VISION 2020 ESBJERG KOMMUNE VISION 2020



Relaterede dokumenter
VÆKST- STRATEGI

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Ringsted hjertet ligger i midten

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Vejen Byråd Politikområder

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Puls, sjæl og samarbejde

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Veteranpolitik

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Vedtaget 12. juni 2017 af Kommuneforeningen. Nye ideer langsigtede løsninger

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

erhvervsstrategi KORT VERSION

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Den legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune

KOMMUNEPLAN STRATEGI

BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

International Strategi

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Odder Kommunes vision

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

Folkemødet den 23. februar

Fremtidens Legeplads

Vision Greve - hvor livet er grønt

Puls, sjæl og samarbejde

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

initiativ design Kvalitet nærhed globalisering læring Visionsdokument for Kolding Kommune Læs mere på

MSK Strategi

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Handicap politik [Indsæt billede]

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Strategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

2018 UDDANNELSES POLITIK

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Bæredygtighed. Sammenhæng for borgerne

Bæredygtighed. Sammenhæng for borgerne

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Skanderborg en international kommune

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Velkommen til borgertopmøde

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

1 Videnpolitik

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Transkript:

VISION 2020 ESBJERG KOMMUNE VISION 2020

Esbjerg Kommunes 2020-vision INDHOLD BORGMESTERENS FORORD.... SIDE 3 ESBJERG: DANMARKS NYEVÆKSTCENTER - 120.000 BORGERE I 2020.... SIDE 4 ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER.... SIDE 8 MEDBORGERSKAB OG LIVSKVALITET.... SIDE 10 STORBYKVALITETER OG LEVENDE LOKALSAMFUND.... SIDE 12 DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI. SIDE 14 UDDANNELSE OG ATTRAKTIVE JOBS... SIDE 16 ERHVERVSUDVIKLING.... SIDE 18 INTERNATIONALISERING.... SIDE 20 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED... SIDE 22 I.C. Møllerparken i Esbjerg 2 VISION 2020

Borgmesterens forord Esbjerg Kommune gør sig klar til fremtidens muligheder og udfordringer, og byrådet har derfor formuleret denne vision, der tegner det overordnede billede af den kommune, vi sammen med borgerne ønsker at skabe i de kommende år. Vores vision lyder: ESBJERG: DANMARKS NYE VÆKSTCENTER - 120.000 BORGERE I 2020 Vi skal med andre ord opnå en befolkningstilvækst på ca. 1000 borgere om året frem mod 2020. Derfor skal vi fokusere på at få nye borgere og arbejdsplader hertil, men det er også en kerneprioritet at bevare og videreudvikle vores kommune til gavn for både kommende borgere og for alle os, der allerede er her. Et vækstcenter er en kombination af et erhvervsmæssigt og kulturelt centrum, hvor det er attraktivt at leve og arbejde. Esbjerg Kommune er Danmarks EnergiMetropol, og fungerer som et af landets vækstcentre. Erhvervsmæssigt relateres vores vækstcenter i høj grad til energi- og offshoreaktiviteter, men der skabes også vækst i de øvrige brancher. Esbjerg Kommune er unik, fordi man inden for en time kan nå storbyliv, landets bedste strande, en historisk by, Nationalpark Vadehavet og andre attraktive naturområder. Desuden tilbyder Esbjerg Kommune uddannelser på alle niveauer, kommunen har et højt serviceniveau, og alle har mulighed for medindflydelse. På mange måder lever Esbjerg Kommune allerede op til ambitionen om at være et erhvervsmæssigt og kulturelt vækstcenter, og det er derfor også en del af visionen, at vores status bliver kendt nationalt og internationalt. Johnny Søtrup Borgmester Vedtaget i Esbjerg Byråd i oktober 2014 ESBJERG KOMMUNE 3

