Studieordning for Professionsbachelor i Webudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Webudvikling September 2012 side 1 af 27

Indhold Fællesdel... 3 1. Tilblivelse og rammer.... 3 2. Uddannelsens overordnede læringsmål... 3 3. Uddannelsens opbygning, kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer.... 4 4. Læringsmål for uddannelsens elementer... 5 5. Uddannelsens praktikdel (15 ECTS)... 12 6. Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS)... 13 7. Tidsmæssig placering af modulerne... 13 8. Uddannelsens prøver... 13 9. Regler for prøver... 15 10. Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive.... 23 11. Merit... 24 12. Henvisning til gældende retsregler... 24 Institutionsdel... 25 13. Retningslinjer for praktik... 25 14. Øvrige prøver... 25 15. Dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet.... 25 16. Undervisnings- og arbejdsformer... 26 17. Deltagelsespligt... 26 18. Fremmedsprog... 27 19. Ikrafttrædelse og overgangsordning.... 27 side 2 af 27

Fællesdel 1. Tilblivelse og rammer. Denne fællesdel af studieordningen for overbygningsuddannelsen PBA Webudvikling er udarbejdet af udbyderne af uddannelsen i fællesskab og har virkning for alle godkendte udbud af uddannelsen. Studieordningen er udarbejdet indenfor de rammer der fremgår af eksisterende lovgivning. Uddannelsens formål Uddannelsens omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 1½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 points i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen er således normeret til i alt 90 ECTS. Titulatur Den der har gennemført og bestået uddannelsen har ret til at anvende titlen Professionsbachelor i Webudvikling (PBA Webudvikling). Den engelske titel er Bachelor of Web Development (BSc Web Development) Adgang til uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i Webudvikling er en overbygningsuddannelse til datamatikeruddannelsen og multimediedesigneruddannelsen, der således giver direkte adgang. 2. Uddannelsens overordnede læringsmål Viden Målet er at den studerende opnår viden om World Wide Webs formelle og de facto standardisering World Wide Webs standarder som platform for applikationer XML-familiens rolle ved både dataopbevaring og applikationsudvikling Gængse udviklingsmiljøer til web-udvikling side 3 af 27

Content Management Systemer Webapplikationers rolle i samfundet og dets udvikling Færdigheder Målet er at den studerende har færdigheder til Valg af relevant og egnet objektorienteret programmeringssprog til gennemførelse af udviklingsønsker Valg af relevant og egnet databasesystem til sikring af både data- og applikationspersistens Udformning af hensigtsmæssige grænseflader tilpasset relevante målgrupper Udnyttelse af World Wide Webs særlige designmæssige og æstetiske muligheder Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til Analyse og planlægning og udvikling af applikationer baseret på konkrete udviklingsønsker Analyse og planlægning af udvidelser indenfor rammerne af allerede eksisterende systemer Gennemførelse af udviklingsprocessen på baggrund af den gennemførte analyse og planlægning Udførelse af en udviklingsproces baseret på udefra kommende analyse og plan Disse overordnede mål udmønter sig i en række delmål for viden, færdigheder og kompetencer, som er nærmere beskrevet under uddannelsens enkelte moduler.. 3. Uddannelsens opbygning, kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer. PBA-uddannelsen er modulopbygget, og består af: Obligatoriske moduler (40 ECTS) Valgmoduler (20 ECTS) Praktik (15 ECTS) Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) Obligatoriske moduler De obligatoriske moduler udspænder til sammen fagområdet og bibringer den studerende de relevante kompetencer. side 4 af 27

Disse moduler er tæt sammenknyttede, hvorfor de enkelte moduler gives mening gennem den helhed de indgår i den samlede mængde af moduler. Der vil være mulighed for at den studerende tegner sin uddannelse i forskellige retninger afhængig af valg af moduler. Obligatoriske moduler Databaser og XML Udviklingsmiljøer og CMS Interfacedesign og digital æstetik Avancerede medieteknologier Valgmoduler Web-programmering og netværk. Backend/frontend programmering Webkommunikation og netværkssociologi 4. Læringsmål for uddannelsens elementer Obligatoriske moduler Databaser og XML (10 ECTS) Formål Formålet er at sætte den studerende i stand til at analysere og anvende den relationelle model og/eller XML som en integrerende del af en web-applikation. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om mindst et bredt anvendt modelleringssprog til datamodellering distribuerede databaser og deres udbredelse og anvendelse i webapplikationer objektorienterede databaser og deres udbredelse og anvendelse i webapplikationer beskrivelse af problemstillinger med XML og anvendelse af XML i udvikling af en web-applikation XML-familiens komponenter og deres indbyrdes relationer og anvendelsesområder XML-applikationers specifikke betydning for web-applikationer side 5 af 27

Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende den relationelle datamodel i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af web-applikationer anvendelse af SQLs avancerede query-muligheder, herunder forskellige JOINs og indlejrede SELECTs at anvende transaktionsbegrebet aktivt til sikring af data at anvende et standardbaseret sprog til udvikling af triggers og stored procedures i et databasesystem Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til at analysere og vælge hvilke opgaver, der formålstjenligt løses i databasesystemet og hvilke, der bør løses med et generelt server-baseret programmeringssprog Udviklingsmiljøer og Content Management Systemer (10 ECTS) Formål Formålet er at sætte den studerende i stand til at foretage et formålstjenligt valg mellem udviklingsmiljøer i relation til platform og netværk. Den studerende skal endvidere kunne foretage et valg mellem Content Management Systemer afhængigt af ønsket funktionalitet og platform. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om gængse udviklingsplatforme (fx Eclipse eller Visual Studio) og deres muligheder og begrænsninger gængse udviklingsmiljøer (fx Java eller.net) og deres muligheder og begrænsninger cross-platform-udvikling, fx udvikling under Linux til brug i et Windowssystem eller under Mac til et Linux-system generelle funktionalitetskrav til et Content Management System betydningen af valg af dataopbevaringsplatform i forbindelse med et CMS Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende mindst et gængs udviklingsmiljø at anvende mindst en gængs udviklingsplatform side 6 af 27

at modellere et CMS med henblik på egen udvikling Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til at analysere og udvælge en egnet platform og et egnet miljø til en given opgave analysere og anvende et gængs eksempelsystem Webkommunikation og netværkssociologi (10 ECTS) Formål: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med udvikling af netværksbaserede kommunikationsløsninger på tværs af platforme, medier og applikationer. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om betydende standarder indenfor publikationsområdet (XML, microformats) kommunikative komponenter, der skaber sensorisk (auditiv/visuel/olfaktorisk etc.) identitet, på tværs af medier krav, der stilles til materiale, som samtidigt skal etablere identitet på tværs af medier remedieringsteorier og deres indflydelse på medieudtrykket vidensteoretiske modeller og deres indflydelse på beskrivelse af kompetencer i netværk mikrosociologisk teori og dens indflydelse på opfattelsen af individets placering i forhold til medieudtrykket Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til etablere sensorisk identitet for en publikationsopgave anvende dokumentationsformer for sensorisk identitet at udforme produkter i overensstemmelse med forskellige remedieringsstrategier at anvende mikrosociologisk teori til at udforme en digital portfolio Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til side 7 af 27

at analysere publikationsformer på tværs af medier (print, web, mobil etc.) og anvende denne viden ved planlægning og administration af større publikationsopgaver Mål, emneområder: Interfacedesign og digital æstetik (10 ECTS) Modulets formål Formålet med modulet er at den studerende skal kunne analysere og reflektere over sammenhæng mellem funktionalitet og formgivning under hensyn tagen til såvel æstetiske som brugsorienterede aspekter. Den studerende skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger på baggrund af gængse metoder, modeller og teori på området for interaktionsdesign, interfacedesign og usability design. Modulet skal desuden sætte den studerende i stand til at indgå i komplekse anvendelsessammenhænge og selvstændigt forestå formgivningsprocessen ved udformningen af komplekse brugergrænseflader. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om gængse tilgængelighedsstandarder funktions- og formgivningsmæssige standarder inden for udvikling af grafiske brugergrænseflade (GUI) komponenter på en række forskellige platforme og i en række forskellige anvendelsessammenhænge interaktionsdesign i teknologihistorisk perspektiv psykologiske faktorers rolle i interaktion mellem menneske og computer en række forskellige evalueringsteknikker samt identifikation og valg af relevant evalueringsmetode i praktiske problemstillinger Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende abstrakte modeller for modellering af interaktion mellem mennesker og systemer at identificere og anvende formelle æstetiske designkriterier at identificere og anvende formelle designprincipper for interaktive systemer at identificere og anvende forskellige gængse interaktionsprincipper anvendelse af standardiserede formelle designmetoder ved udviklingen af brugergrænseflader, herunder prototyping anvendelse af forskellige principper for strukturering og organisering af information side 8 af 27

