1. Serviceerhvervets struktur Serviceerhverv Produktion af tjenesteydelser Serviceerhvervene består af en række forskelligartede erhverv, der alle har produktionen af tjenesteydelser til fælles. Det drejer sig om handelserhvervene, hoteller og restaurationsvirksomhed, transportsektoren, telekommunikation og postvæsen, it-erhverv, finansielle tjenester, forretningsservice og andre tjenesteydende erhverv. Serviceerhvervenes struktur og vækst Serviceerhvervene har haft en vækst i beskæftigelsen på 20 pct. i perioden 1992-1999, mens antallet af beskæftigede i industrien til sammenligning er faldet med 3 pct. Den største vækst har fundet sted inden for forretningsservice, der er vokset fra 172.000 beskæftigede i 1992 til knapt 246.500 beskæftigede i 1999. Den næststørste vækst har fundet sted inden for hotel- og restaurationsvirksomhed, samt handelserhvervene, der har haft en vækst på hhv. 18 og 12 pct. Strukturen inden for de private serviceerhverv er gengivet i figur 1. Den største beskæftigelse fandtes i 1999 inden for handelserhvervene, hvor der var 450.800 beskæftigede, efterfulgt af forretningsservice med 246.500. Figur 1 Beskæftigelse og værditilvækst inden for serviceerhvervene 1999 60 Procent 50 Beskæftigede Fuldtidsansatte Værditilvækst 40 30 20 10 0 Handel Hotel og restauration Transport Forretningsservice Renovation, forlystelser Handelserhvervene stod for 54 pct. af serviceerhvervenes samlede værditilvækst i 1999, efterfulgt af forretningsservice, der genererede 26 pct. af værditilvæksten. Hvad angår værditilvæksten pr. ansat, skabtes den største værditilvækst inden for forretningsservice. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 329
2. Handelserhvervene Svagt stigende tendens i detailomsætningen siden 1997 Detailomsætningen har siden 1997 været svagt stigende. Der er dog tale om betydelige forskelle i udviklingen i de tre varegrupper, som detailhandelen kategoriseres i, idet andre forbrugsvarer (fx hårde hvidevarer) har vist den største stigning, hvorimod omsætningen af fødevarer er næsten uændret. Figur 2 Det månedlige sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningsudvikling 1990 gnsnt.=100 135 Andre forbrugsvarer Beklædning mv. Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer 130 125 120 115 110 105 100 1999 2000 2001 3. Turisme Lille fald i hotelovernatninger I 2001 var der 13,2 mio. overnatninger på hoteller o.l., hvilket er 120.000, eller 1 pct. færre end året før. Det samlede fald skyldes 3 pct. færre udenlandske overnatninger, mens antallet af danske overnatninger, som udgjorde 57 pct. af samtlige i 2001, forblev uændret. Det var især svenske og tyske overnatninger der faldt med hhv. 181.700 og 113.600. Derimod steg de britiske, norske og amerikanske overnatninger med hhv. 56.600, 50.700 og 12.800. Der var i Danmark 557 hoteller o.l. med mindst 40 gæstesenge mod 550 året før (ultimo juli 2001). De havde i alt 40.200 værelser og 103.100 senge. 25 pct. af sengekapaciteten fandtes i Hovedstadsregionen, 23 pct. på Øerne i øvrigt og de resterende 53 pct. i Jylland, hvor Nordjyllands Amt alene stod for 20 pct. Også fald i feriehusudlejningen i 2001 I 2001 var der 14,7 mio. overnatninger i feriehuse, som var udlejet gennem danske udlejningsbureauer. Det er 2 pct. mindre end året før, og 16 pct. færre end i 1992/93, hvor udlejningen nåede sit højdepunkt. Andelen af tyske overnatninger er faldet med 7 procentpoint i forhold til rekordåret 1992/93. Tyskerne er dog stadig langt den største kundegruppe med næsten 77 pct. af overnatningerne. Danskerne stod for 14 pct., svenskere, nordmænd og hollændere havde hhv. 2, 4 og 2 pct. af overnatningerne. 330 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002
