Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 5 2003
Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 5 2003 Arbejdstilsynet November 2003 ISBNnr. 87-7534-122-0
Indledning Arbejdstilsynet har på baggrund af de anmeldte arbejdsulykker i perioden 1994-2002 analyseret fire ulykkestyper, der til sammen omfatter over halvdelen af alle anmeldte arbejdsulykker, næsten halvdelen af alle dødsulykker og over halvdelen af alle andre alvorlige ulykker. Ulykker ved intern transport ekskl. trafikulykker omfatter 7 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 23 pct. af alle dødsulykker og 11 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner omfatter 25 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 1 pct. af alle dødsulykker og 9 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau omfatter 17 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 2 pct. af alle dødsulykker og 22 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald til lavere niveau omfatter 6 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 16 pct. af alle dødsulykker og 13 pct. af andre alvorlige ulykker. Til sammen omfatter de fire ulykkestyper således over 54 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 42 pct. af alle dødsulykker og 55 pct. af alle andre alvorlige ulykker. I betragtning af, at 24 pct. af de øvrige dødsulykker er trafikulykker, har man altså her fat i en meget stor del af de dødelige arbejdsulykker og over halvdelen af alle andre ulykker herunder også de alvorlige som sker på arbejdsgivernes område. Det er kendetegnende for de fire ulykkestyper, at maskiner og tekniske hjælpemidler spiller en meget lille rolle. I stedet er det karakteristisk, at årsagerne til ulykkerne ofte er ganske banale og af en art, som man typisk ikke regner for noget. Fx en fedtplet på gulvet, en kasse, der skal flyttes, at stå på en stige eller at flytte en ting på et rullebord. Generelt er der tale om banale situationer, som man kommer i en gang imellem, og som man normalt kan håndtere uden, at der sker noget. Problemet er bare, at det ikke altid er sådan, det går i virkeligheden, og derfor sker der temmelig mange af disse ulykker. Formålet med analysen er at afdække risikoområderne og fortælle historien om de banale situationer, som ellers aldrig bliver fortalt. Når ulykkerne nu sker i så stort tal, må man i det mindste forsøge at tage ved lære af dem og undgå, at de gentager sig igen og igen og igen. Arbejdstilsynet 2
Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet 1994-2002 At-rapport nr. 5, 2003 Indhold Indledning... 2 Indhold... 3 1. Ulykker med fald- og snublen til samme niveau... 4 1.1. Rapportens indhold... 4 1.2. Typiske hændelser ved fald til samme niveau... 4 2. Udvikling over år, alvorlighed m.v... 12 3. Fordeling på skadetype og legemsdel... 13 4. Fordeling på brancher... 14 5. Fordeling på faggrupper... 18 6. Fordeling på alder og køn... 22 7. Fem prioriterede faggrupper... 24 8. Ulykkeshændelserne... 26 8.1. Ophold og færden på arealer og overflader... 27 8.2. Ophold og færden på bygningsdele og konstruktioner... 33 8.3. Arbejde med eksternt transportmateriel... 41 8.4. Arbejde med enkeltelementer... 42 8.5. Arbejde med mennesker... 43 8.6. Arbejde med internt transport- og lagermateriel... 45 8.7. Arbejde med emballage, transport- og lagerbeholdere mv.... 47 8.8. Andre faldulykker til samme niveau... 48 9. Ulykker fordelt på brancher... 49 9.1. Ophold og færden på arealer og overflader... 49 9.2. Ophold og færden på bygningsdele og konstruktioner... 51 9.3. Andre faldulykker til samme niveau... 52 10. Ulykker i fire udvalgte faggrupper... 56 10.1. Serveringsarbejde... 56 10.2. Maler- og tapetsererarbejde... 57 10.3 Betjening af maskiner i gummi- og plastindustrien... 60 10.4 Tilsyns- vicevært- og pedelarbejde... 63 3
1. Ulykker ved fald- og snublen til samme niveau Rapporten indeholder en analyse af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1994-2002, der er sket ved fald til samme niveau det vil sige ulykker, hvor skadelidte er faldet og har ramt den overflade, han stod på. Rapporten omfatter endvidere de ulykker, der skyldes, at skadelidte snublede eller trådte forkert, idet de kan betragtes som næsten fald. Der er i gennemsnit sket ca. 8.000 ulykker ved fald og snublen til samme niveau om året. Det er ca. 17 pct. af alle anmeldte ulykker i perioden. Der er i gennemsnit sket én dødsulykke om året ved fald og snublen til samme niveau, hvilket er under 2 pct. af alle dødsulykker. 1.1. Rapportens indhold Målet med rapporten er at kortlægge de ulykkeshændelser, som gentager sig hyppigst, med henblik på at forebygge ulykkerne. Kapitel 2-7 beskriver ulykkernes udvikling, deres alvorlighed og fordeling på brancher, faggrupper, alder og køn. Endvidere beskrives ulykkerne i forhold til fem særligt udsatte faggrupper. Kapitel 8 indeholder en kortlægning af ulykkeshændelserne. Kortlægningen præciserer de hændelser, der har ført til ulykkerne, og de skader, de er resulteret i, men er begrænset af kun at omfatte de oplysninger, som er anført på ulykkesanmeldelserne. Kapitel 9-10 beskriver de typiske ulykkeshændelser fordelt på de 49 branchegrupper samt på fire af de særligt udsatte faggrupper. 1.2. Typiske hændelser ved fald til samme niveau Når det drejer sig om ulykker ved fald og snublen til samme niveau, har det vist sig hensigtsmæssigt, at kortlægningen dels tager udgangspunkt i det sted, hvor skadelidte opholdt sig på ulykkestidspunktet det vil sige det sted, hvorfra han faldt. Det drejer sig bl.a. om gulve, veje og pladser, grusede overflader og terræn, trapper, stiger og stilladser, ramper og gangbroer samt tage. Dels at kortlægningen tager udgangspunkt i den type af hændelse, der skete. Mange ulykker ved fald og snublen til samme niveau skyldes glatte overflader. Indendørs opstår risikoen på grund af våde og fedtede overflader, mens det ofte er is og sne, der skaber risikoen udendørs. Ofte er der desuden tale om arbejdssituationer, hvor man kommer til skade, hvis man mister balancen, træder lidt skævt eller snubler over ujævnheder, rod eller andet, der ligger der, hvor man færdes. Færdselsvejenes 4
