Københavns Miljøregnskab 2014

Københavns Miljøregnskab 2014 Samlet udgave Tema om Klima og energi Tema om Grøn vækst Tema om Drikkevand Tema om Ressourcer og Affald Tema om Luft Tema om Trafik Tema om Støj Tema om Bynatur Tema om Kommunen Tema om Københavnerne December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Klima og energi Emne: CO2 og energiforbrug Mål for CO2 og energiforbrug: Københavns CO2-udledning skal i 2015 være reduceret med mindst 20 % set ift. 2005 (Miljømetropolen, 2007). København skal være CO2-neutral i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret med 20 % set ift. 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2014 CO2-udledningen i København stammer primær fra elforbruget, der udgør 41 % af udledningen. De to andre store kilder er varmeforbruget samt trafikken, der står for hhv. 24 % og 31 % af udledningen. For en mere udførlig gennemgang af alle faktorer i CO2-beregningen kan henvises til kommunens CO2-regnskab jf. nedenstående link. København er koblet op det nationale elnet, hvorfor tiltag andre steder i Danmark vil have afsmitning i København. Positive tiltag inden for Københavns grænser, og som kommunen har haft væsentlig indflydelse på, kan modregnes i CO2-udledningen jf. nedenfor. Hvad er opnået København nåede målet om at reducere CO2-udledningen med 20 % ift. 2005 allerede i 2011. I 2014 har København taget endnu et stort skridt hen imod CO2-neutralitet i 2025. Således er CO2-udledningen ift. 2013 reduceret med hele 13 %. Hvor vindens energiindhold i 2013 var lidt under gennemsnittet, var 2014 et gennemsnitsår. Derfor er andelen af kul som brændsel til elproduktion faldet, og andelen af vind steget Den samlede reduktion i perioden fra 2005 til 2014 er opgjort til 31 %. Dette er realiseret selvom kommunen i perioden 2005-14 har haft en befolkningstilvækst på 14 %. Den CO2-udledning, som undgås, fordi der produceres elektricitet på vedvarende energikilder i kommunen, er godskrevet, dvs. fratrukket, CO2-udledningen fra elforbruget i København. Godskrivningen betyder, at CO2-udledningen fra elforbruget i 2014 reduceres fra 0,807 mio. tons til 0,663 mio. tons. Uden godskrivningen er den samlede CO2-udledning i 2014 faldet godt 30 % ift. basisåret 2005. I Danmark som helhed udledte én kilowatt-time el i gennemsnit godt 19 % mindre CO2 i 2014 end i 2013 og godt 36 % mindre end i 2005. Faldet fra 2013 til 2014 kan primært tilskrives en øget vindproduktion samt, at danske elværker har produceret og importeret mindre kulbaseret el end året før. Den samlede reduktion i perioden 2005-2014 kan væsentligst ud over øget vindproduktion - henføres til øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. Fjernvarmeforbruget er i 2014 faldet ca. 14 % ift. 2013; primært fordi 2014 var mildere end 2013. At CO2- udledningen er faldet hele 19 % skyldes øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. I forhold til 2013 udledte én kilowatt-time fjernvarme i 2014 således knap 6 % mindre CO2 og i forhold til 2005 er faldet

hele 32 %. Selve fjernvarmeforbruget er faldet fra 5.015 GWh i 2010 til 3.842 GWh i 2014 svarende til et fald på godt 23 %. CO 2 -UDLEDNINGEN FORDELT PÅ AKTIVITETER (MED GODSKRIVNING FOR VE-ELPRODUKTION) 1.000 tons 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 El Fjernvarme Trafik Øvrige Mål 2015 2.358 2.321 2.408 2.243 75 76 80 71 536 557 562 549 611 569 623 612 537 478 1.867 1.786 1.874 88 82 487 520 475 486 1.627 83 497 384 1.137 1.118 1.144 1.011 782 697 824 663 2005 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 69 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ SEKTORER - EKSKLUSIV TRANSPORT GWh 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 El Fjernvarme Bygas og olie 7.667 7.052 6.960 6.783 6.756 6.938 143 6.878 167 165 167 149 166 189 6.358 183 4.187 4.128 4.339 5.015 4.265 4.462 4.483 3.842 2.429 2.463 2.432 2.510 2.463 2.425 2.288 2.332 2005 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere tre vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres 1.900 MW nye land- og havmøller i

Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2-regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/1 2014 Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i 2020. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Klima og energi Emne: CO2-reduktion fra vedvarende energi Mål for vedvarende energi: I 2025 er København med til at sikre en elproduktion baseret på vedvarende energi, der samlet overstiger byens elforbrug (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Der er opstilet 360 MW (100 vindmøller) til havs og til lands i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der installeret solceller svarende til 1 % af elforbruget i København (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 Produktionen af vedvarende energi både i København og i resten af landet er en væsentlig årsag til at Københavns CO2-udledning i 2014 er reduceret med omkring 31 % i forhold til 2005 og er således et vigtigt element på vejen mod CO2-neutralitet i 2025. De initiativer i Københavns klimaplan 'KBH 2025 Klimaplanen', som giver de største CO2-reduktioner, handler om etablering af produktionen af vedvarende energi (VE). Væsentligst er omstilling fra kul til biomasse på kraftvarmeværkerne i København, etablering af landvindmøller i og uden for kommunen samt etablering af kystnære havvindmøller. Derudover omfatter klimaplanen initiativer i forhold til fremme af solceller og etablering af geotermi. Hvad er opnået I 2013 var produktion af el fra vedvarende energikilder inden for Københavns kommunegrænse 414 GWh, og det samlede elforbrug var på 2.288 GWh. Produktionen af el fra vedvarende kilder svarede således til omkring 18 % af elforbruget i København. Det tilsvarende tal for 2012 var 21 %. VE-elproduktion i Københavns Kommune, 2014. Samlet elproduktion i MWh/år Forsyningsform 2010 2011 2012 2013 2014 Solceller 750 105 1.879-751 Vindmøller 97.637 96.465 99.269 86.013 178.992 Affald (korrigeret for fossil andel) 109.215 132.889 128.517 126.449 118.024 Biomassebaseret el (1) 395.995 483.758 271.956 202.230 176.480 I alt 603.598 713.217 501.621 414.693 474.247 (1) Opgørelsesmetoden er ændret for årene 2012-2014 og oplyses herefter direkte af Amagerværket (HOFOR). Indeholder ligeledes et bidrag

