FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT

FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Rekvirentrapport 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

[Tom side]

FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Rekvirentrapport 2009 Ib Krag Petersen Tony Fox DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Faktorer der påvirker fordelingen af sortænder i fældningsperioden i Ålborg Bugt Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Ib Krag Petersen & Anthony D. Fox Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet http://www.dmu.dk Udgivelsesår: December 2009 Redaktion afsluttet: November 2009 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen Finansiel støtte: Bedes citeret: PSO, Energistyrelsen Petersen, I.K. & Fox, A.D. (2009): Faktorer der påvirker fordelingen af sortænder i fældningsperioden i Ålborg Bugt. Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 20 s. http://www2.dmu.dk/pub/rekv_sortand_09.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Kort: Forsidefoto: Det lavvandede farvand syd for Læsø er af international betydning for sortand, også i fuglenes fældningsperiode. Sortand fælder, ligesom mange andre ænder, alle svingfjer på samme tid og er ude af stand til at flyve i en periode på ca. tre uger. Det kunne påvises, at vanddybden er af stor betydning for sortændernes fordeling. Det gælder også graden af menneskelig forstyrrelse, idet der endvidere kunne påvises en signifikant sammenhæng mellem tætheden af fugle (i underområder á 3x3 km) og afstanden til menneskelige forstyrrelseskilder. Den gennemsnitlige afstand til de 10 nærmeste forstyrrelser var over 10 km for områderne med de højeste tætheder, og ikke under 5 km for områder med høje tætheder. Sortand, fældning, påvirkning af fordelinger, vanddybde, menneskelige forstyrrelser, vindmølle. Grafisk værksted, DMU Silkeborg Ib Krag Petersen Sortand, han, Mývatn, Island. Foto: Daniel Bergmann Sideantal: 20 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside http://www2.dmu.dk/pub/rekv_sortand_09.pdf Rapporten er endvidere tilgængelig i elektronisk format (pdf) på Energistyrelsens hjemmeside http://www.ens.dk/da-dk/undergrundogforsyning/vedvarendeenergi/vindkraft/havvindmoeller/miljoepaavirkninger/sider/forside.aspx

Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 7 2 Materiale og metode 8 3 Resultater 10 4 Diskussion og konklusion 16 5 Litteratur 20 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

[Tom side]

Sammenfatning I nærværende rapport præsenteres resultater af analyser af faktorer, der har indflydelse på sortænders fordeling i Ålborg Bugt i fuglenes fældningsperiode, fra juli til september. Ålborg Bugt er af international betydning for sortand, for fældende såvel som for overvintrende fugle. Det vurderes, at der var op til 100.000 sortænder tilstede i undersøgelsesområdet i fældningsperioden. Vanddybde har en stor betydning for fuglenes fordeling. En beregning af afvigelser imellem de observerede og de forventede antal sortænder i 3x3 km gridceller i fældningsperioden, beregnet under antagelse af at udelukkende dybden har indflydelse på fuglenes fordeling, viste store afvigelser imellem disse værdier. Andre faktorer end vanddybde må således have indflydelse på fuglenes fordeling. Yderligere analyser viste en signifikant sammenhæng imellem ovennævnte afvigelser imellem, på den ene side, de beregnede og observerede antal sortænder og, på den anden side, graden af menneskelige forstyrrelser. Gridceller med store positive afvigelser imellem beregnede og observerede antal fældende sortænder, svarende til celler med langt større antal sortænder end forventet med udgangspunkt i dybdemodellen, lå primært i det lavvandede område syd for Læsø. De fleste af disse gridceller havde en afstand til menneskelige forstyrrelser på over 10 km. De vigtigste områder for sortand i fældningsperioden blev identificeret. Med udgangspunkt i analyserne af relationen imellem antallet af fældende sortænder og graden af menneskelig forstyrrelse blev der udlagt zoner på henholdsvis 5 og 10 km omkring fældningsområdet syd for Læsø. Disse skal ikke betragtes som eksklusiv-zoner, men vil kunne inddrages i vurderinger af den geografiske placering af eventuelle fremtidige havvindmølleparker. Sortænder, ligesom de fleste andre vandfuglearter, fælder alle svingfjer samtidig, og er derfor ude af stand til at flyve i ca. tre uger. I denne periode er fuglene ekstraordinært følsomme over for menneskelige forstyrrelser. Fuglene kan ikke skifte fældningsområde, når fældningen er startet. Det antages, at fuglenes valg af fældningsområde beror på erfaringer fra tidligere fældningssæsoner. Effekten af forøget menneskelig forstyrrelse af sortænderne i fældningsperioden er vanskelig at vurdere. Hvis det tilgængelige areal for de fældende fugle reduceres vil dette potentielt kunne påvirke fuglenes kondition. Idet valget af fældningsområde beror på erfaringer fra tidligere år, kan et øget forstyrrelsesniveau over tid bevirke reducerede antal fældende sortænder i området. Markante negative påvirkninger af vigtige fældningsområder som farvandet syd for Læsø skønnes at kunne have indflydelse på sortænder på bestandsniveau. Trafik af fx service-både og -helikoptere i og omkring en vindmøllepark kan have en effekt på fuglenes fordeling, der er uafhængig af effekten af selve turbinernes tilstedeværelse. Et øget kendskab til differentierede 5

