Lev smart >> side 4 Målere med indsigt >> side 11 Vi cykler til arbejde >> side 9

Nyt udstyr på genbrugsstationen >> side 2 Hvorfor miljøledelse? >> side 10 NR. 1 I årgang 13 I marts 2011 TIL VIRKSOMHEDER I HERLEV KOMMUNE Lev smart >> side 4 Målere med indsigt >> side 11 Vi cykler til arbejde >> side 9

2 3 Nyt udstyr på Genbrugsstationen Som led i arbejdet med at optimere driften på Genbrugsstationen er der anskaffet en ny og mere støjsvag rendegraver og en rullekompaktor til gavn for både besøgende, miljøet og pladsmedarbejdernes arbejdsmiljø. Af Cecilie Juhl Stentoft, Natur og Miljø Herlev Kommune har de sidste par år arbejdet med at optimere driften på Genbrugsstationen. Det skyldes, at antallet af besøgende er steget stødt siden åbningen i 1993, samt at der sker en øget sortering af affaldet blandt kommunens erhvervsvirksomheder og borgere med øgede affaldsmængder til følge. Derfor har det været vigtigt for kommunen fortsat at kunne yde en god service i form af tilstrækkelig fremkommelighed på pladsen, samt tilgængelige containere. Den største forskel, I som brugere vil opleve på pladsen, er en nyopstillet rullekompaktor, der komprimerer affaldet i containerne til stort brændbart og jern og metal og dermed giver mere plads i containerne. Desuden er der anskaffet en ny rendegraver, som primært vil lette arbejdet på flere punkter for pladspersonalet. Skrappe støjkrav Genbrugsstationen har nogle skrappe støjkrav, der skal overholdes i forhold til miljøgodkendelsen. Derfor har det været nødvendigt at forhøje støjmuren fra 3 til 5 meter ind til naboen - kolonihaveforeningen. Støjkravene har også betydet, at både rullekompaktor og rendegraveren er støjsvage. Støjen fra rullekompaktoren er mindre, end støjen ved den metode, der før blev brugt til at komprimere affaldet. Rullekompaktoren gør, at der nu kan være mere i containerne, før de skal hentes, hvilket betyder, at der kommer færre lastvogne inde på pladsen i åbningstiden. Rendegraveren er som sagt også støjsvag. Derudover er den udstyret med et skrapt partikelfilter på udstødningen samt et partikelfilter ind til kabinen. Sidstnævnte skyldes, at der i arbejdet med rendegraveren opstøves mange partikler, især fra haveaffaldet, som pladspersonalet så bliver beskyttet mod via filtrene. Partiklerne kan føre til sundhedsgener for pladspersonalet, der opholder sig på pladsen dagligt. Filtrene betyder, at pladspersonalet ikke behøver at have maske på, når de arbejder i rendegraveren. For de virksomheder som ikke har fået fritagelse for genbrugspladsgebyret i forbindelse med opkrævning af erhvervsaffaldsgebyret, er der fri adgang til Genbrugsstationen. Dog må bilen, du kommer ind på Genbrugsstationen med, højst veje 3500 kg. samt en evt. trailer. Find plan over genbrugsstationen her: http://www.herlev.dk/miljo/affald-og-genanvendelse/ genbrugsstationen/

Mange henvendelser om erhvervsaffaldsgebyret i 2010 Henvendelser og ansøgninger om fritagelse for erhvervsaffaldsgebyret har været overvældende, idet 43 % af virksomhederne har ansøgt om fritagelse for gebyret. Af Cecilie Juhl Stentoft, Natur og Miljø I august 2010 sendte Herlev Kommune opkrævninger på erhvervsaffaldsgebyr til i alt 1.410 virksomheder. Opkrævningen skete på baggrund af en ændret lovgivning, der betød, at alle kommuner fra 2010 skulle opkræve erhvervsaffaldsgebyret hos ejeren af den enkelte virksomhed beliggende i kommunen. Førhen blev gebyret opkrævet hos grundejeren af de bygninger, der benyttes til erhvervsformål. I/S Vestforbrænding har varetaget administrationen af opkrævningen, og har på vegne af Herlev Kommune besvaret ca. 2.000 henvendelser om opkrævning og muligheden for fritagelse for gebyret. I affaldsbekendtgørelsen er fastsat bestemmelser for, hvilke muligheder, der er for at få fritagelse for erhvervsaffaldsgebyret. De virksomheder, der får en opkrævning, har kunnet søge om fritagelse for hele eller dele af gebyret. I alt har 611 virksomheder i Herlev Kommune søgt om fritagelse, svarende til 43 % af alle de virksomheder, der er blevet opkrævet. Til sammenligning har 42 % af virksomhederne i hele Vestforbrændings opland søgt om fritagelse. Af de virksomheder, som har søgt om fritagelse, har 60 % fået en fritagelse for hele eller dele af gebyret, mens de resterende virksomheder har fået afslag på deres ansøgning. Selvom antallet af ansøgninger ligger tæt på gennemsnittet for hele Vestforbrændings opland, har antallet af ansøgninger været væsentligt større end forventet. Sagsbehandlingen har derfor været aldeles tidskrævende, især fordi afslagene har medført mange henvendelser fra virksomhederne. Nye regler for fritagelse gælder først fra 2012 Den 23. december 2010 trådte en ny affaldsbekendtgørelse i kraft, der blandt andet fastsætter nye regler for, hvordan virksomhederne kan få fritagelse for erhvervsaffaldsgebyret. Disse regler gælder dog først fra 2012, hvilket betyder, at erhvervsaffaldsgebyret for 2011 vil blive opkrævet efter de samme regler som i 2010. Fritagelserne for erhvervsaffaldet gives kun for ét år ad gangen. Har I derfor som virksomhed fået en fritagelse gældende i 2010, skal I søge om fritagelse igen i 2011, når de nye opkrævninger af gebyrer sendes ud. Mulighederne for fritagelse for hele eller dele af erhvervsaffaldsgebyret er fastsat i affaldsbekendtgørelsen. Fritagelse gives ud fra bestemte kriterier, som du kan læse mere om på herlev.dk/erhvervsaffald. Det er oplysningerne i det centrale virksomhedsregister CVR, der bruges som grundlag for opkrævningen, husk derfor at tjekke om oplysningerne heri er korrekte. Har du spørgsmål, kan du kontakte Dorte Hvid-Jacobsen på telefon 4452 6456 eller på dorte.hvidjacobsen@herlev.dk. Læs mere om erhvervsaffald på www.herlev.dk/ erhvervsaffald.

4 5 Lev Smart familier i Herlev 10 familier har meldt sig til at følge Lev Smart konceptet. Familierne deltager i møder og får forskelligt udstyr stillet til rådighed til kloge besparelser. Af Jesper Toft, Natur og Miljø I starten af 2011 har 10 familier med 17 voksne og 12 børn meldt sig til at leve smart. For at leve smart skal familierne sætte fokus på de 4 kerneområder, hvor en ændring i vaner og forbrug virkelig gør en forskel: Bil, bøf, bolig og indkøb. For at komme godt i gang har familierne indtil nu deltaget i 2 møder, hvor fokus har været på elforbrug, vandforbrug, varmeforbrug og affaldssortering. Målet er, at give familierne indsigt i deres forbrug og dermed gøde jorden for mulige besparelser uden at det går ud over komforten. På møderne har familierne fået forskelligt udstyr stillet til rådighed til kloge besparelser. El og vand Familierne har fået udleveret elspareskinner til TV og PC og en elforbrugsmåler. Med den i hånden kan familierne nemt finde de 10 mest forbrugende elapparater. Dong Energy har været så venlige at stille et el-overvågningsudstyr til rådighed for familierne i øvrigt som de første i Danmark! Her kan familierne følge deres elforbrug døgnet rundt og se deres standby-forbrug. Familierne har også fået udleveret en sparebruser og perlatorer til køkken- og håndvaske for at spare på vandet. Familierne har også fået en lille gadget, en bruse-timer, som kan indstilles til at måle, hvor meget varmt vand der bruges pr. bad. Endelig har familierne fået en regnvandstønde stillet til rådighed. Varme og affald For at give familierne et bedre kendskab til netop deres bolig, har familierne lånt en varmetabspistol, igen en Danmarkspremiere. Med den i hånden kan familierne gennemgå deres bygning for revner og sprækker, som betyder et energitab og dermed et for stort varmeforbrug. Familierne får alle et energitjek af deres bolig med gode forslag til energieffektiviseringer. Brunata har været så venlige at stille indholdet af deres klimakuffert til rådighed for familierne. Her måler Brunata familiernes forbrug og sammenholder det med bygningernes energieffektivitet og temperaturen udendørs. Det giver familierne et bud på, hvor stor en andel af deres forbrug, der skyldes bygningen og hvor stor en andel, der skyldes familiernes adfærd. På affaldsområdet har familierne fået tips til bedre sortering, som kan betyde, at familierne kan nøjes med 14 dages afhentning. Til hjælp har familierne fået stillet en kompostbeholder til rådighed. De 3 næste temaer er Kør Smart, Spis Smart og Køb Smart. Hvis du vil høre mere, kan du kontakte Jesper Toft, 4452 6446 eller jesper.toft@herlev.dk. Find vandspareudstyret på www.tsave.dk og få 15 % rabat ved at bruge koden herlev ved betalingen. Varmetabsmåleren kan lånes på biblioteket. Læs mere på www.levsmart.dk. Lev Smart projektet er støttet af Herlev Miljøog Naturråd.

