Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser til børn og unge som pårørende. Puljen afvikles i perioden 15. august 2016 30. juni 2019. Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00. 1. Formål med puljen I satspuljeaftalen for sundhedsområdet i perioden 2016-2019 har regeringen og de øvrige satspuljepartier afsat midler til en styrket indsats for børn og unge som pårørende, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom eller en alvorlig somatisk sygdom. Formålet med puljen er at opspore eller helt undgå mistrivsel hos barnet eller den unge, som måtte opstå i forbindelse med forældres eller søskendes alvorlige sygdomsforløb. 22. februar 2016 Sagsnr. 1-1012-113/1/ Dok.nr.:1 Reference ANP Udmøntningsmaterialet er opdateret 17. marts 2016 pga fejl i reference 5.. Mere end 120.000 børn og unge har forældre eller søskende med psykisk eller alvorlig somatisk sygdom. Mindst 80.000 børn og unge har en mor eller far, der har en psykisk lidelse, mens omkring 42.000 børn og unge er pårørende til alvorligt somatisk syge forældre. Børn, som oplever alvorlig sygdom eller dødsfald som følge heraf i den nærmeste familie, er i risiko for selv at udvikle psykiske og psykosociale virkninger, som følge af de belastninger, der er udsat for 1. Børn, som vokser op i familier med psykiske lidelser, har øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom 2. Satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende udmøntes med i alt 9 mio. kr. Puljen forventes afviklet med udviklingsprojekter, der bygger videre på allerede eksisterende erfaringer fra lignende projekter med børn og unge som pårørende. Puljen afvikles i perioden august 2016 juni 2019 med 1 Region H. Brobygning for sårbare børnefamilier en 360 graders indsats. Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. Region Hovedstaden 2015 2 Psykiatrifonden. www.psykiatrifonden.dk
fokus på at styrke indsatsen i regioner, kommuner og civilsamfund i forhold til målgruppen børn og unge i alderen 5-18 år. Puljen kan ansøges af kommuner, regioner og private organisationer. Sundhedsstyrelsen forventer at udmønte midler til 3-5 projekter. 2. Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 anbefalinger til sundhedspersonale med pårørende til alvorligt syge 3. Socialstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udviklet et koncept til systematisk inddragelse af pårørende til borgere med psykiske lidelser. Konceptet er målrettet kommuners og regioners indsatser over for borgere med en psykisk lidelse og deres pårørende, herunder også børn og unge som pårørende 4. Begge disse udgivelser danner grundlag for denne udmøntning og vil være udgangspunkt for tildeling af midler fra puljen. Af Koncept for systematisk inddragelse af pårørende fremgår, at pårørende defineres som personer, der har et nært kendskab til borgeren med en psykisk lidelse og, at børn og unge som pårørende er en særlig gruppe, der bør støttes og inddrages i overensstemmelse med deres alder, følelsesmæssige udvikling og ressourcer. Formålet med konceptet er at understøtte en tidlig og systematisk inddragelse af pårørende i indsatsen over for borgeren med en psykisk lidelse. Dette bør også gælde, når det drejer sig om alvorlig somatisk sygdom. Børn og unge, som oplever, at fx en forælder, søster eller bror er alvorligt syg, befinder sig i en særlig situation, da barnet/den unge er i et særligt afhængighedsforhold til den syge pårørende. Videnscenter for Patientstøtte har udviklet en manual til brug for sundhedsprofessionelle med henblik på at fagpersoner bliver i stand til at opfylde ovenstående anbefalinger fra 2012 3. Af manualen 5 fremgår bl.a., at børn og unge i forbindelse med tab eller alvorlige forandringer i deres liv har brug for ekstra opmærksomhed, omsorg og sikkerhed for, at der er voksne, som lytter til dem, og i et sygdomsforløb af alvorlig karakter vil børn og unge ofte føle sig meget utrygge. Børnene giver ikke nødvendigvis udtryk for deres bekymringer og risikerer derfor at blive overset, ligesom de fleste familier ikke på forhånd har erfaringer med, hvordan man taler med hinanden om alvorlig sygdom 5. Region Hovedstaden har udgivet et idékatalog om inddragelse af pårørende, som bl.a. beskriver, hvordan børn og unge som pårørende til alvorligt syge har brug for støtte til at forstå de mange reaktioner, der kan komme i kølvandet på en forælders alvorlige sygdom 6. 3 Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. www.sst.dk. 2012 4 Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Koncept for systematisk inddragelse af pårørende. 2014 www.sst.dk 5 Videnscenter for patientstøtte, Region H. Børn som pårørende til alvorligt syge forældre. Manual 2015 www.nårmorellerfar bliver syg.dk 6 Region H. Idékatalog om inddragelse af pårørende. 2015 www.regionh.dk Side 2
