Møde den 4. juni hos Ejvind Grønbæk, Tvis



Relaterede dokumenter
Møde den 16. september 2015 hos Johnny Faurskov, Lemvig

Møde den 02. december 2015 hos Knud Pedersen, Ørnhøj

Beslutningsreferat for kredsbestyrelsesmøde Kreds 2, onsdag d. 13. august kl På Ruskær flugtskydebane, Ruskærvej 21 A 7441 Bording.

Referat af møde med koordinatorer den 04. marts 2014 i Aulum Fritidscenter

Møde den 24. november 2014 hos Linda Nielsen, Viborg

Kredsbestyrelsesmøde den 04. september 2014 hos Flemming Overgaard, Ikast-Brande

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Referat af Generalforsamling 20. februar 2016.

Kredsudvalg Syds medlemmer og klubledere i Sydkredsen

Roskilde OK s Klubhus, Nordpilen, Bjældevej 20, 4000 Roskilde Mødedato/tid: Mandag d. 19. januar 2015, kl. 17:30 21:30

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Referat af pløjeudvalgsmøde afholdt d på Landbo Limfjord i Skive

Referat af møde den 21. november 2016 på Ruskær Skydecenter

Foreningen Tyrings Ager

Kredsbestyrelsesmøde den 29. august 2013 i Holstebro

Referat af møde den 05. december 2017 hos Lars Pultz Knudsen, Struer

Kredsbestyrelsesmøde den 27. maj i Jægerlunden, Rettrup Kærvej 28, Skive

PACT Bestyrelsesmøde Den Kl. 18:00-20:00 Godkendt referat

Fredag den 27. september 2013 kl med efterfølgende frokost

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

Referat fra medlemsmøde den 25. september 2007

Referat fra HSU møde den 24. maj 2012

Ove Jørgensen formand for Hjulby Mose Jagtselskab Søren Knudsen Nyborg Strandjagtforening

Referat nr. 3. Møde i Arnborg Bestyrelsen den 26. April 2016

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Formanden har ordet. I ønskes glædelig jul samt et godt nytår og ser frem til et godt samarbejde i 2016 til gavn for foreningen.

Referat af Vallensbæk Rulleskøjteklub bestyrelsesmøde 24/

Bestyrelsesmøde d. 22/

Referat af bestyrelsesmøde 17. Marts 2015 kl

Referat fra årsmøde 17. maj 2010

Referat af Bestyrelsesmøde tirsdag den 9. februar 2016

Referat af møde den 30. marts 2016 på Skjern Flugtskydningsbane

Emne: Møde nr Dato: Sted: Susanne Wærling SW

ROKLUBBEN ÆGIR - AALBORG - STIFTET DEN 8. JUNI 1942 Søsportsvej Aalborg - Tlf Medlem af DFrR under DIF

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården

Sletten Bådeklub. Referat fra bestyrelsesmøde den 11. november 2015 kl

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

DAGSORDEN. Boesgaard, Finn, Morfar, Jøren, Hedemann. Fraværende: Møde start: 10,45. Mødet slut: 13,51

Emne: Møde nr Dato:

Referat fra Dressur-udvalgsmøde Herlev, 18. november 2010 (udsendt 24. nov. 2010)

Ledelsens beretning for 2015.

REFERAT - KREDSUDVALGSMØDE APRIL 2012

Sted: Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Referat af bestyrelsesmøde d. 16 maj 2010

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE/UDVIDET d. 10 AUG 2015.

KREDSBESTYRELSESMØDE MANDAG DEN 28. MAJ 2018 KL , RINGKØBINGVEJ 3C, HOLSTEBRO.

Bestyrelsesmøde i Langgarverne torsdag den 12. september 2013 kl (Klublokalet på Byskolen)

Referat fra DMJU s generalforsamling 2. april 2016 i Bramdrupdam.

REFERAT - KREDSUDVALGSMØDE OKTOBER 2012

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Referat fra generalforsamling i Midt- og Vestjylland Politis Sprogforening 2014.

