Indhold Kontaktoplysninger... 2 Praktisk info... 3 Indflytning, liste over fejl og mangler... 10 Lejekontrakt og tilføjelser til lejekontrakten... 11 Elregnskab... 12 Nøgler og nøglebeviser... 13 Opsigelse af lejemålet... 14 Tjekliste vedr. rengøring ved fraflytning... 17
Kontaktoplysninger Henvendelse i ejendommen i det daglige: Kristoffer G. Andersen Nygade 31, 2 sal, th Tlf.: 51 96 94 15 Opstår der et nødstilfælde, hvor der kan ske skade på lejemålet eller ejendommen, f.eks. et sprunget vandrør, varmeudfald eller lignende, kontakt da (i rækkefølge): 1. Kristoffer G. Andersen : 51 96 94 15 2. Inge Andersen : 40 71 05 21 / 25 88 25 90 3. Håndværkere a. VVS : 97 32 09 85 b. Elektriker : 20 21 77 47 Hvis du ikke kan få kontakt med udlejer og selv kontakter en håndværker, så læg en besked på udlejers telefonsvarer og/eller send en sms til udlejer.
Praktisk info Dørtelefon Ejendommen har dørtelefon på fordøren mod Nygade. Døren er ulåst fra 8.00 13.00, sådan at post og lignende kan leveres, men er låst i det øvrige tidsrum. Din lejlighedsnøgle passer også til fordøren. Gæster kan trykkes ind fra lejligheden. Det er lejers ansvar at skifte batterier på enheden i lejligheden. Larm Det forventes, at du holder larm på et niveau, så alle føler sig tilpas i ejendommen. Høj musik og anden larm skal til hverdag (mandag-torsdag) stoppe senest kl. 22.00. Kælderrum Der er tilknyttet et kælderrum til lejligheden. Der kan ved kraftig regn og andre forhold komme vand i kælderen. Det anbefales at hæve alt, der ikke tåler vand, fra gulve. Udlejer bærer intet ansvar for skader, som følge af oversvømmelser i kælderen. Vaskemaskiner / tørretumbler I kælderen er der mulighed for tøjvask og tørring mod betaling. Vask og tørring koster hver 10 kroner. Du leverer selv vaskemiddel og lignende. Beløbet lægges i pengeboksen på væggen. Brugen af maskinerne sker efter først-til-mølle princippet. Hvis en vask er færdig, men stadig er i maskinen, kan den næste bruger tømme maskinen. I så fald lægges det vaskede/tørrede tøj pænt på bordet, så det ikke falder ned på gulvet.
Tørrekælderen Brug af tørrekælderen sker ligeledes efter først-til-mølle princippet. Sørg for at få hentet tøjet, når det er tørt, så andre også kan komme til. Hvis der hænger tøj, der er helt tørt, og optager pladsen, så man ikke kan komme til, kan man tage det tørre tøj ned og lægge det pænt på bordet ved vaskemaskinen, så det ikke falder ned på gulvet. Gården Alle lejere må bruge gården. Man rydder naturligvis op efter sig selv og forsøger at holde gener i form af støj og rod på et minimum. Gården er ikke beregnet som festområde. Cykelskuret er til fri afbenyttelse. En gang årligt markeres alle cykler med en strip med mærke. Hvis strippen med seddel ikke er fjernet efter to uger, fjernes cyklen efterfølgende. Udlejer gør skriftligt opmærksom på hvornår. Dette gøres for, at der ikke står cykler uden ejermand og derfor optager unødvendig plads i cykelskuret. Tørring på tørresnor i gården sker efter først-til-mølle princippet. Vær opmærksom på at hente tøjet, når det er tørt, så pladsen er fri så meget som muligt. Parkering af biler i gården frabedes. Ved gentagne overtrædelser slæbes bilen væk på din regning. Af- og pålæsning er naturligvis tilladt. De tre carporte kan lejes. Henvend dig til udlejer ved interesse. For øvrig parkering henvises til parkeringspladsen bag Bryghuset i Nygade. Længst væk fra bryghuset på parkeringspladsen kan du parkere tidsubegrænset (pr. august 2012 i hvert fald). Affald, glas og papir
Affaldscontaineren er beregnet til almindeligt husholdningsaffald. Aviser og tryksager bundtes med snor eller pakkes i poser og placeres i kassen i garagen. Flasker lægges i flaskebeholderen, der også står i garagen. Udlejer bortskaffer det herfra. Andet affald såsom elektronik, metalaffald og lignende bortskaffer du selv på genbrugspladsen. Vand og varme Til lejligheden er der installeret forbrugsmålere til vand og fjernvarme, sådan at hver lejlighed betaler for sit eget forbrug. Fjernvarme o Varmeforbruget afregnes direkte med fjernvarmeværket gennem månedlige acontobetalinger. o Fjernvarmeværket udsender opgørelser over dit forbrug og indkræver/udbetaler herpå det, du måtte have forbrugt