Københavns Miljøregnskab 2014

Københavns Miljøregnskab 2014 Samlet udgave Tema om Klima og energi Tema om Grøn vækst Tema om Drikkevand Tema om Ressourcer og Affald Tema om Luft Tema om Trafik Tema om Støj Tema om Bynatur Tema om Kommunen Tema om Københavnerne December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Klima og energi Emne: CO2 og energiforbrug Mål for CO2 og energiforbrug: Københavns CO2-udledning skal i 2015 være reduceret med mindst 20 % set ift. 2005 (Miljømetropolen, 2007). København skal være CO2-neutral i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret med 20 % set ift. 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2014 CO2-udledningen i København stammer primær fra elforbruget, der udgør 41 % af udledningen. De to andre store kilder er varmeforbruget samt trafikken, der står for hhv. 24 % og 31 % af udledningen. For en mere udførlig gennemgang af alle faktorer i CO2-beregningen kan henvises til kommunens CO2-regnskab jf. nedenstående link. København er koblet op det nationale elnet, hvorfor tiltag andre steder i Danmark vil have afsmitning i København. Positive tiltag inden for Københavns grænser, og som kommunen har haft væsentlig indflydelse på, kan modregnes i CO2-udledningen jf. nedenfor. Hvad er opnået København nåede målet om at reducere CO2-udledningen med 20 % ift. 2005 allerede i 2011. I 2014 har København taget endnu et stort skridt hen imod CO2-neutralitet i 2025. Således er CO2-udledningen ift. 2013 reduceret med hele 13 %. Hvor vindens energiindhold i 2013 var lidt under gennemsnittet, var 2014 et gennemsnitsår. Derfor er andelen af kul som brændsel til elproduktion faldet, og andelen af vind steget Den samlede reduktion i perioden fra 2005 til 2014 er opgjort til 31 %. Dette er realiseret selvom kommunen i perioden 2005-14 har haft en befolkningstilvækst på 14 %. Den CO2-udledning, som undgås, fordi der produceres elektricitet på vedvarende energikilder i kommunen, er godskrevet, dvs. fratrukket, CO2-udledningen fra elforbruget i København. Godskrivningen betyder, at CO2-udledningen fra elforbruget i 2014 reduceres fra 0,807 mio. tons til 0,663 mio. tons. Uden godskrivningen er den samlede CO2-udledning i 2014 faldet godt 30 % ift. basisåret 2005. I Danmark som helhed udledte én kilowatt-time el i gennemsnit godt 19 % mindre CO2 i 2014 end i 2013 og godt 36 % mindre end i 2005. Faldet fra 2013 til 2014 kan primært tilskrives en øget vindproduktion samt, at danske elværker har produceret og importeret mindre kulbaseret el end året før. Den samlede reduktion i perioden 2005-2014 kan væsentligst ud over øget vindproduktion - henføres til øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. Fjernvarmeforbruget er i 2014 faldet ca. 14 % ift. 2013; primært fordi 2014 var mildere end 2013. At CO2- udledningen er faldet hele 19 % skyldes øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. I forhold til 2013 udledte én kilowatt-time fjernvarme i 2014 således knap 6 % mindre CO2 og i forhold til 2005 er faldet

hele 32 %. Selve fjernvarmeforbruget er faldet fra 5.015 GWh i 2010 til 3.842 GWh i 2014 svarende til et fald på godt 23 %. CO 2 -UDLEDNINGEN FORDELT PÅ AKTIVITETER (MED GODSKRIVNING FOR VE-ELPRODUKTION) 1.000 tons 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 El Fjernvarme Trafik Øvrige Mål 2015 2.358 2.321 2.408 2.243 75 76 80 71 536 557 562 549 611 569 623 612 537 478 1.867 1.786 1.874 88 82 487 520 475 486 1.627 83 497 384 1.137 1.118 1.144 1.011 782 697 824 663 2005 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 69 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ SEKTORER - EKSKLUSIV TRANSPORT GWh 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 El Fjernvarme Bygas og olie 7.667 7.052 6.960 6.783 6.756 6.938 143 6.878 167 165 167 149 166 189 6.358 183 4.187 4.128 4.339 5.015 4.265 4.462 4.483 3.842 2.429 2.463 2.432 2.510 2.463 2.425 2.288 2.332 2005 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere tre vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres 1.900 MW nye land- og havmøller i

Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2-regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/1 2014 Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i 2020. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Klima og energi Emne: CO2-reduktion fra vedvarende energi Mål for vedvarende energi: I 2025 er København med til at sikre en elproduktion baseret på vedvarende energi, der samlet overstiger byens elforbrug (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Der er opstilet 360 MW (100 vindmøller) til havs og til lands i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der installeret solceller svarende til 1 % af elforbruget i København (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 Produktionen af vedvarende energi både i København og i resten af landet er en væsentlig årsag til at Københavns CO2-udledning i 2014 er reduceret med omkring 31 % i forhold til 2005 og er således et vigtigt element på vejen mod CO2-neutralitet i 2025. De initiativer i Københavns klimaplan 'KBH 2025 Klimaplanen', som giver de største CO2-reduktioner, handler om etablering af produktionen af vedvarende energi (VE). Væsentligst er omstilling fra kul til biomasse på kraftvarmeværkerne i København, etablering af landvindmøller i og uden for kommunen samt etablering af kystnære havvindmøller. Derudover omfatter klimaplanen initiativer i forhold til fremme af solceller og etablering af geotermi. Hvad er opnået I 2013 var produktion af el fra vedvarende energikilder inden for Københavns kommunegrænse 414 GWh, og det samlede elforbrug var på 2.288 GWh. Produktionen af el fra vedvarende kilder svarede således til omkring 18 % af elforbruget i København. Det tilsvarende tal for 2012 var 21 %. VE-elproduktion i Københavns Kommune, 2014. Samlet elproduktion i MWh/år Forsyningsform 2010 2011 2012 2013 2014 Solceller 750 105 1.879-751 Vindmøller 97.637 96.465 99.269 86.013 178.992 Affald (korrigeret for fossil andel) 109.215 132.889 128.517 126.449 118.024 Biomassebaseret el (1) 395.995 483.758 271.956 202.230 176.480 I alt 603.598 713.217 501.621 414.693 474.247 (1) Opgørelsesmetoden er ændret for årene 2012-2014 og oplyses herefter direkte af Amagerværket (HOFOR). Indeholder ligeledes et bidrag

fra(biofos anlæg på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. For at København kan blive CO2-neutral skal mest muligt af fjernvarmen være produceret af vedvarende energikilder. Københavns Kommune indgår et fjernvarmesystem, der dækker det meste af hovedstaden. I forhold til kommunens klimamål er det derfor afgørende, hvor stor en del af den samlede fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet, der udgøres af CO2-neutral vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning fra fjernvarme i 2014 er opgjort til 0,384 mio. ton CO2 ækvivalenter. Det svarer til et fald på 19 % i forhold til 2013, primært som følge af fald i forbruget af fjernvarme i de private husholdninger. Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere 3 vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres 1.900 MW nye land- og havmøller i Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2-regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/1 2014 Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i 2020. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Klima og energi Emne: Reduktion i elforbruget Mål for elforbrug: Elforbruget i Københavns handels- og servicevirksomheder skal i 2025 være reduceret 20 % set ift. 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret 10 % set ift. 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2014 Kommunens miljønetværk Grønne Erhverv har været partner i det EU-finansierede projekt Carbon 20, som er gennemført under Green Cities i perioden 2011-2013. 30 københavnske virksomheder har deltaget i Carbon 20- projektet. Virksomhederne har sammen med kommunen arbejdet med CO2-reduktion på virksomhedsniveau. Målet har været en reduktion i CO2-udledning med 20 % i perioden 2011-2013 i hver virksomhed. Carbon 20 projektet blev i 2013 afrapporteret og afsluttet med en konference med international deltagelse. En kortlægning viser, at handels- og servicevirksomheder elforbrug udgør 56 % af det samlede erhvervsmæssige elforbrug og 40 % af det samlede elforbrug i København. Kortlægningen, der indeholder oplysninger om, hvilke brancher, der forbruger mest el, vil blive anvendt som prioriteringsværktøj. Hvad er opnået Elforbruget er årsagen til mere end 40 % af CO2-udledningen fra København. Derfor er indsatsen for at nedbringe elforbruget selvsagt af afgørende betydning for kommunens mål om at blive CO2-neutral. Det samlede elforbrug er faldet med ca. 7 % fra 2010 (2.510 GWh) til 2014 (2.332 GWh). I samme periode er befolkningen i København vokset med ca. 7 %. Resultaterne fra Carbon 20 har vist, at de deltagende virksomheder har opnået en energibesparelse på 22 %. I et handels- og serviceprojekt blev der i 2013 iværksat fem pilotprojekter, som alle havde fokus på brancher med et højt elforbrug. Resultatet af disse har bl.a. dannet baggrund for udvælgelse af fire nye projekter som gennemføres i 2014. Elforbruget i de private husholdninger er i perioden 2010-14 faldet med knap 6 % og i kommunens/off. bygninger med hele 25 %

KØBENHAVNS ELFORBRUG (GWh) I 2014 FORDELT PÅ SEKTORER 179 GWh 63 GWh 487 GWh Kommunale og andre of f entlige institutioner Private husholdninger 940 GWh 663 GWh Handels- og servicevirksomheder Industri (inkl. Landbrug og gartnerier) Bygge- og anlæg Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Vedr. Carbon 20: Erik Jørgensen, Grønne Erhverv, erjoer@tmf.kk.dk Øvr. Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Klima og energi Emne: Fjernvarme Mål for fjernvarme: Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret 20 % set ift. 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 I Københavns Kommune dækkes 98 % af varmeforbruget af fjernvarme (den resterende del af varmeforbruget i København dækkes hovedsageligt af oliefyr eller elvarme til individuel opvarmning). Træ og halm samt fornybare materialer i affaldet regnes som vedvarende energikilder og er dermed CO2- neutrale. I 2014 var fjernvarmens CO2-neutrale andel godt 53 %, hvilket er syv procentpoint mere i forhold til 2013, hvilket især skyldes en større andel biobrændsler i kraftvarmeproduktionen, som har erstattet fossile brændsler. Tilsvarende har en større andel affald også været med til at erstatte fossile brændsler og en mindre andel olie spidslast, er blevet erstattet af naturgas til spidslastproduktion. 67 % af energien fra affaldet regnes som vedvarende energi. De resterende 33 % er baseret på fossile fraktioner i affaldet, som består af plast. Målsætningen om, at København skal være CO2-neutral i 2025 indeholder et ambitiøst mål om, at den fossile del af affaldet i form af plast skal sorteres fra affaldet i stedet for at blive brændt af. Hvad er opnået Det samlede forbrug af fjernvarme i 2014 var godt 2 % lavere end i 2010, når forbruget justeres for, at nogle år er koldere end andre (såkaldte graddage ). Dette skal dog ses på den baggrund, at København i samme periode har haft en befolkningstilvækst på godt 7 %. Så varmeforbruget vokser ikke selv om befolkningstallet stiger.

