Svanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13

Svanninge Bakker De fynske alper Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13

Svanninge Bakker 2

Svanninge Bakker Nøglekarakter Bakket terræn, tætte hegn, spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse, syrenhegn (især i V), store sammenhængende skovområder, markante skovbryn og udsigtsmuligheder. Beliggenhed og afgrænsning Området dækker et areal på ca. 7500 ha og afgrænses mod NV af Haarby Smeltevandsdal, mod NØ af Sallinge Dødislandskab, mod øst af Korinth Dødislandskab, mod syd af Faaborg Moræneflade og mod vest af Millinge Smeltevandslette og Håstrup Moræneflade. Området har en NV-SØ udstrækning på ca. 19 km og en NØ-SV udstrækning på mellem ca. 4 og 5,5 km. Karakterområdet er beliggende i Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner. Landskabstype Randmorænelandskab/dyrket/klasse 3 Naturgrundlag Bogstavkode: E[g/f/h/b]eb (Randmoræne bestående af en blanding af moræneler, morænesand- og grus, smeltevandssand og grus og ferskvandsdannelser i storbakket terræn og med stor kompleksitet) Geomorfologi Svanninge Bakker og De Fynske Alper er dannet som et randmorænestrøg under sidste istid - Weichsel. Svanninge Bakker som udgør den SV halvdel af karakterområdet er dannet af den sydfra kommende Lillebæltsgletscher, mens De Fynske Alper, som udgør den NØ halvdel af karakterområdet, er dannet under et af Nordøstisens fremstød. Jordtype Jordtypen i området er sammensat af ca. 3300 ha smeltevandssand med spredte små forekomster af moræne- og smeltevandsgrus, ferskvandstørv og moræneler, ca. 2800 ha moræneler med spredte små forekomster af smeltevandssand og ferskvandstørv mens det SØ hjørne, som udgøres af et ca. 1000 ha stort område, udgøres af en blanding af mindre forekomster af smeltevandssand, moræneler, morænesand og grus, smeltevandsler og ferskvandstørv. Terræn Terrænet er bakket med en gennemsnitshøjde som ligger mellem 50-100 m.o.h.. Mange bakker har en højde på omkring 120 m og områdets højeste punkt er på 128 m (Trebjerg umiddelbart øst for Håstrup). Dette punkt er Landskabskarakteren Landskabskarakteren er betinget af et bakket randmorænelandskab, som har været grundlaget for udbredelsen af store sammenhængende skovområder, intensivt dyrkede jordbrug drevet af middelstore gårde, tætte levende hegn og bevoksede diger samt udsigter over terrænformer og tilstødende karakterområder. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Skovene og det bakkede terræn afgrænser de overordnede landskabsrum. Disse underinddeles af de tætte levende hegn og bevoksede diger i mindre lukket afgrænsede rum, som betinger et lille- til middelskala landskab. Karakterområdet fremstår med en sammensat kompleksitet og uden noget bestemt mønster. Strukturen udgøres primært af flader som brydes af linier i form af den tætte hegnsstruktur. NV for Jordløse findes et mindre delområde, hvor de rumskabende elementer afviger fra resten af karakterområdet. På Trebjerg, i Jordløse Bakker og i Svanninge Bakker findes visuelle oplevelsesmuligheder. Ligeledes omkring Østrupgård og Holstenshus. Antallet af skove er blevet forøget, en del nybebygge er kommet til siden udskiftningen, byerne er vokset i størrelse men ikke markant, mange hegn og diger blevet sløjfet og vejnettet står stort set intakt. Bebyggelsen er velholdt, de levende hegn og bevoksede diger klippede og ensartede og mange skovbryn er klippede og plejede. De yngre skovområder domineres af manglende vedligeholdelse. Vedligeholdelsen af terrænformerne er god men i en stor del af området skjult af den udbredte skovbevoksning. Vindmøllerne i nabokarakterområderne NV for området over mod Haarby skaber visuel uro i de udsigter, som findes i det NV hjørne af karakterområdet. Fyns næsthøjeste. Langs en stor del af karakterområdets grænser skråner terrænet nedad mod de omkringliggende karakterområder. Kompleksitet Der er markant variation mht. jordtyper og terræn. 3