Esbjerg: Danmarks nye vækstcenter - 120.000 borgere i 2020 Et vækstcenter for borgere og erhvervsliv I Danmarks EnergiMetropol skal karriere og familieliv gå hånd i hånd, og vi vil være et vækstcenter for både borgere og erhverv. Derfor har vi både en strategi for, hvordan vi når målet fra borgernes og fra erhvervslivet synsvinkel. Værdi i dagligdagen Som borger betyder det at leve i eller i nærheden af et vækstcenter, at man bor i et område, der er attraktivt på grund af uddannelses- og jobmuligheder, kultur og natur, fritidstilbud og byliv. Kort sagt handler det om at have det hele inden for rækkevidde. Den overordnede vision Vision 2020 og Vækststrategi 2020 har målsætningen om at være og anerkendes som vækstcenter til fælles. Esbjerg Kommunes Vision 2020 definerer den overordnede ramme med borgeren i centrum, og på erhvervsområdet præciserer Vækststrategi 2020 de erhvervsrelaterede indsatsområder, der gør os til et vækstcenter. På samme måde findes der for hvert af Vision 2020s otte indsatsområder underliggende strategier, politikker og konkrete handleplaner, der uddyber, hvad der skal gøres for at nå målet. Vi har brug for hinanden Vi skal sammen videreudvikle vores kommune, så den også i fremtiden er et attraktivt sted at leve og arbejde. Nøgleordet er fællesskab. Når kommune og borgere indgår i et partnerskab med fælles mål og fælles ansvar, kan vi fremtidssikre kommunen. I fællesskab udbygger vi vores rolle som vækstcenter og et kulturelt centrum, tiltrækker flere borgere og opnår optimale udfoldelsesmuligheder inden for kultur, uddannelse, sport, fritid og natur. Kitesurfer ved Esbjerg Havn 4 VISION 2020

ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER MEDBORGERSKAB OG LIVSKVALITET STORBYKVALITETER OG LEVENDE LOKALSAMFUND DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI UDDANNELSE OG ATTRAKTIVE JOBS ERHVERVSUDVIKLING INTERNATIONALISERING KLIMA OG BÆREDYGTIGHED ESBJERG KOMMUNE 5

Esbjerg: Danmarks nye vækstcenter - 120.000 borgere i 2020 I de kommende år sætter vi særlig fokus på disse strategiske indsatsområder: ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER - Status som EnergiMetropol indtænkes og udbygges Det forpligter at være EnergiMetropol, og vi lever op til ansvaret og gør det relevant for alle i kommunen. Energi skal for eksempel tænkes ind i byudvikling, folkelige events, uddannelse og klimahensyn. Vi er allerede et vækstcenter i praksis, og det skal mærkes og anerkendes nationalt og internationalt. STORBYKVALITETER OG LEVENDE LOKALSAMFUND - Vi har noget for enhver smag og tiltrækker nye borgere Vi øger bosætningen ved at videreudvikle kulturlivet, gøre vores unikke natur tilgængelig, fremtidssikre infrastrukturen og tilbyde attraktive boligmuligheder i byer af alle størrelser. Vi sikrer det gode hverdagsliv og skræddersyr vores tilbud efter moderne familiers behov. MEDBORGERSKAB OG LIVSKVALITET - Sammen skaber vi en nytænkende kommune, hvor alle involveres og tager ansvar I Esbjerg Kommune er der plads til alle og brug for alle. Som kommune skaber vi rammen om det gode liv med trygge læringsrettede tilbud i institutioner og skoler i et ansvarsfuldt samarbejde med borgerne. Sundhed gennem hele livet er en kerneprioritet. Alle bidrager efter evne til fællesskabet, og vi hjælper naturligvis dem, der ikke kan selv. Vi sikrer optimale vilkår for nærdemokrati, frivillighed og medinddragelse, der både giver kvalitet og livskvalitet. DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI - Vi fremtidssikrer vores velfærd Vi udnytter alle eksisterende teknologiske muligheder og bidrager til udviklingen af nye løsninger inden for sundhedsfremme og velfærdsteknologi. Vi ønsker at skabe et innovativt miljø, hvor dygtige iværksættere udvikler fremtidens løsninger. Det er desuden vores mål, at borgerne i Esbjerg Kommune bliver de bedste og mest trygge digitale brugere, og at alle tilbydes hurtigt fibernet. 6 VISION 2020