Figur 3 Overnatninger, fordelt efter overnatningskategori 50 Mio. Lystbådehavne Sommerhuse gennem danske udlejningsbureauer Vandrerhjem Campingpladser Hoteller o.l. 40 30 20 10 0 1991 1992 1993 1994 19951996 1997 1998 1999 2000 2001 Danskerne oftere på campingferie I 2001 var der i alt 10,9 mio. overnatninger på campingpladser, svarende til en stigning på 1 pct. i forhold til 2000. Danske overnatninger steg med 250.000 eller 3 pct., hvorimod de udenlandske faldt med 106.000 eller 3 pct. Ultimo juli 2001 var der 439 campingpladser med mindst 75 campingenheder (en enhed = plads til tre personer) mod 435 i 2000. I alt var der i 2001 90.000 campingenheder. I 2001 lå 68 pct. af campingenhederne i Jylland, 20 pct. på Sjælland, 3 pct. på Bornholm og 10 pct. på Fyn. Nordjyllands Amt stod alene for 18 pct. af den samlede campingkapacitet. Figur 4 Overnatninger, fordelt efter nationaliteter 2001 Danskere Udlændinge i alt Tyskere Svenskere Nordmænd Hollændere Øvrige Europa Andre 0 510 1520 25Mio. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 331
Lystbådehavne I 2001 havde de 305 danske havne 52.600 faste lystbådepladser. I juni - august 2001 var der 1,5 mio. personovernatninger. I 2001 stod danskere for 49 pct. af overnatningerne, tyskere for 34 pct. og svenskere for 10 pct. De øvrige overnatninger blev især foretaget af hollændere og nordmænd. Vandrerhjem Ultimo juli 2001 var der 103 vandrerhjem med tilsammen 11.300 sengepladser. Der var 1,1 mio. overnatninger på danske vandrerhjem i 2001. Det er 19.600 eller 2 pct. færre end i 2000. Danskere stod for 62 pct. af overnatningerne i 2001. Danskernes ferie- og forretningsrejser 2,7 mio. voksne danskere, svarende til 62 pct. af voksenbefolkningen, foretog en eller flere ferierejser med mindst 4 overnatninger i 2001. Rejseintensiteten var størst for unge, idet 70 pct. af de 15-24-årige havde været på ferierejse i 2001. 2,0 mio. var på ferierejse i udlandet i 2001 og 1,1 mio. var på ferierejse i Danmark. Udlandsrejseintensiteten var størst for de 15-24 årige, nemlig 59 pct., mens rejseintensiteten for rejser i Danmark var højest for de 25-44-årige med 32 pct. i 2001. Voksne danskere foretog i alt 4,7 mio. ferierejser med mindst fire overnatninger i 2001. Heraf gik to tredjedele af rejserne til udlandet. Figur 5 Danskere, der foretog ferierejser i 2001, fordelt efter alder og destination 80 Procent Kun i Danmark Kun i udland 60 Både Danmark og udland I alt 40 20 0 15-24 år 25-44 år 45-64 år 65-74 år +75 år I alt 332 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002
4. Informationssamfundet It-erhvervene Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene og deres beskæftigelse, og dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes, den offentlige sektors og familiernes anvendelse af it og elektronisk handel. It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles i it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, i alt 35 enkeltbrancher. It-serviceerhverv har haft en eksplosiv vækst It-erhvervene i Danmark havde i 1999 96.250 fuldtidsansatte. Heraf udgjorde engroshandel og konsulentydelser hver 29 pct., mens industri og telekommunikation havde hhv. 22 pct. og 20 pct. af de fuldtidsansatte inden for it-erhvervene. It-industrien har haft et nogenlunde konstant antal fuldtidsansatte i perioden 1992-1999, hvorimod it-serviceerhvervene hører til blandt de hurtigst voksende erhverv i Danmark med en samlet vækstrate