Hydrologi Området er generelt præget af mindre søer og afløbsløse lavninger. Denne tendens er dog en anelse mindre udpræget i det NV hjørne. Arealanvendelse og landskabselementer Bevoksningsmønster Bevoksningsmønsteret i området udgøres af mindre til middelstore samt store sammenhængende skovområder, småplantninger omkring bebyggelse, sumpskov og krat omkring søer og moser, tætte levende hegn og bevoksede diger langs veje og på marker samt vejtræer spredt i området. Arealet af skovområderne varierer mellem ca. 2,5 ha og ca. 700 ha og træartene udgøres af blandet løv (eg, ahorn og især bøg) og nål. Mindre til middelstore skovområder findes spredt i den NV del, mens de store sammenhængende skovområder findes i den centrale og SØ del. Skovbræmmen som strækker sig fra NØ til SØ for Jordløse, samt skovbræmmen som strækker sig fra SV for Vester Hæsinge til SØ for Gammel Stenderup, er relativt nye (< 100 år). Disse skovområder er usammenhængende mht. artssammensætning, og der er meget kratbevoksning i skovbunden. Dette hænger formegentlig sammen med, at størstedelen af disse områder oprindeligt har været nåleskov, som er opstået omkring år 1900-50, og at disse efterhånden er groet til med andre arter. De levende hegn og bevoksede diger består af tæt løvtræsbevoksning (bl.a. røn, hyld, navr, tjørn, seljerøn og syren) med lav intern artsvariation. Artsvariationen hegnene og digerne i mellem er dog høj. Syren er en art, som er særlig karakteristisk for områdets vestlige del. Specielt langs vejene. Idet karakterområdet er relativt stort, er der ikke et stringent mønster i hegnenes og digernes orientering. Markfelternes udformning er overvejende rektangulære og trapezformede. Småplantninger omkring husmandssteder, gårde og landsbyhuse er karakteristisk for området. Denne består af blandede arter, og får byrande til at fremstå grønt i landskabet. Dyrkningsform Intensivt dyrket fuldtidsjordbrug er den dominerende dyrkningsform. Husdyrbrug er udbredt især svinedrift. Spredt i området forekommer deltids- og fritidsbrug. Det er karakteristisk at afgrødetypen varierer gennem området. Dette formodes at hænge sammen med den store variation i jordbundstyperne. Frugt- og bærplantager findes langs karakterområdets grænse til naboområderne mod NØ. Nåleplantager forekommer hyppigt fordelt i området. Dele af Jordløse Bakker og Svanninge Bakker fremstår som halvkulturer, idet de er naturområder, som vedligeholdes ved naturpleje i form af græssende får og kreaturer. Bebyggelsesstruktur Bebyggelsesstrukturen i området udgøres af mellemstore spredtliggende gårde fordelt jævnt i hele området samt enkelte landsbyer. Derudover findes et antal mindre gårde og statshusmandssteder fra omkring år 1900 samt en del husmandssteder fra udskiftningen. Disse ligger primært langs vejene (hoved- som biveje). Trunderup, Jordløse (kirkeby), Håstrup (kirkeby), Gammel Stenderup, Ny Stenderup og Diernæs (kirkeby) er de landsbyer, som findes i området. Byerne ligger med en indbyrdes afstand på mellem 1 og 4 km. Diernæs, som er placeret i det SØ hjørne, ligger dog isoleret fra de andre landsbyer af de store skovområder. I Svanninge Bakker ligger et mindre område med sommerhuse samt en større golfbane. Nord for Diernæs ligger en campingplads. Kulturhistoriske mønstre og anlæg I karakterområdet findes to hovedgårde - Holstenshus og Østrupgård. Holstenshus hovedbygning er oprindeligt opført i 1643. Den nyværende hovedbygning er fra 1908 