Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002

Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 5 2003

Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 5 2003 Arbejdstilsynet November 2003 ISBNnr. 87-7534-122-0

Indledning Arbejdstilsynet har på baggrund af de anmeldte arbejdsulykker i perioden 1994-2002 analyseret fire ulykkestyper, der til sammen omfatter over halvdelen af alle anmeldte arbejdsulykker, næsten halvdelen af alle dødsulykker og over halvdelen af alle andre alvorlige ulykker. Ulykker ved intern transport ekskl. trafikulykker omfatter 7 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 23 pct. af alle dødsulykker og 11 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner omfatter 25 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 1 pct. af alle dødsulykker og 9 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau omfatter 17 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 2 pct. af alle dødsulykker og 22 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald til lavere niveau omfatter 6 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 16 pct. af alle dødsulykker og 13 pct. af andre alvorlige ulykker. Til sammen omfatter de fire ulykkestyper således over 54 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 42 pct. af alle dødsulykker og 55 pct. af alle andre alvorlige ulykker. I betragtning af, at 24 pct. af de øvrige dødsulykker er trafikulykker, har man altså her fat i en meget stor del af de dødelige arbejdsulykker og over halvdelen af alle andre ulykker herunder også de alvorlige som sker på arbejdsgivernes område. Det er kendetegnende for de fire ulykkestyper, at maskiner og tekniske hjælpemidler spiller en meget lille rolle. I stedet er det karakteristisk, at årsagerne til ulykkerne ofte er ganske banale og af en art, som man typisk ikke regner for noget. Fx en fedtplet på gulvet, en kasse, der skal flyttes, at stå på en stige eller at flytte en ting på et rullebord. Generelt er der tale om banale situationer, som man kommer i en gang imellem, og som man normalt kan håndtere uden, at der sker noget. Problemet er bare, at det ikke altid er sådan, det går i virkeligheden, og derfor sker der temmelig mange af disse ulykker. Formålet med analysen er at afdække risikoområderne og fortælle historien om de banale situationer, som ellers aldrig bliver fortalt. Når ulykkerne nu sker i så stort tal, må man i det mindste forsøge at tage ved lære af dem og undgå, at de gentager sig igen og igen og igen. Arbejdstilsynet 2

Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet 1994-2002 At-rapport nr. 5, 2003 Indhold Indledning... 2 Indhold... 3 1. Ulykker med fald- og snublen til samme niveau... 4 1.1. Rapportens indhold... 4 1.2. Typiske hændelser ved fald til samme niveau... 4 2. Udvikling over år, alvorlighed m.v... 12 3. Fordeling på skadetype og legemsdel... 13 4. Fordeling på brancher... 14 5. Fordeling på faggrupper... 18 6. Fordeling på alder og køn... 22 7. Fem prioriterede faggrupper... 24 8. Ulykkeshændelserne... 26 8.1. Ophold og færden på arealer og overflader... 27 8.2. Ophold og færden på bygningsdele og konstruktioner... 33 8.3. Arbejde med eksternt transportmateriel... 41 8.4. Arbejde med enkeltelementer... 42 8.5. Arbejde med mennesker... 43 8.6. Arbejde med internt transport- og lagermateriel... 45 8.7. Arbejde med emballage, transport- og lagerbeholdere mv.... 47 8.8. Andre faldulykker til samme niveau... 48 9. Ulykker fordelt på brancher... 49 9.1. Ophold og færden på arealer og overflader... 49 9.2. Ophold og færden på bygningsdele og konstruktioner... 51 9.3. Andre faldulykker til samme niveau... 52 10. Ulykker i fire udvalgte faggrupper... 56 10.1. Serveringsarbejde... 56 10.2. Maler- og tapetsererarbejde... 57 10.3 Betjening af maskiner i gummi- og plastindustrien... 60 10.4 Tilsyns- vicevært- og pedelarbejde... 63 3

1. Ulykker ved fald- og snublen til samme niveau Rapporten indeholder en analyse af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1994-2002, der er sket ved fald til samme niveau det vil sige ulykker, hvor skadelidte er faldet og har ramt den overflade, han stod på. Rapporten omfatter endvidere de ulykker, der skyldes, at skadelidte snublede eller trådte forkert, idet de kan betragtes som næsten fald. Der er i gennemsnit sket ca. 8.000 ulykker ved fald og snublen til samme niveau om året. Det er ca. 17 pct. af alle anmeldte ulykker i perioden. Der er i gennemsnit sket én dødsulykke om året ved fald og snublen til samme niveau, hvilket er under 2 pct. af alle dødsulykker. 1.1. Rapportens indhold Målet med rapporten er at kortlægge de ulykkeshændelser, som gentager sig hyppigst, med henblik på at forebygge ulykkerne. Kapitel 2-7 beskriver ulykkernes udvikling, deres alvorlighed og fordeling på brancher, faggrupper, alder og køn. Endvidere beskrives ulykkerne i forhold til fem særligt udsatte faggrupper. Kapitel 8 indeholder en kortlægning af ulykkeshændelserne. Kortlægningen præciserer de hændelser, der har ført til ulykkerne, og de skader, de er resulteret i, men er begrænset af kun at omfatte de oplysninger, som er anført på ulykkesanmeldelserne. Kapitel 9-10 beskriver de typiske ulykkeshændelser fordelt på de 49 branchegrupper samt på fire af de særligt udsatte faggrupper. 1.2. Typiske hændelser ved fald til samme niveau Når det drejer sig om ulykker ved fald og snublen til samme niveau, har det vist sig hensigtsmæssigt, at kortlægningen dels tager udgangspunkt i det sted, hvor skadelidte opholdt sig på ulykkestidspunktet det vil sige det sted, hvorfra han faldt. Det drejer sig bl.a. om gulve, veje og pladser, grusede overflader og terræn, trapper, stiger og stilladser, ramper og gangbroer samt tage. Dels at kortlægningen tager udgangspunkt i den type af hændelse, der skete. Mange ulykker ved fald og snublen til samme niveau skyldes glatte overflader. Indendørs opstår risikoen på grund af våde og fedtede overflader, mens det ofte er is og sne, der skaber risikoen udendørs. Ofte er der desuden tale om arbejdssituationer, hvor man kommer til skade, hvis man mister balancen, træder lidt skævt eller snubler over ujævnheder, rod eller andet, der ligger der, hvor man færdes. Færdselsvejenes 4

beskaffenhed, vedligeholdelse, rydelighed og skridsikkerhed er derfor væsentlige for forebyggelsen af disse ulykker. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau i forbindelse med brug af interne og eksterne transportmidler hænger ofte sammen med ud- og indstigning af og på transportmidlerne. Is, sne og våde overflader har indflydelse, men risikoen opstår også, fordi ud- og indstigningsforholdene i mange tilfælde er uhensigtsmæssige. Nedenfor følger en oversigt over de typiske ulykkeshændelser, gode råd om forebyggelse samt de vigtigste regler. Forebyggelsesrådene er meget konkrete, fordi de knytter sig til de enkelte risikosituationer. Generelle råd om forebyggelse som fx at motivere medarbejderne eller at ændre holdninger og adfærd er således ikke medtaget, selv om sådanne aktiviteter er afgørende for sikkerheden på arbejdspladsen. 1.2.1. Fald på gulve Ulykker ved fald og snublen til samme niveau på gulve sker oftest, fordi man glider på våde, fedtede eller glatte overflader, falder over genstande på gulvet, dørtrin, tæppekanter o.l. eller fordi man træder skævt eller snubler. Gode råd om forebyggelse Gør rent og tør op, efter spild af væske, fedt eller lignende. Hold gulvene ryddelige og fri for ledninger og løse genstande. Reparer ujævn gulvbelægning. Sørg for god belysning. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.2. Fald på veje og pladser Ulykker ved fald og snublen på veje og pladser sker oftest, fordi man glider på sne- og isglatte overflader, ujævne overflader eller våde og fedtede overflader, fordi man falder over genstande, der ligger på vejen, eller fordi man træder skævt og snubler. Gode råd om forebyggelse Hold veje og pladser rene, tørre og fri for sne og is. Grus og salt i tide ved islag. 5

Hold områderne ryddelige. Vælg en belægning, der er plan og har en lidt ru overflade. Brostensbelægning er muligvis pænt, men ikke egnet til gående færdsel. Reparer ujævn eller hullet belægning. Sørg for god belysning. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. 1.2.3. Fald på grusede overflader og terræn Ulykker ved fald og snublen på grusede overflader og terræn sker oftest, fordi man træder skævt på ujævne overflader, glider på våde, fedtede eller isglatte overflader eller falder over genstande, der ligger i vejen. Gode råd om forebyggelse Hold området ryddeligt og overskueligt. Hold området fri for sne og is eller læg grus ud. Vent eventuelt med at gå ud på et glat område, indtil det er blevet tøvejr. Hold området så jævnt og plant som muligt. Gå kun på arealer, der er godt belyst, efter mørkets frembrud. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. 1.2.4. Fald på trapper Ulykker ved fald og snublen på trapper sker oftest, fordi man træder skævt eller snubler, glider på en våd, fedtet eller glat trappe eller falder over en genstand, der ligger løst på trappen. Gode råd om forebyggelse Gør rent og tør op, hvis der er spildt væske, fedt eller lignende på trappen. Hold udendørs trapper fri for is og sne og fjern våde blade. Overdæk eventuelt udendørs trapper. Hold trappen fri for løse genstande. Sørg for god belysning ved trappen. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. 6

De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.5. Fald på stiger og stilladser Ulykker ved fald og snublen til samme niveau på stiger og stilladser sker ofte, mens man bærer på stiger eller stilladsdele samt under opstilling, nedtagning eller arbejde på stiger og stilladser, hvor man kun falder få trin eller på samme niveau. Ulykken sker ofte, fordi man har taget et enkelt skridt eller under almindelig gang. Kun få ulykker sker, mens man står på stigen eller stilladset eller hopper ned fra det. Langt de fleste ulykker sker, fordi man træder skævt eller snubler over rod, trin eller ujævnheder og derfor vrikker om. En mindre del af ulykkerne sker, fordi man glider på underlaget, stigen eller stilladset, hvilket ofte skyldes våde og glatte overflader. Gode råd om forebyggelse Brug stiger og stilladser korrekt, og kun til dét, de er beregnet til. Overvej fx, om der skal etableres en permanent adgangsvej, hvis der ofte bruges en stige det samme sted. Husk også, at det i mange tilfælde er bedre at bruge et rullestillads end en stige. Sørg for at underlaget er plant og uden huller. Selv om man kender stedet godt, og ved hvor hullerne er, kan man let overse dem, når tankerne er et andet sted. Sørg for at der løbende bliver ryddet op på arbejdsstedet, så der ikke ligger ting og flyder på gulvet. De kan nemt overses, når man bærer på lange elementer. Undgå at stille stiger op på våde overflader og at arbejde på våde stilladsdæk. Husk at stille stigen på plads, så den ikke vælter, og så andre ikke falder over den. Brug fornuftigt fodtøj, så man står ordentligt fast og dermed undgår at glide på underlaget. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. At-vejledning B.3.1.1 om brug af transportable stiger. At-meddelelse nr. 2.14.1 om opstilling og brug af stilladser. 1.2.6. Fald ved færden eller arbejde med vinduer, døre og porte Ulykker ved fald og snublen til samme niveau ved døre, vinduer og porte sker oftest, når man på almindelig vis går igennem en dør eller en port, som eventuelt først skal åbnes. En mindre del af ulykker sker, når man forsøger at åbne eller lukke døre og 7

vinduer. Kun ganske få ulykker sker, når man arbejder med montering eller vedligeholdelse af døre og vinduer. De fleste ulykker sker, fordi man træder skævt eller snubler. Kun få ulykker skyldes, at man får et puf fra andre personer eller at man mister grebet om døren, vinduet eller karmen. Grunden til, at mange falder ved at gå igennem døråbninger, er ofte, at de bliver overraskede over fx dørtrin, tæppekanter og skift i gulvbelægning, samt at der ofte er meget trafik omkring døre. Hertil kommer, at døre ofte sidder ved overgangen mellem inde- og udeareal, og at man derfor kan træde ud på regnvåde eller sneglatte belægninger eller ind på våde eller tilsmudsede gulve. Ulykker med vinduer sker typisk, når man hopper ned fra vindueskarmen, kravler gennem eller forsøger at lukke et vindue. Gode råd om forebyggelse Fjern så vidt muligt dørtrin, løse måtter og tæpper i nærheden af døre. Det er bedst, når der er den samme gulvbelægning på begge sider af døren eventuelt suppleret med store, fastliggende måtter. Tæppekanter kan eventuelt fastgøres med skinner. Sørg for at der bliver gjort rent hyppigt nok til at undgå våde og glatte gulvarealer foran indgangsdøre. Ryd udendørsarealer foran yderdøre for sne og is, så man ikke glider, når man træder ud af døren. Brug fornuftigt fodtøj. Vedligeholde vinduer, døre og porte, så de er nemme at åbne og lukke, og ikke motiverer medarbejderne til at kravle op i vindueskarmen for at lukke vinduet. Advar andre, hvis man midlertidigt fjerner fx måtter og trin. Sæt dørene fast, så de ikke smækker i gennemtræk. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.7. Fald ved færden på ramper og gangbroer Ulykker ved fald og snublen på ramper og gangbroer sker oftest, når man træder skævt og snubler fx fordi overfladen er ujævn fordi man glider på våde, fedtede eller glatte overflader eller falder over løse genstand på rampen eller gangbroen. Gode råd om forebyggelse Gør rent og tør op efter spild af væske, fedt eller lignende. Hold rampen eller gangbroen ryddelig og fri for løse genstande. Hold overfladen jævn og plan reparer huller og ujævnheder. Hold overfladen fri for is og sne. 8

Sørg for god belysning i området. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.8. Fald ved ophold og færden på tage Ulykker ved fald og snublen på skrå og flade tage sker oftest, når man går på taget eller står stille og derefter tager et enkelt skridt. Ulykkerne skyldes typisk, at man træder skævt, glider på våde, sne- eller isglatte tagflader eller fordi man falder over rod eller materialer som fx brædder, søm og tagsten, der ligger på taget. Kun få ulykker sker, fordi man træder gennem taget. Gode råd om forebyggelse Undgå arbejde på glatte tagflader. Ryd op, så man ikke falder over materialer eller ting, der ligger og flyder. Brug tekniske hjælpemidler, som fx tagstiger og gangbroer. Undersøg tagets bæreevne, inden man går op på taget. Brug fodtøj, som er beregnet til formålet. De vigtigste regler At vejledning A.2.1 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. 1.2.9. Fald ved arbejde med eksternt transportmateriel Faldulykker med eksternt transportmateriel som fx biler, traktorer og cykler sker ofte, fordi man træder skævt ved ind- og udstigning eller fordi man hopper ned fra køretøjet. Ulykker, hvor man glider på isglatte eller våde trin, er også hyppige. Gode råd om forebyggelse Tag det roligt, hold fast og slip ikke taget i køretøjet, før balancen er etableret. Gå altid baglæns ud af høje køretøjer, hvis adgangsvejen består af en mindre trappe med trin. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. 9