forstyrrelseseffekter kunne skabe grundlag for reguleringer af specifikke aktiviteter i og omkring et eventuelt vindmølleområde. Sådanne informationer kan bane vej for operationelle afværgeforanstaltninger i forhold til regulering af forstyrrelsesniveauet. Ved vindmølleparken Horns Rev 1 blev det vist, at overvintrende sortænder kunne forekomme i betydelige antal i og omkring mølleparken. Resultaterne fra Horns Rev kan ikke overføres til situationen for fældende sortænder i farvandet syd for Læsø, idet de fældende fugle er mere følsomme over for menneskelige forstyrrelser, end det er tilfældet for flyvedygtige fugle. 6

1 Indledning I perioden fra 1999 til 2001 gennemførte Danmarks Miljøundersøgelser i alt 15 optællinger af fugle i farvandet imellem Jyllands østkyst, Læsø og Anholt. Undersøgelsesområdet var godt 5.600 km 2. Optællingerne blev gennemført som linjetransekt-optællinger. 30 nord-syd orienterede transekter med en samlet længde på ca. 1.800 km blev optalt. I alt blev 736.607 sortænder optalt under de 15 optællinger. Det maksimale antal observerede sortænder på én optælling var 90.000 fugle. Da optællingerne er foretaget som linjetransekt-optællinger, er det faktiske antal fugle i undersøgelsesområdet 2 til 3 gange større. Undersøgelsesområdet er således af stor international betydning for den vestpalæarktiske flyway bestand af sortand. Resultaterne af disse optællinger er rapporteret i Petersen m.fl. (2003). Formålet med nærværende rapport er at analysere faktorer, der påvirker fordelingen af sortænder i fældningsperioden, som strækker sig fra juli til september. Dette gøres på baggrund af data indsamlet under de nævnte optællinger og som rapporteret i ovennævnte rapport. Der fokuseres i rapporten på vanddybder og graden af menneskelige aktiviteter som faktorer, der har indflydelse på fuglenes fordeling i fældningsperioden. Både vanddybde og graden af menneskelig aktivitet viste sig at have indflydelse på sortændernes fordeling i fældningsperioden. Undersøgelsen er finansieret af PSO-midler (Public Service Obligations) under det opfølgende miljøovervågningsprogram for de danske demonstrationsparker og gennemført under kontrakt med Vattenfall Vindkraft. Undersøgelsen indgår som en del af et større projekt, der har til formål at beskrive antal og fordeling af udvalgte fuglearter i de danske farvande, herunder de faktorer der influerer herpå. 7