og består af tre fløje. Driftsbygningerne er opført i 1863-68. Holstenshus har tilhørende have og skovarealer. Finstrup kirkeruin (Fyns eneste) ligger ved Holstenshus. Østrupgård hovedbygning er trefløjet og delvist omgivet af et voldanlæg. En del af hovedhuset er opført i sten omkring år 1500. Fløjene, som er opført i bindingsværk, er bygget i 1710. Driftsbygningerne er opført i 1742 og mejeribygningen opført i 1860. Hele gårdanlægget er renoveret i 1955-59. Til hovedgården hører skovområder omkranset af stengærder. Et antal gravhøje, dysser og jættestuer findes spredt i området. Som hovedregel er de beliggende inde i skovene. Nord for Ny Stenderup findes en gammel vindmølle fra omkring år 1600 Trente Mølle. Før udskiftningen var der stort set ingen skov i området. Dengang var karakterområdet domineret af lyngklædte bakker. Tekniske anlæg To højspændingsledninger gennemskærer området fra nord til syd i den NV del af området ved Skallebjerg og SØ for Jordløse. Spredt i området findes enkeltstående vindmøller. 4

Svanninge Bakker Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring og efter udskiftningen, hvor jorden blev omfordelt og afgrænsningen af markerne markeret ved etablering af en række levende hegn og bevoksede diger. Jordløse Bakker og Svanninge Bakker er dog fra før udskiftningstiden. Rumlige og visuelle forhold Skovområderne og det bakkede terræn samt de tætte levende hegn og bevoksede diger danner et lille til middelskala landskab. Middel skala optræder stedvist hvor bakkerne betinger udsigter over terrænformer og karakterområdet. Skovene, ofte med markante skovbryn, og det bølgede terræn opdeler landskabet i overordnede landskabsrum, som underopdeles af lukkede afgrænsninger i form af de tætte bevoksede diger og levende hegn. Sammensætningen af landskabselementer er relativ kompleks, idet området præges af forskellige bevoksningstyper, bebyggelsestyper (gårde - små som store med udbygninger, husmandssteder, landsbyer af varierende størrelse) og tekniske anlæg (vindmøller og højspændingsledninger). Sammensætningen er dog ens for hele karakterområdet, som derfor opleves som homogen. Strukturen består primært af flader som brydes af linier i form af de tætte levende hegn og bevoksede diger. De tekniske anlæg, i form af højspændingsledninger og vindmøller, som findes i karakterområdet forstyrrer ikke landskabet, som derfor opfattes som visuel rolig. Støjniveauet er afdæmpet. Fra det NV hjørne af karakterområdet er der vid udsigt over nabokarakterområderne NV for De Fynske Alper. Denne udsigt forstyrres dog af et større antal vindmøller, som findes i disse naboområder over mod Haarby, og som skaber stor visuel uro. Langs en stor del af karakterområdets grænser skråner terrænet nedad mod de omkringliggende karakterområder. Dette betinger en mere åben afgrænsning og større skala med mulighed for udsigter til de omkringliggende karakterområder. Et mindre delområde, hvor afgrænsningen og skalaen af landskabsrummene er forskellig fra resten af karakterområdet, findes N-NV for Jordløse. I dette område er terrænet jævnt faldende ned mod nabokarakterområderne og terrænet har derfor ikke den samme rumskabende funktion som i resten af karakterområdet. Udbredelsen af skove som rumskabende element mangler også og terrænet er desuden ikke bakket men bølget, hvilket sammen med det jævnt faldende terræn betinger en mere åben afgrænsning og større skala end den øvrige del af karakterområdet. Det bakkede terræn både betinger og begrænser udsynet og udsigter. Fra en stor del af bakketoppene i området er der vide udsigter ud over karakterområdet og naboområderne. Fra bakketoppe langs den nordlige grænse i det sydlige område er der mulighed