HSV Vikinger.dk News



Relaterede dokumenter
Generalforsamling den side l UNGDOMSAFDELINGENS BERETNING '81

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Fankoordinator Brian Sørensen fremhæver bl.a. den fantastiske støtte og sang, der var til bronzekampen mod AaB i Aalborg.

Hvem vinder Dobbeltchance Handicap Begge scorer OU 2,5

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

OFFSIDE 10/11. - vi går bag kulisserne i professionel fodbold. Middelfart Ungdomsskole. En tilbud fra

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Formandens Beretning 2014 i Fortuna- Svendborg

Solrød Cup Kampprogram & Regler

S: Først og fremmest hvad arbejder du med og hvad hedder du?

Interview med drengene

Det georgiske syndikat

HSV Vikinger.dk News

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

MGP i Sussis klasse.

Nej sagde Kaj. Forløb

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Community avis. -Nyheder, hver mandag! Undervandsbyen: stor rundtur! Skrevet af AoE Redaktion REKLAME:

En god udfordring arranger et træf i Morgan klub regi.

Beretning Generalforsamling den

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Et styks påkrævet rejsebrev.

Fyringsscene. Sceneøvelse af Martin Strange-Hansen

MICRO FODBOLD. U6-U8 Starten på et fodboldeventyr. Microfodbold U6-U8

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Seriebold. i udkanten af rampelyset

EUROPEAN ARCHERY INDOOR CHAMPIONSHIPS RZESZÓW Rejsebrev nr. 5. Herre senior compound: Martin Damsbo Dame junior compound: Sarah Sönnichsen

Nogle planter skal ikke vandes Hold ud, ellers vinder du ikke! Gud smiler til dig At være knyttet til Jesus Gud har skrevet

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

C-Licens Evaluering. 23. november Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

KAMPREFERATER 2010/ SENIOR

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold.

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Løbetræning for begyndere 1

KB Olympiaden er 8. august! Tilmeldingen kan ske i Tutten eller direkte til Hanne. Turneringsprogrammerne er online på DBUs hjemmeside.

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Kun et langt. Lokalopgør TEMA

Med Jesus i båden -2

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Referat, Generalforsamling i Pirates Support 30/ indkaldt. Stemmetæller Tina Thingaard og Andreas Olsen

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Forord. Julen Hej med jer!

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Kampreferater Senior

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Opgaver til:»tak for turen!«

Individ og fællesskab

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

sport.dk Ung handicapidræt

Bestyrelse: Kontaktpersoner i klubbens udvalg:

Sports efteruddannelse New York City

Bilag 10. Side 1 af 8

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

BUM 2006 Slagelse. Hej med dig! Men hvad er det nu egentlig BUM er for noget??? Hvordan kan du deltage? Idrætsgrene.

Børnehave i Changzhou, Kina

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Virksomhedskonsulenten af Dan Theander er en bog, der henvender sig til konsulenter, virksomhedsledere og andre, som bestiller konsulenttjenester.

Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage.

Ungdomsarbejde i Aalestrup IF gav 2 Danske mestre

En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland.

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

KAFFE // ASFALT. God fornøjelse! Sigurd Buch Kristensen, 2/12-04 ADVARSEL! LÆS DETTE FØRST!

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Peter Hacks Walter Schmögner. Sommer & Sørensen

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Kapitel 1. Noget om årets gang

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Ungdom. spot på sporten // november Ministævne i Skjern Bank Arena lørdag den 29/10. Hovedsponsor:

Månedsinformation. Skole og SFO

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

Transkript:

HSV Vikinger.dk News 2004 Medlemsblad for den danske HSV-fanklub HSV Vikinger.dk December Læs alt om Vikingernes redningstogt til Dortmund Når nøden er størst, træder Vikingerne til (Læs inde i bladet...) Læs i dette nummer: Bestyrelsens forord Hurra die Vikinger sind da! Når fans står sammen p. 4 p. 8 Statistik over efteråret p.11 Kyndis Klumme p. 14 Forårets program p. 16 Årets mand i Hamburg: Thomas Doll 1

