fra tislt~ridjr~ktøttn

10 aargang t Ukntng mddilsr for norsk tiskribclrift fra tisltridjrktøttn Onsdag 17 september 1919 Nr. 38 norsk fiskrir. Uken 7-13 september. FETSILDFISKET. I sidste uke hadde fisket en forøkelse av 32 835 maal fetsild,. hvorav saltet 30680 tønder. Men herav falder alene paa Troms fy lke 28 082 maal, som er fisket siden fiskets begyndelse. Fisket maa derfor i sin helhet betegnes som smaat, da ukefangsten for de øvrige steder kun dreier sig mellem 4 il 5 tusen maal. I Troms fylke i Hillesøy blev der til 30 august optat 8075 maal, uken ti l 6 september 5000 maal, væsent Hg anvendt til handelsvare, tilsammen 3800 maal til fabrikvare. Pris handelsvare 30-40 kr. maalet, fabrikvare 15-20 kroner pr. maal. Sid ste uke ingen opgave fra Hil.. lesøy. I Tromsøysund er ialt til 6 september optat 3000 maal til handelsvare og 3000 maal smaasild til fabrikvare. Pris handelsvare 15- BO kroner pr. maal, fabrikvare 10-14 kr. Utsigt til yderligere stæng. l sidste uke er der i Malangen optat 1600' maal, alt tilvirket til handelsvare. Tilstede 12 landnotbruk med 174 mand, 10 posenotbruk med 360 mand og 10 smaabaater med 20 mand, 12 kjøpefartøier. I Nordlands fylke blev der i Vik sat 6 smaastæng og litt drivgarnsfiske, optat og saltet 1600 tønder, pris notsild 30-'-85, garnsild 80-85 kr. maalet. I Brønnøy optat 1 stæng paa 661 maal? der er saltet. Øksnes hadde en ukefangst av 500 maal, uveir hindret fiske. 1 laas taptes under stormen. I Namdalen var hele ukefangsten 367 maal, saltet til handelsvare, pris 25-70 kroner pr. maal. Opgave fra Fosnes og Leka mangler. Der er i Aafjorden og Frøya i Sør-Frøya sat henholdsvis 2 mindre og 15 sm.aastæng, opfisket i uken 690 og 400 maal, hovedsagelig saltet, pris 15-84 kroner maalet. For hele landet e r til 13 septbr. optat 144071 maal fetsild, hvorav iset 870 maal, solgt sildoljefabrik 37026 maal, solgt hermetikfabrik 5819 maal og saltet handelsvare 128 930 tønder mot ifjor henholdsvis 267 490-970 - 111417-150 - 203949, 1917 130196-390 13895-11 461-140530.. B ank fis k e t. Der foreligger ingen meddelelse denne uke fra Aalesund. Fra Røst meldes, at der i uken som endte 6 september ikke foregik noget bankfiske paa grund av uveir og agnmangel. Fra V ærøy blev opfisket 2000 kg. kveite samme tid. Prisen var kr. 1.50 pr. kg. H j e ill før t I s l and s s i l d. Der blev i sid ste uke hjemført 6401- tønder Islandssild, hvorav til Bergen 1859, Kristiansund 400, Veavaag 660, Stavanger 962 og til Skudenes 2520 tønder. Der er saaledes ialt hjemført iaar 52 234 tønder. K y s t mak rei fis k eter stadig i avtagende. Sidste uke kan opvise en ukefangst av kun -70 820 stk. makrei. Herav er tilført Kristiansand 28 300, Arendal 11 480 og opfisket i Kristianiafjorden indenfor Drøbak 20 300 stk. Prisen dreier sig om: 45 op til 80 øre pr. stk. D Ol r g erna kre l fra Nor d s j ø ø H. 16 svenske fartøier er i uken indkommet til Kristiansand med 704 tønder flækket nordsjøm,akrel og 366 tønder rund. Ialt til 13 september ilandbragt av 44 svenske fartøier 1671 tønder flækket og 10'09 tdr. rundsaltet nordsjømakrel. - Vei r e t. Meteorologiske observatorium beretter: Søndag 7 september: En almindelig sydlig strømning over det sydlige Norge. Den avbøies til laber, sylvestlig bris langs. kysten fra Lindesnes til Fredrikshald, m:en holder sig som frisk, sydlig vind langs vestkysten til Statt. Stille paa Romsdalskysten. Langs Nordlands- og Finmarkskysten fortsætter det med laber, sydlig bris. Mandag 8 september: Vinden dreier over mot vest langs hele sydkysten fra Fredrikshald til Statt. Langs hele Nordlandskysten holder den sig paa sydvest for at gaa over til vest paa Finm.arkskysten. Tirsdag 9 september: Frisk vestlig vind langs hele kysten til Lofoten. Laber, nordlig bris paa Finmarkskysten. Osdag 10 september: Vinden er atter gaat over paa syd, slik at der er svak sydvestlig vind paa østkysten fra Fredrikshald til Lindesnes, og svak, sydlig vind langs vestkysten til Statt. Fra Statt til Lofoten vedvarer den svake, vestlige vind, som gaar over til nord paa Finmarkskysten. Torsdag. 11 september. Laber, sydvestlig bris langs østkysten til Lindesnes; frisk sydlig langs vestkysten til Statt; frisk, sydvestlig bris langs N ordlands- og Fim:aFkskysten. Fredag 12 septembør: Vinden er dreiet paa vest langs he1'e den norske kyst. Laber bris langs sydkysten og vestkysten til Statt; frisk bris til kuling langs N ordlands- og Finmarkskysten. Lørdag 13 september: Svak, vekslende vind langs syd- og vestkysten til Trondhjemsleden. Laber, vest-

