Jysk børneforsorg/fredehjems GENERALFORSAMLING 2010



Relaterede dokumenter
Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011.

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 5. marts 2012.

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

Generalforsamlingen Grundejerforeningen matrikel nr. 1DO. Baastrup

Referat fra generalforsamling den 19. maj 2016, afholdt i Rødding Centret.

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

Generalforsamling i VBK

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Aktivitetshuset Solhjem Hjemmeside:

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

Charlotte Holmershøj fra DS vores kontaktperson havde desværre måttet melde afbud pga hovedbestyrelsesmøde.

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

BILAG TIL GILDETING 2. GILDE 2015

Referat af den ordinære generalforsamling den 30. april 2013

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Mødereferat. Generalforsamling

Vedtægter for fotorammenviborg.dk

ADMINISTRATION NS. Dirigenten indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet i henhold til foreningens vedtægter.

Referat af DUNs generalforsamling søndag den 2. marts 2003 i København.

DILFs 53. generalforsamling DILF Vesterbrogade 149, København V. 27. april 2015 Referat

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Referat af Generalforsamling februar 2013

Til Landsdelsforeningerne. Der indkaldes til Årsmøde i Ø-Udvalget. Dato: 7. november 2010 kl. 10:30 Sted: Tapeten Magleparken Ballerup

Jysk børneforsorg/fredehjems GENERALFORSAMLING 2019

Grundejerforeningen Skærbo

Grundejerforeningen Klintsø

Så er vi klar med årets sidste nyhedsbrev denne gang med referatet fra generalforsamlingen,

Bestyrelsesmøde i Langgarverne torsdag den 12. september 2013 kl (Klublokalet på Byskolen)

Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag

Referat fra GENERALFORSAMLING. Søndag den 3. maj 2015 kl. 9:30. på Restaurant SØMÆRKET DAGSORDEN

Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE

Generalforsamling. Mandag d. 25 marts 2013 kl i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Dagsorden iflg. vedtægter:

Beretning Generalforsamling den

Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE.

Boligorganisationen Lundebjerggård Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Referat af repræsentantskabsmøde i Lejerbo, Struer og Lemvig, den 23. august 2011.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Referat fra generalforsamlingen i Kvols Foredragsforening tirsdag den 23. februar kl

Jysk børneforsorg/fredehjems institutioner & projekter

Vedtægter for den selvejende institution. Thyland Idrætsefterskole

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

1 Formål og virke. 2 Medlemmer

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Vedtægter. - for den selvejende undervisningsinstitution Den danske Husflidsefterskole i Skjern I daglig tale Dhe, Skjern Efterskole.

Grundejerforeningen Østergårdsparken

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Afdelingsmøde afd. 6 Bøgeparken, den 25. april 2016

YaSally Støtteorganisation for Gambia

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Afdelingens navn er Herlev Basketball og har hjemsted i Herlev.

Arbejdernes Andelsboligforening, Skive Referat fra generalforsamling torsdag den 24. maj 2012 kl på Hotel Strandtangen, Skive

Referat af generalforsamling i Ethiopiens Børn fredag den 16. april 2010 på Christianshavns Gymnasium

År 2013 den 9. februar kl afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY.

Formand Pia Arendt bød velkommen til alle. Hun var taknemmelig for den store opbakning til generalforsamlingen.

Årsmøde Idrættens Hus Brøndby Søndag den 25. oktober 2015 Kl

Referat fra generalforsamling i Midt- og Vestjylland Politis Sprogforening 2014.

Referat af ordinær generalforsamling 14. februar 2015

Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe

Generalforsamlingsreferat 2014 Ulstrup Forsamlingshus 24. maj kl

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Referat fra den ordinære generalforsamling i Herfølge Fitness den 7. marts 2016

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Medlemsblad for Rindby Strand Grundejerforening

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl , hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere.

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Vedtægter for Hedensted Valgmenighed

Medlemsblad for Rindby Strand Grundejerforening

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Formandsberetning i HBH 2014.