UDDANNELSE OG ATTRAKTIVE JOBS - Vi skaber rammerne for at højne uddannelsesniveauet og skabe jobs Vores helhedsorienterede tilgang sikrer gode rammer for læring hele livet igennem, og vi arbejder målrettet på at skabe smidige overgange fra dagtilbud til folkeskole og fra studieliv til arbejdsliv. Vi øger antallet af studerende på de videregående uddannelser ved at sikre optimale rammer, øget synlighed og fokus på de efterspurgte kompetencer. INTERNATIONALISERING - Vi sætter Esbjerg på verdenskortet og skaber et attraktivt internationalt miljø Hele kommunens tankegang har et internationalt fokus, og vores udsyn og globale samarbejde påvirker borgere i alle aldre. I et vækstcenter er internationalisering et must, så vi kommunikerer på engelsk, og i Esbjerg skaber vi et internationalt miljø, der gør hele kommunen endnu mere alsidig og attraktiv. ERHVERVSUDVIKLING - Vi udbygger samarbejdet med andre kommuner og internationale samarbejdspartnere for at skabe gode vækstvilkår Vi er primus motor i det konstruktive samarbejde med vores nabokommuner med fælles interesser inden for eksempelvis erhvervsservice, turisme, rekruttering, byplanlægning og infrastruktur. Desuden styrker vi vores internationale erhvervsfokus. KLIMA OG BÆREDYGTIGHED - Vi er en grøn kommune i ord og handling Som EnergiMetropol vil vi indrette samfund og produktion efter bæredygtige principper, og Esbjerg Kommune går foran med det gode eksempel i forhold til resten af Danmark. Vi forbereder os på realiteterne med klimaændringer, vi reducerer CO 2 - udledningen, vi anvender intelligent energistyring, og vi sikrer overgangen til grønne energiformer som vind- og solenergi. Hvert enkelt tema uddybes på de efterfølgende sider. ESBJERG KOMMUNE 7

ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER - STATUS SOM ENERGIMETROPOL INDTÆNKES OG UDBYGGES Det forpligter at være EnergiMetropol, og vi lever op til ansvaret og gør det relevant for alle. Energi skal for eksempel tænkes ind i byudvikling, folkelige events, uddannelse og klimahensyn. Vi er allerede et vækstcenter i praksis, og det skal mærkes og anerkendes nationalt og internationalt. Samtlige indsatsområder i Vision 2020 omfattes af den overordnede paraply EnergiMetropol. Vi tænker EnergiMetropol ind i en lang række projekter og interne processer, og gennem blandt andet anlægsprojekter bliver det gradvist mere synligt i bybilledet, at man befinder sig i en EnergiMetropol. Vi udbygger samarbejdet med ligesindede energibyer over hele verdenen, og vi skaber en niche for Esbjerg med konferencer og events, der fokuserer på energi i både erhvervsfaglige og kulturelle sammenhænge. Vi samarbejder tæt med Esbjerg Erhvervsudvikling, der brander området i erhvervssammenhænge. Kommunen markedsfører de værdier, der er væsentlige for borgere, der enten bor her eller har lyst til at flytte hertil. Vi arbejder målrettet med kommunebranding, der sikrer et positivt og retvisende image og udbreder budskabet om de mange muligheder for både karriere og familieliv. Vi er vært ved store events, og med invitationen Ta del i energien opfordres alle til at være med i Esbjerg Kommunes positive udvikling som EnergiMetropol og vækstcenter. Calgary St. John s Houston Halifax Villahermosa San Fernando Stavanger Aberdeen Esbjerg Atyrau Tomsk Daqing Karamay Dongying Rio de Janeiro Port Harcourt Malabo Luanda Dammam Doha Esbjerg og de øvrige medlemmer af World Energy Cities Partnership 8 Perth