At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.10. Fald ved arbejde med enkeltelementer Faldulykker ved arbejde med enkeltelementer som fx møbler, plader og brædder, som man enten bærer eller på anden måde arbejder med sker oftest, fordi man træder forkert på grund af ujævnheder og rod eller glider på et glat gulv. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Tør vand, olie o.l. op fra gulvet. Undgå niveauforskelle og ujævnheder reparer huller, når de opstår. Brug vogne, rulleborde o.l. til at flytte tingene med, når det er en hjælp. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.11. Fald ved arbejde med mennesker Faldulykker ved arbejde med mennesker fx patienter, klienter, beboere eller børn, som man enten har opholdt sig i nærheden af, løftet eller hjulpet på anden måde sker oftest, når den person, man hjælper, falder eller glider, eller når man mister grebet om personen. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Før gangbesværede uden om våde eller fedtede områder. Lad dårligt gående patienter støtte sig til et egnet hjælpemiddel som fx en rullator. Brug altid lift ved egentlige løft af voksne mennesker. Bed en kollega om hjælp til de arbejdsopgaver, man ikke selv kan magte. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. Placér små børn, så de ikke kan falde ned, og det dermed ikke bliver nødvendigt at måtte gribe dem. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 10

1.2.12. Fald ved arbejde med internt transport- og lagermateriel Ulykker ved fald med internt transport- og lagermateriel som fx gaffeltrucks og forskellige vogne sker oftest ved ind- og udstigning af vogne eller mens man trækker eller skubber en byrde. Ulykken skyldes typisk, at man vrikker om eller glider på overfladen. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Tør vand, olie o.l. op fra gulvet. Undgå niveauforskelle og ujævnheder reparer huller, når de opstår. Vedligehold materiellet, så det altid virker efter hensigten. Instruer nye medarbejdere grundigt i brugen. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 1.2.13. Fald ved arbejde med emballage, transport- og lagerbeholdere mv. Faldulykker til samme niveau med emballage, transport- og lagerbeholdere mv. sker oftest, når man træder skævt eller glider, mens man bærer, løfter eller på anden måde håndterer paller, kasser, sække eller containere. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Tør vand, olie o.l. op fra gulvet. Undgå niveauforskelle og ujævnheder reparer huller, når de opstår. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 11

2. Udvikling over år, alvorlighed m.v. Tabel 1 viser fordelingen af ulykker ved fald og snublen til sammen niveau i perioden 1994-2002. Tabel: 1 Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald- og snublen til samme niveau, fordelt på ulykkestype og ulykkesår. Ulykkestype 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt Fald til samme niveau 4.784 5.258 5.812 4.929 5.516 5.560 4.835 5.062 4.413 46.169 Snublen i niveau 2.771 2.952 3.054 3.075 3.030 3.229 2.902 2.844 2.683 26.540 I alt 7.555 8.210 8.866 8.004 8.546 8.789 7.737 7.906 7.096 72.709 Tabellen viser en meget jævn fordeling af ulykkerne i perioden 1994-2002. Fra 2000 ses en svag nedgang i antallet af anmeldelser. 2002 er dog endnu ikke fuldt registreret, hvorfor antallet af anmeldelser formodentlig vil stige ved senere opdatering Tabel 2 viser ulykkernes fordeling i forhold til deres alvorlighed. Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald- og snublen til samme niveau fordelt på ulykkestype og alvorlighed. Ulykkestype Død Alvorlige Andre I alt Fald til samme niveau 10 8.447 37.712 46.169 Snublen i niveau 1 1.895 24.644 26.540 I alt 11 10.342 62.356 72.709 Der sker i gennemsnit én dødsulykke om året svarende til 0,02 pct. af ulykkerne og 1.149 andre alvorlige ulykker det vil sige amputationer, knoglebrud og skader på omfattende dele af legemet svarende til 14 pct. af de ulykker, der skyldes fald til samme niveau. Fald til samme niveau tegner sig hermed for 21 pct. af alle anmeldte ulykker. Til sammenligning har ca. 0,1 pct. af samtlige anmeldte ulykker dødelig udgang og ca. 10 pct. af alle anmeldte ulykker betegnes som alvorlige. 12

3. Fordeling på skadetype og legemsdel Tabel 3 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau i forhold til skadens art og legemsdel. Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til sammen niveau fordelt på skadeart og legemsdel samt den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver skadetype. Skadetype Fald- og snublen til samme niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Død 11 2 649 Amputation af finger, fingre 38 1 3.023 Amputation af håndled, hånd 2 8 24 Amputation af ben, fødder, tær 10 8 132 Amputation af andre kropsdele 9 9 102 Knoglebrud på arme, hænder, fingre 4.833 21 23.402 Knoglebrud på ben, fødder, tæer 3.854 30 12.832 Knoglebrud på andre kropsdele 886 20 4.492 Forstuvning af arme, hænder, fingre 6.050 16 38.984 Forstuvning af ben, fødder, tæer 28.781 52 54.904 Forstuvning af ryg og rygrad 8.019 11 70.812 Forstuvning af andre kropsdele 1.651 20 8.218 Sårskade på finger, fingre 514 1 53.801 Sårskade på håndled, hånd 498 4 14.215 Sårskade på ben, fødder, tæer 2.116 20 10.378 Sårskade på andre kropsdele 1.589 6 27.378 Termisk skade 204 3 8.117 Bløddelsskade på arme, hænder, fingre 1.816 10 17.939 Bløddelsskade på ben, fødder, tæer 3.114 19 16.157 Bløddelsskade på andre kropsdele 3.897 20 19.116 Ætsning 25 1 3.312 Forgiftning 14 1 2.630 Uoplyst og andet 4.778 10 47.476 I alt 72.709 17 438.093 Ulykker ved fald og snublen til samme niveau udgør 17 pct. af samtlige ulykker, men kun 2 pct. af dødsulykkerne. Til gengæld sker der mange knoglebrud på ben, fødder, arme, hænder og fingre. Især ben og fødder er med 30 pct. af samtlige skader på disse legemsdele særligt udsatte legemsdele i forbindelse med fald og snublen til samme niveau. 13

4. Fordeling på brancher Tabel 4 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau i de 49 branchegrupper. Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen viser samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr. 1.000 beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Branchegrupper Fald og snublen til samme niveau Antal Pct. af alle Incidens Alle ulykker Metal-, stålværker og støberier 349 13 6 2.724 Fremstilling af transportmidler 632 10 5 6.182 Skibsværfter 1.686 17 21 9.636 El- og varmeforsyning 511 17 4 2.943 Jern- og metalvareindustri 1.776 10 4 18.500 Maskinindustri 1.897 9 3 21.061 El- og elektronikindustri 437 10 1 4.198 Autobranchen 178 11 1 1.683 Jord, beton og belægning 3.320 19 7 17.504 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 1.352 14 3 9.883 Færdiggørelsesarbejde 327 16 2 2.002 Isolering og installation 1.643 15 4 11.056 Trykkerier og udgivervirksomhed 371 17 1 2.167 Papir- og papvarer samt bogbinding 504 17 6 3.023 Engroshandel 2.180 15 1 14.670 Transport af gods 6.280 24 7 26.282 Transport af passagerer 2.756 21 5 13.250 Brandvæsen og redningskorps 982 23 14 4.278 Tekstil, beklædning og læder 303 12 2 2.466 Træ- og møbelindustri 1.267 10 3 13.319 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 931 13 4 7.001 Sten, ler og glas 1.309 18 9 7.122 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 274 13 2 2.054 Kemisk industri 545 16 4 3.469 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 381 20 5 1.869 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 381 20 4 1.903 Kontor og administration 5.022 19 1 25.903 Butikker 758 14 1 5.395 Supermarkeder og varehuse 1.109 14 1 7.791 Vandforsyning,kloak, lossepladser og forbrænding 485 22 8 2.212 Personlig pleje og anden service 217 19 1 1.134 Rengøring, vaskerier og renserier 1.401 22 4 6.324 14

Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen viser samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr. 1.000 beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Telekommunikation 420 23 3 1.855 Militær og politi 1.367 19 3 7.251 Hotel og restauration 1.336 21 2 6.481 Kultur mv. 944 23 2 4.145 Svine- og kreaturslagterier 1.786 8 10 22.369 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 1.115 17 10 6.497 Konserves og drikkevarer mv. 1.177 18 10 6.485 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 1.049 17 4 6.236 Mejeriprodukter og margarine 654 16 6 4.073 Landbrug 625 13 1 4.750 Gartneri og skovbrug 699 18 4 3.962 Sygehuse 2.166 15 2 14.765 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 7.857 16 5 48.726 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 4.677 27 4 17.602 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.m. 353 17 1 2.093 Undervisning og forskning 3.863 25 2 15.715 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 47 27 1 172 Uoplyst 1.010 17 8 5.912 I alt 72.709 17 3 438.093 Tabel 5 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau i de 49 branchegrupper fordelt på ulykkernes alvor. Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Branchegrupper Fald og snublen til samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Metal-, stålværker og støberier 0 43 306 349 Fremstilling af transportmidler 0 49 583 632 Skibsværfter 0 97 1.589 1.686 El- og varmeforsyning 0 60 451 511 Jern- og metalvareindustri 0 250 1.526 1.776 Maskinindustri 0 272 1.625 1.897 El- og elektronikindustri 0 66 371 437 Autobranchen 0 36 142 178 Jord, beton og belægning 0 390 2.930 3.320 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 0 208 1.144 1.352 Færdiggørelsesarbejde 0 51 276 327 Isolering og installation 0 198 1.445 1.643 Trykkerier og udgivervirksomhed 0 78 293 371 15

Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Papir- og papvarer samt bogbinding 0 55 449 504 Engroshandel 1 393 1.786 2.180 Transport af gods 0 698 5.582 6.280 Transport af passagerer 0 235 2.521 2.756 Brandvæsen og redningskorps 0 73 909 982 Tekstil, beklædning og læder 0 66 237 303 Træ- og møbelindustri 0 160 1.107 1.267 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 0 120 811 931 Sten, ler og glas 0 155 1.154 1.309 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 0 42 232 274 Kemisk industri 0 71 474 545 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 0 40 341 381 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 0 42 339 381 Kontor og administration 0 969 4.053 5.022 Butikker 0 173 585 758 Supermarkeder og varehuse 0 233 876 1.109 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 1 49 435 485 Personlig pleje og anden service 0 44 173 217 Rengøring, vaskerier og renserier 1 212 1.188 1.401 Telekommunikation 0 54 366 420 Militær og politi 1 200 1.166 1.367 Hotel og restauration 0 211 1125 1.336 Kultur mv. 0 204 740 944 Svine- og kreaturslagterier 0 126 1.660 1.786 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 0 124 991 1.115 Konserves og drikkevarer mv. 0 110 1.067 1.177 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 0 130 919 1.049 Mejeriprodukter og margarine 0 76 578 654 Landbrug 2 169 454 625 Gartneri og skovbrug 1 97 601 699 Sygehuse 1 312 1.853 2.166 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 0 1.039 6.818 7.857 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 1 789 3.887 4.677 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.m. 0 84 269 353 Undervisning og forskning 1 848 3.014 3.863 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 0 6 41 47 Uoplyst 1 135 874 1.010 I alt 11 10.342 62.356 72.709 De branchegrupper, hvor der sker flest ulykker ved fald og snublen til samme niveau, er hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, transport af gods, kontor og ad- 16

ministration, dag- og døgninstitutioner for børn, undervisning og forskning, jord, beton og belægning samt transport af passagerer. Bedømt ud fra incidensen sker der flest ulykker ved fald og snublen til samme niveau i branchegrupperne skibsværfter, brand og redningskorps, svine- og kreaturslagterier, fjerkræslagterier, fiskeri- og foderfabrikker samt konserves og drikkevarer mv. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau har sjældent dødelig udgang. Til gengæld medfører ulykkerne ofte andre alvorlige skader. De branchegrupper, hvor der sker flest alvorlige ulykker ved fald og snublen til samme niveau, er hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, kontor og administration, undervisning og forskning, dag- og døgninstitutioner for børn og unge, transport af gods, engroshandel samt jord, beton og belægning. 17

5. Fordeling på faggrupper Tabel 6 viser ulykkernes fordeling på faggrupper. Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Faggrupper Fald og snublen til samme niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Militært arbejde 297 21 1.415 Ledelse på øverste plan i øvrigt 1 8 12 Ledelse i offentlig administration 43 31 140 Ledelse i store og mellemstore virksomheder 491 21 2.345 Ledelse af små virksomheder 310 19 1.616 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt 7 28 25 Arbejde indenfor tekniske videnskaber 196 22 875 Forskning og anvendelse af viden inden for naturvidenskab og medicin 303 19 1.605 Undervisning i folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter 1.948 27 7.148 Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskaberne 379 27 1.429 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt 20 17 118 Teknikerarbejde inden for ikke biologiske emner 1.228 19 6.337 Teknikerarbejde inden for biologiske emner 1.291 15 8.860 Undervisnings- og omsorgsarbejde 3.044 23 13.395 Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrationsarbejde mv. 1.472 21 6.988 Kontorarbejde i øvrigt 27 35 78 Internt kontorarbejde 5.499 25 21.596 Kontorarbejde med kundebetjening 223 14 1.555 Salgs- og servicearbejde i øvrigt 4 12 33 Servicearbejde 11.899 18 65.209 Salgsarbejde 919 18 5.127 Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde i øvrigt 2 29 7 Arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri 1.070 16 6.780 Håndværk i øvrigt 497 14 3.442 Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk 4.861 15 33.114 Metal- og maskinarbejde 5.597 10 53.314 Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l. 223 12 1.853 Andet håndværksarbejde 1.148 11 10.449 18

Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Proces- og maskinoperatører, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt 269 15 1.799 Arbejde med stationære procesanlæg 1.125 13 8.899 Maskinoperatørarbejde 7.268 11 63.969 Betjening af transportmaskiner o.l. 5.453 21 25.713 Ufaglært arbejde i øvrigt 1.619 17 9.504 Beskæftiget med salg og service 6.591 22 29.525 Medhjælp inden for landbrug, gartneri og fiskeri 731 17 4.204 Andre ufaglærte faggrupper 5.623 16 34.308 Uoplyste og andet 1.031 19 5.307 I alt 72.709 17 438.093 Det er ikke muligt at angive incidenser for faggrupper, da Danmarks Statistiks beskæftigelsesdata for DISCO-grupper er behæftet med stor usikkerhed. De faggrupper, der har flest anmeldte ulykker ved fald til samme niveau, er servicearbejde, maskinoperatørarbejde, beskæftigede ved salg og service, andre ufaglærte faggrupper, internt kontorarbejde samt betjening af transportmaskiner. De faggrupper, hvor procentandelen af ulykker ved fald til samme niveau er højere end gennemsnittet over 17 pct. er især kontorarbejde i øvrigt, ledelse i offentlig administration og i interesseorganisationer, landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde samt forskning (arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau). Tabel 7 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau på faggrupper og ulykkernes alvor. Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Faggrupper Fald og snublen til samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Militært arbejde 0 49 248 297 Ledelse på øverste plan i øvrigt 0 0 1 1 Ledelse i offentlig administration 0 17 26 43 Ledelse i store og mellemstore virksomheder 0 132 359 491 Ledelse af små virksomheder 1 74 235 310 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt 0 0 7 7 Arbejde indenfor tekniske videnskaber 0 54 142 196 Forskning og anvendelse af viden inden for naturvidenskab og medicin 0 77 226 303 Undervisning i folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter 0 464 1.484 1.948 19

Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskaberne 0 101 278 379 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt 0 7 13 20 Teknikerarbejde inden for ikke biologiske emner 1 202 1.025 1.228 Teknikerarbejde inden for biologiske emner 0 193 1.098 1.291 Undervisnings- og omsorgsarbejde 1 486 2.557 3.044 Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrationsarbejde mv. 1 374 1.097 1.472 Kontorarbejde i øvrigt 0 6 21 27 Internt kontorarbejde 0 738 4.761 5.499 Kontorarbejde med kundebetjening 0 47 176 223 Salgs- og servicearbejde i øvrigt 0 0 4 4 Servicearbejde 1 1.488 10.410 11.899 Salgsarbejde 0 196 723 919 Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde i øvrigt 0 0 2 2 Arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri 2 196 872 1.070 Håndværk i øvrigt 0 50 447 497 Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk 0 597 4.264 4.861 Metal- og maskinarbejde 0 632 4.965 5.597 Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l. 0 35 188 223 Andet håndværksarbejde 0 142 1.006 1.148 Proces- og maskinoperatører, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt 0 25 244 269 Arbejde med stationære procesanlæg 0 112 1.013 1.125 Maskinoperatørarbejde 0 768 6.500 7.268 Betjening af transportmaskiner o.l. 0 730 4.723 5.453 Ufaglært arbejde i øvrigt 0 248 1.371 1.619 Beskæftiget med salg og service 1 1.058 5.532 6.591 Medhjælp inden for landbrug, gartneri og fiskeri 0 118 613 731 Andre ufaglærte faggrupper 2 719 4.902 5.623 Uoplyste og andet 1 207 823 1.031 I alt 11 10.342 62.356 72.709 Dødsulykker ved fald til samme niveau forekommer i faggrupperne arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri, andre ufaglærte faggrupper, salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrationsarbejde mv., undervisnings- og omsorgsarbejde, ledelse af små virksomheder, teknikerarbejde inden for ikke biologiske emner, forskellige former for servicearbejde samt grupper hvor faget er uoplyst, hvilket ofte er børn og ældre udenfor egentligt erhverv. 20

De andre alvorlige ulykker ved fald til samme niveau sker især i faggrupperne servicearbejde, beskæftigede ved salg og service, maskinoperatørarbejde, internt kontorarbejde, betjening af transportmaskiner o.l. samt andre ufaglærte faggrupper. 21

6. Fordeling på alder og køn Tabel 8 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau på aldersgrupper i forhold til skadernes alvor. Den ene tabel indeholder oplysninger om antallet af ulykker ved fald til samme niveau i perioden 1994-2002. Den anden tabel viser den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige anmeldelser i perioden. Tabel 8: Anmeldte ulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på aldersgrupper og ulykkernes alvor. Tabellen viser både ulykkerne i antal og i procent af samtlige anmeldelser indenfor hver aldersgruppe. Alders grupper Fald og snublen til samme niveau I alt Alders grupper Pct. af alle I alt Død Alvorlige Andre Død Alvorlige Andre 0-9 år 0 1 1 2 0-9 år 0 6 33 7 10-12 år 0 5 4 9 10-12 år 0 26 12 16 13-14 år 0 17 34 51 13-14 år 0 14 12 13 15 år 0 13 66 79 15 år 0 13 12 12 16-17 år 0 91 403 494 16-17 år 0 14 10 11 18-24 år 1 780 6.909 7.690 18-24 år 2 13 12 12 25-29 år 1 782 7.141 7.924 25-29 år 2 15 14 14 30-34 år 0 990 8.204 9.194 30-34 år 0 17 15 15 35-39 år 0 1.060 8.462 9.522 35-39 år 0 19 16 16 40-44 år 0 1.194 7.967 9.161 40-44 år 0 22 17 17 45-49 år 1 1.400 7.927 9.328 45-49 år 1 24 18 19 50-54 år 2 1.773 7.622 9.397 50-54 år 3 29 19 21 55-59 år 2 1.551 5.883 7.436 55-59 år 3 33 21 23 60-64 år 3 497 1.451 1.951 60-64 år 6 35 23 25 65-69 år 0 124 187 311 65-69 år 0 34 22 25 70-74 år 0 38 37 75 70-74 år 0 36 26 28 75 + år 1 26 58 85 75 + år 6 24 17 18 I alt 11 10.342 62.356 72.709 I alt 2 22 16 17 Tabellen viser, at der sker flest ulykker ved fald til samme niveau i aldersgrupperne 30-54 år. Dødsulykkerne sker hyppigst for aldersgrupper over 50 år, mens de andre alvorlige ulykker typisk sker for aldersgruppen 50-54 år. Det generelle billede er dog, at ulykker ved fald og snublen til samme niveau omfatter alle aldersgrupper. Tabel 9 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau på køn. 22

Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på køn og ulykkens alvor. Køn Fald og snublen til samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Kvinder 3 4.999 25.020 30.022 Mænd 8 5.343 37.336 42.687 I alt 11 10.342 62.356 72.709 Tabellen viser, at langt de fleste dødsulykker og 52 pct. af de andre alvorlige ulykker omfatter mænd. I det hele taget er der flere mænd end kvinder, der kommer til skade ved fald og snublen til samme niveau. Mændenes fald sker oftest for de 30-34-årige, mens kvindernes fald typisk sker for de 50-54-årige. 23

7. Fem prioriterede faggrupper Beskæftigelsesministeren har udpeget ti særligt farlige faggrupper, hvoraf de fem indgår i et tværgående ulykkesprojekt. De fem prioriterede faggrupper er malere, ejendomsfunktionærer og pedeller, tjenere og serveringspersonale, ufaglærte gummiog plastarbejdere samt fiskeindustriarbejdere. Det statistiske materiale over anmeldte arbejdsulykker for de fem faggrupper er baseret på DISCO-niveau (4. ciffer) bortset fra fiskeindustriarbejdere, som her er udtrukket blandt de ansatte i fiskeriindustrien, DB93-kode 15.20.10. Tabel 10 viser ulykker i 1994-2002 ved fald til samme niveau fordelt på de fem prioriterede faggrupper. Tabel 10: Anmeldte ulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau for fem prioriterede faggrupper fordelt på ulykkernes alvor. Fem prioriterede faggrupper Fald og snublen i samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Serveringsarbejde 0 72 296 368 Maler- og tapetsererarbejde 0 63 446 509 Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri 0 66 540 606 Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde 0 136 693 829 Fiskeriindustrien 0 44 386 430 I alt 0 381 2361 2.742 De fem faggrupper repræsenterer godt 28.000 beskæftigede det svarer til ca. 1 pct. af arbejdsstyrken. De i alt 2.742 ulykker ved fald til lavere niveau udgør 0,6 pct. af samtlige ulykker. Serveringsarbejde Fald og snublen til samme niveau udgør 29 pct. af alle ulykker og 47 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Maler- og tapetsererarbejde Fald og snublen til samme niveau udgør 21 pct. af alle ulykker og 18 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri Fald og snublen til samme niveau udgør 14 pct. af alle ulykker og 18 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Tilsyn, viceværter og pedeller 24

Fald og snublen til samme niveau udgør 18 pct. af alle ulykker og 22 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Fiskeriindustrien Fald og snublen til samme niveau udgør 17% af alle ulykker og 23% af de alvorlige ulykker i denne branche Fald og snublen til samme niveau er således hyppigt anledning til alvorlige skader i de fem prioriterede faggrupper. Det gælder i særlig grad for serveringsarbejde. 25

8. Ulykkeshændelserne Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 72.709 fald- og snubleulykker til samme niveau. Ulykkerne sker i forbindelse med næsten alle typer af arbejde og på alle former for arbejdssteder. I tabel 11 er ulykkerne inddelt efter, hvor skadelidte opholdt sig, da ulykken skete, samt skadetypen. Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fordelt på, hvor skadelidte opholdt sig og skadetypen Stedet, hvor skadelidte Død Ampu- Knogle- Forstuv- Andre Sårskade Bløddel- Andre I alt opholdt sig, færdes tation brud ning af forstuv- skade skader eller hvad der blev ryg og ninger arbejdet med rygrad Arealer og overflader 5 19 5.659 3.175 18.005 2.406 4.559 2.568 36.396 Bygninger og konstruktioner 2 6 1.403 1.047 7.049 650 1.581 744 12.482 Eksternt transportmateriel 1 444 390 2.668 155 442 192 4.292 Enkeltelementer 0 5 552 634 1.872 348 530 330 4.271 Mennesker 0 132 1.256 985 66 163 236 2.838 Internt transport- og lagermateriel 1 3 258 290 1.522 177 328 177 2.756 Emballage, transport- og lagerbeholdere mv. 0 4 233 355 988 169 294 132 2.175 Andet 2 22 892 872 3.393 746 930 642 7.499 I alt 11 59 9.573 8.019 36.482 4.717 8.827 5.021 72.709 Af de 72.709 ulykker ved fald og snublen til samme niveau er 61 pct. forstuvninger, 13 pct. er knoglebrud og 12 pct. er bløddelsskader. De legemsdele, der oftest bliver skadet ved fald og snublen til samme niveau, er fødder, ankler, underben, knæ og ryg. Arme og hænder er udsatte legemsdele, hvis skadelidte tager fra i faldet. 57 pct. af ulykkerne er sket indendørs i en bygning, mens 38 pct. af ulykkerne er sket udendørs. Der er ikke oplysninger om ulykkesstedet for de resterende ulykker. Der sker flest fald- og snubleulykker i januar og februar, hvilket kan hænge sammen med den mørke vintertid og glatte veje. Juli har færrest fald- og snubleulykker, hvilket formentlig skyldes, at mange holder sommerferie. 26

Fald- og snubleulykker fordelt på måned 12,0 10,0 Procent 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Procent 8.1. Ophold og færden på arealer og overflader Der er i perioden 1994-2002 anmeldt 36.396 ulykker ved fald og snublen til samme niveau på arealer og overflader, hvor skadelidte færdedes til fods. Arealer og overflader omfatter gulve, veje og pladser med belægning samt grus og terræn. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau på arealer og overflader fordelt efter, hvor skadelidte opholdt sig samt skadetypen. Fald- og snubleulykker Død Ampu- Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddels- Andre I alt på arealer og overflader tation brud ning skade skader Gulve 1 12 2.578 9.998 1.340 2.475 1.327 17.731 Veje og pladser med belægning 3 4 2.367 7.776 685 1.543 942 13.320 Grus og terræn 1 0 240 927 87 88 70 1.413 Andre overflader 0 3 474 2.479 294 453 229 3.932 I alt 5 19 5.659 21.180 2.406 4.559 2.568 36.396 8.1.1. Ophold og færden på gulve Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 17.731 fald- og snubleulykker til samme niveau på gulve af bl.a. sten, beton, linoleum og træ. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden (54 pct.) eller når man blot tager et enkelt skridt (25 pct.). Kun i 4 pct. af tilfældene sket ulykken, mens skadelidte løb hen over gulvet. 27

Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man glider eller falder over noget på gulvet (34 pct.) eller fordi man træder skævt eller snubler uden at falde (28 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det typisk fugtige, våde, fedtede eller glatte gulve, hvoraf mange er flise- eller stengulve (22 pct.), rod (9 pct.), ujævnheder i overfladen (3 pct.) og ledninger (3 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk, idet man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget (45 pct.), på grund af akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (30 pct.), eller fordi man rammer fx borde, vægge og løftevogne (14 pct.). Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (56 pct.), knoglebrud (15 pct.) og bløddelsskader (14 pct.). Skaderne sker hyppigst på fødder og ankler (26 pct.), knæled, underben og knyster (17 pct.) samt på ryggen (14 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 2,6 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på fødder, ben og ryg. Knoglebrudene sker især på arme, hænder, fødder og ben. Bløddelsskaderne sker især på knæ, underben, ryg og overarme. Personer, der falder direkte mod gulvet, kommer alvorligere til skade og får i højere grad rygskader. Personer, som glider på fugtige, våde eller fedtede gulve, får relativt alvorlige skader og flere rygskader. Ulykker på flise- og stengulve resulterer i mange rygskader. Personer, der træder skævt eller snubler uden at falde, får typisk forstuvninger på fødder og ben. Ulykker på grund af akut overbelastning ved snublen, vrikken om eller træden forkert resulterer i mange forstuvninger og kun få knoglebrud. Personer, der falder på trægulve, får relativt flere knoglebrud. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 anmeldt én dødsulykke af denne art. Ulykken vedrørte en instruktør i afspænding, som under arbejdet med et hold elever i et idrætscenter gled på gulvet, faldt bagover, tog for sig med venstre hånd og pådrog sig et brud på underarm og håndled. Instruktøren blev flere uger efter faldet indlagt med stærke smerter og døde af indre kvæstelser som følge af faldet. 28

