september 2012 Arbejde / Aktivitet: Differentiering/ Variationer: Supplerende akt.: Afslutning:

Relaterede dokumenter
T-1.24; Spil læg 3 til.

M-3.41-t; Bjørne, vægt og forskel.

Matematik med LEGO WeDo klasse. Lærervejledning Symmetri og drejning. Formål: Aktivitet

Årsplan for Merkur i matematik børnehaveklasse), 2016/17

Linjespillet. Figurer. Format6. Nr. 18. Kopiark til elevbog side 16

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Geometri. Georg Mohr-Konkurrencen

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

En dialogisk undervisningsmodel

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed

Faglige mål: Formålet med aktiviteten er at iagttage og gennemskue mønsterrækker samt beskrive geometriske figurer.

Hop videre med. Udforskning af opgaverne for 6. og 7. klassetrin i Danmark. 1 a) Tegn alle de mulige symmetriakser på vejskiltene.

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Flashcard Aktivitäten und Spiele:

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Problembehandling. Progression

GEOMETRI I PLAN OG RUM

Matematisk jul - Naturligvis!

Vinderseminar Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1. Diskret matematik.

Brøk Laboratorium. Varenummer

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årsplan for 2. kl. matematik

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Geometri i plan og rum

Jubii LV 1A Jubii/ et screeningskapitel

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Matematisk argumentation

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Fraktaler. Vejledning. Et snefnug

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Nordisk Matematikkonkurrence. samt Danmarks Matematiklærerforening. Skoleåret Opgaver ved semifinalen

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Flashcard og TPR aktiviteter:

Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling

Tegn fra prik til prik 1 ELEVBOG 2A SIDE 1

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

bruge en formel-samling

Matematisk opmærksomhed

Årsplan for 0. klasse matematik Herborg Friskole

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt B. Forberedende voksenundervisning. 1. januar juni Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver

Spil banko. Spil lotto. Række 3. Række 1. Antal rigtige: Række 4. Række 2. skrives tallene på lottokuponen og antallet af rigtige noteres.

matematik grundbog basis preben bernitt

Årsplan i matematik for 1. klasse

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl.

Tegning. Arbejds- og isometrisk tegning Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion Perspektivtegning. 1 Tegn arbejdstegninger

Jørgen Ole Knudsen, Mette Sand Kristensen og Hanne Roed. Matematik KASSEN. Talforståelse

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Matematik i indskolingen - de mindste børn

International matematikkonkurrence

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Geogebra Begynder Ku rsus

Lille Georgs julekalender december

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde

Du skal lære: at tegne forskellige former. tæt på eller langt væk. Find runde og kantede former. Tegn. Sørensen

Andre måder at lære matematik på!

Lille Georgs julekalender december

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer

Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version

Af jord er vi kommet

Matematik på Åbent VUC

GrundlÄggende variabelsammenhänge

Billede af trendbord med stokkene. Afstanden mellem stokkene på den lange led er 90 cm - på tværs 45 cm. Så ydermålene må være nær 100 x 50 cm.

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører:

Beerpongliga.dk præsenterer

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Sjov med pizza-stykker

Fingerslagskast og baggerslagskast

Collegetable.dk præsenterer. College Table rød

Linjer. Figurer. Format 4. Nr. 14. Navn: Klasse: Dato: Kopiark til elevbog side 17

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Pædagogisk vejledning til. Materialesæt. Pro-Bot. VIA Center for Undervisningsmidler

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted Eva Rønn UCC

Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan. Syv

2.1 Euklidisk konstruktion af nogle regulære polygoner

International matematikkonkurrence

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt

Årsplan for matematik i 2. klasse

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

Transkript:

G-2.57; Byg ens figurer. Faglige mål: Lektionsmål: Arbejdsform: Materialer: Ord, udtryk og symboler: Figurkendskab. Beliggenhed. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik. * Kender figurerne rektangel, kvadrat, ligesidet trekant, rhombe og cirkel. * Ved at ordet side betyder kant. * Kan lægge simple 2D puslespil. * Forstår og anvender simple ord og udtryk, der beskriver tings placering i omgivelser og på billeder. * Fortager kvalificerede gæt og efterprøver deres sandhedsværdi med støtte af konkrete materialer. * Foretager simple ræsonnementer. * Forstår betydningen af og anvender fagsprog samt dagligdags ord og udtryk, der er vigtige i relation til arbejdet med geometriske figurer. Individuel. 2 cm klodser, Geometriske mønsterblokke. G-2.57; Bilag 1 G-2.57; Arbejdsark 1 G-2.57; Arbejdsark 2 G-2.57; Bilag 2 G-2.57; Bilag 3 højre, venstre, side, ligesidet trekant, rhombe, flade, kant, bygge, flytte, ens, forskellige, mellem, midt i mellem, ovenover, nedenunder, forrest, bagerst, foran, bagved, trekant, kvadrat, rektangel, femkant, sekskant, cirkel. Startaktivitet: Læreren viser klassen bilag 1 på en OHP. Læreren fordeler også nogle geometriske mønsterblokke på kateteret. Læreren giver nu nogle forskellige instrukser, som eleverne udfører på skift. Læreren siger f.eks.: Læg en ligesidet trekant til højre for det hvide kvadrat. Læg en rhombe ovenover den sorte cirkel. Læg en rhombe til venstre for den grå femkant. Læg en ligesidet trekant mellem to kvadrater. Læg en ligesidet trekant til højre for den grå trekant. Læg en rhombe nedenunder den hvide femkant. Læg en rhombe til venstre for den grå cirkel. Læg en ligesidet trekant ovenover den sorte femkant. Læg en ligesidet trekant til venstre for det sorte rektangel. Læg en rhombe mellem to hvide figurer. Læreren anvender altid et af følgende ord eller udtryk i sine instrukser: Til højre, til venstre, ovenover, nedenunder og mellem.