Generalforsamlingsreferat 2015 for Husejerforeningen Humleby (HF)afholdt den 8. marts 2016

Holbæk Arkæologiklub. Mejerigården oktober 2015

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Vedtægter for Tjele Efterskole

Vedtægter for kunstforeningen i Roskilde Kommune

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d kl

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE

8680 RY Torsdag den 8. oktober 2015 klokken 18,30

Årsberetning 2009 Jubilæumsåret 2010 Vision Vi har brug for dig. Silkeborg gruppe visioner af 8. s målsætning 2011

Hjerneskade foreningen Århus /Østjylland REFERAT AF GENERALFORSAMLING Lørdag d. 31. januar 2015

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Vedtægter for foreningen GamMa

Formandens beretning 2014

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Referat fra Repræsentantskabsmødet onsdag d. 25. marts 2015

Kerteminde Efterskole

Referat generalforsamling i Grundejerforeningen Fursundparken lørdag d. 7. maj 2016 kl i Åsted Forsamlingshus Åstedet.

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 21. april 2012 i Rishøj Idrætscenter

Grundejerforeningen i Lodshaven

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC

Referat af generalforsamlingen 2015

Der blev torsdag den 28. februar 2013 afholdt generalforsamling i Digterparken. Der var 17 fremmødte samt bestyrelsen (dog var formanden sygemeldt)

1. Navn og formål: Stk. 1 Foreningens navn er Netværkstedet Thorvaldsen med hjemsted Thorvaldsensvej 60, st. tv Frederiksberg C.

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole

Transkript:

Jysk børneforsorg/fredehjems GENERALFORSAMLING 2010 Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem har afholdt generalforsamling lørdag den, kl. 15.00 i Borgerhuset Stationen, Ll. Sct. Hans Gade 7-9, 8800 Viborg Der var 48 deltagere. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen aflægger beretning for foreningens virksomhed i det forløbne år 3. Revideret regnskab for 2009 til godkendelse eller anden bestemmelse 4. Valg af medlemmer til Jysk børneforsorg/fredehjem s hovedbestyrelse 5. Valg af revisor 6. Fastsættelse af kontingent 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt Ad 1 - Valg af dirigent Efter indstilling fra hovedbestyrelsen valgte generalforsamlingen Poul E. Rasmussen som dirigent for generalforsamlingen. Poul E. Rasmussen konstaterede, at nærværende generalforsamling var indkaldt med lovligt varsel i henhold til foreningens vedtægter. Ad 2 Bestyrelsens beretning Formanden for Jysk børneforsorg/fredehjem, Jette Hansen, afgav følgende beretning på bestyrelsens vegne: Så er det tiden til at gøre status over Jbf. s virke. Det overordnede indtryk, jeg sidder med, er, at der igen er sket meget, det meste kan vi glæde os over, men noget har også været kompliceret og vanskeligt. Vi må nok sige, at vi mærker landets trængte økonomiske situation, og oplever kommuner mere tilbageholdende i forhold til at bruge tilbud for børn og unge. Så steder, der altid har været meget efterspurgt, står nu med ledige pladser. Tilbud til børnegruppen: I år er generalforsamlingen henlagt til Viborg, og som I ser i invitationen, er der fra foreningens side meget at byde på i Viborg. Den centrale

institution i Viborg er Nørresø Børnepension, en lille institution for børn og unge, anbragt over længere tid. For nogle år siden kom der en satellit til på Øgaardshøjen. Oprindeligt skulle satellitten rumme et søskendeprojekt. Fra Nørresø er der et ønske om at finde en bolig tættere på Børnepensionen, og en bolig der kan rumme yderligere et barn. Senere vil I få mulighed for at konstatere, at Nørresø Børnepension er et dejligt sted, også et velfungerende sted. I efteråret modtog foreningen en anmodning fra Viborg Kommune, om vi kunne være behjælpelige med oprettelse af et Bo- og integrationstilbud for uledsagede afghanske flygtningebørn. På trods af en meget kort tidsfrist lykkedes det med Finn Bonnichsens hjælp at fremskaffe lejligheder og personaler til varetagelse af opgaven med 9 unge, afghanske drenge mellem 15 og 17 år. Finn er meget aktivt og engageret gået ind i opgaven, og det har naturligvis også indebåret en øget arbejdsbyrde for Finn. Fjorden v. Lemvig, også et tilbud til børnegruppen. Fjorden har over en periode haft hjælp fra en konsulent mhp. styrkelse af projektets faglige indhold. Der peges på behovet for ansættelse af en stedfortræder. Desværre er belægningen vigende uden nye forespørgsler, så bestyrelsen er afventende i forhold til nyansættelse. Netop styrkelse af ledelse har i øvrigt været til drøftelse i flere af vore tilbud, og har også resulteret i udvidede ledelser. Havmågen v. Løkken har fået godkendt en opnormering fra 8 til 9 pladser. Der er et godt, lokalt samarbejde. Havmågen er fuldt belagt og et godt fungerende og veldrevet opholdsted, der nu har 12 år på bagen. Der har været lavet research i forhold til 19 tidligere indskrevne børn, heraf har 4 fået uddannelse og alle er i arbejde, 1 er blevet student, 3 er i gang med uddannelse, 7 har fast, ufaglært arbejde, 3 er på andre institutioner, 1 ved man ikke noget om. Det er flotte resultater, synes jeg. Bo- og uddannelsestilbud for sent udviklede: Bo-Skole-Job i Silkeborg er et af de tilbud, der mærker nedskæringsperioden. Silkeborg kommune sender ikke nye elever til projektet, ikke pga. utilfredshed med indholdet, som kommunen fortsat synes er godt, men pga. besparelser. På Bo-Skole-Job gør man sig sonderinger i forhold til evt. at kunne føje andre opgaver til. Beskæftigelsessituationen for de unge er naturligvis også blevet vanskeligere som følge af økonomisk krise. Bo-Skole-Job har gennem adskillige år haft planer om etablering af et udslusningsbofællesskab, nu er der lejet en lejlighed, og et lille udslusningsbofællesskab har set dagens lys. side 2

Bo- og Jobuddannelsen i Horsens er udsprunget fra Silkeborg. Her er der god interesse for brug af projektet fra Horsens kommunes side. Så i Horsens ekspanderes der, dels som planlagt med etablering af 6 nye boliger i baghusene, de skal anvendes til udslusning, men derudover er der indgået lejemål, som muliggør oprettelse af yderligere 1 afdeling. Randers Bo- og erhvervstræning mærker også, at Randers kommune skal skære ned på budgettet. Det er primært elever med eksterne støttetilbud, der skal spares i forhold til. Som noget nyt er der i Randers uddannelsestilbud under lovgivningen om STU. Trivslen i Randers er fortsat god. I september måned fejrede vi den officielle 10 års fødselsdag. Der var lagt op til et udendørs arrangement, men Kim havde ikke fået indgået en positiv aftale med vejrguderne, men det forhindrede ikke, at dagen blev vellykket bla. blev der budt på musikalsk underholdning fra eleverne. Elmelund i Thisted. Her er der sket yderligere udvidelse med afdeling Kvisten, beliggende lige midt i byens centrum. Kvisten er et bo- og uddannelsestilbud under lovgivningen om STU. Jeg havde den store glæde at være med ved den officielle indvielse og så de fine lokaler, hvorledes de unge havde møbleret og indrettet sig med personlige præg og oplevede også en engageret medarbejderstab. Alice gav mig en guidet tur rundt til Elmelund koncernen. Det var en stor fornøjelse at se de gode tilbud til de unge, men også at mødes med ledelsen, der nu på Elmelund er udvidet til 3 personer. Det fungerer godt hos Alice. Havredal praktiske landbrugsskole. Her er ledelsen også udvidet og tæller 2 personer ud over Poul Erik. Havredal har fortsat mange unge og god efterspørgsel, men også her går indskrivningerne ikke så let som tidligere. Havredal har en ridehal og stald under opførelsen ved Lynggården. Nogle af Havredals elever har været tilbudt modul 2 i landbrugsuddannelsen, modulet har været tilrettelagt Havredals målgruppe, og forsøget blev evalueret og afsluttet med en større konference i december måned. Lene Tanggård, som I stifter bekendtskab med senere i dag, var hovedoplægsholder v. konferencen. Det 4. tilbud, det i dag under rundgangen er muligt at besøge, er Havredals café tilbud til udslusede unge med bopæl i Viborg også et af de nyere tiltag. Andre tilbud til unge: Smedeløkke har haft sine vanskeligheder. Vi har i det forgangne år arbejdet på styrkelse af ledelsen, men bestyrelsen og hovedbestyrelsen har måttet erkende, at det tilsigtede i form af mere tydelig ledelse ikke helt side 3

