De fsrste to Srtier af sit Li var han pirorende til psykisk syge. De neste tre var han setv sinds- Lidende med utal.lige indtaggel.ser, misbrug og setvmordsforsog. I dag er Preben Meitvang ude af misbruget, nyuddannet pedagog, MB'er og en efterspurgt fored ra gsho[der. Les h istorie n om en stark recovery-proces. nogte mennesker pe trods af massive omsorgssvigt vokser op og fir en god voksentilveretse. Les Monis historie - og Inger Thormanns teoretiske overvejelser om, hvad der var afgorende for endringerne i Monis liv. a\ 04 IneE.,DsPLADsKULTUR Da Loa Viveca Pedersen for orecis to 5r siden tr5dte tit som leder af Koppel.-Husene i Gribskov Kommune var arbejdsptadsen ptaget af mange magtanvendetser, hojt sygdomsfraver og stor I 6 Nu mestrer Moni sit liv personateudskiftning. Nu er skuden btevet vendt, men det har krevet et opgor med he[e den gamle kultur p5 stedet. 20 KOMMUNALVALG 2(lO9 Nordjysk protest mod spareplaner 04 fit vendt den dflrlige kultur 21FORSKNING 06 Oet gode sociale tilbud Det individuelle fokus har trange k&r p& behandlingshjem 08 Hotagrydenikog 1 2 necoveny 12 Oensmukkeste dag i mit liv 16 nesnrens Som 12-3rig blev Moni fjernet fra sin mor, der var atkohotiker og ude af stand til tage vare p5 sine bsrn. I dag lever hun et godt [iv. I en ny bog om resiliens - modstandskraft - betyser psykol.og Inger Thormann, 6rsagerne tit, at 22 23 2f+ TIDSSKRIFTET VERA Straf og/ eller predagogik? KOMMUNALVALG 2OO9 Kere politiker... MEDLEMSKAMPAGNE Plads til flere i Socialpadagogerne 25 uuooomskommtsslonen Tidlig indsats skal forhindre kriminalitet 26 lnee.jdsmtljo Kvinder fik stress af kommunalreformen 25 rnceeoor Debat om etisk dilemma 29 rnrennattonalt Det er din globale dag i dag 29 nlnorcappoltnk Landsret: Ingen sygedagpenge til udviklingshemmede 30 syttspunkt De socialpadagogiske seminarier rn memorlam 34 rye BoGER
E RECOVERY Den smukkeste dag i mit liv {r I perioder af sver depression har jeg fott mig som en otding p5 955r. Si er det jo FEDT i nutiden at vere 57 5r og i god fysisk, psykisk og sociai form Preben Meitvangs liv har veret en rutsjetur ind og ud af destruktive depressioner og manier, pil.te- og al.kohotmisbrug. Hans soster og mor begik selvmord, da han var ganske ung, og han forsogte selv at tage sit Liv i 2002. I dag er han ude af misbruget, nyuddannet padagog, MB'er og en meget efterspurgt foredragsholder og underviser i psykiatrien Af Nana Toft, redaktionengls[.dk Foto: Ricky MoLtoy er ligger en mand i et buskads. Man kunne tro, han sover. Man kunne ogsi tro, han var dsd. Det kunne han ligesi godt have veret. Men han er kun bevidstlos. Stille. Stille og roligt beglrrder han at komme til sig selv. Hans krop er tung. Si tung, si tung. Han er trret. Uendelig trat. Det er umuligt at rejse sig, si han begynder at kravle. Han kravler ud af buskadset og ud i lyset. Han ligger pi en gresplene, ser en vej et par meter foran sig. Frederikssund Hospital tirner sig op som en udvisket bygning pi den anden side af vejen. Langsomt fdlr han kempet sig frem til kanten af vejen. Prover at vinke af de biler, der kommer. Men de ser ham ikke. Eller ogsi stopper de ikke. For hvem er han, ham der ligger der? En drukkenbolt? En misbruger? Manden fir kempet sig over vejen og falder sammen foran indgangen til skadestuen. Alt bliver sort. Han vagner op et stykke tid efter og horer en stemme sige: - Det er alt for sent. Pillerne er fordojet. 4 dage efter -2. august 2002 kl. 7.15 - gir manden, Preben Meilvang, ud af Rigshospitalets hovedindgang som en rask mand. Han er i mellemtiden blevet overfort hertil pi grund af voldsomt dflrlige levertal. Han ringer til sin son og sin datter. - Nu klarede jeg sgu' skerene endnu en gang. Det har hans bsrn hort for. Men i stedet for at falde tilbage i depressioner, manier og alkohol- misbrug, som han har gjort et utal af gange for, bruger Preben Meilvang de naste par uger til at sette sig mil for sin fremtid: I dag har han ndet dem alle sammen. Undtagen to, som han ikke vil afslore her, men som han foler sig overbevidst om er niet, nir irstallet siger 2016. Et smukt sted at do 2. atgost2002 stir som det storste vendepunkt i Preben Meilvangs liv. Her blev der sat et punktum for godt 25 6rs 'psykiatrisk karriere', som han kalder det. Da han tridte ud i morgenluften den morgen, synes han aldrig, at verdenen havde veret smukkere. - Nir man som jeg var ved at do tre dage tidligere, forandrer verden sig. Den morgen blev jeg meget bevidst om, at jeg havde fiet en gave, og jeg var indstillet pi, at nu skulle tingene vrere anderledes, forteller Preben Meilvang. Fi dage tidligere havde han forsogt at bega selvmord med 100 Panodiler og 100 Imovane sovepiller. Preben Meilvang sidder foran en psykiater pi Hillerod Sygehus. Han fortaller, at han vil tage sit eget liv. At han ikke kan holde det ud mere. At hans liv er ffldt med alkohol- og pillemisbrug, vrangforestillinger og nedslidende rutsjeture ind og ud af depressioner, manier og medfolgende destruktiv social adfard. - Du er klar, fattet og samlet i d6t, du fortaller mig, siger psykiateren. - Du kan bare tage hjem. Naste dag tager Preben Meilvang sin rykel. Han vil rykle op til bakkeme over Frederikssund Sygehus. Finde et sted med en smuk udsigt over fiorden. Det vil vere et passende sted at do, tanker han for sig selv. Han rykler forbi apoteket. Kober ogsi 3 halve liters Faxe Kondi. Han ser Frederikssund Sygehus, smider i et spontant ojeblik ryklen og kaster sig ind i et buskads pi den anden side afvejen. Her skyller han samtlige piller ned og falder i sorm. I dag er Preben Meilvang 57 ir gammel og definitivt ude af sit misbrug. Han er uddannet pedagog og MB'er (Medarbejder med Brugererfaring, red.) og fungerer desuden som konsulent i det psykiatriske felt. Til dagligt arbejder han pfl botilbuddet Slotsvenget i Lyngby og er en meget passioneret idratsmand. En passion han iser udlever som frivillig - og udover - inden for IFS, E
E I f { e r e5 r e f t e r.a t m i n s o s t e rh e n g t e s i g i e t r e b,f i k j e g f y s r s k es m e r t e ri h a t s e n,n A r l e gs o m s e l t e rh A n d t e r e dteo w e r k. N u e r d e t i g e ne n g l e d e a t k v e j t e t o v v e r k e to p o g h o l d ea t t k t a r f o r o g a g t e r,f o r t a t t e rp r e b e nm e i t v a n g.. 'rh F l I #
Det er tykkedes ' for mig at vend.e radse[sf utde ogforferde 'ige ''ihelvede' oplevelser til smukt og godtliv Preben l,leilvang Idret for Sindslidende. Men iseer hans padagoguddannelse betyder meget for ham. - Kolleger og beboere pi Slotsvanget kender til min baggrund. Men mit fokus er' at jeg er predagog, og det er ogsi som padagog, jeg bliver modt, forteller Preben Meilvang, der har formiet at integrere sin psykiatriske karriere i den mide, han arbejder som padagog. En karriere, som har fflet ham til at indse, at noget af det vigtigste er at indgyde hib. - Hibet skal vandes og nurses. Jo storre hab man har, jo flere dromme. Og jo flere dromme man har, jo storre bliver muligheden for, at de en dag bliver til virkelighed. Det skete for mig, men det sker ogsi hele tiden for andre sindslidende' Ieg ser det hele tiden i IFS, og det styrker mig at vide, at 60 procent af alle psykisk syge kommer sig, fortreller Preben Meilvang. Fra pirorende tit patient til recovery Preben Meilvang inddeler selv sit liv i tre forlob: De forste 22 6r var han p6rorende til sindslidende' De neste knap 30 ir var han selv ind og ud af psykiatriske hospitaler, op og ned i mani og depression. Han mener selv, at Rigshospitalet har reddet hans liv tre gange. Fra2OO2 og frem til i dag har han varet igennem en recovery-proces - betegnelsen for den erkendelse, at sindslidende ikke nodvendigvis er kronisk syge, men kan 'komme sig' helt eller delvist. Det har veret en meget individuel og personlig udvikling, hvor han er giet fra fornegtelse til Preben Meitvang, f. 1951 i Nakskov. Bru gertarer zooa, \,t g'er IMedarbejder med Bru gererfaring) 2007.Pedagog 200d med speciale i recovery. Underviser og konsutent i det psykiatriske fett. Siden primo 2009:Ansat p5 botilbuddet slotsvenget i Lyngby p3 futd tid og normale vilk3r. Psykiatrisk karriere: Fra 0-22-3rig som psrorende, der kulminerede med sosterens setvmord i 'l 973 og moderen selvmord Sret efter. Herefter perioder med depression, mani, alkoholmisbrug og afhengighed benozidiazepiner' Fem indleggetser pa psykiatriske hospitaler: 1977, 1984,1988, 1996 og 2001 ' Selvmordsforsag i 2002: 100 panodit og 100 lmovane sovepitler' 2002-2009 : Syv 5 rs recoveryproces. UdOver, Leder og formand i ldret for Sindslidende. lnstruktoruddannelser t badminton. Yachtskippereksaminer i sejtsport" Kapsejtadsdommer og tidligere juniorleder. Kereste med Susi. To born, to svigerborn og et barnebarn erkendelse. Fra afhrengighed til frihed. Fra patient til person. En proces der i en vis udstrakning slar i modsetning til 'rehabilitering', som er set fra systemets side. I den forste periode af sit liv stir iser 9. januar 1973 meget klart i Prebens erindring. - Det er sondag eftermiddag. Far, mor og jeg er til badminton. Min soster er hjemme p5 weekend, men er ikke taget med til turnering i Herlev.Vi kommer hjem til villaen - en af de her kedevillaer ivedbek, hvor entreen har en trappe op til kokkenet og en trappe ned til stuen og videre ned i kelderen. - Far l6ser sig ind, ibner doren, og der kommer den her underlige lyd fra hans strube' En primal lyd, fuld af smerte. feg ved, der er noget helt galt og ser si min soster henge i et reb fra ribben ned til krlderen. Hun har sliet rebet tre gange rundl om halsen, og jeg husker, at knuderne er meget ubehjelpsomt bundet. Ieg lober op i kokkenet, henter en kniv og hjalper min far med at skeere min soster ned. Ieg husker, hun har gri bukser pi og en hojhalset ribstriks-bluse. Lysebl6. Sosteren er dod. Det folgende Ar tager ogsa Prebens mor sit eget liv. To Ar senere fir han sine forste selrrmordstanker. Men Preben Meilvangs arbejdsmassige karriere fortsatter pi fuld speed. I over 20 ir arbejder han pi topposter inden for international shipping. Han er udstationeret i Hong Kong' Filippinerne, Grakenland og USA. Han bliver gift. Fir to born. Tit et ukendt sted Men samtidigt er hans liv i perioder voldsomt pivirket af en rekke socialt odelaggende manier og indleggelseskrevende svare depressioner' I perioden 1977-2o02har han fem indlaggelser pi psykiatriske hospitaler. Preben Meilvang fremhever selv indlaggelsen i 1984, hvor han forste nat ligger pi stue med s1w andre patienter. Heriblandt den nu afdode digter Michael Strunge (der begik selrrynord i 1986, red.), som ifolge Preben Meilvang hopper rundt som en gal, og hvor det eneste, Preben onsker, er, at han aldrig m& ende som ham' - De kommer klokken 9. To bredskuldrende portorer, to sygeplejersker og min eks-kone' Ieg er sdl bange og voldsomt paranoid. For eksempel er jeg helt fokuseret p& at huske mine briller' Jeg ligger i hospitalssengen, de korer mig ud og hen ad Rigshopsitalets lange kaldergange. For enden ligger udgangen. Der stir en ambulance og en politibil. 1"g "t sikker pi, de tager mig og korer mig vak' Til et ukendt sted. En uvis skabne. De forer mig ned i underelagen, hvor et stort hold leger star og venter pa mig. Ieg fir noget beroligende, og en
kanyle indfores i min hind. De sprojter noget ind. De setter elektroder pa mit hoved. Jeg ligger ned og husker, at lagen siger: 'Det sidste, du foler, er en logsmag, og si vil du vere vak'. - Herfra husker jeg ikke noget, for jeg omtumlet vigner op igen senere og har en merkelig folelse aflettelse. Den lettelse bliver kraftigere efter hver elektrochok-behandling, jeg fir. Fire uger og ni behandlinger senere er jeg rask, og jeg genoptager mitkevende shipping-job i fuldt omfang. Men det er forsti2}o2, at Preben for alvor vender misbruget ryggen, erkender sin sygdom og starter et liv uden misbrug. Den personlige udvikling han gennemgir i lrene efter indbefatter blandt andet en del kurser under PsykiatriFonden, hvor isar psykiatriske begreber og en vis faglighed kommer ind under huden. Men det er altovervejende det frivillige, sociale arbejde, der larer, og ikke mindst genlerer, Preben Meilvang, hvordan man begiir sig socialt og tilmed sparker lidt sehtillid ind i sjelen. Han kommer blandt andet pa verestedet Under Elmene i Frederikssund, hvor han er primus motor pa en rakke arrangementer. Et sted, han stadigvek i dag besoger. leg er idratsmand' Men det er isar ldrat for Sindslidende, IFS, der for alvor filr - og til stadighed har - en afgorende betydning. - Det frivillige arbejde er en god legeplads, hvor man kayr ove sig i at v@re sammen med andre mennesker. leg larte eller iser genlerte en god social adfrerd og d6t at hindtere konflikter. De erfaringer gjorde, at jeg kunne legge fortidspensionen fra mig og gi direkte ind i et lonnet arbejde. Og over det hele er jeg blevet modt med respekt og rummelighed, forklarer Preben Meilvang. - Pi det praktiske plan, i mit arbejdsliv, kan jeg se, at den proces jeg har veret igennem - og her mener jeg de sidste 4l ir - de er ikke spildt. Ieg har formiet at integrere min psykiatriske karriere med min faglige uddannelse, og det er virkelig noget, jeg kan bruge i dag, hvor jeg kan rumme og tackle konflikter og ikke mindst agere pi den rigtige mtde, ligesom jeg bruger idratten til at komme af med den wede, jeg mitte have. Her er det jo tilladt, forklarer han og peger pi et sort svedarmbind pi sin hojre underarm. - Ieg kigger pi det hver dag. Nir eller hvis jeg fir lyst til at give efter for en trang, si minder jeg mig selv om, at jeg er en idretsmand. Gennem det meste af Prebens liv har idratten betydet et slags 'helle' for ham. Sejladsen har varet en folgesved i over 50 Ar, og er - og iser var - et rum, han gik ind i, nir han havde brug Kursen er sat... livet har Preben Meilvang mettet navigere i et vansketigt farvand af psykisk sygdom og misbrug. 0gs5 til sos er han en habit navigator Fra fsrtidspension til. futdtidsjob - man btiver stigmatiseret undervejs! for mental ro og styrke. I dag stir den mest pi badminton, floorball og svomning. Men Preben Meilvang er ikke i Mvl om, hvilken afgorende betydning idretten har haft i hans liv. - Idretten har reddet mit liv. Den har hjulpet mig med alt. Givet mig ro. Tryghed. Succes. De sejre, jeg har haft, sma som store, er som perler pi en snor, der er blevet lengere og lengere gennem livet, og som har boostet mig og givet mig selvtillid. Og det er noget, jeg kan bruge direkte i mit arbejde, forklarer Preben Meilvang, der i de ni mineder, han har v@ret ansat pa Slotsvrenget, aldrig er kommet for sent eller haft en eneste sygedag. - Den proces, jeg har veret igennem, har isar v@ret en proces i mgdet med andre mennesker. feg opdagede, at folk ikke tog afstand fra mig, som de ellers altid gor, nir man er manisk eller depressiv. I dag har jeg en folelse af anerkendelse og accept. Folk tror pi mig, og alle de nederlag, jeg har haft, som jeg troede var uoprettelige, de var, kan jeg i dag se, ikke uoprettelige. leg kan se, at der ikke er noget, der er for sent. Og det er jo smukt. Det er virkelig smukt.