Arbejde / Aktivitet: Differentiering/ Variationer: Supplerende akt.: Afslutning: Løbende evaluering: Når klassen har placeret ti mønsterblokke på transparenten, fjernes de igen, og aktiviteten gentages med nye instrukser. Eleverne anvender arbejdsark 1 og ti 2 cm klodser i samme farve. Eleven bygger først de to figurer, der er vist i opgave 1, ved at lægge klodserne ved siden af hinanden med tapperne opad og uden at samle dem. Figurerne lægges på bordet, så de vender på den samme måde, som på arbejdsarket. Eleven flytter nu én klods på figuren, der er ligger til højre på bordet, således at den bliver identisk med figuren, der er ligger til venstre. Eleven angiver sin løsning på arbejdsarket ved først at tegne et kryds i den klods, han flytter, og derefter tegne klodsen på det sted, han flytter den hen til. Eleven løser de resterende opgaver på samme måde. Eleverne anvender arbejdsark 2, hvor figurerne til højre er spejlede eller drejede. Eleverne arbejder sammen i grupper med fire elever i hver gruppe. Hver elev i gruppen har et kort af karton med en figur. De fire elever i gruppen har fire forskellige figurer. Kortene findes på bilag 2. De fire elever i hver gruppe danner nu efter lærerens instrukser en række, hvor de står bagved hinanden. Læreren siger f.eks.: Figuren med flest hjørner skal være bagest. Læreren siger instruksen langsomt og tydeligt. Vinder, er den gruppe, der først danner den rigtige række, og som samtidig står stille og tier stille. På bilag 3 finder læreren instruktioner til legen. * Kan placerer figurerne korrekt på transparenten, når der i lærerens instrukser indgår udtrykkene til højre og til venstre? * Genkender figurerne ligesidet trekant og rhombe? * Finder ud af hvilken klods, der skal flyttes, og hvor den skal flyttes hen ved at prøve sig frem? * Kan uden at bygge figurerne vise og fortælle hvilken klods, der skal flyttes, og hvor den skal flyttes hen? * Ved, at kanten og siden på en 2D figur er det samme?

G-2.57; Arbejdsark 1A 1 2 3 4 5

G-2.57; Arbejdsark 1B 6 7 8 9 10

G-2.57; Arbejdsark 1C 11 12 13 14 15

G-2.57; Arbejdsark 1D 16 17 18 19 20

G-2.57; Arbejdsark 2A 1 2 3 4 5

G-2.57; Arbejdsark 2B 6 7 8 9 10

G-2.57; Arbejdsark 2C 11 12 13 14 15

G-2.57; Arbejdsark 2D 16 17 18 19 20

G-2.57; Bilag 1

G-2.57; Bilag 2A

G-2.57; Bilag 2B

G-2.57; Bilag 2C

G-2.57; Bilag 2D

G-2.57; Bilag 3. Instrukser til læreren: Figuren med flest kanter skal være forrest. Figuren med færrest hjørner skal være forrest. Figuren med den største flade skal være bagest. Figuren med færrest sider skal være bagest. Figuren med den mindste flade skal være forrest. Figuren med flest sider skal være nummer to i rækken. Figuren med færrest hjørner skal være nummer tre i rækken. Figuren med flest sider skal være den næstsidste i rækken. Figuren med den største flade skal være den næstsidste i rækken. Figuren med den største flade skal være lige foran sekskanten Figuren med flest kanter skal være lige bagved trekanten Figuren med den mindste flade skal være lige foran kvadratet Figuren med færrest sider skal være lige bagved femkanten Figuren med den mindste flade skal være lige bagved trekanten Figuren med flest hjørner skal være lige foran trekanten Figuren med færrest sider skal være lige bagved kvadratet Figuren med den største flade skal være lige bagved femkanten Figuren med den største flade skal være midt i mellem trekanten og sekskanten Figuren med flest kanter skal være midt i mellem trekanten og kvadratet Figuren med den mindste flade skal være midt i mellem kvadratet og sekskanten Figuren med færrest sider skal være midt i mellem kvadratet og femkanten Figuren med den mindste flade skal være midt i mellem trekanten og sekskanten Figuren med flest hjørner skal være midt i mellem trekanten og femkanten Figuren med færrest sider skal være midt i mellem kvadratet og femkanten Figuren med næst flest sider skal være midt i mellem kvadratet og trekanten