Miljøstyrelsens udlægning af lovgivningen om PCB affald Miljøstyrelsen er kommet med en vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt byggeog anlægsaffald, da der - som Miljøstyrelsen udtrykker det - har været behov for en præcisering af, hvordan håndtering af sådant affald bør ske. Af Ole Lützen Der har gennem flere år rådet stor usikkerhed om behandlingen af PCB-holdigt bygningsaffald i Danmark. Kommuner og affaldsselskaber har haft forskellige måder at gribe problemet an på. Mange har slet ikke grebet det an, og Miljøstyrelsen har i modsætning til myndighederne i Norge og Sverige - gennem flere år været yderst tilbageholdende med at melde ud, hvordan problemerne konkret skulle løses. Der er derfor igennem lang tid blevet bortskaffet PCBholdigt affald i uoverensstemmelse med gældende regler. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse bringer ikke fuldstændig klarhed over, hvordan PCB-holdigt affald skal håndteres og bortskaffes. Men den indeholder et antal anbefalinger af, hvordan Miljøstyrelsen mener, håndteringen af PCB-holdigt bygningsaffald bør foregå. Miljøstyrelsen redegør for visse modsætninger mellem de regelsæt, der regulerer håndteringen herunder bortskaffelsen af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald. På baggrund af disse modsætninger og på baggrund af blandt andet en række spørgsmål til Europakommissionen, har Miljøstyrelsen formuleret sine anbefalinger. Anbefalingerne er i nogle tilfælde væsentligt mindre strikse end EU-lovgivningen foreskriver, og det må forventes, at Miljøstyrelsen søger at få afklaret, hvordan lovgivningen helt præcist skal tolkes. De gældende regler i Danmark er først og fremmest den såkaldte POP-forordning - Nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF, og deponeringsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om håndtering af bygge- og anlægsaffald kan findes på: http://w w w.mst.dk/common/soeg.htm?searchterm =Vejledende+udtalelse+fra +Milj%C3%B8styrelsen+Jor d+og+affald,+nr.+1/2011 PCB i bygningsmaterialer PCB er en syntetisk fremstillet organisk forbindelse, der ikke forekommer naturligt. PCB er en forkortelse for det engelske polychlorinated biphenyls. På dansk: polyklorerede bifenyler. PCB er fra omkring 1960 erne til slutningen af 1970 erne blevet anvendt til en lang række tekniske formål. PCB er imidlertid også blevet anvendt i en række byggematerialer, herunder som bestanddel af fugemasse til at tætne mellem betonelementer og til at tætne åbninger mellem karme og murværk. PCB er blevet anvendt til dette formål, fordi stoffet giver fugemassen større elasticitet og lang levetid. PCB er også blevet anvendt i den lim og tætningsmasse, der er blevet brugt i termoruder. Termoruder med PCB i limen/tætningsmassen skal specialbehandles, og må ikke deponeres. Ved udskiftning af fuger, skal de udtagne fuger bortskaffes som farligt affald og destrueres ved forbrænding. PCB i fugemasse og lim kan trænge ind i de omgivende materialer. Således vil den beton eller det murværk, der sidder op til fugemasse, ofte være blevet forurenet med PCB. PCBs giftighed og miljøskadelighed betyder, at en række miljømæssige og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal træffes ved nedrivning og renovering af PCB-holdige bygninger, så der ikke sker spredning af stoffet, eller bygningsarbejdere og andre udsættes for stoffet. PCB er til en vis grad flygtigt, og PCB i fuger særligt på indersiden af murene, kan trænge ind i bygningen på dampform, og udsætte de personer, der befinder sig i bygningerne, for sundhedsskade.

6 7 Key2Green Key2Green har udviklet en række værktøjer til foreningens medlemmer og andre interesserede. Enkelte værktøjer er begrænset til brug for medlemmer, men langt de fleste kan bruges af alle interesserede. Værktøjerne kan gøre det lettere at få overblik over virksomhedens miljøbelastning, så det bliver nemmere kan komme i gang med miljøarbejdet. De udviklede værktøjer er: Miljøredegørelse, Miljønøgletal, Beregningsværktøj CO 2, Klimatjek, Klimakassen, KEMIguiden, Miljøtilsyn og godkendelse samt Fakta om miljø. Læs mere om de enkelte værktøjer på: www.key2green.dk Carbon 20 Projektet Carbon 20 er netop skudt i gang. Målet er, at 100 virksomheder skal reducere deres CO 2 udslip med 20 % inden 2013. Bag projektet står kommunerne i Green Cities, samt Kommunernes Landsforening, DTU og Aalborg Universitet. Signe Munch-Pedersen, kommunikationskonsulent i Gate 21 Carbon 20 er et projekt, hvor partnerne skal arbejde med partnerskabsmodeller, klimatilpasning og CO2 reduktion på lokalt niveau. Således skal Green Cities kommunerne i projektet samarbejde med 100 virksomheder, som hver især skal reducere deres CO2 udledning med 20 %. Projektet giver virksomheder i de involverede kommuner adgang til værktøjer, viden eller inspiration til at komme i gang med energibesparelser. Samtidig kommer virksomhederne til at dele viden og erfaringer med andre virksomheder i et lokalt klimanetværk. Energigennemgang, viden og værktøjer Carbon 20-projektet tilbyder en bred vifte af tilbud, der kan understøtte en virksomheds klimaarbejde, blandt andet en energigennemgang, gratis værktøjer og hjælp til at opgøre en virksomheds såkaldte carbon footprint. En energigennemgang giver et rigtig godt overblik over energiforbruget og over muligheden for at spare på el og varme. Energigennemgangen viser oftest, at en virksomhed kan spare 10-20 procent energi ved at gennemføre simple ændringer, så hvorfor takke nej til et besøg, fortæller Kasper Ullum fra Teknik- og Miljøafdelingen i Ballerup Kommune, der er en af de deltagende kommuner. Carbon 20-virksomheder i Ballerup Kommune vil foruden energigennemgange blive inviteret med i Ballerup Kommunes KlimaNetværk, hvor de kan dele erfaringer med andre virksomheder om energibesparelser og organisering af klimaarbejdet. 40 virksomheder er i dag med i KlimaNetværket, hvor de får information og inspiration til klimavenlige tiltag både gennem oplæggene og ved at lytte til hinanden. CSR kompasset CSR Kompasset er et gratis online værktøj, der kan hjælpe virksomheder i gang med ansvarlig leverandørstyring. Værktøjet er målrettet små og mellemstore virksomheder inden for produktion, handel og service. Virksomheder får hjælp til at håndtere sociale og miljømæssige udfordringer i leverandørkæden og til at efterleve forventninger fra regeringen, erhvervs- og interesseorganisationer. Værktøjet blev oprindeligt udviklet i 2005, og i efteråret 2010 har det gennemgået en omfattende revision. Værktøjet indeholder gode råd, cases, skabeloner, nyttige links m.v. Se mere på: www.csrkompasset.dk Carbon 20 projektet blev skudt i gang den 1. januar 2011 og løber over 3 år. Projektet er støttet af EU Life+ programmet. Erfaringerne fra projektet vil blive givet videre til kommuner og erhvervsorganisationer i de øvrige EU lande. Green Cities-kommunerne: Albertslund, Ballerup, Allerød, København, Herning, Kolding er initiativtagere til projektet, hvori Næstved Kommune også deltager. Du kan læse mere om Green Cities-projektet på www.greencities.dk

Ny litteratur Rekreativt brug af regnvand I og med at der med klimaændringerne forventes stigende vandmængder, som skal håndteres i byen på nye og innovative metoder, kunne brug af regnvand til rekreative formål være en af løsningerne. Der findes talrige eksempler på byer, hvor regnvand anvendes som et forskønnende element samtidig med, at det også anvendes til leg. En undersøgelse fra Naturstyrelsen viser, at regnvand fra byens tage indeholder så små mængder af skadelige stoffer, at der ud fra en sundhedsmæssig vurdering ikke vil være problemer ved at bruge vandet til soppebassiner og springvand. Undtagelsen er vand fra steder, hvor tagene er blybelagte, eller hvor der opholder sig særligt mange fugle. Forskere fra både Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet København glæder sig til fortælle virksomheder om medarbejderdreven innovation og om metoder til at opgøre en virksomheds carbon foot print. Foto: Signe Munch-Pedersen Formålet med projektet har været at analysere og udvikle metoder til at vurdere sygdomsrisici, når afstrømmet regnvand anvendes rekreativt i byområder. Undersøgelsen gennemgår danske og internationale erfaringer med at bruge regnvand rekreativt i byen. Rapporten: Sundhedsaspekter ved regnbaseret rekreativt vand i større byer. Naturstyrelsen, 2011. De bedste klimavalg Dansk BiblioteksCenter med 160 ansatte har netop tilmeldt sig Carbon 20. Virksomheden ønsker blandt andet hjælp til at organisere klimaarbejdet og til at opgøre virksomhedens samlede klimabelastning. Klimaspørgsmålet optager os meget, men vi mangler viden og værktøjer, der kan hjælpe os med at tage de bedste klimavalg. For eksempel mangler vi viden om, hvor meget fjernvarme og grøn el baseret på vandkraft egentligt belaster klimaet. Og om det tæller i regnskabet, at vi har mange træer på vores grund. Hvordan vi skal opgøre det, og hvordan vi kan sammenligne os med andre virksomheder det vil vi bruge Carbon 20 til at finde ud af, fortæller miljømedarbejder Sune Nielsen fra Dansk BiblioteksCenter. Medarbejderinnovation Carbon 20-projektet tilbyder også nye værktøjer og kompetencer til virksomheder, der ønsker at involvere deres medarbejdere i klimainnovation. I samarbejde med medarbejdere fra Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet vil Carbon 20 inspirere virksomheder til at engagere deres medarbejdere i udviklingen af alt lige fra mere klimavenlige processer, produkter og services til en mere klimavenlig adfærd når kantinen laver mad, og når medarbejderne transporterer sig til og fra arbejde. Svømmehaller får egen vejledning Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin et årligt energiforbrug på 700.000 kroner. Der kan ofte spares meget på energiudgifterne bl.a. ved at standse unødvendigt energiforbrug uden for åbningstiden. Mange svømmehaller bruger op til en tredjedel af energien, når bygningen står tom mellem kl. 22 og 07. Det er især ventilation i svømmehallerne og opvarmning og cirkulation af vand, der sluger meget energi. Center for energibesparelser står bag den nye vejledning. Se vejledningen: Energieffektiv drift af svømmehaller på www.goenergi.dk/publikationer/vejledninger

8 9 Et eksempel på PCB-sanering i bygninger De 37 år gamle vinduer på Solrød Rådhus var efterhånden blevet så utætte, at det regnede ind, når vinden kom fra vest. Nu skulle det være vinduerne skulle skiftes men der var jo lige det med PCB en. Af Anne-Mette Jansen, Solrød Kommune I efteråret 2010 blev alle vinduer på Solrød Rådhus udskiftet. I starten tænkte kommunen ikke på PCB, men entreprenøren, Helmer Christiansen A/S, gjorde kommunen opmærksom på, at der kunne være farlige stoffer i byggematerialerne, og at det var bygherrens ansvar. Helt konkret kunne der være PCB i fugen mellem betonelementer og karmen. En analyse blev straks bestilt hos Teknologisk Institut og det viste sig, at der var mellem 3,0 og 9,0 mg PCB/kg i de udvalgte prøver. Der var to typer vinduer på rådhuset, dem der kunne åbnes, og dem der var faste. De gående rammer - Dem der kunne åbnes - indeholdt ikke PCB og kunne derfor afleveres som almindeligt brændbart byggeaffald. Tilbage var karme og fuger, der som PCB-holdigt affald blev anmeldt til team miljø. Team miljø anviste affaldet til behandling på Kommunekemi, selvom PCB-indholdet i karmene var under 10 mg/ kg, og det dermed ikke var at betragte som farligt affald. Det var i teorien muligt at aflevere PCB-affaldet på en deponeringsplads, men da deponeringspladserne ikke ville modtage PCB-holdigt affald, endte det på Kommunekemi. I alt blev der afleveret 16,56 ton byggematerialer. Heraf blev 8,96 ton afleveret til Kommunekemi, hvilket løb op i en sum af 40.128,00 kr. eksklusive moms. Af den samlede mængde byggemateriale, der blev kørt til Kommunekemi, er det et skøn, at omkring 2 % af byggematerialerne indeholdt PCB. Ved isætningen af de nye vinduer er der brugt fugemasse uden PCB anvendelsen af PCB blev forbudt i midten af 1970 erne - men formentlig sidder der stadig PCB tilbage i betonen, da PCB indholdet i den gamle fugemasse kan være trængt ind. Men der kan den komme til at ligge i mange år endnu. Ny klassificeringsbekendtgørelse er trådt i kraft Den 1. februar trådte den nye klassificeringsbekendtgørelse i kraft. Bekendtgørelsen indeholder ændrede regler, der er en konsekvens af EU s nye klassificerings og mærkningsregler i CLP-forordningen (EU forordning nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger). CLP-reglerne er baseret på det globale klassificerings og mærkningssystem GHS. Pr. 1. december 2010 skulle stoffer klassificeres, mærkes og emballeres efter de nye CLP-regler. Stoffer skal imidlertid i en overgangsperiode frem til 2015 sideløbende klassificeres efter de hidtidige regler, for at muliggøre klassificering af kemiske produkter. Bekendtgørelsen indeholder desuden bidrag til Regeringens terrorhandlingsplan i form af krav, der skal modvirke, at giftige stoffer og produkter anvendes til terrorformål. Det indebærer krav til opbevaring og tyverianmeldelse for giftige og meget giftige stoffer og produkter. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at ved en beklagelig fejl er sidste linie i bekendtgørelsens bilag 1, del 3, pkt. 3.2.8 vedrørende produkter indeholdende et eller flere R67-stoffer, ikke blevet fjernet. Miljøstyrelsen vil hurtigst muligt udstede en ændringsbekendtgørelse, der retter fejlen. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 50 om klassificering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter af 12. januar 2011.

Vi cykler til arbejde 2011 Pas på derude der bliver trængsel på cykelstierne, når over 100.000 pendlere lægger bilnøglerne væk og vælger cyklen i maj måned. Af Linda Madsen, Trafik og Anlæg Igen i år er Herlev Kommune og Dansk Cyklist Forbund samarbejdspartnere i landets største motionskampagne Vi Cykler Til Arbejde. Der skal cykles fra den 2.-31. maj. Alle kan deltage. Det eneste krav er, at man bruger cyklen i forbindelse med transporten til eller fra arbejde. Om man cykler hele vejen, tager cyklen til/fra toget/bussen eller tager cyklen gratis med toget, er ikke afgørende. Blot cyklen bruges. Ugens cykelkurv i Herlev Kommune Alle Herlev-hold, der deltager i kampagnen, deltager automatisk i lodtrækningen om ugens cykelkurv med lækkerier til et cykelhold fra en virksomhed i Herlev. Afslutning I lighed med tidligere år vil kommunen endvidere afholde et festligt afslutningsarrangement for alle deltagere fra Herlevs virksomheder. Der er mulighed for at få fingre i de mange lækre præmier, som sættes på højkant til alle, som deltager i arrangementet. Kampagnens formål Målet er at få så mange som muligt til at bruge cyklen som et led i transporten til og fra arbejde. At tage cyklen er en af de nemmeste måder at få et pusterum i en hektisk hverdag og så er det oven i købet sundt og godt for miljøet! Cyklen er et godt alternativ til bilen. På de mange korte ture og i kombination med offentlig transport viser cyklen sig som et både effektivt og i høj grad konkurrencedygtigt transportmiddel. Særligt i byerne er cyklen ofte hurtigere end bilen, da den kører direkte fra dør til dør. Og i såvel drift som vedligeholdelse er cyklen væsentlig billigere. Der er således mange gode grunde til oftere at snuppe cyklen og lade bilen stå. Især i de større byer er det ved at blive en kapacitetsmæssig nødvendighed for trafikkens afvikling, at flere vælger anden transport end bilen. Cykling er et særdeles væsentligt led i bevarelsen af folkesundheden. Vi ved, at fysisk aktive halverer risikoen for livsstilsbetingede sygdomme og tidlig død, og en tredjedel af den danske befolkning kan dække deres daglige behov for moderat fysisk aktivitet blot ved at cykle til og fra arbejde. Flere cyklister og færre bilister på de danske veje vil også skabe et mere sikkert færdselsbillede med færre alvorlige ulykker til følge. Sidst men ikke mindst kan cykling bidrage til at opfylde de mål for bæredygtig udvikling, der er aftalt internationalt. Når flere cykler mere, opnås der således både trafikale, sundhedsmæssige og miljømæssige fordele. Tilmelding Tilmelding til kampagnen kan ske på www.vcta.dk. Tilmeldingsfrist er onsdag den 20. april.

10 11 Hvorfor miljøledelse? Flere virksomheder har valgt at indføre miljøledelse for at sætte miljøarbejdet i system. Hvorfor gør de det, og hvilke miljøforbedringer opnås der? Af Jesper Toft, Natur og Miljø Miljøledelse handler om at sætte miljøarbejdet i system. Miljøledelse indebærer bl.a., at virksomheden kortlægger sine miljøforhold, formulerer en miljøpolitik, fast- lægger sine miljømål, udarbejder handlingsplaner til opnåelse af målet og evaluerer miljøarbejdet og om nødvendigt justerer mål og handlingsplaner. Eksempler på miljøstyringscirkler: Med miljøledelse får virksomheden et overblik over energi- og ressourceforbruget og mængden af affald, der produceres. Miljøledelsessystemet er således et ledelsesværktøj til at få rettet opmærksomheden mod de aktiviteter i virksomheden, der har indflydelse på miljøet. Med et godt overblik over energi- og ressourceforbruget er det nemt at finde ud af, hvor der skal sættes ind for at begrænse forbruget af ressourcer og dermed reducere miljøpåvirkningerne og i sidste ende dermed også reducere omkostningerne. Energieffektivitet og affaldsminimering er gode eksempler på områder, der nemt kan give både væsentlige økonomiske besparelser og begrænse forbruget af ressourcer og dermed reducere miljøpåvirkningerne. Miljøledelse kræver, at medarbejderne inddrages for at sikre deres opbakning og villighed til at ændre fx adfærdsmønstre i dagligdagen. God miljøledelse kan bruges i markedsføringen af virksomheden udadtil - specielt i forhold til forbrugere, der er mere opmærksomme på miljøspørgsmålene. Her vil en god miljøpolitik kunne forbedre virksomhedens image og skabe bedre relationer til samfundet. Miljøcertificering Det kan være en god idé at få papir på miljøarbejdet for troværdighedens skyld. Her er det muligt at blive certificeret efter den internationale standard ISO 14001 eller blive registreret under den europæiske miljøledelsesordning EMAS. Med et miljøledelsessystem kan virksomheden dokumentere, at dens processer, aktiviteter og kompetencer er rettet mod at minimere miljøpåvirkningerne. Begge systemer kræver, at virksomheden forpligter sig til løbende at forbedre miljøindsatsen ud over, hvad miljølovgivningen kræver, og at forebygge forurening. ISO 14001 fastsætter nogle overordnede krav til miljøledelsessystemet, men den faktiske udformning af de enkelte krav er det op til virksomheden selv at stå for. EMAS er baseret på ISO 14001, men stiller desuden bl.a. krav om en offentlig miljøredegørelse - det gør ISO 14001 ikke. EMAS erstatter i øvrigt det grønne regnskab, som mange virksomheder er forpligtet til at lave. Endvidere halveres det årlige gebyr for miljøtilsyn for EMAS- registrerede virksomheder. Hvis en virksomhed ønsker at blive miljøcertificeret skal en uafhængig akkrediteret kontrolinstans godkende, at virksomheden opfylder kravene i certificeringen. Hvis din virksomhed har indført miljøstyring, energistyring, kvalitetsstyring eller udarbejder et frivilligt grønt regnskab, vil Miljøavisen gerne høre fra jer. Skriv til jesper.toft@herlev.dk Læs mere om miljøledelse hos Miljøstyrelsen: http://www.mst. dk / Virksomhed_og _ myndighed/ Industri/ emas_miljoeledelse/

Brunata målere med indsigt Brunata er på den ene side med til at øge forbrugernes bevidsthed om ressourceforbruget, og lægger på den anden side også selv vægt på miljøet i dagligdagen. Af Jesper Toft, Natur og Miljø Brunata er med til at øge forbrugernes bevidsthed om ressourceforbruget. Det skyldes, at Brunata udvikler og fremstiller målere, som kan hjælpe til med både at begrænse og effektivisere energi- og vandforbruget. Brugen af individuelle målere giver den enkelte forbruger indsigt og dermed bevidsthed om sit forbrug og dermed et godt grundlag for at begrænse forbruget. Erfaringerne med individuelle målere viser, at forbrugere med indsigt i eget forbrug, og hvad det koster, ændrer adfærd