2 Materiale og metode I perioden fra august 1999 til december 2001 blev der i et ca. 5.600 km 2 stort undersøgelsesområde imellem Jyllands østkyst, Læsø og Anholt gennemført 15 optællinger af fugle fra fly efter linjetransektoptællingsmetoden. I denne rapport fokuseres der på optællingsresultaterne for sortand samt de faktorer, der påvirker fordelingen af sortænderne. Analyserne bygges på GIS-baserede beskrivelser af fuglenes fordeling i undersøgelsesområdet. Ud over oplysninger om fuglenes fordeling findes der i optællingsmaterialet informationer om observationer af menneskelige aktiviteter. Disse informationer er tilgængelige på GISplatformen. Fra Farvandsvæsenet har DMU fået adgang til bathymetri-data for undersøgelsesområdet. Disse data er en del af GIS-platformen, der således giver mulighed for at relatere alle observationer til en aktuel vanddybde. Herefter kunne en dybdefrekvensfordeling beregnes. Denne blev foretaget på 2 meters dybdeintervaller. Frekvensfordelingen blev vægtet for antallet af fugle i den enkelte observation. Figur 1. Undersøgelsesområdet imellem Læsø, Anholt og østkysten af Jylland, med angivelse af de optalte transektlinjer og områdets dybdeforhold. Transekt linier Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0,123081 Lav: -133,413 17 18 19 5 6 7 8 9 11 12 13 4 3 20 21 16 2 10 14 22 23 24 25 1 15 26 30 29 28 27 0 10 20 km 8

Det er forsøgt at indhente informationer om overfladestrømforhold i undersøgelsesområdet fra DMI. Sådanne data er først tilgængelige fra efteråret 2001 og frem. Det har derfor ikke været muligt at analysere strømforholdenes indflydelse på fordelingen af fældende sortænder. De 30 nord-syd orienterede transekter havde en indbyrdes afstand på 3 km (Figur 1). Undersøgelsesområdet blev opdelt i 638 gridceller med udgangspunkt i cellestørrelser på 3x3 km, centreret langs de optalte transektlinjer (Figur 2). Enhver observation kunne derefter relateres til den geografisk korresponderende gridcelle. Optællingsruterne blev etableret som linjetemaer på GIS-platformen. Linjetemaerne blev inddelt efter optællingsintensitet alt efter, om begge observatører eller kun den ene observatør har været aktiv. Optællingsintensiteten kan således beskrives for alle dækkede transekter. Linjetemaet med beskrivelse af transektdækningen blev skåret på de etablerede gridceller. Herefter kunne optællingsintensiteten beskrives for hver gridcelle. For hver af de etablerede 3x3 km gridceller blev arealet af de omfattede 2 meter dybdeintervaller beregnet. Dette blev foretaget på baggrund af bathymetridata. Figur 2. Undersøgelsesområdet, med angivelse af de udlagte 3x3 km gridceller og områdets dybdeforhold. EU Fuglebeskyttelsesområde 3 3 km dybdeindelte gridceller 0 10 20 km 9

3 Resultater Sortænder var til stede i undersøgelsesområdet i alle årets måneder. Fordelingen i undersøgelsesområdet viste sæsonmæssige variationer i både antal og fordeling. I fuglenes fældningsperiode fra juli til september var der færrest sortænder i undersøgelsesområdet. Hovedparten af disse fugle var at finde i det lavvandede område syd for Læsø (Figur 3). Af de i alt 65.083 optalte sortænder blev 69% registreret inden for EF Fuglebeskyttelses-område No. 10, Læsø, sydlige del. Det højeste antal sortænder i fældningsperioden blev registreret i september 2000 (ca. 37.000 individer). Der er ikke foretaget beregning af totale antal, men det vurderes, at det samlede antal sortænder i området vil være omkring 100.000 individer. I efteråret og den tidlige vinter, frem til nytår, var der langt flere fugle i undersøgelsesområdet, og i dette tidsinterval fandtes 41% af de registrerede sortænder i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10. Der var stadig flest på det lavvandede område syd for Læsø, men også i de lavvandede farvande langs den jyske kyst var der mange sortænder (Figur 4). I sensommeren og det tidlige forår, frem til april, var der stadig mange sortænder i området, og disse var fordelt mere spredt over undersøgelsesområdet, om end stadig med største koncentrationer syd for Læsø og langs den jyske kyst (Figur 5). I denne sidste periode blev 34% af de registrerede sortænder observeret inden for EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10. Figur 3. Fordelingen af i alt 65.083 observerede sortænder i juli, august og september måneder, årene 2000 og 2001. Af disse blev 69% registreret i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10, Læsø, sydlige del. Sortænder (antal) 1-27 28-105 106-280 281-600 601-1.540 Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0,123081 Lav: -133,413 0 10 20 km 10