1 l 304 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 17 september 1919 Eg bris langs' NOirdlandskysten. Frisk bris til kuling paa Finmarkskysten. Brtningr Fetsildfisl<et. Fra politimesteren i Namsos, dat. i3 september 1919: Namsos sidste uke opfisket 367 maal sild, 3-6 streks, herav virket til handelsvare 440 tønder, pris 25-70 kr. pr. maal. 7 maal solgt til hjemmeforbruk. Ingen nye stæng gjort. Indberetning fra Fosnes og Leka mangler. tdgrammtr Kystmat<relfisket. Opslag 11. 9/9: KystmakrelfisketJ hadde en ukefangst av 165 850 stk makrei, hvorav til Kristiansand 13 500, Grimstad 12 580, Langesund 45 500 og Kristianiafjorden 18 700. Totalfangst til 6 september 7 290 250 stk. mot ifjor 15 208 813, 1917 9 486 015 og 1916 10281 061. Opslag 11. 16/9: Kystmakrelfisket hadde en ukefangst av 70 820 stk. makrei, hvorav til Kristiansand 28 300, Arendal 11 480 og Kristianiafjorden 20 300. Ialt til 13 september 7 361 070 mot ifjor 15 281 993, 1917 9 585 360 og 1916 10606871. Fetsildfisl<et. Opslug 44. 13/9: Aafjor.den lensmandsdistrikt: I uken sat 2 mmdre notstæng, O'arnfisket middelfangst 1 maal, opfisket 690 maal, hvorav garn sild 630, herav saltet 1030 tønder. Kvalitet 2-6 streks, pris 40-84. Tilstede 70 garnbaater med 150 mand, 8 notbruk med 150 mand, 16 kjøpefartøier. Frøya lensmandsdistrikt: I uken 4-10 septbr. sat 15 smaa notstæng, intet garnfiske Opfisket 400 maal, hvorav saltet handelsvare 600 tønder. Kvalitet 5-6 Etreks, pris 15-30 kr. Tilstede 20 notbruk med 320 mand, 10 kjøpefartøier. Ialt opfisket inden fylket 37706 maal, herav antages iset 620 maal, solgt sildoljefabrik 8380 maal, hermetikfabrik 320 maal, saltet handelsvare 38898 tønder. Fylkesmanden. Opslag 48. Bodø 13/9: Vik i Helgeland: 6 smaastæng i uken, drivgarnfisket %-4-1 maal, hvorav saltet handelsvare 1600 tønder. Pris notsild 30-85 kroner, garnsild 80-85 kr. Brønnøy: 1 stæng i uken. Opfisket 661 maal, hvorav saltet handelsvare 990 tønder. Øksnes: Ukefangst 500 maal notsild, hvorav 'saltet handelsvare 500 tønder, resten hjemmeforbruk og fabrikvare. Pris 33-40 kr. l laas tapt under uveiret. I fylket ialt opfisket 48 406 maal, hvorav saltet handensvare 53 544 tønder, solgt sildoljefabrikker 4911 maal. Fylkesmanden.. Opslag 49. Tromsø 13/9: Maan.gen: Sid ste uke optat 1600 maal, alt tilvirket handelsvare. Priser notsild 20-40, garnsild 40-60 pr. maal. Garnfangst sid ste nætter optil l maal. Intet stængt gjenstaar. Ialt optat inden amtet 28082 maal, Distrikt Fetsildfisket til 13 september 1919. Derav Ialt optat Solgt Solgt! Iset sildolje- hermetik-! Saltet maal maal fabrik fabrik tdr. I maal maal I Fiflmark fylke... - - - - Troms... '.'.,... 28082-5375 4230 24580 Nordland fylke... 48406 -- 4911-53544 Namdalen... 20989 250 12920-10048 S. Trøndelag fylke... 37706 620 8380 320 38898 Møre fylke... 8413-5440 691 1 460 Sogn og fjordane fylke... - - - - Hordaland fylke... 475 - - - 400 ----- --- Tilsammen 144071 870 37026 5819 128930 -- Dorgemakrelfisket i Nordsje-en. Mot i 1918... 267490 970 111 417 150 203949 Opslag 7. 13/9: Dorgemakrelfisket ra i 1917... 130 196 390 13895 11 461 140530 Nordsjøen: Sidste uke 16 svenske fartøler " i 1916... "... 170413 2217 32595 5809 159 679 til Kristiansand 704 tønder flækket, flere " partier solgt, 77 til 80 øre kiloet, samt 366 i 1915..... 212450 5866 31 678 Ikke opgit 166370 " rund, pris 50 til 80 kroner, inklusive tønden. Ialt til 13 september av 44 svenske " i 1913... 100 153 5749 - i 1914... 100212 7900 4457. - 112038 fartøier 1671 nækket og 1009 rund. " 223831 84897 i 1912... 266791 16480 65560-194330 " hvorav saltet handelsvare 24580 tdr., log nedover. Ingen fersksild ilandsolgt sildoljefabrikker 5375 maal, solgt... hermetikfabrikker 4230 maal, agn 1207 bragt. Saltet og Q1verhggende sild maal, resten anvendt til hjemmeforbruk. 60-20 shilling pr. cran. Fylkesmanden. Opslag g.. 15/9: Til 13 september an.. meldt optat 144071 maal fetsild, hvorav iset 870, solgt sildoljefabrikker 37 026, hermetikfabrikker 5819 og saltet handelsvare 128 930 mot ifjor henholdsvis 267 490-970 - 111 417-150 - 203949, 1917 130 196 390-13i 895-11 461 -I 140530. Indfe-rt Islandssild. Opslag 9. 9/9: Sidste uke hjemført 6110 tønder Islandssild, hvorav til Bergen 900, Aalesund 4486 og Kristiansund 724. Ialt hjemført 45 833 tønder. Opslag 9. 16/9: Sidste uke hjemført 0401 tønder Islandssild, derav til Skudenes 2520, Aalesund 1859. ført 52 234 tønder. Ialt iaar hjem Utnlanask fiskri... Uken 7-13 september. ForSkjellige utenlandske meddelelser. BilbaOi 10 septbr. 1919. Meget godt sardinfiske. BarcelQlna, 10 septbr. 1919. Kurs, paa Paris 62.15, kurs paa London 21.76. Havre, 8 septbr. 1919. Sardinfisket Nantes middels. Lorient meget godt. Great.Yarmouth, 13 septbr. 1919. Sidste uke 6-10 baater indkommet med sild daglig fra 220 crans Barcelona, 13 septbr. 1919. Kurs paa Paris 61.40, kurs paa LondOin 41.82. tdgrammr. Sildefisket ved Island. Opslag 10. 10/9: Generalkonsulen R eygjavik telegraferer: Sildefisket 0fjord 1-7 septbr. saltet 500, Isafjord 18-31 august 17100 tønder. Totalfangst beregnet til 224 870 tønder. markasbrtnlngr In. ". Indberetning fra Norges fiskeriagent i England, Hans Johnsen, dat. Hull, 10 september 1919: H val fan g ste nve d S he t l and s ø e r n e. - Fis k e ris t y re t i S k Ol t l a il d a a p n er u lldersøkeise i Lerwick. - Sterke krav fra fiskerne angaaende sildefiskets a v t age nve sta v ø e r n e. Der har i flere aar i fiskerikredse i Skotland været stoir misnøie med hvalfangsten og statioinerne, hvoir dyrene ilandbragtes paa Shetlandsøerne, hvilket har sat gemytterne i kampstemning, Q1g for at forebygge voildsmidler fra befolkningens side og for idetheletat at komme tilbunds i disse spørsmaal,