Redaktionens forord Et nyt år er ved at være gået, og dermed slutter HSV Vikingers første år! Alt i alt synes vi, det har været et godt år med gode aktiviteter. Vi nåede straks op på godt 20 medlemmer, og antallet af medlemmer, der rent faktisk af og til deltager på ture til kampe på hjemme og udebane er steget støt. En hård kerne på ca. 8 personer er sågar begyndt at gøre turen til Dortmund eller Schalke til en tradition. Faktisk og det synes jeg er imponerende har HSV Vikinger haft medlemmer afsted til ALLE ude og hjemmekampe, siden Thomas Doll trådte til, og vi har altså vores meget væsentlige andel i de sidste måneders succes. Til de af jer, der endnu ikke har været med på en udebanetur, kan jeg kun understrege, at det er en helt uforglemmelig oplevelse. Det at kunne være sammen med drengene en hel dag uden at skulle beskæftige sig med andet end øl og fodbold, det at kunne opleve den helt specielle udebanestemning, hvor man er klart i mindretal og derfor må holde endnu mere sammen, det at rulle ind i modstanderens by og opleve trafikkaos inden kampens start alt det gør det til en helt speciel oplevelse, der bare skal prøves! Skulle I føle jer fristede af dette, så læs osse indbydelsen til forårets udebanearrangementer inde i bladet. Desværre stagnerede vores medlemstal ret hurtigt, således at vi med de nyligt tilkomne 3 er oppe knap 30 medlemmer. Vi ønsker os, at vi med tiden må nå op på ca. 50 medlemmer, hvoraf en del gerne må være sønderjyder. Ikke sådan at forstå, at vi bedst kan lide disse, men simpelthen fordi denne landsdel ligger tættest på Hamburg, og det samtidigt er den del af Jylland, hvorfra vi har færrest medlemmer. Det passer ikke sammen, vel? En af vores målsætninger for det kommende år vil således osse være at forsøge at skaffe flere medlemmer fra det syd og sønderjydske, og hvis der er nogen, der har gode ideer til, hvad man evt. kan gøre, så sig endelig til! Som I kan se i vores regnskab for 2004, har vi endnu ikke nået et punkt, hvor regnskabet balancerer. Vi valgte ret hurtigt at investere i halstørklæder til klubben, men da vores tur til Hamburg i efteråret blev aflyst, fik vi heller ikke solgt nogle halstørklæder, så foreløbig er de nærmere en klods om benet på os. Til gengæld er vi nu ude over de forskellige startudgifter, så vi er fortrøstningsfulde med hensyn til regnskabet det kommende år, hvor vi nok skal konsolidere os. Vores hold har givet os gode oplevelser i år. Trænerskiftet fra Klaus Toppmöller til Thomas Doll viste sig at være den absolut rigtige beslutning, og hvis vi fortsætter takterne fra de seneste måneder efter jul, er vi med lidt held på Uefa-cup-kurs. Endelig fik holdet fjernet sit udebanekompleks faktisk er vi pt ubesejrede på udebane i 5 kampe efter sejre i Dortmund, Rostock, Mönchengladbach og Bochum samt en uafgjort kamp i Bremen. I kan inde i bladet læse et forsøg på en analyse af, hvorfor holdet pludselig har fået denne stabilitet. Ellers er der kun tilbage at ønske alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi håber, vi ses til fodbold i det nye år Mange julehilsner fra Bestyrelsen. 2

Fodboldtur HSV - SV Werder Bremen i Hamburg. Den danske HSV- fanclub "HSV Vikinger" arrangerer tur til en uforglemmelig fodboldoplevelse i Hamburg til kampen mod SV Werder Bremen den 9. april 2005. Turen starter v/hinnerup station lørdag d. 9. april, kl. 8.00 og der er mulighed for påstigning hele vejen ned gennem Jylland. Tidsplan : kl. 8.00 afg. Hinnerup station. ca. kl. 11.00 ank. grænsen og mulighed for indkøb i grænsebutik. kl. 12.00 afg. grænsebutikken. ca. kl 14.15 ank. P-plads "Braun". kl. 15.30 - kampstart. kl. 17.15 kampen slut og vi går mod busserne. kl. 18.00 - afg. P-plads "Braun". ca. kl. 23.00 ankomst Hinnerup station. Foreløbige priser og tilmelding : Pris voksen : 450,- / 350,- / 280,- (Århus/ Kolding/ Grænsen) Pris barn : 275,- / 225,- / 150,- (Århus/ Kolding/ Grænsen) Medlemsrabat: 50,- kr / 25,- kr (børn) Prisen er inkl. : bus, fodboldbillet på "familietribunen". Sandwich, øl & vand, kaffe og slik kan købes til rimelige priser i bussen. Der vil desuden være konkurrencer og underholdning med mange spændende præmier på turen. - - - - - - - - - - - - - - - - klip - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Tilmeldingstalon : Antal voksne a 450,00 kr. - ialt kr. : Antal Børn a 275,00 kr. - ialt kr. : Indbetal på HSV Vikingers konto : reg.7040 ktonr.324128 - eller til Michael Blindbæk, Rørsangervej 68, Hinnerup. tlf. 86987853 eller 61364042. Du er tilmeldt turen, når din indbetaling er registreret. Husk at skrive navn og Werder på tilmeldingen! OBS: KAMPEN KAN BLIVE FLYTTET TIL SØNDAG 17:30 3