for udsigt over Arreskov Sø. Fra nogle af de højeste bakketoppe i området er der udsigt til Faaborg Fjord, Nørrefjord, Helnæs Bugt samt Sønderfjord. Fra Trebjerg er der vid udsigt over karakterområdet og alle landskabselementerne, nabokarakterområderne, Helnæs Bugten, Lillebælt og øerne mellem Faaborg og Als. I klart vejr er der udsigt til Als og Jylland. Dele af Svanninge Bakker og Jordløse Bakker fremstår som halvkulturer, der vedligeholdes ved naturpleje. Randmorænelandskabets terrænformer er her meget tydelige pga. friholdelsen af skov og pga. naturpleje vha. afgræsning med kreaturer og får. Dette er desuden grundlaget for opretholdelse af enge og overdrevsarealer hvor særlig flora og fauna findes. Derudover er der vide udsigter over terrænformer og karakterområdet fra disse områder. I Svanninge Bakker er der anlagt en golfbane og et mindre sommerhusområde. Golfbanen virker forstyrrende, idet vegetationen er markant anderledes end resten af Svanninge Bakker. På golfbanens arealer er der desuden plantet et større antal seljerøn, som enkeltstående træer, hvilket ikke harmonerer med den øvrige bevoksning i og omkring Svanninge Bakker. Sommerhusområdet er afskærmet af bevoksning og kan ikke ses som sådan i Svanninge Bakker. Det virker dog som et element som skjuler terrænformerne i et område, som i øvrigt er karakteriseret ved markante og tydelige terrænformer. Holstenshus fremstår som et markant landskabselement med sin karakteristiske hovedbygning og driftsbygninger, som er i god vedligeholdelsesmæssig stand, samt de mange alléer (lind og kastanje) og stengærder langs vejene. Driftsbygningerne, som er bygget i røde mursten, er meget detaljerige i både murværk og udsmykninger. Udsmykningen består bl.a. af monogrammer i metal. Ejerlavet til Holstenshus er ikke blevet bebygget gennem tiden, som derfor står stort set intakt. Østrupgård fremstår med sine bygninger, som alle er i bindingsværk med undtagelse af hovedhusets centrale del, i sin oprindelige struktur og med høj oprindelighed. Avlsbygningerne er beliggende helt ud til vejkanten og opleves derved som meget markante. Murværket er vedligeholdt, men trænger til at blive rettet op. Bevoksning slører hovedbygningen en smule. Antallet af skove er blevet væsentligt forøget. De oprinde- 5

lige store skovområder i den centrale og SØ del er dog ikke ændret væsentligt mht. til størrelse et par udvidelser findes stedvist. Mht. bebyggelsen i området er der kommet en del til siden udskiftningen primært i forbindelse med jordreformen af 1910. Mange gårde har omlagt deres landbrug til husdyrbrug og har således fået opført en del tilbygninger. Byerne har stort set mistet deres oprindelige struktur som gårdsamfund pga. senere nybebyggelse. Mht. hegnsstrukturen er mange hegn og diger blevet sløjfet. Dette har medført at skalaen er blevet en smule større og de mange blok- og kamudskiftningsmønstre blevet udvisket. Vejnettet står stort set intakt. Bebyggelsen er velholdt, de levende hegn og bevoksede diger klippede og ensartede og mange skovbryn er klippede og plejede. De yngre skovområder domineres af manglende vedligeholdelse, som ses af den udbredte kratbevoksning samt den manglende udbredelse af stisystemer. Vedligeholdelsen af terrænformerne er god, på trods af at jordbunden mange steder udgøres af grus og sand, som kunne opfordre til grusgravning. Dog er terrænformerne i en stor del af området skjult af den udbredte skovbevoksning. Østrupgårds ejerlav er blevet bebygget langs vejen efter år 1900, hvilket har medført, at dette har mistet sit hovedgårdspræg. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Opretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af den fortsatte landbrugsdrift, både fuldtid, deltid og fritid samt bibeholdelsen af den tætte hegnsstruktur og de store sammenhængende skovområder og pleje af de markante skovbryn. For at bevare oplevelsen af terrænformerne i et randmorænelandskab er det vigtigt at friholde kuperet terræn for skov. Sløjfning af de mindre skovområder og de uplejede skove, samt omlæggelse af disse til arealer til naturarealer plejet ved naturpleje, vil styrke oplevelsen af randmorænelandskabet og dermed landskabskarakteren. Terrænformerne vil derved blive fremhævet, og den oprindelige vegetation tilbageført. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder Fortidsminderne i den sydlige del af Enemærket. Ny udvidelsesmulighed for eksisterende campingplads Nord for Søholm Camping. Planlagt fremtidig vej Langs den NV grænse vest for Jordløse 3 beskyttede naturtyper Alle vandløb, åer, søer, moser, enge og overdrev. Potentielle vådområder jf. VMP II Omkring Hammerdam i Svanninge Bakker 150 m beskyttelseslinie om søer Omkring Store Øresø i den sydlige del af Munkebjerg Skov Skovbyggelinie, 300 m byggelinie Omkring alle middelstore til store skovområder Fredede områder > ½ ha Omkring Østrupgård, Trente Mølle, Jordløse Kirke, udsigtstårnet ved Tyveknap i Svanninge Bakker og Diernæs Kirke Kirkebeskyttelsesområder Omkring Jordløse Kirke, Håstrup Kirke og Diernæs Kirke Områder hvor skovrejsning er uønsket Et bredt bælte centralt i den nordlige halvdel, langs den planlagte vej jf. tidligere, Jordløse Bakker, Svanninge Bakker samt flere steder langs den SV-lige grænse. Skovrejsningsområde Den vestlige del af Ellebjerg skov samt området SV for Munkebjerg Skov Fremtidig byvækstområde Omkring Jordløse. Boliger vest for og erhverv øst for. Overskrider kirkebeskyttelsesområde og fredede områder >½ ha ved Jordløse Kirke Landskabskvalitetsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af området NV for Jordløse De karakteristika, som er beskrevet som nøglekarakterer, fremstår tydeligt i stort set hele karakterområdet. Det bakkede terræn, beliggenheden af gårdene og husmandsstederne samt de dyrkede landbrugsflader, afspejler tydeligt samspillet mellem natur- og kulturgrundlaget. Variationen i afgrødevalg afspejler de varierende jordbundsforhold og understreger dermed den tydelige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlaget. På baggrund af disse forhold vurderes området som karakteristisk. 6

Svanninge Bakker Karaktersvagt Området NV for Jordløse Området NV for Jordløse fremstår med en mere åben afgrænsning og større skala end i resten af karakterområdet. Desuden er der vid udsigt til de lavere liggende karakterområder. Dette skyldes at de rumskabende elementer ikke, som i resten af karakterområdet, udgøres af terrænet og skovområderne. Terrænet er ikke bakket men let bølget og jævnt faldende og der er ingen skovområder i denne del af karakterområdet. På baggrund af disse forhold vurderes område som karaktersvagt. Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder Trebjerg Trebjerg fremstår pga. de vide udsigter over karakterområdet og alle landskabselementerne, nabokarakterområderne, Helnæs Bugten, Lillebælt, øerne mellem Faaborg og Als samt i klart vejr udsigt til Als og Jylland, som et udsigtspunkt med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Svanninge Bakker og Jordløse Bakker Svanninge Bakker og Jordløse Bakker fremstår som områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Randmorænelandskabets terrænformer er meget tydelige pga. friholdelsen af skov og pga. naturpleje vha. afgræsning med kreaturer og får. Dette er desuden grundlaget for opretholdelse af enge og overdrevsarealer hvor særlig flora og fauna findes. Derudover er der vide udsigter over terrænformer og karakterområdet fra disse områder. Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Kulturmiljøer med visuelle oplevelsesmuligheder Østrupgård Østrupgård fremstår med sine bygninger, som alle er i bindingsværk med undtagelse af hovedhusets centrale del, i sin oprindelige struktur og med høj oprindelighed. Hovedgården bærer præg af løbene vedligeholdelse, dog ses det at murværket trænger til vedligeholdelse og bevoksning slører hovedbygningen en smule. Samlet set fremtræder Østrupgård som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder. Holstenshus Holstenshus fremstår med sin karakteristiske hovedbygning og driftsbygninger, som er i god vedligeholdelsesmæssig stand, samt de mange alléer (lind og kastanje) og stengærder langs vejene som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder. Driftsbygningerne, som er bygget i røde mursten, er meget detaljerige i både murværk og udsmykninger. Udsmykningen består bl.a. af monogrammer i metal. Ejerlavet til Holstenshus er ikke blevet bebygget gennem tiden, som derfor står stort set intakt. Vurdering af tilstand God Størstedelen af karakterområdet Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse vurderes som middel. Denne vurdering er foretaget på baggrund af at antallet af skove er blevet væsentligt forøget, der er kommet en del bebyggelse til området siden udskiftningen, mange gårde har omlagt deres landbrug til husdyrbrug, mange hegn og diger er blevet sløjfet, skalaen er blevet en smule større og de mange blok- og kamudskiftningsmønstre blevet udvisket. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende landskabselementer er overordnet set god. Bebyggelsen er vedligeholdt, de levende hegn og bevoksede diger klippede og ensartede og mange skovbryn er klippede og plejede. Dog domineres de yngre skovområder af manglende vedligeholdelse, som ses af den udbredte kratbevoksning samt den manglende udbredelse af stisystemer. Vedligeholdelsen af terrænformerne er god, på trods af at jordbunden mange steder udgøres af grus og sand. Dog er terrænformerne i en stor del af området skjult af den udbredte skovbevoksning. Landskabskarakteren fremstår generelt uforstyrret. På baggrund af disse betragtninger vurderes den samlede tilstand som god. Middel Langs den NØ grænse ved Vester Hæsinge og Gammel Stenderup I området langs den NØ grænse ved Vester Hæsinge og Gammel Stenderup er der opstået nye skovområder og arealanvendelsen præges af plantagedrift. Arealanvendelsen er dermed ændret og landskabets oprindelse sløret. Samtidig præges skovområderne af manglende vedligeholdelse og udpræget kratbevoksning. Nogle af de store gårdes nyere tilbygninger fremstår meget tydeligt i landskabet, idet disse ikke er afskærmet af beplantninger. På baggrund af disse betragtninger vurderes den samlede tilstand som middel. Middel Svanninge Bakker Intaktheden af Svanninge Bakker er god, idet dette område udgøres af et terrænmæssigt særligt karakteristisk randmorænelandskab, som står intakt. Vedligeholdelsen af dette område vurderes som dårlig. Ny skov er kommet til siden udskiftningen og sammen med sommerhusområdet, som er omkranset af bevoksning, slører disse elementer de karakteristiske terrænformer og forringer dermed oplevelsen af Svanninge Bakker. Den anlagte golfbane virker som et forstyrrende element i Svanninge Bakker idet bevoksningen i denne er markant anderledes en i resten af områ- 7