beskaffenhed, vedligeholdelse, rydelighed og skridsikkerhed er derfor væsentlige for forebyggelsen af disse ulykker. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau i forbindelse med brug af interne og eksterne transportmidler hænger ofte sammen med ud- og indstigning af og på transportmidlerne. Is, sne og våde overflader har indflydelse, men risikoen opstår også, fordi ud- og indstigningsforholdene i mange tilfælde er uhensigtsmæssige. Nedenfor følger en oversigt over de typiske ulykkeshændelser, gode råd om forebyggelse samt de vigtigste regler. Forebyggelsesrådene er meget konkrete, fordi de knytter sig til de enkelte risikosituationer. Generelle råd om forebyggelse som fx at motivere medarbejderne eller at ændre holdninger og adfærd er således ikke medtaget, selv om sådanne aktiviteter er afgørende for sikkerheden på arbejdspladsen. 1.2.1. Fald på gulve Ulykker ved fald og snublen til samme niveau på gulve sker oftest, fordi man glider på våde, fedtede eller glatte overflader, falder over genstande på gulvet, dørtrin, tæppekanter o.l. eller fordi man træder skævt eller snubler. Gode råd om forebyggelse Gør rent og tør op, efter spild af væske, fedt eller lignende. Hold gulvene ryddelige og fri for ledninger og løse genstande. Reparer ujævn gulvbelægning. Sørg for god belysning. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.2. Fald på veje og pladser Ulykker ved fald og snublen på veje og pladser sker oftest, fordi man glider på sne- og isglatte overflader, ujævne overflader eller våde og fedtede overflader, fordi man falder over genstande, der ligger på vejen, eller fordi man træder skævt og snubler. Gode råd om forebyggelse Hold veje og pladser rene, tørre og fri for sne og is. Grus og salt i tide ved islag. 5
Hold områderne ryddelige. Vælg en belægning, der er plan og har en lidt ru overflade. Brostensbelægning er muligvis pænt, men ikke egnet til gående færdsel. Reparer ujævn eller hullet belægning. Sørg for god belysning. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. 1.2.3. Fald på grusede overflader og terræn Ulykker ved fald og snublen på grusede overflader og terræn sker oftest, fordi man træder skævt på ujævne overflader, glider på våde, fedtede eller isglatte overflader eller falder over genstande, der ligger i vejen. Gode råd om forebyggelse Hold området ryddeligt og overskueligt. Hold området fri for sne og is eller læg grus ud. Vent eventuelt med at gå ud på et glat område, indtil det er blevet tøvejr. Hold området så jævnt og plant som muligt. Gå kun på arealer, der er godt belyst, efter mørkets frembrud. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. 1.2.4. Fald på trapper Ulykker ved fald og snublen på trapper sker oftest, fordi man træder skævt eller snubler, glider på en våd, fedtet eller glat trappe eller falder over en genstand, der ligger løst på trappen. Gode råd om forebyggelse Gør rent og tør op, hvis der er spildt væske, fedt eller lignende på trappen. Hold udendørs trapper fri for is og sne og fjern våde blade. Overdæk eventuelt udendørs trapper. Hold trappen fri for løse genstande. Sørg for god belysning ved trappen. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. 6
De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.5. Fald på stiger og stilladser Ulykker ved fald og snublen til samme niveau på stiger og stilladser sker ofte, mens man bærer på stiger eller stilladsdele samt under opstilling, nedtagning eller arbejde på stiger og stilladser, hvor man kun falder få trin eller på samme niveau. Ulykken sker ofte, fordi man har taget et enkelt skridt eller under almindelig gang. Kun få ulykker sker, mens man står på stigen eller stilladset eller hopper ned fra det. Langt de fleste ulykker sker, fordi man træder skævt eller snubler over rod, trin eller ujævnheder og derfor vrikker om. En mindre del af ulykkerne sker, fordi man glider på underlaget, stigen eller stilladset, hvilket ofte skyldes våde og glatte overflader. Gode råd om forebyggelse Brug stiger og stilladser korrekt, og kun til dét, de er beregnet til. Overvej fx, om der skal etableres en permanent adgangsvej, hvis der ofte bruges en stige det samme sted. Husk også, at det i mange tilfælde er bedre at bruge et rullestillads end en stige. Sørg for at underlaget er plant og uden huller. Selv om man kender stedet godt, og ved hvor hullerne er, kan man let overse dem, når tankerne er et andet sted. Sørg for at der løbende bliver ryddet op på arbejdsstedet, så der ikke ligger ting og flyder på gulvet. De kan nemt overses, når man bærer på lange elementer. Undgå at stille stiger op på våde overflader og at arbejde på våde stilladsdæk. Husk at stille stigen på plads, så den ikke vælter, og så andre ikke falder over den. Brug fornuftigt fodtøj, så man står ordentligt fast og dermed undgår at glide på underlaget. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. At-vejledning B.3.1.1 om brug af transportable stiger. At-meddelelse nr. 2.14.1 om opstilling og brug af stilladser. 1.2.6. Fald ved færden eller arbejde med vinduer, døre og porte Ulykker ved fald og snublen til samme niveau ved døre, vinduer og porte sker oftest, når man på almindelig vis går igennem en dør eller en port, som eventuelt først skal åbnes. En mindre del af ulykker sker, når man forsøger at åbne eller lukke døre og 7