KØBENHAVNS FJERNVARMEFORBRUG (GWH) I 2014 FORDELT PÅ SEKTORER 136 330 Kommunale og andre offentlige institutioner 949 Private husholdninger Handels- og servicevirksomheder Industri 2.427 Hvad er planlagt Forventningen er, at varmeforbruget på længere sigt vil falde samtidig med, at København vokser. Årsagen til dette er bl.a. de stadigt strammere krav i bygningsreglementet samt de øgede energispareforpligtigelser, der blev indført med energiforliget i 2012. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/1 2014 Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i 2020. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Klima og energi Emne: Københavnernes el- og varmeforbrug Mål for husholdningernes el-forbrug: Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret med 10 % i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 De private husholdninger står for mere end en fjerdedel af Københavns elforbrug og over halvdelen af varmeforbruget. Derfor har det stor betydning for kommunens CO2-udledning, at københavnernes forbrug af el og varme i boligen reduceres. Når kul bliver udfaset til fordel for biomasse i fremtidens fjernvarmeproduktion i København, bliver varmen desuden dyrere set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Der er derfor store økonomiske gevinster at hente ved at reducere energiforbruget. På den måde kan København samtidig minimere behovet for investeringer i ny energiproduktion. Hvad er opnået I 2014 havde københavnerne i gennemsnit et elforbrug på ca. 1.180 kwh. Det gennemsnitlige elforbrug per københavner er faldet med ca. 12 % siden 2010. Faldet er ikke helt så stort, når der ses på københavnernes samlede elforbrug, men alligevel ca. 7 % selvom byen samtidig er vokset 7 %. Når CO2-udledningen i samme periode er faldet mere end elforbruget, skyldes det, at produktionen af el i stigende grad baseres på vedvarende energikilder som fx vind. Opvarmningen af boligen udgør den største del af en københavners energiforbrug, nemlig omkring 5.000 kwh om året. Forbruget af varme i boligen afhænger af mange forhold, bl.a. bygningens størrelse, alder og hvor godt den er vedligeholdt, men også af beboernes adfærd. Forbruget af varme påvirkes også af ude-temperaturen og korrigeres derfor undertiden for antallet af graddage i løbet af året, der kan sammenholdes med et gennemsnitligt referenceår. Udviklingen fra år til år kan således bedre følges uafhængigt af udsving i udendørs temperaturer. Den årlige CO2-udledning fra københavnernes gennemsnitlige forbrug af fjernvarme (korrigeret for antal graddage) er faldet med 150 kg. CO2 per indbygger siden 2010 og 280 kg. CO2 siden 2008. Det skyldes især omlægningen af fjernvarmeproduktionen fra kul til biomasse på Amagerværket. I 2014 førte én kilowatt-time fjernvarme til en CO2-udledning på 100 g. I 2010 var den tilsvarende CO2- emissionsfaktor for fjernvarme 122 g. Fra 2010 til 2014 er den gennemsnitlige CO2-udledning per kwh således faldet med 18 %. I 2014 førte én kwh el til 346 g. CO2, mens én kwh fjernvarme førte til 100 g. CO2. Det betyder, at en sparet kwh el reducerer CO2-udledningen tre til fire gange så meget som en sparet kwh varme.

2.000 GENNEMSNITLIGT ELFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Elf orbrug CO2-udledning 1.000 kwh/indbygger 1.600 1.200 800 400 1.390710 750 1.370 1.340680 1.300 1.270 550 1.190 1.180 460 510 410 800 600 400 200 Kg CO2/indbygger 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 0 10.000 GENNEMSNITLIGT VARMEFORBRUG OG CO2-UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Fjernvarmef orbrug CO2-udledning 1.000 kwh/indbygger 8.000 6.000 4.000 2.000 770 760 640 5.610 600 5.340 5.280 5.330 4.980 540 5.510 580 4.910 490 800 600 400 200 Kg CO2/indbygger 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 0 Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

Tema: Grøn og blå hovedstad Emne: Klimatilpasning Mål: I København skal 30 % af hverdagsregnen afkobles fra kloakken frem mod 2110 ved at anvende grønne (beplantning) og blå (vand) løsninger på overfladen (Skybrudsplan, 2012) I København skal skybrudsløsninger medvirke til, at der ikke sker skader i byen ved 100 års skybrud, og at der ikke står mere end 10 cm vand på terræn (Skybrudsplan, 2012). Klimatilpasning tilpasning til fremtiden vejr. Københavns Kommune vedtog i 2011 Københavns Klimatilpasningsplan. Planen bygger på FN s klimapanels (IPCC) prognoser, der forudsiger, at der i løbet af de næste 100 år kan forventes en stigning i den årlige regnmængde (nedbør) på 30 % og op mod 1 meter højere vandstand i havet som følge af klimaforandringer. I fremtiden forventes antallet af perioder, hvor der vil falde meget regn på kort tid - de såkaldte skybrud at stige. Det vil få store konsekvenser for byen og hverdagslivet. Klimatilpasningsplanen beskriver, hvordan byen sikres mod fremtidens ændrede klima bl.a. den stigende mængde hverdagsregn, skybrud og stigende havvandsstand. Hverdagsregn I København løber en stor del af den regn, der falder, i kloaksystemet. Den begrænsede kapacitet i kloaksystemet og på renseanlæggene betyder, at når det regner meget, vil en del af det blandende spildevand og regnvand løbe over til vandløb, søer og havnen. Hvis de fremtidige større mængder af regnvand ikke skal resultere i udledning af større mængder blandet spildevand og regnvand til bl.a. havnen, skal regnvandet væk fra kloakken. Dette kan gøres ved at håndtere regnvandet på overfladen, så det ikke løber i kloakken. I København vil det ske ved at tilbageholde regnvandet i grønne og blå strukturer, hvor vandet kan ledes hen og f.eks. anvendes til vanding eller indgå som rekreativt element, inden det nedsiver eller fordamper. På den måde kan regnvandet indgå i det naturlige vandkredsløb, og man undgår at overbelaste kloaksystemet og renseanlæggene med regnvand. Skybrud Skybrudsplanen for København, der blev vedtaget i 2012, beskriver målene for sikring af byen mod skybrud, således at byen sikres til at kunne håndtere en regn af en intensitet, der statistisk set kun forekommer en gang pr. hundrede år, på en måde, så der ikke sker skader på byen. Kommunen har i 2013 og 2014 udarbejdet konkrete planer til håndtering af skybrud, hvori det beskrives, hvordan sky-brudsløsningerne kan kombineres med bl.a. udvikling af byens grønne og rekreative områder. Håndtering af hverdagsregn og skybrud skal samtænkes for at give en samlet løsning for regnvand. Den samlede skybrudsplan forventes politisk færdigbehandlet i 2015. Havvand Hvis der til den vandstand, der var under stormen Bodil i 2013, lægges en meter, vil det i København medføre betydelige skader. Der er derfor iværksat yderligere arbejde mhp. fremtidig stormflodssikring af København. Grøn klimatilpasning forebygger følgerne af et varmere vejr Klimatilpasningen kan koordineres med udviklingen af et grønnere København, således at der i løsningerne indgår grønne områder, der kan tilbageholde vand og modvirke opvarmning af byen under hedebølger. Behovet for grønne og blå strukturer, der kan afhjælpe hedebølger er kortlagt. Samtidig er der set på

hvilket potentiale disse områder rummer for udvikling af biologisk mangfoldighed, rekreative funktioner mm. Grøn Klimatilpasning udvikles, så det kan bruges til at kvalificere de grønne regnvandsløsninger og sikre, at den grønne og blå struktur prioriteres i den overordnede planlægning. Grøn Klimatilpasning udmøntes i en overordnet visionsplan, der beskriver byens grønne struktur i sin helhed, når byen er klimatilpasset. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jan Rasmussen, Klima, jrasmu@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: Klimatilpasning