fra(biofos anlæg på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. For at København kan blive CO2-neutral skal mest muligt af fjernvarmen være produceret af vedvarende energikilder. Københavns Kommune indgår et fjernvarmesystem, der dækker det meste af hovedstaden. I forhold til kommunens klimamål er det derfor afgørende, hvor stor en del af den samlede fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet, der udgøres af CO2-neutral vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning fra fjernvarme i 2014 er opgjort til 0,384 mio. ton CO2 ækvivalenter. Det svarer til et fald på 19 % i forhold til 2013, primært som følge af fald i forbruget af fjernvarme i de private husholdninger. Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere 3 vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres 1.900 MW nye land- og havmøller i Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2-regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/1 2014 Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i 2020. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Klima og energi Emne: Reduktion i elforbruget Mål for elforbrug: Elforbruget i Københavns handels- og servicevirksomheder skal i 2025 være reduceret 20 % set ift. 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret 10 % set ift. 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2014 Kommunens miljønetværk Grønne Erhverv har været partner i det EU-finansierede projekt Carbon 20, som er gennemført under Green Cities i perioden 2011-2013. 30 københavnske virksomheder har deltaget i Carbon 20- projektet. Virksomhederne har sammen med kommunen arbejdet med CO2-reduktion på virksomhedsniveau. Målet har været en reduktion i CO2-udledning med 20 % i perioden 2011-2013 i hver virksomhed. Carbon 20 projektet blev i 2013 afrapporteret og afsluttet med en konference med international deltagelse. En kortlægning viser, at handels- og servicevirksomheder elforbrug udgør 56 % af det samlede erhvervsmæssige elforbrug og 40 % af det samlede elforbrug i København. Kortlægningen, der indeholder oplysninger om, hvilke brancher, der forbruger mest el, vil blive anvendt som prioriteringsværktøj. Hvad er opnået Elforbruget er årsagen til mere end 40 % af CO2-udledningen fra København. Derfor er indsatsen for at nedbringe elforbruget selvsagt af afgørende betydning for kommunens mål om at blive CO2-neutral. Det samlede elforbrug er faldet med ca. 7 % fra 2010 (2.510 GWh) til 2014 (2.332 GWh). I samme periode er befolkningen i København vokset med ca. 7 %. Resultaterne fra Carbon 20 har vist, at de deltagende virksomheder har opnået en energibesparelse på 22 %. I et handels- og serviceprojekt blev der i 2013 iværksat fem pilotprojekter, som alle havde fokus på brancher med et højt elforbrug. Resultatet af disse har bl.a. dannet baggrund for udvælgelse af fire nye projekter som gennemføres i 2014. Elforbruget i de private husholdninger er i perioden 2010-14 faldet med knap 6 % og i kommunens/off. bygninger med hele 25 %

KØBENHAVNS ELFORBRUG (GWh) I 2014 FORDELT PÅ SEKTORER 179 GWh 63 GWh 487 GWh Kommunale og andre of f entlige institutioner Private husholdninger 940 GWh 663 GWh Handels- og servicevirksomheder Industri (inkl. Landbrug og gartnerier) Bygge- og anlæg Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Vedr. Carbon 20: Erik Jørgensen, Grønne Erhverv, erjoer@tmf.kk.dk Øvr. Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Klima og energi Emne: Fjernvarme Mål for fjernvarme: Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret 20 % set ift. 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 I Københavns Kommune dækkes 98 % af varmeforbruget af fjernvarme (den resterende del af varmeforbruget i København dækkes hovedsageligt af oliefyr eller elvarme til individuel opvarmning). Træ og halm samt fornybare materialer i affaldet regnes som vedvarende energikilder og er dermed CO2- neutrale. I 2014 var fjernvarmens CO2-neutrale andel godt 53 %, hvilket er syv procentpoint mere i forhold til 2013, hvilket især skyldes en større andel biobrændsler i kraftvarmeproduktionen, som har erstattet fossile brændsler. Tilsvarende har en større andel affald også været med til at erstatte fossile brændsler og en mindre andel olie spidslast, er blevet erstattet af naturgas til spidslastproduktion. 67 % af energien fra affaldet regnes som vedvarende energi. De resterende 33 % er baseret på fossile fraktioner i affaldet, som består af plast. Målsætningen om, at København skal være CO2-neutral i 2025 indeholder et ambitiøst mål om, at den fossile del af affaldet i form af plast skal sorteres fra affaldet i stedet for at blive brændt af. Hvad er opnået Det samlede forbrug af fjernvarme i 2014 var godt 2 % lavere end i 2010, når forbruget justeres for, at nogle år er koldere end andre (såkaldte graddage ). Dette skal dog ses på den baggrund, at København i samme periode har haft en befolkningstilvækst på godt 7 %. Så varmeforbruget vokser ikke selv om befolkningstallet stiger.

