DOM AF 30.6.1998 SAG C-394/96 DOMSTOLENS DOM 30. juni 1998 * I sag C-394/96, angående en anmodning, som House of Lords (Det Forenede Kongerige) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Mary Brown mod Rentokil Initial UK Ltd (tidligere Rentokil Ltd), at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40), har * Proccssprog: engelsk. I - 4224
BROWN DOMSTOLEN sammensat af formanden for Tredje og Femte Afdeling, C. Gulmann, som fungerende præsident, afdelingsformændene H. Ragnemalm, M. Wathelet og R. Schintgen samt dommerne G. E Mancini, P. J. G. Kapteyn (refererende dommer), J. L. Murray, D. A. O. Edward, J.-P. Puissochet, P. Jann og L. Sevón, generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, efter at der er indgivet skriftlige indlæg af: Mary Brown ved Colin McEachran, QC, og advokat Ian Truscott, begge for solicitors Mackay Simon Rentokil Initial UK Ltd ved John Hand, QC, og barrister Gerard F. McDermott, begge for solicitor Gareth T. Brown Det Forenede Kongeriges regering ved Stephanie Ridley, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget, bistået af barrister Dinah Rose Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Pieter Jan Kuyper og Marie Wolfcarius, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, I - 4225
på grundlag af retsmøderapporten, DOM AF 30.6.1998 SAG C-394/96 efter at der i retsmødet den 16. december 1997 er afgivet mundtlige indlæg af Mary Brown, af Rentokil Initial UK Ltd, af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 5. februar 1998, afsagt følgende Dom 1 Ved kendelse af 28. november 1996, indgået til Domstolen den 9. december 1996, har House of Lords i medfør af EF-traktatens artikel 177 forelagt to spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40). 2 Disse spørgsmål er blevet rejst under en sag mellem Mary Brown og Rentokil Initial UK Ltd (herefter»rentokil«) i anledning af, at Brown blev afskediget, mens hun var gravid. 3 Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at Brown var beskæftiget af Rentokil som chauffør. Hendes arbejde bestod i det væsentlige i at transportere og udskifte I - 4226
BROWN»Sanitact«-beholdere i forretninger og andre centre. Efter hendes opfattelse var det et anstrengende arbejde. 4 I august 1990 meddelte Brown Rentokil, at hun var gravid. Hun havde i den følgende tid problemer som følge af graviditeten. Fra den 16. august 1990 fremlagde hun en række lægeerklæringer med sygemelding for fire uger ad gangen, hvori der var anført forskellige former for lidelser som følge af graviditeten. Hun vendte ikke tilbage til arbejdet efter midten af august 1990. 5 Rentokil havde i arbejdskontrakterne med virksomhedens ansatte indsat en bestemmelse om, at en arbejder mand eller kvinde efter at have været sygemeldt uden afbrydelse i mere end 26 uger ville blive afskediget. 6 Den 9. november 1990 gjorde repræsentanter for Rentokil Brown opmærksom på, at halvdelen af perioden på 26 uger var gået og mindede hende om, at hendes arbejdskontrakt ville ophøre den 8. februar 1991, hvis hun ikke genoptog arbejdet inden dette tidspunkt efter at have gennemgået en uafhængig lægeundersøgelse. Denne påmindelse blev bekræftet over for sagsøgeren ved en skrivelse af samme dato. 7 Brown genoptog ikke arbejdet efter denne skrivelse. Det står fast, at der aldrig har været udsigt til, at hun kunne gøre dette inden udløbet af perioden på 26 uger. Ved skrivelse af 30. januar 1991, som fik virkning fra den 8. februar 1991, blev hun følgelig afskediget, mens hun var gravid. Hendes barn blev født den 22. marts 1991. 8 På det tidspunkt, da Brown blev afskediget, bestemte section 33 i Employment Protection (Consolidation) Act 1978, at en kvindelig arbejdstager, der er helt eller delvis fraværende fra arbejdet på grund af graviditet eller fødsel, på visse betin- I - 4227
DOM AF 30.6.1998 SAG C-394/96 gelser havde ret til at genoptage arbejdet. Den kvindelige arbejdstager skulle navnlig have været ansat indtil umiddelbart før begyndelsen af den ellevte uge inden den uge, hvor nedkomsten var forventet, og skulle ved begyndelsen af denne ellevte uge have været ansat uden afbrydelse i mindst to år. 9 Det anføres i forelæggelseskendelsen, at hvis fødselsdatoen for Brown's barn også var den forventede dato for nedkomsten, var Brown, eftersom hun ikke havde været ansat i to år den 30. december 1990, ikke berettiget til at være fraværende fra sit arbejde fra begyndelsen af den ellevte uge inden nedkomsten i medfør af section 33 i Employment Protection (Consolidation) Act og til at genoptage arbejdet når som helst inden for 29 uger efter nedkomsten. Derimod ville hun have haft krav på»statutory Maternity Pay«(lovbestemt moderskabsydelse) i medfør af section 46, 47 og 48 i Social Security Act 1986. 10 Ved en afgørelse, der blev registreret den 5. august 1991, frifandt Industrial Tribunal Rentokil i den sag, som Brown havde anlagt i medfør af Sex Discrimination Act 1975 til prøvelse af afskedigelsen. Retten anførte, at når der foreligger et sygefravær, der skyldes graviditet, men det er indtrådt, længe før lovgivningens bestemmelser om barsel finder anvendelse, og er fortsat uden afbrydelse efter dette tidspunkt, og den pågældende derefter afskediges, hører afskedigelsen ikke til den kategori af afskedigelser, som automatisk må betragtes som diskriminerende, fordi de er begrundet med graviditeten. 11 Ved afgørelse af 23. marts 1992 forkastede Employment Appeal Tribunal Brown's appel. 1 2 I afgørelse af 18. januar 1995 udtalte Court of Session, Extra Division, som et for løbigt resultat, at der i den foreliggende sag ikke forelå forskelsbehandling ifølge I - 4228
BROWN Sex Discrimination Act 1975. Retten anførte, at når Domstolen har opstillet en klar sondring mellem graviditet og sygdom forårsaget af graviditet (dom af 8.11.1990, sag C-179/88, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Sml. I, s. 3979,»Hertz-dommen«), kunne Brown, hvis fravær skyldtes sygdom, og som blev afskediget på grund af denne sygdom, ikke få medhold. 13 Brown appellerede til House of Lords, som har forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»1) a) Er det i strid med artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i De Europæiske Fællesskabers Råds direktiv 76/207 ('ligebehandlingsdirektivet') at afskedige en kvindelig ansat på et hvilket som helst tidspunkt under hendes graviditet på grund af fravær i forbindelse med sygdom, der skyldes graviditeten? b) Gør det nogen forskel for besvarelsen af spørgsmål 1 a, at den ansatte blev afskediget i medfør af en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte efter uafbrudt fravær i et bestemt antal uger uanset den ansattes køn? 2) a) Er det i strid med ligebehandlingsdirektivets artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, at afskedige en kvindelig ansat på grund af fravær i forbindelse med sygdom, der skyldes graviditet, når hun ikke har opnået ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet eller barsel i den i national ret bestemte I - 4229
DOM AF 30.6.1998 SAG C-394/96 periode, fordi hun ikke har været ansat i den i henhold til national ret krævede periode, og hun afskediges i denne periode? b) Gør det nogen forskel for besvarelsen af spørgsmål 2a, at den ansatte blev afskediget i henhold til en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte efter uafbrudt fravær i et bestemt antal uger uanset den ansattes køn?«det første spørgsmåls første del 1 4 Indledningsvis bemærkes, at direktiv 76/207 ifølge artikel 1, stk. 1, tilsigter gennemførelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til adgang til beskæftigelse, herunder forfremmelse, og til erhvervsuddannelse samt arbejdsvilkår. 15 I direktivets artikel 2, stk. 1, præciseres, at»princippet om ligebehandling... indebærer, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte under henvisning særlig til ægteskabelig eller familiemæssig stilling«. Artikel 5, stk. 1, bestemmer:»anvendelsen af princippet om ligebehandling for så vidt angår arbejdsvilkår, herunder afskedigelsesvilkår, indebærer, at mænd og kvinder sikres samme vilkår uden forskelsbehandling på grundlag af køn.«i - 4230
BROWN 16 Det følger af Domstolens faste praksis, at afskedigelse af en kvindelig arbejdstager på grund af graviditet eller med en begrundelse, der i det væsentlige støttes på denne tilstand, kun kan berøre kvinder og følgelig er direkte forskelsbehandling på grundlag af køn (jf. dom af 8.11.1990, sag C-177/88, Dekker, Sml. I, s. 3941, præmis 12, Hertz-dommen, a.st., præmis 13, dom af 5.5.1994, sag C-421/92, Habermann-Beltermann, Smi. I, s. 1657, præmis 15, og af 14.7.1994, sag C-32/93, Webb, Sml. I, s. 3567, præmis 19). 17 Som Domstolen bemærkede i Webb-dommen, præmis 20, giver artikel 2, stk. 3, i direktiv 76/207 medlemsstaterne ret til at opretholde eller indføre bestemmelser til beskyttelse af kvinder i forbindelse med»graviditet og moderskab«og anerkender herved, at det i forhold til princippet om ligebehandling af mænd og kvinder er berettiget at beskytte kvinder i to henseender, nemlig for det første kvindens fysiske tilstand under graviditeten og efter fødslen, og for det andet det særlige forhold mellem moderen og barnet i perioden efter graviditeten og fødslen. 