Figur 4. Fordelingen af i alt 393.611 observerede sortænder fra oktober til og med december, årene 2000 og 2001. Af disse blev 41% registreret i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10, Læsø, sydlige del. Sortænder (antal) 1-27 28-105 106-280 281-600 601-1.540 Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0,123081 Lav: -133,413 0 10 20 km Figur 5. Fordelingen af i alt 259.453 observerede sortænder fra januar til og med april, årene 2000 og 2001. Af disse blev 34% registreret i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10, Læsø, sydlige del. Sortænder (antal) 1-27 28-105 106-280 281-600 601-1.540 Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0,123081 Lav: -133,413 0 10 20 km 11

Figur 6. Forekomst af sortand i undersøgelsesområdet, beskrevet som det gennemsnitlige antal observerede individer pr. kilometer dækket transektlinje for hver af de 15 gennemførte optællinger. Blanke felter betyder, at der ikke forelå optællinger for den pågældende måned og år. Gns. antal observerede individer pr. km dækket transekt linje 30 25 20 15 10 5 1999 2000 2001 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Måned 10 11 12 2001 2000 1999 Year Der er langt flest sortænder i undersøgelsesområdet i vinterhalvåret, med langt færre fugle i perioden fra maj til udgangen af september (Figur 6). Sortænderne fouragerer primært på bundlevende invertebrater, særlig muslinger. Af energetiske årsager undgår de at dykke på meget store vanddybder. En analyse af dybdefrekvensfordelingen af i alt 55.133 sortænder fra optællinger foretaget i fuglenes fældningsperiode viste, at 99% af de fugle, som blev registreret siddende på vandet, dykkende eller opflyvende, befandt sig i dybdeintervallet fra 2 til 14 meter, med næsten 35% af fuglene i intervallet 6-8 m (Figur 7). Figur 7. Dybdefrekvensfordeling for i alt 55.133 observerede sortænder i undersøgelsesområdet for optællinger foretaget i fuglenes fældningsperiode. Analysen er foretaget på 2 m intervaller og den tilsvarende dybdefrekvensfordeling for den tilbagelagte transekt er angivet. % af total 40 35 30 25 20 15 Sortand Track 10 5 0 48-50 46-48 44-46 42-44 40-42 38-40 36-38 34-36 32-34 30-32 28-30 26-28 24-26 22-24 20-22 18-20 16-18 14-16 12-14 10-12 8-10 6-8 4-6 2-4 0-2 Dybde (m) Ligesom der var variationer i både den geografiske og den tidsmæssige fordeling og forekomst af sortænder i området, så viste der sig også at være en signifikant tidsmæssig variation i fuglenes fordeling i forhold til vanddybde (R 2 = 0,069, F 2,27033= 1003,1, P < 0,0001). En analyse viste, at fuglene i løbet af en sæson, startende i juli måned og frem mod maj måned, befandt sig på gradvist dybere og dybere vand. I august var den gennemsnitlige dybde på ca. 7 m, mens den i maj måned var ca. 11 m (Figur 8). 12

