Som altid en dybt koncentreret Anders Uhrskov i gang med opvarmingen inden kampen.



Relaterede dokumenter
KAMPREFERATER 2010/ SENIOR

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen.

Finalestævne VM-kampe Old Boys

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Silkeborg IF spillestil (7-mands)

DM i Fodboldloven Ja, hvis de ikke har brugt tre udskiftningsspillere allerede

Den august 2013

Dagens kamp: 29/ Christiansbjerg IF vs. Aarhus 1900

Hvad er betingelserne for at måtte spærre en modspiller vejen til bolden med kroppen?

Forsvarstræning med 5 stationer

SPILLESTIL I NÆSBY BOLDKLUB

Velkommen på. Bjerget. Dagens kamp: vs. Dronningborg B.

Træningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior.

Angrebsspil og contra U-12

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

DB senior 3 spillerhåndbog Sæson 2014 Senior 3 Vers. 1

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Aalborg Chang U13-1 Efteråret 2011

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: U16 Piger Mester Fredag d. 28. april kl på Lødderup Stadion.

Kampreferater Senior

Herrer. Danske. Af Anders Schardelmann, DPIF håndboldudvalg. Fotos Jens Trads, Fyns Politi

U13-1 ubesejret i tysk topturnering

Opstilling: Oliver H. Jacob, Emil, Denis, Alexander Morten, Jonathan Marcus M, Nicklas, Martin og Magnus K.

Velkommen på. Bjerget. Dagens kamp: vs. Jelling FS

Program til Langå Sparekasse Cup

Dansk Håndbold Forbund Talenttræning Herrer sommerlejr Dokumentation

Danske. Af Bjørn Bæk Nielsen og Gunnar Nørager DPIF fodboldudvalg Fotos: Gunnar Andersen og Robert Hansen, DPIF

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

100 spørgsmål om spilleregler i håndbold Ja Nej

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

Talentløbet den 17. juli.

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

KOORDINATION / HURTIGE FØDDER

Danske Politimesterskaber i håndbold for herrer Politiidræt

SUPERVETERANERNE NR. 19 OKTOBER 2010 ÅRGANG 5. vi er i skrivende stund placeret på en 3. plads med 30 point. Vi kan kun blive

DM vinderen i enkeltstart, Martin Svend Pedersen, på vej mod mål. Danske politimesterskaber i. landevejscykling

Sådan gør du: Turneringsstruktur Hvad får man? Krav for deltagelse

Silkeborg IF spillestil (5-mands)

Uge Dag Dato Materialer Tema Opvarmning Træner Station 1 Træner Station 2 Træner Station 3 Træner

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Dagens kamp: 26/ Christiansbjerg IF vs. Hadsten BK

Spillestil for U10 -> U14

Offensiv forsvarstræning

Teknisk træning. inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub

Jeppe Gosvig for Kasper Mikkelsen 36. Frederik Zander for Faris Bijedic 55 Faris Bijedic for Jakob H Klausen 61

Kun et langt. Lokalopgør TEMA

i Skanderborg Kommune

De spiller her på. Tekst og fotos: Søren Mogensen

Dagens kamp: 13/ Christiansbjerg IF vs. Hammel GF

KB Olympiaden er 8. august! Tilmeldingen kan ske i Tutten eller direkte til Hanne. Turneringsprogrammerne er online på DBUs hjemmeside.

Fremgang trods stort nederlag

Kampreferater M Oldboys 7M OB M E

DANSK HÅNDBOLD FORBUND

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Nogle planter skal ikke vandes Hold ud, ellers vinder du ikke! Gud smiler til dig At være knyttet til Jesus Gud har skrevet

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fodboldtræning

af Guldbrand Indholdsfortegnelse

Program til Boldklubben Enghaven s Indefodboldstævne i FKS-hallerne, Tranehøjen 5, 5250 Odense SV

DANSK HÅNDBOLD FORBUND

I NUGF Viborg spiller vi sammen

Time Out. Diskvalifikation af RØD 7 og nyt opgiverkast.

starter med at være boldbesiddende. flere bolde. Variation Deltagere 8-16 spillere.

Børnefodbold U10.2 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik

C-Licens Evaluering. 23. november Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

Hvilket af nedenstående kriterier indgår IKKE i vurderingen af en mulig 'bremse et lovende angreb'-forseelse?

