Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen

Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen Indledning Den offentlige forvaltning undergår i disse år væsentlige og dybtgående forandringer. Der er sket en række tiltag inden for arbejdsmarkedsområdet og på børne- og ungeområdet, hvor større reformer allerede er trådt i kraft eller er under udarbejdelse. Socialrådgiverne befinder sig centralt i forhold til implementeringen af dette reformarbejde som den direkte kontakt til borgerne på landets socialcentre og jobcentre, jf. kommunernes overtagelse af sidstnævnte. Det kan give anledning til at stille spørgsmål til, om den nuværende socialrådgiveruddannelse i tilstrækkelig grad lever op til de forandringer af arbejdsmarkedskravene, der løbende finder sted inden for socialrådgivernes arbejdsfelt i bred forstand. Socialrådgivernes kernefaglighed er nært forbundet til begrebet det sociale arbejde. En socialrådgiver skal have professionel kompetence til i forskellige sammenhænge (forvaltningsarbejde, foranstaltninger, den 3. sektor osv.) og i forhold til forskellige roller (myndighedsrollen, projektlederrollen, analyserollen osv.) at bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer. Børneområdet er et centralt arbejdsområde for socialrådgivere, og der er behov for et styrket fokus på en tidlig og forebyggende indsats i forhold til de udsatte børn og unge. I de senere år er beskæftigelsesområdet blevet et voksende fagområde for socialrådgiverne. Det øgede fokus på beskæftigelse er slået igennem på stort set alle de arbejds- og fagområder, som socialrådgivere arbejder indenfor. Socialrådgiverne skal derfor ikke længere kun kunne bidrage til løsningen af sociale problemer, men skal kunne løse beskæftigelsesmæssige og sociale problemer parallelt. Da en socialrådgiver skal have professionel kompetence til at bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemstillinger, indebærer det, at socialrådgiveren i forskellige roller og sammenhænge skal kunne handle på baggrund af viden, færdigheder og kompetencer tilegnet under uddannelse. Det indebærer tillige, at socialrådgivernes kompetencer må stå i en tæt relation til behovene på de arbejdsmarkeder, hvori de finder beskæftigelse, og hvor socialt relevante problemstillinger fremkommer. En stærk forbindelse mellem forsknings- og praksisviden, uddannelse og professionel praksis kan bidrage til, at det sociale arbejde får de tilsigtede effekter. 1

Uddannelsen skal være tilrettelagt med henblik på at sikre, at viden omsættes som en professionel og praksisrettet kompetence, der dels tillader socialrådgiverne at vurdere og handle på et videntungt grundlag, dels sikrer deres evne til fremadrettet at tilegne sig ny viden på relevante områder for at omsætte det i praksis inden for de rammer, som gælder. Endelig er det naturligvis afgørende, at praksis er organiseret og tilrettelagt på en sådan måde, at socialrådgivernes kompetencer kan finde anvendelse. Undervisningsministeren nedsatte i efteråret 2009 en arbejdsgruppe om revision af socialrådgiveruddannelsen. Der er særligt blevet peget på to fokusområder for arbejdsgruppen, nemlig udsatte børn og unge og beskæftigelsesområdet. Formålet med arbejdsgruppen har været at afdække arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige kompetencekrav til uddannede socialrådgivere med henblik på overvejelser om behovet for en eventuel revision af den nuværende socialrådgiveruddannelse samt at fremkomme med forslag til en sådan revision. Arbejdsgruppen skulle: Kortlægge arbejdsmarkedets nuværende og kommende kompetenceog kvalifikationsbehov inden for området. Vurdere i hvilken udstrækning den nuværende professionsbacheloruddannelse til socialrådgiver opfylder disse kompetence- og kvalifikationsbehov, herunder inddrage efter- og videreuddannelsesmulighederne. Vurdere behovet for nye sammenhængende moduler eller spor inden for socialrådgiveruddannelsen, bl.a. inden for beskæftigelsesområdet og børne- og ungeområdet. Komme med forslag til en eventuel revision af den eksisterende socialrådgiveruddannelse. Herudover kunne arbejdsgruppen se på mere generelle spørgsmål vedrørende uddannelsen og beskæftigelsessituationen på området. Kommissorium for arbejdsgruppens arbejde er vedlagt som bilag. Arbejdsmarkedsundersøgelse Som led i kortlægningen af arbejdsmarkedets nuværende og kommende kompetencekrav til uddannede socialrådgivere har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejdet en arbejdsmarkedsundersøgelse for socialrådgiveruddannelsen. Rapporten er vedlagt som bilag. 2

Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Foreningen af kommunale social- sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Danske Regioner, FTF, Dansk Socialrådgiverforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Undervisningsministeriet har varetaget formandskabet ved kommitteret Thomas Børner samt sekretariatet for arbejdsgruppen. Udvalget har afholdt syv møder i perioden oktober 2009 til juni 2010. Oversigt over arbejdsgruppens medlemmer og møder er vedlagt som bilag. Grundlag for revision af socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen er en generalistuddannelse, som fortsat skal give de studerende generelle kompetencer, der løbende kan anvendes og udvikles i mødet med forandringer i det sociale arbejdes genstandsfelt, i politiske prioriteringer, i videngrundlag, i metodeanvendelse mv. Det sociale arbejde forandres i takt med den samfundsmæssige udvikling. Sideløbende med forandringen af det sociale arbejde opstår der behov for udvikling af nye løsninger. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. I arbejdsgruppens drøftelser om en revision af socialrådgiveruddannelsen hæfter arbejdsgruppen sig ved, at der er tale om en solid interesse for socialrådgiveruddannelsen og en høj beskæftigelsesgrad for dimittenderne, som primært bliver ansat i kommunalt regi på både forvaltnings- og foranstaltningsområdet. EVA s undersøgelse viser, at størstedelen af de nyuddannede socialrådgivere fra alle landets udbud er i beskæftigelse et år efter endt uddannelse. Gennemførselsprocenten på uddannelsen har de seneste år ligget mellem 74% og 78%. Uddannelsen har således en højere gennemførselsprocent end andre professionsbacheloruddannelser rettet mod beskæftigelse inden for velfærdsområdet. Det er overordnet set en god professionsbacheloruddannelse, som sikrer de studerende relevante kompetencer inden for efterspurgte kompetenceområder, som er væsentlige for socialrådgivning og socialt arbejde så som kommunikation, rådgivning og samtale. Samtidig er medlemmerne af arbejdsgruppen dog enige om, at der er behov for ændringer af den nuværende socialrådgiveruddannelse for at sikre, at dimittenderne kan imødekomme arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige krav. 3

Arbejdsgruppens drøftelser viser, at der er behov for en ændring af socialrådgiveruddannelsen, således at uddannelsen sikrer, at de studerende opnår bedre kompetencer inden for metode og analyse, organisationsforståelse og tværgående koordinering. Ligeledes skal uddannelsen revideres, således at fælles uddannelseselementer sikrer et bredt områdekendskab, samtidig med at der gives mulighed for, at de studerende udbygger deres erhvervskompetence inden for områderne udsatte børn og unge, beskæftigelse og voksne udsatte og personer med handicap. Arbejdsgruppen støtter op om, at der som led i revisionen af uddannelsen udarbejdes en fælles national studieordning, som skal præcisere rammerne for uddannelsen ved samtlige uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgruppen anbefaler: 1. At socialrådgiveruddannelsen fortsat sikrer den studerende generelle kompetencer i forhold til socialrådgivning og socialt arbejde samtidig med, at uddannelsen giver mulighed for, at de studerende kan udbygge deres erhvervskompetence inden for områderne udsatte børn og unge, beskæftigelse og voksne udsatte og personer med handicap. 2. At sammenhængen mellem teori og praksis øges. Dette kan fx ske ved, at uddannelsen inddrager præksisnære cases i undervisningen, og ved at de studerendes bachelorprojekter tager udgangspunkt i en praksisnær problemstilling. Ligeledes skal aftagerne bidrage med praksisnære projekter i uddannelsen, og undervisernes praksiskendskab skal styrkes gennem fx deltagelse i projekter med praksis, undervisning på efter- og videreuddannelserne og praktik. Uddannelsespraktikken skal styrkes, og praksisstudiet skal afskaffes og erstattes af forpligtende samarbejdsaftaler mellem aftagere og uddannelsesinstitutionerne om undervisningens praksisnærhed. 3. At de metodiske og analytiske kompetencer styrkes i uddannelsen, og herunder evnen til at udføre systematisk undersøgelses- og udredningsarbejde og anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden, evnen til at anvende juridisk metode samt evnen til at inddrage det økonomiske perspektiv i vurderingen af sammenhængen mellem pris, kvalitet og effekt. Disse kompetencer er en forudsætning for, at socialrådgivere med faglig ballast, udblik og innovation kan udfylde myndighedsrollen og varetage en tværgående og koordinerede funktion. 4. At organisationsforståelsen styrkes, således at uddannelsen sikrer, at de studerende kan forstå og agere i politiske og organisatoriske rammer og har en indgående forståelse for deres rolle som myndighedsudøver. 4

5. At den tværgående funktion styrkes, således at de studerende får kompetencer til at påtage sig rollen som koordinator i et tværprofessionelt samarbejde. 6. At aftagere og forskningsinstitutioner indgår forpligtende samarbejder med socialrådgiveruddannelsen om udvikling af praksisnær viden om sociale problemstillinger. Dette bidrager for det første til, at forskningen integreres i socialrådgiveruddannelsen og senere anvendes af socialrådgivere, som er fortrolige med at vurdere og anvende forskningsresultater. For det andet bidrager det til opsamling af praksisnære og professionsrelevante problemstillinger. Nedenfor uddybes arbejdsgruppens anbefalinger i forhold til ændring af socialrådgiveruddannelsens indhold, rammerne for socialrådgiveruddannelsen, efter- og videreuddannelsesmuligheder og implementering af anbefalingerne. I. Ændring af socialrådgiveruddannelsen De metodiske og analytiske kompetencer bør styrkes Den socialfaglige undersøgelse og dens konklusion er et af de steder, hvor socialrådgivernes faglighed kommer i spil. Det er væsentligt, at socialrådgiverne har velfunderende kompetencer til at foretage undersøgelses- og udredningsarbejde samt løsningsvalg. Der er behov for, at socialrådgiveruddannelsen sikrer de studerende redskaber til og træning i en systematisk professionel sagsbehandling og udredning. Socialrådgivere skal i stigende grad kunne koble undersøgelser og efterfølgende handleplaner til økonomiske ressourcer. Undersøgelsen fra EVA viser, at et øget fokus på økonomi og dokumentation medfører, at socialrådgiverne skal forholde sig til pris og kvalitet i deres løsningsvalg. Undersøgelsen fra EVA peger på, at de nyuddannede er gode til at indsamle og analysere dokumentation, men at denne funktion kræver nye kompetencer i forhold til økonomiske forhold ved undersøgelser og inddragelse af viden om effekt i løsningsvalg, som de nyuddannede ikke besidder. Undersøgelsen fra EVA viser, at aftagerne vurderer den personlige kompetence empati mest positivt hos de nyuddannede, og at de er gode til at have forståelse for brugerens synsvinkel i forhold til undersøgelses- og udredningsarbejde. De studerende sikres generelt solide relationelle kompetencer. Derudover vurderer arbejdsgruppen, at de studerende også skal bibringes solide 5