mere eller mindre end forventet. o Sørg evt. selv for at holde styr på dit forbrug, så du undgår store overraskende regninger. o Udlejer noterer hver måned vand og varme for alle lejligheder. o Hvis dit vand forbrug virker til at være meget forskelligt fra det forventede forbrug, kan udlejer foreslå en ændring af aconto-betalingen, sådan at du undgår en større efterbetaling ved opgørelsen af vand regnskabet. Dit vandforbrug opgøres af udlejer én gang årligt i et vandregnskab ved udgangen af december. Regnskabet holder udgifterne til det faktiske vandforbrug op imod de indbetalte aconto-beløb, hvorefter der enten sker udbetaling af overskydende betaling eller opkrævning af manglende betaling. Du modtager regnskabet over dit forbrug. Udlejer har
ingen indtægt på vand, men videresender blot regningen fra vandværket. Bemærk, at forbruget af vand og varme i lejligheden er dit ansvar. Meld det til udlejer, hvis der er problemer. Det kan f.eks. være en radiator, der altid er varm, eller et toilet, der løber. Elektricitet og sikringstavler Du må under ingen omstændigheder foretage ændringer i elinstallationen eller lave nye installationer. Sådanne ændringer skal efter loven udføres af autoriseret installatør, da dårligt udført elarbejde medfører brandfare. Elektricitet afregnes direkte med elselskabet. Lejlighedens eltavle har automatsikringer, sådan at det ikke er nødvendigt at købe almindelige sikringer af nogen art. Vi anbefaler dig månedligt at notere elforbruget, så du undgår at blive overrasket over forbrugsniveauet. Udlejer har intet ansvar for forbruget i lejligheden. Indeklima Det anbefales, at du dagligt luftes ud i lejligheden, hvilket skaber et sundere indeklima gennem lavere luftfugtighed i lejligheden og deraf mindre risiko for, at der opstår fugt og skimmelsvamp. Udluftning anbefales at ske gennem kortvarige kraftige udluftninger af 5 til 10 minutters varighed, hvor der så vidt muligt skabes gennemtræk i lejligheden. Under udluftning kan der med fordel skrues helt ned for radiatorerne.
Tørring af tøj på radiatorer og lignende fører til stærkt forøget luftfugtighed i lejligheden, hvilket skader såvel indeklima og potentielt også selve lejligheden. En tidligere lejer havde store problemer med fugt og skimmelsvamp i sin lejlighed på grund af tørring af tøj på radiatorerne og manglende udluftning. Da vi undersøgte problemet var luftfugtigheden i lejligheden ca. 70 %. Normalt er luftfugtigheden højst 45% om vinteren (hvor luftfugtigheden er højest). Vi frabeder os derfor, at der tørres tøj i lejligheden. Vi henviser til tørretumbler, tørrerum i kælderen og tørresnoren i gården for tørring af tøj. Systematisk vedligehold Udlejer fører systematisk udvendigt vedligehold af vinduer. En gang årligt, i perioden april-august, kontrolleres vinduer for slitage. Gennemgangen tager ca. én time. Udlejer kontakter dig for at aftale et tidspunkt for, hvornår dette kan ske. Du behøver ikke at være hjemme ved gennemgangen, men er naturligvis velkommen til at være det. Findes der ved gennemgangen slitage, der kræver udbedring, aftales det nærmere, hvordan og hvornår denne kan udbedres. Alt udvendig vedligehold er udlejers ansvar og er en del af huslejen. Denne håndbog er ment som ren information til dig om ejendommen. I tvivlstilfælde er lejekontrakten gældende.
Med venlig hilsen Kristoffer G. Andersen
Indflytning Udveksle telefonnummer med udlejer, da udlejer skal kunne komme i kontakt med dig, hvis skulle det blive nødvendigt. Husk at give udlejer besked, hvis du får nyt nummer. Udlejer noterer sammen med dig standen på lejlighedens forbrugsmålere. Nøglen til lejligheden udleveres som aftalt, dog tidligst når der er indbetalt depositum og første måneds husleje. Du bedes kontrollere, at lejligheden er i samme stand som aftalt med udlejer (jf. lejekontrakten). Skulle der mod forventning være forhold i lejligheden, der ikke er som aftalt, er det din pligt skriftligt at orientere udlejer om det. Dette skal ske senest 14 dage efter indflytning. Efter 14 dage bortfalder denne ret. Dette gøres med skemaet på næste side. Melde flytning til relevante myndigheder. Herunder Folkeregisteret, Post Danmark, m.m. Udlejer kan levere navneskilt til døren/postkassen.
