Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet



Relaterede dokumenter
By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan. Forslag

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Klimatilpasning i København

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Resume. Spildevandsplan

Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Forslag til klimatilpasningsplan

Den samlede økonomi. Resume

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Retningslinjerevision 2019 Klima

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

Klimatilpasning i byudvikling. Fem løsninger med merværdi for byen

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

konkretisering af skybrudsplan østerbro

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Handleplan for Klimatilpasning

Vedr. endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan, Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Gribskov Kommune

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 27. december 2013.

Vores kyst! Et pilotprojekt ved Kelstrup Strand og Hejsager Strand

-Vand i byer risikovurderinger

Emnerne er behandlet overordnet, og i det følgende er det forsøgt at give svar på så mange høringssvar som muligt inden for hver kategori.

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Klima tilpasning på Fanø

Klimaudfordringer som følge af ekstremregn

tilpasningsplan Marts 2014

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Skabelon. til klimatilpasningsplan. Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Tørre sko en meter under havet.

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

Spildevandsplan Forslag til tillæg nr. 14

Strategi for håndtering af regnvand

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE

Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012

Transkript:

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at gøre 7 Risikoområder i Horsens Kommune - Kort og forudsætninger 8 Eksisterende serviceniveau 13 2

Din indflydelse Klimaet forandrer sig. Der kommer mere regn og voldsommere regnskyl og havet stiger. Det betyder, at vi må tilpasse vores byer og landområder, så vi imødegår de udfordringer klimaændringerne giver. Der er indgået en aftale mellem regeringen og KL, der betyder, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og prioriterer indsatsen. Planen skal indarbejdes i kommuneplanen og bliver i Horsens et tillæg til kommuneplanen. Kommunen indkalder hermed synspunkter og bemærkninger fra borgerne om især: hvor sker der allerede i dag oversvømmelser? hvad der bør gøres for at undgå oversvømmelser? hvad skal planens overordnede målsætning(er) være? Send dine bemærkninger senest den 29. maj 2013 til Horsens Kommune Teknik og Miljø, Rådhustorvet 4 8700 Horsens eller til teknikogmiljo@horsens.dk De indsendte ideer og bemærkninger vil indgå i det efterfølgende planarbejde.. 3

Vind med vandet De øgede mængder vand i form af stigende havvandstand, stigende grundvandsstand og større regnmængder er en trussel, som vi skal beskytte os imod. Det er samtidig en mulighed for at skabe kvalitet i form af blandt andet nye naturområder og rekreative tilbud ved at udnytte, at vandet skal holdes tilbage og bruge det til at skabe søer, oversvømmede enge, spændende byrum mv. Horsens Kommune ønsker, at skabe en helhedsorienteret indsats for klimatilpasning, hvor målet er at undgå skader fra regn og havstigninger blandt andet ved at give bedre plads til vand, natur og mennesker. Vandet skal være en ressource, ikke et problem. Horsens Kommunes forslag til den overordnede målsætning for klimatilpasningsplanen: Planen skal sikre, at væsentlige samfundsmæssige værdier beskyttes mod klimaændringerne samtidigt med, at kommunens naturværdier og de rekreative muligheder forbedres. Har du andre forslag, så send det til Horsens Kommune til adressen, som ses på side 3 inden den 29. maj 2013. 4

Konsekvenser i Horsens Kommune En del områder i Horsens Kommune mærker allerede i dag konsekvenserne af stigende havvandsniveau, der især viser sig ved højvande og østenstorm, hvor vandet presses ind i Horsens fjord og skaber oversvømmelse i de lavtliggende dele af Horsens midtby, på havnen og langs kysten. I de kort, der er udarbejdet i forbindelse med klimatilpasningsarbejdet indgår foruden havstigning også skybrudskort, dvs kort, der viser, hvor vandet samler sig ved meget kraftige regnskyl. Kortene kan ses på www.horsenskom.dk under selvbetjening, digitale kort, hvor du finder funktionen klimatilpasning. Horsens Kommune opfordrer dig til at kigge på kortene og vurdere, om det ser rigtigt ud udfra dit kendskab til lokale forhold, og til at sende relevante oplysninger til adressen, du finder på side 3. På de følgende sider kan du se eksempler på vejrhændelser i 2010 og i 2050. Hvis du har kendskab til arealer, der allerede i dag er oversvømmede eller fugtige og dette udgør et problem ved højvande eller efter et kraftigt regnvejr eller du har kendskab til arealer, der er fugtige eller våde pga. stigende grundvand. Så send det til Horsens Kommune til adressen, som ses på side 3, inden den 29. maj 2013. Udsnit af Horsens Midtby, hvor vandstanden ved en såkaldt 10-års hændelse i 2010 er vist, dvs. en vandstand på 1,6 meter DVR90 5