Hurra, die Vikinger sind da! Ok, jeg synes jo osse godt om Thomas Doll! En fin fyr, der identificerer sig med HSV. Det er jo et godt udgangspunkt. Men den, der nu springer jublende rundt og påstår, at Doll kom lige til rette tid og at han har reddet klubben, han ved slet ikke, hvad det hele drejer sig om. Undskyld, Tommy, men du var simpelthen bare heldig, idet du begyndte hos HSVs Bundesligahold, idet vi, HSV Vikinger fra Danmark, begyndte at tage med til udekampene, for at der nu endelig ville ske noget. Det kunne jo ikke fortsætte på den måde! Ingen points på udebane, miserable præstationer og en dårlig stemning i og omkring klubben. Sågar vores enestående fantog var i fare for at udgå, fordi færre og færre fans havde lyst til at følge den utilstrækkelige indsats på banen. Men pas nu på, folkens: Danskerne har nu mobiliseret deres kræfter, Vikingerne har indset situationens alvor og til trods for, at det ikke lykkedes for os at vække Holger Danske af sin søvn i Kronborgs katakomber, hvor han jo sover ifølge sagnet, så har vi startet et nyt togt til de tyske stadions for at hjælpe vores hold i denne svære tid! Dortmunds Westfalenstadion (eller hvad nu det lige hedder for tiden) var vores første anløbsstation. Her var der noget at indtage. Hold kvinder og børn indendørs, for Vikingerne er igen på banen! Tidligt om morgenen havde vi lastet to skibe med proviant til en hel dag i udlandet. 5 Vikinger med 3 gidsler, dvs Dortmund-fans, havde sat sig for at drøne ned ad de tyske motorveje efter at have hørt vores klubs klageråb. Vi havde regnet du, at det er lettere at snige sig ind på fjenden i dårligt vejr, og snige, det var lige, hvad vi kom til. I tåge og vedvarende regn sneg vi os i bogstaveligste forstand i retning af Dortmund, men tempoet var i sandhed ikke noget, der virkede befordrende på hverken krigslyst, humør eller vores konstant overfyldte blærer. Selvom det er en lang rejse, sådan at tage på erobringstogt, og selvom Osnabrück, hvor vi holdt udkig efter kvinder og mad, ikke synes at være det mest oplagte mål for et e- robringstogt, så har man på disse togter tid til at reflektere over, hvorfor man overhovedet udsætter sig for sådanne togter? Jeg går du fra, at det er de ganske normale meka- 4

nismer, der gør, at vi MÆND bliver fodboldfans, der her sætter igang. Det hele starter vel med, ata man her får muligheden (og nu håber jeg så ikke, jeg kommer til at lyde som Bill Clinton) for at tilbringe en hel dag i fodboldens tegn sammen med DRENGENE. Mens man sniger sig med 90 km/t hen over motorvejen mellem Bremen og Münster og overvejer, hvorfor idioten foran dog aldrig kører ind til højre, har man den mest vidunderlige mulighed for at slukke sin sunde tørst med en kølig Holsten (for det drikker man altså på udebanetur) og analysere Bundesligaen knaldhårdt og ubarmhjertigt. Vi ved naturligvis alle, at der ikke findes nogen bedre klub end vores HSV, men hvordan kann det så (bort-)forklares, at alle andre klubber, nå, ja, lige bortset fra Hansa Rostock, klarer sig bedre end os? Det er desværre forbandet svært at være en aggressiv viking, når vi godt ved, at faktisk alle andre griner deres røv i lser over os lige for tiden. Men på vores vikingeskib, på vej på kryds og tværs gennem Tyskland, der fortæller vi hinanden, hvor fantastiske vi HSV-fans er, og hvorfor en ny æra nu MÅ komme! Konerne har vi efterladt derhjemme, bundet til radiatorerne (med Premieres transmission af HSVkampen løbende i baggrunden, naturligvis), fordi Vikingerne netop nu har startet deres store HSV-redningsaktion. Når man endelig er kommet ind på stadion og her må vi rette en utvetydig tak til Over- Vikingen, vores fankoordinator Lutz Ackermann, for havde han ikke ventet på os udenfor stadion, havde vi aldrig fået vores billetter og så var vores erobringstogt gået godt og grundigt på grund, inden det kom rigtigt i gang, eller osse havde vi måttet vende os mod Dortmunds centrum og gennemføre vores raid der så er der ikke mere, der kann stoppe een. Inden man finder sin plads, bliver du nærmest truet på livet af de ca. 25,000 normanner, der allerede står på Sydtribunen og skriger deres kriseramte landsbyholdhold frem mod sejren. Der gælder det om ikke at lade sig kyse! På den anden side, når man så sidder sammen med 6,000 andre HSV-fans og oplever den fænomenale stemning på stadion med plads til 83,000 tilskuere, så ved man, hvad livet drejer sig om: Her oplever man en så vidunderlig samhørighed, at det nærmest løber en koldt ned ad ryggen. I modsætning til i Gelsenkirchen, hvor alle HSV-fans stod på een lang række og tissede i busken udenfor Arena Auf Schalke enten for at lukke de ca. 3 hektoliter øl, de har indta- 5

