Dansk Retursystem A/S Baldersbuen 1-3 2640 Hedehusene Afgørelse om miljøgodkendelse Iht. 41b i lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22/12-2006 (med senere ændringer) Dato 21. august 2009 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Sagsbehandler: Lasse Kristiansen Dir. tlf.: 87947738 e-mail: lasse.kristiansen@skanderborg.dk Sagsnr: 09/39448 Virksomhedens navn: Adresse: Telefon nr.: Dansk Retursystem A/S Bizonvej 2, 8464 Galten Tlf.: 43 32 34 07 / E-mail: bet@dansk-retursystem.dk CVR nr.: 25 49 61 40 Virksomhedens art, listebetegnelse: Matrikel nr.: Kontaktperson: Bygninger og grund ejes af: Tilsynsmyndighed Kontaktperson K 212: Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen, forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg. Matrikel nr. 6A Skovby By, Skovby Miljøchef Birgitte Ettrup Ejendomsselskabet Viborg A/S Ølandsvej 16, 8800 Viborg Tlf.: 86 60 06 16, CVR-nr. 71 26 95 15 Skanderborg Kommune Lasse Kristiansen Hans Brok-Brandi Funktionsleder Lasse Dahl Kristiansen Biolog Side 1/13
Indhold 1. Resumé... 3 2. Miljøgodkendelse... 3 3. Vilkår... 3 3.1. Generelt... 3 3.2. Indretning og drift... 4 3.3. Støj... 4 3.3.1. Støjgrænser... 4 3.4. Kontrol af støjvilkår... 5 3.5. Definition på overholdte støjgrænser... 5 3.6. Luftforurening... 5 3.7. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand... 5 3.8. Affald... 6 3.9. Egenkontrol... 6 4. VURDERINGER... 6 4.1. Beliggenhed... 6 4.2. Indretning og drift... 7 4.3. Trafik og interne transportveje... 9 4.4. Støj... 9 4.5. Luft... 10 4.6. Affald / farligt affald... 11 4.7. Beskyttelse af jord og grundvand... 11 4.8. Spildevand... 12 4.9. Bedst tilgængelig teknik (BAT)... 12 4.10. Bemærkninger til afgørelsen... 12 5. Klagevejledning... 12 6. Underretning om afgørelsen... 13 7. Sagsakter... 13 8. Grundlag for godkendelsen... 13 9. Bilag... 14 Side 2/13
1. Resumé Der meddeles miljøgodkendelsen på nærmere angivne vilkår til mellemlageraktivitet beliggende på Bizonvej 2, 8464 Galten, matrikel nr. 6A Skovby By, Skovby. Området ligger syd for Skovby grænsende op til Århusvej. Området er udlagt til erhverv (2E1) og omfattet af lokalplan nr.18. Aktiviteterne hører under listebetegnelse K 212 i bilag 2 på listen over godkendelsespligtige virksomheder i Godkendelsesbekendtgørelsen: Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikkefarligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen, forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3, bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg. Mellemlagret er en ny aktivitet, der etableres i eksisterende bygninger (lagerhal). Der er derfor ikke tidligere godkendelser for virksomheden ligesom aktiviteterne ikke kræver ombygninger/tilbygninger. Med udgangspunkt i en miljøteknisk redegørelse vurderer Skanderborg kommune, at virksomhedens drift ikke vil give anledning til væsentlige miljømæssige gener, såfremt virksomheden overholder vilkårene i denne godkendelse. 2. Miljøgodkendelse Skanderborg Kommune godkender hermed mellemlageraktivitet beliggende på Bizonvej 2, 8464 Galten, matrikel nr. 6A Skovby By, Skovby. Miljøgodkendelsen omfatter kun de miljømæssige forhold, der er defineret i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og i godkendelsesbekendtgørelsen "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 1640 af 13/12-2006" med senere ændringer - dvs. forhold af betydning for det ydre miljø. Afgørelsen giver anledning til meddelelse af nedenstående vilkår: 3. Vilkår 3.1. Generelt 1. Et eksemplar af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig for driftspersonalet på virksomheden, og driftspersonalet skal være orienteret om afgørelsens indhold. 2. Der skal på pladsen foreligge en driftsinstruktion, der beskriver, hvordan personalet skal foretage fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. 3. Ved nye etableringer eller ændringer af anlæggene, skal der indgives anmeldelse til Skanderborg Kommune. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. 4. Eventuelt ejerskifte skal meddeles Skanderborg Kommune senest 1 måned efter, at det har fundet sted. 5. Virksomheden skal indrettes og drives som beskrevet i den miljøtekniske redegørelse, bortset fra de ændringer, der fremgår af nedenstående vilkår. 6. Virksomheden afholder alle udgifter til at dokumentere, at vilkår i denne godkendelse er overholdt. Side 3/13
3.2. Indretning og drift 7. Der må være aktiviteter på virksomheden mandage fredage i tidsrummet kl. 6-22. Kørsel med emballager til og fra virksomheden skal foregå i tidsrummet mandag fredag mellem kl. 7-22. Der må ikke forekomme aktiviteter i weekender. Der må ikke forekomme aktiviteter mellem kl. 22-6. 8. Antallet af transporter af emballage til og fra virksomheden pr. døgn, må ikke overstige 40 kørsler - 20 transporter til og 20 transporter fra mellemlagret pr. døgn. 9. Virksomheden må kun modtage og opbevare de i tabel 1 nævnte affaldsarter/-fraktioner i de angivne mængder: Affaldsart/ -fraktioner EAK-kode Forventede årlige mængder Plastemballager 150102 3000 tons (PET-flasker) Metalemballager 150104 3000 tons (Aluminium) Metalemballager 150104 100 tons (Stål) Glasemballager 150107 3000 tons 10. Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen og hurtigst muligt placeres i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller beholdere. 11. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise eller henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og orientere om affaldet. 12. Papir, pap, plast og andre lette materialer skal håndteres og opbevares på en sådan måde, at det ikke giver anledning til papirflugt eller andre gener for omgivelserne. I tilfælde af væltet emballage, plast, papir eller lignende, skal dette straks opsamlet. 3.3. Støj 3.3.1. Støjgrænser 13. Det fra virksomheden hidrørende støjniveau angivet som det ækvivalente, konstante, korrigerede lydtrykniveau - målt udendørs i db(a) og beregnet i punkter 1½ meter over det omgivende terræn må i intet punkt A. I det nærliggende boligområde vest nord/vest for erhvervsområdet ligger et boligområde (Engparken) i Kommuneplanramme 2.B.3. overskride nedenfor anførte værdier: Side 4/13
Dagtimerne mandag-fredag kl. 07-18 45 db(a) lørdag kl. 07-14 45 db(a) lørdag kl. 14-18 40 db(a) søn- og helligdage. kl. 07-18 40 db(a) Aftentimerne kl. 18-22 40 db(a) Nattetimerne kl. 22-07 35 db(a) For samtlige dagperioder må grænseværdierne ikke overskrides indenfor det mest belastende tidsrum på 8 timer. For aftenperioder må grænseværdien ikke overskrides indenfor den mest belastede time. For natperioder må grænseværdien ikke overskrides indenfor den mest belastede halve time. 3.4. Kontrol af støjvilkår 14. Virksomhedens skal, såfremt Skanderborg Kommune finder det nødvendigt dog højst 1 gang årligt, dokumentere, at vilkår 13 er overholdt. Dokumentationen kan enten være en målerapport eller en beregning. Uanset hvilken dokumentationsform, der vælges, skal den udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens gældende vejledninger. Dokumentation skal udarbejdes af et firma/laboratorium, der er godkendt af Miljøstyrelsen eller akkrediteret af DANAK til at udføre de pågældende målinger. Dokumentationen skal tilsendes Skanderborg Kommune senest 3 måneder efter, at kommunen har udbedt sig denne. 3.5. Definition på overholdte støjgrænser 15. Grænseværdierne anses ikke for at være overskredet, såfremt måleværdien minus ubestemtheden er lig med eller mindre end grænseværdien. 16. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). 3.6. Luftforurening 17. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. 18. Såfremt der etableres mekanisk ventilation fra bygning eller hal, hvor der opbevares eller håndteres affald, skal afkastet være opadrettet og føres mindst 1 m over det sted på tagfladen, hvor det er placeret. Afkast fra punktudsugninger fra bygning eller hal skal være opadrettede og føres mindst 1 m over det sted på tagfladen, hvor de er placeret. 3.7. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 19. Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af Side 5/13
redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld. 3.8. Affald 20. Affald fra virksomheden skal bortskaffes i henhold til de enhver tid gældende regulativer. 3.9. Egenkontrol 21. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dato for hvornår der er modtaget affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og hvordan det blev håndteret og bortskaffet. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 4. VURDERINGER Den miljøtekniske vurdering er lavet på baggrund af virksomhedens fremsendte materiale i forbindelse med ansøgningen. Materialet er modtaget af Skanderborg Kommune den 25. juni 2009. Ansøgningsmaterialet er vedlagt som bilag 1 og der henvises til dette for uddybning af hvert enkelt afsnit. 4.1. Beliggenhed Mellemlagret er beliggende på Bizonvej 2, 8464 Galten på matrikel nr. 6A Skovby By, Skovby. Området ligger syd for Skovby grænsende op til Århusvej. Området er udlagt til erhverv. Området er omfattet af lokalplan nr.18. Nabobygningen på samme adresse huser en tekstilvirksomhed, mens en dækforhandler holder til i bygningen øst for adressen. Nord for (på den anden side af Bizonvej) ligger en virksomhed, der forhandler pumpeudstyr samt ved siden af denne en maskinfabrik. Nordvest for adressen (på den anden side af Skovlundvej) ligger et boligområde (Engvangsvej mfl.). Virksomhedens beliggenhed er vist på figur 1. Side 6/13
Figur 1 Placering af mellemlager (rød ring) Det vurderes, at virksomhedens drift ikke giver anledning til væsentlige miljømæssige gener, såfremt virksomheden overholder vilkårene i afgørelsen. 4.2. Indretning og drift Dansk Retursystem A/S (DRS) er en non-profit virksomhed, der driver det danske pant- og retursystem for dåser og flasker til øl, sodavand, alkoholsodavand, energidrikke, ciderprodukter, kildevand, limonade og iste m.fl.. Alt sammen med udgangspunkt i pantbekendtgørelsen, hvor DRS er forpligtet til at hente den tomme emballage over hele landet. Virksomheden har to tælleterminaler: Dels i Hedehusene og dels i Hedensted. For at reducere transport i forbindelse med indsamling af pantbelagte engangsemballager til drikkevarer fra butikker, restaurationer, kontorer mv. anvender DRS regionale mellemlagre. Denne godkendelse omhandler mellemlagret på adressen Bizonvej 2, 8464 Galten. I 2008 indsamlede Dansk Retursystem 27.000 tons engangsemballage til genanvendelse. Mængden af engangsemballage forventes at øges i forhold til den genpåfyldelige emballage. DRS har fået mulighed for at leje en lokalitet på Bizonvej 2 i Skovby ved Galten (matrikelnummer 6A), der ligger optimalt ift. til- og frakørselsforhold. Lokaliteten ønskes fremover udnyttet til DRS mellemlageraktiviteter, der kan beskrives som følger: Driften af DRS mellemlager kan beskrives ved, at mindre indsamlingsbiler (4/5 norm) fragter emballager i lastbærer (fx kar og paller) fra opsamlingsstederne til mellemlagret. Her omlastes lastbærerne til større lastbiler (3/4/5 norm), som transporterer dem videre til DRS sorteringsanlæg i Hedensted, hvor emballagerne forberedes til genanvendelse. Side 7/13
På mellemlagret oplagres emballagerne i maksimalt 5 døgn, før de fragtes videre til Hedensted. Trailerkørsel og omlasteaktiviteter på mellemlagret finder sted i hverdage mellem kl. 07 og 22. Der vil ikke forekomme transport eller andre aktiviteter i nattetimerne (kl. 22. til 6) og i weekender. Der vil være op til 17 transporter til og 17 fra mellemlagret per døgn samt op til 5 trailere/sættevogne på pladsen ad gangen. Typisk vil lastbiler til mellemlageret have en størrelse på 10-18 tons, mens lastbilerne der afhenter emballagen fra mellemlageret vil have en størrelse på over 32 tons. Kørslen til og fra mellemlagret set over et hverdagsdøgn vil være: Indsamling af emballager fra butikker m.fl.: Kl. 7-18 ankommer 8 og afgår 8 biler (16 kørsler i alt) Kl. 18-22 ankommer 2 og afgår 2 biler (4 kørsler i alt) Fragt af emballager til sorteringsterminalen i Hedensted: Kl. 7-18 ankommer 3 og afgår 3 lastbiler med hænger (6 kørsler i alt) samt 2 containerlastbiler (4 kørsler i alt) Kl. 18-22 ankommer og afgår 1 lastbil med hænger (2 kørsler i alt) samt 1containerlastbil (2 kørsler i alt) Kl. 22-7 vil der ikke være kørsler Skemaet nedenfor sammenfatter kørslerne nævnt ovenfor: Kl. Indsamlingslastbiler Lastbil med Containerlastbil Gennemsnit pr. hænger time 7 18 16 6 4 2,4 18-22 4 2 2 2 22 7 0 0 0 0 Når indsamlingsbilen ankommer til mellemlagret aflæsses og lastes emballagerne som følger: Hel- og halvpaller med glas omlæsses på rampen direkte ind i sættevogn. Glasflaskerne forbliver i lastbærerne og omhældes derfor ikke, men læsses direkte i trailer/hænger. Sække med ikkekomprimerede dåser, PET og glas omlastes på grusarealet direkte fra indsamlingsbil til container/trailer. Flaskerne og dåserne forbliver i lastbærerne og omhældes derfor ikke. De tomme engangsemballager afhentes ved indsamlingssteder (butikker, restauranter hoteller m.m.) i Århus området og køres til mellemlagret i små lastbiler. Emballagerne transporteres i paller (glas), plastkar (komprimerede plastflasker og dåser) eller plastsække (glas eller intakte plastflasker/dåser), afhængigt af indsamlingsstedets størrelse. På mellemlagrene omlastes emballagerne i større trailere, som kører til Dansk Retursystems sorteringsterminal i Hedensted. Der er ingen håndtering herudover. Emballagerne hældes fra indsamlingskar over i container, som påkobles lastbil. Omlæsningen foregår indendørs i aflukket rum. Kar med butikskomprimerede dåser og plastflasker aflæsses via rampe med elhund ind i hallen, hvor emballagerne omhældes til åbne containere med truck. Den fyldte container afhentes af en lastbil med kroghejs og fragtes til Hedensted Der planlægges ingen ændringer af bygningen eller afløbsforhold udover almindeligt vedligeholdelse og klargøring. Det eksisterende mandskabsrum benyttes af de ansatte. Udendørsarealer opryddes og klargøres uden der dog foretages jord- eller belægningsarbejder. Der vil ikke forekomme nogen form for neddeling, opskæring, klipning, presning, balletering, komprimering, sortering eller længerevarende oplagring på adressen. Der benyttes ikke risikofyldte produkter og hjælpemidler. Gaffeltrucks og el-palleløftere anvendes i forbindelse med omlastning. Virksomheden oplyser, at det forventes, at der maksimalt er fem trailere/sættevogne parkeret på adressen ad gangen. Side 8/13
4.3. Trafik og interne transportveje Virksomheden tilkøres og frakøres fra eksisterende indkørsel ved Bizonvej. Der forventes ikke afviklingsproblemer i forbindelse med til- og frakørsel, da trafikbelastningen fra virksomheden kun forventes at udgøre 34 kørsler pr. døgn. Den eksisterende indkørsel ved Bizonvej benyttes til ind- og udgående fragt. Indføring af lastbærer til indendørs omlastning sker ved rampen illustreret ovenfor med grøn cirkel. Containere/trailere placeres på grusarealet udfor rampeområdet. Parkeringsareal for op til fem trailere (13,6 meters sættevogn) placeres på markering med cirkler i rødlig nuance. Paller med glas omlastes ved rampen. Ukomprimerede plast- og metalemballager samt glas i sække omlastes direkte fra indsamlingsbil til trailer på grusarealet. Glasflasker i sække omlastes på grusareal. Her omlastes ukomprimerede plastflasker og metaldåser også. Disse emballager forbliver også i indsamlingslastbærerne. N Ind- og udgående lastbiltrafik ved indkørsel mod Bizonvej Kørsel med indsamlingsbiler og trailere på pladsen Lastbærere med ukomprimerede plastflasker og metaldåser omlastes på Grusareal til parkering af lastbiler og trailere Læsning af lastbærere til containerlastbil Figur 2 Skitse over støjkilder i forbindelse med mellemlageraktiviteter Der vil på pladsen være op til fem indsamlingsbiler samt fem privatbiler. Lastbiler til afhentning af trailere/containere vil køre til enkeltvis og kun forekomme i begrænset antal i en kortvarig periode. 4.4. Støj Virksomheden oplyser i ansøgningen, at der er følgende støjkilder: Der vil forekomme støj fra lastbilkørsel til og fra adressen (op til 34 kørsler per døgn (ind- og udkørsler i alt)) samt i mindre grad fra omlastning af paller udendørs (fx kørsel med trucks). Omlæsning af komprimerede emballager sker indendørs. Virksomheden er placeret i et Kommuneplanområde, der tillader miljøklasser 3-5. Virksomheder i miljøklasse 5 er: Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne og som derfor skal Side 9/13
placeres i industriområder. Bilag 2 viser kort med oversigt over virksomheden og dens omgivende områder. Transport af emballage til og fra virksomheden finder hovedsageligt sted mellem kl. 7-18. Der foregår ikke transport mellem kl. 22 7. Intern transport og håndtering af paller mv. foregår øst for bygningerne på matriklen og således væk fra boligområdet Engparken, med lagerhallen fungerende som støjafskærmning. I forbindelse med fastsættelse af vilkår om støjgrænser, er der anvendt støjgrænser i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 for områdetype 5 Boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Virksomhedens placering er blandt andet valgt grundet de gode til- og frakørselsforhold. Sammenholdt med de stillede vilkår omkring støjgrænser og driftstider samt vilkår om maksimalt antal transporter i døgnet, er det Skanderborg Kommunes vurdering, at virksomheden kan drives på adressen uden væsentlige støj- og trafikmæssige gener for omgivelserne. 4.5. Luft På adressen anvendes to el- eller gasdrevne gaffeltrucks og tre løftevogne (el-hunde) til håndtering af godset. Virksomhedens aktivitet er omlastning af emballager, og der fremkommer ingen emissioner fra processen udover udstødning fra gastrucks. Ligeledes forventes der ikke at forekomme støv- eller lugtfrembringende aktiviteter på matriklen. Der er ingen værkstedaktiviteter på adressen udover vedligeholdelse af bygningerne. Vedligeholdelse af trucks mv. foretages ved hjælp af ekstern service på adressen. Kun mandskabslokaler forventes opvarmet. Lagerlokaler er udstyret med nyetableret strålevarmeanlæg. Bygninger vil ikke blive opvarmet, men lokalerne vil dog holdes frostfrie Med overholdelse af de vilkår der stilles i denne godkendelse, vurderes virksomhedens udledning ikke at kunne give anledning til væsentlige gener. Side 10/13
4.6. Affald / farligt affald Virksomheden har i forbindelse med ansøgning oplyst, at de skønnede årlige affaldsfraktioner/restprodukter til genanvendelse udgør: Affaldsart/ - fraktioner EAK-kode Forventede årlige mængder Maksimale oplag Oplagringsmåde Plastemballager (PET-flasker) Metalemballager (Aluminium) Metalemballager (Stål) 150102 3000 tons 5 dages indsamling 150104 3000 tons 5 dages indsamling 150104 100 tons 5 dages indsamling Plastkar og sække indendørs samt i trailere udendørs Plastkar og sække indendørs samt i trailere udendørs Plastkar og sække indendørs samt i trailere udendørs Glasemballager 150107 3000 tons 5 dages indsamling Træpaller Der forekommer ikke farligt affald fra virksomheden. Andet affald kantineaffald mv. skal bortskaffes efter retningslinierne i de til enhver tid gældende affaldsregulativer i Skanderborg Kommune. Retningslinjerne fremgår af RenoSyds hjemmeside. Skanderborg Kommune vurderer, at virksomheden ved at overholde vilkårene i denne godkendelse ikke giver anledning til risiko ved håndtering og opbevaring af affaldsfraktioner/restprodukter. 4.7. Beskyttelse af jord og grundvand Virksomheden har ingen produktion som sådan, og der er ikke opstillet maskiner på virksomheden. Der forekommer ikke spildevand fra virksomheden. Der er ingen olie/dieseltanke, idet virksomheden opvarmes med strålevarme og deres trucks drives af el eller gas. Gulvbelægning indendørs er støbt beton, mens belægningen udendørs består af asfalt, stabilgrus og SFsten. Den største fare for forurening af jord og grundvand er derfor spild eller lækage af olie/diesel fra de lastbiler der kommer på pladsen. Virksomheden oplyser, at der i forbindelse med udbudsrunden af opgaven med transport er stillet krav om nye/nyere lastbiler i god stand. Risikoen for spild fra lastbilerne er derfor mindsket. Der forefindes olieopsugningsmateriel på pladsen. På baggrund af det oplyste i virksomhedens ansøgning, er det Skanderborg Kommunes vurdering, at risikoen for forurening af jord eller grundvand er minimal. Side 11/13
4.8. Spildevand Der forekommer udelukkende sanitært spildevand fra virksomheden, som ledes til kloak via det eksisterende afløb. De tomme lastbærer (plastkar og træpaller) cirkulerer mellem mellemlagret og indsamlingssteder. Der foretages ikke vask af lastbærer på lokaliteten. 4.9. Bedst tilgængelig teknik (BAT) Virksomheden oplyser i forbindelse med ansøgningen, at i forbindelse med udbud af indsamlingsopgaven bliver der stillet krav om, at alle lastbiler (herunder indsamlingsbiler) vil opfylde kravene i EURO 4-normen. Desuden stilles krav om, at bilerne skal være i god vedligeholdelsesstand, så de fremstår præsentabelt. Yderligere er det specificeret, at dagligt vedligehold (såsom vask og støvsugning) foregår eksternt på egnede pladser fx på trafikcentre for lastbiler og ikke på mellemlagerets adresse. Skanderborg Kommune vurderer, at virksomheden har godtgjort, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening og minimere ressourceforbruget ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 4.10. Bemærkninger til afgørelsen Et udkast til denne afgørelse har været varslet over for virksomheden i perioden 30. juli 2009 til 20. august 2009. Virksomheden har haft enkelte forslag til ændringer. Som følge af dette er vilkår 3.2.9 ændret (i udkastet var der vilkår om maksimalt oplag dette er fjernet) og vilkår 3.9.21 er ændret (bortfald af vilkår om logbog for registrering af oplagrede affaldsarter). Virksomheden ønskede i høringsfasen at få vilkår 3.2.7 ændret, således at der kunne komme enkelte natkørsler. Dette ændringsforslag er senere trukket tilbage. 5. Klagevejledning Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort, og klagefristen er 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelsen, der vil finde sted den 2. september 2009 i ugebladet Skanderborg. Afgørelsen kan senest den 30. september 2009 kl. 15.00 påklages til Miljøklagenævnet. Eventuel klage skal stiles til Miljøklagenævnet og indsendes til Skanderborg Kommune, Natur og Miljø, Adelgade 44, 8660 Skanderborg eller via e-mail natur@skanderborg.dk. Skanderborg Kommune sender klagen videre med eventuelle supplerende oplysninger. Klageberettiget er ansøgeren, embedslægen og enhver, der har individuel væsentlig interesse i sagens udfald samt klageberettigede foreninger og organisationer jvf. miljøbeskyttelsesloven 98-100. De vil blive underrettet af Skanderborg Kommune, såfremt afgørelsen påklages. En klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Søgsmål kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 anlægges for domstolene indtil 6 måneder efter, at den endelige afgørelse er meddelt. Denne godkendelse fritager ikke for indhentning af godkendelse efter anden lovgivning. Opmærksomheden henledes på, at eventuelt bygge- og anlægsarbejder fordrer særskilt tilladelse fra Side 12/13
kommunens byggesagsafdeling. Påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder før ankefristens udløb sker på egen regning og risiko, idet der ikke er begrænsninger i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. 6. Underretning om afgørelsen Følgende er underrettet om afgørelsen: Dansk Retursystem A/S, Baldersbuen 1-3, 2640 Hedehusene, Miljøchef Birgitte Ettrup (bet@danskretursystem.dk) Ejendomsselskabet Viborg A/S, Ølandsvej 16, 8800 Viborg (ejer og udlejer af grunden) Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 4, Postboks 1228, 0900 København C. (at@at.dk ) Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (midt@sst.dk ) Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø (dn@dn.dk) Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, (soehoejlandet@friluftsraadet.dk) Godkendelsen kan endvidere ses på Skanderborg Kommunes hjemmeside www.skanderborg.dk 7. Sagsakter Ansøgning om miljøgodkendelse modtaget via mail den 25. juli 2009 Mailkorrespondance i forbindelse med høring af udkastet 8. Grundlag for godkendelsen Der er i godkendelsen truffet afgørelse i henhold til: Plangrundlag Lokalplan 18 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 1757 af 22/12/2006) med senere ændringer Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr. 1640 af 13/12/2006) med senere ændringer (herunder bekendtgørelse 1481 af 12/12/2007 vedr. standardvilkår for listevirksomheder). Affaldsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om affald (BEK nr. 1634 af 13/12/2006). Lov om planlægning: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning (nr. 1335 af 6/12/2006). Støjvejledninger: Side 13/13
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om Ekstern støj fra virksomheder Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder 9. Bilag Bilag 1 Bilag 2 Ansøgningsmateriale komplet med oversigtstegninger Kort med angivelser af områdetyper mht. støj Side 14/13