Rema 1000 Marienlund Pige Cup 2014

09. samt januar

Marienlyst Pige Cup 2012

Forslag til træningsøvelser for U7 U8

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

flyt fødderne og løb let!

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Kampleder 7- og11 mands

I denne test kan der godt være mere end et rigtigt svar i hvert spørgsmål

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

ÅRHUSMESTERSKABERNE I FODBOLD 2013

Ungdomsarbejde i Aalestrup IF gav 2 Danske mestre

ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF

Skolernes idrætsdag 10. juni 2011 Gladsaxe Sportscenter

Dansk Håndbold Forbunds Håndboldskoler for børn og unge Forsvarstræning. Offensivt forsvars - øvelser for børn og unge

DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold.

Sæsonens første træningsdag

Dagens kamp: 17/ Christiansbjerg IF vs. JAI Aarhus

SUPERBRUGSEN HAR ÅBEN LØRDAG OG SØNDAG FRA TIL BANE FORDELING

Spilleregler for FLU Futsal. 1 Banen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet).

MGP i Sussis klasse.

Gistrup Østerbro IF årgang 2000

Tilff Bastogne Tilff 14 /

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

U 18 Afdelingen. Nyhedsbrev April 2013

Regler INTRODUKTION TIL KROLF. 19. Idrætsfestival for Sindslidende og gode tips til træning. Idræt for sindslidende - ikke så tosset endda!

Næstved 29. december 2010

SKOLEREGLER VERSION 2014

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Diktat 1 Grillbaren. Navn. Klasse. Dato. Vores grillbar ligger ved siden af e. Vi har et fint m k. Det hænger på æ. lige bag k a.

Inspirationsaften i VIK for nye trænere og andre interesserede

Transkript:

6. september 2011 Billeder fra kampen i Langå (LIK - HSK: 1-2) søndag den 28. august. Som altid en dybt koncentreret Anders Uhrskov i gang med opvarmingen inden kampen.

Kim Christensen rigtig glad efter endnu en god kamp og sejren over LIK. Kim måtte forlade banen i kampens hektiske slutfase med en blodig/flænget hage, og Kim måtte efterfølgende tilbringe meget af aftenen på skadestuen, som endte med at måtte have nål og tråd frem og sy Kim med 3 sting.

Brormand René "GC" Christensen spillede også en god kamp i Langå, og han var naturligvis også glad for sejren og de 3 point. Gert Jensen Kampreferat, lørdag den 3. september 2011 kl. 13:30 Ca. 75 tilskuere på Hadsten Idrætscenter. HSK - Vivild IF: 3-0 (0-0) Målscorere, HSK: Morten Frost Jensen, René "GC" Christensen og Mike Kristensen. Rødt kort: Simon Givard. Fidusen: Morten Frost Jensen med 6 stemmer.

Morten Frost Jensen spillede en stor kamp og kæmpede stenhårdt for holdet i dagens 3-0 sejr over Vivild IF. Andre stemmer: "GC" 3, Anders 3, Kim 2 og Nicky 1. Holdopstilling, HSK: Anders Uhrskov Niclas Schneider, Dennis Sørensen, Kim Christensen, Daniel Gregersen - Simon Givard, Michael Lange, Morten Frost Jensen, René "GC" Christensen - Mike Kristensen og Nicky Friis. Ude startede: Martin Dam, Anders Bager og Martin Møller. I forhold til sidst var Martin Møller med i stedet for Kristoffer. Det var puljens nr. 1 mod puljens nr. "sjok", der satte hinanden stævne i dagens kamp på Hadsten Idrætscenter. Inden kampen sagde Bo, at vores dagsorden skulle være, at vi skulle holde fast i den positive udvikling, holdet er inde i. Bo sagde endvidere: - I skal investere i dag, og Vivild skal stresses over hele banen. I skal være ydmyge og sultne efter endnu en sejr. I skal/må aldrig blive træt af at vinde fodboldkampe, og så må I for alt i verden ikke gå i fælden med at undervurdere Vivild, der vil komme med deres fysik, forsøge omstilling og slå contra. Vi vandt 3-0, men vi måtte meget igennem, før sejren og de 3 point kom i hus. Vi startede forsigtigt og lidt tøvende, og det var Vivild IF der fik kampens første store chance efter godt 10 minutters spil. Herefter bølgede spillet frem og tilbage, og vi skulle helt hen til lidt inden pausen, før vi var tæt på at score, da "GC" skød på stolpen. Efter pausen forsøgte vi at sætte mere tempo på vores spil, men efter ca. 10 minutters spil blev det op ad bakke, da Simon Givard blev præsenteret for det røde kort af kampens usikre udviklingsdommer. Efter udvisningen var det som om, at spillerne sagde til sig selv, at nu skulle der fightes en vis legemsdel ud af bukserne, og vi begyndte virkelig at fighte og sætte mere fart i vores spil. Resten af kampen var vi spilstyrende, og Vivild formåede ikke at presse os, selv om de var en mand i overtal. Vi skulle helt hen til kampens 70. minut, før vi fik hul på bylden, da Frost scorede til 1-0. 3 minutter før tid scorede "GC" til 2-0 direkte på frispark, og i kampens overtid gik Mike solo og scorede til kampens slutresultat 3-0. En fuldt fortjent sejr, selv om vi var lang tid om at komme i gang. Vivild IF lykkedes i de første 60 minutter med at

trække tempoet ud af kampen, men til sidst var det bare et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle være. 1. halvleg: Stille og rolig start af begge hold. 11. min.: Godt 1-2 spil af Vivild, stor chance, men de skød i sidenettet. 12. min.: Første HSK-forsøg på mål, Daniel spillede videre til Mike, der efter par driblinger afsluttede på mål, men desværre reddede målmanden med en fodparade. 17. min.: Afslutning af Mike forbi mål. 18. min.: God Vivild-contra, et indlæg tæmmede Vivilds Jesper Jørgensen med brystet ned for fødderne af en medspiller, der sparkede lige forbi mål. 22. min.: Nicky revet ned af en Vivild-forsvarer med frit løb mod mål lige uden for feltet. Helt uforståeligt dømte den noget usikre og meget unge dommer frispark til Vivild!!! 34. min.: Vivild-contra, Jonas Bossow forsøgte lop, men Anders på sin plads. 36. min.: En meget energisk/arbejdsom og godt spillende Frost spillede videre til Mike, der afsluttede, udløste hjørne. Frost tog det, Schneiders hovedstød reddet af målmanden. 40. min.: Afslutning af Mike forbi mål. 42. min.: Igen en god aktion af Frost, spillede "GC" i dybden, "GC" trykkede af, men desværre røg bolden på stolpen, riposten sparkede Mike forbi mål. I pausen sagde Bo: Mere tempo i 2. halvleg. 2. halvleg: I det 53. minut var der tumult mellem Simon Givard og en Vivildspiller, og efterfølgende gav dommeren Givard det røde kort. Vi frygtede det værste, nu vi var 10 mod 11, men spillerne viste høj moral ved at sætte turboen til og kæmpe resten af kampen. 55. min.: Mike over mål. 57. min.: Lange på tværs til Frost, over mål. 58. min.: Daniel videre til Lange, indlæg ind foran mål, hvor Mike var tæt på at komme frem til bolden, i samme situation slog Vivilds unge målmand ryggen, da han gik ud af sit mål, men efter behandling kunne han spillere videre. 61. min.: Godt boldpres af Mike, der erobrede bolden, men desværre forbi mål. 69. min.: Afslutning af Mike, reddet af målmanden. 70. min.: Så kom forløsningen, lang bold fra Schneider nåede Mike ikke frem til, men bolden fortsatte på tværs til Frost, der lagde bolden i mål i det lange hjørne: 1-0. 71. min.: Frost ud, Dam ind. 76. min.: Nicky ud, Martin Møller ind. 77. min.: Første boldberøring fra Møller, god stikning til Mike, der afsluttede på mål, men desværre reddede målmanden med en fodparade. 78. min.: God tur af Dam, videre til Mike, der burde have spillet på tværs til en helt fri Martin Møller, men i stedet afsluttede Mike selv, desværrede reddede målmanden den ellers gode afslutning. 80. min.: Frisparksindlæg fra Schneider, Kim vendte rundt på en tallerken og sparkede forbi mål. 80. min.: Vivilds træner Henrik Brund kom på banen. 82. min.: Stor chance til Vivild, men Anders reddede os. 84. min.: Vivild tæt på at få en friløber efter frispark, hvor bolden ikke lå stille ved igangsætningen. 88. min.: Nødbremse af Brund mod Mike, der ellers havde haft frit løb mod mål. Var Brund sidste mand? Dommeren gav gult kort. Men godt at forseelsen blev straffet: "GC" sparkede frisparket direkte i mål: 2-0. Så var sejren i hus. 90. min.: Friløber til Mike, der hamrede bolden i mål til 3-0. 91. min.: Mike, afslutning lige forbi mål.

En dejlig sejr, og vi ligger nu nr. 1 med 3 point ned til de tre forfølgere: Nørager B, LIK og HOG. Stor ros til holdet og Bo, der viste høj moral og hele tiden blev ved med at tro på sejr. Næste kamp: Ude mod Bjerringbro IF lørdag den 10. september kl. 15:30. Gert Jensen 2. september 2011/GJ Optakt til hjemmekampen mod Vivild IF, Hadsten Idrætscenter, bane 1, lørdag den 3. september 13:30. Det er med stor spænding, jeg ser frem mod lørdagens opgør mod Vivild IF, som kom på pointtavlen i løbet af ugen med uafgjort 2-2 mod B65. Faren ved at kigge på tabellen og begynde at sammenligne med, at vi slog B65 6-1 hjemme, er lige nøjagtig den fælde som de mindre begavede hold falder for. Jeg vil slå fast med syvtommersøm, at vi ikke falder i, men fortsætter med den indstilling, som vi har lagt i kampene efter sommerferien, hvor spillerne virkelig har fundet ud af, hvorfor det hedder svedetrøjer, for holdet har virkelig arbejdet stenhårdt for hinanden og samtidig med, at vi ikke har ændret på holdopstillingen fra kamp til kamp, har helt klart givet holdet mere ro og større indbyrdes forståelse og selvtillid. God kamp Bo Pedersen

Kampreferat, søndag den 28. august 2011 kl. 13:30 Ca. 100 tilskuere på Langå Stadion. Langaa IK - HSK: 1-2 (0-2) Målscorere, HSK: Michael Lange og Daniel Gregersen. Målscorer, LIK: Andreas Kristensen. Fidusen: Michael Lange med 8 stemmer. KANON kamp af Lange. En af de bedste kampe i HSK-trøjen. MEGET STOR 1. halvleg, efter pausen blev Lange "syltet", da vi begyndte at "operere" mere i vores højre side. Andre stemmer: Kim 3, Daniel 3 og "GC" 1. Opstilling, HSK: Anders Uhrskov Niclas Schneider, Dennis Sørensen, Kim Christensen, Daniel Gregersen - Simon Givard, Michael Lange, Morten Frost Jensen, René "GC" Christensen - Mike Kristensen og Nicky Friis. Ude startede: Martin Dam, Anders Bager og Kristoffer Mogensen.

I forhold til sidst var Daniel, Kristoffer og Bager med i stedet for Fisker (skadet), Simon (syg) og Martin Møller (afbud). En meget svær kamp ventede forude mod et LIKmandskab, der havde vundet deres 3 første kampe i denne sæson. Skulle vi med toget, inden det gik, så skulle vi have en sejr med hjem til Hadsten. Inden kampen var det nogle koncentrerede spillere, der lyttede til BOs taktiske oplæg. Bo sagde, at vi skulle sætte ind over for LIKs bagkæde og forsøge at presse dem og komme ud om/bag deres backs. Bo roste holdet for de seneste gode præstationer mod KPI og B65, og han sagde, at vi var begyndt at hænge sammen som et hold, der arbejder stenhårdt for hinanden. Til slut sagde han: - Jeg vil se spilleglæde og fantasi, og så vil jeg se jer turde gøre det. Spillerne havde lyttet til Bo, og de fortsatte de gode takter mod LIK, og vi vandt fortjent. Vi startede rigtig godt og kom på 0-1 ved Michael Lange. Senere i halvlegen scorede tilbagevendte Daniel Gregersen et flot mål til 0-2. Nicky fik chancen for at bringe os på 0-3 inden pausen, og vi blev snydt for et straffe, da Lange blev nedlagt i feltet. Vi måtte nøjes med en 0-2 føring ved pausen. LIK startede bedre efter pausen, og de kom mere med i kampen. Og efter et kvarters spil kom de på 1-2. Herefter bølgede spillet frem og tilbage, og der var store chancer i begge ender. De største af vores chancer tilfaldt Mike og Kristoffer, der kunne have lukket kampen, men desværre ville bolden ikke i mål. Til slut blev det lidt for hektisk, og LIK pressede på for en

udligning, og i en situation følte de sig snydt for et straffe. Vi red stormen af og sikrede os en fortjent sejr. Alt i alt en god og hektisk kamp mellem LIK og HSK afviklet i et godt tempo med masser af intensitet. Selv om der blev gået til vaflerne, var det en fair afviklet/spillet kamp. 1. halvleg: 4. min.: Vi fik en god start. Godt boldpres af Lange, han fik fat i bolden og tog chancen og afsluttede på mål, bolden tog en knold og snød LIKs målmand Per Baatz og fortsatte ind over stregen: 0-1. 7. min.: En uhyre velspillende/veloplagt Michael Lange tog chancen igen og afsluttede på mål. Reddet af målmanden. 8. min.: Lang bold af LIK, Jens Højgaard tæt på at nå den, men han manglede lige nogle centimeter, og Anders reddede med låret. 13. min.: Frost, afslutning forbi mål. 15. min.: God bolderobring af Givard, afslutning forbi mål. 17. min.: LIK-contra, lang bold frem til Jens Højgaard, skidt afslutning på Anders. 18. min.: Flot mål af Daniel til 0-2. Daniel spillede bolden ud til Lange i vores venstre, og Daniel fortsatte sit løb i dybden, råbte på bolden, og Lange sendte en perfekt bold til Daniel, der firsttimede bolden flot i mål med venstrebenet via indersiden af stolpen. Vild jubel i HSK-lejren. 19. min.: Farlig LIK-contra, Jens Højgaard gled. 26. min.: Herretackling af Frost og flot bolderobring. 28. min.: God fremlægning af Daniel, videre til Nicky, stor chance, men målmanden læste Nickys afslutning ved forreste stolpe. 30. min.: Boldtab, HSK, stor LIK-chance, men de brændte. 31. min.: Hjørne til LIK, og efter det udviklede det sig til skydetelt, godt for os fik de ikke scoret. 40. min.: Nicky afsluttede på mål, bolden tog igen en knold og var ved at snyde målmanden, der kun fik pareret, ripost ud til Lange, der skød lige i hænderne på målmanden. 41. min.: Flot aktion af Lange på venstrekanten, driblede sig ind i feltet, hvor en LIKforsvarer rev i ham, dommeren fløjtede ikke for straffe, og Lange fik afsluttet ude af balance og over mål. 45. min.: LIK-afslutning forbi mål. I pausen sagde Bo, at vi skulle få mere variation ind i vores spil, og vi skulle fortsætte den koncentrerede indsats, krydret med fight og bevægelighed. 2. halvleg: Fra start af silede regnen ned, og LIK kom ud som et helt andet hold (de havde foretaget et par udskiftninger i pausen). 5. min.: God erobring af Nicky, men desværre røg indlægget bag mål. 6. min.: Nedfaldsbold, LIK i vores felt, LIK-er forbi mål med en tåfiser. 7. min.: LIKs Kenn Mortensen fik afsluttet i 2 forsøg, Anders nuppede begge gange. 8. min.: God HSKcontra, Lange på tværs til Mike, der fik en stor chance, men Mike overplacerede sit skud, der røg over/ved siden af mål. 10. min.: Godt LIK-indlæg af Jens Amdisen, hovedstød af Jens Højgaard forbi mål. 12. min.: LIK-contra, clearet af HSK-forsvaret. 13. min.: Igen et Højgaard-hovedstød over mål. Regnen tog til og gjorde banen glat. 16. min.: Godt LIKindlæg, Jens Amdisen lige ind i panden på en medspiller, der headede bolden i mål til 1-2. 17. min.: LIK havde fået "blod på tanden". Jens Amdisen fik stor chance, lige forbi mål. 20. min.: LIKs Martin Larsen ud med gult kort efter frispark mod Frost. 21. min.: Godt 1-2 spil

af Frost og Schneider, alene igennem, men afslutning forbi mål. 25. min.: Frost ud (træt efter en god indsats), Dam ind. 26. min.: Godt HSK-angreb, Givard til Mike, der afsluttede, og LIKs målmand fik lige præcis det yderste af neglene på og fik reddet til hjørne. 30. min.: LIK fuldtallig igen. 33. min.: Godt indlæg af Dennis, kongeflugter med venstre af Lange første gang, havde fortjent at gå i mål, men målmanden reddede. 35. min.: Det lignede et straffe til LIK, da Schneider gik i ryggen på Jens Højaagrd, men ikke dømt. 36. min.: Nicky ud, Kristoffer ind. 36. min.: Mike videre til Lange, hovedstød bagud til Kristoffer, der drejede rundt og afsluttede lige forbi mål (hjørne). På det steg Schneider til vejrs, men desværre forbi mål. 38. min.: Mike revet omkuld, frispark. 39. min.: Stor chance til Kristoffer efter god stikning fra Mike, Kristoffer afsluttede på målmanden, ripost sendte "GC" over mål. 42. min.: Lange ud, Bager ind. 43. min.: LIK-fremlægning til Kenn Mortensen blev dømt offside (vilde LIK-protester). 46. min.: Afslutning af Mike over mål. 48. min.: Hektisk afslutning, Kim måtte gå ud, da han blødte fra ansigtet. Frost på banen igen. Vi red stormen af og sikrede os en fortjent sejr og 3 vigtige point. Dejlig sejr og flot indsats af hele holdet. Næste kamp: Hjemme på lørdag den 3. september kl. 13:30 mod Vivild IF. Gert Jensen Kampreferat, tirsdag den 23. august 2011 kl. 18:45 Ca. 50 tilskuere, ikke mange fra B65. HSK - B65: 6-1 (2-0). Målscorere, HSK: Mike Kristensen 2, Martin Dam, Nicky Friis, Martin Møller og Michael Lange. Mike

2 mål sidst mod Kolind/Perstrup IF. 2 mål igen i aftenens 6-1 sejr over B65. Opstilling, HSK: Anders Uhrskov - Niclas Schneider, Martin Dam, Kim Christensen, Simon Gregersen - Simon Givard, Michael Lange, Morten Frost Jensen, René "GC" Christensen - Mike Kristensen og Nicky Friis. Ude startede: Troels Fisker, Dennis Sørensen og Martin Møller. I forhold til sidst sad Kristoffer og Daniel over. Dennis og Martin Møller med i stedet for. Fidusen: René "GC" Christensen med 4 stemmer. God kamp af "GC" i 6-1 sejren over B65. Andre stemmer: Kim 2, Lange 2, Schneider 2, Dam 2, Nicky 1, Anders 1 og Martin Møller 1. Vi vandt en sikker 6-1 sejr over B65 efter 2-0 ved pausen. Vi startede lidt tøvende, og B65 var tæt på at komme foran efter 3 minutters spil, men herefter overtog vi mere og mere kommandoen, og i 2. halvleg blev B65 kørt over af et veloplagt HSK-mandskab, der blev bedre og bedre som kampen skred frem. Alt i alt en rigtig god holdpræstation krydret med gode enkeltmandspræstationer. 1. halvleg:

Vi virkede ikke helt koncentrerede fra start af, og B65 fik en stor chance i det 3. minut, men heldigt/godt for os fik Anders hånd på bolden, inden en B65-er sparkede bolden i mål. Frispark til os. Nu var vi advaret. 15. min.: God afslutning af Mike, bokset/reddet af B65- målmanden. 16. min.: Godt opspil, Schneiders indlæg clearet til hjørne. På det efterfølgende hjørne udviklede det sig til ren skydetelt, sidste afslutning en flugter af Givard på målmanden, riposten ud til Dam, der headede i mål til 1-0. 18. min.: Et af mange farlige B65- indkast, headet lige forbi mål. 20. min.: God HSK-contra, indlæg, Mike, clearet til hjørne. 23. min.: Frispark ind foran mål, Givard stod helt fri, desværre ramte bolden ham på benene og løb ud til målspark. 30. min.: God bold af Frost på tværs til Lange, der valgte at spille på tværs i stedet for selv at afslutte, Mike nåede ikke frem til afleveringen. 35. min.: Flot stikning af Nicky, Givard alene med målmanden, men han valgte at tage et træk i stedet for at afslutte og chancen løb "ud i sandet". 39. min.: Afslutning, Nicky, forbi mål. 41. min.: Hjørne fra Lange, Mike sparkede bolden over stregen til 2-0. 2. halvleg: 47. min.: Indlæg fra Nicky clearet til hjørne. 50. min.: Flot forsvarsspil af en storspillende og godt kæmpende Dam. 54. min.: God fremlægning af Nicky, Givard dømt offside (hårfin!). 55. min.: B65-afslutning reddet af Schneider. 56. min.: God HSK-contra, godt indlæg af Frost, Mike videre til Lange, der forsøgte sig med et lop, men ved siden af mål. 58. min.: Frost ud efter en god indsats, Fisker ind. 59. min.: Godt B65-indlæg bag vores forsvar, men sikkert reddet af Anders. 60. min.: B65-afslutning forbi mål. 62. min.: God fremlægning af Schneider i vores højre side frem til Fisker, der sendte en god bold i dybden til Nicky, der sparkede bolden i mål til 3-0 ved forreste stolpe. 64. min.: Schneider klagede over en brækket tå, men "Ramos" bed smerterne i sig og tog en solotur fra egen banehalvdel og spillede på tværs til Mike, der bankede bolden i mål til 4-0. 65. min.: Nicky ud (god indsats), talentfulde Martin Møller (17 år) på banen i stedet for. 69. min.: Givard ud med gult kort for et unødvendigt frispark. 75. min.: Indlæg fra Mike, hovedstød af Lange forbi mål. 77. min.: God contra igangsat af "GC", videre til Mike, god vending og aflevering til Møller, der flot tog bolden med, friløber mod mål, sikkert omsat til flot scoring via den ene stolpe: 5-0. Vi sprudlede af spillelyst. 78. min.: Afslutning, Mike, keeper reddede til hjørne. 79. min.: Den nybagte far Dennis Sørensen på banen (udløb, Givards gule kort). 80. min.: Godt frisparksindlæg til bagerste stolpe, hvor Simon Gregersen fik en stor hovedstødschance, men desværre ved siden af mål. 81. min.: Mike ud (fyraften efter endnu en god kamp), Nicky ind. 84. min.: God B65-afslutning, super redning af Anders til hjørne. Ved det efterfølgende hjørne sov vi, og B65s store midterforsvarer kunne heade i mål til 5-1 (lignede et frispark mod en HSK-er). 87. min.: Godt Fisker-indlæg, Lange sparkede over mål. 88. min.: Givard ind, Fisker ud med en hævet fod. 89. min.: Kim, der igen spillede en god kamp, spillede videre til Givard, Martin Møller nåede ikke frem til indlægget, men bagfra kom Lange til og sparkede bolden i mål til 6-1. 90. min.: Godt indlæg af Givard, på tværs til Martin Møller, der afsluttede første gang, men desværre reddede målmanden med sin næse/sit ansigt. Kort efter fløjtede dommeren kampen af. Alt i alt en god og koncentereret indsats af hele holdet og en sikker 6-1 sejr over B65, der får det svært i serie 2. På søndag står det store slag i Langå, når vi møder LIK i lokalopgøret på Langå Stadion. Kampen fløjtes i gang 13:30

Gert Jensen Optakt til kampen tirsdag den 23. august kl. 18:45. Hadsten Idrætscenter: HSK - B65 Så er vi i gang med at spille europæisk med weekend- og midtugekampe, og med tv- og tilskuerindtægter håber HSK, at pengekassen kan fyldes op, så vi kan gå aktivt på transfermarkedet og supplere vores i forvejen stærke trup. Der er ingen tvivl om, at vi skal holde den koncentration og fokus, som vi viste mod Kolind/Perstrup IF, hvor vi så, at alle mand tog ansvar for sig selv og sin position og i den grad gjorde holdet stærkere. Det håber jeg virkelig, spillerne har lært af og vil vise i dag, at det ikke var en tilfældighed. Kendskabet til B65 er ikke så stort, ud over at de er oprykkere og ikke kom så godt i gang i deres første kamp mod Bjerringbro IF, hvor de tabte 2-6. Mon ikke de vil komme til Hadsten og forsøge at komme på tavlen, hvilket vi absolut vil gøre alt for ikke sker, og med den stemning der er i truppen i øjeblikket, har vi al mulig grund til gå stenhårdt efter succes og 3 point i aftenens kamp. God kamp Bo Pedersen Kampreferat, lørdag den 20. august 2011 kl. 13:30. Kolind/Perstrup IF - HSK: 1-3 (0-2). Målscorere, HSK: Mike Kristensen 2 og Nicky Friis.

2 mål af Mike Kristensen i sejren over Kolind/Perstrup IF. Opstilling, HSK: Anders Uhrskov - Niclas Schneider, Martin Dam, Kim Christensen, Daniel Gregersen - Simon Givard, Michael Lange, Morten Frost Jensen, René "GC" Christensen - Mike Kristensen og Nicky Friis. Ude startede: Troels Fisker, Simon Gregersen og Kristoffer Mogensen. Fidusen: Kim Christensen med 9 stemmer.

Kim spillede en suveræn kamp og var banens bedste spiller. Andre stemmer: Dam 3 og "GC" 2. Stor kamp af begge spillere. Til dagens kamp var vi uden Dennis Sørensen (med Louise til fødsel). I forhold til sidste kamp mod Nørager var Kim, Schneider, Simon Gregersen og Frost tilbage på holdet. Inden kampen sagde Bo: - Defensiven skal "sidde i skabet", og I skal holde fokus og være koncentrerede gennem hele kampen. Alle skal tage ansvar og hver især vokse med det. Spillerne levede til fulde op til det og spillede en god og koncentret kamp, hvilket gav en fortjent 1-3 sejr ude over Kolind/Perstrup IF (KPI). Inden kampen havde KPIs træner Mikkel Stær udtalt til Ligabold: - Vi forventer en sejr over HSK. Men vi ville det anderledes, og vi rejste hjem med 3 point i bagagen efter en flot holdindsats. Det skal med, at dommertrioen også leverede en flot indsats.

1. halvleg: 6. min.: "GC" videre til Lange, godt træk ind i feltet, men bolden løb ud over baglinien. 8. min.: KPI-contra, lop af Mikkel Stær mislykkedes. 10. min.: Stikning af Daniel frem til Mike, tacklet af målmanden. 13. min.: Godt pres af Mike, stjal bolden fra René Carlsen, Mike spillede på tværs til Frost, der fik en stor chance tæt under mål, men han afsluttede med skinnebenet, riposten ud til Nicky, der sparkede bolden i mål via en KPI-spiller: 0-1. Forløsende scoring. 17. min.: Godt indlæg af "GC", afslutning af Mike reddet af målmanden. 19. min.: KPI-contra, vi blev overløbet, heldigt for os blev der dømt off-side. 21. min.: KPIs unge Rasmus Hansen sendte indlæg ind foran mål, hvor KPI-er headede over mål. 25. min.: Frispark, KPI, headet over mål. 27. min.: Godt træk af Nicky, afslutning lige forbi mål. 28. min.: Daniel ud med lyskenskade, lillebror på banen i stedet for. 30. min.: Mikkel Stær brokkede sig igen over en kendelse, og han fik læst og påskrevet af kampens gode dommer, Stær slap uden kort. 37. min.: God stikning af Mike, stor chance til Nicky, afslutning på målmanden. 39. min.: Super stikning/tip med bolden af Lange frem til Mike, sublim lop med ydersiden over målmanden og i mål til 0-2. 44. min.: God tur af Frost, stikning frem til Mike, målmand sparkede væk. 46. min.: KPI-afslutning lige forbi mål. 2. halvleg: 51. min.: Frispark fra Nicky, Mike headede over mål. 53. min.: "GC", afslutning over mål. 54. min.: Super HSK-angreb, sukkerbold af Frost frem til Mike, godt indlæg ind foran mål til en helt fri Nicky, der desværre misbrugte det store tilbud (målmanden reddede). 57. min.: KPI-scoring, men dømt off-side. 61. min.: Frost ud efter en god indsats, Fisker ind. 72. min.: Kanonfremlægning, Fisker op til Mike, der rundede målmanden og sendte bolden i mål til 0-3. 75. min.: Nicky videre til Lange, på tværs til Fisker, kanonhug lige forbi mål. 78. min.: Nicky ud efter en god kamp, Kristoffer ind. 79. min.: Kæmpe chance til KPI, Rasmus Hansen forbi mål. 80. min.: Vi slækkede på vores markeringer, og en KPI-er sendte bolden i mål på et "lucky punch": 1-3. 82. min.: God stikning af Fisker, Mike lige forbi mål. 85 min.: Schneider ud med ømme ben, Frost ind. 87. min.: Mikkel Stær over mål. 88. min.: KPI-afslutning (Rasmus Hansen), godt reddet af Anders (hjørne). Ripost efter hjørne, kanonhug af Mikkel Stær headet væk af "GC". 90. min.: KPI-fremlægning, Fisker agerede redningsmand. 91. min.: KPI-afslutning over mål.