17 september 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 305 ------------------------;-------------- og forat myndigheterne kunne ta et upartisk standpunkt har Fiskeristyret for Skotland O'pnævnt en komite bestaaende av kontorets sekretær, kontorehef og den tidligere fiskeriinspektør for Shetland, samt endel av styrets medlem;mer; fiskerne og hvalkompanierne paa sin side repræsentertes hver av sine sakførere. Komiteen har nu holdt sit første møte i Lerwick. I sin aapningstale uttalte præsidenten, at bevillingen for at drive hvalfangst under -hvalfangstlo'ven suspendertes under krigen, O'g at Fiskeristyret nu var blit anmodet om ikke at gi en saadan bevilling næste aar. Fiskeristyret har under sin overveielse av saken anbefalt, at en komite blir avsendt til Shetlandsøerne, forat utforske fiskernes mening med- hensyn til fangstens fortsætteise. Han vilde præsieere, at Fiskeristyret hadde behandlet saken upartisk, og at den godt forstod; hvor vigtig det var at silden sket ikke kom i fare, da det var en stor økono'misk sak for det hele land, at sildefisket indtok en dominerende stilling. Hvad ko'miteen hadde at gjøre var at se, at vidnesbyrdene var vidtomfattende, og at oplysningerne var saa fuldstændig som mulig. F0'rskjellige vidner blev saa utspurt, som alle var av sam,me mening, nemlig, at sildefisket var for saa a-t si ophørt paa vestkysten av Shetlandsøerne, siden hvalfangsten tillotes. En norsk hvalfanger hadde endog fortalt det ene vidne, at det tok ikke længere end 3 aar forat ødelægge sildefisket. Flere av fiskerne hadde været øienvidner, hvordan baater kunde slæpe to Et tre døde hvalfisk efter sig 50 til 60 mn, og hvordan fett og blodige dele av dyret drev omkring paa overflaten av sjøen. Resultatet var, at silden var forsvunden paa de gamle sildefe1ter og de var overbevist om, at det var dette fettstof og forsumpning av sjøen, som hadde drevet silden væk. Nu gik silden saa dypt, at den ikke gik paa garnet. Fiskerne fandt ofte nogen rester av hval i sine garn, som lugtede fælt og som tynget garnet ned. De hadde aldrig set noget saadant før hvalfangsten begyndte. Og dertil hadde haien øket -paa fiskefelterne paa vestsiden av øerne, som utvilsomt var en følge av hvalfangsten. Fettet drivende paa vandflaten hadde Qigsaa ødelagt skaldyrfisket. Sildesalterne hadde derfor fo'rlatt sine stationer paa vestsiden av Shetland, da det tok en Et tqi dage at bringe fersksild til salterierne paa østkysten av Shetland. Fiskerne var alle meget imot hvalfangst, og dersom bevilling til fortsat fangst indvilgedes, vilde det ikke forbause no'gen paa Shetland, at en katastrofe vilde ske. Sekretæren for Lerwicks fiske;' forening avla ogsaa sit vidnesbyrd, heter har anmodet skotske saltere om at indsende O'pgave over deres behqildninger av spekesild, som de ønsket SO'lgt og levert inden fristens utløp fo'r Statens indkjøp den 15 septbr. førstk., likesaa har myndigheterne forlangt oplysning av salterne inden 13 idem, om de ønsket at sælge restbeho'ldningen av deres sild over de tidligere fastsatte 4_00' 000 tønder for det hele land. Da det saltede kvantum for den hele sæsong utgjør 593 000 tønder, skulde der være til fri disposition fo'r indehaverne av de resterende 193000 tønder, men da salterne har været istand til selv at disponere som lignede meget fiskernes. Han sa, at da fangsten begyndte i Roe- over større partier, mener man i ness Voe i 1903, var han venlig salterikredser, at der intet væsentstemt fo'r foretagendet, til det vilde lig kvantum vil bli sat til Statens gi beskjæftigelse f0'r stedets ind- dispo'sition 0'ver det stipulerte. byggere; men allerede efter t0' aars Der er mange kontinentale kjøfo'rløp sporede han den skadelige pere paa markedet for skotsk spekevirkning det hadde paa sildefisket. sild, O'g til den polske Relief komite Grundet hvalfangsten var alle har en salter alene solgt 5000 tdr. havne fra Scalloway til Baltasound Der gaar rygter om, at der arog Uyeasound øde og fo'rlatt, og de beides for at istandbringe en ligb0'sittende hadde store tap. Og det nende ordning som den skotske var ikkø alene paa vestsiden av under Yarmouthfisket under Land Shetlandsøerne at sildefisket tok av, bruks- og Fiskeridepartementets men overalt hvor hvalfangst tillotes. ausplc18r. Flere deputationer re Eft81r krigens utbrud var der kun en præsenterende de interesserte parsmial strimmel paa havet syd og øst ter er blit intervievet av departefor Lerwick, hvor man kunde finde mentets funktionærer, men intet sild, og nogen baater maatte gaa positivt resultat av forhandlingerne paa kysten av NO'rge før de fandt er til dato' O'pnaadd, da fiskerne forsild. Dertil kom, at amtsraadet langer en minimumspris av 50/ pr. hadde ekstra utgifter grundet hval- eran. I skotske fiskerikredser er fangsten, da en sanitetsinspektør man ikke meget begeistret for et maatte ansættes ved stationerne, og slikt arrangement, da man Inener, ekstra PO'liti anskaffes, da man fryg- at 30-35 shillings per eran er toptet fo'r, at fiskerne vilde gaa til pris. vo'ldsomheter, og distriktet maatte bære omkostningerne. Tilslut fo'rfalte amtmanden, at en Fra NO'rges fiskeriagent i Tysksak som Shetlandsøerne anla mlot land, JO'han Reuseh, dat. Hamburg) hvalfiskekompanierne taptes, - og1 9 september 1919: hadde kostet distriktet ;t 650. Komiteen avholder sit næste fo'rhør i Hillswick. Indbe;retning fra Norges fiskeriagent i England, Hans JO'hnsen, dat. 11 september 1919: Ad sildebeholdningen i Sko t l a il d. P l ane r for Yarm0'uthfisket. Jeg gir mig herved den ære at at de britiskf myndig- indberett, Stadfæstende min skrivelse av 5 ds. tillater jeg mig herved at meddele Direktøren, at jeg nu har mottat svar fra Reiehsfischversorgung G. ID. b. H. i Berlin paa mine forespørsler av 19. og 23 august angaaende behandlingen av eventuelle sendelser av fersk fisk fra Norge. Ifølge meddelelse fra Reisehfischversorgung skal sendeiser av! fersk fisk fra Norge behandles paa samme maate som den danske fisk

306 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 17 september 1919 Fisken 'maa adressere,s til central Pr. 100 pund Reichsfischversorgung bebuder en Iiskemarkederne og foruten de tidligere centralfiskemarkeder: I, dd., tverskaaret, fremtid, har jeg anmodet det om S i, I, uten hode, renset m. 72 forhøieise av' priserne i nærmeste Altona, renset....» 75 at rette herpaa. Berlin, Il, under 5 pund, Ogsaa 5 dages varsel er for N or- Bremerhaven, renset...» 45 ges vedkommende altfor kort. Her Cuxhaven, L ang e, I, over 5 pund, maatte man mindst sætte 14 dage Geestemilnde, renset....» 60 a 3 uker. Hamburg, I, uten hode, renset» 72 Skulde Reichsfischversorgung ta Ros.tock, I, dio.,:!tverskaaret, hensyn til min forestilling og gjøre Kiel, renset....'» 75 ndgen forandring i den eller anden vil der nu komme nogen markeder Il, under 5 pund, retning, skal Direktøren straks faa til, nemlig: renset........» 45 underretning. Eckernforde, Ste i nbi t, renset......» 75 Stettin Rød tun g e, OVer % pund, tdgrammr. og sandsynligvis ogsaa Flensburg. renset........» 110 Saltsildmarl<edet. Omdirigering av grænsestatio- 112 til 3;4 pund, rennerne finder ikke. sted. set..........» Hull, telegraferer: Til dato eksportert Opslag 1. 9/9: Fiskeriagent Johnsen, 95 j 8 000 tønder skotsk spekesild. Beholdning 412 000 Samtlige sendeiser av fisk blir Kve i t e, over 6 pund..» 125 tønder. solgt ved offentlig auktion paa cen- 2 til 6 pund.... tralfiskemarkederne. under 2 pund.. Centralfiskemarkedernes forvalt- T li li g e over 112 pund.. ninger beregner sig 6 % kommlis- l/:3 til 112 pund.. sion av salgssummen, samt omkost- p i g var, over 4 pund ninger for kjørepenger, is og ar-: 2 til 4 pund.. beidspenger paa vanlig maate. Det.1 til 2 pund.. derefter fremkomne beløp tilstilles Sle t var, over 3 pund.,» 100 Kl i pfi skmarlmdet.» 60 Opslag 5. 11/9: Generalkonsulen Bilbao» 275 telegraferer: Import 10 738 islandsk, salg 7738 Beholdning 3000, priser 14000-» 200 15000.» 225 Santander ingen beholdning. Paris 65.00, London 21.85.» 180» 110 Kystmakrelfisket» 180 1-1919. avsenderen i m:arkcheck 1 efter at 11/ 2 til 3 pund. A ); 120 Hvortil indbragt I Til Indtagt forsendelsesomkostningerne er truk- Rød f is k,...» 35 I uken stk. Ialt stk. ket fra. Sjø a a l.........» 85 Av hensyn til den- tyske fiskefor- Bro s m e..........» 55 Bergen... 13/g 900 359290 Hisken..... 28/6 Haugesund... g/s syning er der fastsat høiestepriser, hvorefter der avregnes. Disse er for: Pr. 100 pund H y s e, I, 2 pund og over.. mi. 100 I, uten hode og renset..........» 118 I, do. tverskaaret..» 125 Il, 1 til 2 pund....» 80 Ill, 112 til 1 pund..» 70 IIIl, under 112 pund» 60 For fremtiden blir der fastsat opsigelse, resp. indstilling, av fiskeeksporten til Tyskland med 5 dages varsel. Fisken maa sorteres godt og pak Skudenes... [11/7 Stavanger... [ 6/g Egersund... 16/8 Farsund... 7/7 Hitterø............ 26/7 Kristiansand.. Lillesand.... Arendal..... Grimstad..... Risør.... 33000 218200 39800 [571 630 181 700 40000 305 100 28300 2634100 900 178475 11 480 401 740 5 150 186905 3790 147090 kes i god og rikelig is. Tomkasserne bli:r:' returnert hurtigst. Til ovenstaaende betingelser og priser vil man altsaa i Tyskland motta sendeiser av fersk fisk fra H v i t t ing under 112 pund Norge. og større, renset..» 50 Kragerø, T Ol r s k, I, 6 pund og større, Jeg har straks skrevet til Reichs- Skaatøy..... 619 163 100 renset,........» I, uten hode, renset» I, do., tverskaaret,. renset........» 105 Il, 2 til 6 pund, renset... "» 70 Ill, under 2 pund, 85 fischversorgung, at de norske eks- Langesund.... 100 portører neppe vil kunne sende Fredriksværn.. fersk fisk hertil til ovenstaaende Nevlunghavn priser, som omregnet i kro:ner til den nuværende ugunstige markkurs maa bli tapbringende, og jeg har gjort Reichsfischversorgung op- Onsø.... Kr.aniafjorden S./g [ 308990 24/ 8 625000 21/s 250500 7/s 455000 13/g 20300 261 450 Tils. 7361 070 Mot i 1918 15281 993 renset..,.....» 60 merk som paa, at baade fragten og - 1917 9 585 360 F l Y n d r e 1 1 pund Qg stør.;. omkostningerne idetheletat er for " - 1916 10 606 871 re, renset......» 100 de norske eksportører betydelig " - 1915 8138639 1/ til 1 pund, renset» 70 høiere end for de danske. Hertil 1914 9803990 4 til 113 pund, renset..........» 35 Av fangsten er 4707220 fisket maa der tages hensyn ved fastsæt- " telsen av høiestepriser for norsk med garn, 2 178975 med not, resten Sei, I, 5 pund og større, renset..........» fisk, som i dette tilfælde ikke kan,med dorg, snøre eller andre red- 60 sidestilles med den danse, og da skaper. '

17 september 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER for NORSK fiskeribedrift fra fiskeridirektøren 307 Lov av 1 august 1919 om den Norske Stats Fiskeribank. FortsæUelse fra forr. nr. 26. Skibshypotekforeninger, som har erholdt laan i henhold til nærværende kapitel, maa ikke uten sam. tykke av bankens styre omsætte sine ihændehaverobligationer. Foreningerne er til enhver tid forpligtet til at meddele banken saadanne oplysninger angaaende foreningernes økonomiske forhold, som bankens styre maatle ønske. K a p it e l 4. Om laan til opførelse eller ombygning av is hus, fryseriet, tøtketier og lignende anlæg til opbevaring eller forædling av fiskeproduktet. 27. Laan til opførelse eller ombygning av ishus, fryserier, tørkerier og lignende anlæg til opbevaring eller forædling av fiskeprodukter kan ydes saayel til enkeltmand - her i landet boende norsk statsborger - som. til sammenslutninger. Fortrinsberettigede er fiskere ener sammenslutninger av fiskere. 28. Laan gives ikke til hermetikfabrikker og lignende anlæg beregnet paa en mer fabrikmæssig forædling av fisken. 29. Laanene gives mot 1ste prioritets panteret i anlægget og dets forsikringssum samt kommunegaranti for 50 pct. av ethvert mulig tap. Anlægget skal til enhver tid holdes forsikret mot hrandfare i en av bankens styre godkjendt brandforsikringsindretning. Laanene, som forrentes med 5 pct. og tilbakebetales senest inden 20 aar, maa ikke overstige % av anlæggets takstværdi. Laanene er avdragsfri første aar. 30. Bestemmelserne i 13, 14, 15, 20 og 23 om indsendelse av laaneandragende, utbetaling av laan samt om vedlikehold av og tilsyn med farkosterne faar tilsvarende anvendelse for laan efter nærværende kapitel. K a p i tel 5. Om laan til sa,rnmenslutninge1' av fiskere til anskaffelse av fiskeredskaper og utrustning m. v. 31. Laan til anskaffelse av fiskeredskaper og utrustning ydes kun til gjensidige laaneforeninger, hvis statutter er appro<bert av Kongen' og som forøvrig er dannet overensstemmende med forskrifterne nærværende kapitel. 32. Fiskere, som ønsker at danne en laaneforening til anskaffelse av I fiskeredskaper, utrustning m. v., opnævner et arbeidsutvalg paa 3 medlemmer, hvorav en som formand. Arbeidsutvalget forbereder foreningens dannelse og underrettør bankens styre herom med forslag om laaneforeningens distrikt, som fastsættes av bankens styre. 33. "' Saasnart der til arbeidsutvalget har meldt sig og av utvalget er godtat til optagølse i foreningen mindst 50 fiskere - i distriktet bosatte norske statsborgere - som' efter arbeidsutvalgets skjøn tilsammen eier fiskeredskaper, baater, fiskeredskaper, ishus og lignende anlæg til, en værdi av mindst kr. 40000.00, indkalder utvalget de saaledes godkjendte m.edlem,mer til et møte. Før møtet fremlægger arbeidsutvalget til vedtagelse utkast ti vedtægter for foreningen. Vedtægterne vedtages ved simpelt flertal av de møtende. Derefter vælges. to medlemmer av foreningens styre samt to revisoter. Jfr. 34, 7. Som styrets formand fungerer arbeidsutvalgets formand, indtil ny formand er valgt. Jfr. 34. 7. 34. For at opnaa stadfæstelse av Kongen, skal foreningens vedtægter indeholde følgende bestemmelser: 1. Foreningens formaal skal udelukkende være at yde laan til medlemmerne til anskaffelse av fiskeredskaper og anden utrustning, herunder agn. 2. Som medlemmer maa kun optages fiskere, som er norske statsborgere og bosat inden foreningens distrikt. 3. Intet medlem av foreningen maa være medlem av anden laaneforening, som har laan av Fiskeribanken.,4. Foreningen skal ha et reservefond, SOlli, dannes ved, at ethvert medlem ved opfagelsen til skyter et beløp av mindst kr. 5.00. 5. 