på 57 pct. i samme periode. Til sammenligning er de samlede, private byerhverv vokset med 16 pct. i perioden 1992-1999. Figur 6 Fuldtidsansatte i it-erhvervene 175 Indeks 1992=100 150 It-serviceerhverv 125 It-erhverv i alt It- industri 100 75 1992 1993 1994 19951996 1997 1998 1999 It-konsulentvirksomhedernes omsætning It-konsulentvirksomhederne omsatte i 2000 for næsten 37 mia. kr. Udvikling og salg af software udgør den største andel af omsætningen med 41 pct. Alene udvikling og salg af kundespecifikt software udgør 32 pct. af omsætningen. Drift af kunders it-systemer inklusiv databehandling er den næststørste gruppe og udgør 13 pct. Spørgeskemaet for 2000 er revideret i forhold til tidligere år. Det er derfor ikke muligt at foretage sammenligninger med tidligere års resultater. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 333
Figur 7 Computerbranchernes omsætning 2000 fordelt efter ydelser Rådgivning vedr. it-behov/-anskaffelse Udvikling og salg af standardsoftware Udvikling og salg af kundespecifik software Anden konsulentvirksomhed Drift af kunders it-systemer/databehandling Databasevirksomhed System- og programvedligeholdelse Vedligeholdelse og reparation af hardware Netværksydelser og telekommunikation It-uddannelse Leasing/udlejning af computere mv. Videresalg af software Videresalg af hardware Andre varer/ tjenesteydelser 0 5 10 1520 2530 35Pct. Virksomhedernes it-anvendelse Ni ud af ti virksomheder med mindst fem ansatte havde adgang til internettet ved udgangen af 2001, og seks ud af ti virksomheder havde egen hjemmeside. Næsten halvdelen havde højhastighedsforbindelse til internettet (fx fast bredbånd eller ADSL). Hvad angår elektronisk handel, havde mere end hver tredie virksomhed afgivet ordrer via internettet og en ud af fem havde modtaget ordrer. Figur 8 Virksomhedernes brug af it 2001 100 Procent af alle virksomheder 80 60 40 20 0 IT Egen hjemmeside Internetadgang Højhastighedsforbindelse til internettet Afgivet ordrer via internet (hjemmeside) Anm 1. Baseret på besvarelser fra 3.327 virksomheder med mindst 5 ansatte. 2001 refererer til udgangen af året. Anm 2. Højhastighedsforbindelse til internettet omfatter: Fast bredbånd, ADSL o.l. eller trådløs forbindelse. Modtaget ordrer via internettet (hjemmeside) 334 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002
Virksomhedernes adgang til internettet Fire ud af 10 virksomheder med internetadgang anvendte ISDN som adgangsvej og tre ud af 10 brugte ADSL o.l. Omtrent hver fjerde virksomhed anvendte traditionelt, analogt modem, og ca. 15 pct. havde en fast bredbåndsforbindelse til internettet. Kun omkring 2 pct. benyttede sig af trådløs adgang til internettet. Figur 9 Virksomhedernes adgangsveje til internettet, fordelt efter antal ansatte. 2001 60 Procent af virksomheder med internetsalg 50 40 30 20 10 0 Traditionelt analogt modem ISDN ADSL o.l. Fast bredbåndsforbindelse (mindst 2 mb/sek.) Alle 5-19 20-99 100+ Trådløs forbindelse Anm. Totalerne overstiger 100 pct., da nogle virksomheder anvender flere adgangsveje. Analogt modem: Traditionel telefonlinie, hastighed op til 56 kbit/s. ADSL o.l.: Modem-teknologier baseret på de traditionelle telefonlinier, hastigheder på op til 2 Mbit/s. Fast bredbånds-forbindelse: Fx kabelmodem, faste kredsløb, fiber-teknologi, kapacitet på mindst 2Mb/sek. Trådløs forbindelse: Fixed Wireless Access (FWA), radiokæder, mobile kommunikationsnet m.m. Ved Mb/sek forstås det maksimale antal millioner bits, der kan modtages pr. sekund. De mindre virksomheder brugte i højere grad ISDN og traditionelt modem som