lod sig realisere, og det har betydet, at Claus Simonsen er fratrådt som leder. Pr. 1.6. er der tiltrådt en ny forstander, Morten Sophus Clausen. Ude-bo i Horsens har arbejdet på at få ændret status til godkendt botilbud og omdannelse til selvejende institution. Det har bla. været forbundet med vanskeligheder i forhold til godkendelse af de fysiske rammer. Det er nu besluttet, at Ude-bo flytter til nye, lejede lokaler i samme bygningskompleks som Job og Bo Uddannelsen. Der bliver tale om en væsentlig forbedring for de unge, der støttes via projektet, der i øvrigt fungerer godt og har god efterspørgsel. Basen i Thisted har fortsat status som projekt, og her er der god efterspørgsel til dagtilbuddet. Efter at Basen nu gør brug af hele huset, er der skabt mulighed for, at 4 unge kan bo på stedet, også disse 4 pladser er belagt. Holmstrupgård har udviklet sig til en meget stor institution, et højt specialiseret sted inden for ungdomspsykiatrien. Pladserne på Holmstrupgård efterspørges fra hele landet. Ud over institutionen i Brabrand er der 1 afdeling i Hinge, afdelinger i Randers og nu 1 i Thorning idet afdelingen i Viborg netop er flyttet til Thorning, fordi Viborg kommune skal bruge den bygningsdel, som Holmstrupgård har rådet over. Der har siden sidste års generalforsamling været indvielse af en lille afdeling for 4 lidt ældre unge med svære spiseforstyrrelser. Denne afdeling har til huse i Skjoldhøj kirkens præstebolig, som vi har lejet af menighedsrådet. Senest har der været indvielse af en renovering og udbygning af en af de bestående afdelinger på Holmstrupgård. Café Lytten eksisterer nu som Café Husrum. Tidligere leder, Vibeke Scharff er sammen med sin mand Bo, flyttet til Nord Als, hvor Bo har fået et præsteembede. Vi afholdt i sensommeren et velbesøgt afskedsarrangement for Vibeke og Bo. Der er ansat ny leder på halv tid, Conny Hagensen. Café Lytten havde til huse i Vibeke og Bos hjem, der skulle derfor findes andre lokaler. Midlertidigt har Café Husrum lokaler i Ellenbo byggeriet i enden af haven til Ellengården. Der søges efter en bedre og mere permanent løsning for projektet, evt. ved overtagelse af foreningens lejlighed i Falstersgade, når den kan frigøres. Café Husrum tilbyder fortsat samtalegrupper for unge selvmordstruede, og et cafétilbud, der nu ledes af frivillige. Derudover er der en lille boafdeling i en lejlighed i Kalmargade. Gødvad efterskole har haft det lidt svært økonomisk, men har igen opnået en bedre økonomi. Også på Gødvad har der i lighed med andre steder været drøftelse af værdier og værdigrundlag for skolen. Skolen er fuldtegnet nu og igen for næste skoleår, så det er gode udsigter. side 4

