Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Transkript

1

2 Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med gennemførelse af Vandmiljøplaner og den heraf faldende mængde handelsgødning der anvendes i landbruget. Ikke desto mindre tæres der til stadighed på jordens kalkressourcer.

3 Forsuring af jorden! Forsuring af jorden er en naturlig proces og uden menneskets indblanding ville 98% af Danmarks jord have et reaktionstal (Rt) på mellem 4 og 5, de øvrige 2% indeholder frit tilgængelig kalk. Den naturlige forsuring skyldes udvaskningen af kalk de vigtigste årsager er: Dannelsen af syrer når regnvand optager kuldioxid (CO2), kvælstof og svovl fra atmosfæren. Omdannelsen af ammoniumkvælstof til nitratkvælstof (nitrificering). Planternes»rodånding«hvorved der udskilles kuldioxid (CO2). Udvaskningen af kalk sker, når f.eks. kuldioxid (CO2) dannet ved rodånding sammen med jordvæsken (vand) danner kulsyre. Jordens indhold af kalk går i forbindelse med kulsyren og udvaskes. Ud over den naturlige forsuring, forsures jorden, når der anvendes ammoniumholdige handelsgødninger, ved vanding, og når der dyrkes bælgplanter. Den optimale»surhed«i jorden for planteproduktion Surhedsgraden i jorden måles ved reaktionstallet (Rt). Reaktionstallet bestemmes ved en ph-måling af en jordprøve, der er opblandet i en CaCl2 opløsning. Jordens optimale reaktionstal er et kompromis mellem flere hensyn: De enkelte næringsstoffers tilgængelighed for planterne Jordtype og struktur Omsætning af halm og husdyrgødning Forebyggelse af visse plantesygdomme Afgrødevalg Ud fra de aktuelle forhold på ejendommen fastsætter driftslederen en langsigtet kalkningsstrategi. Næringsstoffernes tilgængelighed Jordens surhedsgrad bestemmer, hvor tilgængelig næringsstofferne er, og hvor hurtigt de omsættes i jorden. Generelt opnås den bedste tilgængelighed ved et reaktionstal mellem 5,8-7,0, men som det fremgår af Fig. 1, er der væsentlige forskelle på de enkelte næringsstoffer. Jordtype og struktur Jordens struktur afhænger af forholdet mellem ler, sand, silt og humus samt reaktionstallet. Ler- og humus-partikler er på overfladen negativ ladede og er derfor i stand til at»holde«fast på positiv ladede næringsstoffer bl.a. + NH4, Mg ++, Ca ++. Derfor vil jord med et relativt højt ler- eller humusindhold indeholde flere plantenæringsstoffer end en jord med et lavere indhold af ler og humus. Dette betyder samtidig, at reaktionstallet på disse jorde ikke falder så hurtigt som på jord med et lavt indhold af ler og humus. På lerjord vil et højt indhold af humus eller et højt indhold af Ca ++ og dermed et højt reaktionstal bevirke, at lerpartiklerne lagres i en luftig og stabil struktur krummestruktur. Dette er af afgørende betydning for at undgå slemning og skorpedannelse netop på disse jordtyper. Forsøgsmæssigt er det i 1960 erne (Olesen) belyst, hvilket reaktionstal der er det optimale for hver enkelt jordtype dette fremgår af Fig. 2. De nyeste erfaringer og den ændrede dyrkningspraksis tyder dog på, at planlægning af kalkning kan tage udgangspunkt i det laveste reaktionstal indenfor intervallet. Dette dog under forudsætning af, at sædskiftet ikke er trængt, eller der ønskes en forbedring af jordstrukturen. Fig. 1 Reaktionstal Bredden af linierne viser graden af næringsstoffernes tilgængelighed. Som det ses, er fosfors tilgængelighed stærkt påvirket af reaktionstallet og falder både ved lave og ved høje tal. Magnesium er meget lidt tilgængelig ved lave tal hvorimod mangan som bekendt bindes i utilgængelige forbindelser ved høje reaktionstal. (Efter Lucas og Davis). Generelt er der stor risiko for misvækst og deraf lave udbytter, hvis reaktionstallet kommer under 5,5 på mineraljorder og under 5,0 på humusjorder. Ved disse reaktionstal får planterne korte fortykkede rødder og lyse/gule spidse blade med mørke pletter. Dette er typisk en øget frigivelse af aluminium fra jorden, der forårsager aluminiumforgiftning af planterne. Fig. 2 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 Reaktionstal Kvælstof Fosfor Kalium Svovl Calsium Magnesium Jern Mangan Bor Kobber Zink Molybdæn Jordbundsklasse Reaktionstal Svær lerjord ,5-8,0 Lerjord 7 7,0-7,5 Sandblandet lerjord 5-6 6,8-7,3 Lerblandet sandjord 3-4 5,8-6,6 Let sandjord 1-2 6,0-6,3 Humusrig sandjord 1-2 5,8-6,3 Humusjord 11 5,0-6,0