Udførte klimatilpasningsprojekter Der er etableret 6 vådområder, som vandet i Bygholm Å og Store Hansted Å ved stor vandføring kan oversvømme. Disse områder mindsker risikoen for at lavtliggende arealer længere nede ad vandløbet bliver oversvømmet. Ved Bygholm Å drejer det sig om arealerne før og efter Kørup Bro. Ved Store Hansted Å er det arealerne lige før motorvejen og de fire tidligere landvindingslag Egebjerg Enge, Bygholm Enge, Horsens Enge og Hansted Enge. Pumperne, som tidligere afvandede områderne, stoppet eller flyttet, og der er lavet åbninger i digerne, så vandet fra Store Hansted Å nu kan oversvømme engarealerne ved høj vandstand i åen. Disse projekter begrænser samtidig tilstrømningen af næringsstoffer til Horsens Fjord. 6

Hvad planlægger kommunen at gøre For yderligere at sikre Horsens By mod oversvømmelse når der er ekstremt højvande i fjorden planlægges det at hæve arealerne ved havneområdet i forbindelse med nybyggeri og at hæve havnekajen, så kajen kan tjene som dige. For at det vil have effekt vil det også være nødvendigt at lave en sluse i Bygholm Å og ved Dagnæs Bæk, så at vandet i fjorden ikke kan løbe ind i åerne ved højvande. I Bygholm Å vil det yderligere være nødvendigt at installere pumper, som kan pumpe åvandet ud i fjorden, når slusen er lukket, da åvandet ellers vil oversvømme de lavtliggende dele af byen. Vådområde ved Hansted Å - er udført Vådområde ved golfbanen - er udført Vådområdet Egebjerg Enge - er udført Vådområde på nord og sydsiden af St. Hansted Å - er udført Ved Dagnæs Bæk vil det ikke være nødvendigt tilsvarende at installere pumper, da området mellem den skitserede dæmning og udløbet af Dagnæs Bæk i fjorden vil kunne rumme meget store vandmængder, som så vil kunne afledes når vandstanden i fjorden igen er faldet. Hvis du har ideer til andre tiltag, der kan klimasikre vores kommune eller ideer til, hvordan disse projekter kan indgå som rekreative tilbud eller forbedre naturindholdet - Så send det til Horsens Kommune til adressen, som ses på side 3, inden den 29. maj 2013. Påtænkte projekter Højvandssluse ved Nørrestrand Havnearealerne hæves så de udgør et dige Sluseport i Bygholm Å Dæmning mellem lossepladsen og sydsiden af Horsens Fjord med højvandssluse 7

