Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.



Relaterede dokumenter
Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Skulderøvelser Træningsprogram

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation.

Genoptræning efter graviditiet

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart.

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation

Øvelsesprogram til skulderopererede - Opstramning af ledkapslen

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

FYS. efter operation i lænderyggen

VIDEO 2 TANTRACURE. Afspændingsteknikken

Operation for diskusprolaps i lænden

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

LASAL - Løsningen på lejring

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

Diskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Stabiliserende operation i nakken

Skulderledsskred (Skulderluksation).

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Orientering om spilerdug. Eksempler på brug af spilerdug

Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Brehms Spilerdug ApS Tlf.:

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

TRÆNING MED X-CARE BOLD

Øvelsesprogram til rygopererede

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol

Muskelspændinger i underlivet

Træning til patienter med nyt hofteled

Til patienter og pårørende. Skulderøvelser. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Aktivt frem for passivt!

Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt

Opvarmning og stretching Fita Coaches Manual Bearbejdet og oversat til dansk af Ib Gilberg

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

INDRE KRAFT. Personlig udvikling med karate, qigong og meditation

behandling foregå ambulant på hospitalet,

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det måneder gamle barn Sundhedstjenesten

Aarhus Universitetshospital. Vejledning til patienter med stiv halskrave

Vejledning til patienter med stiv halskrave.

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation.

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Øvelsesprogram til knæ-opererede

OVERSKUD TIL OMSORG ENKEL OG EFFEKTIV LEJRING AF SENGELIGGENDE

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion)

OVERSKUD TIL OMSORG ENKEL OG EFFEKTIV LEJRING AF SENGELIGGENDE

Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation:

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG

U T K N. Stole gymnastik

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Påklædning Bluse på og af i seng

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled

Endometriose og mave-tarmproblemer

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen

VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN GODE RÅD

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Håndledsbrud - opererede patienter Med gipsbandage

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

Mål til jakke Omkreds af hals

Arbejdsmiljø og Computermus

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap)

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

5 tips til. at blive en lettere løber. anna bogdanova

Grundlæggende styrketræning

Transkript:

DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage Touch/berøring Varme pakninger Massage Massage dækker over en rolig strygning af huden, som om man smører creme ind på kroppen. Der skal hele tiden være kontakt mellem kroppen og hænderne. Massagen kan gives så ofte som muligt, hænderne skal helst være varme, varighed ca. 15-30 minutter. Giveren skal være opmærksom og til stede. Touch/berøring Ved touch/berøring holdes hænderne i ro på et eller andet valgt sted på kroppen. Udføres i ca. 20.25 minutter dagligt. Kan gives enten på det smertende sted eller et andet passende sted på kroppen. Giveren skal være meget opmærksom og til stede. Varmepakninger Varmepakninger kan lægges på smertende områder eller et andet sted på kroppen, valgt i samarbejde med patienten. Varmepakningerne kan ligge så længe patienten har lyst til at have dem. Varmepakningerne lægges i plasticpose og pakkes i håndklæder. Vær opmærksom på at benytte et ekstra håndklæde hvis huden er ømfindtlig. Mål med massage og touch/berøring at patienten er mindre smerteforpint at patienten er mer afslappet at patienten er mindre angst at patienten er mindre anspændt at patienten føler mere selvværd at patienten får mere energi at patienten åbner op i kroppen så patienten kan give udtryk for sine tanker og følelser at patienten får mindre uro i kroppen