get, ud igen, eller og det tror jeg såmænd nærmere for at opleve den ovenfor omtalte samhørighedsfølelse, så går det her i Dortmund direkte ind på stadion. Gudskelov er toiletterne så mangelfulde, at denne samhørighedsfølelse alligevel kann opstå, idet man fornøjet urinerer i håndvasken 6 mand ad gangen, mens andre først slet ikke når ind på toilettet, men lader vandet udenfor op ad væggen. Sådanne oplevelser svejser mennesker sammen i det mindste må vi da efterhånden lugte ens? - og man reduceres til noget rent instinktivt: her står rå mænd side om side og gør sig klar til store dåder! Disse sstore dåder består efter min formodning af at hente endnu mere øl og ristede pølser, hvorefter man endelig er klar til at piske sit hold frem mod sejren. Den omtalte samhørighedsfølelse føler man faktisk allerede på vejen mod Dortmund. O- veralt, hvor karavanen fra Hamburg gør holdt for at man kann æde vestfalsk grønkål, lade vandet endnu en gang, eller at proviantere igen igen, der føler man, at man hører sammen: vi er alle på vej mod Dortmund, vi vil alle hjælpe vores hold i denne svære time, og det er osse godt nok. Man mærker, hvordan luften oplades mere og mere, det er lige, så det gnistrer, og jo nærmere man kommer på Dortmund, jo mere gnistrer det. De sidste kilometer inden stadion, hvor osse en del uvidende Dortmunder fans mænger sig med alle os Hamburg-fans, udvikler sig til et stort optog, hvor man må se at udnytte de sidste chancer for at få markeret sit territorium blandt andet ved at istemme de gamle HSV-slagsange for åbent vindue og ved osse for åbent vindue at sætte sit Lotto King Karl-bånd på for fuld udblæsning: Wenn Du aus Dortmund kommst,... (men her er det så, man skal huske at springe Wir haben verloren, und das nicht zum ersten Mal over. Efter en stor kamp, hvor HSV havde vist sig fra den bedste side og vundet 2-0, var stemningen naturligvis ikke til at toppe. HSV-fansene blev alle på deres pladser og sang Wir wollen den Trainer sehen, og sandelig, om ikke han dukkede op, den store høvding, hvis skæbne synes at være så tæt sammenvævet med HSV Vikingers. Det var ganz grosser Sport. Jacob, der er en rigtig viking, og det er ganske vist, og som er medlem af Forn Sidr svingede sit hjemmelavede banner, der, hvordan kunne det være anderledes, forestiller en tørstig viking, utrætteligt, og det var helt tydeligt, at Thomas Doll bemærkede sine Vikinger, eller stod han blot og kom i tanker om en stille, kølig Holsten Pilsner i presserummet? (Der må jeg forresten skuffe ham, den uerfarne, for jeg har allerede e- robret Dortmunds presserum, og her findes der ikke nogen Holsten). Udenfor stadion havde de skuffede Dortmund-fans etableret en luset lille siddeblokade, så vi skånede dem for yderligere overgreb. I sejrens stund skal man osse kende til nåde! Det er heller ikke sjovt at træde alt for meget på folk, der allerede ligger ned. Overalt gjaldede det: Hier regiert der HSV og Hurra, hurra, die Hamburger sind da. Det var herligt at mærke, hvorledes de andre medrejsende HSV-fans hjalp os med at erobre fjendens territorium endegyldigt. Ingen kvinde, ingen børn, og især ingen ølbod kunne vide sig sikker denne herlige dag! En af de mere civiliserede Vikinger, der var blevet hjemme denne store dag, spurgte straks efter kampen, hvordan stemningen blandt os var., og efter at have sendt et skulende blik over mod vores tre nu meget blege Dortmunder-gidsler, sendte vi ham pr Vikinge-sms følgende meddelelse: Med 5 stemmer imod 3 har vi besluttet, at stemningen i Dortmund er absolut fremragende! Nu er det jo desværre sådan, at vejen hjem fra Dortmund er meget længere end turen til Dortmund. Selvom vi havde medbragt meget bytte (2 dåser Paderborner og 6 flasker König Pils) og gaver (en autograf fra Vikinger-Dino Hermann Rieger), falder det en godt nok svært at motivere sig til flere kampe. To Vikinger var allerede faldet i søvn på bagsædet og var holdt op med at ro. Kaptajnen, der nu var alene på broen, sandsynligvis fordi det gode, tyske øl var flydt lidt for rigeligt for drengene omme på bagsædet, måtte nu holde 6

skansen og vagt alene. Michael, vores unge kadet, var dog osse vågen og navigerede os med sikker hånd mod hjemmet. Og eet sidste, afgørende slag skulle stadig slås! Da vi krydser Elben seler vores skib næsten som af sig selv, og med 120 km/t (hvilket politiet senere påstår) tordner vi gennem et vejarbejde og hales i land af lovens lange arm: 2 politibåde foran os og tolderne lige bag os. Ingen mulighed for at undslippe! Kaptajnen, der pludselig føler en voldsom smerte i sin hals og kyler en Strepsil ne, som han fluks gnasker i sig, får lov til at blæse i politiets fine apparat. De to sovende kæmper på bagsædet vågner op, men i stedet for at hjælpe deres kæmpende kaptajn på forsædet begynder de at løbe i fuldt firspring over mod skoven og friheden. Tolderne buldrer efter dem og skal lige til at trække pistolerne, da med et situationen aflades, og alle ligesom på stadion begynder at lade vandet i de sølle tyske motorvejsbuske. Kaptajnen har stdig problemer med at klare sig mod overmagten. Bilens registreringsbevis findes ikke, sandsynligvis har Vikingehunden ædt det. Michael har ikke noget pas med ( Vikinger brauchen das nicht, Herr Oberkommissar ), hvilket ikke gør stemningen bedre. Sandsynligvis dukker begge dele senere op i handskerummet, hvor osse kaptajnens to dåser Paderborner Pils er røget hen. Dér vil vi altså ikke så gerne lede lige nu, herr Oberkommissar. Den ene baglygte fungerer heller ikke så rigtigt eller rettere: den fungerer slet ikke, hvilket Simone sådan sest har fortalt mig allerede i august, ( Hvilken lygte sagde De, det var, Herr Derrick? ) men hvilken Viking har tid til sådan noget pjat nu om dage? Politi-guden må være HSV-fan! Var I virkelig i Dortmund? En 2-0-sejr, hvad? Jawohl, Herr Derrick. Ok, næste gang ( Åh, for Helvede, næste Hjemmekamp er på onsdag, tænker jeg) sørger I lige for at have det korrekte lys på og pas og indregistreringsbevis med, og så kører I lidt langsommere, ikke? Gute Heimfahrt, Jungs!. Man ser det tydeligt: Rygtet har bredt sig, at de danske HSV Vikinger var taget på tur for at redde Hamburgs stolte fodboldklub, og når man sågar har venner i det tyske politi, så kan det da vist ikke længere gå helt galt, vel? Henrik Jessen 7