KØBENHAVNS FJERNVARMEFORBRUG (GWH) I 2014 FORDELT PÅ SEKTORER 136 330 Kommunale og andre offentlige institutioner 949 Private husholdninger Handels- og servicevirksomheder Industri 2.427 Hvad er planlagt Forventningen er, at varmeforbruget på længere sigt vil falde samtidig med, at København vokser. Årsagen til dette er bl.a. de stadigt strammere krav i bygningsreglementet samt de øgede energispareforpligtigelser, der blev indført med energiforliget i 2012. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/1 2014 Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i 2020. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Klima og energi Emne: Københavnernes el- og varmeforbrug Mål for husholdningernes el-forbrug: Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret med 10 % i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 De private husholdninger står for mere end en fjerdedel af Københavns elforbrug og over halvdelen af varmeforbruget. Derfor har det stor betydning for kommunens CO2-udledning, at københavnernes forbrug af el og varme i boligen reduceres. Når kul bliver udfaset til fordel for biomasse i fremtidens fjernvarmeproduktion i København, bliver varmen desuden dyrere set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Der er derfor store økonomiske gevinster at hente ved at reducere energiforbruget. På den måde kan København samtidig minimere behovet for investeringer i ny energiproduktion. Hvad er opnået I 2014 havde københavnerne i gennemsnit et elforbrug på ca. 1.180 kwh. Det gennemsnitlige elforbrug per københavner er faldet med ca. 12 % siden 2010. Faldet er ikke helt så stort, når der ses på københavnernes samlede elforbrug, men alligevel ca. 7 % selvom byen samtidig er vokset 7 %. Når CO2-udledningen i samme periode er faldet mere end elforbruget, skyldes det, at produktionen af el i stigende grad baseres på vedvarende energikilder som fx vind. Opvarmningen af boligen udgør den største del af en københavners energiforbrug, nemlig omkring 5.000 kwh om året. Forbruget af varme i boligen afhænger af mange forhold, bl.a. bygningens størrelse, alder og hvor godt den er vedligeholdt, men også af beboernes adfærd. Forbruget af varme påvirkes også af ude-temperaturen og korrigeres derfor undertiden for antallet af graddage i løbet af året, der kan sammenholdes med et gennemsnitligt referenceår. Udviklingen fra år til år kan således bedre følges uafhængigt af udsving i udendørs temperaturer. Den årlige CO2-udledning fra københavnernes gennemsnitlige forbrug af fjernvarme (korrigeret for antal graddage) er faldet med 150 kg. CO2 per indbygger siden 2010 og 280 kg. CO2 siden 2008. Det skyldes især omlægningen af fjernvarmeproduktionen fra kul til biomasse på Amagerværket. I 2014 førte én kilowatt-time fjernvarme til en CO2-udledning på 100 g. I 2010 var den tilsvarende CO2- emissionsfaktor for fjernvarme 122 g. Fra 2010 til 2014 er den gennemsnitlige CO2-udledning per kwh således faldet med 18 %. I 2014 førte én kwh el til 346 g. CO2, mens én kwh fjernvarme førte til 100 g. CO2. Det betyder, at en sparet kwh el reducerer CO2-udledningen tre til fire gange så meget som en sparet kwh varme.

2.000 GENNEMSNITLIGT ELFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Elf orbrug CO2-udledning 1.000 kwh/indbygger 1.600 1.200 800 400 1.390710 750 1.370 1.340680 1.300 1.270 550 1.190 1.180 460 510 410 800 600 400 200 Kg CO2/indbygger 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 0 10.000 GENNEMSNITLIGT VARMEFORBRUG OG CO2-UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Fjernvarmef orbrug CO2-udledning 1.000 kwh/indbygger 8.000 6.000 4.000 2.000 770 760 640 5.610 600 5.340 5.280 5.330 4.980 540 5.510 580 4.910 490 800 600 400 200 Kg CO2/indbygger 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 0 Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Grøn og blå hovedstad Emne: Klimatilpasning Mål: I København skal 30 % af hverdagsregnen afkobles fra kloakken frem mod 2110 ved at anvende grønne (beplantning) og blå (vand) løsninger på overfladen (Skybrudsplan, 2012) I København skal skybrudsløsninger medvirke til, at der ikke sker skader i byen ved 100 års skybrud, og at der ikke står mere end 10 cm vand på terræn (Skybrudsplan, 2012). Klimatilpasning tilpasning til fremtiden vejr. Københavns Kommune vedtog i 2011 Københavns Klimatilpasningsplan. Planen bygger på FN s klimapanels (IPCC) prognoser, der forudsiger, at der i løbet af de næste 100 år kan forventes en stigning i den årlige regnmængde (nedbør) på 30 % og op mod 1 meter højere vandstand i havet som følge af klimaforandringer. I fremtiden forventes antallet af perioder, hvor der vil falde meget regn på kort tid - de såkaldte skybrud at stige. Det vil få store konsekvenser for byen og hverdagslivet. Klimatilpasningsplanen beskriver, hvordan byen sikres mod fremtidens ændrede klima bl.a. den stigende mængde hverdagsregn, skybrud og stigende havvandsstand. Hverdagsregn I København løber en stor del af den regn, der falder, i kloaksystemet. Den begrænsede kapacitet i kloaksystemet og på renseanlæggene betyder, at når det regner meget, vil en del af det blandende spildevand og regnvand løbe over til vandløb, søer og havnen. Hvis de fremtidige større mængder af regnvand ikke skal resultere i udledning af større mængder blandet spildevand og regnvand til bl.a. havnen, skal regnvandet væk fra kloakken. Dette kan gøres ved at håndtere regnvandet på overfladen, så det ikke løber i kloakken. I København vil det ske ved at tilbageholde regnvandet i grønne og blå strukturer, hvor vandet kan ledes hen og f.eks. anvendes til vanding eller indgå som rekreativt element, inden det nedsiver eller fordamper. På den måde kan regnvandet indgå i det naturlige vandkredsløb, og man undgår at overbelaste kloaksystemet og renseanlæggene med regnvand. Skybrud Skybrudsplanen for København, der blev vedtaget i 2012, beskriver målene for sikring af byen mod skybrud, således at byen sikres til at kunne håndtere en regn af en intensitet, der statistisk set kun forekommer en gang pr. hundrede år, på en måde, så der ikke sker skader på byen. Kommunen har i 2013 og 2014 udarbejdet konkrete planer til håndtering af skybrud, hvori det beskrives, hvordan sky-brudsløsningerne kan kombineres med bl.a. udvikling af byens grønne og rekreative områder. Håndtering af hverdagsregn og skybrud skal samtænkes for at give en samlet løsning for regnvand. Den samlede skybrudsplan forventes politisk færdigbehandlet i 2015. Havvand Hvis der til den vandstand, der var under stormen Bodil i 2013, lægges en meter, vil det i København medføre betydelige skader. Der er derfor iværksat yderligere arbejde mhp. fremtidig stormflodssikring af København. Grøn klimatilpasning forebygger følgerne af et varmere vejr Klimatilpasningen kan koordineres med udviklingen af et grønnere København, således at der i løsningerne indgår grønne områder, der kan tilbageholde vand og modvirke opvarmning af byen under hedebølger. Behovet for grønne og blå strukturer, der kan afhjælpe hedebølger er kortlagt. Samtidig er der set på

hvilket potentiale disse områder rummer for udvikling af biologisk mangfoldighed, rekreative funktioner mm. Grøn Klimatilpasning udvikles, så det kan bruges til at kvalificere de grønne regnvandsløsninger og sikre, at den grønne og blå struktur prioriteres i den overordnede planlægning. Grøn Klimatilpasning udmøntes i en overordnet visionsplan, der beskriver byens grønne struktur i sin helhed, når byen er klimatilpasset. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jan Rasmussen, Klima, jrasmu@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: Klimatilpasning

Københavns Miljøregnskab Tema om Grøn vækst Vidensbaseret Grøn Vækst December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Vidensbaseret grøn økonomi Københavns Kommune har ambitiøse målsætninger for byens udvikling. København skal være CO2-neutral i 2025 gennem en markant omstilling af både energiforsyning, byggeri, affaldsbehandling, transport og infrastruktur. Samtidig skal byen tilpasses til de forventede klimaforandringer i form af kraftigere og hyppigere regnskyl, stormflod og hedebølger. Visionen for arbejdet er, at de ambitiøse målsætninger skal realiseres på en måde, der sikrer og forbedrer livskvaliteten for byens borgere og skaber grundlag for innovation og vækst. Omstillingen til en grøn økonomi i København kan ikke nås på et enkelt år eller af nogen enkelt aktør alene. København samarbejder derfor med en lang række virksomheder og vidensinstitutioner om at finde nye løsninger på konkrete udfordringer. Københavns Kommune arbejder i stigende grad på at dokumentere effekten af indsatsen og målrette nye initiativer herefter. Desuden indgår København i nationale og internationale netværk mellem byer med henblik på at udveksle viden og erfaringer, få ny inspiration og markedsføre byens innovative og grønne løsninger. København afkobler CO2-emissioner og vækst i BNP Som led i arbejdet med den grønne økonomi har København i et samarbejde med London School of Economics and Political Science (LSE) analyseret den grønne økonomiske omstilling i København over en lang tidshorisont. Analysen er baseret på den observation, at mange almindelige beslutninger i byen vedr. transport, energi, infrastruktur, byggeri mv. har miljømæssige effekter (f.eks. energi- og ressourceforbrug, udledninger til jord, luft og vand), samtidig med, at mange miljømæssige forbedringer har økonomiske konsekvenser (f.eks. investeringer, beskæftigelse, eksport). Den grønne økonomiske omstilling går ud på at få disse gensidige relationer til at virke i en positiv spiral over tid. Analysen viser blandt andet, at CO2 udledningerne per indbygger i København fra 1994 til 2010 er faldet med ca. 40 %, fra 7,3 tco2e til 4,3 tco2e samtidig med, at værditilvæksten per indbygger er vokset med ca. 25 % i den samme periode. Derved har København i hele perioden afkoblet CO2-emissionerne i byen fra den økonomiske vækst. I opgørelsen af CO2-udledningerne indgår alene transport, varme og el. De CO2- udledninger, som københavnernes forbrug giver anledning til udenfor København, indgår ikke i opgørelsen. Byernes rolle i forandring Analysen af LSE viser desuden, at København på en række andre områder klarer sig ganske godt i forhold til en række grønne såkaldte vækst drivere og, at der på andre områder er udfordringer, hvor en integreret indsats over de kommende år er nødvendig for at fastholde Københavns position (se figur).

Den grønne økonomiske omstilling i København fortsætter London School of Economics (LSE) har identificeret København som en Green Economy Leader baseret på tre karaktersitika: European Green City Index Index 1994=100 København USD 70.000/cap. GVA per capita, 2009 USD GVA/cap. CO2/cap. 1 2 Konkurrenceevne på kort og mellemlang sigt Højt og voksende niveau for miljømæssig performance 1994 2010 3 Bæredygtigvækst i output og velfærd 2004 2009 LSE konkluderer, at integrerede politikker og programmer indenfor tre strategiske hovedområder er nødvendige for at opretholde Københavns position: CO2-neutral i 2025 Opretholdelse af tæt og tilgængelig by 1 2 3 Effektiv understøttelse af vækst og innovation Kilde: London School of Economics and Political Science, Copenhagen Green Economy Leader (2014). Tidligere undersøgelser gennemført af LSE fra over 100 byer i hele verden har bekræftet, at: Beslutningstagere på byniveau har markant indflydelse på omstillingen til en grøn økonomi, Stadig flere byer ser muligheder for at realisere økonomiske gevinster gennem tværgående byplanlægning på klima- og miljøområdet, Byer er i stand til at generere first mover -fordele ved en grøn omstilling, Byer spiller en særlig rolle i den fysiske planlægning, som kan medvirke til at skabe positive effekter for både økonomisk udvikling og miljøkvalitet, Omstillingen kræver bl.a. en kombination af lederskab på byniveau, stærke nationale rammer, partnerskaber og finansiering.