adgangsvej i modsætning til de større virksomheder, hvor fast bredbåndsforbindelse og ADSL var mere udbredt. Over halvdelen af virksomhederne med mindst 100 ansatte havde en fast bredbåndsforbindelse til internettet. Ca. 45 pct. af virksomhederne havde mindst én højhastighedsforbindelse, forstået som alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem samt ISDN. Integration af internetsalg med virksomhedens it-systemer Hver tredie virksomhed med internetsalg havde integreret salget med mindst ét af virksomhedens it-systemer. Ved integration forstås, at ordremodtagelsen via hjemmesiden er forbundet automatisk med ét eller flere it-systemer. Hver fjerde virksomhed med internetsalg havde integration med systemer, der effektuerer ordren (dvs. levering, produktion m.m.). Dernæst kommer fakturering med 14 pct. og genbestilling af varer hos leverandører med 6 pct. En del af virksomhederne - 11 pct. - havde integration med andre it-systemer, fx bookingsystemer, mailsystem m.m. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 335
Figur 10 Integration af internetsalg med virksomhedens it-systemer 2001 30 Procent af virksomheder med internetsalg 25 20 15 10 5 0 Effektuering af ordren (levering, produktion m.m.) Fakturering Andre it-systemer Genbestilling af varer hos leverandører Kommunernes brug af internet Så godt som alle kommuner havde en hjemmeside ved udgangen af 2001. Der er dog forskel på hvilke dele af den kommunale organisation, der er repræsenteret med særskilt e-postadresse på hjemmesiden: Tre ud af fire kommuner havde særskilte e-postadresser på forvaltningerne lagt ud på hjemmesiden. De kommunale institutioner var repræsenteret på hjemmesiden hos to ud af tre kommuner. I ca. seks ud af ti kommuner var kommunalbestyrelsens e-postadresser ud på hjemmesiden, og fire ud af ti kommuner havde lagt e-postadresser ud på flertallet af de administrative medarbejdere. En femtedel af kommunerne, 21 pct., havde alle fire grupper repræsenteret. Figur 11 Kommunernes e-postadresser på hjemmesiden - hvilke grupper er repræsenteret? 2001 Forvaltningerne Kommunale institutioner Medlemmer af kommunalbestyrelse Administrative medarbejdere 0 10 20 30 40 5 0 60 70 80 90 100 Pct. af kommuner Anm. For Kommunale institutioner og Administrative medarbejdere gælder, at det er et flertal af disse i den enkelte kommune. 336 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002
5. Familiernes anvendelse af pc og internet Pc og internet vinder frem hos de danske familier Flere og flere danske familier har adgang til pc og internet i hjemmet. I 2002 havde 59 pct. adgang til internet i hjemmet, hvor det i 1997 kun var 8 pct. I 1997 havde 47 pct. af familierne pc i hjemmet, og i 2001 var andelen steget til 72 pct. De fleste familier har en mobiltelefon Ligesom stadig flere får pc og internet får også stadig flere familier mobiltelefon. Hele 84 pct. af de danske familier har mobiltelefon. Figur 12 Familiernes adgang til it-goder Procent 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1990 1991 1992 1993 1994 19951996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Anm. Pr. 1. januar Pc Mobiltelefon Internet Tre ud af fire har adgang til nettet Ser man på den enkeltes adgang til internettet havde 75 pct. af befolkningen adgang til internet enten fra hjem, arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. 42 pct. af befolkningen var koblet på internettet mindst én gang om ugen, og 22 pct. var koblet på internettet dagligt i 1. kvartal 2002. Børnefamilierne er på nettet Adgang til pc og internet er mest udbredt blandt par med børn, hvor 90 pct. havde adgang til pc og 76 pct. havde adgang til internettet i 1. kvartal 2002. Til sammenligning havde kun 50 pct. af de enlige uden børn adgang til pc, og 35 pct. af dem havde adgang til internettet. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 337