anvendelse af standardiserede metoder til dokumentation af design og evaluering anvende standardiserede metoder og modeller til visualisering af informationsarkitektur Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til analysere og perspektivere æstetiske virkemidlers rolle i brugergrænseflader analysere tilgængelighedsorienterede problemstillinger og anvende universelle tilgængelighedsprincipper i en konkret kontekst analysere og omsætte kompleks informationsarkitektur til navigationsstruktur og datavisualisering analysere og anvende og standarder for visning af komplekse data Avancerede medieteknologier (10 ECTS) Modulets formål Formålet med modulet er at den studerende skal kunne anvende og analysere metoder til fremstilling af avancerede medieteknologiske produktioner. Den studerende skal desuden kunne analysere avancerede medieteknologiske produktioner og den kontekst hvor disse anvendes. Emneområdet dækker video, lyd og animation.. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om tidsbaserede medieproduktioners opbygning mediebaseret fortælleteknik koncepter i medieproduktion forskellige medieplatforme og medietyper metoder og redskaber inden for digital efterbehandling Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at analysere tidsbaserede medieproduktioner opbygning og fortællestruktur analysere avancerede medieproduktioner analysere samspillet mellem æstetik og teknik. analysere overordnede mediestrategier herunder crossmediastrategier anvende avanceret medieproduktion i udvalgt relevant strategisk kontekst. anvende en række praksisnære specialprogrammer, rettet mod video-, animationeller lydproduktion. anvende praksisrelevante specialprogrammer, til forfinelse og præcisering af side 9 af 27

æstetiske udtryk. Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til at indgå i et professionelt tværfagligt og fagligt medieproduktionsarbejde selvstændigt vurdere medieproduktioner i en medierelevant strategisk kontekst. selvstændigt udarbejde medieproduktioner i forbindelse med crossmediale strategier Obligatoriske moduler Web-programmering og netværk, backend (10 ECTS) Forudsætninger Afsluttet multimediedesigneruddannelse eller tilsvarende. Formål Formålet er at sætte den studerende i stand til at udvikle moderne web-applikationer med anvendelse af det objekt-orienterede programmeringsparadigme, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client/server-modellens muligheder. Der lægges vægt på at tilføre kompetencer, der ikke i nævneværdig grad indgår i Multimediedesigneruddannelsen. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om designmønstre tcp/ip-arkitekturen som internettets protokolmæssige fundament internettets struktur som client/server-platform World Wide Webs fundamentale protokoller client/server-arkitekturens muligheder og begrænsninger Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at programmere objektorienteret med anvendelse af de grundlæggende begreber objekt, klasse, metode, konstruktør, indkapsling, grænseflader, nedarvning, specialisering, udvidelse og polymorfi at anvende protokolbaserede specialteknikker i programmering af webapplikationer at anvende programmeringsteknikker i samarbejde med protokoller til sikring af data og systemadgang side 10 af 27

Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til at analysere et udviklingsønske med henblik på konstruktion af en webbaseret client/server-applikation at vælge og anvende egnede objektorienterede programmeringssprog til udvikling af webbaserede client/server-applikationer, samt generelt at kunne opfylde uddannelsens formål Web-programmering og netværk, frontend (10 ECTS) Forudsætninger Afsluttet datamatikeruddannelse eller tilsvarende. Formål Formålet er at sætte den studerende i stand til at udvikle moderne web-applikationer med anvendelse af det objekt-orienterede programmeringsparadigme, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client/server-modellens muligheder. Hertil kommer forståelse for grundlæggende design og visuel kommunikation. Modulet skal ligeledes sætte den studerende i stand til at designe simple brugergrænseflader ved anvendelse af æstetiske og kommunikative principper Mål Viden Målet er at den studerende har viden om internettets struktur som client/server-platform tcp/ip-arkitekturen som internettets protokolmæssige fundament World Wide Webs fundamentale protokoller forskellige mediers særlige karakteristika, svagheder og styrker til at udforme en kommunikationsstrategi under hensyntagen til afsender, målgruppe, medier og virkemidler Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende protokolbaserede specialteknikker i programmering af webapplikationer at programmere og implementere en moderne, dynamisk webapplikation at beherske designprincipper inden for typografi, farvelære, layout, komposition, æstetik og billedsprog. Den studerende skal kunne anvendes disse principper ved fremstilling af interaktive brugergrænseflader at anvende programmeringsteknikker i samarbejde med protokoller til sikring af data og systemadgang side 11 af 27

