sigt kan manganmangel forebygges ved at undgå for høje reaktionstal i forhold til jordtypen. Derfor skal overkalkning undgås, og det er bedre at kalke ofte med relativt små kalkmængder (1-2 ton pr. ha hvert år) frem for større kalkmængder med større interval. Ved brug af husdyrgødning kombineret med mindre mængder af kvælstof i handelsgødning om foråret kan husdyrgødningens kalkvirkning måske dække kalkbehovet, og her bør ikke kalkes rutinemæssigt uden udtagning af jordprøver. For at undgå overkalkning i dele af marken bør kalkningen foretages positionsbestemt. Områder med manganmangel i en afgrøde bør indtegnes, så der kan kalkes (eller undlades at kalkes) specifikt. Se vejledning om kalkning. Er reaktionstallet i marken højt, og der er konstateret problemer med manganmangel i marken kan man anvende rene ammoniumgødninger for at reducere reaktionstallet. Pakning af jorden Ved at pakke jorden reduceres dens porerumfang og luftskifte, hvorved tilgængeligheden af mangan øges. Det er vigtigt, at harvedybden på pløjet jord ikke bliver for stor. Det kan undgås ved at anvende jordpakker ved pløjning eller tromle jorden før opharvning. Undlades tromling, er det ofte nødvendigt med en dyb opharvning for at jævne traktorsporene. En cementtromle pakker jorden ligeså godt som en jordpakker. Manganmangel forstærkes af, at sådybden i løs jord ofte bliver stor, og hvis gødningen spredes ud oven på jorden efter såning, er der dårlig kontakt mellem rødder og gødning. Ved direkte såning efter ingen eller let stubbehandling bliver der mindre manganmangel. Den meget tydelige effekt af traktorspor, der tit ses ved manganmangel i vårsæd, skyldes primært, at udstrøet kvælstofgødning transporteres ned i traktorspor af slæbeplanker og lignende, og at denne større koncentrede mængde kvælstofgødning giver en bedre manganoptagelse og kun sekundært en egentlig pakning af jorden. Bejdsning Ved bejdsning af udsæden med manganholdige midler kan manganmangel i begyndelsen af vækstsæsonen undgås. En bedre manganforsyning i begyndende fremspiring kan resultere i en bedre rodudvikling, hvilket i sig selv giver en bedre manganoptagelse fra jorden. I forsøg er der målt effekt og merudbytte for bejdsning med Cutonic Mn Primer i vinterbyg. Hvor der er kraftig manganmangel, er bejdsning ikke tilstrækkeligt til at sikre en god overvintring. Bejdsning mod manganmangel kan anvendes i vintersæd på arealer svært disponeret for manganmangel i kombination med en efterårssprøjtning eller på arealer, hvor der er en lille risiko for manganmangel.

7 Side 7 af 8 Oversigt over manganholdige bejdsemidler. Bejdsemiddel Koncentration g mangan pr. liter Cutonic Mn Primer ml Cillus Mn-bejdse ml Anbefalet dosering pr. 100 kg udsæd Afgrøder og rester Kvælstoffikserende afgrøder har samme effekt på reaktionstallet som anvendelse af ammoniumholdige gødninger. Kløver som efterafgrøde frem for ubevokset jord om efteråret vil alt andet lige reducere reaktionstallet. Ved at tilføre jorden organisk stof øges omsætningen i jorden, hvilket både forøger tilgængeligheden af mangan ved at omsætningen forsurer jorden og reducerer iltindholdet. Dyrkning af afgrøder eller efterafgrøder, der efterlader en stor mængde relativ let omsætteligt organisk stof i jorden (som kløvergræs, raps og lignende), reducerer derfor risikoen for manganmangel Gødninger Ved tilførsel af ammoniumholdige gødninger bevirker omsætningen af ammonium til nitrat (nitrifikation) en forsuring af jorden, og det øger tilgængeligeheden af mangan i jorden. Hvis gødningen placeres er effekten større, fordi forsuringen er større og varer længere i en zone nær plantens rodnet. Forsøg med placering af svovlsur ammoniak i vinterbyg ved såning viser, at placering af 30 kg kvælstof er en effektiv måde at forebygge manganmangel på, og at dette kan erstatte 2-3 sprøjtninger med mangan om efteråret. Svovlsur ammoniak foretrækkes, fordi kvælstof her udelukkende er ammoniumbaseret, og fordi man om efteråret ønsker at begrænse tilførslen af kvælstof mest muligt. Placering af kvælstof til forårssåede afgrøder er ligeledes meget effektivt til at forebygge manganmangel. Effekten er proportional med den tilførte ammoniummængde. Her er det oftest tilstækkeligt at anvende en traditionel NS eller NPK-gødning, hvor ca. halvdelen af kvælstof er på ammmoiumform. Også flydende gødninger, hvor en stor del af kvælstof er på amidform vil have god effekt. Afhjælpning af mangel Bladgødskning med mangan skal foretages, lige før eller når afgrøden begynder at lide af mangan-mangel på grund af den ringe evne til at flytte mangan i planten. Strategi I praksis betyder det, at behandlingen skal foretages, når de første symptomer ses, eller når man har erfaring for at symptomerne kommer. I vintersæd skal behandlingen foretages i 3-4 bladstadiet om efteråret. På arealer meget disponeret for manganmangel kan behandling anbefales 2-4 gange om efteråret, hvis færdsel på marken er mulig. Det er specielt vigtigt at udføre første sprøjtning tidligt (2- bladstadiet). Om foråret kan vintersæden behandles, når de første symptomer ses, og væksten er i gang. Behandlingen foretages da på 3- bladstadiet og 3 uger senere. I vårsæd kan behandlingen foretages, når de første symptomer konstateres. På grund af plantens ringe evne til at flytte mangan, hjælper det ikke at øge doseringen af mangan i den enkelte sprøjtning. Derimod er man nødt til at gentage behandlingerne for at afhjælpe mangel i de nydannede plantedele. Derfor kan det være nødvendigt at gentage behandlingerne med ca. 14 dages mellemrum i vækstperioden, hvis der er alvorlige problemer med manganmangel. Generelt anbefales der ikke over 1-2 kg mangan pr. ha (svarer til 3-6 kg mangansulfat), og der ses sjældent effekter udover en tilførsel af 400 g mangan pr. ha pr. udsprøjtning. Vejr

8 Side 8 af 8 Optagelsen af mangan er bedst ved 15 ºC og ved en høj luftfugtighed. I perioder med solskin sikres dette ved udsprøjtning tidlig morgen. På regnvejrsdage med en meget høj luftfugtighed og lav lysintensitet opnås den bedste effekt ved udsprøjtning i løbet af dagtimerne, mens sene aftensprøjtninger og morgensprøjtninger bør undgås. Manganmidler Der findes flere manganmidler til bladgødskning. En oversigt over typerne er givet i denne tabel med midler til udsprøjtning: Type Kommentar Mangansulfat - pulver Mangansulfat - flydende Manganchelater Pulverform. Der findes forskellige kvaliteter, der adskiller sig ved, hvor finmalet og ensartet produktet er, hvor let det er at opløse og herunder risikoen for udfældning, dysestop mv. Det anbefales altid at anvende sprede/klæbemiddel ved udsprøjtning. Mangansulfat findes flydende i forskellige produkter. Manganchelater er mindre koncentrerede end mangansulfat. De er generelt mere blandbare. Mangancarbonat har mindre tilbøjelighed til at fælde ud end mangansulfat og er meget blandbart med andre kemikalier. Mangannitrat er mere letopløselig end mangansulfat. Der er gennemført et stort antal forsøg med sammenligning af virkningen af forskellige produkter. Direkte sammenligning af virkningen vanskeliggøres af, at der sjældent er brugt samme mangan-mængde, og mangansulfat kan være brugt med eller uden tilsætningsmiddel. Valget af middel kan derfor ske ud fra pris, tendens til udfældninger og blandbarheden af de enkelte produkter. Aktuelle midler Der udbydes en lang række manganmidler i grovvarehandlen. Priser og sammensætning varierer hele tiden. I følgende tabel er vist forskellige midler og priser i efteråret Eksempler på middel Mangansulfat (pulver) Mangansulfatpulver Mangancarbonat 5) Type Mangancarbonatflydende Mangannitratflydende Mangancarbonat Indhold Pris pr. enhed 320 g/kg 500 g/l NitraMan Mangannitrat 235 g/ l MicroPlan Mangan 4) Kompleks 185 g/l 15 kr./kg 50 kr./l 30 kr./l 35 kr./l Dosering og pris pr. ha ved 100 g Mn/ha 1) 0,3 kg/ha 3) + 4) 5 kr./ha 0,2 l/ha 10 kr./ha 0,4 l /ha 13 kr./ha 0,5 l /ha 18 kr./ha Dosering og pris pr. ha ved 400 g Mn/ha 2) 1,3 kg/ha 3 ) + 4) 20 kr./ha 0,8 l pr. ha 40 kr./ha 1,7 l pr. ha 52 kr./ha 2,2 l. /ha 80 kr./ha Pris kr./kg mangan 1) Udelukkende forebyggende doseringer, hvor manganmangel normalt ikke optræder. 2) Dosering pr. udsprøjtning ved konstateret manganmangel eller på arealer disponeret for manganmangel. 3) På grund af den lave pris vælges normalt en dosering på 2-3 kg mangansulfat pr. gang. 4) Der skal tilsættes sprede/klæbemiddel (ikke indregnet i prisen). 5) Omfatter feks. CarboMan, Mantrac 500, Microcare Mangan