Figur 13 Adgang til pc og internet i hjemmet 1. kvartal 2002 100 Procent 80 60 40 Adgang til pc Adgang til internet 20 0 Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Øvrige I alt Mænd de flittigste brugere 28 pct. af alle mænd var i 1. kvartal 2002 koblet dagligt på internettet i hjemmet og halvdelen (49 pct.) var på internettet mindst én gang om ugen. Til sammenligning var kun 15 pct. af alle kvinder dagligt og 35 pct. mindst én gang om ugen koblet på internettet. En tredjedel af de studerende er dagligt på nettet Ligesom køn har også beskæftigelse betydning for, hvor ofte internettet anvendes. 32 pct. af de studerende var koblet på internettet dagligt i 1. kvartal 2002 og over halvdelen mindst én gang om ugen. Også blandt funktionærer og selvstændige var en høj andel koblet på internettet dagligt eller ugentligt. Kun 10 pct. af gruppen uden for erhverv var koblet på internettet dagligt og 22 pct. mindst én gang om ugen. Figur 14 Hyppighed i anvendelse af internet i hjemmet 1. kvartal 2002 35 Procent 30 25 20 15 10 5 Studerende Arbejdere Funktionærer Selvstændige Uden for erhverv 0 Hver dag Mindst én gang pr. uge Mindre end én gang pr. uge Aldrig 338 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002
Tabel 327 It-brancherne i Danmark 1999 Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Lønsum mio. kr. Private byerhverv i alt 233 593 1 106 741 1 787 000 305 800 IT-erhverv i alt 14 132 96 241 171 930 33 798 Industri 874 21 087 24 340 5 955 Engroshandel 2 618 27 478 84 690 10 210 Telekommunikation 184 19 306 26 220 6 133 Konsulentydelser 10 456 28 370 36 680 11 500 Tabel 328 It-branchernes omsætning 2000 Brancher Konsulentvirksomhed vedr. hardware Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og edb-udstyr Anden virksomhed i forbindelse med databehandling I alt Omsætning i alt 981 29 584 3 201 753 408 1 952 36 879 pct. Produkter I alt 100 100 100 100 100 100 100 Rådgivning vedr. it-behov/- anskaffelse 12 5 2 2 2 2 5 Udvikling og salg af standardsoftware 2 11 2 1 1 2 9 Udvikling og salg af kundespecifik software 7 32 22 10 1 63 32 Anden konsulentvirksomhed 8 12 3 4 2 3 11 Drift af kunders it-systemer/ databehandling 9 10 54 8 1 8 13 Databasevirksomhed 0 1 4 40 0 4 2 System-og programvedligeholdelse 6 6 2 2 4 4 6 Vedligeholdelse og reparation af hardware 2 1 0 2 60 0 1 Netværksydelser og telekommunikation 1 4 3 21 1 6 4 It-uddannelse 1 3 1 0 0 1 2 Leasing/udlejning af computere mv. 1 0 0 1 0 0 0 Videresalg af software 6 7 2 1 2 2 6 Videresalg af hardware 42 6 1 4 11 1 6 Andre varer og tjenesteydelser 3 2 4 4 15 4 3 mio. kr. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 339
Tabel 329 Virksomhedernes brug af it 2001 Internetadgang Egen hjemmeside Intranet 2 Alle virksomheder 1 89 62 24 Brancher Industri 92 68 19 Bygge- og anlæg 84 41 7 Handel, hotel og restauration mv. 90 67 29 Transport, post og telekommunikation 83 40 14 Forretningsservice mv. 94 79 43 Fuldtidsansatte 5-9 fuldtidsansatte 85 52 18 10-19 fuldtidsansatte 89 64 20 20-49 fuldtidsansatte 98 75 30 50-99 fuldtidsansatte 99 79 43 100 fuldtidsansatte + 99 89 67 1 Baseret på besvarelser fra 3.327 virksomheder med mindst 5 ansatte. 