vinduer. Kun ganske få ulykker sker, når man arbejder med montering eller vedligeholdelse af døre og vinduer. De fleste ulykker sker, fordi man træder skævt eller snubler. Kun få ulykker skyldes, at man får et puf fra andre personer eller at man mister grebet om døren, vinduet eller karmen. Grunden til, at mange falder ved at gå igennem døråbninger, er ofte, at de bliver overraskede over fx dørtrin, tæppekanter og skift i gulvbelægning, samt at der ofte er meget trafik omkring døre. Hertil kommer, at døre ofte sidder ved overgangen mellem inde- og udeareal, og at man derfor kan træde ud på regnvåde eller sneglatte belægninger eller ind på våde eller tilsmudsede gulve. Ulykker med vinduer sker typisk, når man hopper ned fra vindueskarmen, kravler gennem eller forsøger at lukke et vindue. Gode råd om forebyggelse Fjern så vidt muligt dørtrin, løse måtter og tæpper i nærheden af døre. Det er bedst, når der er den samme gulvbelægning på begge sider af døren eventuelt suppleret med store, fastliggende måtter. Tæppekanter kan eventuelt fastgøres med skinner. Sørg for at der bliver gjort rent hyppigt nok til at undgå våde og glatte gulvarealer foran indgangsdøre. Ryd udendørsarealer foran yderdøre for sne og is, så man ikke glider, når man træder ud af døren. Brug fornuftigt fodtøj. Vedligeholde vinduer, døre og porte, så de er nemme at åbne og lukke, og ikke motiverer medarbejderne til at kravle op i vindueskarmen for at lukke vinduet. Advar andre, hvis man midlertidigt fjerner fx måtter og trin. Sæt dørene fast, så de ikke smækker i gennemtræk. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.7. Fald ved færden på ramper og gangbroer Ulykker ved fald og snublen på ramper og gangbroer sker oftest, når man træder skævt og snubler fx fordi overfladen er ujævn fordi man glider på våde, fedtede eller glatte overflader eller falder over løse genstand på rampen eller gangbroen. Gode råd om forebyggelse Gør rent og tør op efter spild af væske, fedt eller lignende. Hold rampen eller gangbroen ryddelig og fri for løse genstande. Hold overfladen jævn og plan reparer huller og ujævnheder. Hold overfladen fri for is og sne. 8
Sørg for god belysning i området. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.8. Fald ved ophold og færden på tage Ulykker ved fald og snublen på skrå og flade tage sker oftest, når man går på taget eller står stille og derefter tager et enkelt skridt. Ulykkerne skyldes typisk, at man træder skævt, glider på våde, sne- eller isglatte tagflader eller fordi man falder over rod eller materialer som fx brædder, søm og tagsten, der ligger på taget. Kun få ulykker sker, fordi man træder gennem taget. Gode råd om forebyggelse Undgå arbejde på glatte tagflader. Ryd op, så man ikke falder over materialer eller ting, der ligger og flyder. Brug tekniske hjælpemidler, som fx tagstiger og gangbroer. Undersøg tagets bæreevne, inden man går op på taget. Brug fodtøj, som er beregnet til formålet. De vigtigste regler At vejledning A.2.1 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. 1.2.9. Fald ved arbejde med eksternt transportmateriel Faldulykker med eksternt transportmateriel som fx biler, traktorer og cykler sker ofte, fordi man træder skævt ved ind- og udstigning eller fordi man hopper ned fra køretøjet. Ulykker, hvor man glider på isglatte eller våde trin, er også hyppige. Gode råd om forebyggelse Tag det roligt, hold fast og slip ikke taget i køretøjet, før balancen er etableret. Gå altid baglæns ud af høje køretøjer, hvis adgangsvejen består af en mindre trappe med trin. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. 9
At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.10. Fald ved arbejde med enkeltelementer Faldulykker ved arbejde med enkeltelementer som fx møbler, plader og brædder, som man enten bærer eller på anden måde arbejder med sker oftest, fordi man træder forkert på grund af ujævnheder og rod eller glider på et glat gulv. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Tør vand, olie o.l. op fra gulvet. Undgå niveauforskelle og ujævnheder reparer huller, når de opstår. Brug vogne, rulleborde o.l. til at flytte tingene med, når det er en hjælp. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.11. Fald ved arbejde med mennesker Faldulykker ved arbejde med mennesker fx patienter, klienter, beboere eller børn, som man enten har opholdt sig i nærheden af, løftet eller hjulpet på anden måde sker oftest, når den person, man hjælper, falder eller glider, eller når man mister grebet om personen. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Før gangbesværede uden om våde eller fedtede områder. Lad dårligt gående patienter støtte sig til et egnet hjælpemiddel som fx en rullator. Brug altid lift ved egentlige løft af voksne mennesker. Bed en kollega om hjælp til de arbejdsopgaver, man ikke selv kan magte. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. Placér små børn, så de ikke kan falde ned, og det dermed ikke bliver nødvendigt at måtte gribe dem. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 10
1.2.12. Fald ved arbejde med internt transport- og lagermateriel Ulykker ved fald med internt transport- og lagermateriel som fx gaffeltrucks og forskellige vogne sker oftest ved ind- og udstigning af vogne eller mens man trækker eller skubber en byrde. Ulykken skyldes typisk, at man vrikker om eller glider på overfladen. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Tør vand, olie o.l. op fra gulvet. Undgå niveauforskelle og ujævnheder reparer huller, når de opstår. Vedligehold materiellet, så det altid virker efter hensigten. Instruer nye medarbejdere grundigt i brugen. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.13. Fald ved arbejde med emballage, transport- og lagerbeholdere mv. Faldulykker til samme niveau med emballage, transport- og lagerbeholdere mv. sker oftest, når man træder skævt eller glider, mens man bærer, løfter eller på anden måde håndterer paller, kasser, sække eller containere. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Tør vand, olie o.l. op fra gulvet. Undgå niveauforskelle og ujævnheder reparer huller, når de opstår. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 11
2. Udvikling over år, alvorlighed m.v. Tabel 1 viser fordelingen af ulykker ved fald og snublen til sammen niveau i perioden 1994-2002. Tabel: 1 Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald- og snublen til samme niveau, fordelt på ulykkestype og ulykkesår. Ulykkestype 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt Fald til samme niveau 4.784 5.258 5.812 4.929 5.516 5.560 4.835 5.062 4.413 46.169 Snublen i niveau 2.771 2.952 3.054 3.075 3.030 3.229 2.902 2.844 2.683 26.540 I alt 7.555 8.210 8.866 8.004 8.546 8.789 7.737 7.906 7.096 72.709 Tabellen viser en meget jævn fordeling af ulykkerne i perioden 1994-2002. Fra 2000 ses en svag nedgang i antallet af anmeldelser. 2002 er dog endnu ikke fuldt registreret, hvorfor antallet af anmeldelser formodentlig vil stige ved senere opdatering Tabel 2 viser ulykkernes fordeling i forhold til deres alvorlighed. Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald- og snublen til samme niveau fordelt på ulykkestype og alvorlighed. Ulykkestype Død Alvorlige Andre I alt Fald til samme niveau 10 8.447 37.712 46.169 Snublen i niveau 1 1.895 24.644 26.540 I alt 11 10.342 62.356 72.709 Der sker i gennemsnit én dødsulykke om året svarende til 0,02 pct. af ulykkerne og 1.149 andre alvorlige ulykker det vil sige amputationer, knoglebrud og skader på omfattende dele af legemet svarende til 14 pct. af de ulykker, der skyldes fald til samme niveau. Fald til samme niveau tegner sig hermed for 21 pct. af alle anmeldte ulykker. Til sammenligning har ca. 0,1 pct. af samtlige anmeldte ulykker dødelig udgang og ca. 10 pct. af alle anmeldte ulykker betegnes som alvorlige. 12
3. Fordeling på skadetype og legemsdel Tabel 3 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau i forhold til skadens art og legemsdel. Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til sammen niveau fordelt på skadeart og legemsdel samt den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver skadetype. Skadetype Fald- og snublen til samme niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Død 11 2 649 Amputation af finger, fingre 38 1 3.023 Amputation af håndled, hånd 2 8 24 Amputation af ben, fødder, tær 10 8 132 Amputation af andre kropsdele 9 9 102 Knoglebrud på arme, hænder, fingre 4.833 21 23.402 Knoglebrud på ben, fødder, tæer 3.854 30 12.832 Knoglebrud på andre kropsdele 886 20 4.492 Forstuvning af arme, hænder, fingre 6.050 16 38.984 Forstuvning af ben, fødder, tæer 28.781 52 54.904 Forstuvning af ryg og rygrad 8.019 11 70.812 Forstuvning af andre kropsdele 1.651 20 8.218 Sårskade på finger, fingre 514 1 53.801 Sårskade på håndled, hånd 498 4 14.215 Sårskade på ben, fødder, tæer 2.116 20 10.378 Sårskade på andre kropsdele 1.589 6 27.378 Termisk skade 204 3 8.117 Bløddelsskade på arme, hænder, fingre 1.816 10 17.939 Bløddelsskade på ben, fødder, tæer 3.114 19 16.157 Bløddelsskade på andre kropsdele 3.897 20 19.116 Ætsning 25 1 3.312 Forgiftning 14 1 2.630 Uoplyst og andet 4.778 10 47.476 I alt 72.709 17 438.093 Ulykker ved fald og snublen til samme niveau udgør 17 pct. af samtlige ulykker, men kun 2 pct. af dødsulykkerne. Til gengæld sker der mange knoglebrud på ben, fødder, arme, hænder og fingre. Især ben og fødder er med 30 pct. af samtlige skader på disse legemsdele særligt udsatte legemsdele i forbindelse med fald og snublen til samme niveau. 13
4. Fordeling på brancher Tabel 4 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau i de 49 branchegrupper. Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen viser samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr. 1.000 beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Branchegrupper Fald og snublen til samme niveau Antal Pct. af alle Incidens Alle ulykker Metal-, stålværker og støberier 349 13 6 2.724 Fremstilling af transportmidler 632 10 5 6.182 Skibsværfter 1.686 17 21 9.636 El- og varmeforsyning 511 17 4 2.943 Jern- og metalvareindustri 1.776 10 4 18.500 Maskinindustri 1.897 9 3 21.061 El- og elektronikindustri 437 10 1 4.198 Autobranchen 178 11 1 1.683 Jord, beton og belægning 3.320 19 7 17.504 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 1.352 14 3 9.883 Færdiggørelsesarbejde 327 16 2 2.002 Isolering og installation 1.643 15 4 11.056 Trykkerier og udgivervirksomhed 371 17 1 2.167 Papir- og papvarer samt bogbinding 504 17 6 3.023 Engroshandel 2.180 15 1 14.670 Transport af gods 6.280 24 7 26.282 Transport af passagerer 2.756 21 5 13.250 Brandvæsen og redningskorps 982 23 14 4.278 Tekstil, beklædning og læder 303 12 2 2.466 Træ- og møbelindustri 1.267 10 3 13.319 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 931 13 4 7.001 Sten, ler og glas 1.309 18 9 7.122 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 274 13 2 2.054 Kemisk industri 545 16 4 3.469 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 381 20 5 1.869 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 381 20 4 1.903 Kontor og administration 5.022 19 1 25.903 Butikker 758 14 1 5.395 Supermarkeder og varehuse 1.109 14 1 7.791 Vandforsyning,kloak, lossepladser og forbrænding 485 22 8 2.212 Personlig pleje og anden service 217 19 1 1.134 Rengøring, vaskerier og renserier 1.401 22 4 6.324 14
Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen viser samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr. 1.000 beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Telekommunikation 420 23 3 1.855 Militær og politi 1.367 19 3 7.251 Hotel og restauration 1.336 21 2 6.481 Kultur mv. 944 23 2 4.145 Svine- og kreaturslagterier 1.786 8 10 22.369 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 1.115 17 10 6.497 Konserves og drikkevarer mv. 1.177 18 10 6.485 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 1.049 17 4 6.236 Mejeriprodukter og margarine 654 16 6 4.073 Landbrug 625 13 1 4.750 Gartneri og skovbrug 699 18 4 3.962 Sygehuse 2.166 15 2 14.765 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 7.857 16 5 48.726 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 4.677 27 4 17.602 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.m. 353 17 1 2.093 Undervisning og forskning 3.863 25 2 15.715 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 47 27 1 172 Uoplyst 1.010 17 8 5.912 I alt 72.709 17 3 438.093 Tabel 5 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau i de 49 branchegrupper fordelt på ulykkernes alvor. Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Branchegrupper Fald og snublen til samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Metal-, stålværker og støberier 0 43 306 349 Fremstilling af transportmidler 0 49 583 632 Skibsværfter 0 97 1.589 1.686 El- og varmeforsyning 0 60 451 511 Jern- og metalvareindustri 0 250 1.526 1.776 Maskinindustri 0 272 1.625 1.897 El- og elektronikindustri 0 66 371 437 Autobranchen 0 36 142 178 Jord, beton og belægning 0 390 2.930 3.320 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 0 208 1.144 1.352 Færdiggørelsesarbejde 0 51 276 327 Isolering og installation 0 198 1.445 1.643 Trykkerier og udgivervirksomhed 0 78 293 371 15
Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Papir- og papvarer samt bogbinding 0 55 449 504 Engroshandel 1 393 1.786 2.180 Transport af gods 0 698 5.582 6.280 Transport af passagerer 0 235 2.521 2.756 Brandvæsen og redningskorps 0 73 909 982 Tekstil, beklædning og læder 0 66 237 303 Træ- og møbelindustri 0 160 1.107 1.267 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 0 120 811 931 Sten, ler og glas 0 155 1.154 1.309 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 0 42 232 274 Kemisk industri 0 71 474 545 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 0 40 341 381 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 0 42 339 381 Kontor og administration 0 969 4.053 5.022 Butikker 0 173 585 758 Supermarkeder og varehuse 0 233 876 1.109 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 1 49 435 485 Personlig pleje og anden service 0 44 173 217 Rengøring, vaskerier og renserier 1 212 1.188 1.401 Telekommunikation 0 54 366 420 Militær og politi 1 200 1.166 1.367 Hotel og restauration 0 211 1125 1.336 Kultur mv. 0 204 740 944 Svine- og kreaturslagterier 0 126 1.660 1.786 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 0 124 991 1.115 Konserves og drikkevarer mv. 0 110 1.067 1.177 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 0 130 919 1.049 Mejeriprodukter og margarine 0 76 578 654 Landbrug 2 169 454 625 Gartneri og skovbrug 1 97 601 699 Sygehuse 1 312 1.853 2.166 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 0 1.039 6.818 7.857 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 1 789 3.887 4.677 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.m. 0 84 269 353 Undervisning og forskning 1 848 3.014 3.863 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 0 6 41 47 Uoplyst 1 135 874 1.010 I alt 11 10.342 62.356 72.709 De branchegrupper, hvor der sker flest ulykker ved fald og snublen til samme niveau, er hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, transport af gods, kontor og ad- 16
ministration, dag- og døgninstitutioner for børn, undervisning og forskning, jord, beton og belægning samt transport af passagerer. Bedømt ud fra incidensen sker der flest ulykker ved fald og snublen til samme niveau i branchegrupperne skibsværfter, brand og redningskorps, svine- og kreaturslagterier, fjerkræslagterier, fiskeri- og foderfabrikker samt konserves og drikkevarer mv. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau har sjældent dødelig udgang. Til gengæld medfører ulykkerne ofte andre alvorlige skader. De branchegrupper, hvor der sker flest alvorlige ulykker ved fald og snublen til samme niveau, er hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, kontor og administration, undervisning og forskning, dag- og døgninstitutioner for børn og unge, transport af gods, engroshandel samt jord, beton og belægning. 17
5. Fordeling på faggrupper Tabel 6 viser ulykkernes fordeling på faggrupper. Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Faggrupper Fald og snublen til samme niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Militært arbejde 297 21 1.415 Ledelse på øverste plan i øvrigt 1 8 12 Ledelse i offentlig administration 43 31 140 Ledelse i store og mellemstore virksomheder 491 21 2.345 Ledelse af små virksomheder 310 19 1.616 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt 7 28 25 Arbejde indenfor tekniske videnskaber 196 22 875 Forskning og anvendelse af viden inden for naturvidenskab og medicin 303 19 1.605 Undervisning i folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter 1.948 27 7.148 Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskaberne 379 27 1.429 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt 20 17 118 Teknikerarbejde inden for ikke biologiske emner 1.228 19 6.337 Teknikerarbejde inden for biologiske emner 1.291 15 8.860 Undervisnings- og omsorgsarbejde 3.044 23 13.395 Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrationsarbejde mv. 1.472 21 6.988 Kontorarbejde i øvrigt 27 35 78 Internt kontorarbejde 5.499 25 21.596 Kontorarbejde med kundebetjening 223 14 1.555 Salgs- og servicearbejde i øvrigt 4 12 33 Servicearbejde 11.899 18 65.209 Salgsarbejde 919 18 5.127 Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde i øvrigt 2 29 7 Arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri 1.070 16 6.780 Håndværk i øvrigt 497 14 3.442 Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk 4.861 15 33.114 Metal- og maskinarbejde 5.597 10 53.314 Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l. 223 12 1.853 Andet håndværksarbejde 1.148 11 10.449 18
Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Proces- og maskinoperatører, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt 269 15 1.799 Arbejde med stationære procesanlæg 1.125 13 8.899 Maskinoperatørarbejde 7.268 11 63.969 Betjening af transportmaskiner o.l. 5.453 21 25.713 Ufaglært arbejde i øvrigt 1.619 17 9.504 Beskæftiget med salg og service 6.591 22 29.525 Medhjælp inden for landbrug, gartneri og fiskeri 731 17 4.204 Andre ufaglærte faggrupper 5.623 16 34.308 Uoplyste og andet 1.031 19 5.307 I alt 72.709 17 438.093 Det er ikke muligt at angive incidenser for faggrupper, da Danmarks Statistiks beskæftigelsesdata for DISCO-grupper er behæftet med stor usikkerhed. De faggrupper, der har flest anmeldte ulykker ved fald til samme niveau, er servicearbejde, maskinoperatørarbejde, beskæftigede ved salg og service, andre ufaglærte faggrupper, internt kontorarbejde samt betjening af transportmaskiner. De faggrupper, hvor procentandelen af ulykker ved fald til samme niveau er højere end gennemsnittet over 17 pct. er især kontorarbejde i øvrigt, ledelse i offentlig administration og i interesseorganisationer, landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde samt forskning (arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau). Tabel 7 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau på faggrupper og ulykkernes alvor. Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Faggrupper Fald og snublen til samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Militært arbejde 0 49 248 297 Ledelse på øverste plan i øvrigt 0 0 1 1 Ledelse i offentlig administration 0 17 26 43 Ledelse i store og mellemstore virksomheder 0 132 359 491 Ledelse af små virksomheder 1 74 235 310 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt 0 0 7 7 Arbejde indenfor tekniske videnskaber 0 54 142 196 Forskning og anvendelse af viden inden for naturvidenskab og medicin 0 77 226 303 Undervisning i folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter 0 464 1.484 1.948 19
Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskaberne 0 101 278 379 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt 0 7 13 20 Teknikerarbejde inden for ikke biologiske emner 1 202 1.025 1.228 Teknikerarbejde inden for biologiske emner 0 193 1.098 1.291 Undervisnings- og omsorgsarbejde 1 486 2.557 3.044 Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrationsarbejde mv. 1 374 1.097 1.472 Kontorarbejde i øvrigt 0 6 21 27 Internt kontorarbejde 0 738 4.761 5.499 Kontorarbejde med kundebetjening 0 47 176 223 Salgs- og servicearbejde i øvrigt 0 0 4 4 Servicearbejde 1 1.488 10.410 11.899 Salgsarbejde 0 196 723 919 Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde i øvrigt 0 0 2 2 Arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri 2 196 872 1.070 Håndværk i øvrigt 0 50 447 497 Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk 0 597 4.264 4.861 Metal- og maskinarbejde 0 632 4.965 5.597 Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l. 0 35 188 223 Andet håndværksarbejde 0 142 1.006 1.148 Proces- og maskinoperatører, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt 0 25 244 269 Arbejde med stationære procesanlæg 0 112 1.013 1.125 Maskinoperatørarbejde 0 768 6.500 7.268 Betjening af transportmaskiner o.l. 0 730 4.723 5.453 Ufaglært arbejde i øvrigt 0 248 1.371 1.619 Beskæftiget med salg og service 1 1.058 5.532 6.591 Medhjælp inden for landbrug, gartneri og fiskeri 0 118 613 731 Andre ufaglærte faggrupper 2 719 4.902 5.623 Uoplyste og andet 1 207 823 1.031 I alt 11 10.342 62.356 72.709 Dødsulykker ved fald til samme niveau forekommer i faggrupperne arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri, andre ufaglærte faggrupper, salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrationsarbejde mv., undervisnings- og omsorgsarbejde, ledelse af små virksomheder, teknikerarbejde inden for ikke biologiske emner, forskellige former for servicearbejde samt grupper hvor faget er uoplyst, hvilket ofte er børn og ældre udenfor egentligt erhverv. 20
De andre alvorlige ulykker ved fald til samme niveau sker især i faggrupperne servicearbejde, beskæftigede ved salg og service, maskinoperatørarbejde, internt kontorarbejde, betjening af transportmaskiner o.l. samt andre ufaglærte faggrupper. 21
6. Fordeling på alder og køn Tabel 8 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau på aldersgrupper i forhold til skadernes alvor. Den ene tabel indeholder oplysninger om antallet af ulykker ved fald til samme niveau i perioden 1994-2002. Den anden tabel viser den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige anmeldelser i perioden. Tabel 8: Anmeldte ulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på aldersgrupper og ulykkernes alvor. Tabellen viser både ulykkerne i antal og i procent af samtlige anmeldelser indenfor hver aldersgruppe. Alders grupper Fald og snublen til samme niveau I alt Alders grupper Pct. af alle I alt Død Alvorlige Andre Død Alvorlige Andre 0-9 år 0 1 1 2 0-9 år 0 6 33 7 10-12 år 0 5 4 9 10-12 år 0 26 12 16 13-14 år 0 17 34 51 13-14 år 0 14 12 13 15 år 0 13 66 79 15 år 0 13 12 12 16-17 år 0 91 403 494 16-17 år 0 14 10 11 18-24 år 1 780 6.909 7.690 18-24 år 2 13 12 12 25-29 år 1 782 7.141 7.924 25-29 år 2 15 14 14 30-34 år 0 990 8.204 9.194 30-34 år 0 17 15 15 35-39 år 0 1.060 8.462 9.522 35-39 år 0 19 16 16 40-44 år 0 1.194 7.967 9.161 40-44 år 0 22 17 17 45-49 år 1 1.400 7.927 9.328 45-49 år 1 24 18 19 50-54 år 2 1.773 7.622 9.397 50-54 år 3 29 19 21 55-59 år 2 1.551 5.883 7.436 55-59 år 3 33 21 23 60-64 år 3 497 1.451 1.951 60-64 år 6 35 23 25 65-69 år 0 124 187 311 65-69 år 0 34 22 25 70-74 år 0 38 37 75 70-74 år 0 36 26 28 75 + år 1 26 58 85 75 + år 6 24 17 18 I alt 11 10.342 62.356 72.709 I alt 2 22 16 17 Tabellen viser, at der sker flest ulykker ved fald til samme niveau i aldersgrupperne 30-54 år. Dødsulykkerne sker hyppigst for aldersgrupper over 50 år, mens de andre alvorlige ulykker typisk sker for aldersgruppen 50-54 år. Det generelle billede er dog, at ulykker ved fald og snublen til samme niveau omfatter alle aldersgrupper. Tabel 9 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau på køn. 22
Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på køn og ulykkens alvor. Køn Fald og snublen til samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Kvinder 3 4.999 25.020 30.022 Mænd 8 5.343 37.336 42.687 I alt 11 10.342 62.356 72.709 Tabellen viser, at langt de fleste dødsulykker og 52 pct. af de andre alvorlige ulykker omfatter mænd. I det hele taget er der flere mænd end kvinder, der kommer til skade ved fald og snublen til samme niveau. Mændenes fald sker oftest for de 30-34-årige, mens kvindernes fald typisk sker for de 50-54-årige. 23
