25. Den første skolebygning Foruden de mange gaver til kirken, en del heraf har sikkert været en del af kirketienet, oprettede tidligere omtalte Laurits Kierulff sammen med, som der står optegnet sin kiære elskelige frue Karen Gesmand til Wiffertsholm, den første faste skole. Bygningen og jordtilliggende samt fast løn til skoleholderen skulle udredes fra Wiffertsholm. De oprettede et fundats d. 14.juni 1725 der begynder således: At som Gudsfrygt og sand Kundskab er al Visdoms begyndelse og al Saligheds Rod.., Derfor besluttede de at oprette et nyt skolehus i Solbjerg sogn efter den allerhøjestes Råd og Tilskyndelse. Skolen bestod af 6 fag bindingsværk med stråtag, de tre fag indrettet til skolestue, et fag til kammer og andre to til køkken. Wiffertsholm skulle holde huset ved lige i alle måder og der tillægges, som der står tvende Stykker Jord til Sædeland og Kaalhave. Skolen lå i Solbjerg sogn ved et tingled i Solbjerg, i følge Jydsk Historie og Topografi 1904-05. Huset eksisterede endda indtil for få år siden, - før det nuværende blev bygget - på samme grund. Det var et meget lille bindingsværkshus, med netop 6 fag -. på hjørnet af Ravnborgvej og Fredenslundvej. Foto fra ca. 1956 Solbjergs ældste skolebygning på hjørnet af Ravnborgvej og Fredenslundvej I fundatsen står videre: Skolemesteren der udsøge, skal være en dygtig Person, vel oplyst og funderet i sin kristendoms Kundskab og med ren dansk Tungemål... Desuden at lære Børnene at læse i danske Bøger og dertil skrive nogenlunde læselig Skrift og udi Regnekunsten være noget kyndig Der var forskel på de to slags kundskaber.det er Wiffertsholm herskabets udtrykkelige ønske, hedder der videre, at alle Godsets Bønder - Børn, så godt der er forlangende uden nogen ringeste Betaling skal oplæres i deres Katekismus og andre Børnelærdomme. Men ifald nogen af bemeldte af Solbjerg og Bælum Sogns Børn søger Skolen så længe, betaler de selv Skolemesteren for hans Umage. Men han skal se sig vel for, at ingen af Børnene lærer sig at skrive eller regne, førend de vel har fattet og lært deres Katekismus Dette beløb der hentydes til må være til den undervisning, der gik ud over kristendoms undervisning. Beløbet blev udloddet til sognenes jordejere efter hartkorn. Mindste lod betalte ti øre, de fleste omkring 20 øre og de største 26 øre. Blandt disse er Gammel og Ny
Wiffertsholm. Disse beløb var indtil kommunesamlægningen stadig gældende. I forbindelse med en fredningssag erklærede en lodsejer så sent som omkring 1950 sig indforstået med en tinglyst fredningsdeklaration på betingelse af at slippe for den kierulffske tinglysning om skolepenge. Sagføreren mente denne sag nemt kunne klares, - hvad kun ikke var muligt, selv om kommunen også gik ind i sagen og støttede den fuldt ud. Solbjerg skole ved Fruerhusvej ca. 1909 Det var sognepræsten, der havde det afgørende ord om undervisningen. Hvad skolemesteren selv angik som det alt afgørende indskærpedes, at han ikke måtte holde Værtskab eller lystig Forsamling, ej heller at forhandle eller falbyde nogen Vare i Skolehuset. Han skal nyde 10 Læs Træ til Brænde og 40 Læs forsvarlig Skottørv, som føres ham til Skolehuset. Endvidere nyder han af Wiffertsholms Herskab til sin aarlige Løn og Ophold 20 Rdl. udi rede Penge saavel som og Korn, 2 Td. Rug og 2Td. Byg. Foruden ovennævnte indeholder gavebrevet mange andre bestemmelser. For ikke at fundatsen skulle glemmes stod der endvidere:. at den en gang hvert Aar, nemlig på den næste Søndag efter Laurentii Dag efter Gudstjenesten for hele Menigheden skal oplæses og forkyndes Man ved ikke hvornår herskabet holdt op med at holde skolen, men sikkert 1814 i forbindelse med de første egentlige skolelove. Dem kunne Lauritz Kierulffs indsats ikke feje af bordet. Hans fundats var kongelig konfirmeret af Christian den Sjette i 1732 - Nok var Laurits Kierulff gavmild overfor kirke og skole, men han var til gengæld hård over for sine bønder. Her krævede han ret og dom. Et kort afsnit i en dom over en bonde lyder:.. så lader én Ejendommen forfalde, saa rømmer Jørgen Holgersen i al sin armod fra sin Fæstegård i Bælum; han møder ikke op til sit Forsvar, men dømmes strengt som Rømningsmand.. 28. April 1691. Laurits Kierulff tog sin ret ud i yderste konsekvens, selvom han derved jagede fæsteren fra hus og hjem. I det hele taget var han ofte blandet ind i, hvad der dengang omtaltes som Iring og Trætte. I Rinds Herreds Krønike, skrevet af Kristen Sørensen Testrup omtales han som en procesmager og lovtrækker og ikke altid på retvis måde.