metodiske kompetencer, så de på et dokumenteret/evidensbaseret grundlag kan indgå i dialog med borgeren. De studerende skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis, og de skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. De studerende skal yderligere lære at dokumentere, evaluere og kvalitetssikre det sociale arbejde. Aftagerne i EVA s undersøgelse vurderer de nyuddannedes kompetencer i forhold til det økonomiske perspektiv og inddragelse af ny viden fra forskning til at finde nye løsningsmodeller negativt, men samtidig vurderer aftagerne også disse kompetencer som mindre vigtige (med 72%-82%). Arbejdsgruppen finder de ovennævnte kompetencer yderst vigtige og tilslutter sig argumentet i EVA s undersøgelse om, at det økonomiske perspektiv er ved at komme i fokus i forbindelse med socialrådgivernes opgaveløsning. Der er i uddannelsen af socialrådgivere behov for et større fokus på leverandørstyring, og på hvordan pris, kvalitet og effekt hænger sammen. Socialrådgivere skal i deres vurderinger af borgerens problematikker og behov kunne inddrage eksisterende ressourcer og prioritere mellem forskellige indsatser. I tilknytning til det øgede fokus på pris og økonomi vil kommunerne i højere grad fremover have fokus på effekten af de igangsatte indsatser i forhold til de økonomiske ressourcer, der investeres i dem. Socialrådgiverne vil derfor have brug for adgang til dokumenteret/evidensbaseret viden om relevante tilbud samt kompetencer i at tolke denne viden. EVA s undersøgelse behandler de nyuddannedes kendskab til og anvendelse af relevant lovgivning. Undersøgelsen viser, at 61% af de adspurgte aftagere vurderer, at de nyuddannede socialrådgivere i høj grad eller i nogen grad har kendskab til og kan anvende relevant lovgivning i forhold til det område, de arbejder med. Arbejdsgruppen tillægger socialrådgivernes evne til at anvende relevant lovgivning stor vigtighed og peger på, at de nyuddannede skal have en solid forståelse af retssikkerhed og juridisk metode. De nyuddannede skal have en klar forståelse af, hvornår de træffer en afgørelse. Uddannelsen skal give kommende socialrådgiverne en skærpet juridisk forståelse, således at de bliver i stand til at navigere i et kompliceret regelsæt. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at følgende styrkes i socialrådgiveruddannelsen: Analytiske kompetencer, herunder: - Evnen til at kunne foretage systematisk undersøgelses- og udredningsarbejde. - At kunne vælge og anvende relevante metoder i forbindelse med undersøgelses- og udredningsarbejde. 6

- Evnen til at anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden, og herunder at kunne opsøge og inddrage ny viden fra forskning og praksis til at finde nye løsninger. - Evnen til at kunne prioritere borgernes problematikker og rækkefølgen af indsatser. - Evnen til at formulere sig præcist og letforståeligt på skrift. Økonomisk forståelse, herunder: - Evnen til at forholde sig til budgetter og rimelighed mellem pris og kvalitet i løsningsvalg. - Evnen til i vurderingen af borgerne problematikker og behov at forholde sig til sammenhæng mellem pris, kvalitet og effekt i løsningsvalg. - Evnen til at kunne sætte socialrådgiverens forståelse for borgernes problematikker i relation til en forståelse for de eksisterende rammer og ressourcer i kommunal forvaltning. Juridisk forståelse, herunder: - Evnen til at anvende relevant lovgivning og juridisk metode og navigere i et kompliceret regelsæt. - Solid forståelse af retssikkerhed og juridisk metode. - Evnen til at vide hvornår man træffer en myndighedsafgørelse. Organisationsforståelsen bør styrkes Socialrådgivere skal i dag udføre deres arbejde på et område, som er kendetegnet ved en øget strukturel kompleksitet (fx ved større kommuner og mere specialiserede afdelinger samt større og varierede samarbejdsflader). Dette betyder større krav til en dybere forståelse af organisationerne, deres rammer og deres beslutningsprocesser. Organisationsforståelse er en forudsætning for, at socialrådgiverne kan manøvrere som koordinatorer eller forhandlere i situationer, hvor de forskellige aktører har modsætningsfyldte krav og forventninger. Organisationsforståelse er også en forudsætning for, at socialrådgiverne kan opfylde kravet om at træffe afgørelser, der balancerer mellem lovgivningens krav, borgerens situation og forvaltningspraksis samt spørgsmålet om økonomiske ressourcer. Undersøgelsen fra EVA viser, at de nyuddannede vurderes mest negativt netop i forhold til kompetencerne tilknyttet området organisationsforståelse og administration. Det gør sig gældende i forhold til 1) at relatere beslutningsprocesser til egen praksis, 2) at forstå og kunne agere i de politiske og organisatoriske rammer, hvor socialrådgiveren befinder sig i praksis og 3) at træffe afgørelser, som balancerer mellem lovgivningens krav, brugerens situation og forvaltningens praksis. Arbejdsgruppen tilslutter sig dette. 7

