OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli on cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

0 ^ 7 6!8 >,!O7 ^^ 130018503744 l 1 v>st^!<?3'«p.c.4! ^ i! j»^?.v!li>l8!8

Kong Frederik den Sydendes Dod. To Lejlighedsdigte af Frederik P»l»da -M n>lcr. T il Danmark. (December 1863.) Prolog ved det kongl. Thcaters Mindefest. Kjobenhavn. A. IleitZels Forlag.

Liancv Lunvs Lvglrvkkeri ved F. S. Muhle.

T i l D m, m nr li. December 1863. ^et gaaer mod Vintertide dog der hores D it fjerne Lynglim t stcerke Tordenbrag, T g medens Jorden hviler, rundt oprores Den Luft, vi fik t il Liv og Aandedrag. Tet gjelder D ig, o Danm ark! atter fores I ^Ltorm og Kamp og B ulder frem din Sag Dog trost D ig! E r i Rummet end D u liden, D u er en S torm agt dog, i K ra ft af Tiden.

Wldgamle Land! hvis Hcvdersminde stiger Ned fra en O ld tid, tusindaarig, graa; D u fvrstefodte blandt Europas Niger, Og som vi haabe v il, stal sidst forgaae; Sagnrige D anm ark! hvem ei Lykken sviger, N aar ZErens blanke Tegn D u agter paa: Hcev dine B lik! T h i see, sra S y d det lyner, D it Folk har Uro, dine Skjalde S yner. Jeg stod ved Vandet. S o l var alt nedrunden Og M vrket over Havnen bredte sig, H vor Folket samled sig i Aftenstunden, Forventende sin dpde Konges Lig. Fra Slesvig fsrt, hvor Livets Gnist var svunden, D e t ankred nys i Hovedstadens V ig, Og hilset af den aabne Rheds Kanoner D e t Havnen ncermed sig med Sprgetoner.

5

T h i ovenfor hvit over Sorgens Scene H v it over Folket over Grav og Dvd, Udspcendtes Himlens mvrke Hvalv, hvis rene, H vis vinterklare S tje rn e r frem jnst brvd. I al den Glands, som Nattens Lys forlene, S ig aabned for mig Evighedens Skjpd, Og der hvor Binden Taagerne bortfeied D e r blev, o Fcedreland! din Skjcebne veiet. Jeg saae din Lod jeg saae i S tjerner skrevet Hvad Tiden snart udfolder for dit B lik ; Med Skjcebnen veiet saae jeg Frihedsbrevet, S om af din dode Konges Haand D u fik. Hvad D ig som Gave her var skjenket blevet, Hist som et Him lens Krav til D ig fremgik; T h i Dommen lyd: D in Friheds Vei D u finde! Hvad D ig blev skjenket, skal D u selv nu vinde!

Og just som Dommen lsd, gik i det Hoie D in Lod i Fremtidssyner mig fo rb i: Jeg saae din Kamp, din S trid, din S org, din M oie, Tilsidst ved M a alet dog jeg saae D ig fri. D a seenked jeg med T illid ned m it O ie, Og frygtlos saae jeg hen ad Dydens S ti, H vor Kongen fortes bort med Sorgetoner: Hans frelste Kongevcerk dog Tiden kroner! M en D u, o Danmark! D u, der lig en Enke H ar hyllet D ig i Sorgens sorte F lo r, Og i dit Tab din Tanke helst gad scenke, Helst see tilbage mod de svundne S p o r: D in S tillin g og din Fremtid D u betcenke! D u selv skal svare nn for H uns og Jord, D n selv stal hoste W ren eller Skammen: T h i tag som myndig Qvinde nu D ig sammen!

8

P ro lo g ved MnuleMen pnn clei Kongelige Menter den 26de December 1863. A a T h yra Danebod (beretter Sagnet) Fik B ud om Svnnens D vd, og selv nn skulde Den melde til sin Husbond, Gorm hiin Gamle, D e r bar saa stor en Kjcerlighed til Sonnen, A t Dod med egen Haand han havde svoret Enhver, der engang Sonnens D vd forkyndte: D a traadte D ronning Thyra sprgeklcedt, Og af en sortklcedt Qvindeskare fulgt In d i den sortbetrukne H al, hvor hvibords D en ncesten blinde Konge just sig bcenked. Frem for sin D ro t og Husbond traadte Thyra, Og i Fortcelling om en Hvg, hvis Fjedre

A f Krager plukkedes thi paa et Krigstog V a r Sonnen drcebt indklcedte hun sit Budstab O m Heltens D od, dog uden Navn at ncevne. Dengang hun tang, paafulgte dybest Taushed, Og Hallen, ellers Munterhedens B o lig, N u t il sin egen S tilhed syntes lytte. M en paa sit Hynde tans sad G orm hiin G am le; Dog da den dybe S tilhed ei fik Ende, D a stirred rundt han med sit matte B lik, Og af den Dunkelhed, der tra f hans O ie, Og af den ængstelige Taushed slaaet, E t Skrcekkens Lys medeet der opgik for ham. H alv ravende fra Scedet han sig reiste M ed begge Hcender strakt' mod D ro n n in g T hyra, Og stjcelvende han udbrod: H vi er Alting Omkring mig sort? H v i tier alle M unde? M in S o n er dod! Ja, sikkert er han dod, T h i hele Danm ark sorger I Landet her for tusind A ar tilbage. Saa det lod N u sorger atter hele Danmark Atter 8 --------------------------------------------------------------------------------------- S

N u for sin D ana-a st i S o rg gaaer Folket. S in cedelbaarne S o n har Danm ark tabt, V o r Fredrik har vi tabt, vor gode Konge, D e r stod ved R oret i en stormfuld T id, D er styred Danmarks Baad i rorte Vande Og lemped Farten mellem skjulte Skjcer. Nn tumles atter Baaden hoit paa Bolgen Og Storm en tuder hoit dog ei vi skrcekkes, Og ei vi bceve for den store Rolle, S om Skjcebnen tildeelt har vort lille Folk. T il T v iv l og Frygt ei heller Fredrik kjendte; M en som han til sin Trost med Lyst nedscenked S ig i de gamle Tider, fra hvis D yb Han hented Danmarks Fortidsminder op Og saae i dem et Pant for Danmarks Fremtid S a a lad et O ieblik vort B lik ham folge, A t ret hans danske S in d os bliver klart. Naar denne Scenes Tceppe snart nu hceves, S ka l i det S kuespil*), der stilles frem * ) Oehlenschlagers Erik og Abel.

- For dig, o danste Folk! du stue Roden T i l N utids-o ndet, hvoraf Landet lider. T h i at Kong Valdemar udstykked Riget, T i l E rik Danm ark gav, t il Abel S lesvig, D e ri du soge Roden t il vort Onde, D er ei saa let nu ryddes ud, thi Roden Sex Hundred Aar er gammel. Frem af Roden Blodtrceet skyd: da fulgte Broderm ord Som forste Frugt, og lang Elendighed For Folk og Rige, til med hiin Christoffer, Pantsætteren af Danmarks D er og Lande, Vancerens og Elendighedens M a a l V ar meer end fu ld t; thi Undergangen var der. M en Gud, som stjermer Folkene, forlod ei D et danste Folk i Noden. Frelsen kom Og Livet kom tilbage; D ybt i Saaret, Rodsaaret, sad dog Pilens Braad endnu: Bestandig Slesvig adskilt var fra Danmark, Bestandig Slesvigs Folk i To adsplittet, Bestandig Slesvigs Fyrster Danmark fjendske. Paa denne V iis Aarhundreder randt hen, Paa Tidens H ju l Historien rulled frem, 13

Og snart ved K lios Fakkel saaes en Valplads, S n a rt onde Raad og Rcenker, hvoraf fremgik Tilsidst den Tilstand, som vor Slcegt opleved. Paa S p il stod atter S lesvigs Land, og da, D a var det F re driks danste S in d sig viste. A f Landets F o rtid mcegtig draget til, Hendraget mod det Land, der Vuggen var F o r vore gamle S agn, for vor Historie, V or Religion for A lt, hvad er os helligt: S v o r Fredrik i sit S in d, at aldrig Slesvig Fra Danmark skulde stilles. D a han talte D et korte, men saa indholdsrige O rd, H vorfor hans Navn af Danske skal velsignes Og holdes hvit i P riis : D e t skal ei skee! F ra Danmarks Rige S lesvig skal ei stilles: D e t skal ei skee! M en du, o danske Folk! D u som har Ordet hvrt lad Ordets Gjenlyd E i blot som Echo tone fra dit B ryst, Nei, lad dit Bryst nu vcere Klippen, hvor F o r alle T id e r Ordet staaer indgravet! 14

Lad i din P rsvetid thi hvert et Folk, S om hvert et Menneske, har Prsvetider Lad i din Prsvetid h iin t O rd staae P rsve! E t herligt Land vort lille Danm ark er, Im ellem S yd og Nord den skjsnne B ro, S o m af Naturens egen Haand er bygget. En Vand- og Landvei er vort Danmark, og D et danske Folk et Folk, der boer ved Veien. D e rfo r saa videlystent Folket er, S aa letbevcegeligt, og derfor vender S i t B lik det snart mod Norden, snart mod Ssnden, Og fsler sig mod Begge draget hen. D et kan ei cendres det Naturens Lov er, Hans V illie, som har stabt det danske Folk Og sat det paa den Jordbund, hvor det bygger. M en denne Jordbund ts r vi ei opgive, E i mindste Fodsbred ts r af den vi miste, T h i denne Jordbund er vor A rv fra Gud. D e rfo r med ZErefrygt vi mindes D rotten, S om ei blot svor, at ei det skulde stee, M en som t il Landets Lov ophsied Ordet. 15

See! paa Kong F re driks Kiste lagde nys D e danske Q vinder deres Krands af G uld, S o m Hjertets Tak for Friheds gyldne Gave. M en ei blot Qvinderne det hele Folk M ed Egelvv sin tabte Konge kroner. Vel er det saa, at tidt Historiens Dom Fra Dieblikkets D om sig vidt adskiller, Dog tor vi troe, at selv for fjerne Tider S kal dette Vidnesbyrd som sanddru gjelde: Daadrige Aar var hine femten Aar, Hvo rikongfr edri kfprtedanmarksscepter Og aabned Frihedsbanen for sit Folk. Hans Liv var Landets Held hans Dyd dets Sorg, Og med Taknemlighed, som ei skal svinde, Vandt hele Folket Krandsen om hans Minde. N.