Vores projekt på Skovbakkevej i Brabrand: Jobkollegiet for unge udviklingshæmmede, hvor der tilbydes erhvervstræning og bostøtte, har haft en lidt trang start på livet. Det gik overraskende langsomt med indflytning af unge, dels viste der sig ikke så mange interesserede, og dels var der vanskeligheder med kommunale godkendelser til indflytning. Jobkollegiet bebos nu af 4 unge og 1 støttebeboer som daglig vejleder og omsorgsperson. Derudover er der 2 unge indskrevet i jobdelen. Vi prøver nu at finde økonomisk vej frem for projektet i et samarbejde med Århus kommune. Solbakken i Odder har gennem en længere periode ikke været fyldt op i Odder, medens belægningen i satellitterne i Århus har været god. I det forløbne år er der nye unge, der er flyttet ind i Odder, og der er nu fuldt hus. Det må give et helt andet liv på stedet. Foreningen har lejet et hus i Viby, bygget til fysisk handicappede. Huset rummer plads til 3 beboere, og det er nu blevet en del af Solbakkens tilbud. Solbakkens flytning til Odder har hele tiden været for en tidsbegrænset periode med planer om tilbageflytning til Århus. Gennem længere tid har der pågået drøftelser med Stefanshjemmet og dets bestyrelse. På Stefanshjemmet er der planer om at bygge en ny etage, en del af dette byggeri kunne rumme Solbakken. I vinter så det ud som om, der var et positivt gennembrud i de vanskelige forhandlinger, men Stefanshjemmets bestyrelse har nu meldt fra, og det har vi så også. Nu skal vi nyorientere os i forhold til andre muligheder. Der har gennem nogle år været arbejdet på en fusion af Solbakkens Rådgivningscenter og Solbakken. Denne fusion er nu realiseret med nye vedtægter, ny sammensætning af bestyrelsen, og fusionen er netop i slutningen af maj måned blevet markeret ved en festlighed. Tilbud til fysisk- psykisk handicappede børn og unge: Birkebakken i Brabrand har fejret 25 års flytning fra Elev børnehjem til Brabrand. Det blev fejret på behørig vis med Kaffe og lagkage, taler, herunder også en tale af Bo, en ung mongol, der har boet på Birkebakken i mange år og afluret, hvordan folk står med deres manuskripter og taler, det gjorde Bo også. Dejligt at mærke, at det er beboerne, det handler om, at der også er plads til et indslag fra Bo. Ellers har Birkebakken fået nyt tag. De har også fået ny stedfortræder/viceforstander. Fortsat arbejdes der med planer for omdannelse af de 2 afdelinger i overetagen, der ikke længere er tidssvarende i forhold til beboergruppen. Måske ender det med endnu en nybygning i haven. side 5

Tilbud til familier 2 familieinstitutioner råder vi over. Familiebo i Vejle, hvor jeg ved sidste års generalforsamling fortalte, at det var besluttet at lukke børnehaven, der havde til huse i en del af Familiebo. Baggrunden for denne beslutning var bla., at der var stor efterspørgsel efter pladserne på familieinstitutionen. Familiebo er nu opnormeret til at kunne modtage 6 familier, og børnehaven er ombygget til det nye formål. Den anden familieinstitution er Bostedet Ellengården institutionen der har en meget høj procentdel af udenlandske familier. Bostedet er også blevet ombygget i det forløbne år. Indgangspartiet, der har været meget snævert, er der gjort noget ved, det er åbnet op, så man umiddelbart mødes af lidt mere rum. Der er sket ændringer af kontorer og køkken, og denne bygningsændring har også haft afsmittende virkning på foreningens kontor, hvortil indgangspartiet også er ændret. Dejligt både for Bostedet og kontoret med disse bygningsændringer. Desværre har Bostedet været plaget af et modsætningsforhold mellem det pædagogiske personale og lederen, hvilket har betydet, at Saeedeh Bork har valgt nye udfordringer og er fratrådt som leder. Dagtilbud til børn: Ellengården rummer også dagtilbudet Riisvangen, med de 2 afdelinger. Det er mit indtryk, at både vuggestuebørn, børnehavebørn og personalet har det godt. Andre tiltag: Fortsat har vi et samarbejde med Aktivitetsgården i Sorring. Efter en evaluering er det besluttet, at dette samarbejde fortsættes. I det forløbne år har foreningen stået for afholdelse af forskellige arrangementer. I slutningen af oktober måned havde vi J.B.F. træf på Rødding højskole. Titlen var: Lad os lege i livstræets krone. Det blev et særdeles velbesøgt træf med rekordstor tilslutning. Et døgn spækket af gode foredrag og hyggeligt samvær med hinanden. I november måned afviklede vi foreningens 2. medarbejderstudietur Ad Pommeren til En socialfaglig tur, der gik til den nordvestlige del af Polen. Turen var en så stor succes, så der opstod et ønske om, at foreningen arrangerer studietur hvert andet år modsat årene med J.B.F. træf. For at det kan falde på plads, udbydes der igen i efteråret en medarbejderstudietur, denne gang til Holland. side 6