2 Ved intranet forstås hjemmesider, der kun er tilgængelige internt i den enkelte virksomhed. pct. Tabel 330 Virksomhedernes brug af internet (udvalgte områder) 2001 Information fra/til offentlige myndigheder Rekruttering af personale Afgivelse af ordrer via hjemmesider Modtagelse af ordrer via egen hjemmeside pct. af virksomheder med internet-adgang Alle virksomheder 1 53 24 40 23 Brancher Industri 54 20 29 17 Bygge- og anlæg 41 9 19 14 Handel, hotel og restauration mv. 48 23 44 31 Transport, post og telekommunikation 47 18 24 16 Forretningsservice mv. 73 48 60 25 Fuldtidsansatte 5-9 fuldtidsansatte 46 17 34 20 10-19 fuldtidsansatte 50 21 38 24 20-49 fuldtidsansatte 63 30 46 27 50-99 fuldtidsansatte 67 44 54 24 100 fuldtidsansatte + 75 60 69 29 1 Baseret på besvarelser fra 3.165 virksomheder med internetadgang samt mindst 5 ansatte. Tabel 331 Virksomhedernes salg via internet 2001 Andel virksomheder med internetsalg 2 Internetsalgets andel af branchernes samlede omsætning Alle virksomheder 1 7 0,9 Brancher Industri 6 0,4 Engroshandel 7 1,6 Detailhandel, hotel og restauration mv. 12 0,7 Forretningsservice mv. 9 0,7 Øvrige brancher 4 0,8 Anm. Forskellene på brancheniveau er forbundet med en del statistisk usikkerhed. 1 Baseret på besvarelser fra 3.327 virksomheder med mindst 5 ansatte. 2 Min. 1 pct. af virksomhedens omsætning. pct. 340 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002
Tabel 332 Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder 2000 2001 2002 2000 2001 2002 tusinde Antal husstande 2 269 2 302 2 318 100 100 100 Heraf med: Ejerbolig 1 427 1 413 1 334 63 61 58 Sommerhus 240 240 208 11 10 9 Tørretumbler 909 978 989 40 42 43 Vaskemaskine 1 753 1 753 1 748 76 76 75 Opvaskemaskine 1 114 1 113 1 284 49 48 55 Mikrobølgeovn 1 177 1 285 1 350 52 56 58 Videobåndoptager 1 765 1 897 1 896 78 82 82 Videokamera 461 517 498 20 22 21 Cd-afspiller 1 904 2 050 2 126 84 89 92 Dvd-afspiller 148 216 492 7 9 21 Mobiltelefon 1 534 1 680 1 956 68 73 84 Telefonsvarer 1 073 1 073 1 073 42 47 46 Fax 336 303 304 15 13 13 Pc 1 539 1 539 1 679 65 67 72 Cd-rom 1 202 1 368 1 426 53 59 62 Dvd-drev 300 477 588 13 21 25 Internet 1 052 1 107 1 375 46 48 59 Heraf opkoblet via: Alm. modem 811 779 745 36 34 32 ISDN 185 214 237 8 9 10 Fast forbindelse (ADSL) 57 65 128 3 3 6 Andet (herunder kabel)... 48 266... 2 11 Anm. Resultaterne er baseret på telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Der er efterfølgende sket en opregning af resultaterne til antal familier i hele landet, bestående af en eller flere personer i alderen 16-74 år, som bor i samme bolig og er i familie med hinanden (herunder også samlevende par), idet der dog højst kan være et ægtepar (samlevende par) i familien. Resultaterne er behæftet med en usikkerhed på op til +/- 2,5 pct. pct. Tabel 333 Familiernes forventninger vedr. køb af pc og internetadgang 1. kvartal 2002 Har pc Har internetadgang Planer om at købe pc Ingen planer om at anskaffe pc Enlige uden børn Antal 396 236 280 490 41 902 270 294 Pct. 50 35 5 34 Par uden børn Antal 476 277 402 181 8 770 151 871 Pct. 70 59 1 22 Enlige med børn Antal 117 191 80 981 3 747 13 302 Pct. 84 58 3 10 Par med børn Antal 580 476 491 151 8 486 27 129 Pct. 90 76 1 4 Øvrige Antal 26 005 21 888 0 5 314 Pct. 73 61 0 15 I alt Antal 1 596 185 1 276 691 62 905 467 910 Pct. 70 56 3 20 Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 341