at anvende kommunikationsteorier, modeller og metoder til planlægning og fremstilling af digitale, visuelle kommunikationskoncepter at anvende teorier om brugervenlighed og kan planlægge og gennemføre af brugertests Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til analyse af et udviklingsønske med henblik på konstruktion af en webbaseret client/server-applikation at vælge og anvende egnede programmeringssprog til udvikling af klientsiden af webapplikationer at analysere og anvende standardiserede dokumentmodeller i samarbejde med det valgte klientside programmeringssprog 5. Uddannelsens praktikdel (15 ECTS) Praktikforløb Praktikforløbet gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes bachelorprojekt. Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve de første to semestres læringsudbytte i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. Læringsmål for praktik. At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til webudviklers viden, færdigheder og holdninger til arbejdet At opleve en dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen. Arbejde med udviklingsopgaver i praksis i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på PBA uddannelsen. At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver Herudover evt.: At få ideer til et bachelorprojekt og et muligt grundlag for bachelorprojektet side 12 af 27

6. Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) I bachelorprojektet skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it området. Bachelorprojektet skal omfatter centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afsluttende bachelorprojekt. Indhold Problemformuleringen til afsluttende bachelorprojekt udarbejdes af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. 7. Tidsmæssig placering af modulerne Da der ikke findes en faglig progression mellem uddannelsens moduler er der heller ikke defineret en tidsmæssig placering af disse. 8. Uddannelsens prøver Prøve i de enkelte moduler For at dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål der er fastsat for hvert modul uddannelsen er sammensat af, afholdes én prøve efter afslutning af hvert modul. På første studieår har den studerende seks moduler. Mindst 3 af modulerne skal udprøves eksternt. Institutionen meddeler hvilke moduler, der skal prøves eksternt. De øvrige moduler prøves internt side 13 af 27

Prøvegrundlag og form for de interne prøver fremgår af institutionsdelen. For at gå til prøve i afsluttende eksamensprojekt skal alle øvrige prøver været bestået. Deltagelses- herunder mødepligten kan være et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Deltagelsespligt hhv. mødepligt fremgår af studieordningen for den enkelte prøve. Ligesom det vil fremgå, om det er forudsætningskrav til prøven. For den enkelte eksterne prøve gælder: Prøvegrundlaget: Form: Omfang: Bedømmelse: Det konkrete modul Mundtlig individuel prøve 30 minutters eksamination inkl. votering. Den enkelte institution fastlægger de nærmere omstændigheder omkring prøvens afholdelse, herunder om der skal trækkes spørgsmål, være forberedelse m.v. 7-trins-skalaen. Praktikprøve Intern individuel prøve. Prøvegrundlag: Fremgår af institutionsdelen af studieordningen. Prøveform: Bestået/ikke bestået. Afsluttende bachelorprojekt prøve Emnet for det afsluttende bachelorprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Prøven i det afsluttende bachelorprojekt er ekstern, og består i en vurdering af projektets dokumenterede leverancer og et mundtligt forsvar af dette. side 14 af 27

Såfremt det afsluttende bachelorprojekt ikke bestås, kan der til reeksamen afleveres et supplement til den oprindelige projektrapport. Det afsluttende bachelorprojekt skal dokumentere, at læringsmål og uddannelsens afgangsniveau er opnået. Bachelorprojektet kan løses i grupper af normalt op til 3 studerende. Institutionen træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. Bachelorprojektets dokumenterende leverancer afleveres i form af en rapport samt evt. et produkt til institutionen i 3 eksemplarer. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 40 normal sider samt 20 sider pr. studerende. Produktet kan f.eks. være et program. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Den udarbejdede bachelorprojekt eksamineres ved et individuelt, mundtligt forsvar af en varighed på 30 minutter. Eksamenen indledes med at de(n) studerende laver en fælles præsentation af projektet af en varighed på max 10 minutter pr. studerende. Dernæst gennemføres en eksaminationsdialog med hver studerende i ca. 25 minutter. Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af rapporten og den mundtlige del af prøven. 9. Regler for prøver Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. side 15 af 27

Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. Hjælpemidler Eventuelle regler for hjælpemidler, vil fremgå af beskrivelsen af den enkelte prøve. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk/engelsk. Studerende med andet modersmål end dansk/engelsk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, søge om tilladelse til at anvende PC ved skriftlige (sted)prøver. Ansøgningen skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. side 16 af 27

[Hvis eksamenssproget er dansk:] Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver. [Hvis eksamenssproget er engelsk:] Studerende med et andet modersmål end engelsk kan søge om at medbringe ordbøger. Ansøgning om tilladelse til at medbringe andre hjælpemidler skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 3. Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Under en prøve En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og En eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd side 17 af 27

kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det til uddannelsen. Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven side 18 af 27

Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Lederen af uddannelsen kan hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. Klage Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over retlige spørgsmål (fx inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt m.v.) kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens 50. Stave og formuleringsevne Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, afgangsprojekt samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. side 19 af 27

Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. Klager over prøver og anke af afgørelser Klager over prøver Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over 1. eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen samt 2. klager over retlige forhold. De to former for klage behandles forskelligt. Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen sendes til lederen af uddannelsen. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på side 20 af 27

1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse og bedømmelsen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Klagen skal sendes til lederen af uddannelsen senest 2 uger (14 kalenderdage) efter, bedømmelsen ved den pågældende prøve er meddelt. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Der kan dispenseres fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken sendes til lederen af uddannelsen. side 21 af 27

Fristen for at anke er to uger efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget lærer og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen. Klage over retlige forhold Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse eller omprøve eller ankenævnets afgørelse kan indbringes for University College Nordjylland inden for en frist af 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen (fx inhabilitet, høring, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt mv.) kan indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Institutionen sender klagen, udtalelsen side 22 af 27

og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 10. Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Studieaktivitet er defineres således, at den studerende inden for de sidste 12 kalendermåneder 1. har deltaget i mindst 2 forskellige prøver 2. har bestået mindst 1 prøve 3. har opfyldt sin pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, som indgår som en del af uddannelsen, herunder i gruppearbejder, fællesprojekter, fjernundervisning, mv. som det fremgår af studieordningen 4. har afleveret, som det fremgår af studieordningen, de opgaver, rapporter, (lærings)portfolier mv., som er forudsætningskrav for deltagelse i prøverne med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre har ophavsret til 5. er mødt til aktiviteter med mødepligt, som det fremgår af studieordningen Ikke opfyldelse ét eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet kan begrunde ophør af indskrivning. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Uddannelsen kan dispensere fra disse bestemmelser, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensationsansøgningen sendes til lederen af uddannelsen. Forinden indskrivning bringes til ophør, adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor. I brevet til den studerende skal det fremgå, at vedkommende har 14 dage til at indsende dokumentation for, at perioder med manglende studieaktivitet ved uddannelsen ikke skal medtælle samt en frist for ansøgning om dispensation. Hvis den studerende ikke har reageret indenfor den fastsatte frist, udskrives vedkommende. Hvis den studerende anmoder om, at indskrivningen ikke bringes til ophør, har anmodningen opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af lederen af uddannelsen. Den studerende kan klage til lederen over lederen af uddannelsen over den trufne afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen har opsættende virkning. Hvis lederen fastholder afgørelsen, kan den studerende klage til Ministeriet for inden for 2 uger efter modtagelse af afgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. side 23 af 27

Regler om de prøver, som den studerende i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal have deltaget i inden udgangen af 2. semester og bestået inden udgangen af 4. semester, og hvor der i bekendtgørelsen for denne uddannelse er fastsat tidsfrister for gennemførelse af uddannelsen, gælder uafhængigt af reglerne ovenfor. 11. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at der gives merit for gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Ved godkendelse anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. 12. Henvisning til gældende retsregler Lov nr. 207 af 31/08/2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 636 af 29/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 975 af 19/10/2009 om uddannelsen til professionsbachelor i Webudvikling. Bekendtgørelse nr. 1146 af 01/10/2010 om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse Bekendtgørelse nr. 214 af 21/02/2012 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse nr. 952 af 02/10/2009 af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. side 24 af 27