Introdag for nye i foreningen har vi traditionen tro igen afholdt og med høj deltagelse. Det er en god måde at introducere foreningen på i forhold til både nye ansatte og nye frivillige. I september måned afholdt vi en Bestyrelseskonference, et initiativ fra forstandergruppen. Til konferencen var formænd for lokalbestyrelser, forstandere og hovedbestyrelse samlet. Efterfølgende har hovedbestyrelsen besluttet nærmere at beskrive foreningens forventninger til udpegede bestyrelsesmedlemmer at udarbejde informationsmateriale om foreningen at fastlægge en mere eksplicit udpegelsespolitik. Udsprunget af denne konference inviterer vi i efteråret alle lokalbestyrelsesmedlemmer til en konferencedag. Vores Gadebørnsprojekt på Madagaskar har det godt. Vi er nogle stykker, der i maj måned har været så heldige, at vi har været på besøg i projektet, der er knyttet til menigheden i Tamjombota. Vi har oplevet, at kirken i høj grad tager ansvar for projektet, at kvinderne fra kirkens kvindeforening efter en turnusordning sammen med 2 af børnenes mødre laver et dagligt måltid mad til børnene, at kirken har fået etableret en mentorordning i forhold til børnenes familier, at lokale spejdere er aktive i projektet, at 7 børn fra projektet nu selv er blevet spejdere. Præstens kone i Tamjombota brænder for projektet og er således en af de betydningsfulde personer. Vi mødte i Tamjombota stor gæstfrihed og venlighed, vi mødte nogle søde og glade børn. Vi oplevede også, hvad der kunne have været et muligt alternativ for disse børn: de tiggende gadebørn uden skolegang og faste måltider. Vores projekt gør en forskel for de 24 børn, det er der ingen tvivl om. Sommerlejre afvikler vi fortsat. Vi er stadig repræsenteret i Børnesagens Fællesråd, Dansk diakoniråd, FKOF og samarbejder med de øvrige, kirkelige børneforsorgsorganisationer med hvem vi afholder et årligt møde for forstandere og hovedbestyrelsesmedlemmer. Siden sidst års generalforsamling har vi afholdt 3 hovedbestyrelsesmøder, og vi har været konstitueret med stående udvalg i lighed med tidligere år. Fortsat kan jeg berette om et godt og loyalt samarbejde i hovedbestyrelsen med afholdelse af gode, aktive møder. Tak for jeres medvirken hver især i forhold til styrkelse af arbejdet for foreningen, men havde vi ikke forstandere og medarbejdere rundt omkring, så gik det ikke. Tak til jer, der er tættest på de mennesker, som vi gerne qua vore indsatsområder, vil styrke til bedre livsbetingelser. Tak til lokalbestyrelses- og styregrup- side 7

