ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne er blevet forringet voldsomt i de seneste år. Specielt må der forventes negative resultater for de fleste bedrifter i 2009. Foreløbige resultater viser følgende udvikling: Res. efter finansiering Ændring i forhold til året før ---------- 1000 kr ---------- Kvægbrug, 160 årskøer, 100 ha -1280-1000 Sohold, 600 årssøer, 150 ha - 611 +1000 Integreret svineproduktion, 480 årssøer, 260 ha -1013 + 600 Slagtesvineproduktion, 10.000 sl.sv. prod, 200 ha - 606 + 200 Ovenstående resultater er tal fra et lille antal opgjorte regnskaber og skal således tages med betydeligt forbehold, men der er desværre ikke tvivl om, at det er den tendens, vi må forvente for 2009. Vi må således for 2009 forvente et betydeligt negativt resultat for en meget stor del af landbrugsbedrifterne. Selv om det umiddelbart ser ud til, at økonomien som følge af bl.a. et meget lavt renteniveau generelt kan forventes bedre for 2010, vil det opnåede resultat for 2009 sætte sig kraftige spor i den kommende tid. Et negativt resultat vil alt andet lige kræve likviditet, og da den finansielle verden samtidig er hårdt ramt af bl.a. faldende priser på fast ejendom m.v. og dermed begrænset i deres evne og vilje til at udlåne penge, kan der mange steder forventes problemer med at skaffe den nødvendige likviditet. Bankverdenen har dog generelt været indstillet på at stille nødvendig likviditet til rådighed, såfremt der med rimelige forventninger til prisudviklingen kan forventes økonomisk balance. For at få et evt. likviditetsbehov stillet til rådighed, skal man dog være indstillet på, at kreditgiverne i højere grad end tidligere stiller krav til låntager. - Produktionseffektiviteten skal være i orden (på et højt niveau!) - Krav om at visse produktionsmål skal opnås - Krav om handlingsplan for hvordan mål opnås - Overblik over forventet økonomisk udvikling (budget med opfølgning)
Man skal således være indstillet på, at långiverne vil udvise større interesse for den økonomiske udvikling på de enkelte bedrifter end tidligere. Her kan en god dialog med långiver være af stor værdi. Og det er vigtigt, at være på forkant med udviklingen. Sørg for på forhånd at have aftale om det nødvendige likviditetsbehov, - her i første omgang hen over sommeren, hvor der normalt vil være det største træk på driftskreditten. Optimering af bedriften Med de aktuelle økonomiske betingelser for landbruget vil der mere end tidligere være behov for, at produktionen på den enkelte bedrift optimeres bedst muligt. For at vide, hvor der evt. skal sættes ind for at øge indtjeningen, er det nødvendigt at have viden om den nuværende produktion. Man skal have viden om de produktionstekniske tal. Produktionstekniske tal fås fra bl.a. diverse produktionsopgørelser, men der kan også hentes mange værdifulde oplysninger ud af årsrapporterne, som nu for mange er ved at blive afsluttet. Brug årsrapporten, -det er i årsrapporten, at du kan se den økonomiske virkning af handlingerne i årets løb. Det er årsrapporten, der giver det endelige billede af den samlede bedrifts økonomi. Analyser fra tidligere år viser, at forskelle i driftsresultat (resultat efter finansiering) i væsentligste grad skal findes i forskelle i opnået DB. 75 % af forskelle i driftsresultat eller i visse tilfælde væsentlig mere kan henføres til forskelle i opnået DB. Der er ikke noget der tyder på, at dette forhold har ændret sig. For 2009 er der dog noget, der tyder på, at der også vil være meget stor spredning i de finansielle omkostninger. Det skyldes bl.a., at mange bedrifter har store tab på finansielle poster i form af swaps og lån i fremmed valuta. Afslutning Skal en landbrugsbedrift overleve på sigt, bør der med det aktuelt lave renteniveau skabes økonomisk balance i 2010. Kan der i 2010 ikke skabes økonomisk balance, vil der være betydelig risiko for, at der i de kommende år ikke kan opnås økonomisk balance, medmindre bedriftens indtjeningsevne forbedres. Vi må forvente, at renteniveauet vil stige, og selv om vi formentlig også kan forvente generelle stigninger på vore produkter, kan vi ikke være sikre på, at disse stigninger kan opveje omkostningerne ved et stigende renteniveau. For at være rustet til fremtiden: - Få overblik over din økonomiske situation og hvordan den kan forventes at udvikle sig på sigt. - Sæt fokus på DB og udvælg evt. indsatsområder med mål og handlingsplaner - Lav en plan (strategi) for tilpasning af de finansielle forhold (-vi må forvente rentestigninger inden for nogle år) - Oprethold en god dialog med kreditgiver Årsrapporten vil være et godt udgangspunkt til belysning af ovenstående og som grundlag for vurdering af, hvor der kan sættes ind for at forbedre bedriftens indtjening.