På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at følgende styrkes i socialrådgiveruddannelsen: Organisationsforståelsen, herunder: - Evnen til at kunne forstå og agere i politiske og organisatoriske rammer. - Forståelse for beslutningsprocesser i egen organisation i samspil med andre organisationer og evnen til at relatere disse til egen praksis. Myndighedsrollen, herunder: - Forståelse for rollen som myndighedsudøver, der skal kunne træffe afgørelser, som balancerer lovgivningens krav, borgerens situation og forvaltningens praksis, samt skal kunne handle ud fra trufne beslutninger. - Forståelse for egen beslutningskompetence som myndighed i forhold til borgerne. Den tværgående og koordinerende funktion bør styrkes Socialrådgivernes samarbejdsflader omfatter en bred vifte af forskellige faggrupper og forskellige instanser. Socialrådgiveren fungerer som koordinator i komplekse sager. Samarbejdet med andre faggrupper kan, i lighed med relationen til borgerne, være kendetegnet ved modsætningsfyldte krav og forventninger. I forhold til relationen til borgerne forventes socialrådgiverne at kunne håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger med en respektfuld udøvelse af deres myndighedsrolle. Undersøgelsen fra EVA viser, at der er behov for at give de nyuddannede socialrådgivere en bedre faglig ballast for at kunne agere som koordinatorer. Socialrådgiverne skal kunne orientere sig i nye og større kommunale strukturer, hvor samarbejde og koordination er blevet endnu vigtigere, end det var før. Undersøgelsen viser yderligere, at de adspurgte aftagere vurderer de nyuddannedes evner til koordinering af tværgående arbejde forholdsvist negativt. Det gør sig især gældende i forhold til 1) at kunne håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger, 2) at agere som tovholder i det tværfaglige samarbejde, 3) at argumentere fagligt for beslutninger med andre faggrupper om leverandører og 4) at inddrage viden og kunne fra andre faggrupper i sagsforløbet. Arbejdsgruppen tilslutter sig dette og finder, at der er behov for at styrke socialrådgiveruddannelsens fokus på den tværgående og koordinerende funktion. Den mere centrale rolle, som socialrådgivere kommer til at spille som tovholdere, kræver bl.a. kompetencer inden for procesledelse (mødeledelse og pro- 8

cesfacilitering) og inden for projektledelse (planlægning af langvarige processer, som involverer forskellige aktører). På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at følgende styrkes i socialrådgiveruddannelsen: Evnen til at agere som koordinator, herunder evnen til at: - Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger. - Agere som tovholder i det tværprofessionelle samarbejde. - Argumentere fagligt for beslutninger med andre faggrupper om leverandører. - Inddrage viden og kunnen fra andre faggrupper i sagsforløbet. - Sikre at udførelsen af indsatser sker i overensstemmelse med beslutningen. Projektlederrollen, herunder evnen til at planlægge processer og skabe sammenhæng og koordination mellem forskellige sektorer og faggrupper Uddannelsen skal sikre generelle kompetencer og faglig fordybelse Undersøgelsen fra EVA viser, at en øget specialisering i og strukturel kompleksitet af sagsbehandlingen åbner op for to forskellige tendenser. På den ene side efterlyses en fagspecialisering (fx i beskæftigelses- eller børne- og ungdomsproblematikker) for at kunne yde områdespecifik rådgivning af bedste kvalitet. På den anden side anerkendes et fortsat behov for et bredt områdekendskab, eftersom socialrådgiverne bl.a. yder koordinerende funktioner, som binder specialiseringerne sammen og skaber én indgang til det offentlige. Arbejdsgruppen tilslutter sig dette og mener, at denne udfordring bør afspejle sig i tilrettelæggelsen af uddannelsen, som på den ene side skal sikre en fælles socialrådgiverprofession med et generalistpræg, samtidig med at tilrettelæggelsen af uddannelsen skal tage højde for behovet for en faglig fordybelse inden for udsatte børn og unge området, beskæftigelsesområdet og voksne udsatte og handicapområdet (herunder misbrug, psykiatri, hjemløseområdet osv.). En mulighed for mere specialiseret viden er hensigtsmæssig på områder med en høj grad af kompleksitet, da det kan forventes at give en bedre sagsbehandling. Men samtidig bør helhedssynet bevares, da de sociale problemer ofte er sammenvævede, og da der derfor er brug for en koordineret indsats. Udsatte børn og unge området Undersøgelsen fra EVA peger i forhold til børneområdet på, at der er et større fokus på forebyggende indsatser og tidlig problemidentifikation i primære institutioner, fx folkeskoler og daginstitutioner. Kontakten med de primære institutioner er derudover afgørende for at kunne indsamle viden på lokalt niveau og sikre sig, at den lokale problemidentifikation stemmer overens med 9