4 Plantesygdomme Kålbroksvampen se Fig. 3. Kålbroksvampen, der angriber alle korsblomsterede afgrøder (raps, sennep, kål etc.), trives bedst ved lave reaktionstal. Smitten er jordbåren. Sygdommen forårsager opsvulmede knuder på planternes rødder, hvorved vand- og næringsstofoptagelsen forringes. Sygdommen kan ikke bekæmpes, men kun forebygges ved at holde et højt reaktionstal eller ved at undlade avlen af korsblomstrede afgrøder i adskillige år. Rodbrand se Fig. 4. De fleste af landbrugsplanterne kan angribes af rodbrand i fremspiringsfasen. Der, hvor dette kompleks af forskellige svampe har betydning, er i roer, bælgplanter og til dels i korsblomstrede afgrøder. Sygdommen forårsager indskrumpede og mørkfarvede stængeldele og rødder, og i værste fald dør planten. Roer og korsblomstrede afgrøder angribes ved spiring, og kimbladene når i mange tilfælde ikke jordoverfladen. Bælgplanter kan derimod angribes over en længere periode, deraf navnet St. Hans-syge, når store planter visner og dør. Afgrødevalg De enkelte kulturplanter har forskellige krav til jordens reaktionstal. I Fig. 5 er erfaringer forsøgt sammenstillet, så den viser variationen mellem de enkelte arter. Foreløbige forsøg og praktiske erfaringer viser ligeledes, at der forekommer betydelige variationer mellem sorter inden for nogle arter som f.eks. vinterbyg, men dette område er endnu ikke tilstrækkeligt belyst. Gødningstyper Valget af gødning og især kvælstoftypen har stor betydning for, hvor meget kalk der skal tilføres jorden for at vedligeholde et givent reaktionstal. Årsagen er, at nogle gødninger er»sure«, og her er det specielt de ammoniumholdige gødninger, f.eks. svovlsur ammoniak, der virker forsurende. Fig. 6 viser den teoretiske mængde kalk, der forbruges pr. kg anvendt kvælstof. Som det ses, virker kalksalpeter ikke forsurende. Det samme er tilfældet med gylle der virker fra neutralt til basisk. Kalktyper og reaktivitet Kalk i Danmark deklareres ved dens neutraliserende evne. Neutraliserende evne er i denne betydning identisk med kalkens indhold at calciumkarbonat (CaCo3) og magnesiumkarbonat (Mg2CO3). For at måtte sælge kalk under betegnelsen»jordbrugskalk«skal den neutraliserende evne være minimum 70. Derudover skal kalktyper, der er produceret af danske råmaterialer, deklareres ved deres formalingsgrad. For importerede varer er der kun krav om deklaration af neutraliserende evne, men for disse varer, der alle typisk er fremstillet af»stenkalk«og derfor meget hårde og uopløselige, er der krav om en finere formaling, som dog ikke skal deklareres. I Danmark findes der i undergrunden flere forskellige kalktyper. Fælles for dem er, at de har et meget lavt eller intet indhold af magnesium. I Danmark sælges jordbrugskalk af typen skrivekridt fra Nordjylland og Bryozokalk fra Faxe. Skrivekridt er blødt med en neutraliserende evne på 75 %, hvor Bryozokalk er mere hårdt og har en neutraliserende evne på %. Da den naturligt forekommende kalk har et meget ringe magnesium indhold, importeres der dolomitkalk fortrinsvis til i blanding. Dolomitkalk udmærker sig ved et højt indhold af magnesium på ca. 10 %, men dolomitkalk er til gengæld meget hårdt og særdeles tungt opløselig som kalkningsmiddel. Derfor fremstilles magnesiumkalk som en mekanisk blanding af dolomitkalk og dansk kalk. Derved opnåes en billig magnesiumtilførsel og samtidig en effektiv kalkvirkning. Kalkens reaktivitet er et udtryk for, Fig. 3 Kålbrok i raps. Kilde: Markens sygdomme og skadedyr. Fig. 4 Rodbrand i bederoer. Kilde: Markens sygdomme og skadedyr. Fig. 5 Højt Middel Lavt Roer Hvede Rug Lucerne Raps Havre Ærter Kløver Græs Byg Majs Kartofler Sneglebælg