Svanninge Bakker det. Ligesom Jordløse Bakker er Svanninge Bakker præget af flora og fauna som knytter sig til overdrevsarealer. Hvorledes golfbanens brug af sprøjtemidler påvirker den omkringliggende flora og fauna er usikker. På baggrund af disse betragtninger vurderes den samlede tilstand i Svanninge Bakker som middel. skov og gennemførelse af naturpleje i disse områder tillægge områderne en vis oplevelsesmæssig værdi f.eks. som Jordløse Bakker og Svanninge Bakker. Middel Det NV hjørne af karakterområdet Afgrænsningen i det NV hjørne af karakterområdet er mere åben end i resten af karakterområder, hvilket betinger vide udsigter over nabokarakterområderne NV for De Fynske Alper. Denne udsigt forstyrres af et større antal vindmøller, som findes i disse naboområder over mod Haarby, og som skaber stor visuel uro. På baggrund af dette vurderes tilstanden i NV hjørne af karakterområdet som middel. Sårbarhedsvurdering Pga. at landskabskarakteren bl.a. udgøres af et karakteristisk bakket terræn, store sammenhængende skovområder, en tæt velplejet hegnsstruktur og fremstår uforstyrret, er karakteren sårbar over for opførelsen af større tekniske anlæg, som vil virke forstyrrende, skovrejsning som vil sløre terrænformerne og sløjfning eller manglende vedligeholdelse af hegnsstrukturen, som vil ændre skalaen eller hegnenes markante fremtræden, som skyldes vedligeholdelsesgraden. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Udvidelsesmuligheden for den eksisterende campingplads nord for Søholm Camping, vurderes til ikke at have indflydelse på landskabskarakteren, da det drejer sig om et lille område, som afskærmes af skov. Den planlagte fremtidige vej langs den NV grænse vest for Jordløse vurderes til at have en indflydelse på landskabskarakteren i dette område, i og med at dette er et område som har vide udsigter. Vejen bliver sandsynligvis et visuelt uroligt og støjende element. Det planlagte potentielle vådområde, jf. VMP II, omkring Hammerdam i Svanninge Bakker vurderes til at styrke landskabskarakteren i dette område, idet det kommer til at ligge i forbindelse med et område som i forvejen er under naturpleje. Skovrejsningsområderne i den vestlige del af Ellebjerg skov samt området SV for Munkebjerg Skov vil ikke have indflydelse på landskabskarakteren, idet denne i forvejen er præget af mange skovområder. Dog vil en friholdelse af Registreringspunkt: Nr. 1. UTM 32 U E 0579704, N 6114098 Besigtelsesdato: 12.10.2005 Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: SGJ/BMT 8

Tårup Bakkelandskab Vurdering af karakterstyrke lemløse Ølsted Heden Voldtofte Akkerup kårup Strærup Hårby Trunderup Sallinge Sarup Lyndelse Hillerslev Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Hågerup Faldsled Tornehøj Diernæs Horne Land Bjerne Egsmarken Katterød 0 2,5 5 kilometer Dyreborg Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 9

Tårup Bakkelandskab Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder øse Ølsted Heden Voldtofte Akkerup Van p Strærup Hårby Trunderup Sallinge Sarup Lyndelse Hillerslev Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Hågerup Faldsled Tornehøj Diernæs Horne Land Bjerne Egsmarken Katterød 0 2,5 5 kilometer Dyreborg S Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 10

Tårup Bakkelandskab Vurdering af tilstand mløse Ølsted Hede Voldtofte Akkerup Va up Strærup Hårby Trunderup Sallinge Sarup Lyndelse Hillerslev Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Hågerup Faldsled Tornehøj Diernæs Horne Land Bjerne Egsmarken Katterød 0 2,5 kilometer 5 Dyreborg S God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 11

Tårup Bakkelandskab Vurdering af sårbarhed emløse Voldtofte Ølsted Hede Akkerup kårup Strærup Hårby Trunderup Sallinge Sarup Lyndelse Hillerslev Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Hågerup Faldsled Tornehøj Diernæs Horne Land Bjerne Egsmarken Katterød 0 2,5 5 kilometer Dyreborg Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD.86.1023 12