de foranstaltninger, som igangsættes i kommunen. Socialrådgivernes nye samarbejdsflader i den forbindelse forstærker vigtigheden af deres koordinerende funktion. Derudover har nylige reformer i forhold til indhold af de socialfaglige undersøgelser og opfølgende handleplaner betydning for socialrådgivernes kompetencer inden for dokumentation, videngrundlag og løsningsvalg. Arbejdsgruppen tilslutter sig denne analyse og peger på, at der således er behov for, at socialrådgiveruddannelsen giver mulighed for, at de studerende kan fordybe sig i problemstillingerne på området for udsatte børn og unge. Beskæftigelsesområdet Yderligere viser undersøgelsen fra EVA i forhold til beskæftigelsesområdet, at det større fokus på en aktiv beskæftigelsespolitik og aktivering af alle grupper af ledige har specifik betydning for kompetencebehovet på beskæftigelsesområdet. Dette fokus medfører et krav om, at socialrådgiverne har kendskab til det danske arbejdsmarked og de vigtigste redskaber på beskæftigelsesområdet, da alle grupper, som socialrådgiverne arbejder med, skal tænkes ind i beskæftigelsesindsatsen. Socialrådgivernes gode evner til at kommunikere med borgerne og til at identificere borgernes problemstillinger og ressourcer og deres gode kendskab til lovgivningen er alle kompetencer, som bliver efterspurgt i jobcentrene. Arbejdsgruppen tilslutter sig dette og peger samtidig på, at der er behov for en mere dybdegående viden om beskæftigelsesområdet, reformintentioner, regler og rammer samt lovkendskab. Der er behov for et større kendskab til de vigtigste redskaber på beskæftigelsesområdet så som virksomhedspraktik, løntilskud, aktivering og reglerne om aktiv beskæftigelsesindsats. Socialrådgiveruddannelsen skal give de studerende et bedre kendskab til lovgivning og det at kunne give en personlig og korrekt rådgivning til borgeren om dennes rettigheder og pligter. Derudover skal uddannelsen give de studerende forståelse for socialrådgiverens rolle i kommunikationen med virksomhederne og vigtigheden af denne kommunikation. Tilrettelæggelsen af en reviderede socialrådgiveruddannelse For at imødekomme disse forskellige behov anbefaler arbejdsgruppen en ændret tilrettelæggelse af uddannelsen, som sikrer fælles, obligatoriske uddannelseselementer samtidig med, at den imødekommer behovet for faglig fordybelse inden for bl.a. udsatte børn og unge området, beskæftigelsesområdet, voksne udsatte området, handicap og civilsamfund. Det anbefales, at socialrådgiveruddannelsen revideres, således at obligatoriske uddannelseselementer omfatter teoretiske undervisningsdele svarende til 140 ECTS-point, valgfri elementer svarende til 40 ECTS-point, og at praktikken 10

udgør 30 ECTS-point. Uddannelsen omfatter i dag en teoretisk undervisningsdel, svarende til 174 ECTS-point og praktik, svarende til 36 ECTSpoint. I uddannelsen indgår en valgfri del, svarende til mindst 30 ECTSpoint. I den valgfrie del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på mindst 24 ECTS-point. Socialrådgiveruddannelsen på et samlet omfang á 210 ECTS-point bør fremadrettet tilrettelægges med: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTSpoint, hvoraf 15 ECTS-point tilrettelægges som tværprofessionelt modul. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 40 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Socialrådgiveruddannelsens 120 ECTS-point tilrettelagt som obligatoriske uddannelseselementer skal give den studerende et bredt områdekendskab. De fælles obligatoriske uddannelseselementer skal medvirke til generel professions- og praksisforståelse inden for socialrådgivning og socialt arbejde, herunder problematikker knyttet til udsatte børn og unge området og beskæftigelsesområdet. Af uddannelsens valgfri elementer tilrettelægges 20 ECTS-point således, at de studerende får mulighed for at udbygge deres erhvervskompetence inden for følgende områder, hvoraf den enkelte studerende skal vælge a) og/eller b): a) Udsatte børn og unge (20 ECTS-point). b) Beskæftigelse (20 ECTS-point). Derudover skal den studerende have mulighed for at fordybe sig inden for voksen udsatte og personer med handicap området (20 ECTS-point).Valgfri uddannelseselementer inden for udsatte børn og unge området, beskæftigelsesområdet og voksen udsatte og personer med handicap området beskrives i fællesdelen af studieordningen. Den studerende skal yderligere vælge imellem valgfag á 10 eller 20 ECTSpoint. Disse valgfag kan fx være inden for voksne udsatte og personer med handicap området, udsatte børn og unge området, beskæftigelsesområdet, tværfaglig rehabilitering, psykiatri, integration, interkulturelt/internationalt socialt arbejde, civilsamfund og diverse enkelt moduler mm. Det tværprofessionelle modul skal placeres så sent i uddannelsen som muligt, således at det sikres, at den studerende har en solid socialrådgiverfaglighed, inden denne skal bringes i spil tværprofessionelt. 11

Nedenstående figur viser et eksempel på opbygning af den reviderede uddannelse. Model for fordeling af uddannelseselementer Bachelorprojekt (20 ECTS-point) Valgfag à 10 eller 20 ECTS-point (voksne udsatte og personer med handicap området, udsatte børn og ungeområdet, beskæftigelsesområdet, tværfaglig rehabilitering, psykiatri, integration, interkulturelt/ internationalt socialt arbejde, civilsamfund og diverse enkelt moduler mm.) Uddannelsespraktik (30 ECTS-point) Tid Børn og unge (20 ECTS-point) Beskæftigelse (20 ECTS-point) Fælles obligatoriske uddannelseselementer, herunder et tværprofessionelt modul (samlet 120 ECTS-point) Den beslægtede uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration indeholder bl.a. en studieretning relateret til beskæftigelsesområdet. Uddannelsen består af en basisdel på 120 ECTS-point og studieretninger på i alt 90 ECTS-point, hvoraf obligatoriske fag udgør 40 ECTS-point, praktikforløb udgør 30 ECTS-point og bachelorprojekt udgør 20 ECTS-point. En af uddannelsens studieretninger giver de studerende mulighed for at fordybe sig inden for området beskæftigelsesindsats, herunder viden om og anvendelse af lovgivning tilknyttet beskæftigelsesområdet. Eventuelle overlap samt mulighederne for merit og fælles uddannelsesaktiviteter skal inddrages i udarbejdelsen af studieretningen på socialrådgiveruddannelsen. Yderligere skal en fleksibel opbygning af uddannelsen i moduler sikre relevante slutkompetencer for professionen. Modulisering af uddannelsen understøtter de studerende mobilitet og meritmuligheder indenlands mellem udbydere af socialrådgiveruddannelsen. Samtidig understøtter en modulisering de studerendes udenlandsmobilitet i form af studie- og praktikophold i udlandet. Det er regeringens målsætning, at mindst 20% af dimittenderne i 2020 inden for de videregående uddannelser skal have haft et studie- eller praktikophold i udlandet som en del af deres uddannelse. Moduliseringen af uddannelsen skal understøtte mulighederne for en øget internationalisering. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at følgende ændringer foretages: 12