Priserne på fast ejendom er i det seneste år faldet betydeligt, hvilket har medført, at lånemulighederne er blevet reduceret kraftigt. Der er ikke tegn på, at der kan forventes værdistigninger på fast ejendom inden for en overskuelig fremtid, hvorfor danske landmænd for at kunne overleve må indstille sig på, landbrugsbedriften som minimum skal give et afkast svarende til privat udtræk incl. skattebetaling, Man kan ikke forvente fremover at kunne leve af konjunkturgevinster. Er produktionen OK / kan det gøres bedre? Som andet steds nævnt kan der være voldsomme forskelle på opnået DB fra bedrifter med samme produktion. For at kunne ændre og dermed forbedre produktionsøkonomien skal man nødvendigvis have kendskab til den nuværende produktion for at kunne udvælge, hvor der skal sættes ind for at forbedre indtjeningen. Hertil findes forskellige redskaber: Produktionskontrol: - Kvæg: Kvægnøglen - Svin: Produktionsrapport / effektivitetskontrol Benchmarking: - DB-tjek (svin): Udvidet produktionsrapport, hvor bedriftens resultat pr enhed sammenholdes med andre enkeltbedrifter - Business-check: Kvæg, svin, planteavl: Driftsresultatet fra årsrapporten deles ud på aktuelle driftsgrene og beregnes pr enhed, som herefter sammenholdes med resultater fra andre enkeltbedrifter. Business-check er som udgangspunkt forbeholdt bedrifter af en vis størrelse, men resultaterne herfra kan udmærket anvendes til sammenligning på andre bedrifter - Årsrapporten: Der kan her foretages en mere eller mindre detaljeret fordeling af DB og kapacitetsomkostninger på de aktuelle driftsgrene, som kan sammenholdes med andre tilsvarende bedrifter. Resultaterne kan opgøres pr enhed eller totalt. Analyse af årsrapporten: - Med udgangspunkt i de oplysninger der findes i årsrapporten samt evt. få yderligere oplysninger kan der forholdsvis enkelt udarbejdes en mere detaljeret analyse af f.eks. DB med en del tekniske data. Det gælder for både kvæg, svin og planteavl. Der findes således flere muligheder for at kontrollere, om egen produktion har tilfredsstillende niveau og hvor der evt. skal sættes ind, for at øge indtjeningen. Produktionskontrol giver en særdeles god mulighed for løbende at kontrollere produktionen og evt. sammenholde produktionsresultaterne med de mål der er sat. Benchmarking giver mulighed for at sammenligne eget resultat med andres. Hvad er det, som de med de bedste resultater på bundlinien gør godt? Og hvor er det, at de er bedre en mig? Der vil være god læring i sådanne svar. Problemet med benchmarking er, at resultaterne ofte
vil være væsentlig forsinket. Der kan ofte gå 4-6 måneder efter afslutning af regnskabsåret før, der foreligger anvendelige resultater at sammenligne sig med. En analyse af årsrapporten kan give et relativt hurtigt billede af produktionsøkonomien med en del specifikationer og øvrige produktionsmæssige data. Disse data kan evt. sammenholdes med et normsæt og dermed give et hurtigt svar på niveauet for produktionsøkonomien. Der skal her opfordres til, at der gøres brug af en eller flere af ovenstående muligheder for at få mulighed for at optimere produktionsøkonomien, som vil være nødvendig, såfremt man vil overleve som landmand fremover. Rentemarkedet Den korte rente har indtil nu været faldende og er nu på det laveste niveau for