at patienten får bedre blodcirkulation at patienten styrker sin krop så denne bedre kan rumme den fysiske og psykiske smerte Mål med varmepakninger at forlænge og optimere virkningen af massage og touch/berøring For at patienten bliver mere kropsbevidst stiller fysioterapeuten spørgsmål til hvordan de enkelte kropsdele mærkes. Dette svarer til, at der gives en form for afspænding i forskellig detailjeringsgrad. Dette er en for patienten lang proces, da accepten af den ændrede krop er svær. Massage og touch/berøring gør at patienten oplever kropsbevidsthed og derigennem kan få kropsoplevelser. Massage og touch/berøring gør at patienten falder til ro og slapper af. Gennem en bevidst koncentration hos patienten om behandlingen får patienten langsomt flyttet fokus fra hoved til kroppen. (eksempelvis udtrykker nogle patienter: Jeg kommer til at hænge sammen. Varmen strømmer ned i kroppen ). Ved at et andet menneske er til rådighed, tilstede for patienten og viser sin interesse etableres en kontakt der kan skabe tryghed og ro hos patienten. Opnår patienten positive kropsoplevelser skaber dette mulighed for øget glæde, energi og associationer til gode oplevelser. Opnår patienten negative kropsoplevelser skaber dette mulighed for at patienten får sat ord på og hjælp til at bearbejde dem. Den generelle lejring (billede 1-6): Den optimale hvilestilling hvor alle led ligger i normal stilling. Ledkapsel og ledbånd er mindst muligt strammede. I hvilestilling er musklerne mest muligt afslappede og ledhulen er størst.

Når lejringen er udført spørges patienten efter en kort periode om der er opnået en god hvilestilling. Den specifikke lejring (billede 7-12): Når den generelle lejring ikke er sufficient kompenseres for de individuelle problemer gennem en specifik lejring. Det være problematikker omkring smerter, dyspnoe og ødemer. I den specifikke lejring sættes der fokus på patientens symptom og lindringen af symptomerne bliver det dominerende. Når lejringen er udført spørges patienten efter en kort periode om der er opnået en god hvilestilling. Billede 1 Puden placeres under hovedet så nakken og halsen er i normalstilling.

Puden skal ligge helt ind til nakkens krumning og IKKE ned under skuldrene. Ryst puden og tag fat i hjørnerne så den tykke del af puden placeres under hovedet og op langs halsen. Billede 2 Vedrørende hovedpuden se tekst billede 1. Puden under benene sammenføjes og placeres midt i knæhaserne. Puden i knæhaserne aflaster ryggen på den mest hensigtsmæssige måde, idet lænd og korsben kommer til at hvile helt mod madrassen. Billede 3 Vedrørende hovedpuden se billede 1. Skulderen trækkes frem så patienten ikke hviler direkte herpå. Puden mellem benene placeres diagonalt så den understøtter benet i hele pudens længde. Øverste bens knæ og fodled skal hvile på puden, hælen skal være fri eller hvile let mod madrassen. Billede 4 Vedrørende hovedpude og pude mellem benene se billede 1 og 3. Puden i ryggen foldes indad og kiles ind mod ryggen, men så patienten føler støtte uden at være presset af puden. Puden foran kan placeres for at give støtte til armen og tryghed. Billede 5 og 6

Ved siddende stilling vigtigt at sædepartiet er helt tilbage hvor madrassen knækker. I øvrigt gælder de samme understøttende principper for hoved og knæhase som tidligere beskrevet. Billede 7 Benyttes til patienter med respirations problemer. Den nederste pude gøres flad ned mod lænden og placeres helt ned til halebenet. Den miderste pude gøres flad nedadtil og får fylde opadtil og puden placeres halvt nede på nederste pude. Den øverste pude foldes og trækkes frem så den understøtter nakke og hals. Lejringen medfører at der afspændes i thorax og bugvæggen så respirationen lettes. Billede 8 Samme principper som ved billede 7 vist som lejring i sideleje. Det øverste ben lejres lidt bagud, så øverste lårmuskel udspændes sammen med bugvæggen. Udspændingen giver en bevidstgørelse af mellemgulvet og derved lettes respirationen. Billede 9

Lejringen på billede 7 er udbygget med understøttelse af armene. Når puderne placeres er det vigtigt at understøttelsen er plan med underarmen i hvilestilling, dvs. skuldrene må ikke være løftede. Lejringen kan også benyttes ved ødematøse overekstremiteter. Billede 10 De tre puder under ryggen placeret som ved billede 7. Behagelig hvilestilling ved respirationsproblemer. Giver en følelse af at være mere fri af sengen. Kan lettere veksle mellem siddende på sengekant og halvt liggende. Billede 11 Skumgummi aflastningsrørene benyttes især ved ødematøse, paretiske eller tungt liggende ekstremiteter. Aflastningsrørene benyttes ikke konstant, men som en variationsmulighed i lejringen.