Da Laurits Kierulff døde 81 år gammel, blev hans formue anslået til 160.000 Rdl 26. Solbierig - det gamle stednavn - Kirkens første kendte ejere, et anneks får en tur returbillet, og om gobelintæppet.. Ifølge Trap bliver stednavnet Solbjerg nævnt første gang i et dokument fra 1404, men da benævnt som Solbierig. Alle besidderne af godset Wiffertsholm, - der desuden var ejere af Solbjerg kirke, kan vi sætte navn på. Derimod er der kun få personer, med forbindelse til kirken og byen før denne tid vi har kendskab til. Her skal dog nævnes nogle enkelte. I en optegnelse fra 1404 fortælles at Solbierig kirke blev givet til Viborg bispestol af Jep Kirt til Næs (Lindenborg) for sjælemesser for sig og sin familie. - Og videre at i 1424 ejede biskop Lage i Viborg to af byens gårde. Også en person ved navn af Micael Krap bliver nævnt, da han ifølge et tingdokument med segl fra Hellum herred dateret. d. 14 februar 1492, indhvervede bl.a. hele Solbjerg by til Vor Frue Kloster i Aalborg, der da tilhørte Viborg Domkirke. Solbjerg kirkesogn, der alle årene var et anneks til Bælum sogn, blev i 1536, samme år som reformationen, overført til Skelund sogn, også som anneks, og var det indtil 22. marts 1580, da det igen blev ført tilbage. I denne periode og tiden efter ophørte brugen af sjælemesser gradvis i den oprindelige katolsk form. Kan kirkens kalkmaleri i form af et gobelintæppe være betaling for en eller flere messer? Det kunne være fra en af ovenstående personer, da gobeliner allerede var kendt i middelalderen, men billedet er anslået til at være yngre, fra omkring 1700 års tallet. Måske skal vi i stedet pege på Laurits Kierulff og Karen Gesman, der var ejer af Wiffertsholm fra 1680 til 1739? De har imidlertid på alle deres gaver til kirken, af dem vi har kendskab, ladet påtegnet deres navne. Eller, som en anden mulighed, er det i slægten Testrup vi skal finde giveren, hvis alderen på billedet er anslået rigtig? Personen havde under alle omstændigheder haft stærke bånd til Solbjerg kirke og følt trang til at give denne gave.