Københavns Miljøregnskab Tema om Grøn vækst Vidensbaseret Grøn Vækst December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Vidensbaseret grøn økonomi Københavns Kommune har ambitiøse målsætninger for byens udvikling. København skal være CO2-neutral i 2025 gennem en markant omstilling af både energiforsyning, byggeri, affaldsbehandling, transport og infrastruktur. Samtidig skal byen tilpasses til de forventede klimaforandringer i form af kraftigere og hyppigere regnskyl, stormflod og hedebølger. Visionen for arbejdet er, at de ambitiøse målsætninger skal realiseres på en måde, der sikrer og forbedrer livskvaliteten for byens borgere og skaber grundlag for innovation og vækst. Omstillingen til en grøn økonomi i København kan ikke nås på et enkelt år eller af nogen enkelt aktør alene. København samarbejder derfor med en lang række virksomheder og vidensinstitutioner om at finde nye løsninger på konkrete udfordringer. Københavns Kommune arbejder i stigende grad på at dokumentere effekten af indsatsen og målrette nye initiativer herefter. Desuden indgår København i nationale og internationale netværk mellem byer med henblik på at udveksle viden og erfaringer, få ny inspiration og markedsføre byens innovative og grønne løsninger. København afkobler CO2-emissioner og vækst i BNP Som led i arbejdet med den grønne økonomi har København i et samarbejde med London School of Economics and Political Science (LSE) analyseret den grønne økonomiske omstilling i København over en lang tidshorisont. Analysen er baseret på den observation, at mange almindelige beslutninger i byen vedr. transport, energi, infrastruktur, byggeri mv. har miljømæssige effekter (f.eks. energi- og ressourceforbrug, udledninger til jord, luft og vand), samtidig med, at mange miljømæssige forbedringer har økonomiske konsekvenser (f.eks. investeringer, beskæftigelse, eksport). Den grønne økonomiske omstilling går ud på at få disse gensidige relationer til at virke i en positiv spiral over tid. Analysen viser blandt andet, at CO2 udledningerne per indbygger i København fra 1994 til 2010 er faldet med ca. 40 %, fra 7,3 tco2e til 4,3 tco2e samtidig med, at værditilvæksten per indbygger er vokset med ca. 25 % i den samme periode. Derved har København i hele perioden afkoblet CO2-emissionerne i byen fra den økonomiske vækst. I opgørelsen af CO2-udledningerne indgår alene transport, varme og el. De CO2- udledninger, som københavnernes forbrug giver anledning til udenfor København, indgår ikke i opgørelsen. Byernes rolle i forandring Analysen af LSE viser desuden, at København på en række andre områder klarer sig ganske godt i forhold til en række grønne såkaldte vækst drivere og, at der på andre områder er udfordringer, hvor en integreret indsats over de kommende år er nødvendig for at fastholde Københavns position (se figur).

Den grønne økonomiske omstilling i København fortsætter London School of Economics (LSE) har identificeret København som en Green Economy Leader baseret på tre karaktersitika: European Green City Index Index 1994=100 København USD 70.000/cap. GVA per capita, 2009 USD GVA/cap. CO2/cap. 1 2 Konkurrenceevne på kort og mellemlang sigt Højt og voksende niveau for miljømæssig performance 1994 2010 3 Bæredygtigvækst i output og velfærd 2004 2009 LSE konkluderer, at integrerede politikker og programmer indenfor tre strategiske hovedområder er nødvendige for at opretholde Københavns position: CO2-neutral i 2025 Opretholdelse af tæt og tilgængelig by 1 2 3 Effektiv understøttelse af vækst og innovation Kilde: London School of Economics and Political Science, Copenhagen Green Economy Leader (2014). Tidligere undersøgelser gennemført af LSE fra over 100 byer i hele verden har bekræftet, at: Beslutningstagere på byniveau har markant indflydelse på omstillingen til en grøn økonomi, Stadig flere byer ser muligheder for at realisere økonomiske gevinster gennem tværgående byplanlægning på klima- og miljøområdet, Byer er i stand til at generere first mover -fordele ved en grøn omstilling, Byer spiller en særlig rolle i den fysiske planlægning, som kan medvirke til at skabe positive effekter for både økonomisk udvikling og miljøkvalitet, Omstillingen kræver bl.a. en kombination af lederskab på byniveau, stærke nationale rammer, partnerskaber og finansiering.

Københavns Miljøregnskab Tema om Drikkevand Drikkevand - vandforbrug Drikkevand - vandforsyning og sekundavand Vandkvalitet December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Drikkevand Emne: Vandforbrug Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Vandforbruget i husholdninger skal i 2017 ligge på 100 liter pr. indb. pr. døgn og i 2025 på 90 liter pr. indb. pr. døgn. Forbruget for erhverv skal ligge på 30 liter pr. indb. pr. døgn i 2017 og 2025 (Vandforsyningsplan 2012) Vandforbruget pr. borger skal være maks. 100 liter/døgn i 2015 (Green Cities Samarbejdsaftale, 2012) Vandforbruget i de kommunale bygninger skal i 2020 være reduceret 25 % i forhold til 2010 (Green Cities Samarbejdsaftale, 2012) Hvad er gjort i 2014? Kommunen gennemførte sammen med HOFOR (vandforsyningen) kampagner for at ændre borgernes adfærd i husholdningerne, så de bruger mindre vand. Derudover er kommunen i gang med at undersøge og prioritere hvor der skal investeres i vandbesparende foranstaltninger i de kommunale bygninger. Teknisk personale fra kommunale institutioner har deltaget i kursus om vandbesparelser. Formålet er at give personalet værktøjer til at ændre brugernes adfærd, så de sparer på vandet. Hvad er opnået?/data Vandforbruget i Københavns Kommune er siden 1987 faldet markant og nåede ned på 102 l/pers./d. i 2014. Vandforbruget i Københavns Kommunale bygninger for 2014, udgør 8,9 % af det samlede vandforbrug, mens det i 2010 udgjorde 9,3 %. Der er en svag faldende tendens, og kommunen har fortsat stor fokus på at reducere vandforbruget. Hvad er planlagt?/når vi målet? HOFOR fortsætter med kampagner overfor private forbrugere og skoler. Kommunen vil fortsat have fokus på reduktion af vandforbruget i kommunale bygninger, og forventer at kunne gennemføre vandbesparende projekter i de kommende år. Det er planlagt at mere teknisk personale fra kommunens institutioner, skal på kursus om vandbesparelser. Cases Der er gennemført en del kampagner: Vandets dag den 22. marts 2014 Max 100 Vandkaravanen i Sharing Copenhagen: Melodi Grand Prix, kulturhavn og bydelsfester i maj september, samt sommerskole på Amager. Deltagelse i Kulturnat Vandsparekampagne Waterartcph på Facebook med deltagelse af 15 kollegier.

Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Dorthe Tirsgaard, Vand og VVM, CY2I@tmf.kk.dk

Tema: Drikkevand Emne: Vandforsyning og sekundavand Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Ledningstabet fra vandværkerne skal være maksimalt 5 % i 2020 (Green Cities Samarbejdsaftale, 2012) Det umålte vandforbrug skal i 2017 og 2025 højest udgør 9 liter pr. indb. og døgn (Vandforsyningsplan 2012) Vandtabet fra ledningsnettet i København skal ikke overstige og skal holde sig så langt som teknisk/økonomisk muligt under 10 % af den til kunderne leverede vandmængde (Vandforsyningsplan 2012) Anvendelsen af sekundavand skal udgøre 4 % af det samlede vandforbrug i 2017 (Vandforsyningsplan 2012) Hvad er gjort i 2014? I 2014 er der igangsat en registrering af samtlige komponenter i ledningsnettet. Formålet er at udarbejde en vedligeholdelsesplan for de enkelte komponenter. Derudover er der gennemført sikkerheds- og adgangskontrol på tunneller og bygværker. HOFOR har i 2014 udbetalt 110.000 kr. i tilskud til regnvandsanlæg til private. Kommunen har fortsat fokus på at opsamle så meget regnvand som muligt og bruge det i driften, dvs. til vanding af træer, køretøjer m.m. Hvad er opnået?/data Vandspildet i ledningsnettet i 2014 er steget en lille smule, og er i 2014 på 8 %. Det forventes uændret eller faldende i 2015. Forbruget af vandværksvand til vanding af træer i kommunen er faldet med 27 % i forhold til 2013, mens det totale forbrug til trævanding kun er faldet med 5 %. Det skyldes øget brug af opsamlet regnvand. Hvad er planlagt?/når vi målet? Det undersøges om der er basis for en vandkiosk ved Harrestrup å, til bl.a. spuling af kloakbiler. HOFOR har besluttet at ophøre med støtteordning til sekundavandsprojekter fra 2015. Cases Ved Nørrebrohallen er der etableret opsamling af regnvand i 2014. Regnvandet bruges bl.a. til rengøring af kommunens køretøjer. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Dorthe Tirsgaard, Vand og VVM, CY2I@tmf.kk.dk

Tema: Drikkevand Emne: Vandkvalitet Mål for vandkvaliteten: Antallet af målte overskridelser af grænseværdier for vandkvalitet i vandforsyningens ledningsnet og ved forbruger må maksimalt være 2 % om året (Vandforsyningsplan 2012) Vandforsyningen af Københavns Kommune skal som udgangspunkt være baseret på indvinding af grundvand, som ved en simpelt vandbehandling med iltning og dobbelt filtrering overholder kvalitetskravene til drikkevand (Vandforsyningsplan 2012) Hvad er gjort i 2014? Som i de foregående år måles vandkvaliteten dagligt. De overskridelser af kvalitetskravene for drikkevand som finder sted, sker oftest ved højdebeholderen i Gladsaxe. Overskridelserne er før vandet UVbehandles. UV-anlægget dræber evt. bakterier inden det sendes ud til forbrugerne. Hvad er opnået?/data I 2014 var antallet af overskridelser af vandkvaliteten i ledningsnettet på 2,3 %. Normalt er overskridelserne ikke genfundet ved den efterfølgende prøve. Overskridelser er typisk lige over kvalitetskravene. Hvad er planlagt?/når vi målet? Den skærpede overvågning på Tinghøj højdebeholder fortsætter. Der er planer om at etablere en ny beholder på sigt. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Dorthe Tirsgaard, Vand og VVM, CY2I@tmf.kk.dk

Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Affald og ressourcer Emne: Mindre affald Mål: Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2012 Ressource- og Affaldsplan 2018, der gælder for perioden 2013 2018. Planens overordnede målsætning er, at Københavns Kommune skal udnytte affaldet bedre, så flest mulige ressourcer genanvendes og mindst muligt affald forbrændes. Vi vil reducere mængden af affald til forbrænding med 20 % og sikre, at mindst 45 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i 2018. Det svarer til, at: mængderne til forbrænding falder fra 324.000 ton (2010-tal) til 261.500 ton i 2018. planens initiativer har sikret, at ca. 90.000 ton affald er sorteret fra til anden behandling (herunder forebyggelse)i stedet for forbrænding i 2018. der skal genanvendes og genbruges 43.000 ton husholdningsaffald mere i 2018 end i 2010. hver københavner skal sortere ca. 70 kg. ekstra materialer fra til genanvendelse i 2018. Ressource- og affaldsplanen består af en række indsatser indenfor 4 emner. Det ene af disse emner er Mindre affald og består af 3 indsatser og et flagskib: 1. Mere skal bruges igen Københavns Kommune vil sikre, at der skabes de bedst mulige forudsætninger for genbrug. Ved f.eks. at forlænge levetiden på møbler og mursten, kan der spares mange ressourcer. 2. Madspildet skal reduceres Der er et stort potentiale for at gøre madspildet mindre. Kommunen vil gennem oplysning og dialog med borgere og virksomheder reducere mængden af mad, der ender som affald. 3. Indkøb skal være ressourcebevidste Et af virkemidlerne til at forebygge affald er at påvirke produktionen, så produkterne designes til at holde længere, nemt kan repareres og lign. Københavns Kommune har en rolle i forhold til egne indkøb og til at indgå partnerskaber med virksomheder og organisationer, der ønsker at tage ansvar for en fremtid med en bedre udnyttelse af ressourcerne. Flagskib: Sydhavn Genbrugscenter Sydhavn Genbrugscenter skal være et laboratorium for tankegangen om, at de afleverede produkter er ressourcer, der har en salgs- eller brugsværdi. Her skal kommunen afprøve nye tiltag, der fokuserer på at reducere affaldsmængderne gennem direkte genbrug det være sig hele produkter eller komponenter fra produkter. Hvad er gjort i 2014 I forhold til indsatsen Mere skal bruges igen arbejdes der på etablering af tre nærgenbrugsstationer; Herman Bang Plads, Nordhavn og Carlsberg Byen. I forhold til at reducere madspild er der igangsat et 2-årigt samarbejde med detailhandlen, idet kommunen har tiltrådt Miljøstyrelsens Partnerskab for mindre madspild. Der er udarbejdet en manual for forebyggelse af plastaffald i grønne indkøb og der arbejdes med

kommunens indkøbere for at skærpe miljøkrav i kommunens indkøb. Sydhavn Genbrugscenter har været undervejs længe og nu er en ingeniør- og arkitektrådgiver valgt. Etableringen er i proces. Hvad er opnået 100% 80% 60% 40% 20% 0% 71% 69% 67% 64% 61% 56% 52% 27% 30% 32% 34% 37% 42% 45% 2010 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Tabel 1: Udvikling i genanvendelse af husholdningsaffald i procent. Basisåret 2010, samt 2013 og 2014 viser den faktiske genanvendelsesprocent og årene 2015-2018 viser den forventede udvikling baseret på effekterne fra RAP18. I 2015 udarbejder kommunen en midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2018, hvor der vil blive gjort status i forhold til måltallene. Hvad er planlagt I de følgende år frem mod 2018 vil der blive sat flere initiativer i gang. Bl.a. et demoprojekt med opførelse af en bygning baseret på genbrugte mursten. De initiativer, der er i gang vurderes overvejende at forløbe planmæssigt, således at målene nås. Case Der er to år i træk gennemført forsøg med affaldssortering og genbrugskrus i Københavns Kommunes område ved DHL, hvor der er ca. 5000 deltagere. Der arbejdes på generelle retningslinjer for affaldssortering og brug af genbrugskrus i forhold til arrangementer og events afholdt i København. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Bæredygtighed, Byens Udvikling, baeredygtighed@tmf.kk.dk Link til mere info: Affald - Open Data København

Tema: Affald og ressourcer Emne: Bedre sortering fra borgere og erhverv Mål: Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2012 Ressource- og Affaldsplan 2018, der gælder for perioden 2013 2018. Planens overordnede målsætning er, at Københavns Kommune skal udnytte affaldet bedre, så flest mulige ressourcer genanvendes og mindst muligt affald forbrændes. Vi vil reducere mængden af affald til forbrænding med 20 % og sikre, at mindst 45 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i 2018. Det svarer til, at: mængderne til forbrænding falder fra 324.000 ton (2010-tal) til 261.500 ton i 2018. planens initiativer har sikret, at ca. 90.000 ton affald er sorteret fra til anden behandling (herunder forebyggelse)i stedet for forbrænding i 2018. der skal genanvendes og genbruges 43.000 ton husholdningsaffald mere i 2018 end i 2010. hver københavner skal sortere ca. 70 kg. ekstra materialer fra til genanvendelse i 2018. Ressource- og affaldsplanen består af en række indsatser indenfor 4 emner. Det ene af disse emner er Bedre sortering fra borgere og erhverv og består af 5 indsatser og et flagskib: 1. Bedre sorteringsmuligheder i etageboliger Indsatsen indebærer lettilgængelige udsorteringsmuligheder for alle borgere og også en tilpasning af materiel og tømmehyppighed, så borgerne ikke oplever overfyldte eller defekte beholdere, når de skal aflevere affald. Kommunen vil desuden informere om eksisterende indendørs sorteringsløsninger. Kommunen skal også have større fokus på at indsamle mere farligt affald og flere batterier fra etageboligerne. 2. Villaer skal have flere sorteringsmuligheder Kommunen vil begynde at indsamle plast og metal fra villaer og også tilbyde en øget service ved afhentning af affald. Villaerne vil også få et tilbud om at få en beholder til pap. 3. Innovative affaldsløsninger skal tænkes ind i byens rum Kommunen vil etablere affaldsløsninger i det offentlige rum, der er tilpasset det enkelte område. Ved nybyggeri skal det gøres nemmere for bygherrer at få overblik over muligheder for affaldsløsninger i de enkelte bydele. 4. Erhvervsdrivende skal sortere mere Kommunens erhvervsdrivende står for produktionen af en stor mængde af genanvendelige materialer. Gennem dialog og information vil Københavns Kommune sikre, at mere affald fra virksomheder og egne institutioner bliver sorteret fra til genanvendelse. 5. Mere rent bygge- og anlægsaffald De miljøproblematiske stoffer skal sorteres fra det byggeaffald, der genbruges og genanvendes. Kommunen vil gennem samarbejde med bygge- og anlægsbranchen samt kortlægning af egne bygninger sikre den bedste håndtering af byggeaffaldet. Flagskib: Københavnerne sorterer I Københavns Kommune skal holdningen og adfærden i forhold til affaldssortering ændres radikalt, hvis målsætningen om at mere affald skal genbruges og genanvendes, skal nås. Det skal være socialt,

miljømæssigt og kulturelt uacceptabelt ikke at sortere sit affald. Affaldssortering skal være en selvfølge og en naturlig del af hverdagen. Kommunen vil i løbet af planperioden fremme en sådan kultur, som alle borgere kender, lever i og fortæller andre om. Som led i bestræbelserne på at skabe en generation af bæredygtige københavnere, vil kommunen i særlig grad arbejde for at børn og unge bliver de bedst mulige ressourceforvaltere i fremtiden: De skal have vaner, viden og handlekompetencer til at minimere affaldsgenerering og forbedre affaldshåndteringen. Hvad er gjort i 2014 I forhold til bedre sorteringsmuligheder i etageboliger er der planmæssigt udrullet beholdere til plast, metal og småt elektronik. I kølvandet på de nye beholdere har sorteringskampagnen Genbrug er Guld været lanceret. Der er også påbegyndt en udvidelse af batteriordningen for at øge indsamlingen af farligt affald, men der er endnu ikke fundet en alternativ ordning til viceværtordningen hvorfor Miljøbilen ikke er blevet nedlagt. Vi har påbegyndt en lagt bedre mærkning og skiltning og givet de forskellige affaldstyper hver deres farve. Farverne bliver brugt i informationsmaterialer og på lågene af de nye affaldsbeholdere til metal, hård plast og elektronik. Udskiftningen af låg på de eksisterende affaldsbeholdere er påbegyndt. I 2013 har der også været fokus på optimering af genanvendelsesordningerne i forbindelse med udrulningen af nye ordninger, gennemgang af aftaler om storskraldsordninger, puljesammenlægninger samt i forbindelse med omlægninger efter henvendelse fra borgerne. I forhold til at give villaer flere sorteringsmuligheder har Teknik- og Miljøudvalget godkendt indsamling af plast og metal hos villaer og en frivillig ordning til pap. Det er også besluttet, at der skal være en øget service ved afhentning af affald, f.eks. i form af en sms-ordning om tømmedage. I forhold til indsatsen om at tænke innovative affaldsløsninger ind i byens rum har der været kørt et forsøg med en såkaldt SMART -miljøstation dvs. nedgravede containere ude på gaden i Wesselgade. Erfaringerne herfra kan bane vejen for at lave nogle mindre sorteringspladser i indre By. Der arbejdes også på, at nærgenbrugsstationen på Herman Bangs Plads bliver flerfunktionel. I forhold til ønsket om, at erhvervsdrivende, herunder kommunens egne institutioner, skal sortere mere, er der udelukkende taget hul på at etablere en bedre sortering i de kommunale institutioner. I forhold til mere rent bygge- og anlægsaffald er vi gået i gang med at få styr på affaldsstrømmene. Der er bl.a. blevet udarbejdet faktaark om klassificering af affald og kommunen er blevet en del af et kommunalt netværk. I forhold til flagskibsprojektet Københavnerne sorterer er arbejdet med opbygning og vedligeholdelse af et viceværtnetværk påbegyndt. Ligesom der arbejdes med at skabe klare sammenhænge i affaldssystemet ved bl.a. at revidere affaldsregulativerne således, at gebyrstrukturen bl.a. fastsættes i forhold til den tilmeldte beholdervolumen på ejendommen. Dette giver et økonomisk incitament til at sortere affaldet og reducere mængden af dagrenovation. Derudover kører Børne- og Ungdomsforvaltningen et større projekt for Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor daginstitutioner bl.a. arbejder med temaet skraldehelt og skolerne arbejder med en ressourceforvalteruddannelse. Husum Skole er desuden gået i gang med udfordringen: at blive en affaldsfri skole. Hvad er opnået Mængderne af husholdningsaffald til genanvendelse er i perioden fra 2010 2013 steget fra 27 % til 30 %, hvilket ligger godt i tråd med den udvikling, der bør være for at nå målet i 2018 om, at 45 % af