MEDBORGERSKAB OG LIVSKVALITET - SAMMEN SKABER VI EN NYTÆNKENDE KOMMUNE, HVOR ALLE INVOLVERES OG TAGER ANSVAR Vadehavsfestival I Esbjerg Kommune er der plads til alle og brug for alle. Som kommune skaber vi rammen om det gode liv med trygge læringsrettede tilbud i institutioner og skoler i et ansvarsfuldt samarbejde med borgerne. Sundhed gennem hele livet er en kerneprioritet. Alle bidrager efter evne til fællesskabet, og vi hjælper naturligvis dem, der ikke kan selv. Vi sikrer optimale vilkår for nærdemokrati, frivillighed og medinddragelse, der både giver kvalitet og livskvalitet. Et af nøgleordene er medborgerskab, som vi definerer som medskabelse, medindflydelse og engagement i relevante fællesskaber. Det handler både om frivillighed og generel omsorg for hinanden. Vi skaber optimale forudsætninger for frivilligt socialt arbejde, der skaber livskvalitet for borgerne og er et værdifuldt supplement til de etablerede kommunale ydelser. På sundhedsområdet gør vi en aktiv indsats for at forebygge, minimere kendte risikofaktorer og bidrage til at opnå større viden gennem forskning. Alle borgere skal have de bedste muligheder for at pleje deres egen sundhed. Der opstår forskellige behov livet igennem, og vi skaber sammenhæng og smidige overgange mellem vores tilbud. Borgerne er medejere i kommunen, og vi giver mulighed for at udnytte medejerskabet til gavn for os alle. Store events kan eksempeltvis kun afvikles i samspil med engagerede borgere, hvor kommunen til gengæld kvitterer med gode rammer og anerkendelse. Heerups Have i Esbjerg ESBJERG KOMMUNE 9

STORBYKVALITETER OG LEVENDE LOKALSAMFUND - VI HAR NOGET FOR ENHVER SMAG OG TILTRÆKKER NYE BORGERE Vi øger bosætningen ved at videreudvikle kulturlivet, gøre vores unikke natur tilgængelig, fremtidssikre infrastrukturen og tilbyde attraktive boligmuligheder i byer af alle størrelser. Vi sikrer det gode hverdagsliv og skræddersyr vores tilbud efter moderne familiers behov. Vognsbølparken i Esbjerg Vi er unikke, fordi så mange rekreative muligheder kan nås inden for små afstande. Strand, havn, nationalpark, storby, gamle købstæder og shopping kan nås på en halv til en hel time, og disse kvaliteter skal synliggøres. Vi fokuserer på god infrastruktur og sammenhæng i den kollektive transport og sikrer tilgængelighed i hele kommunen. Med gode busforbindelser, sammenhængende stisystemer og nærbane, der kører hvert 20. minut gør vi det let, hurtigt og sikkert at tage cykel, bil, og offentlig transport. Desuden har vi fokus på udvikling af Esbjerg Lufthavn samt god adgang til Billund Lufthavn. Vi værdsætter kulturel mangfoldighed, og sikrer, at den øgede tilflytning bidrager til en alsidig befolkningssammensætning i hele kommunen. Vi har fokus på udvikling af lokalsamfundene, og en fremgang i indbyggertal vil fremme processen. Vi støtter kommunens rige foreningsliv, og styrker idrætten på amatør- og eliteniveau, så kultur- og naturoplevelser er tilgængelige for alle i både store byer og i små samfund. Esbjergs profil som en internationalt orienteret storby med en bred vifte af jobmuligheder forstærkes, og vi øger kendskabet til, at vi er en væsentlig uddannelsesby. Vi skaber storbykvaliteter i Esbjerg, hvilket giver afsmittende virkning på bosætningen i Ribe, Bramming og de mindre byer. Rundvisning i Ribe 10 VISION 2020

DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI - VI FREMTIDSSIKRER VORES VELFÆRD ipads i alle kommunens dagtilbud Vi udnytter alle eksisterende teknologiske muligheder og bidrager til udviklingen af nye løsninger inden for sundhedsfremme og velfærdsteknologi. Vi ønsker at skabe et innovativt miljø, hvor dygtige iværksættere udvikler fremtidens løsninger. Det er desuden vores mål, at borgerne i Esbjerg Kommune bliver de bedste og mest trygge digitale brugere, og at alle tilbydes hurtigt fibernet. På de kommunale områder investerer vi i den teknologi, der optimerer arbejdsgange og giver borgerne mulighed for at betjene sig selv. En effektiv digital administration gør det lettere at finde relevante informationer, videndele og samarbejde på tværs. Borgerne efterspørger højhastighedsinternet, og vi vil sikre, at alle har adgang til hurtigt fibernet, der bidrager til at sikre ligeværdighed mellem by og land. Vi vil løfte det digitale niveau i hele kommunen og udnytte fibernettet til at give borgerne den bedst mulige service. Vi tager altid afsæt i brugerens behov, når vi digitaliserer, og som kommune medvirker vi til at få digitalisering med i samfundsdebatten. Vi vil bevare positionen som en af de førende i forskning, udvikling og forsøg med anvendelse af velfærdsteknologi. Vi plejer og videreudvikler det gode samarbejde, hvor borgerne oplever fordele ved de nye løsninger og bidrager til videreudviklingen med deres tilbagemeldinger. Digital genoptræning ESBJERG KOMMUNE 11

UDDANNELSE OG ATTRAKTIVE JOBS - VI SKABER RAMMERNE FOR AT HØJNE UDDANNELSESNIVEAUET OG SKABE JOBS Vores helhedsorienterede tilgang sikrer gode rammer for læring hele livet igennem, og vi arbejder målrettet på at skabe smidige overgange fra dagtilbud til folkeskole og fra studieliv til arbejdsliv. Vi øger antallet af studerende på de videregående uddannelser ved at sikre optimale rammer, øget synlighed og fokus på de efterspurgte kompetencer. Borerig til renovering i Esbjerg Havn Vores uddannelsesprofil styrkes yderligere, og vi vil udbrede budskabet om, at Esbjerg er en væsentlig uddannelsesby, der tiltrækker både danske og internationale studerende. Vi vil sikre høj kvalitet i undervisning på alle niveauer. Som EnergiMetropol har vi særlig fokus på det naturfaglige felt, hvilket mærkes lige fra børnehave til universitetsniveau. Antallet af uddannede skal øges, og det er et særligt indsatsområde at undgå, at kommunens unge bliver langtidsledige. Desuden øger vi beskæftigelsen gennem omskoling og tilbud om efteruddannelse. Vi målretter udbuddet af uddannelsestilbud, så erhvervslivet kan få den efterspurgte arbejdskraft, og så vi kan sikre beskæftigelsen for nyuddannede. Sammen med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv ønsker vi at garantere studiejobs, der øger chancerne for ansættelse efterfølgende. Vi udbygger samarbejdet med især vores venskabsbyer Aberdeen og Stavanger, så vores studerende høster fordele af vores internationale fokus som EnergiMetropol. Syddansk Universitet Esbjerg 12 VISION 2020