Københavns Miljøregnskab Tema om Drikkevand Drikkevand - vandforbrug Drikkevand - vandforsyning og sekundavand Vandkvalitet December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Drikkevand Emne: Vandforbrug Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Vandforbruget i husholdninger skal i 2017 ligge på 100 liter pr. indb. pr. døgn og i 2025 på 90 liter pr. indb. pr. døgn. Forbruget for erhverv skal ligge på 30 liter pr. indb. pr. døgn i 2017 og 2025 (Vandforsyningsplan 2012) Vandforbruget pr. borger skal være maks. 100 liter/døgn i 2015 (Green Cities Samarbejdsaftale, 2012) Vandforbruget i de kommunale bygninger skal i 2020 være reduceret 25 % i forhold til 2010 (Green Cities Samarbejdsaftale, 2012) Hvad er gjort i 2014? Kommunen gennemførte sammen med HOFOR (vandforsyningen) kampagner for at ændre borgernes adfærd i husholdningerne, så de bruger mindre vand. Derudover er kommunen i gang med at undersøge og prioritere hvor der skal investeres i vandbesparende foranstaltninger i de kommunale bygninger. Teknisk personale fra kommunale institutioner har deltaget i kursus om vandbesparelser. Formålet er at give personalet værktøjer til at ændre brugernes adfærd, så de sparer på vandet. Hvad er opnået?/data Vandforbruget i Københavns Kommune er siden 1987 faldet markant og nåede ned på 102 l/pers./d. i 2014. Vandforbruget i Københavns Kommunale bygninger for 2014, udgør 8,9 % af det samlede vandforbrug, mens det i 2010 udgjorde 9,3 %. Der er en svag faldende tendens, og kommunen har fortsat stor fokus på at reducere vandforbruget. Hvad er planlagt?/når vi målet? HOFOR fortsætter med kampagner overfor private forbrugere og skoler. Kommunen vil fortsat have fokus på reduktion af vandforbruget i kommunale bygninger, og forventer at kunne gennemføre vandbesparende projekter i de kommende år. Det er planlagt at mere teknisk personale fra kommunens institutioner, skal på kursus om vandbesparelser. Cases Der er gennemført en del kampagner: Vandets dag den 22. marts 2014 Max 100 Vandkaravanen i Sharing Copenhagen: Melodi Grand Prix, kulturhavn og bydelsfester i maj september, samt sommerskole på Amager. Deltagelse i Kulturnat Vandsparekampagne Waterartcph på Facebook med deltagelse af 15 kollegier.

Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Dorthe Tirsgaard, Vand og VVM, CY2I@tmf.kk.dk

Tema: Drikkevand Emne: Vandforsyning og sekundavand Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Ledningstabet fra vandværkerne skal være maksimalt 5 % i 2020 (Green Cities Samarbejdsaftale, 2012) Det umålte vandforbrug skal i 2017 og 2025 højest udgør 9 liter pr. indb. og døgn (Vandforsyningsplan 2012) Vandtabet fra ledningsnettet i København skal ikke overstige og skal holde sig så langt som teknisk/økonomisk muligt under 10 % af den til kunderne leverede vandmængde (Vandforsyningsplan 2012) Anvendelsen af sekundavand skal udgøre 4 % af det samlede vandforbrug i 2017 (Vandforsyningsplan 2012) Hvad er gjort i 2014? I 2014 er der igangsat en registrering af samtlige komponenter i ledningsnettet. Formålet er at udarbejde en vedligeholdelsesplan for de enkelte komponenter. Derudover er der gennemført sikkerheds- og adgangskontrol på tunneller og bygværker. HOFOR har i 2014 udbetalt 110.000 kr. i tilskud til regnvandsanlæg til private. Kommunen har fortsat fokus på at opsamle så meget regnvand som muligt og bruge det i driften, dvs. til vanding af træer, køretøjer m.m. Hvad er opnået?/data Vandspildet i ledningsnettet i 2014 er steget en lille smule, og er i 2014 på 8 %. Det forventes uændret eller faldende i 2015. Forbruget af vandværksvand til vanding af træer i kommunen er faldet med 27 % i forhold til 2013, mens det totale forbrug til trævanding kun er faldet med 5 %. Det skyldes øget brug af opsamlet regnvand. Hvad er planlagt?/når vi målet? Det undersøges om der er basis for en vandkiosk ved Harrestrup å, til bl.a. spuling af kloakbiler. HOFOR har besluttet at ophøre med støtteordning til sekundavandsprojekter fra 2015. Cases Ved Nørrebrohallen er der etableret opsamling af regnvand i 2014. Regnvandet bruges bl.a. til rengøring af kommunens køretøjer. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Dorthe Tirsgaard, Vand og VVM, CY2I@tmf.kk.dk

Tema: Drikkevand Emne: Vandkvalitet Mål for vandkvaliteten: Antallet af målte overskridelser af grænseværdier for vandkvalitet i vandforsyningens ledningsnet og ved forbruger må maksimalt være 2 % om året (Vandforsyningsplan 2012) Vandforsyningen af Københavns Kommune skal som udgangspunkt være baseret på indvinding af grundvand, som ved en simpelt vandbehandling med iltning og dobbelt filtrering overholder kvalitetskravene til drikkevand (Vandforsyningsplan 2012) Hvad er gjort i 2014? Som i de foregående år måles vandkvaliteten dagligt. De overskridelser af kvalitetskravene for drikkevand som finder sted, sker oftest ved højdebeholderen i Gladsaxe. Overskridelserne er før vandet UVbehandles. UV-anlægget dræber evt. bakterier inden det sendes ud til forbrugerne. Hvad er opnået?/data I 2014 var antallet af overskridelser af vandkvaliteten i ledningsnettet på 2,3 %. Normalt er overskridelserne ikke genfundet ved den efterfølgende prøve. Overskridelser er typisk lige over kvalitetskravene. Hvad er planlagt?/når vi målet? Den skærpede overvågning på Tinghøj højdebeholder fortsætter. Der er planer om at etablere en ny beholder på sigt. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Dorthe Tirsgaard, Vand og VVM, CY2I@tmf.kk.dk

Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Affald og ressourcer Emne: Mindre affald Mål: Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2012 Ressource- og Affaldsplan 2018, der gælder for perioden 2013 2018. Planens overordnede målsætning er, at Københavns Kommune skal udnytte affaldet bedre, så flest mulige ressourcer genanvendes og mindst muligt affald forbrændes. Vi vil reducere mængden af affald til forbrænding med 20 % og sikre, at mindst 45 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i 2018. Det svarer til, at: mængderne til forbrænding falder fra 324.000 ton (2010-tal) til 261.500 ton i 2018. planens initiativer har sikret, at ca. 90.000 ton affald er sorteret fra til anden behandling (herunder forebyggelse)i stedet for forbrænding i 2018. der skal genanvendes og genbruges 43.000 ton husholdningsaffald mere i 2018 end i 2010. hver københavner skal sortere ca. 70 kg. ekstra materialer fra til genanvendelse i 2018. Ressource- og affaldsplanen består af en række indsatser indenfor 4 emner. Det ene af disse emner er Mindre affald og består af 3 indsatser og et flagskib: 1. Mere skal bruges igen Københavns Kommune vil sikre, at der skabes de bedst mulige forudsætninger for genbrug. Ved f.eks. at forlænge levetiden på møbler og mursten, kan der spares mange ressourcer. 2. Madspildet skal reduceres Der er et stort potentiale for at gøre madspildet mindre. Kommunen vil gennem oplysning og dialog med borgere og virksomheder reducere mængden af mad, der ender som affald. 3. Indkøb skal være ressourcebevidste Et af virkemidlerne til at forebygge affald er at påvirke produktionen, så produkterne designes til at holde længere, nemt kan repareres og lign. Københavns Kommune har en rolle i forhold til egne indkøb og til at indgå partnerskaber med virksomheder og organisationer, der ønsker at tage ansvar for en fremtid med en bedre udnyttelse af ressourcerne. Flagskib: Sydhavn Genbrugscenter Sydhavn Genbrugscenter skal være et laboratorium for tankegangen om, at de afleverede produkter er ressourcer, der har en salgs- eller brugsværdi. Her skal kommunen afprøve nye tiltag, der fokuserer på at reducere affaldsmængderne gennem direkte genbrug det være sig hele produkter eller komponenter fra produkter. Hvad er gjort i 2014 I forhold til indsatsen Mere skal bruges igen arbejdes der på etablering af tre nærgenbrugsstationer; Herman Bang Plads, Nordhavn og Carlsberg Byen. I forhold til at reducere madspild er der igangsat et 2-årigt samarbejde med detailhandlen, idet kommunen har tiltrådt Miljøstyrelsens Partnerskab for mindre madspild. Der er udarbejdet en manual for forebyggelse af plastaffald i grønne indkøb og der arbejdes med

kommunens indkøbere for at skærpe miljøkrav i kommunens indkøb. Sydhavn Genbrugscenter har været undervejs længe og nu er en ingeniør- og arkitektrådgiver valgt. Etableringen er i proces. Hvad er opnået 100% 80% 60% 40% 20% 0% 71% 69% 67% 64% 61% 56% 52% 27% 30% 32% 34% 37% 42% 45% 2010 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Tabel 1: Udvikling i genanvendelse af husholdningsaffald i procent. Basisåret 2010, samt 2013 og 2014 viser den faktiske genanvendelsesprocent og årene 2015-2018 viser den forventede udvikling baseret på effekterne fra RAP18. I 2015 udarbejder kommunen en midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2018, hvor der vil blive gjort status i forhold til måltallene. Hvad er planlagt I de følgende år frem mod 2018 vil der blive sat flere initiativer i gang. Bl.a. et demoprojekt med opførelse af en bygning baseret på genbrugte mursten. De initiativer, der er i gang vurderes overvejende at forløbe planmæssigt, således at målene nås. Case Der er to år i træk gennemført forsøg med affaldssortering og genbrugskrus i Københavns Kommunes område ved DHL, hvor der er ca. 5000 deltagere. Der arbejdes på generelle retningslinjer for affaldssortering og brug af genbrugskrus i forhold til arrangementer og events afholdt i København. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Bæredygtighed, Byens Udvikling, baeredygtighed@tmf.kk.dk Link til mere info: Affald - Open Data København

Tema: Affald og ressourcer Emne: Bedre sortering fra borgere og erhverv Mål: Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2012 Ressource- og Affaldsplan 2018, der gælder for perioden 2013 2018. Planens overordnede målsætning er, at Københavns Kommune skal udnytte affaldet bedre, så flest mulige ressourcer genanvendes og mindst muligt affald forbrændes. Vi vil reducere mængden af affald til forbrænding med 20 % og sikre, at mindst 45 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i 2018. Det svarer til, at: mængderne til forbrænding falder fra 324.000 ton (2010-tal) til 261.500 ton i 2018. planens initiativer har sikret, at ca. 90.000 ton affald er sorteret fra til anden behandling (herunder forebyggelse)i stedet for forbrænding i 2018. der skal genanvendes og genbruges 43.000 ton husholdningsaffald mere i 2018 end i 2010. hver københavner skal sortere ca. 70 kg. ekstra materialer fra til genanvendelse i 2018. Ressource- og affaldsplanen består af en række indsatser indenfor 4 emner. Det ene af disse emner er Bedre sortering fra borgere og erhverv og består af 5 indsatser og et flagskib: 1. Bedre sorteringsmuligheder i etageboliger Indsatsen indebærer lettilgængelige udsorteringsmuligheder for alle borgere og også en tilpasning af materiel og tømmehyppighed, så borgerne ikke oplever overfyldte eller defekte beholdere, når de skal aflevere affald. Kommunen vil desuden informere om eksisterende indendørs sorteringsløsninger. Kommunen skal også have større fokus på at indsamle mere farligt affald og flere batterier fra etageboligerne. 2. Villaer skal have flere sorteringsmuligheder Kommunen vil begynde at indsamle plast og metal fra villaer og også tilbyde en øget service ved afhentning af affald. Villaerne vil også få et tilbud om at få en beholder til pap. 3. Innovative affaldsløsninger skal tænkes ind i byens rum Kommunen vil etablere affaldsløsninger i det offentlige rum, der er tilpasset det enkelte område. Ved nybyggeri skal det gøres nemmere for bygherrer at få overblik over muligheder for affaldsløsninger i de enkelte bydele. 4. Erhvervsdrivende skal sortere mere Kommunens erhvervsdrivende står for produktionen af en stor mængde af genanvendelige materialer. Gennem dialog og information vil Københavns Kommune sikre, at mere affald fra virksomheder og egne institutioner bliver sorteret fra til genanvendelse. 5. Mere rent bygge- og anlægsaffald De miljøproblematiske stoffer skal sorteres fra det byggeaffald, der genbruges og genanvendes. Kommunen vil gennem samarbejde med bygge- og anlægsbranchen samt kortlægning af egne bygninger sikre den bedste håndtering af byggeaffaldet. Flagskib: Københavnerne sorterer I Københavns Kommune skal holdningen og adfærden i forhold til affaldssortering ændres radikalt, hvis målsætningen om at mere affald skal genbruges og genanvendes, skal nås. Det skal være socialt,