Eksempler En afdelingssygeplejerske på et socialpsykiatrisk center vrikker om på venstre fod, mens hun spiller fodbold med flere beboere og andet personale. Hun forvrider foden og får en revne i en mellemfodsknogle. Sygeplejersken er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En dagplejemor overser en lille to-hjulet traktoranhænger, som et barn har efterladt på gulvet. Hun træder op i traktoranhængeren, som kører af sted, hvorefter hun falder og lander på lænderyggen på det hårde trægulv. Hun får en bløddelsskade med blå mærker på ryggen og er sygemeldt i mellem en og tre dage. En processtyrer på en korn- og foderstofvirksomhed henter afvejede produkter, da hans højre fod glider på det glatte betongulvet. Han får overbalance og falder med venstre knæ ned på betongulvet. Han forstuver knæet og er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En driftsleder på et lakserøgeri glider i et fiskeskind og falder på ryggen ned på betongulvet. Han får en bløddelsskade og forstuver ryg og hals. Driftslederen er sygemeldt i over fem uger. 8.1.2. Ophold og færden på veje og pladser med belægning Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 13.320 fald- og snubleulykker til samme niveau på veje og pladser med flise-, beton- eller asfaltbelægning. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden (64 pct.) eller når man tager et enkelt skridt (17 pct.). Kun 7 pct. af ulykkerne skete, mens skadelidte løb på arealet. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men genvinder balancen, så man undgår at falde (51 pct.), eller fordi man glider på overfladen eller på grund af rod på overfladen (39 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det typisk sne- og isbelagte veje og pladser (30 pct.), ujævne fortove og veje (12 pct.), fugtige, våde eller fedtede overflader (5 pct.) eller enkeltelementer, som ligger på vejen eller pladsen (4 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk, fordi man falder direkte mod underlaget (52 pct.) eller på grund af akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (33 pct.). Kun i 8 pct. af tilfældene opstår skaden, fordi man falder imod noget. 29

Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (58 pct.), knoglebrud (18 pct.) og bløddelsskader (12 pct.). Skaderne sker hyppigst på fødder og ankler (32 pct.), på knæ, underben og knyster (10 pct.) og på ryg og rygrad (10 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 2,5 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på fødder, ben og ryg. Knoglebrudene sker især på fødder, ben, arme og hænder. Bløddelsskaderne sker især på ryg, knæ, ben og overarme. Personer, der fx glider på grund af is og sne eller våde og fedtede veje, får mere alvorlige skader. Ujævne overflader får ofte mennesker til at træde skævt og dermed overbelaste en fod eller en ankel. Det resulterer i mange forstuvninger. Personer, som falder direkte mod en overflade, som fx en vej eller plads, får relativt mere alvorlige skader. De fleste rygskader sker som glideulykker og ofte på beton- og fliseunderlag eller på asfalt. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 anmeldt tre dødsulykker af denne art. En af ulykkerne vedrørte en chauffør, der kørte en traktor med saltspreder. Chaufføren steg ud af traktoren formentlig for at rense saltsprederen men havde ikke trukket håndbremsen. Chaufføren gled på grund af det glatte føre ind under traktoren og blev kørt over. Den anden dødsulykke vedrørte en rengøringsleder, der en morgen i januar var på vej mellem to arbejdsområder, da hun gled og faldt på vejen. Det var isslag, og området var fejet, men ikke gruset eller saltet. Hun brækkede en knogle i foden og fik foden i gips. Hun blev 20 dage senere fundet død af blodpropper i lungepulsåren, som formentlig stammede fra blodårerne i benet. Den tredje dødsulykke vedrørte en støttebeboer i et socialt bofællesskab, der kørte på rulleskøjter til bofællesskabet. Han hægtede sig undervejs trods en klar afvisning fra chaufføren bag på en pick-up-bil. Kørslen foregik uden problemer, men da han slap pick-up'en, kørte han ind i en kantstenen, ramte et fodhegn ved fortovet og faldt. Eksempler En dagplejemor lægger et barn til at sove udendørs i en barnevogn, men snubler på vej ind over nogle fliser, som ligger ujævnt. Hun tager fra med højre hånd og brækker håndroden. Hun er sygemeldt i over 14 dage. En social- og sundhedshjælperelev i hjemmeplejen skal under transport mellem to klienter købe ind. Eleven falder og forstuver den ene fod. Hun er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. 30

En salgskonsulent går ud af et butikscenter med en taske i hver hånd, men falder over en høj fortovsflise, som ligger ujævnt. Han når ikke at tage fra med hænderne, men lander oven på den ene taske, der bliver trykket ind i de nederste ribben. Han brækker et ribben og er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En pædagogmedhjælper spiller fodbold med en gruppe børn, men glider i noget sand på et lille stykke asfalt, da han skal sparke til bolden spillet foregår ellers på græs. Han lander med hele sin vægt på sin venstre arm og får en revne i en knogle i albuen. Han er sygemeldt i mellem en og tre dage. 8.1.3. Ophold og færden på grusede overflader og terræn Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 1.413 fald- og snubleulykker til samme niveau på grusede overflader og terræn som fx grusunderlag, græs, mark og skov. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden (52 pct.), når man løber (21 pct.), eller når man tager et enkelt skridt (16 pct.). 20 pct. af ulykkerne er sket på grusunderlag, 20 pct. på græs og 8 pct. i skoven. Der er ikke oplysninger om underlaget for de resterende ulykker. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler på en ujævn overflade, men genvinder balancen, så man undgår at falde (61 pct.) eller fordi man glider på en fugtig, våd eller fedtet overflader eller på en sne- og isbelagte overflade (24 pct.). Forhold på terrænets overflade eller genstande på terrænet som fx grene, træer, sten og udgravninger kan være medvirkende årsager til ulykken. Næsten alle ulykker på sne- og isbelagte overflader skyldes, at man glider på overfladen. Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (46 pct.), fordi man falder direkte mod underlaget (32 pct.) eller fordi man rammer imod noget (12 pct.). Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (66 pct.), knoglebrug (17 pct.) og bløddelsskader (6 pct.). 31

Skaderne sker hyppigst på fødder og ankler (37 pct.) og er i langt de fleste tilfælde forstuvninger. Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 1,8 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på fødder, knæ og ryg. Knoglebrudene sker især på fødder, arme og håndled. Bløddelsskaderne sker især på ryg og hofter. Personer, som glider på overfladen, får oftere alvorligere skader og i højere grad rygskader. Fugtige, våde eller fedtede overflader gør skaderne mere alvorlige. Rygskaderne på grus og terræn giver typisk forstuvninger, men ikke knoglebrud. Der anmeldes mange knoglebrud på hænder og underarme. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 anmeldt 1 dødsulykke af denne art. Ulykken vedrørte en landmand, der forsøgte at få en kvie tilbage i båsen ved at trække den i halen. Han glider og slår baghovedet. Eksempler En folkeskolelærer er på boldbanen med en klasse i gymnastik. Pludselig ser han, at en elev overfalder en anden med et boldtræ. Han råber til dem og vil løbe hen for at stoppe dem, men glider på græsset. Han forstuver fod, knæ og skulder og er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En skovarbejder opsætter hegn om et stormfaldsareal, men falder, da han klatrer over et træ. Han rammer med ryggen ned på en træstamme og forstuver ryggen, hvor en blodansamling presser sig ind på rygsøjlens led. Han er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. 8.1.4. Ophold og færden på andre arealer og overflader Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 3.932 fald- og snubleulykker ved fald til samme niveau på andre arealer og overflader som fx byggepladser og jernbaneterræn. Ulykkerne sker typisk, når man går, tager et enkelt skridt, løber, træder skævt eller snubler med eller uden fald eller glider. De typiske årsager er sne- og isbelagte overflader, mindre genstande, fugtige, våde eller fedtede overflader eller ujævnheder. De hyppigste skader er forstuvninger (63 pct.), knoglebrud (12 pct.) og bløddelsskader (12 pct.), der typisk sker på fødder, ben, ryg og arme. 32

8.2. Ophold og færden på bygningsdele og konstruktioner Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 12.482 fald- og snubleulykker til samme niveau ved færden eller ophold på bygningsdele og konstruktioner det vil sige dele af permanente eller midlertidige bygninger og dertil hørende konstruktioner, som også kan være under opførelse. Tabel 13: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau ved ophold og færden på bygningsdele og konstruktioner fordelt efter, hvor skadelidte opholdt sig samt skadetypen. Fald- og Død Ampu- Knogle- Forstuv- Sårskader Bløddels- Andre I alt snubleulykker på tation brud ninger skade skader bygningsdele og konstruktioner Trapper 1 1 778 5.057 309 1.062 462 7.670 Stiger 0 3 158 937 85 131 68 1.382 Vinduer, døre og porte 1 1 128 393 48 90 56 717 Stilladser 0 0 64 451 54 87 27 683 Ramper og gangbroer 0 1 71 370 49 69 29 589 Tage 0 0 41 211 42 38 22 354 Andet 0 0 163 677 63 104 80 1.087 I alt 2 6 1.403 8.096 650 1.581 744 12.482 8.2.1. Ophold på trapper Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 7.670 fald- og snubleulykker til samme niveau under ophold på indendørs, udendørs og flytbare trapper. Ulykkerne omfatter fald, hvor skadelidte er faldet relativt få trin ned ad trappen, på trappen eller op ad trappen. Større fald ned ad trapper er omfattet af rapporten om fald til lavere niveau. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden på trappen (72 pct.) eller når man tager et enkelt skridt (18 pct.). Kun i 2 pct. af tilfældene skete ulykken, mens skadelidte løb på trappen. 47 pct. af ulykkerne sker på indendørs trapper og 19 pct. på udendørs trapper. Det er ikke oplyst, om de resterende ulykker skete indendørs eller udendørs. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men genvinder balancen, så man undgår at falde (64 pct.) eller fordi man glider på trappen eller på grund af noget, der ligger på trappen (26 pct.). 33

Medvirkende årsager er fugtige, våde eller fedtede trapper (9 pct.), sne- og isbelagte trapper (5 pct.) samt trin, ujævnheder og rod. På udendørstrapper sker 20 pct. af ulykkerne på grund af sne og is, mens 13 pct. sker, fordi trappen er fugtig, våd eller fedtet. Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (45 pct.), eller fordi man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget på vejen (30 pct.). Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (66 pct.), bløddelsskader (14 pct.) og knoglebrud (10 pct.). Skaderne sker især på fødder og ankler (40 pct.), på knæled, underben og knyster (15 pct.) samt på ryggen (13 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 1,2 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker i over halvdelen af tilfældene på fødder og derefter på ryg og knæ. Knoglebrudene sker især på fødder, hænder og arme. Bløddelsskaderne sker især på ryg, knæ og overarme. Når man glider på en trappe, er der større risiko for at komme alvorligt til skade. Skader ved akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert, resulterer i mange forstuvninger. Ulykker, hvor skadelidte rammer trappegelænderet eller væggen ved siden af trappen, resulterer i mange knoglebrud. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 anmeldt én dødsulykke af denne art. Ulykken vedrørte en arbejdsleder, der gik ned ad trappen til kontoret. Han troede, at der var et trin til, og trådte derfor hårdt ned i gulvet. Skaden resulterede i første omgang i en hævelse af det ene knæ, men arbejdslederen faldt senere om derhjemme og gik i coma. En obduktion viste, at der var betændelse i benet, og at han havde sukkersyge uden at vide det. Eksempler En hjemmehjælperafløser har netop afsluttet plejearbejdet hos en klient. Hun slukker lyset udenfor, da klienten ikke ønsker, at det brænder hele natten. Da hun går ned ad det sidste trappetrin, vrikker hun om på foden og falder. Foden viser sig at være forstuvet og hun er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. 34

En slagteriarbejder går ned ad en trappe uden gelænder. Han glider og forstuver det ene knæ. Han er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En pædagogassistent går ned ad en trappe, træder forkert og beskadiger et ledbånd i den ene ankel. Han er sygemeldt i over 14 dage. En servicetekniker kører med en vaskerimaskine på en sækkevogn ned over et trappetrin ved en yderdør. Han træder forkert, mister et trin og får et stød op gennem lænden. Resultatet er knogleforskydning af led i ryggen og han er sygemeldt i 24 dage. 8.2.2. Ophold på og arbejde med stiger og stilladser Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 2.065 fald- og snubleulykker til samme niveau i forbindelse med stiger og stilladser. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man tager et enkelt skridt (34 pct.), under almindelig færden (27 pct.), når man står på stigen eller stilladset (16 pct.) eller når man springer eller hopper ned fra en stige eller et stillads (6 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men genvinder balancen, så man undgår at falde (71 pct.), glider på eller på grund af stigen eller stilladset (13 pct.) eller fordi man taber balancen som følge af puf eller stød fra andre eller mister grebet om stigen eller stilladset (8 pct.). Medvirkende årsager er typisk rod, trin, ujævnheder samt fugtige, våde eller fedtede overflader. Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (53 pct.), fordi man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget på vejen (19 pct.) eller fordi man falder imod noget typisk en stige eller gulvet (11 pct.). Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (67 pct.), knoglebrud (11 pct.) og bløddelsskader (11 pct.). Skaderne sker især på fødder og ankler (42 pct.), på knæled, underben og knyster (13 pct.) samt på ryggen (10 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 0,4 pct. af de anmeldte skader, hvilket er overraskende få. 35

Forstuvningerne sker i især på fødder, underben, knæ og ryg. Knoglebrudene sker især på fødder og arme. Bløddelsskaderne sker især på ryg, underben og fødder. Mange knoglebrud skyldes, at skadelidte falder over ledninger, kabler, plader og visse typer af slanger. Gliden på sne- og isbelagte overflader giver alvorlige skader. Fald ved tab af balance giver mange alvorlige skader. Der sker mange forstuvninger, fordi skadelidte træder skævt. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 ikke anmeldt dødsulykker af denne art. Eksempler En maskinarbejder står på en stige for at hente et lille stykke rør på et loft. Han glider på vejen ned og griber fat om stigen med venstre arm for ikke at falde. Han får en fibersprængning i ryggen og er sygemeldt i mellem en og tre dage. En arbejdsmand går op ad en stige til et bukkestillads, men træder forkert ud på stilladset. Han vrikker om på foden, så en gammel skade et knoglebrud på foden bryder op igen. Han er sygemeldt i 21 dage. 8.2.3. Færden gennem og arbejde med vinduer, døre og porte Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 717 fald- og snubleulykker til samme niveau under færden gennem eller arbejde med vinduer, døre og porte, hvilket omfatter almindelig gang gennem døre og porte, op- og i-lukning af vinduer samt montering og vedligeholdelse heraf. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden gennem døre og porte (67 pct.), når man forsøger at åbne eller løsne døre og vinduer (10 pct.) eller når man er ved at lukke en dør eller et vindue (9 pct.). Kun 3 pct. af ulykkerne skete, mens skadelidte løftede eller bar på en dør eller et vindue. 88 pct. af ulykkerne sker i forbindelse med døre og porte, mens kun 4 pct. skyldes vinduer. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men i godt halvdelen af tilfældene genvinder balancen, så man ikke falder (62 pct.), eller fordi man mister balancen, bliver puffet eller skubbet af andre personer eller mister grebet om dør, vindue eller karm (12 pct.). Medvirkende årsager er dørtrin eller tæppekanter (14 pct.) samt fugtige, våde eller fedtede gulve, sne- og isbelagte overflader, ujævnheder, håndtag, løse tæpper og rod. 36

Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk, idet man falder direkte mod underlaget uden at ramme andet på vejen (40 pct.), på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (32 pct.) eller fordi man falder imod noget (12 pct.). Kun i 4 pct. af tilfældene opstår skaden, fordi man støder imod noget, og kun i 2 pct. er der tale om, at man bliver klemt i døren eller vinduet. I 55 pct. af tilfældene er det et gulv, en vej eller en anden overflade, man rammer ved faldet. I de øvrige tilfælde er det fx døre, porte, dørtrin eller brand- og kloakdæksler. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (55 pct.), knoglebrud (18 pct.) og bløddelsskader (13 pct.). Skaderne sker især på fødder og ankler (13 pct.), på ryggen (12 pct.) samt på knæled, underben og knyster (8 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 3,1 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på fødder, ryg og underben. Knoglebrudene sker især på fødder, hænder og arme. Bløddelsskaderne sker især på ryg, arme og hofter. Fald på fugtige, våde og fedtede overflader samt på sne- og isbelagte overflader gør skaden mere alvorlig. Brand- og kloakdæksler samt ujævne overflader er skyld i mange alvorlige skader. Skader, hvor man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget først, er skyld i relativt mange knoglebrud. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 anmeldt én dødsulykke af denne art. Ulykken vedrørte en politibetjent, der havde standset en biltyv og åbnet døren til den stjålne bil. Biltyven kørte imidlertid pludselig baglæns, hvorved politibetjenten blev hægtet fast i højre fordør. Betjenten blev derefter kastet af bilen og ramte hovedet mod asfalten. Eksempler En pædagogvikar i en børneinstitution går ud af hoveddøren. Udenfor er jernristen foran døren fjernet, og hun træder derfor ned i et hul med ene fod, får den ene arm i klemme i døren og slår den anden arm ind i dørkarmen. Hun forstuver den ene fod og den ene arm og er sygemeldt i mellem en og tre dage. En pædagog går ud af en dør, men glider på dørtrinet og videre ud på en smudsmåtte. Benene ryger i hver sin retning, da måtten også glider. Hun får knoglebrud på den ene fod og er sygemeldt i over fem uger. En struktør elev kravler ind gennem et vindue på en skurvogn. Da han træder fra 37

vindueskarmen og ned på gulvet, forvrider han det ene knæ og er sygemeldt i over 14 dage. 8.2.4. Ophold og færden på ramper og gangbroer Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 589 fald- og snubleulykker til samme niveau under ophold og færden på ramper og gangbroer som fx læsseramper og gangbroer med eller uden kørende trafik. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færdsel (51 pct.) eller når man tager et enkelt skridt (28 pct.). Kun 6 pct. af ulykkerne skete, fordi man sprang eller hoppede ned fra gangbroen eller rampen, og kun ganske få kommer til skade under løb på gangbroer og ramper. 42 pct. af ulykkerne sker på læsseramper og 30 pct. på gangbroer. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men typisk genvinder balancen, så man ikke falder (58 pct.), eller fordi man glider på rampen (30 pct.). Medvirkende årsager er sne- og isbelagte gangbroer og ramper (10 pct.), fugtige, våde eller fedtede gangbroer og ramper (10 pct.) samt rod, ujævnheder og glatte overflader. Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (41 pct.), fordi man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget på vejen (36 pct.) eller fordi man falder imod noget (12 pct.). I 66 pct. af tilfældene er det en gangbro eller en læsserampe, man rammer. I de øvrige tilfælde er det veje, pladser, gulve eller rod, der tilfældigvis er på stedet. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (63 pct.), knoglebrud (12 pct.) og bløddelsskader (12 pct.). Skaderne sker især på fødder og ankler (35 pct.), på knæled, underben og knyster (12 pct.) samt på ryggen (11 pct.). Forstuvningerne sker især på fødder, knæ og ryg. Knoglebrudene sker især på fødder, håndled og ribben. Bløddelsskaderne sker især på ryg, knæ og hofter. Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 1,4 pct. af de anmeldte skader. Personer, der glider på en gangbro eller rampe, kommer alvorligere til skade. 38

Skader ved akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert, resulterer i mange forstuvninger. Mange af disse ulykker sker på ujævne overflader. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 ikke anmeldt dødsulykker af denne art. Eksempler En støber på en glasfibervirksomhed skal under arbejde med støbning af møllevinger ud på gangbro, hvor han snubler og falder. Han får en bløddelsskade på albuen og er sygemeldt i mellem en og tre dage. En lagerarbejdsmand springer ned fra en læsserampe og forvrider foden, da han rammer gulvet. Han forstuver foden og er sygemeldt i over 14 dage. 8.2.5. Ophold og færden på tage Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 354 fald- og snubleulykker til samme niveau under ophold og færden på tage herunder lofter. Kategorien omfatter ikke fald ned fra tage, der er beskrevet i rapporten om fald til lavere niveau. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden (40 pct.) eller når man tager et enkelt skridt (28 pct.). Kun 5 pct. af ulykkerne er sket, fordi man er hoppet ned fra noget. 63 pct. af ulykkerne sker på tagflader, 28 pct. på tagkonstruktioner og 9 pct. på lofter. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men i de fleste tilfælde genvinder balancen, så man undgår at falde (37 pct.), fordi man glider på taget (32 pct.) eller fordi man er trådt gennem taget (14 pct.). Medvirkende årsager er typisk fugtige, våde eller fedtede tage (10 pct.), sne- og isbelagte tage (9 pct.) samt brædder, rod og ujævnheder. Medvirkende årsager i de tilfælde, hvor skadelidte er trådt gennem taget, er typisk plader af forskellig art, bjælker og lofter. Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk, fordi man falder direkte mod taget uden at ramme noget på vejen (32 pct.), på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (31 pct.) eller fordi man falder imod noget (15 pct.). 39

I 59 pct. af tilfældene er det en tagflade eller en tagkonstruktion, man rammer. I de øvrige tilfælde er det fx stilladser, lofter og søm. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (60 pct.), sårskader (12 pct.) og knoglebrud (12 pct.). Skaderne sker især på fødder og ankler (18 pct.), på ryggen (16 pct.) og på knæled, underben og knyster (13 pct.). Forstuvningerne sker især på fødder, knæ og ryg. Sårskaderne sker især på hænder, fødder og knæ. Knoglebrudene sker især på fødder, ryg og hænder. Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 1,1 pct. af de anmeldte skader. Glideulykker på sne- og isbelagte tage er ofte alvorlige. 32 pct. er knoglebrud. Personer, der træder igennem tag, får typisk bløddelsskader. Sårskader opstår ofte ved glideulykker og ulykker, hvor man træder på noget skarpt. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 ikke anmeldt dødsulykker af denne art. Eksempler En tømrer bærer under arbejdet på et tag på en rulle undertag, men får overbalance og træder ind i en lodretstående zinkplade. Han får en sårskade på den ene fod og er sygemeldt i over 14 dage. En servicetekniker har gennemført en installation på et bliktag og skal ned fra taget ad en stige. På vej ud på stigen skrider han og forvrider ryggen. Han forstuver ryggen og er sygemeldt i en til tre dage. 8.2.6. Ophold og færden på andre bygninger og konstruktioner Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 1.087 fald- og snubleulykker til samme niveau under ophold og færden på andre bygninger og konstruktioner som fx master, udgravninger og specielle konstruktioner. Ulykkerne sker typisk, når man tager et enkelt skridt, går eller springer ned fra noget, når man træder skævt eller snubler med eller uden fald eller når man glider på noget. De medvirkende årsager er typisk rod, våde overflader, ujævnheder eller sne- og isglatte overflader. De hyppigste skader er forstuvninger (62 pct.), knoglebrud (15 pct.) og bløddelsskader (10 pct.), der især sker på fødder, ben og ryg. 40

Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 ikke anmeldt dødsulykker af denne art. 8.3. Arbejde med eksternt transportmateriel Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 4.292 fald- og snubleulykker til samme niveau under arbejde med eksternt transportmateriel som fx lastbiler, personbiler, cykler, traktorer og togvogne. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man stiger ud af køretøjet (53 pct.), når man springer ned fra køretøjet (9 pct.) samt ved indstigning (8 pct.). 31 pct. af ulykkerne er sket med last- og varevogne, 15 pct. med cykler og 10 pct. med personbiler. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men i langt de fleste tilfælde når at gribe fat i noget, så man undgår at falde (64 pct.) eller fordi man glider på eller på grund af noget (25 pct.). Medvirkende årsager er sne- og isbelagte overflader (17 pct.), fugtige, våde eller fedtede overflader (5 pct.) samt ujævnheder, rod, trin og kantsten. Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (55 pct.), eller fordi man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget på vejen (26 pct.) eller fordi man falder imod noget (10 pct.). Det er typisk veje, kantsten, trinbræt og gulve, man rammer. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (71 pct.), knoglebrud (10 pct.) og bløddelsskader (10 pct.). Skaderne sker især på fødder og ankler (43 pct.), på ryggen (12 pct.) og på knæled, underben og knyster (11 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 1,3 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker i over halvdelen af tilfældene på fødder, knæ og ryg. Knoglebrudene sker især på fødder, hænder, underarme og knæ. Bløddelsskaderne sker især på ryg, knæ og hofter. 41

Skader, der skyldes, at man træder skævt uden at falde, resulterer i mange forstuvninger (88 pct.). Fald, der sker når man glider, øger risikoen for at komme alvorligt til skade. Fald, der skyldes, at man bevidst springer fra eller til et køretøj, resulterer ofte i knoglebrud. Eksempler En kabelmontør er på vagt efter et stormvejr. Ved udstigning af en lastbil glider hans fod i nogle våde blade og han får et knæk i ryggen. Montøren forstuvet ryggen og er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En postarbejder stiger ud af en lastbil og vrider om på højre ankel. Han forstuver anklen og er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En social- og sundhedshjælper cykler mellem to klienter, da en parkeret bil svinger ud fra kantstenen og ind i cyklisten, som vælter ved påkørslen og rucher hen ad vejbanen. Hun får sårskader på omfattende dele af kroppen og er sygemeldt i over 14 dage. 8.4. Arbejde med enkeltelementer Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 4.271 fald- og snubleulykker til samme niveau i forbindelse med arbejde med enkeltelementer som fx møbler, plader og brædder. Ulykker med enkeltelementer, som ikke er faldulykker, er beskrevet i rapporten om manuel håndtering. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man bærer på elementet (16 pct.), når man tager et enkelt skridt (15 pct.) eller når man løfter elementet uden nogen form for hjælp (9 pct.). Kun 5 pct. af ulykkerne er sket under almindelig gang og færden på en overflade. 21 pct. af ulykkerne involverer stole og borde. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men i de fleste tilfælde genvinder balancen, så man undgår at falde (54 pct.), fordi man glider på eller på grund af noget (19 pct.), eller fordi man mister balancen efter puf fra en anden person eller mister grebet om noget (13 pct.). Medvirkende årsager er ofte fugtige, våde eller fedtede overflader (6 pct.), stole og skamler (5 pct.) samt sne- og isbelagte overflader, ujævnheder og rod. 42

Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (35 pct.), idet man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget på vejen (33 pct.) eller fordi man falder imod noget (13 pct.). I 44 pct. af ulykkerne er det gulve, veje eller andre overflader, man rammer. I de øvrige tilfælde er det borde, stole, trapper, brædder, plader o.l. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (59 pct.), knoglebrud (13 pct.) og bløddelsskader (12 pct.). Skaderne sker især på fødder og ankler (26 pct.), på ryggen (19 pct.) og på knæled, underben og knyster (10 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 1,9 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på fødder, ryg og knæ. Knoglebrudene sker især på fødder, arme og hænder. Bløddelsskaderne sker især på ryg, underben og hoved. Fald- og snubleulykker der sker i forbindelse med luft formentlig trykluft resulterer i overraskende mange knoglebrud. Fald- og snubleulykker, der skyldes, at man glider på en overflade, øger risikoen for at komme alvorligt til skade. Det er især gældende for sne- og isbelagte overflader, olie og fedtstoffer samt jord, grus og sand. Skader ved akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert, resulterer i mange forstuvninger. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 ikke anmeldt dødsulykker af denne art. Eksempler En dagplejemor er på legeplads med børnene. Hun snubler over en tværbjælke indtil et legehus og tager fra med venstre hånd. Hun får et mindre brud på lillefingeren og er sygemeldt i over 14 dage. En laboratoriearbejder skifter indblæsningsposer og står derfor på en elefantfod. Han mister fodfæstet og vrider om på foden, da han stiger ned på gulvet. Han forstuver foden og er sygemeldt i mellem en og tre dage. 8.5. Arbejde med mennesker Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 2.838 fald- og snubleulykker til samme niveau i forbindelse med arbejde med mennesker som fx patienter, klienter, beboere og børn. 43

Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man opholder sig i nærheden af mennesker (18 pct.), når man løfter et menneske (18 pct.), når man støtter eller bærer et menneske uden brug af tekniske hjælpemidler (14 pct.), når man løfter et menneske uden hjælp fra andre (8 pct.), når man hjælper en anden med badning eller vask (6 pct.) eller ved af- og påklædning af mennesker (6 pct.). 70 pct. af ulykkerne sker med patienter, klienter og beboere, mens 20 pct. involverer børn. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi en anden person falder, snubler eller glider (54 pct.), fordi man selv mister balancen eller grebet om et andet menneske (14 pct.), eller fordi man træder skævt eller snubler uden at falde (12 pct.). Kun 8 pct. af ulykkerne sker, fordi man glider, hvilket er overraskende få. Medvirkende årsager til ulykkerne er de mennesker, der arbejdes med (20 pct.), fugtige, våde og fedtede gulve samt sne- og isglatte overflader. Endvidere spiller inventar, redskaber og rod, som tilfældigt er på stedet, en rolle i forbindelse med disse ulykker. Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk på grund af en akut overbelastning, fordi man griber et andet menneske (38 pct.), fordi man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget på vejen (21 pct.), eller på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (12 pct.). Kun 7 pct. af ulykkerne sker, fordi man falder imod noget. I 48 pct. af tilfældene er det patienter, klienter eller beboere, man rammer. I 5 pct. af tilfældene er det børn, og i de øvrige tilfælde er det gulve, veje og arealer. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (79 pct.), bløddelsskader (6 pct.) og knoglebrud (5 pct.). Skaderne sker især på ryg og rygrad (46 pct.), på skulder og overarme (10 pct.) samt på fødder og ankler (7 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 1,9 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på ryg, skuldre og fødder. Bløddelsskaderne sker især på ryg, knæ og skuldre. Knoglebrudene sker især på fødder, hænder og arme. Fald- og snubleulykker, der sker under arbejde med personer, som ikke patienter, klienter eller beboere, resulterer langt oftere i knoglebrud, især når man mister 44

balancen ved puf eller stød eller mister grebet om noget. 90 pct. af rygskaderne er forstuvninger. De sker oftest i forbindelse med, at en anden person falder, snubler eller glider. Skader på grund af en akut overbelastning, fordi man griber andre mennesker, resulterer i mange forstuvninger. Fald- og snubleulykker, der sker, fordi man glider på sne- og isbelagte overflader, øger risikoen for at komme alvorligt til skade. Ulykkerne er dog mindre alvorlige end ulykkerne i de andre afsnit. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 ikke anmeldt dødsulykker af denne art. Eksempler En dagplejemor passer børn, da et barn skubber til et andet og derefter er ved at falde. Hun griber ud efter barnet, får overbalance og falder bagover sammen med barnet. I faldet tager hun fra med venstre hånd. Hun brækker tommelfingerroden og er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En sygeplejerske på et plejehjem arbejder med en beboer, som får respirationsstop, mens han sidder på en bækkenstol. Beboeren skal lægges på sengen, før der kan ydes førstehjælp. Sygeplejersken falder under denne manøvre på det våde gulv og får et vrid i ryggen. Hun forstuver et led i ryggen og er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. 8.6. Arbejde med internt transport- og lagermateriel Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 2.756 fald- og snubleulykker til samme niveau i forbindelse med internt transport- og lagermateriel som fx gaffeltruck, løftevogne, transportbånd og kraner. Ulykker med internt transport- og lagermateriel, som ikke er faldulykker, er omfattet af rapporten om intern transport. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man stiger ind eller ud af materiellet (22 pct.), når man trækker noget efter sig (12 pct.) eller skubber noget foran sig (12 pct.), når man er fører af et køretøj (11 pct.), når man tager et enkelt skridt (9 pct.), eller når man hopper eller springet ned fra et køretøj (8 pct.). 24 pct. af ulykkerne er sket med gaffeltruck, mens 14 pct. involverer løftevogne. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler (63 pct.), fordi man glider på eller på grund af noget (21 pct.), eller fordi man mister balancen efter puf eller stød eller mister grebet om noget (8 pct.). 45

Medvirkende årsager til ulykkerne er fugtige, våde eller fedtede overflader (7 pct.), sne- og isbelagte overflader (4 pct.), ujævne overflader (4 pct.) samt det materiel, man arbejder med, paller og rod. Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (46 pct.), fordi man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget på vejen (25 pct.), eller fordi man falder imod noget (11 pct.). I 42 pct. af tilfældene er det gulve eller veje, man rammer. I de øvrige tilfælde er det fx gaffeltrucks og løftevogne. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (66 pct.), bløddelsskader (12 pct.) og knoglebrud (9 pct.). Skaderne sker især på fødder og ankler (39 pct.), på ryggen (13 pct.) og på knæled, underben og knyster (10 pct.). Forstuvningerne sker især på fødder, ryg og knæ. Bløddelsskaderne sker især på ryg, underben og overarm. Knoglebrudene sker især på fødder, hænder og arme. Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 1,7 pct. af de anmeldte skader. Fald- og snubleulykker i forbindelse med paller, gaffeltruck og løftevogne resulterer i mange knoglebrud. Fald- og snubleulykker i forbindelse med dørtrin resulterer ofte i knoglebrud. Fald, hvor man taber balancen ved puf og stød eller mister grebet om noget, giver mere alvorlige skader. Glideulykker inden for denne gruppe giver overraskende få alvorlige skader. Skader på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert, resulterer i mange forstuvninger. Eksempler En skraldemand henter en morgen i december en skraldespand med sin kærre. Da han når hen til skraldebilen og skal sætte skraldespanden ind, glider kærren under ham, fordi det er glat. Han får et kraftigt vrid i ryggen og i det ene håndled. Skraldemanden forstuver ryggen og er sygemeldt i mellem en og tre dage. En lagermedarbejder på et råvarelager kører en palle med støbepudder med en truck. Han står af trucken for at flytte en tom palle, der står i vejen, men glider på gulvet og falder ind under en jernramme til støbebakker. Han får en bløddelsskade på knæet og er sygemeldt i fire dage. 46

8.7. Arbejde med emballage, transport- og lagerbeholdere mv. Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 2.175 fald- og snubleulykker til samme niveau i forbindelse med emballage, transport- og lagerbeholdere som fx paller, kasser, sække og containere. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man bærer på noget (18 pct.), når man tager et enkelt skridt (16 pct.), eller når man løfter noget uden hjælp fra andre (15 pct.). Kun 5 pct. af ulykkerne er sket, fordi man har trukket noget efter sig. 23 pct. af ulykkerne er sket med paller, mens 19 pct. involverer kasser. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler (57 pct.), fordi man glider på noget (23 pct.), eller fordi man mister balancen efter puf eller stød eller mister grebet om noget (10 pct.). Medvirkende årsager til ulykkerne er overflader, som er ujævne eller glatte på grund af vand eller is (18 pct.), samt forskellige former for paller, kasser, sække og rod. Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (37 pct.), fordi man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget på vejen (31 pct.), eller fordi man falder imod noget (14 pct.). I 44 pct. af tilfældene er det gulve, veje eller andre overflader, man rammer. I de øvrige tilfælde er det bl.a. paller, kasser, containere og trapper. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (62 pct.), bløddelsskader (14 pct.) og knoglebrud (11 pct.). Skaderne sker især på fødder og ankler (28 pct.), på ryggen (20 pct.) samt på knæled, underben og knyster (9 pct.). Forstuvningerne sker især på fødder, ryg og knæ. Bløddelsskaderne sker især på ryg, underben, knæ og fødder. Knoglebrudene sker især på fødder, hænder og arme. Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 1,2 pct. af de anmeldte skader. Forstuvninger af ryggen sker typisk, når man snubler uden at falde eller glider på underlaget. Bløddelsskader på ryggen sker typisk, når man glider. Skader på hænder og arme er ofte knoglebrud. Tendensen er særlig tydelig i forbindelse med fald, der skyldes, at man træder skævt, glider eller mister balancen. 47

Fald- og snubleulykker i forbindelse med sække- og løftevogne resulterer i flere alvorlige skader. Fald- og snubleulykker, der skyldes, at man glider på en overflade, øger risikoen for at komme alvorligt til skade. Skader på grund af en akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert, resulterer i mange forstuvninger. Dødsulykker Der er i perioden 1994-2002 ikke anmeldt dødsulykker af denne art. Eksempler En teamleder for en rengøringsgruppe er en nat i januar ved at flytte redskaber fra bilen til arbejdsstedet. Hun løfter spande med våde og tørre mopper, men glider, fordi det er glat. Hun får et kraftigt smæld i nakken, der resulterer i en diskusprolaps i nakken, og er sygemeldt i over fem uger. En montør af mekaniske maskiner går hen over en europalle for at hente en tom emnekasse. Hun mister balancen, da hun skal ned fra pallen og falder. Hun får en blodansamling under den ene knæskal og er sygemeldt i mellem en og tre dage. 8.8. Andre faldulykker til samme niveau Der er i perioden 1994-2002 anmeldt i alt 1.087 fald- og snubleulykker under arbejde med fx stationære maskiner, håndværktøj, biologisk materiale og anhugningsmateriel. Ulykkerne sker typisk, når man arbejder med håndværktøj, når man tager et enkelt skridt eller springer ned fra noget. Skaden opstår i de fleste tilfælde, fordi man træder skævt, snubler eller glider på noget. Medvirkende årsager er ofte fugtig, våde og fedtede overflader samt sne- og isbelagte overflader. De hyppigste skader er forstuvninger (57 pct.), bløddelsskader (12 pct.) og knoglebrud (12 pct.), der især sker på fødder, ben og ryg. 48

9. Ulykker fordelt på brancher 9.1. Ophold og færden på arealer og overflader Tabel 14: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau på arealer og overflader fordelt på brancher. Branchegrupper Gulve Veje og Grus og Andre I alt pladser terræn arealer og med overflader belægning Metal-, stålværker og støberier 113 29 1 26 169 Fremstilling af transportmidler 192 41 1 27 261 Skibsværfter 351 96 10 431 888 El- og varmeforsyning 71 116 17 41 245 Jern- og metalvareindustri 593 169 12 83 857 Maskinindustri 630 156 7 69 862 El- og elektronikindustri 171 72 2 16 261 Autobranchen 60 20 0 8 88 Jord, beton og belægning 169 704 115 425 1.413 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 96 226 19 109 450 Færdiggørelsesarbejde 58 35 3 31 127 Isolering og installation 250 224 26 142 642 Trykkerier og udgivervirksomhed 120 57 2 15 194 Papir- og papvarer samt bogbinding 162 16 1 5 184 Engroshandel 522 285 18 108 933 Transport af gods 441 1.866 65 252 2.624 Transport af passagerer 317 615 28 456 1.416 Brandvæsen og redningskorps 161 201 11 46 419 Tekstil, beklædning og læder 106 19 2 6 133 Træ- og møbelindustri 471 97 6 26 600 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 352 80 6 24 462 Sten, ler og glas 396 84 8 55 543 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 114 27 0 3 144 Kemisk industri 194 50 4 13 261 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 62 64 4 24 154 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 111 69 2 26 208 Kontor og administration 1.113 1.191 117 235 2.656 Butikker 263 91 0 23 377 Supermarkeder og varehuse 516 83 6 37 642 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 48 134 10 42 234 Personlig pleje og anden service 33 57 12 7 109 49

Tabel 14: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau på arealer og overflader fordelt på brancher. Rengøring, vaskerier og renserier 444 164 8 55 671 Telekommunikation 52 114 8 16 190 Militær og politi 250 422 103 119 894 Hotel og restauration 651 118 9 45 823 Kultur mv. 296 158 70 46 570 Svine- og kreaturslagterier 764 111 4 18 897 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 458 60 1 20 539 Konserves og drikkevarer mv. 366 84 4 37 491 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 498 55 6 21 580 Mejeriprodukter og margarine 220 53 1 9 283 Landbrug 114 81 24 22 241 Gartneri og skovbrug 65 157 77 30 329 Sygehuse 898 282 21 44 1.245 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 1.928 1.826 87 167 4.008 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 1.060 1.437 286 232 3.015 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm. 84 78 11 3 176 Undervisning og forskning 1.193 998 161 200 2.552 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 6 6 2 5 19 Uoplyst 128 142 15 32 317 I alt 17.731 13.320 1413 3.932 36.396 De branchegrupper, hvor der sker flest fald- og snubleulykker til samme niveau på arealer og overflader, er hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, dag- og døgninstitutioner for børn og unge, kontor og administration, transport af gods samt undervisning og forskning. I branchegruppen hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne sker de fleste ulykker på gulve, mens de fleste ulykker i branchegrupperne dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt kontor og administration sker på veje og pladser med belægning. 46 pct. af ulykkerne i branchegruppen hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne er glideulykker, mens 60 pct. af ulykkerne i branchegruppen dag- og døgninstitutioner for børn og unge og 51 pct. af ulykkerne inden for kontor og administration skyldes, at man træder forkert med eller uden efterfølgende fald. 50

9.2. Ophold og færden på bygningsdele og konstruktioner Tabel 15: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fra bygningsdele og konstruktioner fordelt på brancher. Branchegrupper Trapper Stiger og Vinduer, Gang- Tage Andre I alt stilladser døre og broer og porte ramper Metal-, stålværker og støberier 24 2 1 4 0 6 37 Fremstilling af transportmidler 35 31 7 4 2 11 90 Skibsværfter 60 168 7 14 0 64 313 El- og varmeforsyning 56 24 5 5 0 28 118 Jern- og metalvareindustri 83 65 17 10 5 31 211 Maskinindustri 98 74 16 32 4 24 248 El- og elektronikindustri 28 8 3 3 3 4 49 Autobranchen 5 5 1 0 0 5 16 Jord, beton og belægning 127 299 20 27 59 114 646 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 54 295 17 10 121 14 511 Færdiggørelsesarbejde 44 82 5 1 1 4 137 Isolering og installation 187 278 6 17 53 39 580 Trykkerier og udgivervirksomhed 62 2 3 4 0 3 74 Papir- og papvarer samt bogbinding 47 7 2 6 2 6 70 Engroshandel 176 53 19 24 5 23 300 Transport af gods 1.091 35 33 77 0 28 1.264 Transport af passagerer 229 16 36 25 0 25 331 Brandvæsen og redningskorps 85 14 7 4 15 3 128 Tekstil, beklædning og læder 19 5 4 4 0 4 36 Træ- og møbelindustri 57 19 10 17 9 8 120 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 60 24 3 12 2 10 111 Sten, ler og glas 69 39 7 34 0 23 172 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 29 2 5 1 1 1 39 Kemisk industri 56 18 12 7 1 7 101 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 30 15 5 6 1 4 61 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 65 10 3 2 2 3 85 Kontor og administration 708 114 68 33 13 64 1.000 Butikker 124 16 6 7 1 6 160 Supermarkeder og varehuse 96 9 17 21 0 3 146 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 49 13 10 1 0 13 86 Personlig pleje og anden service 20 7 1 1 0 2 31 Rengøring, vaskerier og renserier 265 42 22 9 17 10 365 Telekommunikation 62 35 4 1 2 14 118 Militær og politi 155 19 19 5 2 15 215 51

Tabel 15: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau fra bygningsdele og konstruktioner fordelt på brancher. Hotel og restauration 200 7 8 2 1 4 222 Kultur mv. 110 11 7 8 3 28 167 Svine- og kreaturslagterier 264 13 8 14 0 32 331 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 145 11 9 11 3 7 186 Konserves og drikkevarer mv. 151 25 13 12 1 20 222 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 140 15 7 7 1 5 175 Mejeriprodukter og margarine 79 10 7 15 0 12 123 Landbrug 13 9 3 2 5 10 42 Gartneri og skovbrug 13 6 5 5 1 11 41 Sygehuse 254 15 17 10 1 11 308 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 1.102 27 104 36 1 41 1.311 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 349 13 66 11 3 162 604 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm. 51 4 2 2 1 3 63 Undervisning og forskning 394 29 54 14 8 113 612 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 4 0 0 1 1 6 Uoplyst 46 25 6 11 4 8 100 I alt 7.670 2.065 717 589 354 1.087 12.482 De brancher, hvor der sker flest fald- og snubleulykker til samme niveau fra bygninger og konstruktioner, er hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, transport af gods samt kontor og administration. I alle tre branchegrupper sker de fleste ulykker på trapper. 60 pct. af fald- og snubleulykkerne i branchegruppen hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, 68 pct. inden for transport af gods og 62 pct. inden for kontor og administration sker, fordi man træder skævt eller snubler med eller uden efterfølgende fald. 9.3. Andre faldulykker til samme niveau Tabel 16: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau andre steder/med andre ting fordelt på brancher. Øvrige Eksternt Enkelt- Mennesker Internt Emballage, Andet I alt transport- elementer transport- transport- materiel og lager- og lager- materiel beh. mv Metal-, stålværker og støberier 9 36 1 33 7 57 143 52

Tabel 16: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau andre steder/med andre ting fordelt på brancher. Fremstilling af transportmidler 18 55 0 36 55 117 281 Skibsværfter 10 160 0 42 41 232 485 El- og varmeforsyning 45 28 2 14 2 57 148 Jern- og metalvareindustri 29 166 4 125 81 310 715 Maskinindustri 48 187 1 123 76 352 787 El- og elektronikindustri 5 33 0 32 22 35 127 Autobranchen 26 12 2 4 2 28 74 Jord, beton og belægning 223 351 2 110 58 524 1.268 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 26 171 2 45 23 124 391 Færdiggørelsesarbejde 8 26 0 8 1 20 63 Isolering og installation 50 139 0 25 24 183 421 Trykkerier og udgivervirksomhed 16 26 0 8 10 43 103 Papir- og papvarer samt bogbinding 5 28 1 72 31 113 250 Engroshandel 149 149 5 217 159 268 947 Transport af gods 1.138 301 8 249 266 462 2.424 Transport af passagerer 750 108 25 95 53 211 1.242 Brandvæsen og redningskorps 164 35 112 30 9 85 435 Tekstil, beklædning og læder 6 28 0 17 14 69 134 Træ- og møbelindustri 21 135 1 161 53 176 547 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 15 57 1 62 64 159 358 Sten, ler og glas 26 155 1 97 32 283 594 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 8 15 2 15 16 35 91 Kemisk industri 11 26 0 45 27 78 187 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 40 13 0 20 13 80 166 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 15 13 2 13 18 27 88 Kontor og administration 272 282 118 112 129 457 1.370 Butikker 41 38 2 11 45 62 199 Supermarkeder og varehuse 33 94 2 52 82 58 321 53

Tabel 16: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau andre steder/med andre ting fordelt på brancher. Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 41 27 2 11 9 75 165 Personlig pleje og anden service 20 12 3 7 4 31 77 Rengøring, vaskerier og renserier 59 45 2 25 39 203 373 Telekommunikation 52 16 4 1 6 33 112 Militær og politi 98 51 43 19 27 90 328 Hotel og restauration 44 78 13 22 45 89 291 Kultur mv. 17 51 16 18 18 87 207 Svine- og kreaturslagterier 11 41 2 118 98 341 611 Fjerkræslagterier, fiskeog foderfabrikker 12 44 0 102 80 152 390 Konserves og drikkevarer mv. 29 49 3 128 105 152 466 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 13 33 1 52 75 120 294 Mejeriprodukter og margarine 24 27 1 49 42 108 251 Landbrug 48 27 1 36 19 211 342 Gartneri og skovbrug 75 26 24 19 185 329 Sygehuse 25 102 300 62 23 101 613 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 345 231 1.515 94 72 302 2.559 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 62 257 469 45 25 200 1.058 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm. 13 22 24 15 7 33 114 Undervisning og forskning 58 223 128 39 35 216 699 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 4 5 1 1 2 9 22 Uoplyst 35 37 16 15 12 56 171 I alt 4.292 4.271 2.838 2.756 2.175 7.499 23.831 De brancher, hvor der sker flest fald- og snubleulykker til samme niveau, er hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne transport af gods samt kontor og administration I branchegruppen hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne sker de fleste ulykker i forbindelse med mennesker. I branchegruppen transport af 54

gods sker de fleste ulykker med ekstern transportmateriel, mens de fleste ulykker inden for kontor og administration skyldes enkeltelementer. De fleste af ulykkerne i branchegruppen hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne sker, fordi en anden person falder, mens de fleste af ulykkerne inden for transport af gods samt kontor og administration sker, fordi man træder forkert. 55

10. Ulykker i fire udvalgte faggrupper De fire faggrupper serveringsarbejdere, malere, gummi- og plastindustriarbejdere samt viceværter og pedeller hører alle blandt de ti nye særligt farlige faggrupper. 10.1. Serveringsarbejde Tabel 17: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau i forbindelse med serveringsarbejde. Fald- og snubleulykker serveringsarbejde I alt Gulve 232 Veje og pladser med belægning 20 Grus og terræn 1 Andre arealer 13 Trapper 51 Vinduer, døre og porte 3 Andet og uoplyst 48 I alt 368 Langt de fleste fald- og snubleulykker til samme niveau i forbindelse med serveringsarbejde sker på gulve og en mindre del på trapper. Ulykkerne sker typisk, fordi man glider på et vådt eller fedtet gulv, trappe eller en sneglat overflade. Derudover sker mange ulykker, fordi man træder forkert på et ujævnt gulv, en tæppekant eller et dørtrin. Eksempler En medhjælper på en restaurant gik i rask tempo på et vådt gulv. Hun gled på gulvet, i faldet slog hun venstre hånd mod væggen, så brusken i venstre ringfinger blev slået løs. Hun var derfor uarbejdsdygtig i 4-14 dage. En tjener var i gang med opdækning af restauranten, da hun stødte sit knæ på en stol og faldt. I faldet hoppede knæskallen af led og hun var uarbejdsdygtig i 6 uger. En kældermester gled ved modtagelse af en sodavandsleverandør på isen. Højre knæ gik af led, ved fald på isen, hvorefter han var sygemeldt i 5 dage. En tjenerelev gik og strøg salt på islag, da han gled så han faldt og ramte en sten som var dækket af sne. Ved faldet pådrog han sig bløddelsskader på ryggen og var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. 56

Tjener serverede for restaurantens gæster, da en gæst spændte ben og hun faldt ned på den ene hofte, og hun havde smerter i det ene lår. 8 dage efter fik hun på skadestuen konstateret en fibersprængning i låret. Sygeperioden er uoplyst. En værtinde i en bar skulle bære en bakke ned ad trapperne og falder, da hun snubler på trappen. Hun får ved faldet indre skade i knæ og ryg, og er uarbejdsdygtig i over 14 dage. En tjener på en restaurant gik ned ad en trappe, for at hente ordrebogen til bordbestillingen. På vej ned ad trappen gled hun på trappen og vrikkede om på venstre fod. Tjeneren var uarbejdsdygtig i 21 dage. En tjener stod på en stol for at rette på en lampe, da han steg ned fra stolen trådte han forkert på foden og vrikkede om. Tjeneren fik en forstuvning i foden og han var sygemeldt i over fem uger. En vært var i færd med at bære tallerkner fra opvasken til restauranten, da hun pludselig faldt, fordi gulvet var glat. Hun fik en forstuvning på ryggen og det vides ikke hvor længe hun var uarbejdsdygtig. Togstewardesse trak salgsvogn baglæns gennem togets midtergang. En rem fra en af passagerernes taske lå på gulvet. Stewardessen faldt i remmen og trak salgsvognen over foden og bremsepedalen ramte vristen. Foden var forstuvet og hun var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. Tjener på restaurant gik rundt om et hjørne med opvaskerbakke i hænderne. Gulvet var glat og hun gled og faldt bagover på ryg og albue. Hun fik derved en forskydning af et led i korsbenet og var uarbejdsdygtig i 21 dage. En bartender løftede en kasse øl og gled på gulvet i noget væde fra en isterning. Herved forvred han ryggen og fik en diskusprolaps. Han var uarbejdsdygtig i over 5 uger. En Servitrice løftede en kasse med tomme flasker, for at bære den ud på lageret. Hun besvimede pga. af varmen og faldt og forstuvede foden og fik samtidig en blodsamling øverst på anklen. Hun var uarbejdsdygtig i over fem uger. 10.2. Maler- og tapetsererarbejde Tabel 18: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau i forbindelse med maler- og tapetsererarbejde. Fald- og snubleulykker maler- og tapetsererarbejde I alt Gulve 116 Veje og pladser med belægning 50 Grus og terræn 4 Andre arealer 59 57

Tabel 18: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau i forbindelse med maler- og tapetsererarbejde. Trapper 47 Stiger og stilladser 108 Vinduer, døre og porte 5 Gangbroer og ramper 5 Tage 2 Andre konstruktioner 7 Andet og uoplyst 106 I alt 509 De fleste fald- og snubleulykker til samme niveau i forbindelse med maler- og tapetsererarbejde sker på gulve (23 pct.) samt på stiger og stilladser (21 pct.). Derudover sker der en del faldulykker på trapper og veje. Ulykkerne sker typisk, fordi man træder forkert (65 pct.), hvilket ofte skyldes fx ledninger og slanger, rod på gulvet eller ujævnheder. Fald- og snubleulykker på stiger og stilladser sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, mister balancen og falder få trin ned ad stigen, eller i få tilfælde fordi man træder gennem stilladsdækket. Eksempler En industrimaler snublede i kasseret CO2 tråd, som var blevet efterladt på en luge og fastgjort i den ene ende til en containersokkel. Ved faldet fik maleren blå mærker på hofteled og var uarbejdsdygtig i 2 dage. En malersvend vrikkede om på venstre fod, mens hun trak en trækvogn. Hun forstuvede foden og var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. En sprøjtemaler gled i noget spildt væske på gulvet, da han var ved at flytte en containerdør, som han bar sammen med en kollega. Sprøjtemaleren mistede balancen og grebet i døren, hvorved han faldt og vred ryggen. Sprøjtemaleren har ved faldet fået en forstuvning i ryggen med efterfølgende 5 sygedage. Skaden blussede senere op igen, og han var yderligere sygemeldt i 6 uger. En skibsmaler faldt over noget jern på kajen, hvorved han slog højre hånd på asfalten så den brækkede. Skibsmaleren var efterfølgende uarbejdsdygtig i over 14 dage. Maler faldt over en stige der lå på gulvet, trådte forkert på den ene fod og forvred derved knæet. Han var uarbejdsdygtig i over 5 uger. En maler var på vej ind i en lejlighed på 1. sal for at male og tapetsere. Trappen til lejligheden var glat pga. regnvejr og han gled og slog sit hovedet. Skade? Uarbejdsdygtig? 58

En malersvend gik ned ad en trappe, da han kom til at træde på en murerhammer, som var efterladt på trappen. Malersvenden vrider om på foden og er uarbejdsdygtig i 4-14 dage. Bygningsmaler stod på en sakselift og var ved at spartle loft og vægge, da han gik ned fra sakseliften, vred han om på det ene ben fordi, der lå et bræt på gulvet. Derved forvred han det ene knæ og var sygemeldt i 2½ dag. Arbejdsmand i renoveringsfirma udførte malerarbejde fra en stige. Da han kravlede ned fra stigen med malerbøtten i hånden faldt han over en anden stige som lå på jorden. Han holdt fast på malerbøtten men slog det ene knæ mod en flisekant og fik et sår på knæet. Han var uarbejdsdygtig i over 5 uger. Maler skulle kravle op på stige for at male vinduer. Han var lige gået hen over et græsareal så skoene var våde, så han gled på et trin, faldt ned og slog hofte, lænd og skulder. Der blev ikke konstateret noget brud, men lænden var skæv, han har konstante smerter og er varig uarbejdsdygtig. Maler var ved at male en dør som var placeret på bukke, han skulle vende døren om på den anden side og trådte i denne forbindelse forkert i en filterrist. Han faldt, forstrakte sener i foden og var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. En maler kommer gående på en loftetage, da han pludselig falder igennem gulvbredderne, og bliver kilet fast i gulvet ved den øverste del af brystkassen. Ved faldet får maleren brud på tre ribben og en forstuvning af brystkassen. Maleren er efterfølgende uarbejdsdygtig i 15 dage. Maler steg ud af bil. Fortovet var isglat og var ikke saltet. Han gled og slog albuen på fortorvet. Skaden var en tennisalbue og han var uarbejdsdygtig i 1-3 dage. Maler blev efter endt arbejdsopgave kørt hjem i en varevogn af kollega. Hun skulle have sin taske og værktøjskasse med ud fra varerummet. Men kollegaen kører uventet varevognen frem og maleren falder og får det ene ben ind under bilen. En 3. person i varevognen råbte op og føreren bakkede varevognen så hjulet kom til at holde på malerens ben. Skaden på maleren er uoplyst, men hun var sygemeldt i 131 dage. En Bygningsmalerlæring trådte ned fra en skammel med trin. På vej ned ad skamlen sprang han et trin over og trådte ned på benet som knækker sammen under ham. Herved stødte han knæet direkte ned i gulvet. Han slog ved uheldet sit knæled.. En industrimaler var under sit arbejde i en malehal trådt op på en skammel, da han trådte ned, trådte han på en dobling på gåfladen. Han fik overbalance og faldt bagover, så han ramte et spil med højre hånd og slog fingrene. Han var uarbejdsdygtig i fire dage. Bygningsmaler var ved at flytte på en personlift, som stod på et skrånende terræn. Hun ville gå rundt om liften men gled på den våde jord, og faldt ned på ryggen. Efter at 59

være blevet hjulpet op af en venlig herre faldt hun igen denne gang på halebenet. Hun fik en forstrækning i ryggen og venstre hofte og blev formentlig varig uarbejdsdygtig. Bygningsmaler kørte med truck på skibsværft. Da han steg ud af trucken vred han om på højre fod. Foden var forstuvet og han var uarbejdsdygtig i 3 dage. Maler på maskinfabrik var ved at male hydrauliske cylindere, og skulle sætte en cylinder på en palle, da han ramte en anden cylinder, mistede balancen og vred det ene ben. Benet var forstuvet og han var uarbejdsdygtig i 7 dage. Skibsmaler var ved at sandblæse i et lastrum. Han gik på et stillads, sandslangen satte sig fast og han rev i den for at få den løs. Sandslangen kom pludselig løs og maleren mistede balancen og kom derved til at sandblæse sit venstre knæ. Han fik en sårskade på knæet og var sygemeldt i 1 dag. Malerlærling er ved at bære malergrej ned af stentrappe til en kælderlejlighed. Det havde regnet, så hendes sko var våde, og hun gled på et trin, faldt og slog sit haleben. Hun var sygemeldt i 15 dage. Maler var ved at male vægge med rulle, da han faldt på afdækningsplade, som lå oven på maleruller. I faldet forvred han ryggen og var sygemeldt i 4-14 dage. 10.3 Betjening af maskiner i gummi- og plastindustrien Tabel 19: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau i forbindelse med betjening af maskiner i gummi- og plastindustrien Fald- og snubleulykker betjening af maskiner i gummi- og plastindustrien I alt Gulve 257 Veje og pladser med belægning 34 Grus og terræn 3 Andre arealer 11 Trapper 39 Stiger og stilladser 10 Vinduer, døre og porte 3 Gangbroer og ramper 26 Andre konstruktioner 9 Andet og uoplyst 214 I alt 606 Mange fald- og snubleulykker til samme niveau i forbindelse med maskinbetjening i gummi- og plastindustrien sker på gulve (42 pct.) samt på trapper, ramper og veje. Ulykkerne sker typisk, fordi man træder skævt på grund af rod på gulvet eller ujævnheder, eller fordi man glider på et vådt gulv eller en isglat vej. 60