Dyrkningsvejledning Mangan og manganmangel

Dyrkningsvejledning Mangan og manganmangel Dyrkningsvejledning Mangan og manganmangel 2002 Det følgende er en oversigt over anvendt viden om manganmangel samt afhjælpning af denne. Manganmangel kaldes også for lyspletsyge. Bogmærker: Mangan i planter

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Vækststartmøder. Steen Aarup

Vækststartmøder. Steen Aarup Vækststartmøder 2015 Steen Aarup Program Mikronæringsstoffer Planteanalyser Produkter Formulering Blandbarhed Forsøgsresultater Opsummering Hvor kan de købes Afbryd og stil spørgsmål! Plantenæringsstoffer

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016 Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt

Læs mere

Situationen i marken. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Rapsjordloppens larve bekæmpes fra ca.

Situationen i marken. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Rapsjordloppens larve bekæmpes fra ca. Plantenyt nr. 34 den 27. september 2016 - Situationen i marken - Status på bladlus og havrerødsot - Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps - Mangan til vintersæd - Rabat markplanlægning - Vårbygsorter

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970 Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron

Læs mere

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Aktuelt i marken. Plantenyt nr. 6 den 21. februar 2017

Aktuelt i marken. Plantenyt nr. 6 den 21. februar 2017 Plantenyt nr. 6 den 21. februar 2017 - Aktuelt i marken - Manganmangel - Anvendelse af Clomazon (Command CS mf.) i sukkerroer. - Maltbyg - Gødningsstrategi - Kapitelstakst 2016 for Sjælland, Møn, Lolland

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,

Læs mere

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.

Læs mere

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Forebyg lejesæd flertrinsraket

Forebyg lejesæd flertrinsraket Forebyg lejesæd flertrinsraket Etablering (sos) Gødningsstrategi (vtl) Vækstregulering (laa) AgroPro Planteavlsdag Comwell 27. januar 2016 Vi forventer meget af en hvedeplante: Store aks med mange kerner

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. Select 240 EC smiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen

Læs mere

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter TEMA: Jordprøver Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter grobund TEMA JORDPRØVER Hver anden kalker Halvdelen af landmændene får aldrig eller alt for sjældent Lilli Snekmose Redaktør

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Sortsvalg til marker med nematoder

Sortsvalg til marker med nematoder Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

Jernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen

Jernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen Jernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen Formål med demonstrationen Demonstrere hvordan forskellige jerngødninger påvirker jordens indhold af jern og mangan Demonstrere

Læs mere

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende

Læs mere

1 liter. Ukrudtsmiddel UN 3082. Front Page. fluid power. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, vinterrug og triticale.

1 liter. Ukrudtsmiddel UN 3082. Front Page. fluid power. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, vinterrug og triticale. Front Page 1 liter Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, vinterrug og triticale. Opbevares tørt og frostfrit fluid power Skal omrystes før brug Reg.nr. 18-493 DK79556942F ADVARSEL

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Maj 2016 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i maj 2016 Foto:

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,

Læs mere

Appendix D: Introduktion til ph

Appendix D: Introduktion til ph Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere