Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning)

Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning) Eksaminator: Afleveringsdato: Datalogi modul: Digitale repræsentationer, intern bestået/ikke bestået Digitale modeller, intern 7 skala Informationsvidenskabelig metode modul: Informationsvidenskabelig metode 1: Kvalitativ metode, intern, uden censur, bestået/ikke bestået Informationsvidenskabelig metode 2: Repræsentationer, intern, uden censur, bestået/ikke bestået Kommunikation, ekstern 7 skala Historie og samfundsvidenskabelig modul: Videnskabsteori, intern 7-skala Design, intern 7-skala Teknologihistorie, ekstern 7-skala Organisationsanalyse, ekstern 7-skala (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) Valgfag modul: Computer supported coorperative work, intern 7-skala (sæt kryds) Eller Interaktionsdesign, intern 7-skala (sæt kryds) Bachelorprojekt, ekstern 7-skala (sæt kryds) Opgavens anslag: Afleveret af: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Må eksaminators eksemplar af eksamensopgaven gøres til genstand for udlån? JA NEJ Studienævnet for Informations- og Medievidenskab, Helsingforsgade 14, 8200 Århus N

Overvågning Nye teknologier og praksisser efterår 2011 Cookies Overvågning af internettet Skrevet af: Michael Christensen Side i af iv

Overvågning Nye teknologier og praksisser Cookies Overvågning af internettet Bachelorprojekt i Overvågning Afleveret d. 19. december 2011 Vejleder: Anders Albrechtslund Udformet på: 5. semester Informationsvidenskab Institut for informations- og medievidenskab Aarhus Universitet Udformet af: 20093645 Michael Christensen Samlet omfang for opgaven er 43 sider og det totale anslag er: 47.716 tegn som er lig 19,9 normal sider. Side ii af iv

Abstract This project focuses on the hidden surveillance of the internet cookies. Few people realize the full potential of the cookie as a mean of surveillance. Therefor it is important to study and analyze the effects, which the cookies could have, on the perception of the internet. In this project I answer the following thesis: Through an explanation of, which surveillance mechanisms, which exists in Google s cookie, I will evaluate, whether this surveillance form can be categorized as being panoptic or post-panoptic. In connection with this, I will discuss whether the categorization has an influence, on the perception of Google s use of cookies, as being privacy intruding. I will answer this thesis to find out, whether the automatic use of panoptism in the surveillance debate is well thought out. I will do this through a comparison of Foucault s panoptism and Latour s oligopticon on the matter of cookies. My findings are, that the Google cookie, tracks numerous information on the internet user. Google retrieves information like search subject, time, location, IP-address etc. All these data is used by Google to optimize their search engine and to categorize users for specific ads. Through a discussion of the categorization of this surveillance form, I come to the conclusion, that cookies are more an olicoptic surveillance form than panoptic. Through a discussion of the differences, in the use of panoptism and oligoptism, I realize that the categorization has a big influence on how the surveillance is interpreted. The projects conclusion is that the automatic use of panoptism, to discuss surveillance, isn t the best option. The discussion should rather start by analyzing the specific surveillance form and then come to a conclusion on which surveillance theory to further discuss the surveillance by. By jumping the gun, you risk getting the wrong arguments in the discussion. Side iii af iv

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 3 1.2 Begrebsafklaring... 4 1.2.1 Cookies... 4 1.3 Afgrænsning... 3 2.0 Metode... 6 2.1 Empiri... 6 2.2 Opgavens struktur... 6 3.0 Grundlæggende teori... 7 3.1 Foucault... 7 3.2 Latour... 10 4.0 Analyse og diskussion... 13 4.1 Google s brug af cookies... 13 4.1.1 Min personlige profil hos Google... 15 4.2 Cookies en panoptisk eller oligoptisk overvågningsmekanisme?... 17 4.3 Kategoriseringens betydning... 20 5.0 Konklusion... 23 6.0 Litteraturliste... 25 7.0 Bilagsoversigt... 28 Side iv af iv

1.0 Indledning Igennem 1990 erne, dengang internettet som vi kender det, var i sin spæde start 1, kørte der en lang række kampagner, der skulle afskrække befolkningen fra at udføre hacking. Dette gjorde de ved, at pointere, at hacking efterlader spor, hvormed hackeren kunne identificeres og potentielt straffes. Hvad der derimod ikke blev pointeret nogen steder var, at selv almindelig internetsurfing også efterlader spor, bl.a. i form af cookies, der potentielt kan anvendes til at indsamle en stor mængde data om brugeren. Siden 1990 erne, har internettet været igennem en enorm udvikling. Internettet er blevet hvermandseje og der er opstået fænomener som f.eks. web 2.0, der gør, at det moderne menneske i dag er storforbruger af internettet. Internettet bruges til alt lige fra bankforretning og underholdning til kommunikation via sociale medier etc. 2 Internettet er overalt og er en essentitel del af det moderne samfund 3. Det bliver kun mere og mere nødvendigt at være koblet på internettet, i takt med at også det officielle Danmark rykker de fleste af deres services på internettet. 4 I gennemsnit er ca. ¾ af Danmarks befolkning på internettet dagligt. 5 Sagt med andre ord, vil det sige, 76 % af den danske befolkning dagligt udsætter sig selv for overvågning på internettet. De før nævnte Cookies, anvendes nemlig stadig i stor stil i dag, men for den almindelige internetforbruger er begrebet en mystik ting, der efterlades af diverse hjemmesider, men hvis præcise formål aldrig bliver helt tydelig. 6 For at berolige brugerne, forsøger en række virksomheder at afmystificerer cookies, f.eks. beskriver Microsoft formålet med deres cookies, således: Hvis du foretager personlige indstillinger på en side, eller hvis du registrerer produkter eller tilmelder dig tjenester, hjælper en cookie Microsoft med at huske, hvem du er. 7 Ud fra denne beskrivelse, lyder cookies som en ganske tilforladelig ting, der kun er til for at hjælpe brugeren. 1 [4] Version2.dk 2 Danmarks Statistik (2011), s. 21 3 Ifølge Danmarks Statistik, har 86 % af befolkningen adgang til internettet Danmarks Statistik (2011), s. 10 4 [1] FM.dk 5 Danmarks Statistik (2011), s. 17 6 Ha et al. (2006), s. 834 7 [2] Microsoft.dk Side 1 af 28

Men cookies kan, og gør ofte, meget mere end blot at hjælpe brugeren. Dette bliver specielt tydeligt, når man kigger nærmere på de virksomheder, der stiller deres tjenester gratis til rådighed på internettet, virksomheder som f.eks. Google, Facebook etc.. For med sådanne virksomheder, gælder sætningen There ain't no such thing as a free lunch 8. For de er virksomheder der skal tjene penge og det gør de ved hjælp af hver eneste bruger af deres tjenester og de informationer som vi, som brugere fodre dem med, igennem cookies. Brugerne kender oftest ikke til den effekt, som dataindsamlingen har/kan have på deres personlige data og dermed deres privatliv. Mange brugere er slet ikke klar over, at de er udsat for dataindsamlingen, for som joken What is the biggest lie ever? I have read and agree to the terms of use 9 pointerer, så er det yderst sjældent, at brugere rent faktisk sætter sig ind i vilkårene for at bruge en service. 10 Så spørgsmålet er, hvor meget brugerne af en gratis service, rent faktisk betaler i møntenheden; information - og dermed sælger ud af privatlivet? Men spørgsmålet er, om vi skal være nervøse ved disse virksomheders dataindsamling? Google har længe haft mottoet Don t Be Evil 11, der både skabe tryghed, fordi de siger de ikke vil være onde, men også skaber frygt, for hvordan kan en virksomhed som Google være ond? Men skal vi overhovedet frygte, at Google skaber en overvågningsmekanisme, som Foucault kalder for panoptisme, der ved alt om os alle? Eller er de i virkeligheden mere i færd med at skabe Latours oligopticon, der kun har et begrænset, men meget præcist overblik? Eller er der overhovedet tale om en egentlig overvågning? Spørgsmål som disse, er væsentlige i forhold til vores brug af de såkaldte gratis services, som rigtigt mange mennesker dagligt er brugere af, som f.eks. søgemaskiner. 12 Derfor er også nødvendigt at se på den overvågning, der foregår gennem cookies, hvilket er denne opgaves formål. 8 Sætningen indikerer, at uanset hvilket gode der udbydes, skal den altid betales af nogen. [5] Phrases.org 9 Internet joke, der bl.a. figurer her:[3] Yahoo.com 10 Tene (2008), s. 38 11 [6] Google.com 12 Aljifri & Navarro (2003), s. 379 Side 2 af 28

1.1 Problemformulering Helt konkret, vil denne opgave udmønte sig i en besvarelse af følgende problemformulering: Igennem en redegørelse af, hvilke overvågningsmekanismer der er til stede i Googles cookies, vil jeg vurdere, om denne overvågning kan kategoriseres som værende enten panoptisk eller postpanoptisk. I den sammenhæng vil jeg diskutere, hvorvidt kategoriseringen har betydning for, hvorledes Googles brug af cookies kan siges at være privatlivskrænkende. 1.2 Afgrænsning Denne opgave, vil ikke have fokus på, i hvilket omfang og hvorledes privatlivets fred bliver krænket ved hjælp af cookies. I stedet vil opgaven have fokus på, hvordan kategoriseringen af et overvågningsfænomen kan have betydning for overvågningsdebatten. Side 3 af 28

1.3 Begrebsafklaring I dette afsnit, vil jeg redegøre for, hvad der menes med begrebet cookies, i den sammenhæng, vil jeg også redegøre for udbredelsen samt anvendelsen af cookies. 1.3.1 Cookies En cookie er, helt grundlæggende, en lille tekstfil, der installeres på internetbrugernes computere, ved første besøg på en lang række hjemmesider. 13 I sig selv, indeholder cookien kun ganske få informationer såsom ID, udløbsdato etc. Cookien bruges som reference for en given webserver, hver gang en computer har tilgået serverens hjemmeside. Det er således webserveren selv der lagre al information om besøget, hvilket den kategoriserer i forhold til den anvendte cookie. Cookie en blev opfundet i 1995 af den amerikanske programmør Louis Montulli. Den blev opfundet, som en metode, hvorpå det blev muligt at gemme en række informationer om den pågældende computer, for på den måde at skabe hjemmesider der passede til brugernes computere. 14 En typisk, simpel cookie, generer f.eks. oplysninger såsom IP-adresse, dato og tid, operativsystem, browser type, skærmopløsning etc. 15 Et eksempel på det indhold, der bliver skabt af en sådan cookie, kunne f.eks. se således ud: 123.45.67.89 25/Mar/2003 10:15:32 http://www.google.com/search?q=cars Firefox 1.0.7; Windows NT 5.1 740674ce2123e969 16 I dette konkrete tilfælde, er der oplysninger om IPadressen, datoen og klokkeslættet, den URL der er tilgået i dette eksempel en søgning på Google efter ordet cars, den anvendte browser og operativsystem, samt et unikt cookie ID mere herom senere. Udover disse oplysninger, er det også muligt, igennem brugen af cookies, at logge adfærdsmønstre på hjemmesider. Det er f.eks. muligt, at finde ud af, hvor lang tid en given bruger har brugt på hvert enkelt side, hvad brugeren har klikket på, etc. Det er sådanne 13 Det anslås, at omkring 20,6 % af alle hjemmesider gjorde brug af cookies i 2005 Ha, Vicky et al. (2006), s. 835 14 Ibid., s. 833-834 15 Aljfri & Navarro (2004), s. 383 16 Zimmer (2008b), s. 86 Side 4 af 28

informationer, en webmaster bruger til at forbedre en hjemmeside, så den bedst passer ind til sidens brugere. 17 Det specielle ved en cookie er, at den automatisk bliver gemt på brugerens computer, uden at brugeren får noget at vide herom. 18 Samtidigt kan den webserver, der har installeret cookien, også altid tilgå denne cookie, uden at brugeren får nogen oplysninger herom. 19 Når en cookie først er installeret, er den altså ikke umiddelbart til at kontrollere, og information om brugerens computer og dennes færd på internettet, kan frit tilgås/generes af en given webserver. Som nævnt ovenover, bliver en given cookie identificeret ud fra henholdsvis en IP-adresse og et unikt ID. Selve IP-adressen, giver ingen større grund til bekymring for privatlivets fred, eftersom denne ikke er forbeholdt en specifik computer, men den gateway hvormed man er forbundet til internettet, f.eks. en trådløs router. Ydermere, er størstedelen af IP-adresser dynamiske, hvilket vil sige at de fra tid til anden bliver tildelt nogle forskellige internetforbindelser. Dermed kan man ikke entydigt identificerer nogen ud fra en IP-adresse, netop fordi denne ikke er en konstant størrelse. Men her kommer cookiens ID ind i billedet. ID et er unikt for hver enkel cookie og kan altså identificerer den enkelte computer, uanset hvordan og hvorhenne computeren er koblet på internettet. 20 17 Aljfri & Navarro (2004), s. 382 18 Der findes løsninger og indstillingsmuligheder til at slå denne funktion fra, men som standardindstilling, er cookies tilladt i langt de fleste browsere. 19 Ha, Vicky et al. (2006), s. 838 20 Tene (2008), s. 14-16 Side 5 af 28

2.0 Metode I dette afsnit, vil jeg kort beskrive hvilke metodiske overvejelser der er gået forud for denne opgave, startende med en refleksion over opgavens empiri. 2.1 Empiri Det er enhver videnskabelig undersøgelses pligt at sørge for at opretholde en hvis form for objektivitet igennem arbejdet. 21 For at opretholde objektivitet i denne opgave, har jeg forsøgt at sørge for at have så validt materiale som muligt. Det har bl.a. betydet, at jeg som udgangspunkt ikke har stolet på hvad virksomheden Google selv har postuleret, men undersøgt hvad andre skriver om Google i stedet, for på den måde at sikre en hvis objektivitet. Således er langt de fleste af mine kilder, udarbejdet af forskere, uden tilknytning til Google. 2.2 Opgavens struktur Denne opgave har en klassisk opbygning, idet jeg først vil komme med en redegørelse for Foucaults teori om panoptisme dernæst Latours teori om oligopticon. Derefter vil opgaven springe ud i en analyse af Googles brug af cookies, for at forsætte ud i en kategorisering af samme. Slutteligt vil jeg komme med en vurdering af kategoriseringens betydning. 21 Kirk & Miller (1988), s. 13 Side 6 af 28

3.0 Grundlæggende teori Overvågningssamfundet bliver ofte debatteret i medierne som noget der bestemt ikke ønskes 22 og i den sammenhæng bliver overvågning ofte sammenlignet med Orwells Big Brother fra bogen 1984, for i den forbindelse at vise hvilken negativ indflydelse overvågning kan have. I de akademiske kredse, bliver overvågning ofte diskuteret ud fra Foucaults begreb panoptisme, så ofte, at der er opstået en direkte modstand mod panoptismen, kaldet postpanoptisme, hvorunder bl.a. Latours begreb oligopticon befinder sig. David Lyon beskriver denne modstand mod panoptismen, som en mulighed for at undgå alt for abstrakte og paranoide teorier og konklusioner. 23 Jeg vil i det nedenstående, redegøre for såvel Foucaults panoptisme og Latours oligopticon, for senere i opgaven at kunne diskutere cookies, som et overvågningsfænomen, med et nuanceret billede ud fra de to begreber. 3.1 Foucault Den franske filosof og professor Michel Foucault (1926-1984), beskriver i sit værk; Overvågning og Straf (1975), hvordan straf har udviklet sig fra middelalderens pinestraf til vor tids disciplinering. I samme ombæring, beskriver han [ ] en fremstilling af overvågningssamfundet og dets normaliseringsiver og ikke mindst [ ] disciplinering. 24 Denne fremstilling af overvågningssamfundet, kommer Foucault med, i forbindelse med en beskrivelse af det moderne samfunds straffeform, som han beskriver som [ ] en udelukkelse gennem indelukkelse 25, altså en fængselsstraf, hvor den indsatte udelukkes fra samfundet i kraft af sin indespærring. Idéen med denne straffeform er, at den indsatte skal føle et afsavn til verdenen uden for fængslets mure, og igennem dette afsavn afkriminaliseres. Helt konkret, skal afsavnet få den indsatte til at selvdisciplinerer sig, så han på den måde bliver en normal borger igen. Denne selvdisciplinering, mener Foucault, kan opstå automatisk igennem brugen af panoptisme. 22 Lauritsen (2011), s. 9-10 23 Lyon (2007), s. 47 24 Foucault (1994), s. 7 25 Ibid., s. 8 Side 7 af 28

Panoptismen har sit udspring fra filosoffen Jeremy Benthams (1748-1832) beskrivelse af panoptikonet fra 1791, hvis grundtanker er baseret på tanken om arbejderkontrol. 26 Panoptikonet var Benthams idé til det perfekte fængsel, hvor disciplingeringen af de indsatte kunne udøves mest effektivt. Grundtanket bag panoptikonet som fængsel er, at alle de indsatte, konstant skal kunne observeres fra et centralt vagttårn. De indsatte skal derimod ikke være i stand til at vide, om de rent faktisk bliver observeret, men kun vide, at der er en mulighed for at de gør det. Panoptikonet gør det altså muligt, for den enkelte at se de mange. Foucault beskriver panoptikonets funktion således: [ ] sætte den indsatte i en bevidst og permanent tilstand af synlighed, som sikrer magtens automatiske funktion. Sørge for at overvågningen har permanente virkninger, selv om den ikke er en kontinuerlig handling. 27 Foucault mener altså, at panoptikonet sørger for, at den indsatte konstant er bevidst om, at der er en mulighed for, at han bliver overvåget. Herigennem sikres magtens automatiske funktion, det vil altså sige, at den indsatte konstant bliver nødt til at overholde fængslets regler, eftersom han aldrig kan være sikker på, om han bliver overvåget. Overvågningen giver således permanent virkning, fordi den indsatte bliver nødt til at agerer som om han bliver overvåget, og dermed selvdisciplinerer sig selv, for på den måde at kaste mindst mulig opmærksomhed på sin egen person. Foucault beskriver dette forhold således: Den, der befinder sig i et synsfelt, og som er klar over det, tager magtens tvang på sig. Han lader den spontant virke på ham selv. Han indskriver sig selv i den magtrelation, hvori han selv spiller begge roller. Han bliver oprindelsen til sin egen underkastelse. 28 Ideen med panoptikonet er altså, at den indsatte konstant skal være i en bevidsthed om, at han til enhver tid kan være overvåget, men at han aldrig ved hvornår han bliver overvåget. Dermed skal den blotte mulighed for overvågning sikre, at den indsatte følger fængslets 26 Lyon (2007), s. 34 27 Foucault (1994), s. 218 28 Ibid., s. 219-220 Side 8 af 28

regler, og dermed samfundets regler og love, hvorfor han bliver nødt til at selvdisciplinerer sig, hvormed han bliver til et objekt af sin egen viden om overvågningen. 29 Panoptismen, opstår i hænderne på Foucault, idet han mener, at panoptikonet skal ses som meget mere end en grundtanke til et fængsels arkitektoniske udformning. Foucault mener, at panoptismen skal betragtes som en polyvalent størrelse, der kan gøre sig gældende overalt i samfundet, hvor der er individer, der skal opfordres til en bestemt adfærd. 30 Eksempler på sådanne steder er hospitalerne, værkstederne, skolerne, fængslerne etc., hvor individerne skal opfordres til at følge de gældende regler og normer. Panoptikonets idé om overvågning vil altså, ifølge Foucault, føre til en form for selvdisciplingering hos dem der bliver overvåget, uanset hvor i samfundet overvågningen finder sted. 31 Så fra at være en arkitektonisk tanke for et fængsel, gør Foucault begrebet panoptisme til et almengyldigt begreb, der dækker alle aspekter af et samfund, hvori der på den en eller anden måde udføreres en form for overvågning. Selvdisciplinering og dermed panoptisme, vil altså kunne opstå overalt, hvor der eksisterer overvågning. Foucaults panoptisme begreb stammer som nævnt fra hans bog Overvågning og Straf (1994), der oprindeligt blev udgivet i 1975 under titlen Surveiller et punir: Naissance de la Prison. Siden den gang, er den teknologiske udvikling, heriblandt overvågningsteknologien, gået meget stærkt. Derfor bliver begrebet, som nævnt ovenover, ofte kritiseret i overvågningskredse, for at blive overanvendt i en tid, hvor det måske ikke har den samme relevans mere. Som nævnt, er David Lyon en af disse kritikere, idet han bl.a. påpeger, at panoptismen ikke tager højde for den måde, hvorpå massemedierne har udviklet sig, samt den måde hvorpå det i dag er teknologien, modsat mennesket der står for overvågningen. 32 29 Netop på dette punkt, ligner Orwells Big Brother og Panoptismen hinanden meget, hvilket følgende citat illustrerer: The telescreen received and transmitted simultaneously. Any sound that Winston made, above the level of a very low whisper, would be picked up by it; moreover, so long as he remained within the field of vision which the metal plaque commanded, he could be seen as well as heard. There was of course no way of knowing whether you were being watched at any given moment. How often, or on what system, the Thought Police plugged in on any individual wire was guesswork. It was even conceivable that they watched everybody all the time. But at any rate they could plug in your wire whenever they wanted to. You had to live did live, from habit that became instinct in the assumption that every sound you made was overheard, and, except in darkness, every movement scrutinised. Orwell (1983), s. 22-23 30 Foucault (1994), s. 222 31 Ibid., s. 222-223 32 Lyon (2007), s. 59 Side 9 af 28

Som reaktion på dette overforbrug af begrebet, er der opstået en ny kategori af overvågningsteorier, betegnet post-panoptisme, hvori bl.a. Latours oligopticon begreb befinder sig. Det er dog vigtigt at understrege, at Lyon, på trods af kritik af panoptismen, ikke forkaster teorien, men mener at teorien stadig kan bruges til at kaste lys på delaspekter af overvågningsdebatten. 33 3.2 Latour I det nedenstående, vil jeg redegøre for én af de teorier, der indgår i post-panoptismen, nemlig den franske sociolog og antropolog Bruno Latours (f. 1947) begreb oligopticon. Gad og Hansen skriver i deres artikel Resistance is fertile (2010), at Begrebet oligoptikon [ ] er hos Latour først og fremmest et metodologisk sensitiverende begreb rettet mod at skabe en større åbenhed i forsøgene på at forstå konkrete overvågningsfænomener. 34 Netop på grund af begrebets natur, giver Latour ikke nogen egentlig definition af oligopticonet. I stedet, bruger Latour begrebet, i sit og Hermants værk, med original titlen Paris ville invisble fra 1998, til at analysere nogle konkrete overvågningsfænomener i Paris. Herudfra danner der sig et billede af, hvad Latour mener med begrebet. Latour beskriver selv oligopticonet som et modtræk mod panoptismen, idet oligopticonet ikke gør det muligt at skabe panoptikonets totale overblik over alt og alle 35, ej heller Big Brothers evne til at se alt, at være til stede overalt samt indsamle al informationen ét sted. 36 Hvert enkelt oligopticon giver snarer et lille, men meget præcist billede af et yderst afgrænset område. Netop afgrænsningen gør, at oligopticonet rent faktisk kan agerer ud fra de oplysninger den indsamler og ikke blot indsamle en masse mere eller mindre ubrugelige data. Latour beskriver oligopticonet således: As their name indicates, the "pan-opticons" make it possible to see everything, provided we also consider them as "olig-opticons", from the Greek oligo meaning little, [ ]. In the oligopticons we don't see a drop. If the SAGEP operators are able to run such a complex network so skilfully, it s because of the parsimony with which they 33 Ibid., s. 51 34 Gad & Hansen (2010), s. 31 35 Latour & Hermant (2006), s. 32 36 Gad & Hansen (2010), s. 31 Side 10 af 28

accept data obtained on their screens. Their wisdom is proportional to their deliberate blindness. They gain in coordination capacities only because they agree to lose first water and then most of the information. 37 Latour siger altså i ovenstående citat, at oligopticonets evne til, bevidst at fravælge data gør, at den har mulighed for at agerer overfor de accepterede data. I citatet vil det altså sige, at operatørerne i SAGEP kun kan distribuerer vandet i Paris, fordi de kun fokusere på, at distribuerer vandet, og altså ikke fokusere på f.eks. hvad vandet bliver brugt til. Hvert af disse oligoptika kan da være delvist krydsende, og dække dele af hinandens overvågningsområde, men de skaber aldrig noget samlet billede. 38 De skaber i stedet hver deres billede af det overvågede, der hver især giver et præcist billede af netop det enkelte oligopticons overvågningsområde, det er altså ikke muligt, at samle alle oligoptika, for at skabe det totale overblik, 39 sådan som panoptikonet og Big Brother gør det. I stedet beskriver Latour oligopticonets rolle således: Water, electricity, telephony, traffic, meteorology, geography, town planning: all have their oligopticon, a huge control panel in a closed control room. From there very little can be seen at any one time, but everything appears with great precision owing to a dual network of signs, coming and going, rising and descending, watching over Parisian life night and day. No single control panel or synoptic board brings all these flows together in a single place at any one time. [ ] No bird's eye view could, at a single glance, capture the multiplicity of these places which all add up to make the whole Paris. There are no more panopticons than panoramas; only richly coloured dioramas with multiple connections, criss-crossing wires under roads and pavements, along tunnels in the metro, on the roofs of sewers 40 Oligopticonet gør det altså muligt, at lave en meget præcis overvågning, inden for et meget lille og afgrænset område, som f.eks. meteorologien. Her kan man bl.a. indsamle data om trykket i atmosfæren, og herudfra lave nogle beregninger der udmønter sig i en vejrudsigt. 37 Latour & Hermant (2006), s. 28 38 Gad & Hansen (2010), s. 31 39 Latour & Hermant (2006), s. 79 40 Ibid., s. 32 Side 11 af 28

Vejrudsigten kan landmanden f.eks. så bruge til at vælge det bedste tidspunkt at høste på, og der opstår da et lille overlap mellem landmandens overvågning af marken, og meteorologens overvågning af vejret. Men et samlet oligopticon skabes aldrig, fordi de to fagfolk aldrig vil kunne begribe hinandens felt fuldstændigt. Desuden indikerer dette eksempel også, at oligopticonet ikke er en automatiseret proces, der kræves et stykke arbejde, for at få brugbar information ud af de indsamlede data. Den sidste del af ovenstående citat indikerer ydermere, at oligopticonet ikke skaber et billede af virkeligheden, men i stedet skaber sin egen virkelighed, hvorigennem verden observeres og fortolkes. Herigennem, har hvert enkelt oligopticon da netop mulighed for at fravælge aspekter af virkeligheden, og dermed gøre sig nyttig i kraft af sin egen blindhed, fordi overvågningen bliver præcis og afgrænset. 41 Ethvert oligopticon, bliver da skabt i en form for kontrolrum, 42 og bliver kun nyttig idet den formår at bruge de indsamlede data til noget konkret som f.eks. udformningen af en vejrudsigt på baggrund af målinger af det atmosfæriske tryk, der så kan bruges udenfor oligopticonet. Et oligopticons rolle er ikke at indsamle data til opbevaring, men at handle ud fra de data der indsamles, dermed er det også kun muligt at analysere et oligopticon ud fra de handlinger der foretages. 43 Det er heller ikke oligopticonets rolle at kontrollere, men at servicere: Far from saturating Paris with their implacable control, they prevent the city from becoming a single block. What they could rather be compared to is electric plates set to maintain the temperature, to avoid the cooling down or explosion of a pressure cooker. 44 Oligopticonet er altså en overvågningsmekanisme, hvis opgave det er at servicere. Den servicerer, ved at bearbejde data, som den indsamler i sit eget verdensbillede, hvormed den skaber et præcist men meget afgrænset blik. Flere oligoptika kan dække over hinanden, men et egentlig samlet overblik kan aldrig skabes, på grund af hvert enkelt oligopticons kompleksitet. 41 Niklas Luhmann ville sige, at dets omverdens kompleksitet reduceres. Kneer & Nassehi (1997) 42 Latour & Hermant (2006), s. 40 43 Ibid., s. 44-45 44 Ibid., s. 57 Side 12 af 28

4.0 Analyse og diskussion I dette afsnit, vil jeg analysere og diskutere brugen af cookies. Til at starte med, vil jeg redegøre for de data, som Googles cookie indsamler, herunder på min egen computer. Dernæst vil jeg diskutere, om indsamlingen af disse data, bedst kan kategoriseres som værende panoptiske eller opligoptiske. For til sidst at diskutere, hvilken betydning denne kategorisering har for opfattelsen af overvågningen via cookies. 4.1 Googles brug af cookies Google er valgt som denne opgaves fokuspunkt, på grund af deres størrelse. Det anslås, at Google stod for tæt ved 60 % af alle internetsøgninger i USA i 2008, hvilket giver over 6 milliarder søgninger om måneden. Dette er mere end dobbelt så meget, som Googles nærmeste konkurrent. 45 Dermed er Googles brug af cookies også særdeles interessant, fordi de har et stort omfang, hvori de kan udføre overvågning. Men hvad er det specifikt, som Google indsamler af data? Først om fremmest, skal det pointeres, hvorfor Google i det hele taget udfører en overvågning af dets brugere ved hjælp af cookies. Som nævnt i begrebsafklaringen, er formålet med en cookie, at skabe brugertilpasset indhold. For en søgemaskine som Google, betyder det, at de skal leve op til følgende: A perfect search engine would deliver intuitive results based on users past searches and general browsing history. 46 For Google betyder dette altså, at de har behov for at vide, både hvad den specifikke bruger tidligere har søgt efter men også hvad tendensbilledet er for alle brugere 47. Herigennem har Googles søgemaskine bedre mulighed for at beregne, om en søgning på apple washington hentyder til IT-virksomheden Apples adresser i Washington D.C., eller om der i stedet ønskes viden om æblesorten Washington. Den amerikanske forsker Michael Zimmer beskriver nødvendigheden af, at søgemaskiner indsamler data således: Complimenting the perfect reach of the perfect search engine is the desire of search engine providers to obtain perfect recall of each individual searcher, allowing the 45 Tene (2008), s. 3 46 Zimmer (2008a), s. 2 47 Med den samme kategorisering. Selve kategoriseringen af hver enkelt bruger er et relevant emne at studerer, fordi det giver mulighed for at diskrimination, hvilket skaber en stor frygt for konsekvenserne af overvågning. Dette er dog ikke fokus for denne opgave, hvorfor en gennemgang af kategorisering er udeladt. Side 13 af 28

personalization of both services and advertising. To achieve this perfect recall, Web search engines must be able to identify and understand searchers intellectual wants, needs and desires when they perform information seeking tasks online. 48 For at en søgemaskine kan give brugerne det svar de gerne vil have, er det altså nødvendigt at søgemaskinen har en form for intelligens, i form af viden, for derigennem at filtrer søgningen og give det ønskede svar. Denne viden, opnår søgemaskinen igennem dens brug af cookies. Google erkender også, at de indsamler og gemmer brugernes søgetermer, IP-adresser, browsertype og sprog samt dato og klokkeslæt. Dette gør de uanset om brugerne er logget ind på en Google-konto eller ej. 49 Er man som bruger af Googles søgemaskine, ikke logget ind på en Google-konto, indsamles der ligeså meget data om ens søgninger, som hvis man er logget ind. Forskellen ligger i, hvilken mulighed Google har for at tilskrive de indsamlede data til brugeren som person eller som computer. Uden en Google-konto, tilskrives de ovennævnte data 50 det unikke cookie-id. Det vil altså sige, at dataene indsamles for en computer og ikke udelukkende for én specifik bruger. Brugeren er så at sige anonym i sin søgning, idet enhver der bruger den pågældende computer, vil få indsamlet oplysningerne hos Google med den samme cookie-id, hvorfor det ikke er brugerens oplysninger der lagres, men computerens. 51 Men ifølge Zimmer, er det altid søgemaskiners mål, at blive den perfekte søgemaskine. For at kunne blive perfekt, kræver det, at søgemaskinen kan levere nøjagtigt det som brugeren forlanger, det er altså nødvendigt med en brugertilpasset søgning. 52 For at opnå denne effekt, har Google kastet sig ud i, at oprette en lang række andre tjenester end søgemaskinen. Idéen hermed er, at brugeren skal oprette en konto hos Google, for at få adgang til disse tjenester. Når en bruger så er logget ind på én af Googles tjenester, tilskrives de data som Google indsamler ikke kun det unikke cookie-id, der som sagt kun identificerer computeren, men også den specifikke bruger. 48 Zimmer (2008a), s. 3 49 Hillyard & Gauen (2006), s. 122 50 Søgetermer, IP-adresser, browsertype og sprog samt dato og klokkeslæt. 51 Dette betyder dog ikke, at den bruger der oftest benytter computeren ikke kan identificeres ved hjælp af lidt detektiv arbejde, mere herom senere i opgaven. 52 Zimmer (2008a), s. 4-5 Side 14 af 28

Udover, muligheden for at tilskrive de indsamlede data til én specifik bruger, giver det også, igennem deres tjenester, Google mulighed for at få indblik i meget mere end den enkelte brugeres søgetermer. Google har med deres store portefølje af gratis tjenester, mulighed for at tilgå og tilskrive oplysninger om såvel søgninger og demografi samt profiler på sociale medier, billeder, bogmærker, RSS feeds etc. 53 Den store forskel på et cookie-id og et bruger-id er, at cookie-id et er unikt for hver cookie, mens bruger-id et er unik for hver bruger. En cookie, har man som bruger mulighed for at slette, hvormed computeren så vil tilskrives en ny cookie, og dermed også et nyt cookie-id. Mens ethvert nyt login på en brugerkonto, altid vil skabe sammenhængen mellem bruger- ID et og cookie-id et. 54 4.1.1 Min personlige profil hos Google Personligt er jeg storforbruger af stort set alle Googles tjenester, hvorfor Google besidder en stor mængde data, der alle er tilknyttet min brugerprofil. Jeg vil her kort vise nogle af de oplysninger Google har indsamlet om mig, for at vise forskellen på at være tilknyttet en Google-konto eller ej. Uden en brugerprofil, vil Google, som nævnt ovenover, indsamle data om såvel IP-adresse, data og klokkeslæt og ikke mindst søgetermer. Derfor vil Google altid have en oversigt lignende den i Bilag A, hvoraf et lille udpluk kan ses her: Heraf fremgår det, at Google har oplysninger om såvel hvilke søgetermer jeg har søgt på - og hvornår de er foretaget, samt hvilke links jeg efterfølgende har klikket på. Som det fremgår af Bilag B, har Google også mulighed for, at føre statistik over hvornår der foretages søgninger. Dette lille udpluk fra Bilag B illustrerer således mine søgninger for det sidste år: 53 Zimmer (2008a), s. 5 54 Zimmer (2008b), s. 88 Side 15 af 28