Når det drejer sig om børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk lidelse, kan der udover ovenstående forhold også gælde det forhold, at psykiske lidelser er tabubelagte og dermed svære at tale om både i og udenfor familien. Der er derfor brug for, at ansatte i sundhedssektoren i samarbejde med socialfagligt og pædagogisk personale er opmærksomme på at bryde tabuet og hjælpe børn og unge og deres familier med at sætte ord på situationen i de omgivelser, barnet befinder sig i 2. Børn og unge, der er pårørende til forældre eller søskende med psykiske eller alvorlige somatiske lidelser, bør derfor støttes og inddrages i forælderens sygdomsforløb i forhold til deres alder, følelsesmæssige udvikling, ønsker og ressourcer. Det er væsentligt, at de nødvendige støttefunktioner til børn og unge fra flere sektorer er til stede i det omfang, familien har behov for det. Nogle familier vil have tilstrækkelige ressourcer til at klare det meste selv og vil blot have behov for lidt støtte fra fx dagtilbud eller skole, mens andre vil have behov for langt mere støtte af flerfaglig karakter i både akutte og mere kroniske eller langvarige forløb for at forebygge mistrivsel hos barnet. Der skal fra de sundhedsprofessionelle være opmærksomhed på barnets netværk og være en vifte af tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte families behov. 3. Satspuljens målgruppe Primær målgruppe er børn og unge i alderen 5-18 år, der er pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer, uanset om dette er af somatisk eller psykiatrisk karakter, og som har behov for professionel støtte til at forebygge udvikling af mistrivsel og til at øge livskvaliteten i en vanskelig periode af deres liv. Sekundær målgruppe er forældrene, såvel den raske som den syge og /eller barnets raske søskende. 4. Projekternes indhold Projekterne, som skal videreudvikle eksisterende indsatser, skal indeholde beskrivelser af følgende dimensioner: a) Tidlig identifikation: Den tidlige opsporing og forebyggende indsats skal ske gennem tidlig identifikation af de enkelte børn eller unge i patientens familie på sygehuset eller gennem almen praksis, når somatisk sygdom eller psykisk lidelse diagnosticeres med henblik på at forebygge mistrivsel 7. 7 Regeringen og satspuljepartierne. Satspuljeforlig 2015. www.sum.dk Side 3
b) Særlig opmærksomhed på længerevarende eller mere kroniske, omfattende forløb Et barn eller ung med en forælder eller søskende med længerevarende eller kronisk sygdom har behov for fortsat opmærksomhed gennem en længere periode eller gennem hele barndommen/ungdommen. Indsatserne skal derfor tilgodese denne gruppe, som er i risiko for selv at udvikle psykiske og psykosociale følgevirkninger og psykiske lidelser 1. Der kan også under dette punkt udvikles indsatser, hvor der er tale om dobbeltbelastede, fx børn som pårørende til forældre, der både har en psykisk lidelse og et misbrug, idet sådanne forhold stiller særlige krav til de professionelle omkring familien, uanset om disse har sundhedsfaglig eller socialfaglig baggrund. Ansøger kan med fordel beskrive indsatser, der vedrører en familieorienteret behandling med udgangspunkt i barnet/den unges særligt sårbare position fx med inspiration fra det familieorienterede arbejde med børn i familier med alkoholproblemer 8. c) Brobygning gennem struktureret samarbejde mellem sektorer og evt. private organisationer De forebyggende indsatser skal udvikles gennem brobygning mellem det behandlende system og barnets/den unges hverdagsliv i dagtilbud eller skole, således at indsatsen omfatter hele barnets liv og dermed andre sektorer end sundhedsvæsenet 1, 9, 10, 11. Private organisationer kan inddrages i samarbejdet. d) Inddragelse af familien Det strukturerede samarbejde mellem sektorer skal indeholde inddragelse af barnets/den unges familienetværk i det omfang, familien er i stand til det og ønsker det 5, 6. Disse fire dimensioner skal inddrages, uanset om det gælder nylig diagnosticeret psykisk eller somatisk sygdom eller forældre/søskende, der har været kendt i behandlingssystemet gennem længere tid. Projekter, der søger om midler, skal beskrive, om de vil søge midler til børn som pårørende til familiemedlemmer med enten somatiske eller psykiske lidelser. 5. Hvem kan søge? Regioner, kommuner og private organisationer kan søge om midler fra puljen. 8 Sundhedsstyrelsen. Metoder i familieorienteret alkoholbehandling om at inddrage partner og børn. 2009 www.sst.dk 9 Servicestyrelsen. Bedre tværfaglig indsats for børn i familier med alkoholproblemer eller sindslidelse. 2010 www.socialstyrelsen.dk 10 Region H. Børn og unge som pårørende. Afdækning af praksis på region Hovedstadens hospitaler. 2013/2014. www.regionh.dk 11 Region H. Kvalitativ interviewundersøgelse af 360 grader indsats til sårbare patienter og deres pårørende. 2015 www.regionh.dk Side 4