og nedsætter deres forbrug med 10-40 %. Forbrugsmålinger kan også effektivisere energi- og vandforbruget ved fx at identificere fejl såsom brud på vand- og varmerør. Brunata er en 100 % danskejet, international familievirksomhed med datterselskaber i flere europæiske lande samt i Kina. I Herlev arbejder der 150 personer. Fremstilling af målere Brunata kom til Herlev i 2005, hvor produktionen af målere foregår. Brunata arbejder konstant med at optimere målingerne og teknikken bag. Lige nu er Brunata nået til den nyeste og teknologisk nyskabende version af fjernaflæsning af radio-baserede målere, den såkaldte DriveBy-metode. Den sikrer på den ene side kvaliteten af fjernaflæsnin- gerne og nedsætter på den anden side antallet af de km, som Brunata ellers ville have brugt for at komme ud og aflæse målerne. Produktionen af målerne sker ved hjælp af robotter, der blev taget i brug i 2010. Robotten har medført nye processer, ændringer af halvfabrikata og nyt produktionsudstyr, ligesom den har nedsat fejl-produktion samt omfanget af ensidigt arbejde for de ansatte. Robotten har også medført, at produktionen er fastholdt i Herlev frem for at flytte den til fx Kina. De fastansatte medarbejdere, der tidligere samlede målerne manuelt, arbejder nu med andet og mindre ensformigt arbejde. Miljøcertificering Brunata blev miljøcertificeret i 2007 efter reglerne i DS/EN ISO 14001. Certificeringen skyldtes et ønske om at systematisere og dokumentere miljøarbejdet for alle de produkter og aktiviteter, Brunata beskæftiger sig med. Certificeringen omfatter alt lige fra udvikling og produktion af målere, montering og servicering samt den afsluttende bortskaffelse af de brugte målere eller dele deraf. Brunata kontrolleres 2 gange årligt af Dansk Standard. Bilparken I 2010 besluttede Brunata at lease bilparken på 80 biler frem for at eje den, fordi det er lettere at udskifte leasede biler i takt med, at mere energieffektive bilmodeller udvikles. Udskiftningen af hele bilparken på 80 biler gav både en økonomisk og en miljømæssig fordel, idet udskiftningen betød en bedre brændstoføkonomi, da de nye biler kører længere på literen. Det er samtidig også en miljømæssig fordel. Omlægningen har medført, at Brunata reducerer brændstofforbruget med 30 % med sit nuværende kørselsbehov i 2011. Læs mere om Brunata på www.brunata.dk

Ny medarbejder i Natur og Miljø, Lise Jacobsen Første januar blev jeg ansat i Miljøafdelingen i Herlev Kommune, hvor jeg skal arbejde med spildevand og vandforsyning. Jeg er opvokset i Herlev, og glæder mig til skulle hjem igen og arbejde. Jeg er uddannet miljøtekniker og har desuden en mastergrad i Teknisk Miljøledelse fra DTU. Jeg har en fortid i Københavns Amt og Brøndby Kommune, hvor jeg har arbejdet med vand i mange afskygninger, både vandet i vandløbene og søerne, samt spildevand og vandets kredsløb. Jeg har endvidere beskæftiget mig en del med LAR, Lokal Afledning af Vand, hvor jeg har set på forskellige former for rekreativ brug af regnvand, samt nedsivning og opstuvningsmuligheder. Mit primære arbejde vil bestå i, at sikre et godt samarbejde mellem kommunen og forsyningsselskaberne på vandog spildevandsområdet. En spændende udfordring for os bliver at få vandet tilbage i vandløbene og samtidigt sikre, at det vand, vi har i vandløbene, er af en god kvalitet, og at vi ikke får oversvømmelser, hvor vi ikke vil have det. Jeg kan kontaktes på e-mail: lise.jacobsen@herlev.dk eller på telefon: 4452 6424 Herlev Kommune, Miljøafdelingen Miljøavisen udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder i Herlev. Redaktion: Jesper Toft, Miljøafdelingen, Herlev Kommune Ansvarshavende redaktør: Jesper Raad Petersen Redaktionen modtager gerne ideer og indlæg til avisen. E-mail: tf@herlev.dk Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 Opsætning: Mette Holm. Oplag: 1000 stk. - svanemærket og FSC-mærket papir