Dagsorden Bestyrelsesmøde for Dagtilbudsdistrikt Engskov Onsdag den 28. oktober 2015 kl. 18.30 21.30, i Kirsebærhaven, Skolevej 37, Knabstrup, 4440 Mørkøv Afbud: Helle Vi siger velkommen til Lise fra Nørre Jernløse børnehus. Lise sidder som medarbejderrepræsentant og har overtaget posten efter Jannie, som har opsagt sin stilling. E- mail til Lise: ingln@holb.dk Referent: Dorte Hedberg 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Der tilføjes punkt 5 Ny ledelsesstruktur. Punkt under eventuelt: Sygdom & medicin i institutionen. Dagsordnen er godkendt. 2. Nyt fra Formanden Ny distrikstuktur og distriksledelse på seminariet. høringssvar vedr. ny ledelsesstruktur, afhængigt af om politikerne sender forslaget i høring. ( det er på byrådets dagsorden den 27.okt), høringsperioden vil derefter være fra den 28. okt og 14 dage frem, derfor har vi ikke så lang tid. Jeg har vedhæftet notatet om ny ledelsesstruktur, det er et materiale vi kan bruge og gennemlæse inden bestyrelsesmødet, så vi er lidt forberedte. Formanden har undersøgt hvor Kommunalbestyrelsens børn går i børnehave og skole.
Ny distriktstruktur Bestyrelsens høringssvar er indsendt. Byrådet har på mødet d. 27/10, indstillet forslaget vedr. ny distriktsstruktur til godkendelse. Referat fra Byrådsmødet samt andet materiale vedr. forslaget, kan findes her: https://holbaek.dk/politik/byraad-og-udvalg/dagsordener-ogreferater/?agendaid=4930&agendatype=referat Peter har været til møde på seminariet vedr. ny distriktsledelse. Der vil efter sammenlægningen til de nye distrikter, være en leder pr. 25 medarbejder dvs. hvis der er flere end 25 medarbejder, skal der være 2 ledere, er der færre kan man lede på tværs af 2 mindre institutioner og / eller lede på et område eks. Trivsel. I distrikt Engskov, er vi allerede godt på vej. Hanne leder motorikken på tværs, Susanne fra Kirsebærhaven leder 2 børnehuse, (pt. i hvert sit distrikt) Vi gør det allerede, og det er helt naturligt. Dermed ikke sagt at der ikke er udfordringer forbundet med det. Hvor går Kommunalbestyrelsens egne børn i dagtilbud / Skole? Peter har stillet spørgsmålet, men ikke alle har svaret. Der er en lille overvægt til det private. Der er ikke noget entydigt svar, der er derfor ikke så meget at komme efter mht. at de private tilbud favoritiseres frem for de offentlige institutioner. Børnepassere vs. Dagplejer: Når der ansættes børnepassere (private dagplejer) ansætter man ud fra dagplejens håndbog, ligesom der føres tilsyn præcis som med dagplejerne. Man kan dog ikke stille samme krav til børnepasserne som man kan til dagplejen, det er kunderne der selv skal stille disse krav. Der er ikke krav om at børnepasserne er uddannet. Vi i det offentlige har en meget høj faglighed i forhold til det private. Dog har vi en udfordring med at brande os selv Dette er de private langt bedre til Som nye forældre kan store læreplaner virke ligegyldige især når de præsenteres på en lidt støvet hjemmeside. De private er rigtig dygtige til at skabe blikfang f.eks. med en masse lækre billeder af glade børn Vigtigst: De er der, hvor kunder kigger først. Vi skal være bedre til at brande os selv Hvordan bliver vi bedre til at møde forældrene der hvor de er, så de vælger vores gode offentlige institutioner frem for de private. Vi skal fortælle flere gode historier fra hverdagen og om vores nærvær og præsentere vores høje faglighed på den bedst mulige måde, vi skal naturligvis også fortælle at vi har nogle fantastiske læreplaner, men det er ikke det vi skal forvente at tiltrække nye forældre/børn med. 3. Nyt fra Distriktslederen
- Liggehaller - Kommunaldirektøren er afskediget - Marianne har opsagt sin stilling. - Forældreintra. - 2-3 ipad mini pr. børnehus. - LP undersøgelse for aldersgruppen 4-6 år i hhv. Kirsebærhaven, Nørre Jernløse & Spirrekassen. - Aktionslæring. - Liggehallerne bliver sendt i udbud i næste uge (uge 45) - Kommunaldirektøren, Hans Søie afskediget pr. 1/11 Erik Kjærgaard Andersen er konstitueret i stillingen. - Marianne Stentebjerg har opsagt sin stilling pr. 1/12 2015 Det påvirker ikke den nye ledelsesstruktur, som ruller videre. - Forældreintra Den digitale platform. Man vil få login via Borger.dk, første gang man logger ind er det via NemID Det vil fremover være her man skriver sine børn op til institution. Det er muligt at linke imellem forældreintra og skoleintra. På forældreintra vil der ligge stamkort, billeder & general info. Det er meningen at forældrene selv skal krydse børn ind og ud via intra. Der kan indkaldes til forældresamtaler, meldes ferie osv. Det er muligt at sende beskeder til institution / leder men ikke forældrene imellem. Der bliver opstillet en forældre PC i alle børnehusene, så de forældre der ikke har adgang til en pc eller har behov for hjælp, får muligheden i børnehuset. Der er også udviklet en app til både iphone & Androide. Der er sendt invitation til en workshop vedr. forældre intra, Dorte anbefaler d. 18 i Kuben. Dorte har været på superbruger kursus, der er som altid udfordringer i systemet, men det skal nok blive godt. Det bliver nemt at opdatere og holde sig opdateret Man kan sætte det op, så man modtager en SMS når der er nyheder. - Der er ønsker om 2-3 ipad Mini pr. børnehus Disse vil gøre det nemt og hurtigt at uploade til forældreintra samt give børnene mulighed for at dokumentere deres hverdag eksempelvis i form af videoklip. ipad s kan tages med på tur i stedet for et kamera.