At socialrådgiveruddannelsen fortsat sikrer den studerende generelle kompetencer samtidig med, at uddannelsen giver mulighed for, at de studerende kan udbygge deres erhvervskompetence inden for områderne udsatte børn og unge, beskæftigelse og voksne udsatte og personer med handicap. Fleksibel opbygning af uddannelsen i moduler som sikrer relevante slutkompetencer for professionen og samtidig understøtter de studerendes mobilitet og meritmuligheder. II. Ændring af rammerne for socialrådgiveruddannelsen Bedre samspil mellem uddannelse og aftagere Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken skal medvirke til at give de studerende forståelse for beslutningsprocesser i egen organisation i samspil med andre organisationer. Uddannelsens praktikperioder skal således i samspil med uddannelsens teoretiske elementer være med til at styrke de studerendes organisationsforståelse (jf. afsnit I om organisationsforståelse) og herunder de politiske, organisatoriske og økonomiske spilleregler. Aftagerne skal medvirke til at sikre, at formålet med praktikken indfries. Uddannelsen består i dag af et praksisstudie (12 ECTS-point) og en uddannelsespraktik (24 ECTS-point). En evaluering af socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne fra EVA fra 2001 anbefalede, at praktikforløbet blev delt i to perioder for at skabe større sammenhæng mellem teori og praktik i uddannelsesforløbet, og for at den studerende tidligt i uddannelsen vil få indtryk af, hvad det vil sige at være socialrådgiver. Formålet med uddannelsens praksisstudie er, at den studerende opnår kendskab til forvaltning som politisk, økonomisk og juridisk ramme for socialt arbejde i en kommune. Arbejdsmarkedsundersøgelsen fra EVA viser, at kommunerne endnu ikke har mange erfaringer med at systematisere praksisstudiet og tilrettelægge det i forhold til formålet. På baggrund af sine drøftelser, vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for at ændre praktikken i socialrådgiveruddannelsen, således at uddannelsespraktikken styrkes, og praksisstudiet afskaffes. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er en fare for, at den studerende i praksisstudiet ikke sikres læring i forhold til formålet med praktikken. De studerende bør dog på et tidligt tidspunkt i studieforløbet gøres bekendt med den kommunale virkelighed og rollen som myndighedsudøver. Dette skal ske i et tæt, forpligtende samspil mellem socialrådgiveruddannelsen og praksis. 13

Sammenhængen mellem teori og praksis skal styrkes i uddannelsen, hvorfor uddannelsespraktikken forlænges med 6 ECTS-point. Praktikken skal placeres så sent i uddannelsesforløbet, at den studerende har en teoretisk ballast, som kan inddrages i praktikopholdet og danne grundlag for kobling mellem teori og praksis. Arbejdsgruppen understreger, at samspillet mellem teori og praksis er uhyre væsentligt, og at dette samspil også kan sikres på mange andre måder end gennem praktikophold. Sammenhængen mellem teori og praksis kan bl.a. styrkes ved at: Inddrage praksisnære cases og bachelorprojekter i undervisningen. Den studerende formulerer problemstillingen i bachelorprojektet i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Samspillet mellem aftagerne og uddannelsen er med til at sikre relevante, konkrete og praksisnære problemstillinger, som kan indgå i de teoretiske undervisningselementer. Undervisningens praksisnærhed sikres gennem øget anvendelse af eksterne undervisere fra praksis. Øge undervisernes praksiskendskab fx gennem deltagelse i projekter med praksis, undervisning på efter- og videreuddannelserne og praktik. I undersøgelsen fra EVA peger videnpersoner med forsker-, aftager og uddannelsesbaggrund på, at NGO er og forskellige typer af frivillige organisationer i fremtiden kommer til at spille en større rolle på det sociale område. Socialrådgivere vil formentlig kunne finde ansættelse i nogle af disse organisationer og bruge deres socialfaglighed på nye måder. I oplægget fra Frivilligrådet i arbejdsgruppen den 26. februar 2010 blev der ligeledes peget på, at de ikke-offentlige velfærdstilbud kan blive et væsentligt beskæftigelsesområde for fremtidens socialrådgivere. Arbejdsgruppen tilslutter sig dette og hæfter sig ved, at socialrådgiveruddannelsen kan styrke relationen til den tredje sektor, det civile samfund. Heri ligger et behov for øget viden i socialrådgiveruddannelsen og i diplomuddannelser gennem samspil med praksis om indsats og mangfoldigheden i den 3. sektor samt samspillet mellem kommunerne og den frivillige sektor. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen: At uddannelsen og aftagere i et tæt forpligtende samspil sikrer, at praktikkens formål indfries. 14