Eksempler En maskinarbejder snublede under opsætning af et kabel på en dansesøjle over et løftebord. Han slog albuen mod afspoleapparatet og fik blå mærker på albuen. Han var uarbejdsdygtig i 6 dage. En støber var ved at lægge en kant på en vindmølleform, da han gled på en glat gulvplade og faldt. I faldet slog han hånden mod formen, så han fik en forstuvning i højre hånd og var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. En industriarbejder løb fra en hal over en gårdsplads, hvor der var et hul i belægningen. Da det regnede meget kraftig, kunne han ikke se hullet i gårdspladsen og faldt derfor ned i hullet. Ved faldet fik han en forvridning af fodleddet og var uarbejdsdygtig i over 14 dage. En finishmedarbejder på en glasfiberfabrik var på vej til sin arbejdsopgave, da hun trådte på et elkabel med venstre fod så hun mistede balancen og faldt og slog højre knæ i betongulvet. I løbet af kort tid hævede området omkring knæskallen og hun pådrog sig slag og blå mærker på knæet, så hun var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. En specialarbejder i en plastproduktion var på vej op ad trappen til in-line systemet, da han pludselig gled og faldt med armen mod gelænderet. Han fik bløddelsskade på skulder, overarm og albueled og var sygemeldt i 1-3 dage. En industrimedhjælper var på vej i kælderen med en rest olie efter smøring af flere maskiner. På betongulvet overfor trappen gled han på nogle LEGO elementer, der lå og flød på gulvet. I faldet ramte han med ryggen kanten af første trin på trappen. Han fik ikke taget fra, da han var koncentreret om olien, han havde i hænderne. Han pådrog sig blødskader på ryggen og var uarbejdsdygtig i 21 dage. Under arbejde med støbning af glasfibervinger til vindmøller stod en støber på en stige. Da han gik ned fra stigen trådte han på en paprulle og vrikkede om på foden. Foden var brækket og han var uarbejdsdygtig i 3 dage. Lagermedhjælper på plastikfabrik, som producerer legetøj var ved at rette en fejl ved en kran på et højlager. Han stod på kranens trinbræt og rakte ud efter stigen, men mistede balancen og trådte i stedet ned på gulvet. Han vred om på foden og stødte imod et eller andet, hvilket er han ikke klar over, forstuvede den ene fod og var uarbejdsdygtig i 22 dage. Under støbning af møllevinger skulle støber måle tykkelsen på gelcoat. Han arbejde med åndedrætsværn og stod på en rampe da sprøjten stoppede. Da han trådte ned fra rampen trådte han på en luftslangenippel og vred om på venstre fod. Foden var forstuvet og han var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. En støber var i færd med at afrense en støbeform, med en klud og maskine. Ved rengøringen af støbeformen var dækslet til formhængslet opklappet. Ved afrensningen trådte han ned i et hul i gangbroen, fordi dækslet manglede. 61

En extruderfører trådte i forbindelse med opstart af en folieproduktion ned fra en gangbro, og rammer en stopklods, så han vrider om på højre ankel, så den forstuver. Han er uarbejdsdygtig i 4-14 dage. Medarbejder på glasfibervirksomhed var ved at slibe, spartle og male på en platform. Da hun hoppede ned fra platformen vrikkede hun om på venstre fod. Foden var forstuvet og hun var sygemeldt i over 5 uger. En maskinoperatør skulle aflevere en scraprulle fra en maskine i produktionsafdelingen. Hun faldt over en slange på gulvet til en luftpistol. I faldet slog hun skulder og armen. Hun pådrog sig en forskydning af led i skulder og overarmen, og hun var uarbejdsdygtig i 1-3 dage. En specialarbejder var i gang med afformning af en bjælke, da hampen fra bjælken efterfølgende skulle foldes sammen og smides i containeren skred han på hampen, fordi hans vægt ikke kunne tyngde hampen nok. Specialarbejderen blev derved kastet tilbage og landede på gulvet. Ved faldet tog han fra stødet med højre hånd og brækkede den. Støber på vindmøllefabrik var under støbning af møllevinger på vej op ad sliske til stillads. Slisken gav efter og han vred om på foden. Foden var forstuvet og han var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. Plastoperatør på plastfabrik kørte med sidelæsser (truck). Han steg ud af sidelæsseren og forvred samtidig foden på den ujævne lagerplads. Foden var forstuvet og han var uarbejdsdygtig i 20 dage. En operatør ville sætte en kasse med emner på en engangspalle. Pga. for store mellemrum mellem brædderne på pallen, trådte hun igennem pallen og mistede balancen, da hun skulle sætte kassen. Operatøren fik en forstuvning midtvejs op af ryggen og fik stærke smerter, med en efterfølgende sygdomsperiode på 4-14 dage. En extruderfører var ved at trække en tom balje ind i extruderhallen. Baljen trak ud til siden, og satte sig fast i døren, hvorefter han mistede grebet på baljen, faldt ind i et gelænder og slog sig i siden. Han fik et blåt mærke i siden og var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. Maskinoperatør på plastfabrik bar en scraprulle fra maskine til scrapbur, men på vejen gled hun i noget olie og vand, som ved et uheld var løbet ud af maskinen. Hun faldt og fik en forvridning i det ene knæ, som hævede op. Hun var sygemeldt i over 14 dage. Specialarbejder på vindmøllefabrik var ved at støvsuge gulvet under valsebord da han trådte på en køreskinne, som var lagt oven på gulvet. Han vred om på venstre fod, som blev forstuvet og han var sygemeldt i 4-14 dage. Extruderfører havde justeret valserne og skulle ned på gulvet igen. Han trådte ved siden af trin på take off hvilket gav et uheldigt stød op gennem ryggen. Han var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. 62

Støber på glasfiberfabrik trådte ned fra en gangbro. Han trådte på slangen fra en sliber som lå på gulvet, vrikkede om og forstuvede højre ankel. Han var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. Plastoperatør var ved at skære kanter af et produkt med en kniv. Kniven smuttede, han besvimede og faldt forover. I faldet slog han ansigtet ned i betongulvet og beskadigede flere tænder. Han var sygemeldt i 1-3 dage. Arbejdsmand på plastfabrik var ved at skære kasserede plastruller op med Stanleykniv. Han snublede over en palle og skar sig derved i 2 fingre. Sårskaden resulterede i en 4-14 dages sygdomsperiode. 10.4 Tilsyns- vicevært- og pedelarbejde Tabel 20: Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 ved fald og snublen til samme niveau i forbindelse med tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde. Fald- og snubleulykker inden for Tilsyns- vicevært- og pedelarbejde I alt Gulve 70 Veje og pladser med belægning 222 Grus og terræn 22 Andre arealer 23 Trapper 154 Stiger og stilladser 33 Vinduer, døre og porte 11 Gangbroer og ramper 4 Tage 1 Andre konstruktioner 8 Andet og uoplyst 281 I alt 829 De fleste fald- og snubleulykker til samme niveau i forbindelse med tilsyns-, viceværtog pedelarbejde sker på veje og pladser med belægning (27 pct.) og på trapper (19 pct.). Ulykkerne sker typisk, fordi man træder skævt på grund af rod, huller eller ujævnheder, eller fordi man glider på sne- og isglatte veje eller på våde og fedtede trapper og gulve. Eksempler En pedel løb igennem et mørkt lokale på en institution, da han stødte ind i et skrivebord og derefter trådte skævt. I forbindelse med uheldet skadede han knæet og blev først sygemeldt i 2 dage. Efterfølgende fik han en opration i knæet og var efterfølgende sygemeldt i 4 uger. 63

En skolebetjent klargjorde et lokale til undervisning. En kasse med oprydningsmaterialer var midlertidigt placeret på gulvet. Skolebetjenten faldt i forbindelse med oprydningen over kassen og slog højre hånd mod dørkarmen. Ved faldet brækkede han højre lillefinger og var uarbejdsdygtig i over 14 dage. En pedel faldt under snerydning med fejekost på en skole, da der var islag under sneen. Ved faldet landede han på ryggen og slog halebenet. Han skadede sin ryg og var uarbejdsdygtig i over 14 dage. En pedel trådte forkert, da han var i færd med at fjerne affald. Han var iført overtræksdragt, beskyttelsesbriller og sikkerhedssko m.m. Han trådte forkert pga. ujævn jordoverflade og faldt og slog albuen voldsomt. Ved faldet fik han en stor blodansamling på højre albue, men pådrog sig ingen knoglebrud. Han var uarbejdsdygtig i over 14 dage. En gårdmandsarbejder faldt pga. glat føre og slog hovedet ind i bilens dør, da han skulle hente sin regnfrakke og handsker. Gårdmanden fik sårskader og en hjernerystelse og var uarbejdsdygtig i 4 dage. En teknisk servicemedarbejder på en kommunal musikskole bar ting ned ad en trappe. På vej ned ad trappen ramte hun en løsgået kantliste, hun holdt balancen men forstrak venstre knæ. Hun fik en forstuvning i knæledet og var uarbejdsdygtig i 4-14 dage. En kirketjener gled på en trappe og rammer højre hofte. Han fik en forskydning af hofteleddet og var sygemeldt i 1-3 dage. Vicevært ansat i en bank ville fjerne tagsten fra taget, så de ikke faldt ned på gaden, hvilket skulle gøres fra det indvendige tagrum. Han ville kravle derop på en stige, men den ene fod gled, hvorved benet gik gennem loftlem. Viceværten greb fat med den ene arm, som fik et ordentligt ryk og skulderen og overarmen blev forstrukket. Han var uarbejdsdygtig i 4 dage. Ejendomsfunktionær skulle bære et køleskab ind i en lejlighed og faldt over dørtrin. For at undgå at tabe køleskabet fik han et kraftigt ryk i skulderen. Den var forstuvet og han var uarbejdsdygtig i over 14 dage. En skolebetjent trådte venstre fod ned i et hul på en rampe op til skolegården. Ved reflexmæssig afværgeforanstaltninger mod at falde, hamrede han højre ben i jorden, hvorved han fik et stød i højre læg. Skolebetjenten fik en fibersprængning og muskelskade i højre lægmuskel og var sygemeldt i 6 dage Ejendomsfunktionær var på vej ud for at feje sne med traktor. Efter at være kørt ud af garagen steg han ud af traktoren for at vippe rotorlyset op. Han trådte ned på kantstenen, vred om på foden og ødelagde 2 ledbånd i foden. Han var sygemeldt i over 5 uger. 64

Pedelmedhjælper på efterskole havde slået græs med selvkørende havetraktor. Han ville stige ud af traktoren, da det var begyndt at regne og han gled i det våde græs. Han brækkede højre ben og var uarbejdsdygtig i 30 arbejdsdage. Gårdmand for beboelsesejendom var efter beskæring af træer ved at losset træ ned fra en arbejdsvogn. Efter arbejdet sprang han fra vognen ned på jorden og vrikkede om på foden. Han forstrakte et ledbånd i foden og var uarbejdsdygtig i over 14 dage. Gårdmand for boligselskab var ved at køre affaldssække op ad en trappe på en optrækkervogn. Han gled på trappen og fik optrækkervognen ned over højre skinneben og fik en sårskade. Han var uarbejdsdygtig i 1-3 dage. En pedel på en skole stod på en container og jævnede murbrokker ud med en skovl. Pedellen trådte pludselig ved siden af og faldt ned på en murbrok og brækkede et ribben. Skaden var et lukket knoglebrud, med en sygdomsperiode på 4-14 dage. En vicevært kørte affald ud på genbrugsplads, da han bar affaldet ind i containeren, gled han på isen uden for containeren. Viceværten fik en forstuvning på venstre fod, med en efterfølgende sygdomsperiode på 6 dage. Gårdmand i boligforening var ved at slå græs med en "Klippo" græsslåmaskine, Han overså et hul i jorden og vred om på foden. Foden var forstuvet, og han var sygemeldt i 3 dage. Inspektørassistent var i forbindelse med rengøring af gulv ved at lægge polish ud. En kopimaskine stod i vejen og han ville flytte den ud af lokalet. Han forsøgte at skubbe og trække maskinen, men fingrene gled og da gulvet var glat og skoene våde faldt han og slog ryggen. Ryggen blev forstuvet og assistenten var sygemeldt i 6 dage. Pedel var ved at skovle sne på parkeringsplads. Han trådte forkert og vred om på højre fod. Foden var forstuvet og han var uarbejdsdygtig i 2 dage. Værkstedsmedarbejder var ved at lave mindre reparationer på bygningen og kom gående med noget værktøj i hænderne. Han snublede over nogle ledninger, som elektrikeren brugte, faldt og slog det ene knæ. Knæet var forvredet og han var uarbejdsdygtig i 5 dage. Vicevært skulle hente noget i et hus og gik ind ad hoveddøren. Der var imidlertid etableret et hul i gulvet lige inden for døren og viceværten faldt ned i hullet. Han forstuvede en fod og var uarbejdsdygtig i 1-7 dage. 65