Figur 8. Den gennemsnitlige dybdefordeling af sortandeflokke i undersøgelsesområdet, beregnet for hver optalt måned. Der er en signifikant ændring af de gennemsnitlige dybder over sæsonen. Gennemsnitlig dybde -2-4 -6-8 -10-12 -14 Dybde = -0,0066 m 2-0,2718 m - 6,6257 R 2 = 0,069, F 2,27033 = 1003,1, P < 0,0001 Juni August Oktober December Februar April Juni Med kendskabet til det observerede antal sortænder i fældningsperioden, fra juli til udgangen af september, samt disses dybdefordeling, kunne det forventede antal sortænder for hver 3x3 km gridcelle beregnes. Disse forventede værdier blev sat i forhold til de faktisk observerede antal fugle i cellerne. En eventuel afvigelse imellem det observerede og det forventede antal fugle pr. celle, givet at kun dybdefordelingen er den bestemmende faktor for fordelingsmønstret, kunne derefter beregnes. Forskellen imellem de observerede antal sortænder og en sådan modelberegning af antallet af fældende sortænder i hver gridcelle, udelukkende baseret på dybden i hver celle, forklarede 34% af variansen i data (R 2 =0,342,F 1,663= 330,1, P < 0,0001). Resultatet viste store afvigelser imellem det observerede og det forventede antal i 3x3 km gridceller, med generelt færre sortænder end forventet langs den jyske kyst, ved Anholt samt i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet, og med maksimalt 311 færre fugle end forventet. I det lavvandede farvand syd for Læsø viste det sig at der var langt flere sortænder end forventet i et relativt samlet område, med maksimalt 3.653 flere sortænder end forventet i en enkelt celle (Figur 9). Ovenstående analyse viste, at selv om vanddybden har stor indflydelse på fuglenes fordeling i området, så må også andre faktorer have indflydelse på fordelingsmønstret. Under optællingerne af fugle blev også forekomster af menneskelige aktiviteter registreret. Menneskelige aktiviteter som fiskekuttere, motorbåde, joller, sejlbåde og netmarkeringer, der blev registreret under optællingerne i juli, august og september, blev anvendt til at frembringe et kvantitativt mål for disse. For hver 3x3 km gridcelle blev den gennemsnitlige afstand til de nærmeste 10 menneskelige aktiviteter beregnet. Områder med stor gennemsnitlig afstand til de nærmeste 10 menneskelige forstyrrelser anses for at have et lavere forstyrrelsesniveau. Forstyrrelsesniveauet var lavt i det lavvandede område syd for Læsø, mens det generelt var højere langs den jyske kyst (se Figur 10). 13

Figur 9. De beregnede afvigelser imellem det observerede og det forventede antal sortænder i fældningsperioden for hver af de udlagte 3x3 km gridceller, udelukkende med vanddybde som den forklarende faktor for fuglenes fordeling. Bemærk at skalaen for de positive værdier er en faktor 10 højere end de negative værdier. Fordelingen og arten af registrerede menneskelige aktiviteter er desuden angivet. Menneskelige aktiviteter Kutter Motorbåd Jolle Sejlbåd Skib Net markering Forventet/ observeret -311-195 -194-101 -100-22 -21 367 368 1.375 1.376 3.653 0 10 20 km Figur 10. Relationen imellem afvigelsen fra observerede og forventede antal sortænder i fældningsperioden og graden af menneskelige aktiviteter i undersøgelsesområdet. Regressions linje er indlagt og værdier stammende fra det lavvandede område syd for Læsø er angivet med lyseblå kvadrater, mens værdier fra øvrige lavvandede områder er angivet med organge cirkler. Dobbel log-transformeret afvigelse ml forventet og observeret 2,3 2,1 1,9 1,7 Farvand syd for Læsø Andre lavvandede, flade områder Øvrige områder 1,5 0 5.000 10.000 15.000 Gns.-afstand til 10 nærmeste menneskelige aktiviteter (m) Efter beregningerne af den gennemsnitlige afstand til de 10 nærmeste menneskelige forstyrrelser for hver af de udlagte 3x3 km gridceller kunne disse plottes imod den fundne forskel imellem de observerede og forventede antal fugle i gridcellerne, forudsat at alene vanddybden var den bestemmende faktor i fuglenes fordeling, for derved at undersøge, om der er en sammenhæng imellem de relative tætheder af sortænder og niveauet for menneskelige forstyrrelser. I plottet blev anvendt alle gridceller, hvor forskellen imellem det observerede og det forventede antal fug- 14