5 hvor hurtigt kalken opløses og dermed virker. De enkelte kalktypers reaktivitet afhænger primært af deres hårdhed og dernæst af deres formalingsgrad. Generelt består dolomitkalk af hårde krystaller. Er formalingsgraden den samme, vil den danske kalktype have en betydelig større reaktivitet, hvilket i praksis betyder, at reaktionstallet hæves hurtigere efter tildeling. Kalktildeling Kalk bør tilføres hvert år og gerne forud eller umiddelbart efter etablering af de mest kalkkrævende afgrøder. Kalkforbruget på lerjord (JB 7-10) med et relativt lavt indhold af humus, vil typisk ligge på 1 ton pr. ha pr. år. På jordtype 1-6 og på humusjord, hvor der ikke er et trængt sædskifte af raps/ ærter (oftere end hvert 6. år) roer (hyppigere end hvert 4. år), er forbruget typisk 500 kg pr. ha pr. år. I et trængt sædskifte bør der tilføres ca. 1 ton pr. ha pr. år for derved at minimere sygdomsrisikoen. Ønskes derimod en stigning i reaktionstallet, skal der tilføres fra 0,5 t til 1,0 t (afhængig af jordtype) for at hæve reaktionstallet 0,1 enhed. Tilføres magnesiumkalk med 2,5 % magnesium, opnås der samtidig en stigning i magnesiumtallet (Mgt) på 0,50-1,0. Der bør jævnligt udtages jordprøver. Som et supplement til den traditionelle jordprøveudtagning er der på det danske marked fremkommet et lille handy ph-meter, der på få sekunder er i stand til at måle ph direkte i jorden, i en udtaget jordprøve eller i en opslæmning. Apparatet er afprøvet og vurderet af Danmarks Jordbrugsforskning med et særdeles godt resultat. kalkbehovsbestemmelsen afgøres ud fra nogle få, men sikre parametre. Desuden er der kontant afregning, fordi kalktrang afhjælpes med det samme, og områder med manganmangel bliver lokaliseret og vil gradvist aftage over en kortere årrække. Hovedargumentet for at sprede kalk positionsbestemt er ofte, at der er mange penge at spare. Det er også korrekt, men hovedformålet må alt andet lige være at foretage en kalkning, der dækker markens behov eller rettere det varierende behov, der findes i marken. Ved at udtage jordbundsprøverne positionsbestemt, tilstræbes det at udtage prøver, der afspejler den»sande«variation i marken. I langt de fleste marker er der en jordbundsvariation, der retfærdiggør en positionsbestemt jordprøveudtagning. Beslutningsgrundlaget for hvor og hvor mange jordbundsprøver, der skal udtages, afhænger af de oplysninger, der er til rådighed på ejendommen. Ud over erfaringer kan oplysninger som f.eks. udbyttevariationen på marken i nogen grad forklare forskelle mellem jordtyper. Ved at måle ledningsevnen og udtage nogle få jordbundsprøver til ler og humusindholds bestemmelse, kan der udarbejdes nøjagtige teksturkort, der danner grundlaget til en målrettet jordprøveudtagning. Fig. 6 Gødningstype Svovlsur ammoniak Amoniumnitrat Flydende ammoniak Urea Kalkamonsalpeter Kalksalpeter Kg kalk pr. kg kvælstof 6 kg 3 kg 3 kg 3 kg 1 kg -0,5 kg GPS positionsbestemt kalktildeling Grundlaget for at bevare og vedligeholde jordens frugtbarhed de næste år frem så jordstrukturen bevares og næringsstoffer forbliver tilgængelige for planterne afhænger af en veltilrettelagt kalkning. Positionsbestemt kalkning er almindelig accepteret, da Mark med kalkmangel.

6 dankalk Postbox 39 Aggersundvej 50 DK-9670 Løgstør Tel Fax Din forhandler: