Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra tryk på ordet. [ ]: Indikerer, når optagelsen er uforståelig. ( ): Transkriptørens kommentarer. Interviewers bekræftende småord (eks.: ja?, okay, mm, og lign.) er som hovedregel udeladt. Det samme gælder øh er og gentagelser (eks.: udtalelsen jamen jeg synes, jeg synes er i transskriptionen skrevet således: jamen jeg synes ). Jasmine: Anonymiseret storesøster til Hassan. Hassans storesøster Jasmin var til stede under interviewet. Hassan sad i fodenden af sin hospitalsseng. Jasmin sad ved siden af ham i sengen. Interviewer og observatør sad på to stole for enden af sengen. INTERVIEW Interviewer er startet med at fortælle om interviewet, inden diktafonen blev tændt, hvorfor transskriptionen starter midt i en sætning. Interviewer: Sygeplejerskerne og hvordan det er at være på et hospital som barn. Så det ved du jo alt om. Så det vil vi gerne spørge dig om. Hassan: Ja jeg har været cirka tre-to måneder. Interviewer: To måneder? Det var lang tid, hvad? Hassan: Fra sidste måned, fra sidste år, da var jeg blevet ødelagt. Da blev jeg opereret i den ene ben og den anden arm ikke? Så var det svært at være på kørestolen, og det var svært for mig at være i sygehuset, fordi det er kedeligt. Så efter tid var jeg færdig med den der, når jeg var færdig i onsdags med medicin, så kom jeg hjem, og så blev jeg syg igen klokken fem om morgenen. Så blev jeg syg, 39 i feber, 39,6. Interviewer: Og så kom du tilbage? Hassan: Så kom jeg tilbage. Hvis jeg ventede på Falcken en halv time, så var jeg død. Interviewer: Så var det godt, du ikke skulle vente, hva? Interviewer: Hvordan synes du det er 1

46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 Hassan: Min far han har kørt hurtigt op til sygehuset, så er vi der. Interviewer: Så nåede du det. Det var godt. Hassan: Det var, det er ikke sjovt at være i sygehuset, når man. Hvordan man også synes, det er godt for en dreng at være i sygehuset. Fordi at en sygeplejerske skal hjælpe en syg. Det er ikke godt at komme hjem, når faren eller moren siger til dem, at de skal komme hjem. Fordi det er dumt. Så bliver man, ender med måske får man bakterier hjemme, og så skal man også igen komme og blive opereret. Interviewer: Så du kan godt forstå, hvorfor du skal være her? Interviewer: Hvordan har du det, nu tænker jeg, du siger, det er kedeligt at være her. Er der noget, du bliver glad af eller ked af, når du er her? Hassan: Jeg er glad fordi at, I kender Bibi, kender I? Interviewer: Ja. Hassan: Ja, været mange gange nede ved kælderen med hende. Og så var vi sjov og så kom hende der, hvad hedder hun nu? (Hassan mener klovnen, som vi lige inden interviewet observerede ham sammen med på hospitalsgangen). Interviewer: Frida? Hassan: Frida. Så har vi også leget. Så tænker jeg på, hvordan kan sådan en sygehus som sygehus finde på klovne? Fordi vores sygehus i Irak, der er ikke nogen. Interviewer: Der er ikke nogen klovne? Hassan: Der er ikke sprit, der er ikke noget. Det hele er beskidt, og det min mor, der har fortalt mig det. (Flere griner) Interviewer: Du har ikke selv prøvet at være på sådan et? Hassan: Mm (indikerer et nej). Men en har bare fortalt mig det. Interviewer: Så du kan godt lide, at der er klovne her? 2

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 Ja, jeg kan godt lide og få talt med nogle børn og vise dem mine ting og vise dem, hvordan man laver det. Det er så sjovt at vise nogle børn, og man kan gøre dem glade. Det er sjovt. Interviewer: Nogle andre børn tænker du? Hassan: Mm (indikerer et ja). Det var kun det. Interviewer: Hvad kan du godt lide at lave sammen med klovnen? Hassan: Køre med cykel, Bibis cykel og så køre på. Og nogle gange kører jeg med min motorcykel, og nogle gange kører jeg kun med nogle andre ting. Interviewer: Har du så mest været sammen med Bibi? Hassan: Mest ja. Interviewer: Kender du Frida eller er det første gang, du møder hende? Hassan: Jeg kendte hende ikke. Interviewer: Nej. Hassan: Men det er første gang, jeg har set hende. Interviewer: Men Bibi kender du rigtig godt? Hassan: Meget. Interviewer: Hvad laver I så? Kan du fortælle om noget, hun har; I kører, siger du, på en cykel? Hassan: Nede ved kælderen. Interviewer: Er der andre ting? Hassan: Nede ved kælderen. Og jeg skulle vise hende i morgen nogle gode steder, man skulle køre i. Det tager cirka fem-fire, ti minutter man skal, er der. Ja, det var kun det. Interviewer: Så I kører mest, når I er sammen? Hassan: Mm (indikerer et ja). Interviewer: Men er det fordi; fordi Bibi hun kommer ikke her på denne her afdeling vel? Hassan: Hvad? 3

135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 Interviewer: Bibi, kommer hun her på den her stue? Hassan: Mm (indikerer et nej). Hun kommer ikke på afdelingen på H8, hun kommer mest på H9, men jeg kører derover. Interviewer: Okay, så du går over for at møde Bibi? Hassan: Og kører ned ved kælderen efter. Jasmine: Han har så været indlagt også på H9 over en periode. Interviewer: Okay. Jasmine: Og så er det der, han ligesom kender Bibi. Interviewer: Han kender Bibi. Men nu er du her på H8, så du har skiftet? Det var kun det. Interviewer: Kunne du godt tænke dig at være mere sammen med klovnene så, end du er nu? Hassan: Jeg håber, jeg kan være en hel dag sammen med Bibi. Interviewer: En hel dag sammen med Bibi. Hvad skulle I så lave? Hassan: Nede ved kælderen, så skulle vi købe chips og kakao og noget, og så skulle vi køre ned ved kælderen og en hel tur lang. Interviewer: Og bare hygge? Interviewer: Det lyder godt. Synes du, når klovnen er der, opfører du dig så anderledes på hospitalet, end når ikke er der? Hassan: Når klovnene er der, så vil jeg gerne vise klovnene, hvor meget jeg er stærk. Som nu jeg viste, at jeg kan lave mange ting. Og jeg kan godt slå. Jeg har også hestekræffer. Eller heste-, hvordan man siger det? Interviewer: Så du får lov at vise, at du er stærk, når du er sammen med klovnen? Hassan: Jeg kan godt smække en hel dør, og jeg kan smække en fjernsyn. Interviewer: Det lyder farligt. 4

180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 Hassan: Og jeg kan godt slås med en stor dreng, der er på femten år. Jeg har flækket én, der er på femten år i min gamle skole. Interviewer: Hvor gammel er du? Hassan: Tolv. Interviewer: Tolv, så det er en, der er lidt ældre, hvad? (Hassan griner) Interviewer: Hvad synes du så om sygeplejerskerne? Hassan: Nogle af dem er dumme, nogle af dem er dumme. Interviewer: Hvornår er de dumme? Hassan: Det er fordi, de ved ikke, hvordan de arbejder ordentligt. Interviewer: Hvad gør de så, som er dumt? Hassan: Øh. Nogle sygeplejersker råber på mit hoved, nogle råber på mine ører hvad. Jeg hader Jasmine: Det skete kun én gang. Hassan: To. Tre. En der var, gjorde sådan der ved mig (Hassan illustrer med hånden, at en sygeplejerske tager hårdt fat i hans overarm). Interviewer: Nej, så de er lidt for hårde? Det må de ikke gøre. For det er de andre, der er syge. Man må ikke gøre noget med de syge. Er det rigtigt? Interviewer: Jeg ved ikke, hvad deres regler er. Men det er da rigtigt, at de skal opføre sig ordenligt ligesom alle os andre. Er der noget mere? Interviewer: Ja. Hvad så med de søde. Er der også nogen søde sygeplejersker? Hassan: Min søster er sød. (Alle griner) Interviewer: Men er hun sygeplejerske? 5