f.eks. F1-lån i F1-lånenes levetid. Tabel 1. Renter for F1, F2, F3, F4 og F5 i kr. ekskl. omkostninger 2 pct. obligationer 31/3 F1, 11 1,28 1,31 F2, 12 1,74 1,84 F3, 13 2,14 2,25 F4, 14 2,49 2,56 F5, 15 2,88 2,90 2 pct. obligationer 29/3 Tabel 2. Pengemarkedsrenter CIBOR EURIBOR 31/3 29/3 31/3 29/3 1 mdr. 1,0300 1,0300 0,4000 0,3990 3 mdr. 1,3000 1,3000 0,6400 0,6350 6 mdr. 1,5700 1,5680 0,9500 0,9450 12 mdr. 1,8000 1,7920 1,2100 1,2130 Forskellen mellem kort og lang rente er fortsat stor. Kursen på 5 % 30 årig obl. er ca. 101, og kursen på 30 årig 4 % obl. er ca. 93, svarende til en ren rente på ca. 4,3 %. Det store spørgsmål er, om vi i den kommende tid vil se faldende lang rente, hvilket ikke kan udelukkes! Vi har for øjeblikket økonomisk lavkonjunktur i verdensøkonomien og i den danske økonomi, men der er visse tegn på, at bunden i økonomierne er ved at være nået. Med forbedring af de økonomiske konjunkturer vil renten på sigt stige, men det må forventes, at der vil gå nogen tid, inden renten generelt stiger, idet efterspørgselen efter kapital vil være begrænset, da der i en økonomisk lavkonjunktur vil være stor ledig produktionskapacitet, ligesom der vil gå
meget lang tid inden byggeriet igen vil komme i gang, idet der er et stort overskud af ledige boliger. Historisk set vil renten altid reagere efter den økonomiske udvikling. D.v.s. at renten først kan forventes at stige 1 2 år efter vending i den økonomiske udvikling. På nuværende tidspunkt må anbefalingen således være en stor andel af lån med kort rente, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvordan udviklingen vil være i den kommende tid. Det er dog efter vores opfattelse for tidligt på nuværende tidspunkt at omlægge til fast rente. Det er nu, man skal gøre sig nogle tanker om, hvad man vil gøre, når renten stiger (der er ikke tvivl om, at renten vil stige på et eller andet tidspunkt, -det er alene et spørgsmål om, hvornår den vil stige, og hvor meget den vil stige). Det er nu man skal lave sin strategi for sammensætningen af den fremtidige låneportefølge. Lån i fremmed valuta / valutaswaps Der er stadig en del, der har lån og valutaswap i f.eks. CHF. Som udviklingen har været, må det konstateres, at det ikke har været nogen god forretning. Spøgsmålet er så, hvad skal man gøre her og nu. Skal man se tiden an og håbe på, at CHF-kursen ikke stiger yderligere / evt. falder, eller skal man afvikle arrangementet og tage tabet her og nu. Det er svært at vurdere udviklingen. Det må dog vurderes, at der kan være betydelig risiko for, at CHF-kursen vil stige yderligere, og dermed bør man forholde sig til situationen. Hvis man tror på, at CHF-kursen fortsat vil stige vil det være mest fornuftigt, at afvikle engagementet her og nu, idet renteforskellen er meget lille. Er man usikker på udviklingen kan man tage en time-out i form af en modgående terminsforretning. Gør man dette, bør man dog have en klar strategi for, hvordan man vil forholde sig ved forskellig udvikling i CHF-kursen. Er man her stram i sin styring, kan man evt. have mulighed for en gevinst uden, at tabsrisikoen bliver særlig stor. Søg rådgivning inden du evt. gør noget! Generelt må det siges, at som situationen er nu, skal man holde sig langt væk fra lån og valutaswaps i fremmed valuta, -undtaget lån i EUR.