Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?



Relaterede dokumenter
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Hvor sker nitratudvaskning?

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf , fax ,

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Nitrat retentionskortlægningen

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Naturstyrelsen december 2013

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Foreløbig konklusion:

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Oplæg til ny forskning

Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Dyrkning af energipil

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Transkript:

Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen

Kvæstofkredsløbet i landovervågningen

1990 ktons yr -1

2010 ktons yr -1

1000 t nitrogen (N) AARHUS N-import og N-eksport i dansk landbrug 750 500 Export Import 250 0 1900 1925 1950 1975 2000 year

Faktorer der bestemmer N-udvaskning fra rodzonen Gødskning Mineralsk Organisk Afgrøde Kvælstofoptagelse Vegetationsdække om efteråret Jordbearbejdning Stubbearbejdning Høst/såning Klima Temperatur Nedbør Jordtype Roddybde Organisk stof

Nitrat i jordvand i et forsøg med økologiske sædskifter Nitrate-N (mg L -1 ) 100 80 60 40 20 Foulum, O4 SC WC WC GL WC SC SC GL WCSB Without Uden efterafgrøde catch crop With Med catch efterafgrøde crop GL PO WC 0 p hp hp h p hp h p h p h p hp h h h h (mg L -1 ) 100 80 60 SC Flakkebjerg, O4 WC WC GL WC SC SC GL WC SB GL PO WC Udvaskning beregnes som N-koncentration gange afstrømingen

Nitrat udvaskning i økologiske sædskifter Foulum Jyndevad Flakkebjerg

N-udvaskning fra konventionelle og økologiske dyrkningssystemer Brudte linjer viser respons uden afgrødedække i efteråret Fuldt optrukne linjer viser udvaskning med afgrødedække i efteråret

N-udvaskning fra konventionelle og økologiske dyrkningssystemer

N-udvaskning fra konventionelle og økologiske dyrkningssystemer effekt af vinterdække

Kvælstofudvaskning i forskellige afgrøder

Modeller for kvælstofudvaskning Simuleringsmodeller Daisy FASSET N-LES Empirisk (regression) FarmN Baseret på N-overskud Model Kvælstoftilførsel, kg N pr. ha 83 100 118 136 153 Institution Marginaludvaskning, kg N/kg N Daisy-Standard 3 19 24 31 41 54 0,5 Daisy-Standard 5 19 24 32 42 56 0,5 Skep/Daisy 4 29 31 35 41 48 0,3 FASSET 4 38 40 41 43 46 0,1 N-LES1 4 39 42 45 48 52 0,2 N-LES3 4 33 37 42 47 53 0,3 Gns. 30 33 37 44 52 0,3

Kvælstofudvaskning ved stigende N-tilførsel

Marginaludvaskning ved forskellig N-niveau

Kvælstofstrømme i landskabet Figur: Jens Chr. Refsgaard, GEUS, NiCA, www.nitrat.dk

Nitrat belastning til vandløbet afhænger af N udvaskning og N reduktion N-udvaskning beregnet med N-LES N-retention beregnet med MIKE/SHE N-belastning I vandløbet

Den national kvælstofmodel 18

Tilført N i handelsgødning

Tilført N i husdyrgødning

Beregnet N-udvaskning (klimanormaliseret)

Målte oplande

Dybde til redox-grænse

N-retention mark til hav

De kommende års kvælstofregulering Målrettet regulering 3800 ton N Kollektiv indsats 3800 ton N Udvaskningskvoter Frit valg af virkemidler. Emissionsbaseret regulering på sigt! Vådområder Minivådområder Skovrejsning m.fl. Målrettet placering af kollektive virkemidler. Retentionskort. Screening af kvælstof i vandløb, grøfter og dræn.

Fordeling af indsatsbehov 26

Måliing i vandløb Poulsen, 2016

Virkemiddelkatalog

Virkemiddelkatalog

Virkemiddelkatalog

Udfordringer med N-udvaskning Udvaskningen er for nuværende kun i ringe omfang forårsaget af gødskning derfor ingen (ringe) effekt af yderligere regulering af N- input N-udvaskningen kan primært reduceres gennem bedre N-optagelse i planter om efterår og vinter Stor forskel i kvælstoffjernelse (N-retention) i forskellige egne af landet I sårbare områder bør græs og effektive efterafgrøder prioriteres frem for reduceret gødskning Mini-vådområder og andre muligheder for kvælstoffjernelse kræver grundig planlægning Målinger af N i vandløb er ikke muligt i alle oplande