18 Det er netop i betragtning af risikoen for, at en eventuel afskedigelse kan indvirke på den fysiske og psykiske tilstand hos arbejdstagere, som er gravide, lige har født eller ammer, herunder den særlig alvorlige risiko for, at den gravide arbejdstager fristes til frivilligt at lade sit svangerskab afbryde, at fællesskabslovgiver ved artikel 10 i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348, s. 1), som skulle være gennemført i medlemsstaterne senest to år efter dets vedtagelse, senere har indført en særlig beskyttelse af kvinder ved at udstede forbud mod afskedigelse i perioden fra graviditetens indtræden til udløbet af barselsorloven. Der er således i artikel 10 i direktiv 92/85 ikke fastsat bestemmelser om undtagelser fra eller mulighed for at fravige forbuddet mod afskedigelse af gravide kvinder i denne periode, undtagen i særlige tilfælde, som ikke har forbindelse med deres tilstand (jf. herved Webbdommen, a.st., præmis 21 og 22). I-4231
DOM AF 30.6.1998 SAG C-394/96 19 Det første præjudicielle spørgsmåls første del, som vedrører direktiv 76/207, skal besvares under hensyn til denne generelle baggrund. 20 Det bemærkes indledningsvis, at det fremgår af sagen, at dette spørgsmål vedrører afskedigelsen af en kvindelig arbejdstager, mens hun var gravid, på grund af fravær som følge af en uarbejdsdygtighed, der skyldtes denne tilstand. Som Rentokil har anført, er afskedigelsen af Brown begrundet med den omstændighed, at hun var syg, mens hun var gravid, i en sådan grad, at hun var uarbejdsdygtig i 26 uger. Det er i øvrigt uomtvistet, at denne sygdom var forårsaget af graviditeten. 21 Afskedigelse af en kvinde, mens hun er gravid, kan imidlertid ikke begrundes med, at hun som følge af sin tilstand er ude af stand til at levere de arbejdsydelser, som hun har forpligtet sig til over for sin arbejdsgiver. Hvis en sådan fortolkning blev accepteret, ville den beskyttelse, som fællesskabsretten sikrer kvinder under graviditeten, alene omfatte de gravide arbejdstagere, som er i stand til at opfylde forpligtelserne i henhold til deres arbejdskontrakt, hvorved bestemmelserne i direktiv 76/207 ville miste deres effektive virkning (jf. Webb-dommen, a.st., præmis 26). 22 Selv om graviditet på ingen måde kan sammenlignes med en patologisk tilstand (Webb-dommen, a.st., præmis 25), er det dog en kendsgerning, at graviditeten, således som generaladvokaten har understreget i punkt 56 i forslaget til afgørelse, er en periode, hvorunder der kan indtræde sygdomme og komplikationer, som kan gøre det nødvendigt for en kvinde at underkaste sig et nøje lægeligt tilsyn og i givet fald holde sig i fuldstændig ro under hele graviditeten eller en del af denne. Sådanne sygdomme og komplikationer, som kan føre til uarbejdsdygtighed, hører til de særlige risici i forbindelse med graviditet og er følgelig en del af de særlige omstændigheder ved denne tilstand. 23 I Hertz-dommen, præmis 15, anførte Domstolen endvidere under henvisning til artikel 2, stk. 3, i direktiv 76/207, at direktivet tillader udfærdigelse af nationale I - 4232
BROWN bestemmelser, der sikrer kvinder særlige rettigheder i forbindelse med graviditet og moderskab. Den fastslog på dette grundlag, at i den barselsorlovsperiode, der tilkommer en kvinde efter national ret, er hun beskyttet mod afskedigelse som følge af sit fravær. 24 Mens det således følger af artikel 2, stk. 3, i direktiv 76/207, at kvinder er beskyttet mod afskedigelse under barselsorloven (Hertz-dommen, a.st., præmis 15), følger det af princippet om forbud mod forskelsbehandling, at der må ydes samme beskyttelse under hele varigheden af graviditeten. For som det fremgår af præmis 22 i nærværende dom, har afskedigelsen af en kvindelig arbejdstager, som finder sted under graviditeten, under henvisning til fravær som følge af uarbejdsdygtighed, der skyldes graviditeten, forbindelse med, at de særlige risici ved graviditeten har vist sig, og må derfor i det væsentlige anses for begrundet med graviditeten. En sådan afskedigelse kan kun berøre kvinder og er følgelig direkte forskelsbehandling på grundlag af køn. 25 Det følger af det anførte, at artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 er til hinder for, at en kvindelig arbejdstager afskediges på et hvilket som helst tidspunkt, mens hun er gravid, på grund af fravær som følge af uarbejdsdygtighed, der skyldes en sygdom, som er forårsaget af graviditeten. 26 For så vidt som de patologiske tilstande, der skyldes graviditeten eller fødslen, indtræder efter afslutningen af barselsorloven, er de derimod omfattet af de almindelige bestemmelser om sygefravær (jf. herom Hertz-dommen, a.st., præmis 16 og 17). I denne situation er det eneste spørgsmål, om den kvindelige arbejdstagers fravær efter barselsorloven på grund af uarbejdsdygtighed som følge af disse sygdomme behandles på samme måde som en mandlig arbejdstagers fravær på grund af uarbejdsdygtighed af samme varighed. Hvis dette er tilfældet, foreligger delingen forskelsbehandling på grundlag af køn. I - 4233
DOM AF 30.6.1998 SAG C-394/96 27 Det fremgår endvidere af det ovenfor anførte i det hele i modsætning til hvad Domstolen fastslog i dom af 29. maj 1997, sag C-400/95, Larsson, Sml. I, s. 2757, præmis 23 at når en kvindelig arbejdstager er fraværende på grund af en sygdom, der skyldes graviditet eller fødsel, og sygdommen er indtrådt under graviditeten og har varet under og efter barselsorloven, er det ved beregningen af den periode, som efter national ret begrunder afskedigelse af arbejdstageren, ikke alene udelukket at medregne fraværet under barselsorloven, men også under perioden fra graviditetens indtræden til begyndelsen af barselsorloven. En kvindelig arbejdstagers fravær efter barselsorloven kan medregnes på de samme vilkår som en mands fravær på grund af uarbejdsdygtighed af samme varighed. 28 Det første spørgsmåls første del skal herefter besvares med, at artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 er til hinder for, at en kvindelig arbejdstager afskediges på et hvilket som helst tidspunkt, mens hun er gravid, på grund af fravær som følge af uarbejdsdygtighed, der skyldes en sygdom, som er forårsaget af graviditeten. Det første spørgsmåls anden del 29 Det første spørgsmåls anden del vedrører en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte uanset køn efter uafbrudt fravær i et bestemt antal uger. 30 Efter fast retspraksis består forskelsbehandling i, at der på sammenlignelige situationer anvendes forskellige bestemmelser, eller at den samme bestemmelse anvendes på forskellige situationer (jf. bl.a. dom af 13.2.1996, sag C-342/93, Gillespie m.fl., Sml. I, s. 475, præmis 16). I - 4234
BROWN 31 Såfremt bestemmelsen bringes i anvendelse med henblik på at afskedige en gravid arbejdstager på grund af fravær som følge af uarbejdsdygtighed, der skyldes hendes graviditet, anvendes den regel, som bestemmelsen indeholder, og som både omfatter mænd og kvinder, på samme måde på forskellige situationer, eftersom situationen for en kvindelig gravid arbejdstager, der er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, der skyldes hendes graviditet, således som det følger af besvarelsen af det første spørgsmåls første del, ikke kan ligestilles med situationen for en syg mandlig arbejdstager, der er fraværende på grund af uarbejdsdygtighed i det samme tidsrum. 32 Når den pågældende kontraktbestemmelse finder anvendelse på et tilfælde som det, der foreligger i denne sag, er den følgelig direkte forskelsbehandling på grundlag af køn. 33 Det første spørgsmåls anden del skal følgelig besvares således, at den omstændighed, at en kvindelig arbejdstager er blevet afskediget, mens hun var gravid, på grundlag af en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte uanset køn efter uafbrudt fravær i et bestemt antal uger, ikke kan ændre besvarelsen af det første spørgsmåls første del. Det andet spørgsmål 34 Under hensyn til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål. I - 4235
DOM AF 30.6.1998 SAG C-394/96 Sagens omkostninger 35 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af House of Lords ved kendelse af 28. november 1996, for ret: Artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår er til hinder for, at en kvindelig arbejdstager afskediges på et hvilket som helst tidspunkt, mens hun er gravid, på grund af fravær som følge af uarbejdsdygtighed, der skyldes en sygdom, som er forårsaget af graviditeten. I - 4236
BROWN Den omstændighed, at den kvindelige arbejdstager er blevet afskediget, mens hun var gravid, på grundlag af en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte uanset køn efter uafbrudt fravær i et bestemt antal uger, er herved uden betydning. Gulmann Ragnemalm Wathelet Schintgen Mancini Kapteyn Murray Edward Puissochet Jann Sevón Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 30. juni 1998. R. Grass G. C. Rodríguez Iglesias Justitssekretær Præsident I - 4237