VIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus CINAHL Plus Indhold Om Cinahl... 2 Søgning... 2 Advanced Search... 3 Basic Search... 7 Cinahl Headings... 8 Søgehistorie... 9 Gem søgehistorien... 10 Oprettelse af brugerkonto / EBSCO Host konto... 10 Cited References... 11 Evidence-based Care Sheets... 12
Om Cinahl Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang Indeholder artikler m.v. tilbage til 1937. Sept. 2014 indekseres godt 5000 tidsskrifter. Fuld tekst adgang til mere end 760 tidsskrifter, 275 bøger/monografier samt adgang til et antal Evidence-based care sheets. Mange af referencerne indeholder abstracts. Overvejende flertal af tidsskrifterne er Peer-Reviewed, hvor artiklerne er kritisk gennemgået af specialister indenfor det pågældende fagområde. Søgesprog Der gives mulighed for at ændre sproget på brugergrænsefladen Geografisk dækning International. Enkelte nordiske tidsskrifter herunder Sygeplejersken, Klinisk sygepleje, Nordisk Sygeplejeforskning og Vård i Norden. Dokumenttyper Tidsskriftartikler, bøger, bogafsnit, afhandlinger, Cochrane Reviews etc. Trunkering Der kan trunkeres med * Type Bibliografisk database Hjælp Specifik hjælp kan hentes øverst i højre hjørne under Help Adgang Fra VIA adresser Fjernadgang (Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til Studienet. Husk at angive hele mailadressen). Søgning Du kan anvende Basic Search Advanced Search Cinahl Headings Evicence-Based Care Sheets Cinahl åbner automatisk i Advanced Search. Advanced Search har flere søgefelter, som kan guide dig. 2
Advanced Search Skriv et eller flere søgeord i søgefeltet, som vist nedenfor. Du kan kombinere dine søgeord ved at anvende operatorerne AND, NOT, OR. AND: henter referencer, der indeholder alle de udvalgte søgeord. OR: henter referencer, der indeholder mindst et af de udvalgte søgeord. NOT: henter referencer, der udelukkende indeholder det første søgeord. Du kan skifte til NOT / OR ved at klikke på trekanten (drop down menuen) ud for AND Du søger automatisk med dine valgte søgeord i feltet Select a Field (optional). Det betyder, at du søger i referencernes titel, emneord og abstract. Du kan lægge flere søgefeltet ind ved at klikke på + Du kan præcisere din søgning ved at afgrænse til andre felter, f.eks. til forfatter, titel, emneord eller tidsskrifttitel. Fritekst (TX All Text) vælger du ved at klikke på trekanten (drop down menuen). Fritekst udvider til flere resultater end du får ved søgning i Select a Field. 3
Du kan indledningsvis eller undervejs i søgeprocessen definere Limits (inklusions/eksklusionskriterier), der afgrænser mængden af søgeresultater. Du kan afgrænse på publikationsår, sprog, køn, aldersgruppe, Peer Reviewed, Evidence-Based Practice etc. Klik på Search og søgeresultatet præsenteres referencer efter relevans. Du kan under Relevance vælge Date Newest, og referencerne præsenteres kronologisk med de nyeste kilder først. Husk altid at maksimere skærmbilledet, for at få alle menuer og al tekst med. 4
Ved at holde pilen hen over ikonet med forstørrelsesglasset, ses et kort abstract. Det kan være en fordel, så indholdet hurtigt kan vurderes som relevant eller irrelevant, fremfor at åbne hele artiklen i PDF. I venstre side, er det under Refine Results muligt at afgrænse søgningen på f.eks. Abstract Available Du kan også afgrænse søgningen til publikationsår, publikationstype, emne, etc.. 5
Klik på referencens titel for at få flere oplysninger. Når du har klikket på en valgt titel kan du: Vælge PDF Full Text, hvis adgang til artiklen findes i fuldtekst. Klik på Find Similar Results for at finde referencer, der relaterer sig til indholdet i den valgte reference, men så går du væk fra din søgning. Under Tools i højre side er det muligt at lægge referencer i en folder, printe m.m. Klik på Folder for at se gemte referencer. Export kan eksportere til f.eks. RefWorks og Zotero. OBS! Har du ikke logget dig på din brugerkonto, er de nye artikler i din folder ikke gemt til næste gang. De søgninger, der ikke er gemt forsvinder, når du lukker browseren. Se afsnittet om EBSCOhost konto. 6
