Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Transkript

1 DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget var vanskeligt eller ikke lykkedes for dem. Curlingbørnene vil derfor senere i livet opleve store nederlag, fordi de ikke har lært at takle selv simple problemer. Curlingen siges at starte før børnehaven, og den er i dag nået til universiteterne ifølge visse universitetsprofessorer. Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn. I er ikke kommet igennem hf eller gymnasiet uden at møde noget, der var vanskeligt eller noget, der ikke lykkedes helt det er simpelthen ikke muligt. I har ikke forældre, der konstant har henvendt sig på skolen for at feje jeres problemer og forhindringer væk hvis jeres forældre har ønsket det, så har de i hvert fald ikke fået lov af jer. For jeg har ikke mødt dem i den rolle. I har som alle andre danske unge mødt problemer og udfordringer undervejs, som I skulle takle på egen hånd både i forhold til skole, venner, familie og forældre. Det er en del af det at være ung i dagens Danmark. Begrebet curlingbørn bygger faktisk også på en misforståelse af, hvad curling er. Curling er et holdpil, hvor det er den, der sætter stenen, der bestemmer retning og hastighed for stenen. De, der fejer, fejer ikke forhindringer væk. De finjusterer kun stenens bane og må ikke røre det andet holds sten. s. 1

2 Begrebet curlingbørn er et medieskabt vrangbillede af unge, der hverken giver mening her på Stenhus Gymnasium og HF eller rummer en forståelse for unges virkelighed i dagens Danmark. Hvorfor eksisterer begrebet så? Forklaringen er, at vi lever i en kompleks og uoverskuelig verden, hvor det er vanskeligt at finde fælles værdier og holdninger. Derfor bliver det lettere at blive enige om, hvad vi ikke er, end at blive enige om hvad vi er. Det kommer derfor ofte til at handle om vi og de andre. Vores børn og de andres børn - curlingbørnene. Vores bedsteforældre og de andres bedsteforældre - ældrebyrden i det danske samfund. Vi der har arbejde, og de andre der ikke vil arbejde. Vi der er danske, og de andre der ikke er danske. Og vi undgår hver gang omhyggeligt at definere, hvem vi egentlig er, og hvad det er, vi er fælles om. Måske er vi i virkeligheden mest fælles om ikke at være de andre. Alt handler derfor om de andre, de der er problemet, de der skal stilles krav til og det er ikke os. Dagsorden om vi og de andre sættes af meningsdannere, eksperter og politikere i fællesskab. Den er let at kommunikere og sælger både aviser og skaffer stemmer. Men den sejrer kun, hvis vi lader den sejre. Den sejrer kun, hvis vi ikke ser på de andre som mennesker som os med de samme ønsker om at bidrage til fællesskabet. For det handler jo ikke om de andre, det handler om mennesker mennesker du kender, mennesker du møder personligt, mennesker du møder på de sociale medier. På de sociale medier har dagsorden om vi og de andre manifesteret sig i meget voldsomme kampe på meninger. Her handler det bare om mig og de andre. Når vi på Facebook bliver til min personlige mening, og de andre bliver til det menneske, du skriver til eller om, så kommer vi og de andre meget tæt på. s. 2

3 For meninger er på de sociale medier blevet noget meget personligt, en del af min identitet. Derfor bliver kampe på meninger meget voldsomme en kamp mellem mig og de andre. En kamp på meninger, hvor målet ikke er en fælles forståelse, men sejr for enhver pris. For min mening er den rigtige mening, og så er alt tilladt uden hensyntagen til de andre. Det er ikke Facebook, der er problemet. Kampen på meninger på Facebook kan godt ligne en digital slagtebænk; men den er i virkeligheden bare en personificering af dagsorden om vi og de andre en tydeliggørelse af at det handler om mennesker, om dig og mig. Kære studenter: I har netop afsluttet de eneste ungdomsuddannelser i Danmark, der både er almendannende og giver studiekompetence. Det kan I være stolte af. Men det forpligter jer også til at kæmpe for, at Danmark både nu og i fremtiden bygger på oplysning, dannelse og tolerance. Kæmp mod opsplitningen i vi og de andre - og i mig og de andre. Opsplitningen er en trussel mod den fællesskabsfølelse og den fælles ansvarlighed, den danske velfærdsstat og det danske demokrati bygger på. Tolerance, gensidig respekt og en god omgangstone er erklærede værdier her på Stenhus. Disse værdier er I helt tydeligt bærere af, og dem skal I bringe med ud herfra og kæmpe for dem. Det er der absolut brug for både på det samfundsmæssige plan og det helt personlige plan. Hvis I bliver i tvivl om, hvad I skal gøre, så husk som Antoine de Saint Exupery i Den Lille Prins skriver Det er kun med hjertet, man kan se klart. Det væsentlige er skjult for øjet. De sociale medier bruges jo ikke bare til at give udtryk for meninger. De bruges helt overordnet til at skabe et billede af sig selv. s. 3