Når fans står sammen. Jeg har efterhånden set det som min mission, at jeg vil udbrede kendskabet til og forståelsen af den tyske fankultur gennem dette medie. I de næste par udgaver vil jeg sætte fokus på forskellige vinkler, der alle har det til fælles, at det ikke er spillet på banen, men alt det der foregår på tribunerne, der er i centrum. Vores kære formand Henrik Jessen har tidligere beskæftiget sig med emnet her i bladet. Under overskriften Dansk fankultur prøvede han at analysere historien og udviklingen i dansk fodbold. Resultat blev en spændende artikel, der også blev trykt i Supporters Club News, så tyske læsere fik en mulighed for at få lidt kendskab til udviklingen her hjemme. Jeg har tænkt mig at gøre det samme bare med det omvendte udgangspunkt. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at den tyske fankultur er langt ældre og mere udviklet end den danske. Faktisk var fankulturen i Tyskland noget af det, der var medvirkende til, at jeg personligt blev interesseret i Bundesligaen og i særdeleshed Hamburger Sport Verein. Når der var Bundesliga på tysk tv, så var der også en anderledes og mere stemningsfyldt ramme om kampene, end man den gang var vant til. Fænomenet var i Danmark, på det tidspunkt, et næsten ukendt begreb. I Birger Peitersens nye og udmærkede bog Dem der ikke hopper beskriver han en typisk førstedivisionskamp mellem OB og Lyngby i midten af firserne. Han beskriver blandt andet den manglende atomsfære på stadion, som gjorde, at det ikke var specielt attraktivt at gå til fodbold i Danmark. Langt de fleste af tilskuerne forholdt sig passivt, og den folkelige festoplevelse fodbold kan være i dag, var der ikke meget af. Ja faktisk så grinte man lidt af de fans, som prøvede at skabe lidt stemning. Den beskrivelse kan jeg kun nikke genkendende til. Fodbold var noget, der foregik inde på banen, og rammen omkring kampene var noget skundært, der ikke havde betydning for helheden. Min opfattelse af denne problemstilling blev drastisk ændret i midten af firserne, da jeg overværede min første Bundesligakamp. Denne gang var det ikke noget, der foregik på tv. For første gang stod jeg på selve stadion, og nu opdagede jeg for alvor, at rammen omkring spillet er meget afgørende for helhedsoplevelsen. Man kan vel nærmest tale om en ny dimension af det gamle spil. Fankulturen på dette tidspunkt var allerede langt fremme i Tyskland. Stemningen var god med organiserede fanklubber og egne stadionafsnit. Mange af fansene var allerede anden genrations fans, der var kommet på stadion med far, siden de var små. Dette stadie er vi først ved at nå nu i Danmark, og i Tyskland er der kommet endnu en generation til. Derfor er publikummet generelt også ældre til fodbold i Tyskland i dag. Især på udebaneture kan man se, hvor udpræget aldersforskellen er mellem de danske og de tyske fans. Også på organisationsniveauet er tyskerne lang foran. Vores egen Supporters Club er godt eksempel. Her rummer klubben over 18.000 medlemmer, hvor mange har meget forskellig vinkel på det at være fan. Der er plads til alle lige fra den mest hardcore fan, til den der bare vil informeres, om hvad der forgår i klubben. Supporters Club fungerer også som paraplyorganisation for mange mindre fanklubber. Samtidigt med sit medlemskab af SC så har man stadig sin identitet som selvstændig fanklub. Så undgår man også fraktioner 8

af fans, der nærmest bliver konkurrenter til den officielle fanklub. Noget man ser gang på gang i det danske fanmiljø. Generelt kan man sige at sammenholdet på tværs af de forskellige fanklubber, er bedre i Tyskland. Ikke fordi arbejdet altid går gnidningsfrit, men man er mere bevist om at arbejde mod et fælles mål. Identiteten med klubben er også bedre, fordi alle respekteres og høres. Alt i alt giver det hele en bedre stemning. Et andet eksempel på den større grad af sammenhold ser man i organisationen Pro Fans ohne uns kein kick. Pro Fans er en organisation på tværs af alle fanklubberne i hele Bundesligaen. Samtlige klubber er repræsenteret, og man arbejder på de områder, der generelt kan give fansene mere indflydelse på afviklingen af kampene. Man kan kalde det en græsrodsbevægelse, der varetager interessen for de mange fans, der skaber stemning. Man forsøger også at værne om den traditionelle fankultur. Det har blandt andet givet udslag i aktioner rettet mod fjernelse af ståpladser og lignende. Man forsøger at sætte en dagsorden for på den måde at blive taget seriøs. I indeværende sæson har dagsordnen dækket over følgende: - Fastlæggelse af samtlige spilledage for hver halve sæson. I tilfælde af ændringer i spilleplanen må det senest ske fire uger før kick off. - I tilfælde af kampe der ikke spilles lørdagen, må der højest være 300 km. mellem spillestederne. - Afskaffelsen af mandagskampe i 2. Liga. Så vidt muligt ønskes lørdagskampe også for 2. Liga. 9