husholdningsaffaldet går til genanvendelse i stedet for forbrænding. I 2015 vil kommunen lave en midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2018, hvor der vil blive gjort status i forhold til alle måltallene. Hvad er planlagt I de følgende år frem mod 2018 vil der blive sat flere initiativer i gang. Bl.a. vil initiativet omkring retningslinjer for affaldsløsninger blive igangsat. De initiativer, der er i gang vurderes overvejende at forløbe planmæssigt således at målene nås. Fem initiativer indenfor dette emne kræver dog mere fokus, hvis målene skal nås: Øget indsamling af farligt affald Gennemgang og optimering af affaldsordninger Information til nystartede virksomheder Intensiveret tilsynsindsats og håndhævelse Miljøkortlægning af kommunale bygninger og PCB-strategi. Der er ingen initiativer indenfor dette emne, der vurderes at være kritiske i forhold til opfyldelsen af målene. Case Over det sidste halvandet år er der leveret affaldsbeholdere til de tre fraktioner til etageboliger i det meste af byen samlet set 23.000 affaldsbeholdere. Den årlige indsamlede mængde af plast og metal til genanvendelse er som følge heraf steget fra 77 ton i 2012 til581 ton i 2013. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Bæredygtighed, Byens Udvikling, baeredygtighed@tmf.kk.dk Link til mere info: Affald - Open Data København

Tema: Affald og Ressourcer Emne: Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Mål: Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2012 Ressource- og Affaldsplan 2018, der gælder for perioden 2013 2018. Planens overordnede målsætning er, at Københavns Kommune skal udnytte affaldet bedre, så flest mulige ressourcer genanvendes og mindst muligt affald forbrændes. Vi vil reducere mængden af affald til forbrænding med 20 % og sikre, at mindst 45 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i 2018. Det svarer til, at: mængderne til forbrænding falder fra 324.000 ton (2010-tal) til 261.500 ton i 2018. planens initiativer har sikret, at ca. 90.000 ton affald er sorteret fra til anden behandling (herunder forebyggelse)i stedet for forbrænding i 2018. der skal genanvendes og genbruges 43.000 ton husholdningsaffald mere i 2018 end i 2010. hver københavner skal sortere ca. 70 kg ekstra materialer til genanvendelse i 2018. Ressource- og affaldsplanen består af en række indsatser indenfor 4 emner. Det ene af disse emner er Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling og består af 2 overordnede indsatser og et flagskib: 1. Affaldsindsamlingen skal være støjfri og CO2-neutral Københavns Kommune vil reducere udledningen af CO2 og støjgener fra skraldebiler. Det skal ske ved at afprøve alternative brændstoffer og smartere indsamlingsmetoder. 2. Affaldsindsamlingen skal forbedre genanvendelsen Indsamlingsmetoden spiller en rolle for, hvor meget affald der bliver genanvendt. Indsamlingen af storskrald skal ske på en måde, så mere træ og andre materialer kan genanvendes. Flagskib: Bioaffald og tung transport på biogas Ca. 50.000 ton af dagrenovationen fra husholdninger består af organisk materiale (bioaffald). I Københavns Kommune er madaffaldet hidtil blevet brændt, men det laves der nu om på. Spørgsmålet er, hvilken teknologi kommunen og miljøet er bedst tjent med at investere i for at kunne udnytte ressourcerne i madaffaldet bedst muligt og forsyne skraldebilerne, anden tung transport og bygassen med biogas i Københavnsområdet. Der arbejdes med to forskellige løsningsmodeller, og mængderne af forventet affald flyttet fra forbrændingen varierer alt efter hvilken løsning, der vælges. Hvad er gjort i 2014 I forhold til, at affaldsindsamlingen skal være støjfri og CO2-neutral, er der igangsat forsøg med skraldebiler på alternative brændsler. Erfaringerne indarbejdes som krav i nye indsamlingsudbud. I forhold til, at affaldsindsamlingen skal forbedre genanvendelsen, har kommunen påbegyndt en fraktionsopdelt indsamling af storskrald. Derudover er der påbegyndt en udfasning af containere til storskrald. I forhold til flagskibet Bioaffald og tung transport på biogas er der gennemført undersøgelser af biogasteknologier for organisk affald, både de tekniske muligheder og miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Der er gennemført forsøg med REnescienceanlæg og der arbejdes med et beslutningsoplæg vedrørende håndtering af bioaffald i etageboliger. Villaer har nu mulighed for at tilmelde sig en frivillig

ordning. Hvad er opnået 100% 80% 60% 40% 20% 0% 71% 69% 67% 64% 61% 56% 52% 27% 30% 32% 34% 37% 42% 45% 2010 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Tabel 1: Udvikling i genanvendelse af husholdningsaffald i procent. Basisåret 2010, samt 2013 og 2014 viser den faktiske genanvendelsesprocent og årene 2015-2018 viser den forventede udvikling baseret på effekterne fra RAP18. I 2015 udarbejder kommunen en midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2018, hvor der vil blive gjort status i forhold til måltallene. Hvad er planlagt I de følgende år frem mod 2018 vil effekten af initiativerne følges tæt blandt andet med en evaluering af storskraldsordningen. Case Separat indsamling af juletræer har kørt i to år og er implementeret i driften. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Bæredygtighed, Byens Udvikling, baeredygtighed@tmf.kk.dk Link til mere info: Affald - Open Data København

Tema: Affald og ressourcer Emne: Bedre affaldsbehandling Mål: Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2012 Ressource- og Affaldsplan 2018, der gælder for perioden 2013 2018. Planens overordnede målsætning er, at Københavns Kommune skal udnytte affaldet bedre, så flest mulige ressourcer genanvendes og mindst muligt affald forbrændes. Vi vil reducere mængden af affald til forbrænding med 20 % og sikre, at mindst 45 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i 2018. Det svarer til, at: mængderne til forbrænding falder fra 324.000 ton (2010-tal) til 261.500 ton i 2018. planens initiativer har sikret, at ca. 90.000 ton affald er sorteret fra til anden behandling (herunder forebyggelse)i stedet for forbrænding i 2018. der skal genanvendes og genbruges 43.000 ton husholdningsaffald mere i 2018 end i 2010. hver københavner skal sortere ca. 70 kg. ekstra materialer fra til genanvendelse i 2018. Ressource- og affaldsplanen består af en række indsatser indenfor 4 emner. Det ene af disse emner er Bedre affaldsbehandling og består af 3 indsatser og et flagskib: Nyt affaldsbehandlingscenter på Amager Kommunen vil i samarbejde med Amager Ressourcecenterarbejde for, at det kommende anlæg på Amager bliver en del af et nytænkende og miljøeffektivt affaldscenter, der udover at håndtere forbrændingsegnet affald også indeholder muligheder for sortering og genanvendelse Bedre styr på elektronikaffaldet Der findes mange værdifulde stoffer i elektronikaffald. Kommunen vil i samarbejde med relevante parter få kortlagt elektronikstrømmene og samtidigt gøre en særlig indsats for, at der ikke ulovligt eksporteres elektronikaffald fra Københavns Kommune. Mere afsætning af affald og udvikling af behandlingsmuligheder Københavns Kommune afsætter store mængder af genanvendelige materialer. Derfor skal kommunen være med til at drive udviklingen i retning af en endnu bedre ressourceudnyttelse. Flagskib: Forebyggelse og genanvendelse af plast Der er omkring 40.000 ton plastaffald hvert år i Københavns Kommune, som stammer fra husholdninger, erhverv og byggepladser. Københavns Kommune vil have fjernet 15.000 ton plast fra det forbrændingsegnede affald i 2018. Derfor har kommunen gennemført et treårigt projekt, der i store træk handler om at undersøge, hvordan det bedst kan lade sig gøre at forebygge, indsamle og genanvende plastaffald. Hvad er gjort i 2014 Der arbejdes med en samlet handleplan for udsortering af genanvendelige materialer fra sorterings- og behandlingsanlæg. I forhold til at få bedre styr på elektronikaffaldet arbejdes der med en kortlægning af elektronikaffaldsstrømme og anbefalinger til at sikre mere indsamlet elektronikaffald.

I forhold til mere afsætning af affald og udvikling af behandlingsmuligheder er der undersøgt nye genanvendelsesmuligheder for både mælkekartoner, emballage fra skolemaden EAT, pizzabakker, korkpropper m.m. Flagskibet Forebyggelse og genanvendelse af plast er afsluttet i 2014, og resultaterne kan læses på projekthjemmesiden: www.plast-zero.com. Hvad er opnået 100% 80% 60% 40% 20% 0% 71% 69% 67% 64% 61% 56% 52% 27% 30% 32% 34% 37% 42% 45% 2010 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Tabel 1: Udvikling i genanvendelse af husholdningsaffald i procent. Basisåret 2010, samt 2013 og 2014 viser den faktiske genanvendelsesprocent og årene 2015-2018 viser den forventede udvikling baseret på effekterne fra RAP18. I 2015 udarbejder kommunen en midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2018, hvor der vil blive gjort status i forhold til måltallene. Hvad er planlagt I de følgende år frem mod 2018 vil effekten af initiativerne følges tæt. Case - Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Bæredygtighed, Byens Udvikling, baeredygtighed@tmf.kk.dk Link til mere info: Affald - Open Data København

Københavns Miljøregnskab Tema om Luft Luftforurening December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Luft Emne: Luftforurening Mål for luftforurening Luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes (Miljømetropolen 2007) Hvad er gjort i 2014 Københavns Kommune har sammen med Miljøstyrelsen og Movia igangsat et projekt om installering af rensesystem på 300 busser. Rensesystemet består af partikelfilter og en SCR-katalysator, der skal rense bussernes udstødning for både partikler og kvælstofdioxid NO 2. Der forventes, at rensesystemet vil reducere partikler og NO 2 med henholdsvis 12 % og 22%. Derudover har Københavns Kommune fortsat arbejdet med målrettet at implementere KBH 2025 klimaplanen og plan for Grøn Mobilitet, der begge indeholder en bred vifte af indsatser, der på sigt vil medvirke til at nedbringe luftforureningen i København. Det drejer sig bl.a. forbedrede cykelforhold, trafikoptimering og anvendelsen af ny teknologi til trafikstyring, fremme af den kollektive trafik, modernisering af bilparken herunder flere el- og brintbiler. Hvad er opnået De seneste målinger af luftkvaliteten i København viser, at hovedparten af de luftforureningsstoffer, der er udpeget i EU s luftkvalitetsdirektiv, overholder grænseværdierne. Derimod fortsætter København med at overskride grænseværdien for indholdet af kvælstofdioxid (NO 2 ), som skulle have været overholdt fra 2010. Grænseværdien for NO2 er fastsat til 40 µg/m3 og den foreløbige årsmiddelværdi ligger på 52 µg/m3. Trafikken er den vigtigste forureningskilde til kvælstofdioxid i København. μg/m3 LUFTENS INDHOLD AF PARTIKLER (PM 10) ÅRSMIDDELVÆRDI H.C. ANDERSENS BOULEVARD (VED OMGIVENDE TEMPERATUR OG EU's grænseværdi TRYK) gældende 45 40 35 30 25 20 2010 2011 2012 2013 2014

LUFTENS INDHOLD AF FINE PARTIKLER (PM 2,5) ÅRSMIDDELVÆRDI H.C. ANDERSENS BOULEVARD (VED OMGIVENDE TEMPERATUR OG TRYK) 30 25 EU's grænseværdi gældende fra 2015 μg/m3 20 15 10 5 0 2010 2011 2012 2013 2014 LUFTENS INDHOLD AF KVÆLSTOFDIOXID (NO2) ÅRSMIDDELVÆRDI H.C. ANDERSENS BOULEVARD 60 EU s grænseværdi gældende fra 2010 50 40 μg/m3 30 20 10 0 2010 2011 2012 2013 2014 Hvad er planlagt I København har der over en årrække været problemer med at overholde grænseværdien for NO2, som har været gældende siden 2010. Miljøstyrelsen har vedtaget en luftkvalitetsplan Luftkvalitetsplan for kvældstofdioxid (NO 2 ) i København og pointeret, at placering af den nuværende målestation på H. C. Andersens Boulevard ikke er repræsentativ for den eksponering som befolkningen udsættes for. Det skyldes omlægning af en busbane, der har flyttet trafikken tættere på luftmålestationen. Miljøstyrelsen vurderer, at flytning af målestationen tre meter væk fra vejbanen og eftermontering af rensesystemet på bybusser vil medvirke til at nedsætte luftforurening med NO 2. Ifølge planen vil Københavns Kommune kunne opfylde målet kort tid efter 2015. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Faris Salim Abdali, Bæredygtighed, faabda@tmf.kk.dk

Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Trafik Emne: Grøn mobilitet Senest opdateret i 2014 Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Visioner for grøn mobilitet Mobiliteten i København skal effektiviseres og forgrønnes for at stimulere væksten, bidrage til en CO2- neutral by og det gode københavnerliv (Handlingsplan for Grøn Mobilitet, 2012) Antallet af personture i byen med kørende trafik skal være fordelt med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil (Københavns Kommuneplan 2011) Mål for grøn mobilitet 75 % af alle ture i København foregår med gang, cykel eller kollektiv trafik i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Frem mod 2025 skal mindst 2/3 af væksten i det samlede antal personture ske med grønne transportmidler, dvs. gang, cykel og kollektiv trafik (Københavns Kommuneplan 2011) Andelen af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel er mindst 50 % i 2015, og samme niveau er målet i 2025 (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste - Københavns Cykelstrategi 2011-2025) Handlingsplan for Grøn Mobilitet 2012-2020 Handlingsplanen indeholder 25 initiativer omhandlende grøn mobilitet. En opfølgning følger i udgangen af 2014. Trafikledelsesplans servicemål, vedtaget 2014. Servicemål 2018 (basis 2011) Cykler Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede stinet skal reduceres med 10 %, således at den gennemsnitlige hastighed øges fra 15,7 km/t til 17,3 km/t Antallet af stop skal reduceres med 10 % Fodgængere I Indre By skal fodgængerne have tilstrækkelig grøntid i signalerne til at krydse vejene uden at skulle stoppe på midten. Desuden må omløbstiden ikke overstige 80 sek. for at sikre, at fodgængere ikke venter for lang tid på at få lov at krydse vejen Udenfor indre by skal der tages særligt hensyn til fodgængere på strøggader samt ved trafikknudepunkter og særlig fodgængerskabende byrum Busser Den gennemsnitlige rejsetid med bus skal reduceres med 5-20% i myldretiden afhængig af strækning Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % Biler Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med 5 % Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % i myldretiden i retningen med mest biltrafik

Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10% Hvad er gjort i 2013? (Max 1000 anslag) I 2013 har Københavns Kommune fortsat udbygning og udvikling af cyklernes by, bl.a. med det regionale system Supercykelstier. Metroen bliver udbygget med cityringen samt en linje til Nordhavn og Sydhavnen og A- og S-bussernes fremkommelighed øges, bl.a. ved et nyt Plusway koncept og Nørre Campus projektet, hvor busserne kører i eget spor midt på vejen. Der er ligeledes afsat en større økonomisk pulje til nye signalsystemer, hvilket har ledt videre til en Trafikledelsesplan, der blev vedtaget i september 2014 (se også skabelon om biltrafik). Desuden sikres samspillet mellem cykler og kollektiv trafik gennem en ny generation af bycykler ligesom udbygningen af cykelparkering ved stationer fortsætter. Også på initiativer som delebiler, samkørsel og citylogistik er der mindre projekter i gang. I forhold til lokale samarbejder, er der etableret et virksomhedsnetværk på Amager, som arbejder for grønnere transport for medarbejderne. Hvad er opnået?/data (max 500 anslag) Fra 2003 til 2013 er der kommet 12 % flere københavnere og antallet af arbejdspladser i København er steget med 9 % fra 2001 til 2011. Samtidig er antallet af cyklede kilometer steget med 30 % fra 2002 til 2012, og antal passagerer i den kollektive trafik er steget med 24 %. Beregning af trafikarbejdet er baseret på de årlige trafiktællinger og dækker alle vejtyper i København. Trafikarbejdet måles i antal millioner km kørt på et hverdagsdøgn. Bil- og cykeltrafikarbejdet fra 1989 2013* 6 mio. km. hverdagsdøgn i København 5 4 3 2 1 0 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Biltrafikarbejdet Cykeltrafikarbejdet *Fra 2003 kom der også lokalveje med, derfor den store stigning fra 2002-2003. Markedsandele

Ture til arbejde og udannelse i Københavns Kommune, 2013 Alle ture med start og/eller slut i Københavns Kommune, 2013 5% 24% 30% 41% Gang Cykel Kollektivtrafik Bil 32% 22% 18% 28% Gang Cykel Kollektiv Bil Det modale split for ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune har en langt højere cykelandel end i 2012 på 36%. Generelt set er cyklens markedsandel steget over de sidste mange år, mens andelen af biltrafik har været faldende siden 2008. Den kollektive trafiks andel er faldet med 1 procentpoint siden 2012, men har generelt været stigende siden 2009. Gang har svinget mellem 4% og 10% siden 1995, men er i dag nede på 5% hvilket er det laveste målt siden 2000. Billedet ser nogenlunde ens ud for alle ture med start og/eller slut i Københavns Kommune. Andelen af cykelture er steget og var i 2012 på 26%. Andelen af bilture er faldet og er i 2013 det laveste målt i flere år. Andelen af kollektive ture er steget med 1 procentpoint siden 2012, men har ligget jævnt mellem 20-22% i flere år, og det samme ses for gang, det er faldet siden 2010, men også generelt ligger mellem 15-20 %. Hvad er planlagt?/når vi målet? (max 500 anslag) Udviklingen går i den ønskede retning idet den stigende transport i byen i højere grad sker med cykel og kollektiv trafik. Dog går det ikke hurtigt nok, da bl.a. målet om en 50% markedsandel på cykelture til arbejde og uddannelse ikke forventes at nås i 2015. Derfor kræves en fortsat vedvarende indsats. Via budget 2014 og 2015 er der afsat midler til aktiviteter, som kan medvirke til at nå målene, som fx diverse cykelprojekter, et nyt bycykelsystem, bedre fremkommelighed via ITS, letbaneundersøgelse af Frederikssundsvej, Amagerbrogade som strøggade, øget tilsyn med vejarbejder mm. Er der cases, der beskiver indsatsen? (max 1500 anslag pr case) Københavns Kommune har sammen med Miljøpunkt Amager under det statsstøttede projekt Formel M etableret et virksomhedsnetværk i Ørestad/Islands Brygge (bestående af 15 virksomheder) med fokus på grøn mobilitet og mobilitetsplanlægning (etableret i 2011 og afsluttet i 2014). Virksomhederne er glade for at blive inspireret af hinanden og udefra til at arbejde med mobilitetsløsninger på virksomhederne, som kan føre til, at flere af deres medarbejdere ændrer adfærd i retning af mere grøn mobilitet. Effekten har været mærkbar. På 6 ud af 9 virksomheder, der har lavet transportvaneundersøgelser, er antallet af bilture mindsket med 21 % i alt, og andelen af bilture i pendlingen faldet fra 41 % til 34 % til fordel for cykel, gang og kollektiv trafik. Frederiksberg og Københavns kommuner og DSB står sammen bag det nye bycykelsystem, der gør det nemt for borgere, turister og pendlere at komme rundt i hovedstaden på to hjul. Den nye bycykel indgår