Kalkmalerierne i danske kirker stammer hovedsageligt fra 12. til 15. årh. Man har åbenbart været sent i gang med penslen i Solbjerg kirke. I Frederik d. 4.s sidste regeringsår (1671 1730), blev han som bekendt grebet af pietismens tanker og ideer og fik den indført i Danmark. Det var dog først under Frederik d. 6. (1768 1838) den fik sin største udbredelse og styrke. I slutningen af denne periode menes kalkmalerierne i de fleste kirker overkalket, formodentlig også det blå gobelintæppe i korbuen, det eneste kendte kalkmaleri kalkmaleri i Solbjerg kirke Under tæppet findes endnu to kalkmalerier med ukendte motiver, der desværre var af så dårlig beskaffenhed, da de blev forsøgt afdækket i 1977, at man opgav at redde dem endsige forsøge at få kendskab til deres motiver.. At den for os ukendte giver har villet spare det dyre gobelinstof og i stedet lod det male, kan vi til gengæld glæde os over i dag. 27. Hvorfor organisten frøs, og lidt om restaurering af kirken af kirken i 1995 Selv om kirken havde fået nyt varmeanlæg i 1960, kunne det være koldt at være organist i kirken. Særlig på vinterdage kom der kolde vindpust, hvor fingrene kunne blive stive, især ved begravelser, når dørene skulle stå vidt åbne for at føre kisten ud. Men forholdene blev forbedret ved en tiltrængt restaurering i 1995. På kirkens loft fandtes nogle endegavle fra tidligere bænkerækker. De blev forbundet med låger til afskærmning af orgel og organist og malet som kirkens øvrige bænke, så de falder naturligt ind som en helhed i kirken. Samtidig kom nye vinduer i hele kirken, der blev malet hvide Ruderne blev lavet på den gamle metode af ufarvet blæst glas. Ligeledes blev isat ny kirkedør, der blev malet svenskrød. På samme tid blev det gamle trægulv i tårnrummet udskiftet, da det pågrund af tidens tand led af råddenskab, nu med gule teglsten og i samme stil som gulvet i kirkerummet. De drejede balustre i siderne på altertavlen fik i samme omgang en renovering, da sollyset havde ødelagt en del af malingen. Alt i alt synes kirkerummet at være blevet mere venligt. Kirken blev ikke lukket i det tidsrum arbejdet stod på pågrund af håndværkernes velvillighed, men arbejdet kom dog af den grund til at strække sig lidt længere end normalt Samme år tog man fat på at reparere det gamle kirkedige, der truede med at skride ud. 28. Velfærdsbygningen - og hvad den er bygget over. Som på en hver arbejdsplads, som kirken og kirkegården også er, skal faciliteterne omkring den også være i orden. Derfor blev det ved lov besluttet, der ved en kirke skal være en velfærdsbygning, eller i daglig tale: en graverbygning til redskaber, såvel som en varm frokoststue for graveren og hans medhjælper og hvad der tilhører, samt en plads, hvor han kan have sit helt nødvendige kontor. I 1987 påbegyndte man at grave grunden ud. Her stødte man endnu engang på levn fra vore forfædre. Aalborg Museum blev naturligvis tilkaldt for at foretage de nødvendige undersøgelser inden byggeriet kunne fortsætte. Det man fandt var efterladenskaber af itugået husgeråd. Det var en stor affaldsdynge, man var stødt på, med store mængder af potteskår og flintaffald, - ting der dog ikke havde museets store interesse, men dog et klart bevis for at der på området omkring kirken har været megen aktivitet langt tilbage, længe før historisk
tid, endnu et bevis på at området omkring Solbjerg har summet af aktivitet, siden de første mennesker slog sig ned på egnen. 29. Wiffertsholms ejere fra 1576. Aksel Viffert fra 1576 til hans død i 1580. Hans datter Margrethe fik derefter godset i arv og overdrog den til sin første mand, Evald Sehested (død1589), få år senere til Jørgen Urne (død 1601). Hun drev selv godset til sin død i 1622, hvor sønnen Aksel Urne overtog besiddelsen. Kort efter overtog hans søster Anne Urne, gift med Enevold Seefeld (død 1643) godset. Efter hendes død i 1651 delte mandens søskende, Viffert, Jørgen og Marine Seefeld, Wiffertsholm. Viffert Seefeld udkøbte sine søskende og ejede den til sin død 1662, hvorefter Marine Seefeld overtog den. (død 1678). Hendes formynder, Ove Juul til Villestrup indløste den fra kreditoren Peder Hansen, senere ejer af Rugtved. Ove Juuls Børn solgte 1680 til Laurits Kjærulff. Efter hans død i 1728 videreførte hans enke Karen Geesmann godset til sin død 1739. Hendes arvingerne solgte ved aktion 1740 til Kristen Thestrup (død 1761). Hans enke, Maren Nielsdatter Lynderup skødede den i 1764 til sønnen Søren Thestrup (død 1819), der allerede i 1799 havde skødet godset til sin søn, Cristen Michael Thestrup ( død 1824 ). Hans opbudsbo solgte den i 1826 til amtsforvalter, kammerråd Hans Svanholm der døde ugift 1851. Den blev af arvingerne opdelt i Gammel - og Ny Wiffertsholm, henholdsvis til Laurits Svanholm ( død!842) og dennes børn Jens Svanholm (Død 1880) og Laurits Svanholm, der solgte den samlet i 1890 til J.K.J.S. Dinesen (død 1910 ). Forinden var en stor del af jorden solgt fra til tre nye godser, der blev bygget; henholdsvis Ravnborg, Postgården og Fredenslund. Stedsønnen A.W. Dinesen ejede Wiffertsholm til sin død 1932, hvorefter enken Ida Dinesen, Født v. Deurs drev godset videre, der siden har været i slægtens besiddelse. 30. Noter fra kirkens forhandlingsprotokoller samt gamle regninger. Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769 nævnes, at på de øverste bænke var påmalet navnene på rigsråd Aksel Wifferts to hustruer, Anne Krabbe og Anne Lindenov, samt deres våbenskjolde. Bænkene blev sikkert sat op i forbindelse med kirkens udvidelsen omkring1580, da han var kirkens ejer. Det er også sandsynligt, de har været i brug helt frem til 1930, og havde da været ca. 350 år gamle. Hvordan udformningen ellers var af dem ved vi kun lidt om, - og dog, et billede fra 1905 viser at endegavlene blev brugt igen til de nye bænke??? - eller har været model for nye, da de da har samme udformning, som dem vi har i dag. I anledning af restaureringen i 1930 fik kirken store gaver, bl.a. i form af loftlys, hvoraf hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm skænkede de to yderste lysekroner. Den midterste blev skænket af lærer, kirkesanger og kirkeværge Frederik Møller, Solbjerg. Alle tre bærer inskription. Kirkens første orgel var et såkaldt husorgel. Det blev erstattet med et kirkeorgel i 1961 og har sølvplade med inskriptionen: I taknemlig erindring: Teglværksejer Anders Andersen og hustru Anna Kathinka, Stinesminde Købmand Niels Peter Kjeldsen og hustru Maren, Solbjerg. Gårdejer Carl Andersen, Solbjerg. I 1982 blev der tilbygget subbas og orglet har da fået en sølvplade med indskriften:
I taknemlig erindring: Jens Peter Houtved og hustru Erna Bøgeskov Houtved. Bælum og omegns husmoderforening. Husmoderforeningen foranstaltede dengang en husstandsindsamling i hele sognet for at skaffe det resterende beløb, da stiftet ikke ville bevilge midler til denne tiltrængte udvidelse I 1977 får altret ny antependium, lavet af kunstvæverne Kirsten og John Becker, København og skænket af søskende, Bothilde Niels, Peter og Carl Andersen, Solbjerg I 1992 skænker Inga Bartholemæussen, Solbjerg en gæstebog ved sin fratrædelse som ringer og graver, der dog først i 2001 kommer til ære og værdighed i våbenhuset, da menighedsrådet nyanskaffer en skrivepult I 1993 fik kirken en præstestol, håndlavet af amerikansk kirsebærtræ - et meget velvalgt materiale til en kirke på kirsebæregnen. Det er en såkaldt Rungstedstol med påsat sølvplade med inskriptionen: Helga Mikkelsen, 93 Alterkalken et sølvarbejde med mestermærket HB er fra middelalderen og lavet af guldsmed Hans Budtz Sommerfeldt. Han var mester i Aalborg 1761 1800. Omkring halsstilken er påsat 6 tapper med bogstaverne IHESVS, og på foden er pånittet en lueforgyldt kristusfigur. I 1977 blev kalken smukt istandsat af guldsmed Exner, Kaas, hvor den blev rettet op, og buler og andre skader udbedret, desuden fik den en smuk lueforgyldning indvendig. Disken, (den lille bakke hvorfra oblaterne bliver uddelt ) er også af sølv, Mestermærke IS og lavet af guldsmed Jacob Christian Smith, Aalborg, der var mester fra 1837 til 1876. Den bærer endnu spor af en lueforgyldning Desuden findes på altret to kegleformede alterstager af messing på rund fod. Oblatæsken er af plet fra Dansk Paramenthandel. I bunden står Solbjerg kirke 1969 Dåbsfadet af messing og helt glat med lille tallerkenkant Dåbskander. Kirken er i besiddelse af hele tre dåbskander, hvoraf den ene bærer inskriptionen: Frederik Møller 1853 2 12 1953. En gave på hans hundredårsdag fra hans børn. Den anden dåbskande har indgraveret : Påsken 1981 Helga, Hans og Harald Mikkelsen Den tredje kande er fra Bing og Grøndal. Hvor gammel den er vides ikke, men den kan identificeres på et billede af altret fra 1905.(Se billedet med altret før og efter 1927 ) Kanden er mørkeblå med guldkanter og et stort hvidt kors. Desuden findes en oblatæske i samme fabrikat med samme stil og farve og et kors på låget. Alterduge: I 1956 skænker fru Clara Svanholm, Ravnborg en alterdug af fileret hør. Hun har desuden skænket en sølvvase til alterbordet. En broderet alterdug, med venetiansk syning er skænket af E. Møller ( Lærer Møllers svigerdatter) i 1938 Bakkeduge: Er broderet med korssting i to farver på hør af Katrine Pedersen :
Regnskab for Solbjerg kirke 1914 Fra 1 jan. 1914 31 marts 1915 Indtægt: Renter af 4600kr ( 2 terminer) 184, 00 Kassebeholdning fra forrige år 9,45 Udgifter Balance 193,45 Murerarbejde v. kirken Snedkerarbejde 2 foliobøger Kirkegårdsarbejde minus ringning med klokken ved begravelser Udgift ved provstesyn Kirkeværgen Kassereren Godtgørelse til præsten for brød og vin Afgift til amtstue Revision af regnskabet Kassebeholdning Balance 42,00 26,90 5,00 3,95 28,51 15,00 15,00 9,30 8,94 3,00 35,85 193,45 Bælum præstegård d. 20 april 1915 Revisionsbemærkning: Bemærkning, at det efter omstændighederne kan passere, at der i Regnskabet er anført til udgift Honorar både til en Kasserer og en Kirkeværge, men at det, da der ingen anledning kan være til at disse 2 Poster ikke skulle kunne være forene hos en Person, fremtidig kun vil blive godkendt at der findes til Udgift i Regnskabet Honorar til Kirkeværge, hvilke Honorar dog ikke må overstige 20 kr. kvitteres nærværende Regnskab. Til næste Regnskab bliver under fremlæggelse af dette Regnskab at overføre som Beholdning 35,85 kr. Viborg Stiftsøvrighed, den 28 august 1915
1870. En regning på omlægning af blytaget på korbygningen. Det kunne i 1870 udføres for den nette pris af 100 Rdl. * 1872: Kirkedøren lavet af de gamle egetræsbrædder fra kisterne i krypten udskiftes : pris 40 Rdl. * 1882 1882. Overslag fra muremester P.C. Jensen for opsætning af kakkelovn i kirken, incl. bygning af skorsten, i alt 355,25 kr. NB: 12 gårdmænd fra sognet underskriver samme år en erklæring om at ville bekoste forbruget af brændsel i kirken 1902 var man gået over til frivillige brændselsbidrag. En opkræver gik rundt og 47 husstande i sognet betalte. Del af gammel dokument ang. brændselsbidrag I Solbjerg blev beløbet på 23,55 kr. Herfra trak man 2,00 kr. til indsamleren. I Korup 10,05 kr., hvor han fik 0.75 kr. for dette arbejde. Man betalte fra 25 øre til 3 kr. pr. indbetaler. Brændselsudgiften lød på dette år på 20,50 kr. 1900. Kirketienet var for hele sognet ansat til :Byg 18,5 tdr. i alt 182 kr.
Rug 17,75 tdr. i alt 160 kr. Havre 20,75 tdr. i alt 137 kr. Alt i alt 479,00kr. 1909. For ligringning, som det hed betalte man 35 øre, den lille klokke ligeledes 35 øre. Blev afregnet direkte til ringeren efter regning. 1909. Overslag på overdækning og kalkning ind og udvendig af kirken, i alt 100 kr. 1 Januar 1912. Kirken overgik til selveje. Fra denne dato gik man desuden fra kirketiende til kirken 1914. Amtsskat: 4,20 kr. + gebyr 33 øre for hvilket kvitteres A. Kragh, sognefoged Regning fra graveren til pastor Becker 1909
Regning fra graveren til Solbjerg kirke 1915
Regning til Solbjerg kirke fra snedkermesteren i Solbjerg