Basic Search Klik på Basis Search. Du skriver dit søgeord i søgebjælken. Ved flere søgeord skal du sætte AND i mellem ordene. Om du skriver and eller AND mellem søgeordene er ligegyldigt. Basic Search har ingen guide til søgefelter som i Advanced Search. Der kan indledningsvis eller undervejs i søgeprocessen defineres Limits (inklusions/eksklusionskriterier), der afgrænser mængden af søgeresultater. Du kan afgrænse på publikationsår, sprog, køn, aldersgruppe, Peer Reviewed, Evidence-Based Practice etc. Vi anbefaler søgning i Advanced Search, fordi der er guidede felter til søgning. 7
Cinahl Headings Heading: emneordsregister med ordforklaringer Du bruger Cinahl Headings til at finde egnede søgetermer, som sikrer en mere præcis søgning, fordi du søger i et kontrolleret emneindeks. Klik på Cinahl Headings. Skriv dit søgeord i feltet og klik på Browse. Databasen viser forskellige termer med relevans til søgeordet. Du har også mulighed for at få en definition på ordet ved at klikke på ikonet under Scope. Markerer du den ønskede term Diabetes Mellitus, kan du ved at markere med et flueben under Major Concept gøre termen til hovedemne i referencerne og foretage søgningen ved at klikke på Search Database. Markerer du alene udfor termen Diabetes Mellitus, søger du med ordet som kontrolleret emneord/søgeterm. 8
Vælger du at udvide din søgning til også at omfatte de underliggende emner, markerer du med et flueben under Explode. Det er muligt at indskrænke søgningen til 1 eller flere underaspekter (Subheadings). Når du har foretaget dine valg, klikker du Search Database. Søgehistorie Under Search History kan du genfinde, kombinere og redigere tidligere søgninger. Du kan printe din søgehistorie. Markér søgningen og kombinér med AND ved at klikke på Search with AND for at formulere ny søgestreng. Du kombinerer dine forskellige søgninger med AND eller OR eller NOT. Klik på View Results for at se søgningen. Hvis du vil lave limits på dine søgninger, kan det også gøres ved at klikke på Edit. Her kan du afgrænse på publikationsår, sprog, køn, aldersgruppe, Peer Reviewed, Evidence-Baded Practice m.m. 9
Gem søgehistorien Du kan gemme søgningen med det formål at gentage den, bruge den til søgedokumentation eller evt. få besked, når der kommer nye referencer indenfor søgeområdet. For at kunne gemme dine søgninger, skal du oprette en brugerkonto under Sign In. Hvordan forklares i næste afsnit. Oprettelse af brugerkonto / EBSCO Host konto Med EBSCO Host Account kan du: Gemme dine referencer Bruge mapper til at holde styr på dine søgninger Dele dine mapper med andre og se andres mapper Gemme og genfinde din søgehistorie Lave email påmindelse og/eller RSS feeds Få fjernadgang til din research Bruge den på tværs af EBSCO Host databaserne f.eks. Cinahl og Nursing Reference Center Klik på Sign In. Vælg Create a new Account Du kan vælge at bruge din VIAmail eller din personlige mail. 10
Cited References Under More - Cited References kan du foretage en citationssøgning. Du kan søge på citeret forfatter, kilde/værk, titel og år. Herunder vises forfatter som eksempel. Søgeresultatet viser referencer med angivelse af, hvor ofte forfatteren er citeret i andre publikationer. Markér en reference for at se, hvilke artikler referencen er citeret i. Klik på Find Citing Articles. 11
Evidence-based Care Sheets Under Evidence-based Care Sheets kan du søge ved at skrive dit søgeord i søgebjælken, og klikke på Browse at markere ud for emnet og klikke på Search Eksempel: I søgefeltet skriver du diabetes og klikker på Browse I søgeresultatet markerer du, det emne, som du ønsker yderligere informationer om og klikker på Search 12
I PDF Full Text finder du en beskrivelse af, hvad vi ved og handlingsforslag til, hvad vi kan gøre. Beskrivelsen er med evidensklassificeret referencer. Udarbejdet af VIAUC Bibliotekerne Campus Randers Charlotte Qvist / sept. 2014 13