- Kampe midt i ugen må ikke spilles før kl. 20.00 - Afskaffelse af stadionkarantæne på baggrund af mistanke. Tvivl skal komme den sigtede til gode. - Værne om den traditionelle fankultur uden fankultur er fodbolden intet værd - Mere plads og frihed for fans retten til at udtrykke holdninger og retten til kreative indslag på stadion gennem brugen af flag, bannere og andre virkemidler. - Flere ståpladser for hjemme- og udefans. - Fans ønsker ikke at blive behandlet som svære vaneforbrydere fodboldbegejstring er ikke en forbrydelse Nogle af punkterne kan synes noget optimistiske og naive. Men de er samtidigt også et udtryk for, at man har et fælles mål. Personligt kan jeg godt lide, at der nogle der sætter fælles front mod den stigende kommerciellasering af fodbolden. Selvfølgelig kan vi ikke undvære pengene i fodbolden, men omvendt skal pengene heller ikke medvirke til at, stemningen lige så langsom dræbes fordi fodbold i dag har en bredere appel end før i tiden. Der bør være plads til begge dele da ingen af delene kan undværes - Noget alle kan lære af! Man kan jo håbe på, at forholdene og sammenholdet bliver lige så godt i Danmark, som det er i Tyskland. Der skal være plads til alle på et stadion, så et stadion afspejler samfundet. Fodbold må ikke udvikle sig til en elitær sportsgren, for så tror jeg ikke, at den overlever i den form, vi kender. Fodbold skal så vidt muligt opleves live, og det er her fansene kommer ind i billedet. Ved at lade fansene organisere sig og ved at lade dem være en del af de kreative indslag på stadion, får andre almindelige tilskuere en større oplevelse. På den måde bliver fodbolden attraktiv. Jacob Hessellund 10

Halveg. Efterårssæsonen er overstået, og efter at have befundet sig på en 18. plads efter 8 spillerunder, afsluttede vi runden på 9. pladsen efter en formidabel mellemspurt. Personigt ærgrer jeg mig stadig gul og grøn over nederlaget til Hannover 96, for ellers ville vi ligge på en delt Uefa-cup-plads, men måske var det godt med en dæmper til rette tid? Man kan imidlertid fastslå, at trænerskiftet fra Klaus Toppmöller, der på en eller anden måde aldrig rigtigt fik sat noget som helst i gang i Hamburg, til Thomas Doll var rigtigt og samtidigt startskuddet til en fornyet jagt på de placeringer, der giver adgang til de store europæiske turneringer. Lad os her i juleroen, mens kalkunen braser i ovnen og købmanden sælger de sidste julebryg, og mens Thomas Doll slænger sig på stranden i Mexico, prøve at se tilbage på HSVs efterårsrunde: I de første 17 kampe scorede HSV 30 mål, fordelt på 12 målscorere. Kun Mainz 05 havde flere målscorere, nemlig 13. Sergej Barbarez var som ventet den største målsluger med 7 scoringer (heraf alene 3 mod Freiburg), men osse David Jarolim er begyndt at score mål (4). Rygtet og han selv siger, det er, fordi han er forelsket! 17 af holdets mål blev scoret i 1. halveg, hvilket kun overgås af Wolfsburg, der scorede 19 gange, heraf desværre det ene i Hamburg. 7 af vores mål blev scoret efter en dyb aflevering. Kun Schalke 04 var med 8 mål bedre i denne kategori. 8 mål scorede vi efter indlæg fra fløjen. Her var Bayern München det bedste hold med 9 scoringer. En interessant forbedring i forhold til sidste sæson er, at HSV i dette efterår kun har ladet modstandernes angribere score 7 mål. På samme tidspunkt sidste år havde modstandernes angribere allerede scoret 18 mål! Dette må ses som en cadeau til vores nye midterforsvar, Daniel van Buyten og Khalid Boularouz, som begge har spillet overbevisende gennem hele efteråret. Dette understreges måske osse af, at HSVs forsvar har scoret 5 mål (van Buyten alene 3). I denne kategori er kun Hannovers forsvar bedre. Forsvarets styrke ses osse ved, at det kun tillod modstanderne at komme til en afslutning efter et kontraangreb 12 gange. Til gengæld blev der scoret på 5 af disse 12 kontraer. Interessante facts dukker op, når man kigger på holdets styrke ved standardsituationer, dvs. hjørnespark og frispark: I de 8 kampe under Klaus Toppmöller scorede modstanderen 7 gange efter standardsituationer, mens holdet ikke tillod eet eneste mål efter standardsituationer efter Thomas Dolls tiltræden. Den opmærksomme læser vil erindre, at Dolls første handling var at flytte Boularouz tilbage i midterforsvaret. Dette må nok siges at være det klogeste skaktræk, vores nye træner foretog overhovedet. 11