Institutionsdel 13. Retningslinjer for praktik I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Med udgangspunkt i læringsmål for praktikken fastlægger den studerende og praktikkoordinator i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede datamatiker må forventes at møde i sit første job. 14. Øvrige prøver For interne prøve gælder samme beskrivelse som for de eksterne prøver, se fællesdel. Institutionen meddeler senest 14 dage før første prøve, hvilke prøver der er Praktikprøve Praktikprøve (intern) Form: Prøvegrundlag: udtalelse fra virksomheden. Bedømmelse: Skriftlig individuel Rapport fra praktikportal (elektronisk), herunder Bestået/ikke bestået 15. Dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet. Praktikforløbet og afsluttende bachelorprojekt kan gennemføres i udlandet. En betingelse er dog, at uddannelsesinstitutionen har godkendt virksomheden/uddannelsesinstitutionen og evt. opgaveformuleringen. Andre uddannelseselementer kan efter aftale også gennemføres på udenlandske institutioner. Der henvises til institutionens hjemmeside. side 25 af 27

16. Undervisnings- og arbejdsformer På IT-uddannelserne anvendes en bred vifte af undervisningsformer, som til sammen skal understøtte ovenstående og fremme opnåelsen af de læringsmål, som er beskrevet i denne studieordning. Undervisningsformerne er baseret på UCN, Teknologis fælles læringstilgang. Læringstilgangen er baseret på PULS tænkningen om Det Hele Menneske, hvor læringsudbyttet beskrives i tre dimensioner, nemlig: Hoved: Viden, refleksion og evne til at få idéer. Hjerte: Personlig indsigt og udvikling, relationer og samarbejde. Ben: Handlekraft og ansvarlighed. De gennemgående undervisningsformer er dialogbaseret holdundervisning, løsning af opgave og projektarbejde i grupper. Men arbejde i studiegrupper, selvstudie, individuelle opgaver og projekter, fremlæggelser i grupper og for hele holdet, tværfaglige temaforløb og meget andet anvendes også i høj grad. Fælles for alle disse aktiviteter er, at vi altid forsøger at opstille (eller hjælpe med at opstille) klare mål for læringsaktiviteterne. Endvidere tilbydes forskellige aktiviteter som kan medvirke til at fremme den enkeltes læring: ekstra programmering, lektieværksted og individuel vejledning og coaching. I undervisningen er der fokus på softwareudviklingens arbejdsprocesser for herigennem at understøtte udviklingen af professionens færdigheder og kompetencer 17. Deltagelsespligt For at studiets undervisningsformer kan fungere, er der deltagelsespligt, herunder aflevering/fremlæggelse af opgaver/projekter. Deltagelsespligten kan også indgå som betingelse for deltagelse i uddannelsens prøver. Desuden kan der være mødepligt til visse studieelementer. Deltagelsespligt og eventuel mødepligt fremgår af semesterplanerne. Institutionen vil i visse tilfælde registrere graden af deltagelse. Formålet er bl.a. at kunne gribe ind med hjælp og vejledning så tidligt som muligt, hvis en studerende ikke overholder sin deltagelsespligt. Formkrav Der henvises til formkrav i beskrivelse af prøver i studieordningen samt generel beskrivelse af rapportstruktur for området ( Vejledning i rapportskrivning ). side 26 af 27

18. Fremmedsprog. Hovedparten af uddannelsens undervisningsmateriale er på engelsk og dele af undervisningen kan foregå på engelsk. Der kræves ikke yderlige kendskab til fremmedsprog, udover hvad adgangsbekendtgørelsen angiver. 19. Ikrafttrædelse og overgangsordning. Denne studieordning træder i kraft den 1.9.2012 og har virkning for studerende som påbegynder uddannelsen den 1.9.2012. Studerende som påbegyndte uddannelsen inden 1.9.2012, (meritoverføres til denne studieordning). Studerende, som er påbegyndt prøver før 1.9.2012 efter den forrige studieordning, kan dog færdiggøre prøverne efter denne. Hidtil gældende studieordning ( PBA WEB studieordning TB ) ophæves 1.9.2012. side 27 af 27