4 Et billede der på den ene side er meget personligt og på den anden side meget offentligt. Men det er, hvad nogen synes at glemme, absolut ikke privat. På de sociale medier handler det om mere eller mindre bevidst at iscenesætte sig selv som et sympatisk menneske med succes - og et liv fuld af gode og spændende oplevelser. Og alt dokumenteres med billeder hvad der spises, hvad der købes, hvad der opleves, og hvem du er sammen med. Ingen skal være i tvivl om, at du har mange venner, at du er populær og har succes. Alle ved jo godt, at deres eget billede er konstrueret og at det er de andres billeder selvfølgelig også. Alligevel så sejrer fortællingen om succes som det afgørende, som målet - ikke bare på de sociale medier; men det overføres af mange også til det virkelige liv. Alt skal lykkes, alt skal være en succes. Men alt lykkes jo ikke i det virkelige liv. Det skal det heller ikke, for som Nelson Mandela udtrykker det: Den største ære i livet ligger ikke i aldrig at falde, men i at rejse sig hver gang vi falder. Det er heller ikke alt, der er en succes i det virkelige liv; men det skal heller ikke være vores mål. Atomfysikeren Albert Einstein udtrykker det sådan: Prøv ikke at blive en mand med succes, men prøv hellere at blive en mand af værdi. De sociale medier er kommet for at blive. Det er selviscenesættelsen også. Vi skal bare hele tiden være os bevidst, at det er en konstruktion og ikke det virkelige liv, huske at det handler om at være sig selv ikke at være noget som andre finder attraktivt. Det har Søren Kierkegaard formuleret således: Thi det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv, og dette kan hvert eneste menneske, når han vil. s. 4

5 Kære studenter: Lad ikke de sociale medier eller andre sætte dagsorden for jeres liv. Bevar modet til at være jer selv. Brug ikke jeres liv på at jage efter succes, men på at blive mennesker af værdi. I lever i en på mange måder kompleks og uoverskuelig verden under konstant forandring. Derfor vil det på jeres videre vej gennem livet mere handle om at vælge retninger og veje, end om at opstille endegyldige mål. Og der findes ikke én rigtig retning og én rigtig vej for jer; men der er retninger og veje, I undervejs gør til jeres retning og jeres vej. Uanset hvor I befinder jer på jeres videre vej gennem livet, så er tre ting afgørende - håb, mod og vilje. Først om håb. I seks lande med meget stor fattigdom har man gennemført et bistandsprojekt for at undersøge, hvad der skal til for at løfte mennesker ud af fattigdom. Alle de deltagende personer fik udleveret landbrugsdyr køer, geder eller bier. Hvad kom der så ud af det? De deltagende personer påtog sig nu mere arbejde, og ikke bare arbejde der havde med dyrene at gøre. De sparede også mere op og brugte mere på at sikre deres børn en uddannelse. Forklaringen på dette var ikke landbrugsdyrene i sig selv; men at der blev tændt et håb hos disse fattige mennesker. Et håb om at de gennem deres handlinger kunne skaffe sig et bedre liv, et håb der skabte en tro på, at det giver mening at investere i fremtiden. Det er derfor uddannelse har fået så central en rolle for den globale udvikling. Uddannelse bygger på og fremmer håbet om, at mennesker gennem deres handlinger kan skaffe sig et bedre liv. Uddannelse bygger på s. 5