som det fjerde ben i kommunens netværk af offentlige transport. I alt bliver der sat 1.860 cykler op fordelt på 100 cykelstationer i Frederiksberg og Københavns kommuner. De første 250 cykler blev sat op i oktober 2013, mens samtlige cykler står klar i foråret 2015. Cykelstationerne bliver placeret ved trafikknudepunkter og S-togstationer, så pendlere, der skal på arbejde, hurtigt kan få en cykel og komme det sidste stykke vej fra stationen til mål. Alle cyklerne har fået en elmotor, som brugerne selv kan vælge, om de vil aktivere og betale for. Skærmen på cyklen kan bl.a. vise vej, tage mod betaling og oplyse, hvor man afleverer cyklen igen. Det er målet, at bycykelsystemet skal udbredes til andre byer, og at arbejdspladser investerer i bycykler og cykelstationer, så ansatte og gæster kan klare hele eller dele af strækningen fra hjem til job eller møder med pedalkraft. I 1995 var København den første by i verden, der stillede bycykler til rådighed. Nu 19 år efter har adskillige byer verden over fået bycykelsystemer. Mens den første bycykel primært var målrettet turister, er den nye generation af bycykler også målrettet pendlere. Der har været et offentligt-privat innovationssamarbejde indenfor ITS, hvor 15 virksomheder og 2 universiteter brugte Københavns gader som laboratorium i forbindelse med test af 8 nye ITS løsninger. Følgende intelligente trafikløsninger blev testet; Intelligente gadelys Fleksible byrum CITS (Copenhagen Intelligent Transportsystems) der anonymt kortlægger trafikanters ruter gennem byen gennem deres mobiltelefoner En sensorboks, der registrerer trafikanter samt vejr- og miljøforhold Intelligent busprioritering Trafikinformations app, der integrerer bil- og kollektive transportmuligheder, samt realtidsinformationer om trængsel på veje Trafiksignalerne der kan tilpasses store events o.lign., så fx Parken kan tømmes hurtigt for gæster Grøn bølge for cykeltrafikken Forsøget resulterede i et rigtig godt samarbejde og netværk på tværs af kommunen, universiteter og private virksomheder. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Annette Kayser, Mobilitet og Byrum, annkay@tmf.kk.dk Evt. bemærkninger til redaktørerne

Tema: Trafik Emne: Cykeltrafik Visioner for cyklisme København skal være verdens bedste cykelby (Miljømetropolen, 2007) Mål for cyklisme Andelen af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel er mindst 50 % i 2015 (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste - Københavns Cykelstrategi 2011-2025) Mindst 80 % af københavnske cyklister skal i 2015 føle sig trygge i trafikken, og i 2025 skal andelen være 90 % (Københavns Cykelstrategi 2011-2025) Andelen af de københavnske cyklister, som oplever cykelstierne som godt vedligeholdte, er 70 % i 2015 og 80 % i 2025 (Københavns Cykelstrategi 2011-2025) I 2015 har cykelstierne tre baner på 40 % af de mest benyttede strækninger (PLUSnettet) og i 2025 er andelen 80 % (Københavns Cykelstrategi 2011-2025) Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister skal i 2015 være mere end halveret i forhold til 2005, og i 2025 skal det være reduceret med 70 % (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste Københavns cykelstrategi 2011-2025) Hvad er gjort i 2014? Der investeres fortsat i at udvide Københavns PLUSnet med bredere cykelstier, sammenhængende cykelruter og ikke mindst mere fokus på de grønne cykelruter. Væsentlige projekter fra 2014 er: Cykel- og gangbroen over Lyngbyvej ved Rypark Station gør det muligt at komme på tværs af både Lyngbyvej og den nye Nordhavnsvej på den yderste del af Østerbro. Broen forbinder de to grønne cykelruter; Nørrebroruten og Ryvangsruten, og skaber et langt sammenhængende forløb. Ny cykel- og gangsti under Tagensvej ved Bispebjerg station er med til at understøtte den sammenhængen på den grønne cykelrute Nørrebroruten. Udvidelsen af cykelstien til 3 meters bredde på Vesterbrogade - mellem Gasværksvej og Trommesalen - gør det lettere for den daglige strøm af 10.000 cyklister af passere gennem udvidet kapacitet. Universitetsruten på Amager Fælled. Her er der blevet anlagt 0,5 km asfalteret dobbeltrettet cykelsti og etableret belysning, som gør det muligt at bevæge sig over den naturprægede del af Vestamager. Hvad er opnået?/data Andelen af ture på cykel til arbejde og uddannelse i København er steget markant fra 36 % i 2012 til 45 % i 2014. I 2012 blev der i gennemsnit cyklet 1,27 mio. km pr. hverdag, hvorimod der i 2014 blev cyklet 1,34 mio. km. Det høje tryghedsniveau er fastholdt i 2014. 74 % af de cyklende københavnere erklærer sig trygge og andelen af alvorligt tilskadekomne på cykel er reduceret til 91 alvorligt tilskadekomne på cykel i København i 2014 fra 102 i 2012. Hvad er planlagt?/når vi målet? Målet om, at 90 % af københavnske cyklister i 2025 skal føle sig trygge vurderes at være realistisk, men det

kræver en markant indsats. Målet om 50% cykler til arbejde og uddannelse i 2015 forventes ikke nået, men med en markant indsats frem mod 2025 forventes 50% at kunne nås og fastholdes. Bredere og flere cykelstier og mulighed for at cykle afskilt fra biltrafikken er vigtigt for københavnerne, og især mål for bredden på cykelstier på PLUSnet kræver en markant indsats og prioritering. Cases En vigtig opgave for Københavns Kommune er at skabe sammenhæng på tværs af byen, så man gnidningsfrit kan komme omkring. Cykelslangen Cykelslangen blev indviet i juni 2014 og er det sidste led i cykelforbindelsen mellem Vesterbro og Islands Brygge. Før Cykelslangen måtte man syd om indkøbscenteret Fisketorvet eller bære sin cykel op eller ned af trapperne for at komme fra Dybbølsbro til Bryggebroen. Samtidig med at tilbyde en oplevelsesrig genvej på cykel frigiver broen plads til ophold for fodgængere på promenaden foran Fisketorvet. En måling fra 2014 viser, at der foretages godt 11.500 cykelture over Cykelslangen på en almindelig hverdag, og at der færdes ca. 4.000 fodgængere på promenaden. Trangravsbroen og Proviantbroen København er en havneby, men vandet skal ikke være en hindring for at komme hurtigt frem. I 2015 blev to broer på Christianshavn indviet: Trangravsbroen og Proviantbroen. Broerne gør det lettere og mere sikkert at komme fra Christianshavn og videre mod Holmen. De suppleres af den kommende cykel- og gangbro over Inderhavnen fra Nyhavn til Christianshavn samt Cirkelbroen over Christianshavns Kanal. De eksisterende og kommende broer skaber desuden i samspil med hele havnefronten nye mødesteder for københavnere til fods og på cykel. Supercykelstier - Farumruten Supercykelstierne i Region Hovedstaden giver bedre vilkår til pendlercyklister og medvirker til at få endnu flere til at vælge cyklen til arbejde eller uddannelse. I 2013 blev 6 nye supercykelstier finansieret og anlægsarbejdet er på nuværende tidspunkt i fuld gang. I april 2013 blev Farumrutens første etape fra Bellahøj til Farum indviet og i 2014 er der etableret cykelsti på den inderste del at ruten ved Kongens Nytorv. Antallet af cykelpendlere på ruten pr. dag er fra 2012 til 2014 steget med cirka 50%, hvoraf helt nye cykelpendlere udgør 21%. En fjerdedel af disse benyttede tidligere bilen som transportmiddel. Når Farumruten er helt færdig, vil den være 21 km lang og strække sig fra Kongens Nytorv over Gladsaxe til Farum. Nye supercykelstier forventes åbne løbende i perioden 2016-2018. Derudover vil de eksisterende Supercykelstier løbende blevet forbedret og vil fortsat blive det frem mod 2018. Supercykelstierne i Region Hovedstaden giver bedre vilkår til pendlercyklister og medvirker til at få endnu flere til at vælge cyklen til arbejde eller uddannelse. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Anja Larsen, Mobilitet og Byrum, zl9x@tmf.kk.dk

Tema: Trafik Emne: Kollektiv trafik Senest opdateret i 2014 Mål for den kollektive trafik I forhold til 2011 skal der være 2 % flere passagerer i den kollektive trafik i 2015 og 20 % flere i 2025 (Københavns Kommuneplan 2011) Det er visionen på langt sigt, at den kollektive trafik skal stå for mindst en tredjedel af den kørende trafik i kommunen. Frem mod 2025 er det målet at mindst 2/3 af væksten i antal personture skal ske med kollektiv trafik og cykeltrafik samt fodgængere. Udledningen af sundhedsskadelige stoffer (NOx og partikler) fra den kollektive trafik skal i 2025 reduceres med 60% sammenlignet med 2011. Ydermere skal den kollektive trafik være CO2-neutral ligeledes i 2025. (Ren luft plan, 2013) Hvad er gjort i 2013? Den kvikke vej, der åbnede i 2014 er en højklasset busbane (BRT Bus Rapid Transit), der forbinder Ryparken og Nørreport Station forbi Nørre Campus. Busserne har deres egen busbane i midten af vejen, busstoppestederne er blevet opgraderet og busserne prioriteres i de lysregulerede kryds. Alt i alt reduceres rejsetiden og regulariteten øges. Ombygningen af Flintholm Station blev færdig i 2014. Ombygningen betyder bedre tilgængelighed og fremkommelighed for busser. Kapaciteten er i den forbindelse øget til 60 busafgange i timen. Derudover er venteforhold for passagerer, wayfinding og trafikinformation væsentligt forbedret. Der er i 2014 indgået aftaler om etablering af Sydhavnsmetro og Nordhavnsmetro for mere end 12 mia. kr. Derudover laves der forundersøgelser for en letbane af Frederikssundsvej, der skal forbinde Nørrebro Station med Letbanen af Ring 3. Movia og Københavns Kommune samarbejder løbende om at reducere udledningerne af CO2 og sundhedsskadelige stoffer fra busdriften. I 2014 er et forsøg med to store elbusser de lades på natten igangsat. Og samtidig er der taget beslutning om et forsøg med elbusser, der lades ved endestationer, igangsættes i 2016. Formålet med forsøgene er at give alle busoperatører viden til at reducere miljøeffekterne. Samtidig samarbejder Movia og Københavns Kommune omkring øget miljøfokus i kommende udbud af buskørsel fx på linje 5A, der er i udbud i foråret 2015. Regeringen har sammen med Frederiksberg og Københavns kommuner igangsat ren luft til danskerne, der bl.a. skal opgradere de eksisterende københavnske busser, så udledningen af NOx og partikler reduceres. Hermed forventes målsætningen omkring NOx og partikler at blive nået før 2025. Hvad er opnået?/data For Hovedstadsområdet (det er svært at separere kollektive trafiktal på tværs af kommeunerne) er antallet af kollektive ture steget med 17% i løbet af de sidste 10 år. I 2013 blev det til 295 mio. kollektive rejser i Hovedstadsområdet.