Thomas Doll ændrede osse på midtbanen, idet han afskaffede de deciderede kantspillere (Mehdi og Chr. Rahn kommer stort set ikke på banen længere) og i stedet dannede han en midtbane efter et ruder-mønster. Dette har tydeligvis ført til en bedre afstemning midtbanespillerne imellem og osse til forsvaret, for mens midtbanespillerne tillod modstanderens midtbane at score 13 mål i kampene under Klaus Toppmöller, scorede modstanderens midtbanespillere i de resterende 9 kampe kun 2 mål! HSvs modstandere har scoret 7 gange på langskud, hvilket er noget nær bundrekord i ligaen. Kun Wolfsburg er ringere her med 8 mål. Til gengæld blev vi hel 9 gange reddet af stolpen i efteråret. Jeg kan stadig høre Tommy Bechmanns stolpeskud i Bochum for mig. Dedn bold var ingen målmand i hele ligaen kommet i nærheden af. På eet område er HSV bundproppen i ligaen: 44 gule kort er det blevet til i efteråret, og det er der ikke andre hold, der har fået. Og hvad kan vi så lære af alt dette? Glædelig jul! Die Wahrheit liegt auf m Spielfeld Das Runde muss ins Viereckige Ich will das Thema jetzt nicht hochsterilisieren Der Ball muss ins Tor alles andere ist Kokolores 12

Regnskab 2004: Resultatopgørelse: Primær drift: -362,60 Kontingenter/Omkostn. Arrangementer: HSV-S04 a 2269,45 HSV-S04 b 681,41 Løbende projekter: Halstørklæder -768 Resultat: 1820,26 Regnskabet må justeres, idet Ivan Madsen venligst har lånt os 2540,-kr i forbindelse med køb af halstørklæder, ligesom 2 medlemmer har ladet deres betaling for den aflyste udflugt stå. Med andre ord har vi et underskud på 1519,74 kr. Udebanetur til Berlin d. 26. februar! Oplev Tysklands mest moderne stadion, når HSV optræder på det renoverede Olympiastadion i Berlin. Forårets udebanetur vil gå til Berlin, enten med personbil til Berlin eller med bil til Hamburg og med fantog derfra. Afgang fra grænsen ca. kl. 9:00 (regn selv baglæns ) Hjemkomst ca. kl. 23:00 Pris: ca. 200,- for kørsel / transport + 200,- kr for billetten OBS: Bemærk, at kampen muligvis spilles søndag 17:30 med tilsvarende senere hjemkomst. Oplysninger og tilmelding hos Henrik Jessen, 75363927. 13

Hvorfor det er i orden ikke at kunne lide Bayern Egentlig ville jeg have skrevet om fodboldsnak på en bustur til en bundesligakamp, men eftersom den oprindeligt planlagte bustur til kampen HSV - Schalke 04 aldrig blev til noget, ja så røg den plan sig ligesom en tur. Nu var vi godt nok nogle stykker, der kom af sted til kampen, men at skrive en hel artikel om det vrøvl, en småberuset Jacob Hessellund kan lukke ud efter et - i hans optik - ufortjent nederlag, ja det synes jeg alligevel ikke, at jeg vil belemre læserne med. Personligt havde jeg det nok nærmest sådan, at jeg egentlig var godt tilfreds med, at Schalke havde vundet, idet jeg anser dem for en særdeles seriøs kandidat til at blive tyske mestre i denne sæson, og det må Bayern bare ikke blive. Set i det lys er det jo nødvendigt, at de øvrige tophold får points, hvorfor det altså var udmærket, at Schalke sejrede den søndag aften. Nogle vil sikkert tale om jantelov, når man kommer med den udmelding, at Bayern bare ikke må blive mestre, og det vil jeg sådan set heller ikke helt afvise. Men for mig er der altså en mere legitim årsag, nemlig den, at det er dræbende for fodbolden, hvis det samme hold bare vinder mesterskabet sæson efter sæson. Så er det jo ikke sjovt længere. Siden jeg startede på denne lille tekst, er der desværre sket det, at Bayern har indtaget førstepladsen i Bundesligaen, og med - i skrivende stund - 3 runder tilbage inden vinterpause, ja der føler jeg uroen, thi man ved jo, at der Herbstmeister ofte er dem, der i sidste ende står med mesterskastrofæet. Men hvad kan man gøre ved den situation, at visse europæiske ligaer domineres af nogle ganske få klubber?. Min og mange andres anti-bayern-sympatier gør jo næppe den store forskel, og man kan vel heller ikke forvente, at storklubberne sådan bare lægger sig ned, selvom de naturligvis også må have en vis interesse i, at der trods alt er lidt spænding om, hvem der bliver mestre. Jeg kan se to muligheder. For det første, at man hos sub-top klubberne er en anelse mere ambitiøse. Når Thomas Rytter i et interview i en dansk avis stiller sig tilfreds med en topplacering, og sådan set erkender, at mestre bliver Wolfsburg under ingen omstændigheder, ja så er det bare ikke godt nok, når holdet på det tidspunkt fører bundesligaen. Omvendt fik jeg det opløftende, at AGF-træner Søren Åkeby melder ud, at i løbet af 3 sæsoner vil AGF være mestre. Naturligvis bliver man ikke mestre ved at være store i kæften, men man må da som et minimum forvente, at et hold, der har klassen til at være med helt fremme, også går efter guldet. Det kan så givet vis diskuteres, om AGF har klassen... Mæcener og øvrige pengestærke interessenter i fodbold er den anden mulighed i forhold til øget spænding om den vigtigste titel i fodboldens verden; det nationale mesterskab. Selv om der helt sikkert er en del af fodboldens pengemænd, der bruger fodbolden som et halvdyrt stykke tidsfordriv, som må man formode, at de fleste større investorer sætter penge i fodbold for at få et afkast i form af enten eksponering af deres person eller virksomhed eller sågar et direkte overskud på 14

Oplysninger og tilmelding hos Henrik Jessen, 75363927. driften. Den eksponering og det overskud får de altså kun, hvis masserne interesserer sig for spillet, og tal fra England viser faktisk, at interessen for fodbold er dalende, og dette tilskrives i nogen grad Arsenal og Manchester Uniteds ensidige dominans i de seneste år. Set i det lys er det jo opløftende, at Chelski lige pludselig er kommet til penge, og at der dermed er tre hold i England, som har en reel chance for at vinde titlen. Chelseas russiske mæcens motiver for sine massive investeringer i klubben er måske lidt gustne, men pengene er jo gode nok, og det har da gjort den engelske liga mere spændende. Salg af nøglespillere og stortalenter er uhyre kortsigtet politik, ligesom det heller ikke er specielt visionært blot at søge derhen, hvor der i forvejen er rigeligt med økonomiske midler. Man kan håbe, at fodboldens pengemænd kan indse dette, og at vi andre dermed kan få lidt mere spænding rundt om på de europæiske arenaer. Og for lige afsluntningsvis at vende Bayern igen. Godt nok bryder jeg mig ikke meget om den klub, men det ville da være trist, hvis de gik helt bag af dansen. Et Bayern-nederlag smager jo kun så godt, som tilfældet er, fordi det er en så sjælden ret. Kristian Kyndi Udebanetur til Schalke den 16. April 2005! Tag med til et af de mest fascinerende stadions i Tyskland, når HSV møder Ebbe Sand, Chr. Poulsen og Schalke 04 på Arena Auf Schalke. Forårets anden udebanetur går til Gelsenkirchen med personbil. Vi kører i egne biler til Flensburg og lejer en bil her, som vi kører videre i. Afgang fra grænsen ca. kl. 8:30 (regn selv baglæns ) Hjemkomst ca. kl. 23:00 Pris: ca. 300,- for kørsel/billeje + 200,- kr for billetten OBS: Bemærk, at kampen muligvis spilles søndag 17:30 med tilsvarende senere hjemkomst. 15

Bundesligaen: Efteråret 2005: 21. januar Bayern München Hamburger SV 29. januar Hamburger SV- Mainz 05 5. februar Fc Nürnberg-Hamburger SV 12. februar Hamburger SV VfB Stuttgart 19. Februar Hamburger SV Fc Kaiserslautern 26. Februar Hertha BSC Berlin Hamburger SV TUR ARRANGERES 5. marts Hamburger SV -Bayer Leverkusen 12. marts Arminia Bielefeld - Hamburger SV 19. marts Hamburger SV - Borussia Dortmund 2. april SC Freiburg Hamburger SV 9. april Hamburger SV Werder Bremen TUR ARRANGERES 16. April Schalke 04 Hamburger SV TUR ARRANGERES 23. April Hamburger SV Hansa Rostock 30. April VfL Wolfsburg Hamburger SV 7. Maj Hamburger SV Bor. Mönchengladbach 14. Maj Hannover 96 Hamburger SV 21. Maj Hamburger SV VfL Bochum Billetter til hjemmekampe: Plads: Øst/Vest A+B Midtfor Øst/Vest A+B Siden Kategori A Kategori B Kategori C 60,50 48,50 38,50 51,50 40,50 31,50 Øst/Vest C 45,50 35,50 26,50 Øst/Vest C Børn 29,50 21,50 16,50 Nord/Syd A+B 38,50 30,50 21,50 Nord/Syd C Børn Børn på familietribunen 27,50 19,50 21,50 15,50 15,00 11,50 11,50 9,50 8,50 Vidste du -at HSV er ubesejret i de seneste 5 udebanekampe? -at HSV siden Thomas Dolls tiltræden har fået 19 points i 9 kampe med en målscore på 21-8! -at vi stadig har masser af rigtige HSV Vikinger-fanhalstørklæder til den sølle pris af 85,- kr? Impressum: Redaktion: Henrik Jessen Fotos: Alle billeder gengivet med tilladelse fra HSV Supporters Club HSV Vikinger News udkommer 4 gange årligt. Ideer og Manuskripter: Henrik Jessen, tlf. 75363927 eller mail: BigH@hsv-supporters.de 16