Tabel 334 Ingeniørbranchernes omsætning 2000 Brancher Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeriog anlægsarbejder Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik Opstilling og levering af færdige fabriksanlæg Geologiske undersøgelser og prospektering Anden teknisk rådgivning I alt Omsætning i alt 9 274 4 856 4 011 184 2 590 20 915 pct. Produkter i alt 100 100 100 100 100 100 Projekteringsydelser 60 63 2 2 13 43 Projektledelse i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 7 4 5 0 2 6 Planlægning og analyse i relation til investeringer (byplanlægning, transport, miljø, energi mv.) 8 1 1 0 3 4 Ydelser i forbindelse med driftsvedligehold., forvaltning mv. af bygninger og anlæg 3 2 4 0 11 4 Informatikydelser 2 2 0 1 6 2 Andre rådgivende ingeniørydelser 12 8 1 68 44 14 Integrerede ydelser i relation til turn-key projekter 2 2 69 0 2 15 Andre ydelser uden for rådgivende ingeniørvirksomhed (management, arkitektrådgivning, landmåling, kortfremstilling mv.) 3 2 0 2 10 3 Anden omsætning 3 16 18 27 9 9 mio. kr. 342 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002
Tabel 335 Værdiindeks for detailomsætning 1999 2000 2001 1990=100 Detailhandel med fødevarer mv. Supermarkeder, kolonialhandel mv. Kolonialhandel 143 149 158 Discounthandel 164 177 197 Kolonialhandel i øvrigt 120 117 116 Døgnkiosker 97 9698 Supermarkeder 113 113 115 Specialforretninger med fødevarer Frugt- og grøntforretninger 69 73 71 Slagter- og viktualieforretninger 98 98 100 Fisk- og vildtforretninger 78 87 89 Bagerforretninger og brødudsalg 94 92 95 Chokolade- og konfektureforretninger 110 9693 Vinforretninger 171 136131 Tobaks- og vinforretninger 95 101 102 Osteforretninger 87 78 83 Andre specialforretninger med fødevarer 105 115 121 Varehuse og stormagasiner 146152 157 Varehuse 156.... Stormagasiner 93.... Apoteker, parfumerier og materialister mv. Apoteker 157 170 181 Parfumerier 126133 146 Materialister 146154 165 Detailhandel med beklædning, fodtøj mv. Handel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 88 91 92 Dametøjsforretninger 122 123 126 Herretøjsforretninger 121 118 115 Herre- og dametøjsforretninger 162 165 166 Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger 129 139 150 Skotøjsforretninger 124 119 115 Lædervareforretninger 146152 152 Detailhandel i øvrigt Detailhandel med boligudstyr mv. Møbelforretninger 163 168 171 Tæppeforretninger 108 110 97 Boligtekstilforretninger 199 162 162 Handel kun med køkkenudstyr, glas og porcelæn 123 138 137 Handel med husholdningsmaskiner og -apparater 128 125 132 Radio- og tv-forretninger 118 119 113 Pladeforretninger 163 159 155 Isenkramforretninger 122 126127 Byggemarkeder 177 188 196 Farve- og tapetforretninger 103 105 105 Detailhandel fra øvrige specialforr. mv. Bog- og papirhandlere 127 129 128 Urmagerforretninger 126124 119 Urmager- og guldsmedeforretninger 146 163 160 Guldsmede- og juvelerforretninger 130 127 128 Specialoptikere 160 163 172 Fotoforretninger 140 149 144 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 123 123 130 Sportsforretninger 168 163 159 Legetøjsforretninger 147 143 143 Cykel- og knallertforretninger 111 110 109 Blomsterforretninger 124 133 139 Detailhandel fra postordreforretninger 77 70 62 Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 343
Tabel 336 Ferierejser 2001 Ferierejser 4 overnatninger + 1-3 overnat- Danmark Udlandet ninger Rejser i alt 1 594 000 3 102 000 3 536 000 Overnatninger pr. rejse 7,57 10,25 2,26 Transportmiddel pct. Fly 1 50 5 Bil 81 33 65 Bus 3 12 8 Tog 11 2 19 Skib 2 2 1 Båd 1 0.. Cykel 1 0.. Andet 0 0 2 Indkvarteringsform Hotel 8 57 Feriecenter 5 2 23 Camping 19 10 9 Vandrerhjem 2 2.. Lejet hus 24 9 6 Eget hus 15 3 12 Båd 1 1.. Familie/venner 24 15 44 Andet 2 1 5 Destinationer Danmark 100 81 Norge 6 1 Storbritannien 3 2 Sverige 8 7 Tyskland 6 5 Frankrig 12.. Spanien 12.. Grækenland 8.. Europa i øvrigt 30 3 Andre lande 15.. 344 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002