Bestyrelsesmøde i Dansk Bürstnerklub

Referat af møde i IMADAs fagråd Tirsdag d. 6. maj kl. 16:15 i Vektorrummet

Social- og Handicapcentret

Referat af møde med pladsformændene og RL 8. januar 2015

Referat af den ordinære generalforsamling den 30. april 2013

Referat af møde med koordinatorer den 24. februar 2016 i Aulum Fritidscenter

Bestyrelsesmøde lørdag d. 22. februar kl

REFERAT - KREDSUDVALGSMØDE august 2009

REFERAT HB 03. Lørdag 7. februar 2015 Frederiksberghallerne Kl

2. Tilstede: Annette, Kenneth, Ole, Charlotte og Susanne. Ove logger på senere.

Ændringsforslag til vedtægterne

Referat generalforsamling i Grundejerforeningen Fursundparken lørdag d. 7. maj 2016 kl i Åsted Forsamlingshus Åstedet.

Bestyrelsesmøder

Referat af bestyrelsesmøde i Vallensbæk Sejlklub

Referat fra Dressur-udvalgsmøde Herlev, 20. april 2008

SAMS Aarhus Bestyrelsesmøde D

Mødested: HalHuset. 1 Ingen fremmødte Åbent formøde 2 Ok Godkendelse dagsorden 3 Ok Godkendelse referat fra

Vindinge Skole Dagsorden til skolebestyrelsesmøde.

Bestyrelsesmøde torsdag den kl 19 i Klubhuset.

Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september VerdensKulturCentret

Dagsorden 03/12-15: 1:Godkendelse af dagsorden. -Godkendt. 1.A: Valg af ordstyrer. - Jan Brix. 1.B: Valg af referent. - Bettina Lauritsen

Referat fra ordinær generalforsamling i. Eurasier Klub Danmark

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Skolebestyrelsmøde Østervangsskolen Emne. Formål & ønsket resultat. Referat (tekst) Aktion Deadline Ansvar el. Lukket Skolebestyrelsesmøde.

Referat fra bestyrelsesmøde Birkeparken

Eurasier Klub Danmark

Indkaldelse til Avlsrådsmøde d. 6 December 2015 Mødetid Kl Sted: Fjeldsted Kro Fyn. Deltagere : ML JGF SK AAJ PG LPB afbud fra MT

Referat Riffel-Sektions Møde

Dagsorden: 1. Godkendelse af referat Husk referat til elevrådsrepræsentanterne! Referat godkendt.

Dagsorden. Møde Nr. 26 Mødetype Ordinært møde Dato Tidspunkt. 12. februar 2016 kl

8. Husudvalget. Hytten Udskiftning af køleskab, vandvarmer i baderum, septiktank? samarbejde med initiativgruppen

Arrangementer for Brøndum, Hvidbjerg og Rettrup. vinterhalvåret 2015/2016

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl , hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere.

Beslutningsreferat af: Referat nr. 4. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d kl

Grundejerforeningen Fyrrelunden. Referat af generalforsamlingen den 20. maj 2007

Referat af repræsentantskabsmøde i Lejerbo, Struer og Lemvig, den 23. august 2011.

Der er jævnligt kedelige episoder med fulde SAND folk. Nogen gange er tøjet eller taskerne med SANDlogo på blevet taget fra folk.

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl

Elektronisk post. Gå ind på vores hjemmeside: skovholm.dk

Referat bestyrelsesmøde i DURS 11. sep. 2014

RANDERS HÅNDBOLDDOMMERKLUB. Formandens beretning på generalforsamlingen den 21. februar 2011.

1. Godkendelse af referat mm. Referat fra mødet 12. december 2011 gennemgås og godkendes. Referatet sendes til Lise og lægges på hjemmesiden.

Referat af generalforsamling på Borups Højskole, København, den 7. november 1998.

Pt. er der et underskud på knap kr. hos foreningen, underskud på knap kr. hos ejendommen.

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April Indhold:

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Referat fra bestyrelsesmøde i AVALAK København

Transkript:

Møde den 4. juni hos Ejvind Grønbæk, Tvis Deltagere: Knud Pedersen, Lars Jensen, Jan B. Rasmussen, Flemming Overgaard, Ejvind Grønbæk, Lars Pultz Knudsen, Arne Thomsen, Johnny Faurskov, Hans Jørn Dahl & Linda Nielsen 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt uden kommentarer. 2. Underskrift af referat fra bestyrelsesmøder Referaterne fra møderne den 23. februar med koordinatorerne og mødet hos Lars Pultz den 16. april blev underskrevet uden kommentarer. Alle mødereferater inkl. mødet fra kredsårsmødet i Dejbjerg er nu opdaterede og lagt på hjemmesiden. 3. Indkommen post Er sat på som særskilte punkter 7 og 8. Ellers ikke andet. 4. Beretning fra HB Det næste hovedbestyrelsesmøde finder sted den 19. og 20. juni. De sidste ansættelser er nu på plads. Max Steinar er ansat som redaktionssekretær, og der er fundet en ny regnskabschef, som afløser Henriette Vestergaard, som fratræder den 1. september. Det er en mand, men navnet er ikke offentliggjort endnu. Ole Noe stopper på Kalø, og han har fået ansættelse ved Naturstyrelsen, men der er endnu ikke fundet en afløser for ham. Der er ansat en del nye medarbejdere, hvilket i øjeblikket giver trange pladsvilkår i de lejede lokaler i Mørke. Byggeriet kører nu, og det første spadestik skal tages mandag den 8. juni. Der har i foråret været 3 vådeskudsulykker, men Jægerforbundet har gået proaktiv ud i pressen og reageret på dem alle. Jægerforbundet ser gerne, at der oprettes et våbenråd, som kan gå ind og rådgive politikerne, inden der lovgives f.eks. som i tilfældet med knivloven. En jagtforretning, som havde ulovlige knive i forretningen, er blevet dømt en klækkelig bøde i den forbindelse. De har selv kørt sagen, og man er nu nervøse for, at afgørelsen kan danne præcedens for andre sager. 5. Kredsens økonomi v/jan B. Rasmussen Jan opfordrede til, at man fremadrettede henstillede til mere samkørsel til repræsentantskabsmøderne, da kørselsomkostningerne i den forbindelse er meget høje, når så mange kører enkeltvis. Nogle havde efterfølgende ringet til ham og klaget over, at der går lang tid, inden man får pengene, men proceduren er, at Jan indsender afregningerne til Jægerforbundet, og at pengene bliver udbetalt ved næstfølgende almindelige lønkørsel. Jens Lambæk havde haft ringet til ham angående forespørgsel på, om forbundet giver kørerpenge i forbindelse med et møde med Niels Kanstrup, hvor vildtplejerådgiverne har deltaget for at dygtiggøre sig. 6. Landsskuet Knud havde på forhånd udsendt listen over tovholdere fra 2014 til bestyrelsen på mail. Listen blev gennemgået- og den eneste ændring fra sidste år er, at John Pedersen, schweisshunde erstattes af Henrik Hedegaard.

Calle Mikkelsen deltager med bueskydning, Sigvald Gravesen kommer som hjælper, Benny Green som ansvarlig for hunde, Knud taler med Jytte Pårup, som har tilkendegivet, at hun måske kommer. Der er ikke sået nye vildtagre i år, men dem fra sidste års bliver slået. Knud Overgaard deltager med markvildt og agerhøns. Linda kontakter Johan Thorsø angående deltagelse med knive, Jan har været i kontakt med nyjægerkoordinatoren, han vil gerne deltage. Vi tager predatorerne med igen. Jan taler med Knud Erik Jensen, som kan organisere de udstoppede dyr. Der bestilles også flis i lighed med sidste år. Der har været forslag fremme om, at vi tager ulven med som tema, men det blev forkastet, da ingen mener sig i stand til specifikt at vide nok om dette emne til at have det som tema. De, der står på standen, repræsenterer Jægerforbundets holdning, som officielt er, at ulven er totalfredet, men at der er lavet en forvaltningsplan, som gør, at problemulve kan bortskydes i specielle tilfælde, men at det kræver tilladelse fra Naturstyrelsen. Diskussioner med publikum om emnet vil naturligvis forekomme. Lerduebanen er med igen, men spørgsmålet er, om den kan være der i forhold til teltet, hvor hundene og deres ejere holder til. Med hensyn til grilning af smagsprøver skaffer Knud kød. Vi vil forsøge med flere forskellige typer kød til grill, såsom køller og klump, som skæres ud i skiver, grilles og skæres ud i små tern som smagsprøver. Der skal anvendes mindre marinade og olie, således at kødet i højere grad beholder dets naturlige smag. Formålet med at grille og uddele smagsprøver er at komme i dialog med publikum omkring forskellige former for anvendelse af kødet og ikke bare at dele smagsprøver ud for smagsprøvernes skyld. Vi må gerne sælge Jægerforbundets handelsvarer på Landsskuet. Jan bestiller en handelspakke med diverse ting. Jan bestiller ligeledes et sæt udstillingsmaterialer med plakater, brochurer, roll-ups etc. hos Jægerforbundet. Da påklædningen er et tilbagevendende tema ved vores udstillinger, vil Lars J. undersøge hos Jægerforbundet, om det kan lade sig gøre at få en aftale med en leverandør, så man kunne få en mere ensartet politik på området og få mere ensartet påklædning til messedeltagerne. Knud aftaler med Birthe Dahl, som har lovet at sørge for forplejningen igen i år, hvad der skal købes ind. Lars P., Ejvind, Hans Jørgen, Knud og Jan deltager i opstilling af standen onsdag aften den 1. juli. Alle blev opfordret til at sende mail ud i deres lokalområde og efterlyse eventuelle deltagere til at stå på standen på Landskuet. Man kan henvende sig til Jan eller Knud. 7. Gennemgang af mødet den 20. maj vedr. Hjemmesiden v/lars Pultz Lars P. og Flemming som substitut for Knud havde deltaget i et møde i Vejle den 20. maj for kredsformænd og web-mastere. Der var forud for bestyrelsesmødet sendt et referat fra dette møde ud til kredsbestyrelsen, hvori det fremgik, at der var enighed om, at kredsenes hjemmesider skal oprettes som en del af Jægerforbundets nye hjemmeside. Lars havde undersøgt, at der er 31 sider, som skal flyttes med over, men at al overflytning foretages manuelt, da der ikke findes nogen konverteringsmuligheder. Det blev vedtaget, at man kun gemmer referater for 2 år på hjemmesiden, dette gælder

både for kredsens og Jægerrådene i kommunerne. Lars vil sende orientering ud, inden de gamle referater slettes. Generelt vil man gerne have reklamer på forsiden af hjemmesiden, men der var bred enighed fra kredsens side, at deres hjemmesider ikke skulle indeholder annoncer. Såfremt man står med mobiltelefon ude i et terræn, hvor der er dårlig dækning, kan det være vanskeligt at downloade oplysninger, der fylder for meget. Der skal endvidere laves bedre søgemuligheder via Google. De lokale jagtforeninger skal findes via kredssiderne, som igen skal findes via forsiden på Jægerforbundets hjemmeside. Der var også ønske om bookingsystem til diverse aktiviteter og arrangementer. Lokalforeningernes hjemmesider kører videre som tidligere gennem Vexo. På mødet blev der diskuteret rettigheder til at sætte arrangementer på kredsens hjemmesider. Kan koordinatorerne selv få lov til at sætte deres egne på? Der var holdninger både for og imod. Det vil naturligvis lette arbejdet for web-masteren, men det kan også give en noget uensartet hjemmeside, når flere ændrer i den. Der var også forslag om at udsende reminders på sms ved arrangementer. På mødet i Vejle blev det nævnt, at medlemmerne skal have ny adgangskode til hjemmesiden, da det i dag er postnummeret, og det kan findes/kendes af alle. 8. Hvordan forholder vi os til de nye "Naturråd", som miljøministeriet vil oprette? Har jægerrådene og kredsen en rolle, og hvordan udpeger man medlemmer til rådet? Lars J. Emnet tages op på bestyrelsesmødet på foranledning af Arne. Iflg. Lars J. dækker Naturrådene bredere end De grønne Råd, som kun dækker hver kommune. Der oprettes ca. 15-25 Naturråd i hele landet, så de kommer til at dække større områder og ikke kun kommuner. Claus Lind har været til møde i ministeriet angående rådene, hvori også DOF, DN, Friluftsrådet og Sportsfiskerne er repræsenteret. Opgaven skal være afsluttet i 2016, så der kan gives input til Naturplan Danmark senest i 2017. Der blev stillet spørgsmål, om hvor rådene skal ligge, og hvem der skal deltage. Det afgøres af de ovennævnte organisationer, der sidder med i rådet. Der er udsendt politisk nyhedsbrev fra Jægerforbundet, heri kan der læses mere. Der er p.t. ikke mere nyt i sagen i øjeblikket iflg. Lars J. 9. Bordet rundt Johnny, Lemvig Intet nyt - man er i gang med bukkejagten rundt omkring. Arne, Herning Intet at berette. Flemming, Ikast-Brande: Der har været afholdt et stort fællesmøde med ca. 105 deltagere i Hampen-Hallen. Først var deltagerne fordelt i mindre diskussionsgrupper, inden man gik i hallen. Formålet med mødet var at få en diskussion omkring forvaltning og jagttider i lokalområdet og få disse synspunkter videregivet til Hans Schouborg, formand for Hjortevildtsgruppe Midtjylland. Der var diskussion, men pæn ro og