'Medlemmerne skal holde sine fartøier og baater forsikret mot sjøskade efter en av bestyrelsen godkjendt værdi. Ishus, fryserie,r og' lignende anlæg paa land skal holdes forsikret til fuld værdi mot brandfare. 6. Intet medlem, kan erholde større laan end kr. 1000.00, medmindre han efter styrets skjøn har en formue paa mindst kr. 5000.00, i hvilket tilfælde laanet kan gaa op til kr. 1500. Inden denne grænse fastsættes laanenes størrelse avstyret efter indsfilling av fiskerinævnden i vedkommende kommune. Laanene utbetales i rede penger med fuldt beløp Q1g skal være tilbakebetalt senest inden 3 aar. Renten skal være ens for alle medlemmer, ikke over 5 pct. efterskudsvis. 7. Foreningens styrø skal bestaa av 3 medlemmer, soim med varamænd vælges blandt foreningens medlemmer av generalforsamlingen, hvor samhige medlemmer har stemmeret. Foreningens styre vælger selv sin form and. Valget skal godkjendes av bankens styre. Formand og forretningsfører, som ansætles av foreningens styre, kan lønnes med en fast aarlig godtgjørelse 7 so<m. fastsættes. av generalforsamhngen. 8. Det ved et regnskapsaars avslutning fremkomne overskud blir at henlægge til reservefondet. Reservefondets midler anbringes i sparebank. 9. Avsluttes et regnskapsaar med underskud, skal dette, forsaavidt det ikke kan dækkes av reservefondet, fordeles paa medlemmerne og indkræves

308 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 17 september 1919 hns disse efter nærmere regler, som blir at fastsæue i ved- tægterne. Jfr. 36. 10. Utmeldelse avfo'reningen skal kunne ske til enhver tid, men et medlems ansvar overfnr Fiskeribanken ng fnreningen ophører først, naar samtlige laan som er optat før utmeldel-' sen, er tilbakebetalt. I tilfælde av dødsfald nphører bo'ets ansvar nverfnr Fiskeribanken og foreningen, naar regnskapet fnr' det løpende regnskapsaar er revidert O'g go'dkjendt, ng der ikke er 13. 14. nnget beløp at tilsvare. For laan O'ptat efter utmeldelsen eller dødsfaldet hefter medlemmets eller dets bo' ikke. 11. Foreningens tilgodehavende hois 16. medlemimerne kan' inddrives ved utpantning. 1'" 12. Foreningen's, kassebeholdning,. skal til enhver tid være anbragt i spare bank saaledes, at pengene kun kan utbetales mot kvittering eller anvisning av formanden ng et styremedlem eller istedenfor sidstnævnte fo'rretningsfører, hvor saadan er ansat. FO'reningen er forpligtet til at meddele bankens styre de nplysninger, dette maatte fn;rlange, angaaende fnreningens virksomhet og fo'rho'ld, samt at underkaste sig saadan ko'ntrol, som bankens styre maatte bestemme. Foreningens medlemsantal maa ikke være mindre end 50 og værdien av samtlige medlemmers fartøier, baater, redskaper, ishus ng lignende anlæg ikke være miindre end kr. 40000.00. V ærdien ansæues av styret, som av ethvert medlem kan forlange de hertil nødvendige oplysninger. Synker fnreningens medlemsantal under 50 - eller blir medlemmernes nævnte værdier mindre end kr. 40000.00 - avgir foreningens styre straks indberetning til bankens styre, likesom: foreningen uten ophold har at likvidere, medmindre departementet efter indstilling fra bankens styre samtykker i dens fnrtsatte virksomhet. 15. Til fnreningens npløsning utkræves, at et flertal av samtlige medlemmer stemmer herfo'r paa tg generalforsamlinger, som avholdes med fire ukers mellemrumi. Disse generalforsamlinger kan bestemme, at foreningens mulige overskud kan anvendes til at tilbakebetale tilskud, snm maaue være ydet av nogen av foreningens medlem.mer til dækning av tidligere underskud, forsaavidt vedkommende fremdeles er medlem i det øieblik, foreningen besluttes opløst. Et yderligere overskud skal tilfalde Fiskerihankens reservefond. Ethvert medlem av fnreningen er pligtig til at mo'tta valg som styremedlem. Til forandring aven forenings vedtægter kræves stadfæstelse av Kongen. 35. Laallene, som forrentes med 4 pet. aartig, maa ikke overstige en tredjepart av værdien av samtlige medlem.mers fiskefartøier, baater, fiskeredskaper, ishus ng lignende anlæg. Laanene er avdragsfri lste aarog skal være tilbakebetalt senest inden 11 aar. 36. Efter ansøkning fra vedkommendelaaneforening kan bankens styre mled vedkommende departements samtykke bestemme, at en laaneforenings underskud, hvor dette ikke kan dækkes ved hjælp av reservefnndet og et tilskud fra medlemmerne svarende til 2 pet. aarlig av hver enkelts laan, skal utredes av Fiskeribanken. 37. Foreningens gjældisforskrivelser til Fiskeribanken' er ikke stempelpligtige.. Det samme gjælrler ogsaa de,enkelte medlemmers gjældsfnr' skrivelser til foreningen. K a p it el 6. Bankens styre. 38. Den norske Stats Fiskeribank skal ha sit hovedsæte paa samme sted, som Fiskeridirektoratet har sit sæte. Laanekontorer npreues derhos paa de steder, som Kongen maatle bestemme. Kongen bestem!mer fordelingen av forretningerne mellem bankens hovedsæte og laanekontorerne samt utfærdiger de nærmere fo'rskrifter for bankens virksomhet.. 39. Bankens styre bestaar av 3 medlemmer med 3 varamænd. Desuten kan Fiskeridirektøren tilkaldes som raadgivende medlem.. De to medlemmer med varamænd vælges av Stnrtinget. Den tredje med varanrand beskikkes av Kongen, dog ikke so'm. embedsmand. Bankens laanekontorer forestaaes av et styre paa 3 medlemmer, av hvilke 2 med varamænd vælges av Stortinget og den tredje med varamand beskikkes av Kongen, dog ikke som. embedsmand. De av Stortinget for ho'vedsætet ng laanekontorerne valgte styremedlemmer fungerer i 6 aar. Hvert tredje aars lste januar avgaar halvdelen, første gang efter lodtrækning. De fratrædende kan vælges paany, ng deres tjenestetid regnes da fra den tid, de sidst blev valgt. 40. Bankens styre har at vareta saavel garantisternes som bankens tarv. Styret indsender hvert kvartal til vedkommende departement et utdrag av bankens regnskaper, ng ved hvert aars utgang beretning nm bankens virksomhet, med opgave over hver enkelt koid.illunes garantiansvar og hver hypotekforenings eller sammenslutnings laaneansvar efter 1. Denne beretning blir at forelægge Kongen og at tilstille hvert aars Storting. En gang aarlig offentliggjøres en oversigt over bankens stilling. 41. Stillingen som sekretær, kasserer og bnkholder saavel ved hnvedsætet SOlli i tilfælde ved laaneknnlorerne besættes av bankens styre, fnr laanekontorernes vedko'mmende efter indstilling fra disses styre. De øvrige underordnede tjenestemænd ansættes ved hovedsætet av Fortsættes side 310.

Toldsteder norgs utførsdau fj$køroduktr fra 1 januar til 6 stptmbr 1919 og Fetsild l<lipfisk, Nordsja- Islands- Klipfisk, Rot- Vaarsild og skaaret Storsild Brisling islandsk Rundfisk Sei sild sild norsk skjær tdr. sild tdr. tdr. etc. tdr. tdr. kg. kg. tdr. kg. kg. kg. Kristiania... - 122 6-282 48 9045 - - - - Sandefjord... - - - - - - - - - - Kristiansand.. l - - - - - l 187 - - - 200 Flekkefjord... - - - - - - - - - - - Stavanger... 49433 l 778 1569-267 - 28100 - - - - Kopervik.... 22052 56 - - - - - - - - - Haugesund... 75903 1965 26390 - - 9361 - - - - - Bergen... 70209 4368 95494 l 212 103 l 100 315 190-461576 10 082 20150 Florø... 3486-31881 - - 197660 - - - - Aalesund... 8424 1452 189804 - - 3975 1415700-7100 - - Kristiansund.. 6426 9413 169606 - - 2220 2914846 - - - - Trondhjem... 19544 60458 214546 - - 1638 184315-46300 700 19600 Bodø... 4523 15249 11880 - - - 824630 - - - Svolvær.... - 18910 - - - - - 30400 - - Narvik... - - - - - - - - - - - Tromsø... 2 23686 - - - - 950-70950 875. - Hammerfest.. - 35395 - - - - - - - 856000 - Vardø... - 4 175 - - - - - - 50 - Vadsø... - - - - - - - - - - - Andre... 14454 22905 13839-55 - 88400 - - - - Ialt 274457 195761 755190 l 212 707 18342 5980023-616326 867707 ' 39950 I uken 13088 951 19260 - - 4340 398835-72 950 300 - Hærdet Hval- Sæl- Bottle- Sild, Makrei, MakreI. Laks, Levende Anden Sildetran Toldsteder Sild, fersk hvalolje tran tran nosetran rakt saltet fersk fersk aal fersk fisk tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. ks. kg. tdr. kg. kg. kg. kg. Kristiania... - 358 91-82 403 - - 53250 1 5720 410 1160 Sandefjord... - - - - 671 - - - - - - - Kristiansand.. - - - - 315 - - 85204-12943 8368 Flekkefjord... - - - - - - - - - - - - Stavanger... - - - - - 8434 46667 - - 527 4150 561 Kopervik... - - - - - - - - - - - - Haugesund... - - - - - 195697 - - - - - -- Bergen... - - 45 - - 34969 - - - 65971-6662 Florø... - - - - 145 - - - - - - Aalesund... - - - - 104534 1646 - - - - 150 Kristiansund.. - - - - - 11290 1626 - - 246 - - Trondhjem... - - 2 - - 46107 46342 - - 116042-368126 Bodø... - - 120 - - - - - - - - - Svolvær... - - - - - - - - - - - - Narvik... - - - - - - -- - - - - - Tromsø... - - 2862 - - - - - - - - 5350 Hammerfest.. - - - - - - - - - - - Vardø... - - - - - - - -- - - - 22060 Vadsø.... - - - - - - - - - - - - A.ndre... 1419 - - - 2989 - - - - - 16089 - ----- Ialt 1419 358 3120-3742 401894 96281-138454 188506 33592 412437 ------- I uken - - -- - - 20 I - - - 622 l 124 I 23899 ukn, som tndt 6 s.,tmbtr + Hyse, Anden D.m. R.m. Brun Haarund tarfisk tran tran blank kjærr. Rogn Blank Brun tdr. tdr. tdr. kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr. I - 5 1 2868 125526 13276 5459 5072 8 1670 5837 5 9 2000 231550 17177- j 1400 358476 32903 18635 21253 1422 5348 50-462 220 396 76-1893 - - - 16-432 206 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 136 101 594 311 - - 314 3812 40 - - - - - - 25 - - - 99 - - 344 - - - - 2391 - - 2278 - - 12 - - 1400 -- 150 ---. - - - - - - - - - - - - - - - - 1067 - -- - - - - - - - 264 - - - - - -- - - - - - 5888 -.-._- - - - - - 1000 - - - - - - - 3339 - ----------'-------- -' 260 - - - - - 691 106 605 550 --------- 3816 264 - - 12 - Fisk, Fisk, Fiske- Hummer saltet Sildemel Sælsklnd Hermetik saltet guano stk. i fartei i tdr. kg. kg. kg. kg. kg. - 61000 192 112 2888 10000 172653 869244 776 2550847 2 167278 253158 2665 909956 1 167-66 - - - - - - - - - - 11209 - - - - - - - - - - - - 5197770 - - - - 67788-2750 - - 630760 - - - - - - 5000-210 - 50 36 - - 78600 35 - - - 21850-196930 - - - - - - - - - - - -- - 1541 - - 2706 630 - - - -- - - - - - - - - - 606547 - - - - 88575 - - 46 -- - - - - - - - 65439 - - 500 30-675 - 1992 - - - _. - - 29981 901 -- - - - 265092 3270320 5513 l 510 004 5500 321 231 8711 818-794451 345 - - 10509 894035 --..) en ro "O ro O... (,O... (,O C t""' (3 Cl Cl t""' t""' Cf)!;tl 'Tl O Z O Cf) "Tl en ill 63 o ;:o :::ri '"Tl '"Tl en @ a S3 o Z en o <.D 674 -----------