Ansøgende kommuner, regioner og private aktører skal tage udgangspunkt i Koncept for systematisk inddragelse af pårørende 3, uanset dette er udviklet til borgere med psykisk lidelse, idet de grundlæggende principper i dette koncept også gør sig gældende for somatisk sygdom. Indsatserne forventes at inddrage bruger- og pårørendeorganisationer, ligesom der er mulighed for samarbejde mellem offentlig og private organisationer om at udvikle et tilbud, der bygger videre på allerede eksisterende erfaringer indenfor de beskrevne områder, alvorlig somatisk sygdom og psykiske lidelser. 6. Hvad kan der søges om støtte til? Der kan søges om midler til dækning af følgende udgifter: Ansættelse og løn til projektleder og projektansatte i beskrevet og begrundet timetal Honorering af relevante fagpersoner fx oplægsholdere eller fagpersoner med begrænsede og specifikke opgaver i projektet Udvikling af relevant materiale i begrænset og begrundet omfang Udgifter i forbindelse med afholdelse af møder, workshops o. lign. Kørselsudgifter i henhold til statens regler Egen-evaluering med et maksimum på 75.000 kr. Der kan ikke søges om støtte til: Køb af IT-udstyr, telefoner, printere o. lign. Forskning Aktiviteter og lønmidler, der har karakter af drift fx husleje, telefonabonnementer, mødeforplejning ved ordinære møder i projektet o. lign. 7. Betingelser for at modtage støtte For at modtage støtte skal projektansøgningen som minimum indeholde: Beskrivelse af projektets organisering, forankring og det påtænkte samarbejde mellem region, kommune og private aktører. Beskrivelse af kompetencer hos de medlemmer af styregruppe og/eller referencegruppe, man påtænker at inddrage i projektets drift og udvikling. Beskrivelse af projektleders kompetencer i forhold til målgruppens behov og puljens formål En beskrivelse af, hvorledes man vil udvikle indsatserne i forhold til alle fire indholdsdimensioner jf. punkt 4. Desuden er der følgende krav, man forpligter sig til at opfylde: Side 5
Projekterne indsender årlig statusrapport om projektets fremdrift, herunder redegørelse for afholdte aktiviteter, forbrug og budget for kommende års aktiviteter Projekterne indsender slutevaluering til Sundhedsstyrelsen senest 2 måneder efter endt projektperiode. Evalueringen skal som minimum indeholde udførlig beskrivelse af, hvorledes man har udviklet og implementeret de fire indholdsdimensioner jf. punkt 4. 8. Kriterier for udvælgelse af ansøgninger Sundhedsstyrelsen vil prioritere de indkomne ansøgere i forhold til følgende parametre: Beskrivelse af og begrundelse for valg af metoder til tidlig identifikation og opsporing jf. pkt. 4 (a Beskrivelse af, hvorledes man vil arbejde med en mere langvarig strategi og indsats i forhold til familier med langvarige eller kronisk forløb jf. pkt. 4 (b Graden af tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer, herunder beskrivelse af det påtænkte brobygningsarbejde jf. pkt. 4 (c Inddragelse af bruger- og pårørendeorganisationer samt private aktører jf. punkt 4 (d Projektleder, projektmedarbejderes og private aktørers faglige kompetencer i forhold til målgruppen og puljens formål Der vil ved udvælgelsen af de indkomne ansøgninger blive lagt vægt på, at de projekter, der opnår midler fra satspuljen, bygger videre på allerede eksisterende erfaringer fra lignende projekter, herunder i hvilket omfang man har en projektleder, der er kendt med målgruppen, eller om man fx først skal ansætte projektleder. Såfremt sidstnævnte er tilfældet skal det af ansøgningen fremgå, hvilke kompetencer, man forventer projektleder skal have. Desuden vil der blive lagt vægt på, hvorledes ansøger vil udbrede de oparbejdede erfaringer som et element i projektets udfasning frem mod udgangen af 2019. Der stilles ikke krav om medfinansiering, men såfremt der sker medfinansiering af projektet vil dette indgå i den samlede vurdering af de indkomne ansøgninger. 9. Økonomi Der er afsat i alt 9 mio. kr., der vil blive fordelt med i alt 4, 2 mio. kr. i 2016, i alt 4,3 mio. kr. i 2017 og i alt 500.000 kr. i 2018. 10. Tidsfrister Ansøgningsfrist er 28. april 2016 Sundhedsstyrelsen forventer at afgive svar til udvalgte projekter senest 31. maj 2016 Side 6
Seneste frist for ansættelse af projektleder og etablering af projektet er 1. oktober 2016 11. Ansøgningsprocedure Ansøgningen skal skrives i Sundhedsstyrelsens projektskabelon med Times New Roman i punkt 12. Ansøgningens skema 2 må højst fylde 10 sider. Såfremt disse krav ikke overholdes, kan ansøgningen ikke komme i betragtning. Der må maksimalt være vedlagt to bilag, som fx kan indeholde organisationsdiagram, uddybende beskrivelse af valgt(e) metode(r) eller lign. Ansøgningen sendes elektronisk til fobs@sst.dk. I emnefeltet skrives: Styrket indsats for børn og unge som pårørende, sagsnr. 1-1012- 113/1/ANP 12. Yderligere oplysninger Sundhedsstyrelsen kan kontaktes i ansøgningsperioden vedr. spørgsmål til puljen. Spørgsmål af sundhedsfaglig karakter rettes til projektleder Annette Poulsen på anp@sst.dk Spørgsmål vedr. økonomi og administration af puljen rettes til Kasper Dahl på kda@sum.dk Side 7