At praksisstudiet afskaffes, og uddannelsespraktikkens styrkes og får en varighed på 30 ECTS-point. At praksisstudiet erstattes af forpligtende samarbejdsaftaler mellem aftager og professionshøjskolen, som bidrager til at skabe praksisnærhed og organisationsforståelse allerede tidligt i uddannelse fx ved at de studerende tidligt i studiet får kendskab til kommunal praksis via interviewforløb. At aftagerne løbende bidrager med praksisnære projekter i uddannelsen, og at dette punkt gøres forpligtende i samarbejdsaftaler mellem uddannelsesinstitutionerne og praksis. At uddannelsesinstitutionerne styrker sammenhængen mellem teori og praksis bl.a. gennem praksisnære cases og bachelorprojekter og øget anvendelse af undervisere fra praksis. At undervisernes praksiskendskab løbende udvikles fx via deltagelse i projekter med praksis, undervisning på efter- og videreuddannelserne eller praktik. At samspillet mellem socialrådgiveruddannelsen og/eller diplomuddannelser og det civile samfund styrkes. Mere praksisnær forskning og udvikling på det sociale område Et relevant, praksisnært videngrundlag for socialrådgiveruddannelsen sikres gennem forskning og udviklingsprojekter, der forbinder teori med aktuelle problemstillinger i praksis. Undersøgelsen fra EVA viser, at aftagerne vurderer, at de nyuddannede kun i 32% af tilfældene i høj eller i nogen grad er i stand til at opsøge og inddrage ny viden fra forskning til at finde nye løsninger. Samtidig tildeler aftagerne dog også den kompetence ringere vigtighed end andre kompetencer inden for området undersøgelses- og udredningsarbejde samt løsningsvalg (76% - jf. også afsnit I om metodiske og analytiske kompetencer). I undersøgelsen erkender både ledere og socialrådgivere, at der ikke er systematiserede kanaler til at inddrage viden i praksis. Arbejdsgruppen finder det overordentligt vigtigt, at dokumenteret/evidensbaseret viden fra forskning og udvikling inddrages i løsningen af socialrådgivernes arbejdsopgaver og peger på, at det er et område, som må styrkes. Uddannelsen skal således (i samspil med praksis) sikre, at de studerende opnår kompetencer til at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. En stærk sammenhæng mellem forskning og udvikling, uddannelse og praksis skal medvirke til, at forskning og anden dokumenteret/evidensbaseret relevant viden integreres i uddannelsen og finder anvendelse i praksis af socialrådgivere, der er fortrolige med at vurdere og anvende forskningsresultater. 15

Ligeledes skal koblingen til uddannelse og praksis bidrage til forskningen som en central kanal for opsamling af praksisnære og professionelt relevante problemstillinger. En stærk og sammenhængende værdikæde mellem forskning og udvikling, uddannelse og praksis udgør et grundlag for at kvalitetssikre fornyelsen af praksis, som er nødvendig, hvis forandringer i samfundet og politiske prioriteringer skal imødegås af de professionelle, som fx socialrådgiverne. Socialrådgiveruddannelsen bør inddrages i relevante, praksisnære forskningsog udviklingsprojekter på det sociale område. Ved at ansatte ved uddannelsen bliver medproducenter af viden skal det sikres, at den nyeste viden inddrages i socialrådgiveruddannelsen. I overensstemmelse med lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skal underviserne være ajour med den nyeste viden opnået gennem deltagelse i kvalitets- og udviklingsarbejde. På den baggrund adresserer arbejdsgruppen behovet for et langt tættere samarbejde med forsknings- og videninstitutioner, der bedriver relevant forskning på det sociale område, samt professionshøjskoler der videnudvikler for, uddanner og sikrer efter- og videreuddannelse til professionen samt de aftagere og socialrådgivere, der har ansvar for at bidrage til løsningen af sociale problemer. Der er med andre ord brug for et langt tættere samarbejde mellem SFI, AKF, VISO mfl., professionshøjskoler og aftagere, ligesom de statslige aktører bør være opmærksomme på betydningen af en stærk videninfrastruktur, når der iværksættes forskningsprogrammer el. lign. Den relevante viden af høj kvalitet kommer ikke af sig selv til praksis. Den nationale strategi for velfærdsuddannelser, som er udarbejdet af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, FTF og professionshøjskolerne, er et oplagt forum for at danne yderligere partnerskaber omkring socialrådgiveruddannelsen. Derfor peger arbejdsgruppen på dette strategiske samarbejde som en ramme for forpligtende samarbejder om udviklingsprojekter, samspil mellem teori og praksis mm. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen: At ansatte ved socialrådgiveruddannelsen inddrages som medproducenter af viden i praksisnær forskning på det sociale område i relation til videnproduktionen i forskningsinstitutioner og statslige forskningsprogrammer. At der indgås partnerskabsaftaler mellem forskningsinstitutioner og professionshøjskolerne om etablering af et forpligtende samarbejde 16

med henblik på systematisk inddragelse af ny viden og forskning på uddannelserne. At aftagere forpligter sig til et tættere samarbejde med professionshøjskolerne om løsningen af praksisnære problemstillinger. At opgaven med at opsøge, inddrage og anvende ny viden prioriteres af ledere og socialrådgivere. At professionshøjskoler og aftagere tager initiativ til, at der udarbejdes forpligtende samarbejder om bl.a. udviklingsprojekter i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen, aftagere og studerende. Flerfaglighed i uddannelsen skal matche tværprofessionel opgaveløsning Undersøgelsen fra EVA peger på, at der efter kommunalreformen i højere grad skal arbejdes på tværs af forskellige områder, og at det derfor er væsentligt, at socialrådgiverne har kendskab til de områder, som de skal samarbejde med (jf. afsnit I om den tværgående og koordinerede funktion). Arbejdsgruppen tilslutter sig dette og peger på, at der ligger et uudnyttet potentiale i flerfagligheden i professionshøjskolerne, som kan understøtte en flerfaglig opgaveløsning på det sociale område. Rammerne for professionsbacheloruddannelserne, og herunder reguleringen gennem uddannelsesbekendtgørelser, skal understøtte behovet for en flerfaglig opgaveløsning mellem personalegrupper på det pædagogiske, sundhedsfaglige og sociale område. I pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen indgår i dag et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point. I pædagoguddannelsen skal den studerende gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. Det tværprofessionelle element skal tilrettelægges således, at det indgår i uddannelsesinstitutionens undervisning, i praktikuddannelsen og i samspil med mindst én samarbejdspart fra relevante professioner. I læreruddannelsen skal uddannelsesinstitutionen tilrettelægge det tværprofessionelle element således, at den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår en indsigt i andre relevante uddannelser og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, herunder bl.a. i arbejdet med udsatte børn. Det tværprofessionelle element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for lærerprofessionen, med henblik på at sikre en bedre opgaveløsning i samarbejdet mellem professionerne. 17

I socialrådgiveruddannelsen skal de tværfaglige elementer indgå i såvel den teoretiske undervisning som i praktikken. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen. Der er i forhold til socialrådgivernes arbejdsområder og koordinerende funktioner et stort behov for tværprofessionel forståelse. Rammerne for uddannelserne skal være tilstrækkelige til at understøtte et tværprofessionelt samarbejde omkring forskellige emner som fx udsatte børn og unge. Pædagog- og læreruddannelserne skal evalueres i 2011, og i den forbindelse bør mulighederne for tværprofessionelt samarbejde være et af de emner, evalueringen behandler. Ligeledes bør muligheden for tværprofessionelt samarbejde mellem socialrådgiveruddannelsen og relevante sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser også sikres i rammerne for tilrettelæggelsen af uddannelserne. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen: At det sikres, at der ikke er barriere for at tilrettelægge uddannelserne med fælles, flerfaglige undervisningsforløb, som kan medvirke til at understøtte en flerfaglig opgaveløsning på bl.a. det sociale område. At uddannelsesinstitutionerne udnytter potentialet i flerfagligt samarbejde mellem uddannelserne. III. Efter- og videreuddannelsesmuligheder Ledelsen på socialrådgivernes arbejdspladser har et stort ansvar i forhold til at sikre, at socialrådgiverne modtager relevant opkvalificering på arbejdspladsen og i form af formel efter- og videreuddannelse. Nyuddannede socialrådgivere må forventes at have behov for introduktion til opgaveløsningen på arbejdspladsen gennem introduktionsprogrammer, som letter overgangen fra uddannelse til praksis og tilfører arbejdspladsrettede kompetencer (it-systemer, journalsystemer, arbejdsgange, osv.). Det er ledelsens ansvar at sikre, at dette forekommer. Med et arbejdsfelt og en faglighed i konstant bevægelsen er der også behov for løbende og relevant faglig udvikling i praksis bl.a. gennem efter- og videreuddannelser, således at socialrådgiverne bibeholder deres kompetencer og er i stand til at tilegne sig ny viden. Der eksisterer i dag flere relevante efter- og videreuddannelsesmuligheder på diplomniveau for socialrådgivere, og disse skal løbende justeres efter aftagernes behov. Rammerne for diplomuddannelserne er pt. under revision, og fremover vil det blive muligt at oprette moduler på diplomuddannelserne på 18

5 ECTS-point i et forsøg på at imødekomme aftagernes behov for fleksibel og kortvarig efter- og videreuddannelse. For at imødekomme videreuddannelsesbehovet på det sociale område bør der udvikles relevant praksisnær og professionsrettet efter- og videreuddannelse på niveau over diplomuddannelserne, som skal imødekomme behovet for praksisnær forskning inden for det sociale område. Gennem efter- og videreuddannelsesmuligheder kendetegnet ved en stærk professionsforankring og et højt specialiseret udviklingsbaseret videngrundlag opnås øgede muligheder for internationalt samarbejde og sammenlignelighed mellem danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen: Løbende justering af efter- og videreuddannelsesmuligheder på diplomniveau i forhold til arbejdsmarkedets behov. At efteruddannelse på diplomniveau prioriteres. Udvikling af praksisnær og professionsrettet efter- og videreuddannelsen på niveau over diplomuddannelserne på det sociale område, som er kendetegnet ved en stærk professionsforankring og et højt specialiseret udviklingsbaseret videngrundlag. IV. Implementering af arbejdsgruppens anbefalinger I ovenstående afgiver arbejdsgruppen om revision af socialrådgiveruddannelsen en række anbefalinger i forhold til ændring af uddannelsen og rammerne for uddannelsen. For at disse anbefalinger skal have en effekt, bør de implementeres i en række forskellige regler og samarbejder. Arbejdsgruppen anbefaler således: At ovenstående træder i kraft efteråret 2011 og implementeres i uddannelsesbekendtgørelsen og i udviklingskontrakter mellem Undervisningsministeriet og professionshøjskolerne samt understøttes af samarbejde mellem politiske og operative aktører og af afsatte midler i forbindelse med fx globaliseringsmidler og øvrige puljemidler. At der i prioriteringen af eksisterende forskningsressourcer tages højde for behovet for en styrket sammenhæng mellem forskning og udvikling, uddannelsen og praksis. At det strategiske samarbejde omkring en national strategi for velfærdsuddannelser anvendes som ramme for forpligtende samarbejder mellem professionen, aftagere og professionshøjskolerne om socialrådgiveruddannelsen. 19