Risikoområder i Horsens Kommune Klimaforandringer I Danmark forventes klimaændringerne i korte træk at betyde mere nedbør i vinterhalvåret, mens sommerhalvåret bliver tørrere, men med flere og kraftigere regnskyl. Samtidig vil vandstanden i havet stige gradvist, og mere ekstreme vejrforforhold vil betyde flere stormflodshændelser. Der er usikkerhed om hvordan klimaændringerne helt konkret vil blive. Der kommer hele tiden ny viden og modellerne for beregning af fremtidens klima forbedres løbende. Det er derfor vigtigt, at lave en planlægning, der er robust over for usikkerhed og indeholder robuste løsninger, hvilket i praksis vil sige, at tage højde for at forudsigelserne kan blive virkelighed. I dette hæfte er vist en 20-års hændelse og en 100-års-hændelse for hhv. havvandsstigning, nedbør og oversvømmelser fra kloaknettet i 2010 og i 2050. En 20-års hændelse er en vejrsituation, der statistisk sker hvert 20.år. De fleste husker sikkert, da der var stormflod i 2006, hvor området omkring Bilka og Åboulevarden var oversvømmet. Stormfloden i 2006 svarer til en 18-årshændelse. I år 2050 forventes havet at være steget permanent med en 40 centimeter. En lignende stormflod, som hændelsen i 2006, vil i 2050 være en mere vidtrækkende oversvømmelse. I Danmark har vi allerede oplevet voldsomme skybrud, hvor kloakkerne ikke kan håndtere de store vandmængder, f.eks. i København i sommeren 2011, hvor der faldt 135 mm og i Billund i sommeren 2010, hvor der faldt 145 mm. Til sammenligning falder der i Horsens Kommunen i gennemsnit 750 mm fordelt over hele året. Beregningerne er efter statens anbefaling taget med afsæt i FN s klimascenarie A1B. Havvandsstigning se side 9 Vandsstanden i de danske farvande forventes at stige mellem 0,1 og 0,5 meter. I risikovurderingen antager Horsens Kommune at havet stiger 40 centimeter i år 2050. Kortet viser hvor der vil være oversvømmet ved en hhv. 20-års og 100-års stormflodshændelse i år 2010 og 2060. Nedbør se side 10 og 11 Det forventes at klimaændringer vil medføre at vi får mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren, men kraftigere regnskyl om sommeren. Det forventes at årsmiddel nedbøren vil stige med faktor ca. 1,15 i år 2050. Kortet viser hvor der vil samle sig regnvand i lavninger. På kommunens hjemmeside kan man desuden se hvor højt vandet vil stå, samt hvilken vej regnvandet vil strømme mod disse lavninger. Oversvømmelse fra kloaknettet se side 12 Kortet viser, hvor der er sandsynlighed for regnvand eller blandet regnvand og spildevand på terræn i 2050 ved hhv. en 20- og 100 årshændelse. Kortet er baseret på kloaknettets kapacitet som status er i dag, og viser derfor ikke den reelle situation i 2050, da der ikke er taget højde for, at der vil ske fornyelse af kloakken. I 2050 forventes fælleskloakerede områder at være separatkloakeret og dermed klimasikret mod oversvømmelser. I fælleskloakerede områder løber regnvand og kloakvand i samme rør, mens det i separatkloakerede løber i hvert sit rør. 8

Stormflod 20 - årshændelse i 2010 100 - årshændelse i 2010 Havvand 2010 Endelave Stormflod 20 - årshændelse i 2010 100 - årshændelse i 2010 Stormflod 20 - årshændelse i 2050 100 - årshændelse i 2050 Havvand 2050 Endelave Stormflod 20 - årshændelse i 2050 100 - årshændelse i 2050

Nedbør 20 - årshændelse i 2010 100 - årshændelse i 2010 Nedbør 2010 10

Nedbør 20 - årshændelse i 2050 100 - årshændelse i 2050 Nedbør 2050 11

Oversvømmelser fra kloaknettet 20 årshændelse i 2050 Risiko for oversvømmelse under 15 min. Risiko for oversvømmelse mellem 15 og 30 min. Risiko for oversvømmelse mere end 30 min. 100 årshændelse i 2050 Risiko for oversvømmelse under 15 min. Risiko for oversvømmelse mellem 15 og 30 min. Risiko for oversvømmelse mere end 30 min. 12

Eksisterende serviceniveau Serviceniveau for kloakker Fælleskloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 10. år Separatkloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 5. år Kloaknettet sikres ved at forøge kapaciteten med 30 % på nyanlæg og ved renovering af kloakker. Klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor private boliger og virksomheder samt offentlige institutioner alle skal bidrage. Horsens Kommune og Horsens Vand A/S har ansvar for at klimasikre de kollektive løsninger, mens private anlægs- og grundejere har ansvar for at sikre og klimatilpasse egen ejendom. I vedstående boks ses serviceniveauet for kloakker i byerne. Allerede i dag kan det være en udfordring at leve op til dette serviceniveau, der er derfor behov for at fremtidssikre regn- og spildevandshåndteringen i byerne. Dette kan gøres ved at udvide ledningsnettet, så det kan tåle den øgede regnvandsbelastning eller ved at lave løsninger til håndtering af regn- og overfladevand over jorden, der tilgodeser rekreative og/eller byæstetiske formål. Den sidste løsning er ofte billigere og vil skabe merværdi for byens borgere. I det åbne land nedsives regnvand lokalt. Den øgede regnmængde kan forårsage at jorden bliver vandmættet efter gentagne regnskyl eller skybrud. Vandet vil derefter ledes på overfladen til lavninger i terrænnet og til vandløb, søer og fjorden. Horsens Kommune har ikke fastlagt et servicemål for hvor ofte oversvømmelse i det åbne land kan tåles, da det er vanskeligt at regulere tilstrømningen fra oplandet. 13

Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsenskommune.dk