miljømæssigt og kulturelt uacceptabelt ikke at sortere sit affald. Affaldssortering skal være en selvfølge og en naturlig del af hverdagen. Kommunen vil i løbet af planperioden fremme en sådan kultur, som alle borgere kender, lever i og fortæller andre om. Som led i bestræbelserne på at skabe en generation af bæredygtige københavnere, vil kommunen i særlig grad arbejde for at børn og unge bliver de bedst mulige ressourceforvaltere i fremtiden: De skal have vaner, viden og handlekompetencer til at minimere affaldsgenerering og forbedre affaldshåndteringen. Hvad er gjort i 2014 I forhold til bedre sorteringsmuligheder i etageboliger er der planmæssigt udrullet beholdere til plast, metal og småt elektronik. I kølvandet på de nye beholdere har sorteringskampagnen Genbrug er Guld været lanceret. Der er også påbegyndt en udvidelse af batteriordningen for at øge indsamlingen af farligt affald, men der er endnu ikke fundet en alternativ ordning til viceværtordningen hvorfor Miljøbilen ikke er blevet nedlagt. Vi har påbegyndt en lagt bedre mærkning og skiltning og givet de forskellige affaldstyper hver deres farve. Farverne bliver brugt i informationsmaterialer og på lågene af de nye affaldsbeholdere til metal, hård plast og elektronik. Udskiftningen af låg på de eksisterende affaldsbeholdere er påbegyndt. I 2013 har der også været fokus på optimering af genanvendelsesordningerne i forbindelse med udrulningen af nye ordninger, gennemgang af aftaler om storskraldsordninger, puljesammenlægninger samt i forbindelse med omlægninger efter henvendelse fra borgerne. I forhold til at give villaer flere sorteringsmuligheder har Teknik- og Miljøudvalget godkendt indsamling af plast og metal hos villaer og en frivillig ordning til pap. Det er også besluttet, at der skal være en øget service ved afhentning af affald, f.eks. i form af en sms-ordning om tømmedage. I forhold til indsatsen om at tænke innovative affaldsløsninger ind i byens rum har der været kørt et forsøg med en såkaldt SMART -miljøstation dvs. nedgravede containere ude på gaden i Wesselgade. Erfaringerne herfra kan bane vejen for at lave nogle mindre sorteringspladser i indre By. Der arbejdes også på, at nærgenbrugsstationen på Herman Bangs Plads bliver flerfunktionel. I forhold til ønsket om, at erhvervsdrivende, herunder kommunens egne institutioner, skal sortere mere, er der udelukkende taget hul på at etablere en bedre sortering i de kommunale institutioner. I forhold til mere rent bygge- og anlægsaffald er vi gået i gang med at få styr på affaldsstrømmene. Der er bl.a. blevet udarbejdet faktaark om klassificering af affald og kommunen er blevet en del af et kommunalt netværk. I forhold til flagskibsprojektet Københavnerne sorterer er arbejdet med opbygning og vedligeholdelse af et viceværtnetværk påbegyndt. Ligesom der arbejdes med at skabe klare sammenhænge i affaldssystemet ved bl.a. at revidere affaldsregulativerne således, at gebyrstrukturen bl.a. fastsættes i forhold til den tilmeldte beholdervolumen på ejendommen. Dette giver et økonomisk incitament til at sortere affaldet og reducere mængden af dagrenovation. Derudover kører Børne- og Ungdomsforvaltningen et større projekt for Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor daginstitutioner bl.a. arbejder med temaet skraldehelt og skolerne arbejder med en ressourceforvalteruddannelse. Husum Skole er desuden gået i gang med udfordringen: at blive en affaldsfri skole. Hvad er opnået Mængderne af husholdningsaffald til genanvendelse er i perioden fra 2010 2013 steget fra 27 % til 30 %, hvilket ligger godt i tråd med den udvikling, der bør være for at nå målet i 2018 om, at 45 % af

husholdningsaffaldet går til genanvendelse i stedet for forbrænding. I 2015 vil kommunen lave en midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2018, hvor der vil blive gjort status i forhold til alle måltallene. Hvad er planlagt I de følgende år frem mod 2018 vil der blive sat flere initiativer i gang. Bl.a. vil initiativet omkring retningslinjer for affaldsløsninger blive igangsat. De initiativer, der er i gang vurderes overvejende at forløbe planmæssigt således at målene nås. Fem initiativer indenfor dette emne kræver dog mere fokus, hvis målene skal nås: Øget indsamling af farligt affald Gennemgang og optimering af affaldsordninger Information til nystartede virksomheder Intensiveret tilsynsindsats og håndhævelse Miljøkortlægning af kommunale bygninger og PCB-strategi. Der er ingen initiativer indenfor dette emne, der vurderes at være kritiske i forhold til opfyldelsen af målene. Case Over det sidste halvandet år er der leveret affaldsbeholdere til de tre fraktioner til etageboliger i det meste af byen samlet set 23.000 affaldsbeholdere. Den årlige indsamlede mængde af plast og metal til genanvendelse er som følge heraf steget fra 77 ton i 2012 til581 ton i 2013. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Bæredygtighed, Byens Udvikling, baeredygtighed@tmf.kk.dk Link til mere info: Affald - Open Data København

Tema: Affald og Ressourcer Emne: Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Mål: Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2012 Ressource- og Affaldsplan 2018, der gælder for perioden 2013 2018. Planens overordnede målsætning er, at Københavns Kommune skal udnytte affaldet bedre, så flest mulige ressourcer genanvendes og mindst muligt affald forbrændes. Vi vil reducere mængden af affald til forbrænding med 20 % og sikre, at mindst 45 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i 2018. Det svarer til, at: mængderne til forbrænding falder fra 324.000 ton (2010-tal) til 261.500 ton i 2018. planens initiativer har sikret, at ca. 90.000 ton affald er sorteret fra til anden behandling (herunder forebyggelse)i stedet for forbrænding i 2018. der skal genanvendes og genbruges 43.000 ton husholdningsaffald mere i 2018 end i 2010. hver københavner skal sortere ca. 70 kg ekstra materialer til genanvendelse i 2018. Ressource- og affaldsplanen består af en række indsatser indenfor 4 emner. Det ene af disse emner er Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling og består af 2 overordnede indsatser og et flagskib: 1. Affaldsindsamlingen skal være støjfri og CO2-neutral Københavns Kommune vil reducere udledningen af CO2 og støjgener fra skraldebiler. Det skal ske ved at afprøve alternative brændstoffer og smartere indsamlingsmetoder. 2. Affaldsindsamlingen skal forbedre genanvendelsen Indsamlingsmetoden spiller en rolle for, hvor meget affald der bliver genanvendt. Indsamlingen af storskrald skal ske på en måde, så mere træ og andre materialer kan genanvendes. Flagskib: Bioaffald og tung transport på biogas Ca. 50.000 ton af dagrenovationen fra husholdninger består af organisk materiale (bioaffald). I Københavns Kommune er madaffaldet hidtil blevet brændt, men det laves der nu om på. Spørgsmålet er, hvilken teknologi kommunen og miljøet er bedst tjent med at investere i for at kunne udnytte ressourcerne i madaffaldet bedst muligt og forsyne skraldebilerne, anden tung transport og bygassen med biogas i Københavnsområdet. Der arbejdes med to forskellige løsningsmodeller, og mængderne af forventet affald flyttet fra forbrændingen varierer alt efter hvilken løsning, der vælges. Hvad er gjort i 2014 I forhold til, at affaldsindsamlingen skal være støjfri og CO2-neutral, er der igangsat forsøg med skraldebiler på alternative brændsler. Erfaringerne indarbejdes som krav i nye indsamlingsudbud. I forhold til, at affaldsindsamlingen skal forbedre genanvendelsen, har kommunen påbegyndt en fraktionsopdelt indsamling af storskrald. Derudover er der påbegyndt en udfasning af containere til storskrald. I forhold til flagskibet Bioaffald og tung transport på biogas er der gennemført undersøgelser af biogasteknologier for organisk affald, både de tekniske muligheder og miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Der er gennemført forsøg med REnescienceanlæg og der arbejdes med et beslutningsoplæg vedrørende håndtering af bioaffald i etageboliger. Villaer har nu mulighed for at tilmelde sig en frivillig

ordning. Hvad er opnået 100% 80% 60% 40% 20% 0% 71% 69% 67% 64% 61% 56% 52% 27% 30% 32% 34% 37% 42% 45% 2010 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Tabel 1: Udvikling i genanvendelse af husholdningsaffald i procent. Basisåret 2010, samt 2013 og 2014 viser den faktiske genanvendelsesprocent og årene 2015-2018 viser den forventede udvikling baseret på effekterne fra RAP18. I 2015 udarbejder kommunen en midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2018, hvor der vil blive gjort status i forhold til måltallene. Hvad er planlagt I de følgende år frem mod 2018 vil effekten af initiativerne følges tæt blandt andet med en evaluering af storskraldsordningen. Case Separat indsamling af juletræer har kørt i to år og er implementeret i driften. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Bæredygtighed, Byens Udvikling, baeredygtighed@tmf.kk.dk Link til mere info: Affald - Open Data København

Tema: Affald og ressourcer Emne: Bedre affaldsbehandling Mål: Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2012 Ressource- og Affaldsplan 2018, der gælder for perioden 2013 2018. Planens overordnede målsætning er, at Københavns Kommune skal udnytte affaldet bedre, så flest mulige ressourcer genanvendes og mindst muligt affald forbrændes. Vi vil reducere mængden af affald til forbrænding med 20 % og sikre, at mindst 45 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i 2018. Det svarer til, at: mængderne til forbrænding falder fra 324.000 ton (2010-tal) til 261.500 ton i 2018. planens initiativer har sikret, at ca. 90.000 ton affald er sorteret fra til anden behandling (herunder forebyggelse)i stedet for forbrænding i 2018. der skal genanvendes og genbruges 43.000 ton husholdningsaffald mere i 2018 end i 2010. hver københavner skal sortere ca. 70 kg. ekstra materialer fra til genanvendelse i 2018. Ressource- og affaldsplanen består af en række indsatser indenfor 4 emner. Det ene af disse emner er Bedre affaldsbehandling og består af 3 indsatser og et flagskib: Nyt affaldsbehandlingscenter på Amager Kommunen vil i samarbejde med Amager Ressourcecenterarbejde for, at det kommende anlæg på Amager bliver en del af et nytænkende og miljøeffektivt affaldscenter, der udover at håndtere forbrændingsegnet affald også indeholder muligheder for sortering og genanvendelse Bedre styr på elektronikaffaldet Der findes mange værdifulde stoffer i elektronikaffald. Kommunen vil i samarbejde med relevante parter få kortlagt elektronikstrømmene og samtidigt gøre en særlig indsats for, at der ikke ulovligt eksporteres elektronikaffald fra Københavns Kommune. Mere afsætning af affald og udvikling af behandlingsmuligheder Københavns Kommune afsætter store mængder af genanvendelige materialer. Derfor skal kommunen være med til at drive udviklingen i retning af en endnu bedre ressourceudnyttelse. Flagskib: Forebyggelse og genanvendelse af plast Der er omkring 40.000 ton plastaffald hvert år i Københavns Kommune, som stammer fra husholdninger, erhverv og byggepladser. Københavns Kommune vil have fjernet 15.000 ton plast fra det forbrændingsegnede affald i 2018. Derfor har kommunen gennemført et treårigt projekt, der i store træk handler om at undersøge, hvordan det bedst kan lade sig gøre at forebygge, indsamle og genanvende plastaffald. Hvad er gjort i 2014 Der arbejdes med en samlet handleplan for udsortering af genanvendelige materialer fra sorterings- og behandlingsanlæg. I forhold til at få bedre styr på elektronikaffaldet arbejdes der med en kortlægning af elektronikaffaldsstrømme og anbefalinger til at sikre mere indsamlet elektronikaffald.