Tabel 337 Forretningsrejser 2001 Forretningsrejser Danmark Udlandet Rejser 1 055 000 1 190 000 Overnatninger pr. rejse 2,44 4,18 Transportmiddel pct. Fly 6 69 Bil 62 22 Bus 5 4 Tog 27 2 Skib 0 3 Båd.... Cykel.... Andet.... Destinationer Danmark 100 Norge 7 Storbritannien 15 Sverige 20 Tyskland 19 Frankrig.. Spanien.. Grækenland.. Europa i øvrigt 31 Andre lande 8 Tabel 338 Danskernes rejseintensitet 2000 1 2001 1 tusinde Befolkning 15 år + 4 350 4 357 pct. Pct. med ferierejse 1 ferierejse 33 33 2 ferierejser 17 18 3 ferierejser 6 8 4 ferierejser 5 ferierejser og mere 2 1 3 1 I alt med ferierejse 60 62 Ingen ferierejse 40 38 tusinde Antal personer med ferierejse 2 606 2 711 Antal ferierejser 4 416 4 700 rejser Rejser pr. rejsende 1,69 1,73 Rejser pr. person 1,02 1,08 1 Opgjort som gennensnit af 3 undersøgelser (oktober, januar og april). Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 345
Tabel 339 Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne 2001 Hoteller o.l. Hotelsenge Hotelværelser Campingpladser Campingenheder Vandrerhjem Vandrerhjemssenge Lystbådehavne Bådepladser Hele landet 557 103 063 40 181 439 89 714 104 11 370 305 52 555 Københavns Kommune 62 14 713 7 881 1 450 2 778 6 2 689 Frederiksberg kommune 4 1 421 548 - - - - - - Københavns Amt 26 4 963 2 571 5 1 255 2 286 10 4 392 Frederiksborg Amt 22 2 439 1 182 21 4 000 5 717 19 4 719 Roskilde Amt 11 1 853 636 7 1 655 2 232 10 2 178 Vestsjællands Amt 16 1 576 799 25 3 761 10 832 20 3 008 Storstrøms Amt 34 7 818 2 252 30 6 296 9 766 46 4 954 Bornholms Amt 44 7 023 2 344 16 2 420 6 791 18 927 Fyns Amt 45 7 002 3 065 49 9 161 11 1 092 49 8 294 Sønderjyllands Amt 34 4 814 1 642 48 11 016 10 971 23 3 750 Ribe Amt 34 5 217 1 750 33 6 536 7 770 5 408 Vejle Amt 31 4 674 2 356 27 4 900 6 634 11 3 306 Ringkøbing Amt 26 4 746 1 618 32 5 708 7 534 14 1 653 Århus Amt 52 10 029 3 826 51 11 003 11 1 168 28 5 627 Viborg Amt 21 4 053 1 272 27 5 109 4 425 15 1 602 Nordjyllands Amt 95 20 722 6 439 67 16 444 12 1 374 31 5 048 Anm. Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Tabel 340 Overnatninger fordelt efter overnatningskategori 2001 Hoteller o.l. Campingpladser Vandrerhjem Lystbådehavne Sommerhuse I alt tusinde personnætter Hele landet 13 181 10 942 1 074 1 506 14 699 41 402 Københavns Kommune 3 060-1 162 21-3 243 Frederiksberg kommune 196 - - - - 196 Københavns Amt 700 222 37 42 0 1 001 Frederiksborg Amt 363 561 72 92 351 1 439 Roskilde Amt 159 208 31 15 23 436 Vestsjællands Amt 201 405 58 80 323 1 067 Storstrøms Amt 1 033 682 60 187 728 2 690 Bornholms Amt 577 281 53 57 640 1 608 Fyns Amt 807 1 142 108 395 746 3 198 Sønderjyllands Amt 517 1 526 79 147 1 197 3 466 Ribe Amt 672 996 77 4 3 261 5 010 Vejle Amt 691 630 57 54 275 1 707 Ringkøbing Amt 469 603 32 17 3 211 4 332 Århus Amt 1 103 1 324 100 200 1 054 3 781 Viborg Amt 415 606 33 25 742 1 821 Nordjyllands Amt 2 217 1 755 115 170 2 145 6 402 Nationalitet: Danmark 7 223 7 563 663 745 2 082 18 275 Sverige 1 368 329 120 151 345 2 313 Norge 1 116 233 69 38 601 2 057 Tyskland 990 2 160 70 506 11 277 15 003 Storbritannien 512 29 16 6... 563 Holland 235 412 17 51 259 975 Øvrige Europa 852 199 78 7 135 1 271 USA 335 3 10 1... 348 Andre lande 549 15 32 1... 597 Anm. Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Sommerhuse, der udlejes gennem danske udlejningsbureauer. 1 Tallet for Københavns Kommune er er inkluderet i Københavns Amt. 346 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002