Fortsat fra side 308. lem,mer tilsyn med bankens virksomhet og anordner den fornødne revision. samt e) i de tilfælder, som, maaue være bestemt i obligationens tekst. Er der for forfaldent laan stillet pant i fartøi eller fast eiendom, har grænse av bankens styre og betales av den, som søker eller har laan i til statskassen. Det samme gjælder panteattest, hvor saadan forlanges av banken. O 5239 O 1 307650 O 722930 O 2490 O 983 Hvis skyldige avdrag og renter av laan, som' er git i. henhold til denne lov, ikke blir betalt i rette tid, kan 310 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 17 september 191 9 rente derav fra forfaldsdag til betaling skei'. der beregnes indtil 5 pct. i aarlig Dampmedicintran (Cod liver oil)... o o hl. Lever tilovers til anden tran (Liver for other. oils)...,,.,... hl. B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) : 1. Vaarsildfisket (Spring Herring); februar-mars...,... maal a 150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember l )................. tdr., saltet, fiskepakket (Fat Herring) (Barreis salted, seapacked) 3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar: a. for vestlandet (the West Coast)... maal å 150 liter b. for østlandet (the South Coast)... maal å 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember l )..,. tdr., saltet, Uskepakket (Fishing by drifters in the North-Sea) (Barrels, salted, seapacked) 5. Islandssild indkommet til norske havne........... tdr., saltet, fiskepakket (Herring from Iceland landed in Norway) (Barreis, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika 2 ). tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to America) 1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not included). General.. rapport om de større norske fiskerier(norw.fisheries) Kvantum Total- Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. Quantities reported too late to be inc1uded in the report for this week are added to totals for next week.) Kapitel 7. Forskjellige bestemmelser. 43. 44. Ethvert laan er i sin helhet straks forfaldent til tilbakebetaling: a) naar renter og avdrag ikke erlægges i rette tid, b) naar. fartøiet paadrages sjøpanterettigheter, hvorfor assurancen. ikke hefter,. medmindre betryggende sikkerhet stilles, c) naar fartøiets forsikring ikke holdes i behørig orden, d) naar fartøiet sælges til utlandet, banken adgang til efter 6 ukers varsel i»norsk Kundgjørelsestidende«og paafølgende kundgjørelse overensstem,mende med lovgivningen om tvangsauktioner, at la pantet sælge ved offentlig auktion uten foregaaende indkaldelse til forhkelseskomimissionen, søksmaal og dom. Det skal desutenstaa banken frit for at gjøre utlæg i skyldnerens øvrige eiendom, som om den hadde forfaldent kommissionsfor lik for det sky Idige beløp. 46. Et forfaldent laan maa ikke indfordres, forinden den, som. har garantert for laanet, er underrettet. 47. Den samlede godtgjørelse for takstforretning eftør denne lov maa ikke være større end kr. 15.00, for besigtigelse ikke større end kr. 5.00. Den fastsætles indenfor denne Videre er obligationer for laan av banken fritat for stempelavgift. Der erlægges ikke stempel- og tinglæsningsgebyr av skjøte paa de under kap. 4 nævnte faste eiendommer. 49. Kongen bestemmer. Utførselstilladeise for rogn. departementets fiskeavdeling gjennem vedkom.mende toldkammer. styret, ved laanekontorerne av disses styre. 42. Vedkornmende departement føreir ved en kontrolkomite paa 2 med Overholdes forøvrig ikke de for laanene fastsatte regler, har banken adgang til at opsi laanene med 3 maaneders varsel. 45. banken. 48. For tinglæsning eller registrering av de for laan i banken utstedte obligationer erlægges ikke sportler mackerel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian mar_k_e...:.t,_i_s _n_ot_in_cl_u_de_d)_. Ved eftertryk av disse meddelelser m aa,.fiskets Gang" angives som kil<;le. AlS John Griegs boktrykkeri. A. Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni... ".,...,. mill. st. (pieces) O 30 2) Al makre!, som er forbrukt fersk, eksportert j is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All Handelsdepartementet telegraferer 13 septbr. : UtførselstilladeIse for saltet rogn kan nu paaregnes uten betingelser. Andragende skal som hittil indsendes til Handels Denne lov trær i kraft fra den tid, for uken til kvantum til 12/9 1919 12/9 1919 30680 128 930 6401 52234 1 070 2680 O 37612