Indflytning, liste over fejl og mangler SKAL AFLEVERES SENEST 14 DAGE EFTER INDFLYTTNING Opdager du fejl, mangler eller skader ved indflytning, f.eks. revner i håndvasken, dårligt malearbejde eller lignende, notér det da i nedenstående skema og aflevér det til udlejer senest to uger efter overtagelsen af lejligheden. Udlejer undersøger herefter skaden, underskriver skemaet, afleverer det tilbage og udbedrer skaden. Skemaet er dit bevis for, at det ikke er dig, der har forårsaget fejlen, manglen eller skaden, så du ikke kommer til at hæfte for den ved fraflytning. Hvor Hvad Udbedret Du bedes gemme sedlen, da det er din kvittering Underskrifter Lejer(e) Udlejer
Lejekontrakt og tilføjelser til lejekontrakten Vi foreslår, at du sætter lejekontrakten ind på dette sted i mappen, så den ikke bliver væk. Efter at lejekontrakten er underskrevet, kan vi blive enige om at lave tilføjelser til lejekontrakten, f.eks. omkring leje af carport eller særlige forhold omkring istandsættelsen af lejemålet ved fraflytning. Da det kan være svært at huske præcist, hvilke aftaler der bliver lavet, særligt hvis de blot er mundtligt, laver vi i de tilfælde altid et tillæg til lejekontrakten, sådan at der ikke er nogen tvivl om aftalerne. Hvis der ikke er aftalt andet, gælder tilføjelserne indtil fraflytning.
Elregnskab Her kan du notere dit månedlige elforbrug. Måned Målerstand Måned Målerstand Januar Februar Marts April Maj Juni August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni August September Oktober November December
Nøgler og nøglebeviser Der udleveres to nøgler til lejligheden ved overtagelsen, med mindre andet er aftalt. Ejendommen har et nøglesystem, hvilket betyder, at nøglen til din lejlighed også passer til kælderdøren, dit kælderrum og din postkasse. Du har altså kun brug for én nøgle i hele ejendommen. Dette betyder, at låsene til hoveddøren, din lejlighed, fordøren, kælderdøren, dit kælderrum og din postkasse nødt til at blive omkodet for at sikre mod indbrud, hvis du skulle miste en nøgle. Derudover skal der bekostes tre nye nøgler (og eventuelle ekstranøgler som ønsket af dig). Denne udgift afholdes af dig og udgør ca. 750 kroner per lås. Mangler der ved fraflytning en eller flere nøgler, omkodes låsene også som beskrevet, hvilket betales af dit depositum. Ved ind-/fraflytning, underskriver du et nøglebevis, der er en bekræftelse på modtagelse/aflevering af nøglerne. Vi foreslår, at du gemmer nøglebeviser her. Et nøglebevis er en kvittering på modtagelse af et antal nøgler og er din sikkerhed for, at du kun hæfter for det antal nøgler, du har modtaget.
Opsigelse af lejemålet I forbindelse med opsigelse af lejemålet er der en masse ting, du skal gøre og være opmærksom på. Ved opsigelse skal der du aflevere en skriftlig opsigelse (se næste side). Vi foreslår, at du får udlejer til at underskrive en kopi (se to sider fremme). Husk, at der er tre måneders opsigelse fra den 1. i næstkommende måned. Hvis du f.eks. ønsker at opsige lejligheden fra d. 1/10, skal udlejer senest have modtaget opsigelsen d. 30/6. Lejemålet skal være rengjort ved fraflytning (se listen senere i denne mappe). Er lejligheden ikke rengjort, hyres der et rengøringsfirma til rengøringen, som betales ud af dit depositum Lejligheden/ kælderrummet tømmes Genstande, der findes i lejligheden/ kælderrummet, efter at nøglerne er afleveret, bliver smidt ud af på din regning (med mindre andet er aftalt). Udlejer besigtiger sammen dig lejligheden. Her noteres standen på forbrugsmålerne og du får en kopi heraf. Udlejer melder flytning til vand-, varme- og elselskabet. Dette gøres ud fra den seddel over forbruget, der udarbejdes med udlejer. Du skal ikke foretage jer noget. Lejligheden skal være fraflyttet senest den sidste dag i opsigelsesperioden. Senest samme dag, som lejligheden fraflyttes, skal du aflevere alle udleverede nøgler. Du får en kvittering herfor.
Opsigelse af lejemål Din/jeres kopi Undertegnede ønsker ifølge lejekontrakten at opsige lejligheden med adressen: pr. / / (dag/måned/år) Opsigelse afleveret den Underskrifter Lejer(e) Udlejer
Opsigelse af lejemål Udlejers kopi Undertegnede ønsker ifølge lejekontrakten at opsige lejligheden med adressen: pr. / / (dag/måned/år) Opsigelse afleveret den Underskrifter Lejer(e) Udlejer
Tjekliste vedr. rengøring ved fraflytning Køleskab rengjort Fryser rengjort Badeværelse rengjort Brusekabine afkalket Støvsuget Gulvvask Vinduer pudset Skabe rengjort Lejligheden tømt Kælderrum tømt Er der skader? (ikke almindelig slitage) Hvis ja, uddyb: