Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen
EGYPTEN 70 dage til Balsamørens værksted Oldtidens egyptere mente, at sjælen kun kunne leve videre i dødsriget, hvis den blev genforenet med sin oprindelige krop. Det krævede, at sjælen kunne finde og genkende kroppen. Kunne den ikke det, var sjælen dømt til evig hjemløshed. Derfor udviklede egypterne gennem fire årtusinder en unik balsameringsproces, der sikrede den døde krop i al evighed. Fra start til slut tog balsamørernes makabre arbejde 70 dage. AF MIKKEL LARSEN Farao Ramses 2.'s (cirka 1279-1213 f.kr.) mumie blev fundet i 1883 i en grav nær den egyptiske by Luxor. Mumien ligger i dag på Det Egyptiske Museum i Kairo. NATIONAL GEOGRAPHIC/GETTY IMAGES
dødsriget Dag1 Balsamøren tager fat Første trin var at vaske liget og bede for en sikker rejse til dødsriget. Når familien havde sørget over den afdøde, blev liget bragt til balsamører- balsameringsprocessen for et ritual, der religiøs funktion, idet egypterne anså hele nes værksted. Det lå typisk uden for byen skulle give den afdøde den bedst mulige på Nilens vestlige bred, der blev associeret overgang til efterlivet. Hele processen blev med døden og efterlivet, fordi Solen gik derfor ledsaget af bønner. ned (døde) i vest, mens den genopstod i øst. Den afdøde blev først bragt til et telt, der blev kaldt Renselsens Sted. Liget blev lagt på et bord, hvor det blev vasket grundigt med vand. Renselsen havde også en vigtig Den afdøde. Balsamører hælder vand over liget. Senere vaskes liget igen efter at være blevet smurt ind i velduftende olier. HILDESHEIM MUSEUM
EGYPTEN Dag2-5 Forrådnelsen stoppes Efter at have vasket liget fjernede balsamørerne hjernen og de indre organer, for at kroppen ikke skulle gå i forrådnelse. Den rensede krop blev nu flyttet til et andet telt kaldet Skønhedens Hus. Her blev den døde placeret på et let skrånende bord. Holdet af balsamører gik som det første i gang med hovedet. Normalt førte de først en lang krog eller et bronzerør op gennem det venstre næsebor og prikkede et hul gennem kraniet ind til hjernen. Gennem hullet trak balsamørerne hjernemassen ud. Egypterne anså Foran hullet i den dødes mave placeres en amulet-plade til beskyttelse mod onde ånder. ikke hjernen for vigtig, så den blev smidt væk med det samme. For at forhindre eventuelle hjernerester i at gå i forrådnelse hældte balsamørerne derefter en varm harpiksblanding ind i det tomme kranium. Dernæst skar balsamørerne et 10 cm langt snit i den venstre side af maven, hvorigennem de trak de forskellige organer ud. Balsamørerne vidste, at jo hurtigere, de fjernede indvoldene, desto bedre blev kroppen bevaret. Hjertet lod balsamørerne normalt sidde. Det blev betragtet som hjemsted for intelligensen, følelserne og samvittigheden. Det skulle vejes ved indgangen til dødsriget, så underverdenens hersker, Osiris, kunne se, om den døde havde levet et samvittighedsfuldt liv. Hjernekrog 1 Balsamøren førte en tynd stav op igennem den dødes ene næsebor. 3 Med en lang hjernekrog rives hjernen i småstykker. Bronzetang 2 Med staven slås hul gennem kranie-knoglen ind til hjernen. 4 Den iturevne hjerne trækkes herefter ud af den dødes næse i små stykker. LOTTE NYBO Gennem et snit i venstre side af kroppen fjernede balsamørerne den dødes indre organer. KINGFISHER PUBLICATIONS
For over 4500 år siden, da egypterne begyndte at balsamere deres døde, var processen forbeholdt de kongelige. Men med tiden fik også befolkningen del i evigheden. Balsamørerne var på samme tid præster og håndværkere, og embedet gik i arv fra far til søn. Egypternes dyr blev også balsameret Falk Egypterne tilbad en lang række dyr som inkarnationer af forskellige guder. Når dyrene døde, blev de derfor også mumificeret. En krokodille kunne være en inkarnation af guden Sobek, ibisfuglen af guden Thot, en kat af gudinden Bastet og så fremdeles med en lang række andre dyr som bavianer, høge, fisk og slanger. På en kirkegård i Saqqara 30 km syd for Kairo har arkæologer fundet fire millioner balsamerede ibisfugle, mens enorme kattekirkegårde er fundet i Bubastis øst for Nil-deltaet. Nogle dyr blev dog også balsameret og lagt ned i graven til afdøde mennesker som ofringer til guderne eller som mad til den afdøde, så han eller hun havde mad at spise i det hinsides. Fisk Hund Organerne blev opbevaret i krukker Den afdødes indre organer blev også balsameret, hvorefter de blev lagt i fire kanopekrukker. Krukkerne var formet som fire guder, der beskyttede hver deres organ. I barnekongen Tutankhamons grav fandt arkæologer fire kostbare kanopekrukker udsmykket med gudindehoveder. Lungerne Guden Hapi, den ene af himmelguden Horus' sønner, beskyttede lungerne. Guden blev afbildet som en bavian. Mavesækken Horus' anden søn, Duamutef, beskyttede mavesækken. Duamutef blev afbildet som en sjakal. Tarmene Guden Kebeksenuef, den tredje af Horus-sønnerne, beskyttede tarmene. Guden blev afbildet som en falk. Leveren Den fjerde af Horus' sønner, guden Amset, beskyttede leveren. Guden blev afbildet som menneske. Historie 13 2007 17
EGYPTEN Dag5-45 Kroppen udtørres Tredje trin var at trække alle væsker ud af liget ved hjælp af natron. Når balsamørerne havde fjernet organerne, vaskede de den døde med en til tider over 250 kilo natron. Liget fik nu rerne hele kroppen med et tykt lag natron blanding af vand, dadelvin og velduftende lov til at ligge under natronkappen og tørre urter. Derefter fyldte de hulrummet i maven ud de næste 40 dage. og brystkassen ud med små linnedposer fyldt med natron, som er en naturlig saltblanding bestående af natriumkarbonat, bikarbonat, natriumsulfat og klorid. Blandingen fandtes i store mængder i en saltvandssø nordvest for Kairo. Egypterne betragtede den let lyserøde natron som en guddommelig gave på grund af dens stærkt udtørrende effekt. Natronen trak væsken ud af kropsvævet, så bakterier og enzymer i resten af kroppen blev sat ud af spillet og forrådnelsesprocessen sat i stå. Når hulrummet i maven og brystkassen Chefbalsamøren iført var fyldt op med poser, dækkede balsamø- Anubis-maske. HILDESHEIM MUSEUM Poser med natron Den døde dækkes af et tykt lag natron. Grækerne overtog mumie-traditionen Efter Egyptens storhedstid blev landet i 300-tallet f.kr. erobret af grækerne og senere af romerne. De grækere og romere, der i løbet af de mange århundreder bosatte sig i Nil-landet, overtog egypternes balsameringstraditioner. Ligesom de egyptiske mumier blev også de græske og romerske omviklet med strimler af lærred. Bedst kendt er de romerske mumier, der ofte havde usædvanligt realistiske mumieportrætter malet på træ lagt oven på den dødes ansigt. Mumien af en cirka ti år gammel græsk/romersk pige fundet i en grav nær et romersk fort i Egypten. SCANPIX/AFP De romerske mumieportrætter blev oftest malet på træplader ved hjælp af opvarmet, farvet voks. Grækerne og romerne lærte aldrig helt balsameringskunsten, og de fleste af deres mumier gik derfor til. AKG-IMAGES & POLFOTO/TOPFOTO & 18 Historie 13 2007
Dødsguden Anubis med sjakalhovedet var gud for mumificering og viste den døde vej til underverdenens hersker, Osiris. Egypterne fik små tjenerfigurer såkaldte shabti er med sig i graven. Rige egyptere fik hele 401 tjenere med: én til hver af årets 365 dage plus 36, der udstyret med piske skulle holde øje med, at de andre ikke drev den af. Dag45-55 Menneske igen Efter udtørringen blev liget indkapslet i et beskyttende harpikslag. Efter 40 dages udtørring med natron var den dødes hud mørk og indtørret, lemmerne var stive som pinde, og kroppen vejede kun en fjerdedel af den oprindelige vægt. Nu gik de egyptiske balsamører i gang med at få liget til at ligne et menneske igen. Først blev den døde vasket med alkohol for at dræbe de sidste bakterier. Så blev poserne med natron i mavehulen og brystkassen fjernet, og hulrummet blev i stedet fyldt med linned, savsmuld og nogle gange bare almindeligt mudder fra Nilen. På den måde kunne kroppen nogenlunde bevare en naturlig form. Såret i siden blev lukket med et stykke stof, et lag voks eller en tynd plade af guld, hvis den afdøde var kongelig. Derefter smurte balsamørerne liget ind i velduftende salver og olier fremstillet af cassia-kanel og myrra. Forskere har længe troet, at også det var for, at liget skulle holde sig bedre, men det har vist sig snarere at være en del af begravelsesritualet. Olien havde dog den gode bieffekt, at den hjalp med at holde den afdødes indtørrede hud elastisk. Herefter blev den afdøde helt dækket med en varm harpiksblanding, der oftest bestod af ingredienser som myrra, kamferolie og harpiks fra enebærtræet. Med tiden opbrugte de egyptiske balsamører dog forsyningerne af harpiks og måtte i stedet bruge naturlig asfalt fra Det Døde Hav. Når blandingen af enten harpiks eller asfalt stivnede, blev liget indkapslet i en kappe, der beskyttede mod fugt og mug. I senere tid begyndte de egyptiske balsamører at putte de indre organer, der ellers tidligere var blevet placeret i kanopekrukkerne, tilbage i den dødes krop. Det forhindrede dog ikke de meget konservative egyptere i fortsat at stille de tomme kanopekrukker ind i graven til den døde. Balsamørerne var nødt til at fjerne den dødes øjne, der ikke kunne balsameres. I stedet satte de ofte falske øjne af sten under øjenlågene. BRIDGEMAN
EGYPTEN Dag55-70 Mumien tager form HILDESHEIM MUSEUM Kanopekrukker Færdig mumie omviklet med strimler af lærred. Dødsguden Anubis kommer for at hente den døde. Skarabæ-amulet ABLESTOCK Efter omkring 65 dage var det tid til at vikle den afdøde ind i lærred. Den afdøde blev lagt på et særligt der blev revet i passende stykker. Der bord, hvor balsamørerne kunne gå skulle en del til. Strimlerne brugt til en uhindret rundt om hele kroppen. Store enkelt mumie kunne nå op på en samlet mængder lærredsstrimler blev forberedt længde af 4800 meter. og sorteret efter størrelse. Kun de rigeste brugte strimler i nyt stof. Normalt et par lange stykker stof, der løb langs Først lagde balsamørerne mumien på var der tale om aflagt lærred og tøj, hele kroppen. Så tog de fat på hovedet den næstvigtigste kropsdel efter hjertet. Ansigtet var det, sjælen skulle genkende kroppen på. Dernæst viklede de armene ind, derefter benene og til sidst selve kroppen. Balsamørerne brugte de groveste strimler til de inderste lag. Jo længere de kom ud, jo finere blev lagene. For hvert lag strimler smurte balsamørerne et nyt lag harpiksblanding på for at holde strimlerne sammen. Mellem lagene blev desuden lagt amuletter, der skulle beskytte den døde på rejsen til dødsriget. I alt blev mumien omviklet med omkring 20 lag. Det sidste lag var dekorativt, så mumien kom til at se flot ud. Endelig lagde balsamørerne en mumiemaske på ansigtet af mumien. Den kunne være lavet af bemalet gips eller metal.
Efter at mumien var blevet omviklet, var balsamørernes sidste opgave at placere en maske over mumiens ansigt. LESSING ARCHIVE Dag70 Rejsen til dødsriget Mumien kom i en kiste og blev overgivet til familien. Samtidig med at den afdøde blev mumificeret, fremstillede håndværkere dødes øjne, mund, ører og næse. Det af munden-ritual", hvor han berørte den en kiste til begravelsen. Kongelige og genoplivede den afdøde, så han kunne folk fra de øvre samfundslag fik ofte flere sanse i det nye liv. Kisten blev nu bragt kister, der kunne ligge inden i hinanden. ind i graven, hvor den blev placeret i en Oprindelig var kisterne fremstillet af stof stensarkofag. Med sig i graven fik den eller papyrus dækket med gips. Senere afdøde de ting, der var blevet brugt i balsameringsprocessen. Egypterne mente, blev de også lavet i træ. Kisten blev ført i procession til graven, hvor at alt, der havde rørt ved liget, indeholdt en præst udførte det dele af personen. Derefter blev indgangen til graven lukket og såkaldte åbning forseglet. De egyptiske kister var ofte formet som et menneske og var smukt dekoreret på inder- og ydersiden. Den døde blev omviklet med op til fem km lærredsstrimler. Efter hvert lag strimler blev mumien penslet med en harpiksblanding. KINGFISHER PUBLICATIONS Mumier blev lægemiddel Fra 1100-tallet og helt op til 1600-tallet blev egyptiske mumier i stor stil knust og solgt i Europa som medicin mod alt fra migræne til mavesår. Sideløbende blev knust mumie også brugt til at fremstille malingen egyptisk brun. Da Napoleon i slutningen af 1700-tallet erobrede Egypten, afsluttede han felttoget ved at tage to mumiehoveder med sig hjem i kufferten, ét til ham selv og ét til hustruen Josephine. I 1800-tallets England blev egyptiske dyremumier en udbredt ingrediens i gødning. Bare et sølle ton af gødningen indeholdt 18.000 knuste kattemumier. Mange egyptiske mumier endte deres dage på apoteker over hele Europa. En britisk adelsmand indbød i 1850 folk til at se udpakningen" af en egyptisk mumie. AKG-IMAGES AKG-IMAGES Historie 13 2007 21