ERHVERVSUDVIKLING - VI UDBYGGER SAMARBEJDET MED ANDRE KOMMUNER OG INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE FOR AT SKABE GODE VÆKSTVILKÅR Vi er primus motor i det konstruktive samarbejde med vores nabokommuner med fælles interesser inden for eksempelvis erhvervsservice, turisme, rekruttering, byplanlægning og infrastruktur. Desuden styrker vi vores internationale erhvervsfokus. Vores vækstcenter har et solidt afsæt i offshore og energi med en lang række supporterhverv, og vi vil tiltrække arbejdskraft og virksomheder fra hele verden ved for eksempel at udnytte vores medlemskab af World Energy Cities Partnership, der forener verdenseliten i energisektoren. Vi udbygger det tætte samspil mellem kommune og erhverv, og vi indgår løbende i dialog med de mange aktører for at holde os opdaterede om, hvad der efterspørges. Eksempelvis udbygges kommunens gode transportforbindelser under hensyn til erhvervslivets behov. Vores fokus på infrastruktur handler også om konstant at videreudvikle den digitale hovedvej, der udspringer her til glæde for private borgere og erhvervslivet. På turismeområdet udbygger vi samarbejdet uden tanke for lande- og kommunegrænser for at skabe spændende oplevelser for borgere og turister. Vi værner om vores unikke natur og historiske områder og sørger samtidig for, at de bliver markedsført og er tilgængelige for alle. Vores erhvervsliv rummer attraktionsværdi for turister, og vi sikrer et tæt samarbejde mellem kommune, havn, turistcentre og erhvervslivet om at udnytte disse muligheder. Esbjerg Havn ESBJERG KOMMUNE 13

INTERNATIONALISERING International dag 2014, Torvet i Esbjerg - VI SÆTTER ESBJERG PÅ VERDENSKORTET OG SKABER ET ATTRAKTIVT INTERNATIONALT MILJØ Hele kommunens tankegang har et internationalt fokus, og vores udsyn og globale samarbejde påvirker borgere i alle aldre. I et vækstcenter er internationalisering et must, så vi kommunikerer på engelsk, og i Esbjerg skaber vi et internationalt miljø, der gør hele kommunen endnu mere alsidig og attraktiv. Som kommune tager vi medansvar for at gøre det muligt for den enkelte at orientere sig internationalt. Vi indtænker det internationale aspekt allerede fra børnehavealderen og op gennem skolesystemet og videre ud i arbejdslivet. Vi samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om at integrere sprog og kulturforståelse og skaber gode muligheder for udveksling af studerende. De internationale skoler og dagtilbud i området understøttes, og vi vurderer løbende, om udbuddet modsvarer behovet. Kommunen sikrer, at al relevant information også er tilgængeligt på engelsk. Internationale og danske borgere skal have de samme muligheder og præsenteres for alle kommunens tilbud. Dermed understøtter vi erhvervslivets rekruttering, da de kan ansætte de internationale medarbejdere, der kan sikre dem de nødvendige kompetencer. Digitale løsninger øger globaliseringen, og vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner på tværs af landegrænser for at give de studerende et stort udsyn til omverdenen. The Tall Ships Races 2014 14 VISION 2020

KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Mountainbikebanen ved Gørding Skole - VI ER EN GRØN KOMMUNE I ORD OG HANDLING Som EnergiMetropol vil vi indrette samfund og produktion efter bæredygtige principper, og Esbjerg Kommune går foran med det gode eksempel i forhold til resten af Danmark. Vi forbereder os på realiteterne med klimaændringer, vi reducerer CO 2 -udledningen, vi anvender intelligent energistyring, og vi sikrer overgangen til grønne energiformer som vind- og solenergi. Vi vil anvende bæredygtige løsninger, tage energi- besparende initiativer, bevare naturen omkring os og forberede os på kommende klimaforandringer. Vi fokuserer på oplysning, videndeling, medinddragelse og medansvar. Derfor skaber vi forpligtende partnerskaber mellem kommune og virksomheder. På samme måde inddrager og involverer vi borgerne, når vi tilrettelægger konkrete energibesparende initiativer. Vi sikrer, at børn i en meget tidlig alder forholder sig til miljøet. I dagtilbud, skoler og i foreningslivet gøres der en særlig indsats for at børn og unge bliver informeret og involveret i miljømæssige aspekter. Måde syd for Esbjerg Esbjerg Kommune går foran med det gode eksempel som en grøn arbejdsplads, der også tager medansvar for, at alle borgere i kommunen kan være grønne forbrugere. Vi stiller vores viden om klima og bæredygtighed til rådighed, og ønsker at vores ekspertise efterspørges i både ind- og udland. ESBJERG KOMMUNE 15

Skilte i gågaden, Esbjerg Kommunikation 2014