7. Fem prioriterede faggrupper Beskæftigelsesministeren har udpeget ti særligt farlige faggrupper, hvoraf de fem indgår i et tværgående ulykkesprojekt. De fem prioriterede faggrupper er malere, ejendomsfunktionærer og pedeller, tjenere og serveringspersonale, ufaglærte gummiog plastarbejdere samt fiskeindustriarbejdere. Det statistiske materiale over anmeldte arbejdsulykker for de fem faggrupper er baseret på DISCO-niveau (4. ciffer) bortset fra fiskeindustriarbejdere, som her er udtrukket blandt de ansatte i fiskeriindustrien, DB93-kode 15.20.10. Tabel 10 viser ulykker i 1994-2002 ved fald til samme niveau fordelt på de fem prioriterede faggrupper. Tabel 10: Anmeldte ulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau for fem prioriterede faggrupper fordelt på ulykkernes alvor. Fem prioriterede faggrupper Fald og snublen i samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Serveringsarbejde 0 72 296 368 Maler- og tapetsererarbejde 0 63 446 509 Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri 0 66 540 606 Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde 0 136 693 829 Fiskeriindustrien 0 44 386 430 I alt 0 381 2361 2.742 De fem faggrupper repræsenterer godt 28.000 beskæftigede det svarer til ca. 1 pct. af arbejdsstyrken. De i alt 2.742 ulykker ved fald til lavere niveau udgør 0,6 pct. af samtlige ulykker. Serveringsarbejde Fald og snublen til samme niveau udgør 29 pct. af alle ulykker og 47 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Maler- og tapetsererarbejde Fald og snublen til samme niveau udgør 21 pct. af alle ulykker og 18 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri Fald og snublen til samme niveau udgør 14 pct. af alle ulykker og 18 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Tilsyn, viceværter og pedeller 24
Fald og snublen til samme niveau udgør 18 pct. af alle ulykker og 22 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Fiskeriindustrien Fald og snublen til samme niveau udgør 17% af alle ulykker og 23% af de alvorlige ulykker i denne branche Fald og snublen til samme niveau er således hyppigt anledning til alvorlige skader i de fem prioriterede faggrupper. Det gælder i særlig grad for serveringsarbejde. 25
8. Ulykkeshændelserne Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 72.709 fald- og snubleulykker til samme niveau. Ulykkerne sker i forbindelse med næsten alle typer af arbejde og på alle former for arbejdssteder. I tabel 11 er ulykkerne inddelt efter, hvor skadelidte opholdt sig, da ulykken skete, samt skadetypen. Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på, hvor skadelidte opholdt sig og skadetypen Stedet, hvor skadelidte Død Ampu- Knogle- Forstuv- Andre Sårskade Bløddel- Andre I alt opholdt sig, færdes tation brud ning af forstuv- skade skader eller hvad der blev ryg og ninger arbejdet med rygrad Arealer og overflader 5 19 5.659 3.175 18.005 2.406 4.559 2.568 36.396 Bygninger og konstruktioner 2 6 1.403 1.047 7.049 650 1.581 744 12.482 Eksternt transportmateriel 1 444 390 2.668 155 442 192 4.292 Enkeltelementer 0 5 552 634 1.872 348 530 330 4.271 Mennesker 0 132 1.256 985 66 163 236 2.838 Internt transport- og lagermateriel 1 3 258 290 1.522 177 328 177 2.756 Emballage, transport- og lagerbeholdere mv. 0 4 233 355 988 169 294 132 2.175 Andet 2 22 892 872 3.393 746 930 642 7.499 I alt 11 59 9.573 8.019 36.482 4.717 8.827 5.021 72.709 Af de 72.709 ulykker ved fald og snublen til samme niveau er 61 pct. forstuvninger, 13 pct. er knoglebrud og 12 pct. er bløddelsskader. De legemsdele, der oftest bliver skadet ved fald og snublen til samme niveau, er fødder, ankler, underben, knæ og ryg. Arme og hænder er udsatte legemsdele, hvis skadelidte tager fra i faldet. 57 pct. af ulykkerne er sket indendørs i en bygning, mens 38 pct. af ulykkerne er sket udendørs. Der er ikke oplysninger om ulykkesstedet for de resterende ulykker. Der sker flest fald- og snubleulykker i januar og februar, hvilket kan hænge sammen med den mørke vintertid og glatte veje. Juli har færrest fald- og snubleulykker, hvilket formentlig skyldes, at mange holder sommerferie. 26
Fald- og snubleulykker fordelt på måned 12,0 10,0 Procent 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Procent 8.1. Ophold og færden på arealer og overflader Der er i perioden 1994-2002 anmeldt 36.396 ulykker ved fald og snublen til samme niveau på arealer og overflader, hvor skadelidte færdedes til fods. Arealer og overflader omfatter gulve, veje og pladser med belægning samt grus og terræn. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau på arealer og overflader fordelt efter, hvor skadelidte opholdt sig samt skadetypen. Fald- og snubleulykker Død Ampu- Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddels- Andre I alt på arealer og overflader tation brud ning skade skader Gulve 1 12 2.578 9.998 1.340 2.475 1.327 17.731 Veje og pladser med belægning 3 4 2.367 7.776 685 1.543 942 13.320 Grus og terræn 1 0 240 927 87 88 70 1.413 Andre overflader 0 3 474 2.479 294 453 229 3.932 I alt 5 19 5.659 21.180 2.406 4.559 2.568 36.396 8.1.1. Ophold og færden på gulve Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 17.731 fald- og snubleulykker til samme niveau på gulve af bl.a. sten, beton, linoleum og træ. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden (54 pct.) eller når man blot tager et enkelt skridt (25 pct.). Kun i 4 pct. af tilfældene sket ulykken, mens skadelidte løb hen over gulvet. 27
Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man glider eller falder over noget på gulvet (34 pct.) eller fordi man træder skævt eller snubler uden at falde (28 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det typisk fugtige, våde, fedtede eller glatte gulve, hvoraf mange er flise- eller stengulve (22 pct.), rod (9 pct.), ujævnheder i overfladen (3 pct.) og ledninger (3 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk, idet man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget (45 pct.), på grund af akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (30 pct.), eller fordi man rammer fx borde, vægge og løftevogne (14 pct.). Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (56 pct.), knoglebrud (15 pct.) og bløddelsskader (14 pct.). Skaderne sker hyppigst på fødder og ankler (26 pct.), knæled, underben og knyster (17 pct.) samt på ryggen (14 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 2,6 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på fødder, ben og ryg. Knoglebrudene sker især på arme, hænder, fødder og ben. Bløddelsskaderne sker især på knæ, underben, ryg og overarme. Personer, der falder direkte mod gulvet, kommer alvorligere til skade og får i højere grad rygskader. Personer, som glider på fugtige, våde eller fedtede gulve, får relativt alvorlige skader og flere rygskader. Ulykker på flise- og stengulve resulterer i mange rygskader. Personer, der træder skævt eller snubler uden at falde, får typisk forstuvninger på fødder og ben. Ulykker på grund af akut overbelastning ved snublen, vrikken om eller træden forkert resulterer i mange forstuvninger og kun få knoglebrud. Personer, der falder på trægulve, får relativt flere knoglebrud. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 anmeldt én dødsulykke af denne art. Ulykken vedrørte en instruktør i afspænding, som under arbejdet med et hold elever i et idrætscenter gled på gulvet, faldt bagover, tog for sig med venstre hånd og pådrog sig et brud på underarm og håndled. Instruktøren blev flere uger efter faldet indlagt med stærke smerter og døde af indre kvæstelser som følge af faldet. 28
Eksempler En afdelingssygeplejerske på et socialpsykiatrisk center vrikker om på venstre fod, mens hun spiller fodbold med flere beboere og andet personale. Hun forvrider foden og får en revne i en mellemfodsknogle. Sygeplejersken er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En dagplejemor overser en lille to-hjulet traktoranhænger, som et barn har efterladt på gulvet. Hun træder op i traktoranhængeren, som kører af sted, hvorefter hun falder og lander på lænderyggen på det hårde trægulv. Hun får en bløddelsskade med blå mærker på ryggen og er sygemeldt i mellem en og tre dage. En processtyrer på en korn- og foderstofvirksomhed henter afvejede produkter, da hans højre fod glider på det glatte betongulvet. Han får overbalance og falder med venstre knæ ned på betongulvet. Han forstuver knæet og er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En driftsleder på et lakserøgeri glider i et fiskeskind og falder på ryggen ned på betongulvet. Han får en bløddelsskade og forstuver ryg og hals. Driftslederen er sygemeldt i over fem uger. 8.1.2. Ophold og færden på veje og pladser med belægning Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 13.320 fald- og snubleulykker til samme niveau på veje og pladser med flise-, beton- eller asfaltbelægning. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden (64 pct.) eller når man tager et enkelt skridt (17 pct.). Kun 7 pct. af ulykkerne skete, mens skadelidte løb på arealet. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men genvinder balancen, så man undgår at falde (51 pct.), eller fordi man glider på overfladen eller på grund af rod på overfladen (39 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det typisk sne- og isbelagte veje og pladser (30 pct.), ujævne fortove og veje (12 pct.), fugtige, våde eller fedtede overflader (5 pct.) eller enkeltelementer, som ligger på vejen eller pladsen (4 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk, fordi man falder direkte mod underlaget (52 pct.) eller på grund af akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (33 pct.). Kun i 8 pct. af tilfældene opstår skaden, fordi man falder imod noget. 29
Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (58 pct.), knoglebrud (18 pct.) og bløddelsskader (12 pct.). Skaderne sker hyppigst på fødder og ankler (32 pct.), på knæ, underben og knyster (10 pct.) og på ryg og rygrad (10 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 2,5 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på fødder, ben og ryg. Knoglebrudene sker især på fødder, ben, arme og hænder. Bløddelsskaderne sker især på ryg, knæ, ben og overarme. Personer, der fx glider på grund af is og sne eller våde og fedtede veje, får mere alvorlige skader. Ujævne overflader får ofte mennesker til at træde skævt og dermed overbelaste en fod eller en ankel. Det resulterer i mange forstuvninger. Personer, som falder direkte mod en overflade, som fx en vej eller plads, får relativt mere alvorlige skader. De fleste rygskader sker som glideulykker og ofte på beton- og fliseunderlag eller på asfalt. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 anmeldt tre dødsulykker af denne art. En af ulykkerne vedrørte en chauffør, der kørte en traktor med saltspreder. Chaufføren steg ud af traktoren formentlig for at rense saltsprederen men havde ikke trukket håndbremsen. Chaufføren gled på grund af det glatte føre ind under traktoren og blev kørt over. Den anden dødsulykke vedrørte en rengøringsleder, der en morgen i januar var på vej mellem to arbejdsområder, da hun gled og faldt på vejen. Det var isslag, og området var fejet, men ikke gruset eller saltet. Hun brækkede en knogle i foden og fik foden i gips. Hun blev 20 dage senere fundet død af blodpropper i lungepulsåren, som formentlig stammede fra blodårerne i benet. Den tredje dødsulykke vedrørte en støttebeboer i et socialt bofællesskab, der kørte på rulleskøjter til bofællesskabet. Han hægtede sig undervejs trods en klar afvisning fra chaufføren bag på en pick-up-bil. Kørslen foregik uden problemer, men da han slap pick-up'en, kørte han ind i en kantstenen, ramte et fodhegn ved fortovet og faldt. Eksempler En dagplejemor lægger et barn til at sove udendørs i en barnevogn, men snubler på vej ind over nogle fliser, som ligger ujævnt. Hun tager fra med højre hånd og brækker håndroden. Hun er sygemeldt i over 14 dage. En social- og sundhedshjælperelev i hjemmeplejen skal under transport mellem to klienter købe ind. Eleven falder og forstuver den ene fod. Hun er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. 30