orden, og man endte op med 6 punkter til forslag, som er videregivet til Hans Schouborg, som tager disse synspunkter med videre opad i systemet. Knud og Lars J. havde også deltaget i det åbne møde, og iflg. Knud var det meget lokale anskuelser omkring forvaltning og afskydning, der kom til udtryk. Han efterlyste lidt mere "helikopterperspektiv" og en lidt bredere anskuelse af problematikken. Hans Jørn, Ringkøbing-Skjern: Den 8. august afholdes der et arrangement "En dag med gæs". Han sender informationer til Lars P., som lægger arrangementet i kalenderen på kredsens hjemmeside. Han tilkendegav, at der til festen for Jægerrådsformændene fredag den 8. maj i Claus Linds tale om "Huller i osten" havde været al for megen indforstået snak, som hverken partnere, der deltog i festen, eller de der arbejder for organisationen fik særlig konstruktiv udbytte af. Han havde endvidere i Michael Stevns indlæg på kredsmødet i Dejbjerg fået den opfattelse, at budgettet for Jagtens Hus med stor sandsynlighed ville blive overskredet. Hans Jørgen stillede Lars J. spørgsmålet, om man allerede nu ved, at det vil blive tilfældet. Lars J. forklarede Michaels formulering og mente med stor sikkerhed at kunne fastslå, at det er en misfortolkning fra Hans Jørgens side. Jan, Skive: Har talt en del med kredsens kursuskoordinator Erik Meyhoff, som synes, han sidder meget alene med de problemer og den kommunikation, der måtte være mellem de lokale foreninger, der ønsker at afholde kurser og Jægerforbundet. På nogle kurser skal man tilmelde gennem Jægerforbundet, andre lokalt. Der er stor usikkerhed om, hvilke kurser der arrangeres, annonceres og afregnes lokalt og centralt. Jan efterlyser et regelsæt omkring kursusaktiviteterne fra Jægerforbundet og en oversigt over, hvem der er ansvarlige for hvilke kurser. Jan har oplevet mange negative tilkendegivelser, da han udsendte mailen fra Jægerforbundet angående masseudmeldelser til lokalforeningsformændene. Alene overskriften gav en voldsom reaktion. Mange har meldt tilbage, at der er sket fejl i kraft af, at der ikke er sendt girokort ud, som der burde, og at man dermed ikke har kunnet betale, og at man så har opgivet. Lars J. indrømmer, at der er sket fejl fra administrationen, men at alle udmeldelserne ikke kan henføres hertil, men at antallet i øvrigt kun er ca. 200 højere end vanligt. Den eneste forskel fra før, er at man er begyndt at melde folk ud tidligere på året, når der ikke er betalt kontingent, så man ikke unødigt sender f.eks. blade ud. Jan er så småt begyndt at planlægge "Jagt og Mennesker" på Hjerl Hede den 22. og 23. august. Han har skrevet til koordinatorerne og vil også gerne have hjælp fra kredsbestyrelsen. Hvis koordinatorerne ikke selv har mulighed for at være til stede, skal de blot finde en anden, som kan overtage og finde hjælpere. Som optakt til arrangementet har direktør for Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm Jette Baagøe været på Hjerl Hede den 20. maj for at fortælle om jagten gennem tiderne fra stenalderen og op til i dag. Et spændende foredrag med ca. 90 deltagere. Der er koordinationsmøde på Hjerl Hede den 16. juni 2015. Han opfordrer Lars J. til, at vi kan få en annonce i Jæger omkring arrangementet. Vores nyjægerkoordinator vil hjælpe til i informationsområdet.

Linda, Viborg: Der har været holdt et bestyrelsesmøde i Jægerrådet den 21. april. Per Fisker har deltaget i endnu et planlægningsmøde på Fussingø, hvor der stadig arbejdes på projektet omkring Stevnstrup Enge. Det var planlagt, at de sidste parceller skulle opkøbes i området, men dette er endnu ikke sket pga. teknisk misforståelse angående budgetår. Der arbejdes videre med praktiske tiltag omkring projektet. Lørdag den 2. maj var der arrangeret offentlige ture på de klippede græsstier i Nørreå-dalen, som Per Fisker ligeledes er primus motor på at klippe og vedligeholde. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikter, Leader (Danmark og Europa investerer i Landdistrikterne) og LAG Viborg samt Tips- og Lottomidler til Friluftslivet. Den 20. maj deltog Linda i arrangementet på Hjerl Hede, som Jan også omtalte. Den 28. maj var formanden for Asmild-Tapdrup Jagtforening og Linda til møde på Viborg Kommune omkring planlægning af deltagelse af Sønæs i Viborg, hvor Viborg Jægernes Fællesudvalg og Jægerrådet har fået en stand til promovering af jagten og jagtens sag. Vi skal annoncere de øvrige events med hornblæsning og også selv give et kvarters opvisning. Der deltages med schweisshunde, lidt apporteringsopvisning og et informationstelt. Arrangementet løber af stablen lørdag den 20. juni fra kl. 15 til 22. Den 14. juni deltager Jægerrådet som de foregående 2 år med en stand på Hestemarkedet i Bjerringbro med diverse jagtrelaterede aktiviteter, info-telt m.v. Lars, Struer: Der planlægges jægerrådsmøde i næste uge. Ejvind, Holstebro: Der har været en episode i Tvis, hvor en jagtudlejer har opstillet en skydestige uhensigtsmæssigt/ ulovligt, hvilket havde fået nogle af lejere til at kontakte Ejvind for at undersøge lovligheden i at benytte stigerne i forbindelse med bukkejagten. Han kontaktede udlejeren, som godt kunne se, at den ikke var placeret korrekt. Han tog selv efterfølgende en snak med lejerne, og de fik selv løst problemet. 10. Eventuelt Lars J. kommenterede det afholdte kronvildtsmøde i Ikast-Brande Kommune. Hans opfattelse er, at mange ikke har forstået, hvem den nationale hjortevildtsgruppe har fået stillet en opgave af, hvad opgaven går ud på, og hvornår det skal gælde fra, uanset hvor mange gange og hvor mange steder det har været nævnt. Opgaven er stillet af Vildtforvaltningsrådet. Mange hører, hvad de vil høre og ikke kun fakta. Der er sidste ansøgningsfrist for Jægerforbundets Naturpris den 15. juni. Blanketter findes på hjemmesiden.

De næste møder blev fastsat således: Onsdag den 16. september kl. 19.00 hos Johnny Faurskov i Lemvig på privatadressen. Onsdag den 2. december kl. 18.00 hos Knud Pedersen i Ørnhøj. Linda Nielsen Referent Knud Pedersen Lars Jensen Jan B. Rasmussen Ejvind Grønbæk Hans Jørgen Dahl Flemming Overgaard Johnny Faurskov Lars Pultz Knudsen Arne Thomsen Linda Nielsen