- LP Undersøgelse for Kirsebærhaven, Nørre Jernløse & Spirrekassen Der vil komme breve med login, undersøgelsen er for aldersgruppen 4-6 år. Børnene vil også blive spurgt og kan besvare spørgsmålene med rød, gul eller grøn. Hvis ikke man ønsker at deltage, skal man melde fra hos lederen Undersøgelsen afsluttes 18. december. Resultaterne vil blive gennemgået i bestyrelsen. - Aktionslæring, alle har nu afsluttet uddannelsen. Der er arbejdet med forskellige forundringspunkter, ledergruppen har arbejdet med systematisk feedback. 21. november afholdes der en stor markedsdag, hvor alle historierne fortælles Der er uddelt invitationer til bestyrelsen. Dørene åbnes kl. 8:30 (Kom i god tid & meld gerne tilbage til Dorte Hansen om i deltager, så der kan bestilles frokost til jer) Man er naturligvis også velkommen til bare at droppe ind. Ipad-Mini til børnehusene Bestyrelsen er enige i, at der skal indkøbes ipad s til børnehusene. 4. Distriktsledernes tur til England Dortes refleksioner over studiebesøg i London, hvad tager jeg med derfra og hvilken inspiration har det givet? Sammen med lærings- & trivselsgruppen har de besøgt 3 skoler, området i East London, kan sammenlignes lidt med Vollsmose. Der var rigtig stort fokus på at få børnene på ture, så de kommer væk fra området. For et par år siden var skolerne lukningstruede, fordi de ikke præsterede, eleverne fik dårlige karakter og var under gennemsnit på landsplan. De har arbejdet meget systematisk med læringsplaner og fremdrift så eleverne rykker sig, der bliver ikke målt på karakterer, men på hvor meget den enkelte elev rykkede sig. De har bl.a. ugens student i hver klasse, som kommer op på en storskærm Det var den elev der havde bidraget mest til timerne Ugens rollemodel Det bliver hele tiden genereret data på de enkelte elever så man kunne sætte ind, hvor der var mest behov for det. Mange af deres børn i 2-3 års alderen, kunne ikke selv spise, tage tøj på etc. Deres lokaler var fyldt med indtryk, man blev bombet med indtryk når man kom ind, stort set alle deres børn var så understimuleret at dette var nødvendigt.
Kendetegnene og den røde tråd i alt hvad de foretog sig var systematisk feedback: eks. Hvis en elev kom med en tegning af en sommerfugl tegnet med runde vinger, snakkede man om det virkelig er sådan en sommerfugl ser ud, for eleven kunne tegne en sommerfugl med de rigtige vinger Der var ansat omsorgspersoner som tog sig af børn der havde særlige behov for ekstra omsorg. De arbejder meget med systematisk sprogstimulering og læringsprogression. Lederen gennemgik udviklingsplaner med børn og pædagoger minimum 2 gang om året. Det er lykkedes dem at komme op og ligge blandt de 5 bedste af alle skoler i hele England. Fra at være lukningstruet og ligge i bunden, ligger de nu helt i toppen. Det er overvældende hvordan man med så få ændringer kan lave så markant en forbedring. Skolen er indrettet med meget fokus på bevægelse, når eleverne er færdige i skolen kom der frivillige og lavede aktiviteter med børnene. Der blev afholdt feedback for ca. 250 børn det tog ca 10 min Der var helt stille De har brugt et sted mellem 5 og 10 år at komme dertil hvor de er i dag en kæmpe kulturforandring. Nærvær og feedback er noget der rykker. 5. Ny ledelsesstruktur Ledelsesstrukturen er en konsekvens af distriktsstrukturen Der skal udarbejdes høringssvar. Den nye distriktsstruktur fra 8 til 4 distrikter. Vi har allerede eksempler på den nye ledelsesstruktur eks. Susanne som leder på flere matrikler & Hanne der leder på motorikken etc. Den nye ledelsesstruktur skal spare penge, der skal i alt findes 21 mill. Kort sagt, de vil ha mere for mindre. De 2 områdeledere vil være meget strategiske og skal indgå i et tæt forpligtende samarbejde og derved kunne gå ind i hinandens ledelse. På Nørre Jernløse skole vil der eks. være 2 ledere da dette er en stor personalegruppe, i Kirsebærhaven deler vi leder med et andet børnehus.