le var større end 10. Disse udgjorde 474 af de i alt 638 gridceller. En regressionsanalyse viste signifikant positiv sammenhæng, således at større afstand til menneskelige forstyrrelser korresponderede med større relative tætheder af sortænder (R 2 = 0,234, F 1,473= 144,3, P < 0,0001,). Værdier fra gridceller i farvandet syd for Læsø er angivet med lyseblå firkanter, mens værdier fra lavvandede områder er angivet med orange cirkler (Figur 10). De fleste gridceller med store antal fugle i farvandet syd for Læsø havde en afstand til menneskelige forstyrrelser, beregnet som den gennemsnitlige afstand til de 10 nærmest registrerede menneskelige forstyrrelser, på over 10 km. Ved hjælp af Kernel Density metoder i ArcGIS kan koncentrationsområder for de observerede sortænder beskrives. En sådan analyse blev gennemført, vægtet for antallet af individer i en flok og med en kernelsøgeradius på 5 km (Figur 11). Området i figuren med blå signaturer repræsenterer kerneområderne for 90% af de 65.083 registrerede sortænder i undersøgelsesområdet i månederne juli til og med september. Analysen bekræfter at området syd for Læsø som værende det vigtigste kerneområde for sortænder i området i månederne juli til september. Figur 11. Kernel analyse foretaget på grundlag af observationer af sortand i fældningsperioden. De med blåtoner angivne områder repræsenterer koncentrationsområderne for 90% af de i fældningsperioden tilstedeværende sortænder. Analysen er vægtet på antallet af individer i en observation og med en søgeradius på 5 km. 5 og 10 km zoner omkring koncentrationen af fugle syd for Læsø er også vist. Fældningsperiode 5 km 10 km Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Fældning 0-13 14-27 28-40 41-53 54-67 68-80 81-93 94-107 108-120 121-133 134-147 148-160 161-173 174-187 188-200 201-213 214-227 228-240 241-253 254-267 0 10 20 km 15

4 Diskussion og konklusion I denne rapport undersøges faktorer der har betydning for sortændernes fordeling i undersøgelsesområdet imellem Læsø, Anholt og den jyske kyst i fuglenes primære fældningsperiode. Fældningsperioden er her defineret som værende juli, august og september måned (Joensen 1973). Ligesom andre ænder, gæs og svaner fælder sortænder alle svingfjer synkront og er derfor uflyvedygtige over en periode på omkring tre uger. Fældningen sker ikke samtidig for alle individer, idet der er både kønsog aldersmæssige variationer, og en del af fuglene fælder senere end september, der er eksempler på fældende hunner helt frem i december måned. Den hér definerede periode betragtes som værende tidsrummet for fældning hos de fleste sortænder. Under optællingerne har det ikke været muligt at registrere, hvilke fugle der var i fældning. Ud fra vurderinger af fuglenes adfærd er det opfattelsen, at andelen af uflyvedygtige sortænder er større i det lavvandede farvand syd for Læsø end i den øvrige del af undersøgelsesområdet. Dette er dog svært at kvantificere. Det lavvandede område syd for Læsø rummer det største kendte fældningsområde for sortand i de indre danske farvande (Joensen 1973), og det vurderes at være af international betydning for den vestpalæarktiske flyway-bestand af sortand. Laursen m.fl. (1997) betegnede det samlede undersøgelsesområde som værende af international betydning for sortand. Når sortænderne har fældet alle svingfjer og er uflyvedygtige, er det vanskeligt for dem at skifte lokalitet. Deres valg af fældnings-lokalitet må formodes at blive foretaget på grundlag af erfaringer fra tidligere fældningsperioder. De registrerede menneskelige aktiviteter omfattede fragtskibe, fiskekuttere, motorbåde, joller, sejlbåde og netmarkeringer. Beregningen af niveauet for den menneskelige aktivitet blev foretaget på grundlag af alle registrerede aktiviteter i disse kategorier for alle optællinger foretaget i månederne juli til og med september. Placering af netmarkeringer på vandfladen formodes ikke i sig selv at være en forstyrrelsesfaktor for sortænderne. Netmarkeringer er alligevel taget med i beregningerne, idet nettene forventes at blive tilset med meget regelmæssige mellemrum, som fordrer menneskelig færdsel på stedet. Der er ikke gjort forsøg på at vurdere hvilken retning en sådan færdsel kom fra, så udelukkende positionen for netmarkeringen er medtaget. Den gennemsnitlige vanddybde, hvor sortænderne blev observeret i fældningsperioden, var mindre, end det var tilfældet for efterår, vinter og forår. Tidligere undersøgelser af indsamlede sortænder i farvandet syd for Læsø viste, at sortænderne fouragerer aktivt igennem fældningsperioden (Fox m.fl. 2008). Valget af områder med lavt vand kan være en energibesparende faktor, idet dykning er en meget energikrævende akti- 16