pemedlemmer for jeres indsats. Tak til hele det bagland, der støtter foreningens arbejde. På generalforsamlingen skal der naturligvis også lyde en tak til kontoret, der er bemandet med en særlig gruppe af ansatte, der yder en uvurderlig indsats i forhold til foreningen. I udviser en høj grad af faglig ekspertise både på det økonomiske, socialfaglige og menneskelige plan. Tak til hver især for en stor faglig indsats udført med en høj arbejdsmoral. I er sammen med alle vore forskellige tilbud med til at vise det ansigt udadtil, som vi gerne vil kendes på. Tilbage er der kun at ønske, at vi i fællesskab fortsat kan arbejde på at hjælpe de børn, unge og familier, der kræver noget særligt, for at de kan udvikle sig og blive i stand til at få et godt og værdigt liv. Ad 3 - Revideret regnskab 2009 Hovedbestyrelsesmedlem og formand for foreningens økonomiudvalg Aksel Holst Nielsen fremlagde i oversigtsform det reviderede regnskab for Jysk børneforsorg/fredehjems virksomhed i 2009. Han indledte med at konstatere, at den udførte revision ikke har givet anledning til forbehold. Af resultatopgørelsen blev det fremvist, at de samlede indtægter er opgjort til 6.459.053 kr. mod budgetteret 5.753.700 kr. og sammenholdt med et regnskabstal for 2008 på 6.420.000 kr. De samlede udgifter er opgjort til 4.658.688 kr. mod budgetteret 4.906.000 kr. og et regnskabstal i 2008 på 4.682.000 kr. Resultat før afskrivninger er således opgjort til 1.800.365 kr., hvilket er en forbedring i forhold til både budget og regnskab sidste år. Efter afskrivninger udviser resultatet et underskud på 1.647.548 kr., hvilket er noget mindre end budgetteret. Herudover er der i regnskabsåret 2009 ekstraordinære indtægter og udgifter, og når disse indregnes, slutter året med et underskud på 1.263.207 kr. Igen en klar forbedring i forhold til budgettet og også en mindre forbedring i forhold til regnskab 2008. Aksel Holst Nielsen gennemgik dernæst balancen pr. 31.12.2009 i form af aktiver og passiver. Han fremhævede bl.a., at selvom foreningen nu har en prioritetsgæld på godt 60 mio. kr., er der på aktivsiden anført ejendomsværdier på godt 180 mio. en belåningsgrad på 33% af fast ejendom er tegn på soliditet. Generalforsamlingen godkendte det fremlagte årsregnskab. side 8

Ad 4 - Valg af medlemmer til Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse I henhold til foreningens vedtægter var følgende hovedbestyrelsesmedlemmer på valg: Ellen Østergaard Trine Hounsgaard Pfeiffer Aksel Holst Nielsen Lars Mandrup Foreningens hovedbestyrelse indstillede disse til genvalg. Generalforsamlingen genvalgte Ellen Østergaard, Trine Hounsgaard Pfeiffer, Aksel Holst Nielsen og Lars Mandrup for en 3-årig periode. Det blev oplyst, at Esben Kullberg har meddelt, at han ønsker at udtræde af hovedbestyrelsen fra nærværende generalforsamling. Endvidere blev det oplyst, at forstandergruppen i foreningen har nyvalgt Anni Glarkrog til forstanderrepræsentant i hovedbestyrelsen for de næste 2 år som afløser for Alice Andersen. Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse består pr. herefter af følgende medlemmer: Jette Hansen, Rynkeby Knud Erik Bager Jensen, Højbjerg Anders Graven, Horsens Aksel Holst Nielsen, Silkeborg Ellen Østergaard, Silkeborg Lars Mandrup, Risskov Jens Maibom Pedersen, Højbjerg Mogens Gregersen, Mundelstrup Poul Jørgensen, Hammel Henning Lyngsbo, Århus Trine Hounsgaard Pfeiffer, Odense Anni Glarkrog (forstandervalgt), Løkken Else Abel (medarbejdervalgt), Horsens Bent Lunø (medarbejdervalgt), Randers Herudover er Poul E. Rasmussen æresmedlem af hovedbestyrelsen. Ad 5 - Valg af revisor Generalforsamlingen genvalgte statsautoriseret revisor Jesper Jepsen, BDO ScanRevision, Silkeborg som foreningens revisor. side 9

Ad 6 - Fastsættelse af kontingent Kontingentet blev fastsat uændret til kr. 50,00 for enkeltpersoner og kr. 75,00 for ægtepar. Ad 7 - Indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag. Ad 8 - Eventuelt Intet. Sign. Poul E. Rasmussen Ref. Lars Bundgaard I forlængelse af generalforsamlingen gav professor Lene Tanggaard et oplæg med titlen Fornyelsens kunst. Generalforsamlingens deltagere fik desuden lejlighed til at besøge 4 af arbejdsstederne i Jysk børneforsorg/fredehjem, Nørresø børnepension, Øgårdshøjen, Ellekonebakken og Havredals café. side 10