Ledelsesstrukturen skal sikre en fælles retning samt en fælles strategi. Man skal ikke kunne det hele eller det sammen, man skal lede på tværs, lede faglige områder Opgaven skal løses, hvor kompetencerne er. Vi er allerede rigtig langt, men det er en stor og svær opgave. Bekymringer vedr. ny ledelsesstruktur: - Nærhedsledelsen forsvinder, lokalkendskabet kan forsvinde, hvordan tager vi hensyn til dette? - 50 % af ledelsen skal skæres væk, hvor kommer de hen? - Vi risikerer at tabe børn og forældre på gulvet.. - Nærledelse, kan man det, hvis man leder 2 børnehuse? - Synlig ledelse, både overfor personale og forældre. Der skal skrives et høringssvar vedr. Ny ledelsesstruktur Arbejdsgruppen: Dorte Hansen, Søren, Ricky & Dorte Hedberg d. 11/11 kl. 18:00 på Dortes kontor Nørre Jernløse skole. 6. Foredrag Evaluering af foredraget med Niels Jægerrum Det var et rigtig godt foredrag, som gav anledning til en masse grin Der blev sat en del refleksioner i gang hos os alle. Fremmødet var desværre ikke særlig godt. Datoen var meldt ud i rigtig god tid og der var lavet en fin invitation, som blev hængt op på alle børnenes pladser Vi gjorde rigtig meget for at oplyse og få forældrene med. Var han måske for ukendt? Havde der i stedet stået Lola Jensen på invitationen, var der måske kommet flere. Hvis vi inviterer til foredrag igen, hvordan får vi så forældrene med? Man kunne rykke tidspunktet til kl. 17-20 så man starter med fællesspisning, herefter børnepasning mens forældrene er til foredrag.
Vi laver en arbejdsgruppe når det bliver aktuelt. 7. Hvordan får vi løftet Kirsebærhaven Kan vi i bestyrelsen gøre noget for at fremme at Kirsebærhavens bygninger kommer på dagsordenen og hvad? Det blev præciseret at det er rammerne i Kirsebærhaven vi taler om, ikke indholdet, personalet i Kirsebærhaven gør en kæmpe indsats. Kirsebærhaven er ikke lukningstruet, der er et rimelig konstant børnetal på ca. 80 enheder. Vi skal være opmærksomme på hvordan vi omtaler Kirsebærhaven, omtale betyder rigtig meget. Lines mand har tilbudt at lave en besigtigelse af Kirsebærhaven Der er dog allerede lavet en rapport i 2012, hvor det konkluderes at det ikke kan betale sig at vedligeholde institutionen, men at der i stedet skal bygges en ny. Arbejdsgruppe: Dorte Hansen, Søren, Thomas, Anne-Mette, Line & Dorte Hedberg. + Susanne Lindskov og Evt. forældrerådet i Kirsebærhaven. Dorte Hedberg indkalder til møde efter uge 46. 8. Gule veste Har alle børnehuse gule veste til børnene, når de er uden for hegnet og skal de have det? Er der behov for veste i det tidsrum, hvor børnene er på tur, eller vil de bare ligge i en bunke og samle støv? Dagplejen har refleksveste som bruges, især når de er ude og cykle.
Der var ved afstemning ikke flertal, forslaget er derfor nedstemt. 9. EVT. Sygdom & medicin i institutionen. Hvornår må vi modtage børn med øjenbetændelse? Som hovedregel efter 2 dages behandling, en af udfordringerne er, at lægerne ofte oplyser at barnet blot skal være i behandling. I børnehusene retter vi os efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Nogen forældre oplever forskellige svar, alt efter hvilken pædagog man spørger om retningslinjerne i f m. med sygdom Som udgangspunkt gives der ikke medicin til børn Med mindre det er til kronisk syge børn Her vil børnehuset ofte bede om en lægeattest med instruktioner til medicineringen. Skal der sendes en opdatering ud til forældrene? Skal forældrerådet lave nogle opdaterede sedler, hvor vi informerer om symptomer, behandlingstid mm og afslutter med, vær venlig at respektere dette. Skal vi hænge sedler på opslagstavlerne eller skal vi lægge det på intranettet. Dorte bringer punktet ind i ledergruppen.