vitet. Uden svingfjer kan fuglenes evne til at dykke være reduceret, og fouragering på lavt vand derfor energetisk attraktivt. Det konkluderes, at der i fuglenes fældningsperiode fra juli til og med september er en signifikant sammenhæng imellem niveauet af menneskelige aktiviteter og relative tætheder af sortænder. Undersøgelsen kan imidlertid ikke fastslå om der er en årsags-sammenhæng. Denne undersøgelse giver ikke mulighed for at evaluere responsafstande hos sortænderne fra forskellige menneskelige aktiviteter. Andre studier har undersøgt sortænders responsafstande for skibstrafik. I Liverpool Bay i England viste undersøgelser, at responsen over for skibstrafik afhang af flere faktorer, bl.a. flokstørrelser, med flugtafstande fra 1000 til 2000 m for overvintrende fugle (Kaiser m.fl. 2006). Garthe & Hüppop (2004) klassificerede sortand som værende i den mest forstyrrelsessårbare kategori blandt i alt 26 vurderede arter af vandfugle over for skibstrafik og helikopterflyvning. Effekten af skibstrafik på havdykænder i vinterkvarteret blev undersøgt ved Oderbank, øst for Rügen. Trafikken viste sig at have forstyrrende effekt på havlitter og fløjlsænder i en total bredde på 1,2 til 1,4 km langs skibets sejlrute, eller 600 til 700 m på hver side af skibets sejlretning. Samme studie viste, at havlitter og fløjlsænder undgik at raste ud til en radius af 1 til 2 km fra et opankret skib (Bellebaum m.fl. 2006). Det skal bemærkes, at de afstande, der hér anvendes, er den vinkelrette afstand fra skibets sejlretning og ikke den fysiske afstand imellem skib og fugle i øjeblikket for reaktionen. Disse studier havde ikke informationer nok om sortænder til at give resultater for denne art. Passager af hurtigfærger ved Samsø påvirkede fordelingen af ederfugle betydeligt ud til afstande imellem 500 og 1000 m, og med signifikant reduktion i udnyttelse af områder ud til 500 m fra færgens sejlrute (Larsen & Laubek 2005). DMU har færdedes i kerneområdet for de fældende sortænder i august måned (se Fox m.fl. 2008) og erfarede under dette arbejde, at de fældende sortænder reagerede på så stor afstand, som man kunne observere flokkene, hvilket vil sige minimum 2-3 km. På grund af fuglenes uflyvedygtighed har menneskelige forstyrrelser større indflydelse på fuglens adfærd under fældningen end i et overvintringskvarter (se fx Kahlert m.fl. 1996). Der foreligger ikke konkrete informationer om forstyrrelsesafstande til fældende sortænder, men disse må formodes at være betydeligt større end for overvintrende dykænder. Dette skyldes, at de uflyvedygtige fugle ikke umiddelbart kan komme i sikkerhed for en opstået fare. Det er derfor af stor vigtighed for de fældende sortænder at vælge et sikkert område med minimale forstyrrelser til at gennemgå svingfjersfældningen. Det er både vigtigt i forhold til fuglenes overlevelse og i forhold til fuglenes kondition. Talrige forstyrrelser i fældningsperioden, som for vandfuglene er en energetisk flaskehals, kan have negativ indflydelse på fuglenes kondition efter fældningen. Sortændernes valg af fældningsområde vurderes derfor at blive truffet på grundlag af erfaringer fra tidligere fældningsperioder. Erfaringerne med sortænders forekomst i og omkring Horns Rev 1 vindmølleparken viste, at fuglene kunne tolerere at befinde sig imellem turbinerne (Petersen & Fox 2007). Erfaringerne fra Horns Rev kan imidlertid ikke overføres til Ålborg Bugt, idet der på Horns Rev er tale om trækkende og/eller overvintrende sortænder og ikke fældende fugle. 17