6 og fremmer troen på, at det både personligt og samfundsmæssigt giver mening at investere i fremtiden. Eller som Nelson Mandela formulerer det: Uddannelse er det mest kraftfulde våben, som du kan bruge for at ændre verden. I dagens Danmark er der mange politikere og meningsdannere, der i stedet ser uddannelse som en samfundsmæssig udgift og en personlig luksus, der skal begrænses mest muligt. De ser ikke uddannelse som en investering i fremtiden. De ser ikke på fremtiden med håb, men med frygt. Kære studenter: Lyt ikke til dem. I skal bygge jeres fremtid på håb og ikke frygt. Håbet om og troen på at mennesker gennem deres handlinger kan skaffe sig et bedre liv. Håbet om og troen på, at det både personligt og samfundsmæssigt giver mening at investere i fremtiden. Og uddannelse er, som Nelson Mandela formulerer det, et kraftfuldt våben til at ændre verden, men det er et fredeligt våben og det bygger på håb og ikke frygt. Nu om mod. Når I skal vælge retning på jeres videre vej gennem livet, så brug både hovedet og hjertet. Når I skal vælge retning på jeres videre vej gennem livet, så hav mod til at træffe de nødvendige valg, også når I ikke helt kan overskue konsekvenserne. Hvis I vil noget med livet, både uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og i livet i almindelighed, så skal I nemlig vove noget. Søren Kierkegaard formulerer det således: At vove er at miste fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Når I så har valgt retning, så arbejd helhjertet for at gøre det til et rigtigt valg. s. 6

7 Kast jer ud i det, som Eva en af sidste års studenter gjorde. Eva, fik mit rejselegat, og på sin rejse verden rundt kastede hun sig ud i alt blandt meget andet et Hare Krishna center, en New Zeelandsk grisefarm og fra en flyver i 4.6 kilometers højde. Hun kunne absolut ikke overskue konsekvenserne på forhånd, men hun havde mod til vove det alligevel. Kære studenter: Nu handler mod jo ikke om, at I allesammen skal kaste jer ud fra en flyvemaskine i 4.6 kilometers højde. Det handler om, at I både i de små valg i hverdagen og i de større valg i livet har mod til at træffe de nødvendige valg, hvor I vover at miste fodfæstet en kort stund. Til sidst om vilje. Det ikke bare tilfældigt eller held, når ting lykkes i livet. Det kræver, som Pelé, en af verdens bedste fodboldspillere gennem tiden, har formuleret det: Hårdt arbejde, vedholdenhed, træning, indlæring, masser af ofre og frem for alt stor kærlighed til det, du gør, eller træner dig op til at kunne gøre. I skal nemlig ikke bare ville noget, men også have vilje til at gennemføre det. Et godt eksempel på det er 3.x. På studieturen i 2.g trådte klassen lidt ved siden af. De stod ved det og besluttede, at de ville huskes for andet end studieturen. 3.x ville løbe halvmaraton et år senere i Berlin for at vise, at de havde vilje og disciplin. Kunne de leve op til det? Ja - 3.x trænede et helt år, og de gennemførte en halvmaraton i Berlin. De ikke bare ville det, de havde også viljen til at træne længe frem mod et mål og gennemføre selvom det gjorde ondt undervejs. Men det handler ikke bare om 3.x. Det gælder jo for jer allesammen. Når I sidder her i dag som studenter, så er det fordi I ikke bare ville det, men også havde vilje til at gennemføre det. Selvfølgelig nogen med mere viljestyrke end andre. Selvfølgelig også med forskelligt resultat. s. 7

8 Kære studenter: Husk på jeres videre vej gennem livet, at hvor der er en vilje, er der en vej. Eller som Steffen Brandt fra tv2 formulerer det: Det gode liv er et spørgsmål om at være en lille smule sej og om at tage sig en lille smule sammen; at tage noget ansvar i forhold til, hvad man havde regnet med. Kære studenter. I har fået en uddannelse, der er et fremragende udgangspunkt for jeres videre rejse gennem livet. Der er brug for, at I videreuddanner jer og der er brug for jer bagefter. Jeres videre uddannelse er en investering i fremtiden både for jer selv og det danske samfund. I skal videre ud i verden nu; men uanset hvor I er, og hvor I er på vej hen i jeres videre vej gennem livet, så lad håb, mod og vilje sætte dagsorden for jer. Håb håbet om og troen på at mennesker gennem deres handlinger kan skaffe sig et bedre liv og skabe et bedre samfund. Et samfund, hvor det ikke handler om vi og de andre eller mig og de andre. Mod - modet til at holde fast i jeres værdier og holdninger, også når det er besværligt og koster noget. Modet til at være jer selv, men aldrig jer selv nok. Og endelig modet til at træffe de nødvendige valg for at skabe jeres fremtid og vælge jeres vej. Vilje- viljen til at yde jeres bedste, ikke for at jage succes men for at blive mennesker af værdi. Gå ud i verden og gør en forskel for jer selv, for andre og for fællesskabet. Det ved jeg I kan. I har kræfterne og evnerne til det og det forpligter. Jeg vil slutte med at ønske jer alle sammen til lykke med eksamen og held og lykke til på jeres videre vej. Og hermed dimitterer jeg jer som studenter fra Stenhus Gymnasium og HF s. 8