225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 Jasmine: Nej. Hassan: Øh. Ja, der er en i H9, der hedder Berit. Jasmine: Ej, der er mange, der er søde Hassan. Observatør: Er der? Hassan: Nej. Interviewer: Hvorfor er Berit sød? Hassan: Kender du hende? Interviewer: Nej. Hassan: Fordi hun er lidt; sjov. Interviewer: Laver hun lidt sjov? Hassan: Hun siger, jeg bor nede ved Afrika. Afrika. Hun siger, jeg er en stor Audi. Og det er jeg rigtig, en Audi. Ja. Interviewer: Kan du lide at være sammen med sygeplejerskerne eller? Hassan: Nej. Jeg kan lide at være sammen med min far, min søster, min mor og min lillebror og min storebror. Interviewer: Men ikke sygeplejerskerne? Hassan: Nej. Interviewer: Er det fordi, de skal gøre ting, der gør ondt ved dig? Interviewer: Så de laver ikke så meget sjov. Hassan: Er der noget mere nu? Interviewer: Ja, hvis du orker? Hassan: Jeg har cirka ti minutter. 6

270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 Interviewer: Ti minutter. Jasmine: Ja. Observatør: Vi stopper lige om lidt. Bare nogle enkelte spørgsmål. Interviewer: Synes du så, hvis sygeplejerskerne er der, og klovnene også er der, har du prøvet det? At de var der samtidig? Hassan: Nej. Interviewer: Nej, det har du ikke prøvet. Så det ved du ikke, hvordan det er. Observatør: Lige før var Frida og en sygeplejerske her. Var de ikke det? Hassan: Jo. Observatør: Synes du så, at sygeplejerskerne Hassan: Men det er mig, der kommer og banker på, når I var derinde. Interviewer: Ja, det ved vi godt. Observatør: Men synes du, at sygeplejerskerne opførte sig anderledes, hvis klovnen er der? Hassan: Nej, det ved jeg ikke. Interviewer: Fjoller de lidt mere, tror du? Eller er de bare stadig lidt kedelige? Hassan: Det ved jeg ikke. Interviewer: Nej. Vil du gerne have, at klovnen var der hver dag, mens du er på hospitalet? Hassan: Mm (indikerer et ja). Interviewer: Vil det så være sjovere at være her? Hassan: Nej. Jeg vil gerne hjem til min skole. Det er cirka et år, hvor jeg ikke har været i skole. Interviewer: Det er også lang tid. Hassan: På grund af en, min lærer slår mig. Så det er derfor, jeg ikke gået i skole. Interviewer: Det var da en dum lærer. 7

315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 Hassan: Mm (indikerer et ja). Han skal i fængsel faktisk. Interviewer: Ja. Det må man heller ikke. Interviewer: Ja, det er da rigtig dumt. Hassan: Var det kun det? Interviewer: Ja. Jeg ved ikke om, du vil spørge om noget? (Interviewer henvender sig til observatøren). Observatør: Jeg vil bare sådan spørge sådan, hvordan synes du, det er at være på hospitalet? Er det rart eller? Hassan: Når jeg køber kakao sammen med min søster, så er det sjovt. Observatør: Ja? Hassan: Jeg kan godt tage i kiosken. Interviewer: Så det er sjovt, når din familie er her? Observatør: Ja, synes du, der er sådan nok at lave og sådan noget? Hassan: Ved jeg ikke, nej. Der er kun kørt på bil, på cykler og kørt fra alle steder. Interviewer: Keder du dig nogen gange? Hassan: Nogle gange ja, jeg keder mig på grund af, at jeg laver ikke noget som helst. Interviewer: Så bliver det også lidt kedeligt i længden. Det kan jeg godt forstå. Observatør: Og må man det, som du har sådan lyst til, eller er der noget, som man sådan ikke må? Hassan: Det ved jeg ikke. Observatør: Nej. Det har du ikke lagt mærke til? Hassan: Har I noget mere? Interviewer: Nej, det tror jeg faktisk ikke. 8

360 361 362 363 364 365 366 367 Hassan: Skal vi stoppe? Interviewer: Ja. Observatør: Det kan vi godt. (Interviewet afrundes). 9