Af figur 10 i denne rapport fremgår det, at gridceller med høje tætheder af sortænder har relativt stor afstand til menneskelige forstyrrelser. Det ses desuden af figuren, at gridceller med meget høje værdier udelukkende stammer fra farvandet syd for Læsø. Ingen af disse høje værdier fandtes på steder med mindre end gennemsnitligt 5 km til nærmeste ti menneskelige forstyrrelser, og først ved en afstand af næsten 10 km ses værdierne nå et jævnt højt niveau. Zoner på 5 og 10 km fra kerneområdet for forekomsten af sortænder syd for Læsø kan således anvendes som udgangspunkt for fremtidige vurderinger af, hvilken zonering der ønskes imellem koncentrationer af fældende sortænder og etablering af eventuelle nye havvindmølleparker. Det er usandsynligt, at fældende sortænder reagerer på en specifik menneskelig forstyrrelse ud til en afstand på 10 km, men fordi sortænderne formodes at vælge fældningsområde ud fra tidligere somres erfaringer med et områdes egnethed, kan valget bero på niveauet af menneskelige aktiviteter under tidligere fældningssæsoner. Afstanden imellem de høje koncentrationer af sortænder og høje niveauer for menneskelige aktiviteter kan derfor være større end en forventet umiddelbar responsafstand til en menneskelig forstyrrelse. De ovennævnte zoner blev beregnet med udgangspunkt i de dele af kerneområderne, der rummede 90% af de i fældningsperioden tilstedeværende sortænder (Figur 11). Effekten af forøget menneskelig forstyrrelse af sortænderne i fældningsperioden er vanskelig at vurdere. Hvis det tilgængelige areal for de fældende fugle reduceres, vil den intraspecifikke konkurrence om de tilgængelige føderessourcer forøges, hvilket potentielt påvirker fuglenes kondition. Idet valget af fældningsområde formentlig beror på erfaringer fra år til år, kan et øget forstyrrelsesniveau over tid bevirke reducerede antal fældende sortænder i området. Markante negative påvirkninger af vigtige fældningsområder som farvandet syd for Læsø skønnes at kunne have indflydelse på sortænder på bestandsniveau. Implementering af geografiske, tidsmæssige, karaktermæssige og volumenmæssige begrænsninger i den menneskelige færdsel i og omkring eventuelle fremtidige vindmølleparker i området kan eventuelt reducere en negativ respons fra fældende sortænder. En sådan reduktion vil være helt afhængig af vindmølleparkens placering i forhold til fuglene samt til tidsmæssige, karaktermæssige og volumenmæssige aspekter. Også selve tilstedeværelsen af turbiner i havet kan have indflydelse på sortændernes fordeling, men vores indsigt i eventuelle forskelle imellem forstyrrelsesgraden af forskellige aktivitetselementer er meget begrænset. Det er muligt, at den medfølgende trafik af servicebåde og helikoptere kan have en effekt på fuglenes fordeling, der er uafhængig af effekten fra selve turbinerenes tilstedeværelse. For at kunne implementere karaktermæssige reguleringer vil det derfor være hensigtsmæssigt at øge kendskabet til forskelle imellem de forstyrrelsesmæssige effekter af de enkelte elementer af vindmølleparkrelaterede menneskelige aktiviteter. Den hér anvendte analyse bygger på beregninger foretaget på 3x3 km gridceller, dækkende hele undersøgelsesområdet og under anvendelse af beregnede relative tætheder for hver af disse gridceller. Det er intentionen at udbygge dette projekt, således at analysen kan foretages på grundlag af modellerede tætheder ved hjælp af Distance Sampling prin- 18