PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE



Relaterede dokumenter
Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden

klasse. Opgaveark ...

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/ Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Inspirationsmateriale til forløbet De små kunstopdagere

Drejebog. til. Jagtstien rundt

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:

SE MIG! Tag med på rejse i kunstens univers

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

International matematikkonkurrence

Forårsplanter i skoven

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Brøk Laboratorium. Varenummer

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.

Surroundings Surrounded & Light Extension

Hvor meget energi har jeg brug for?

Sort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Design Generelt. Udformningen. Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen.

FERSKVANDSPERLER & PERLEMOR AquaLogik ApS KLIK PÅ BILLEDET

Mitch Studerer programmering og elsker at lave fede programmer. Han holder også meget af film og kunst. Mitch er i det hele taget en fin fyr.


Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

M E S T T I L D E M I N D S T E

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

MAD-SVIN-ERI. 1 sund usund 1 GUS

STUDIETURS TRØJER BESTILLINGSLISTE 2011/2012

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster " morten@mortenmusik.

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Den nysgerrige. Hikegik - Niveau 1 - Trin for trin. Hikegik Niveau 1

Hvalpetest hos Kennel Brown Hunt F kuldet d

Vejledning til Photofiltre nr. 117 Side 1

Servietter, duge, lys m. m.

Gå til cirkel med opgave (Lydér med partner) 3.

GRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N Å R

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Lille Georgs julekalender december

Spillet om verdensherredømmet

Karton farvede konvolutter "SW20"

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer

Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her.

Vinderseminar Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1. Diskret matematik.

Det sker i marts. Fødselsdage i marts. Historie i Ældste

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Samos. Mål: 30 cl. Højde 93 mm. Maks. trykflade: 170 x 60 mm, fototryk Ø 50 mm. Kos

Samos. Mål: 30 cl. Højde 93 mm. Maks. trykflade: 170 x 60 mm, fototryk Ø 50 mm. Kos

Guide for linie til Museum Amager

Undervisning og AV Synlighed og Information

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

TEMA 1. På alt du vil vide, der finder vi svar Hør motoren starter - missionen er klar! Et eventyr venter, vi letter HURRA.

Rejs verden rundt med lakrids

Øvelser til større børn

Tjekliste ved manglende varme.

Forestillinger Værk i kontekst

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Drengen der tegnede. Frederik von der Hude. tlf

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Kursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1

Forskrifter for sikkerhedsskilte

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Allan C. Malmberg. Terningkast

Her kommer vi. Kan du imitere en frugt? Af Frits Ahlefeldt

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Troldmandens lærling

SORTIMENTSÆSKER. Orden og overblik

7. forløb Træets forår

Vejledning til Photofiltre nr.172 Side 1 Lave et postkort som foldes sammen til A6 størrelse

_ MOBIL OG MAIL. MARKER HVOR MEGET PRESSET FYLDER Helt uenig Helt enig

Tag pulsen på vandmiljøet

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Trylleords træning til fagligt svage børn

Mærkesedler til prøver

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

MARKERINGSBÅND/ADVARSELSBÅND

Transkript:

FARVEOPGAVER OG EKSPERIMENTER

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan blandes af andre farver. Grøn, violet og orange kaldes for sekundærfarver, og de opstår ved at blande to andre farver. Hvilke? Hvilken farve skal blå fx blandes med for at blive til violet? Er det rød, orange eller grøn? Se om du har svaret rigtigt ved at prøve dig frem i opgaven nedenfor - begynd ved orange, grøn eller rød. To af stierne er helt forkerte, mens den tredje sti forbinder blå med den farve, som den skal blandes med for at blive til violet.

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan produceres ved at blande andre farver. Grøn, violet og orange kaldes for sekundærfarver, og de opstår ved at blande to andre farver. Hvilke? Hvilken anden farve skal rød finde i labyrinten og følges med videre, så de to tilsammen når målet og bliver til orange? - er det gul, violet eller grøn?

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan produceres ved at blande andre farver. Grøn, violet og orange kaldes for sekundærfarver, og de opstår ved at blande to andre farver. Hvilke? Hvilken anden farve skal gul finde i labyrinten og følges med videre, så de to tilsammen når målet og bliver til grøn? - er det rød, blå eller violet?

KOMPLEMENTÆRFARVER OG EFTERBILLEDER Kig godt på det farvede, orange felt nedenfor, mens du langsomt tæller til ti. Ret derefter blikket mod det hvide papir på modsatte side. Hvad ser du? Hvor kommer farven fra? Mange vil se et efterbillede i oranges komplementærfarve, blå. Komplementærfarver er hinandens modsætninger, da de i farvecirklen er placeret så langt fra hinanden, som to farver kan komme, men de fremhæver også hinanden og udgør et harmonisk hele, idet summen af dem altid indeholder alle primærfarver.

KOMPLEMENTÆRFARVER OG EFTERBILLEDER Kig godt på det farvede, grønne felt nedenfor, mens du langsomt tæller til ti. Ret derefter blikket mod det hvide papir på modsatte side. Hvad ser du? Hvor kommer farven fra? Mange vil se et efterbillede i grøns komplementærfarve, rød. Komplementærfarver er hinandens modsætninger, da de i farvecirklen er placeret så langt fra hinanden, som to farver kan komme, men de fremhæver også hinanden og udgør et harmonisk hele, idet summen af dem altid indeholder alle primærfarver.

KOMPLEMENTÆRFARVER OG EFTERBILLEDER Kig godt på det farvede, violette felt nedenfor, mens du langsomt tæller til ti. Ret derefter blikket mod det hvide papir på modsatte side. Hvad ser du? Hvor kommer farven fra? Mange vil se et efterbillede i violets komplementærfarve, gul. Komplementærfarver er hinandens modsætninger, da de i farvecirklen er placeret så langt fra hinanden, som to farver kan komme, men de fremhæver også hinanden og udgør et harmonisk hele, idet summen af dem altid indeholder alle primærfarver.

FARVE-SUDOKU (LET) Med farvesudokuen kan du lave et flot, farvestrålende billede, der både er abstrakt og systematisk konstrueret. Fyld de tomme felter ud med farve, så mønstret fuldendes. Sudokuen laves som en almindelig sudoku. Tallene 1-9 er blot udskiftet med følgende farver: Esbjerg Kunstmuseum / Christiane M. Finsen / www.gratisskole.dk, 2014

FARVE-SUDOKU (SVÆR) Med farvesudokuen kan du lave et flot, farvestrålende billede, der både er abstrakt og systematisk konstrueret. Fyld de tomme felter ud med farve, så mønstret fuldendes. Sudokuen laves som en almindelig sudoku. Tallene 1-9 er blot udskiftet med følgende farver: Esbjerg Kunstmuseum / Christiane M. Finsen / www.gratisskole.dk, 2014

HVAD ER FARVE? Kig godt på de tre billeder nedenfor. Hvilken af de tre muligheder gengiver orange mest korrekt - mest virkeligt? Er det en spand med orange maling, en appelsin eller måske ordet orange? Sæt ring om det af de tre fænomener, som du synes, er mest orange! Er det nemt eller svært at vælge bare det ene af de tre? ORANGE Kan du forestille dig farven orange løsrevet fra enhver genstand eller fænomen - altså farven orange i sig selv? Hvordan manifesterer den sig? Hvor optræder den? Findes farve overhovedet som selvstændigt fænomen - eller er den altid bundet til noget andet uden for sig selv?

MÆRK FARVERNE Overvej følgende spørgsmål: Hvilken farve har det, når du er rigtig vred? Hvor i kroppen kan du mærke blå? Har bestemte følelser og bestemte sindsstemninger bestemte farver? Tænk over, hvilket humør du er i, og mærk efter i din egen krop. Hvor kan du mærke dit humør? - og hvilken farve har det? Markér dit humør og dine forskellige følelser og sindsstemninger på modellen ovenfor ved at bruge de farver, som, du synes, passer til. Du må også gerne tegne rundt om modellen. Esbjerg Kunstmuseum / Birgitte Ørom / Christiane M. Finsen, 2014

SKRIV EN FARVEFORTÆLLING Skriv en farvet fortælling! Vælg en farve, som du vil skrive en historie ud fra. Farven må IKKE nævnes i historien, men historien skal alligevel ose af farve! Prøv f.eks. at forestille dig en sort historie - hvad handler den om? Eller en solgul historie - hvordan ville den lyde? Tænk på, hvad farven minder dig om, hvilken stemning den kan bringe dig i, om den har en duft, en lyd eller en smag. Skriv din farvefortælling: En pige fra 4. klasse har skrevet denne farvefortælling: Hvis du går dig en tur i skoven, ser du en farve foroven, en frø der hopper i søen, et blad der falder fra bøgen. Dit værelse har måske denne farve, eller også har du set en giftig drage. Kan du gætte hvilken farve, pigen skriver om i sin historie? Esbjerg Kunstmuseum / Birgitte Ørom / Christiane M. Finsen, 2014

NÅR DET VELKENDTE FÅR NYE FARVER Overvej følgende spørgsmål: Hvad er det første, der falder dig ind, når du hører ordet tomat? Hvad er umiddelbart tomatens vigtigste særkende - hvad er dens stærkeste karaktertræk? Hvor vigtig er den røde farve for tomatens tomathed? Forestil dig, at du kunne give en tomat en helt ny farve. Tænk på den farve, som du synes, er allermest anti-tomat-agtig - fx turkis, pink eller lyseblå... Du bestemmer selv. Farvelæg tomaten nedenfor. Hvordan ville det være at sætte tænderne i din tomat?! Hvordan ville det være at spise en tomat, der fx er turkis? - smagen er den samme, men ville oplevelsen også være den samme? Hvor meget betyder forskellige genstandes farver generelt for, hvordan vi oplever dem?

EN VERDEN UDEN FARVER Forestil dig en verden uden farver. Hvordan ville det være at leve i en verden uden farver? Hvordan ville farveløse omgivelser påvirke dig? - ville de fx påvirke dit humør? Ville en verden uden farver mon have indvirkning på, hvordan vi omgås og opfører os over for hinanden? Forestil dig, at du kunne give verden helt nye farver! Hvis verden så at sige var visket fri for farver, og du kunne begynde forfra, hvordan ville du så farvesætte dine omgivelser? Tænk over, hvad de enkelte farver betyder for dig, og hvordan de påvirker dig. Farvelæg derefter billedet ovenfor - kun din fantasi sætter grænser. Esbjerg Kunstmuseum / Christiane M. Finsen / www.newcoloring.net, 2014