Udledning af CO2, partikler og NOx fra Movias busser i Københavns Kommune 120 Emissioner fra bustrafikken Index - 2008=100 100 80 60 40 20 CO 2 NO x Partikler 0 2005 2010 2015 2020 2025 2030 Kilde: Movias miljøregnskab. Hvad er planlagt?/når vi målet? Metro cityringen forventes at åbne i juli 2019, hvilket i sig selv forventes at øge antallet påstigere i den kollektive trafik i hovedstadsområdet med 5-6% i forhold til før åbningen. De planlagte udbygninger til Nordhavn og Sydhavn samt det nye bycykelsystem vil yderligere skabe øget brug af den kollektive trafik. Vi er således godt på vej mod målet om 20% flere passagerer i den kollektive trafik i 2025, men meget mere skal til for at vi når hele vejen. I 2013 benytter 70% af københavnerne cykel, gang eller kollektiv transport til og fra arbejde. Hvis andelen der benytter kollektiv transport skal øges, er det derfor nødvendigt at også nogle af dem der pendler over kommunegrænsen, skifter til kollektiv trafik. Førerløse S-tog, nyt signalsystem på regional- og fjernbanerne samt øget samarbejde over Øresund vil således øge adelen af kollektiv transport også i Københavns Kommunes busser. Målsætningen for CO2-neutral kollektiv transport kan nås, men forudsætter en gunstig udvikling i elbusog biogasmarkederne samt et øget miljøfokus i samarbejdet med de øvrige aktører omkring kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Målsætningerne omkring udledning af sundhedsskadelige stoffer vil med stor sikkerhed blive nået. Er der cases, der beskiver indsatsen? Den kvikke vej I 2014 åbnede den kvikke vej en højklasset busbane, der forbinder Ryparken og Nørreport Station forbi Nørre Campus. Busbanen skal reducere rejsetiden med 20%, så det kun tager 12 minutter mellem Ryparken og Nørreport. Ydermere går der ikke mere end 2-3 minutter mellem hver bus, sådan så de 30.000 mennesker, der dagligt læser eller arbejder på Nørre Campus, kommer hurtigere og lettere frem. Nørre Campus omfatter bl.a. Rigshospitalet, Professionshøjskolen Metropol og dele af Københavns Universitet. Udover selve busbanen vil intelligente lyssignaler prioritere busfremkommeligheden på strækningen, og nye store busperroner uden niveauforskel mellem bus og perron vil forbedre komforten for rejsende.

Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Mikkel Krogsgaard Niss, Center for Byudvikling, b47r@okf.kk.dk

Tema: Trafik Emne: Biltrafik Senest opdateret i 2014 Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Kommuneplan 2011 og Handlingsplan for Grøn Mobilitet har som langsigtet vision at biltrafikken højst må udgøre 1/3 af det samlede antal personture med kørende transport. Frem mod 2025 er målet at højst 1/3 af væksten i det samlede antal personture skal ske med bil. Trafikledelsesplan (vedtaget september 2014) servicemål for 2018 i (med basis 2011) for både cykler, busser, fodgængere og biler (her er kun nævnt for biltrafik). Biler - Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med 5 % - Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % i myldretiden i retningen med mest biltrafik - Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10% Hvad er gjort i 2013? Det er besluttet at 150 parkeringspladser skal reserveres til delebiler i grøn, blå og en meget lille andel i rød zone. Det er vedtaget fordi de eksisterende 150 parkeringspladser til delebiler (der blev vedtaget i 2006) ikke er nok til den store andel delebiler der efterhånden er i København. Desuden deltager kommunen i et forsøg med styrkelse af samspillet mellem kollektiv trafik og delebiler, som Region Hovedstaden gennemfører sammen med i alt 5 kommuner. Sammen med bl.a. Gate21 og Vejdirektoratet er der gennemført en analyse af, hvad der skal til for at øge udbredelsen af samkørsel i Hovedstadsregionen samt peget på de næste skridt. Der arbejdes fortsat på udbredelsen af elbiler i København, hvor kommunen i den forbindelse har deltaget i 2 EU projekter i 2013 og 2014, som både har til formål at fremme elbilen og skabe øget kendskab blandt både kommuner, region og virksomheder. Trafikledelsesplan (vedtaget september 2014) indeholder servicemål for forskellige transporttyper på udvalgte strækninger. Det betyder, at biler bliver prioriteret på de fire største indfaldsveje til København og på dele af Ring 2. Det skal sikre, at bilisterne oplever en god sammenhæng på det regionale vejnet. Samlet set får bilerne prioritet på otte veje. På størsteparten af vejene vil kommunen sikre uændrede rejsetider pga. den forventede stigning i biltrafikken, mens bilisterne på enkelte ruter vil opleve mindre forbedringer af rejsetiden. Derudover er der i 2013 også særligt fokus på at reducere forstyrrelser fra gravearbejder, og sikre en så glidende afvikling af trafikken som muligt. Denne indsats er fortsat i 2014, et eksempel herpå er da der i 2014 skulle ny belægning på Vasbygade og vejarbejdet blev afviklet uden at det gav trafikale gener.

Hertil kommer de tiltag, der er omtalt under Grøn Mobilitet, idet disse i høj grad understøtter brug af andre transportmidler end bilen og derved påvirker til mindre brug af bil og mere plads til de nødvendige ture i bil. Hvad er opnået?/data Der blev kørt 4,7 millioner kilometer i bil på et hverdagsdøgn på det københavnske vejnet i 2013. Det er sjette år i træk, at biltrafikarbejdet er faldet. Fra 1993 til og med 2007 steg biltrafikarbejdet hvert år, men så knækkede kurven. Fra 2007 til 2013 er biltrafikarbejdet faldet fra 4,92 til 4,69. I 2013 krydser ca. 500.000 biler kommunegrænsen på en hverdag. Over søsnittet er den faldet med 18% siden 2000. I 2013 var der 260.000 køretøjer, der krydsede søsnittet på en hverdag, hvilket er det næstlaveste siden 1970. 600.000 500.000 400.000 Kommunegræ 300.000 200.000 100.000 Søsnitt Søsnitt 0 Kommunegræ Trafikken over kommunegrænsen og søsnittet. Summen af antal køretøjer eller cykler i begge retninger kl. 06-18 og fra 2009 kl. 07-19. Antallet af cykler og knallerter er vejrkorrigeret fra 1989 til 2007.

Det samlede bilejerskab i København er steget med 30% siden 1999, men pga. den sideløbende store befolkningstilvækst er bilejerskabet per 1000 indbygger faldet lige siden 2008. I dag er der i alt 230 delebiler udbudt af 7 delebilklubber i København. Heraf er der kun 4 til 6 elbiler. Ifølge klubberne sker der for tiden en øget tilvækst i medlemmer og delebiler. Hvad er planlagt?/når vi målet? Der er i alt sat 19 mio. kr. på i Budget 2015 til en fælles Trafikcentral for København sammen med Vejdirektoratet. Trafikenheden i dag overvåger driften af samtlige signalanlæg i byen, men trafikcentralens opgave er også at overvåge trafikken og gribe aktivt ind ved forstyrrelser. Trafikcentralen vil servicere det prioriterede vejnet fra den yderste motorvejsring (M4) ind mod København. I kommunen omfatter det prioriterede vejnet de vigtigste indfaldsveje for biltrafikken, buslinjerne A og S samt det overordnede cykelnet. Teknik- og miljøforvaltningen flytter otte-ti medarbejdere over i Trafiktårnet og ansætter fem nye. De kommer til at sidde sammen med ca. 50 kollegaer fra Vejdirektoratets TrafikInformationsCentral. Trafikcentralen gør det muligt at nå Trafikledelsesplanens servicemål for 2018. Cases Kollektiv trafik & delebiler Projektet har til formål at fremme og kombinere kollektiv trafik og delebiler. I projektet opsættes der delebiler langs en buslinje samtidig med at der udstedes mobility-pass, som giver rabat til både kollektiv trafik og delebil. Projektet gennemføres i samarbejde med Region Hovedstaden, Delebilfonden, Movia, Copenhagen Electric og Ballerup Kommune. Projektet har til formål at reducere transportens miljøeffekter, herunder CO2-udledning, trængsel, støj mv. ved at øge antallet af delebiler og brugere af den kollektive trafik. Projektet gennemføres som et demonstrationsprojekt, der fokuserer på at skabe sammenhæng mellem forskellige transportformer og skabe et mobilitetsalternativ til den privatejede bil, bestående af kollektiv trafik og delebiler. Internationale samarbejde om elbiler Københavns Kommune deltager i en række EU-projekter blandt andet for at udbrede kendskabet til og brugen af elbiler på europæisk niveau. Projektet E-mission i Øresundsregionen med partnere fra Danmark og Sverige løb fra 1. januar 2011 30. juni 2014 og havde til formål at fremme udbredelsen af elbiler og stimulere bæredygtig økonomisk vækst i regionen. Målene blev bl.a. søgt nået gennem et årligt elbilrally fra Danmark til Sverige (Oresund Electric Car Rally) i 2011-13 og et politisk møde i nov. 2013, hvor borgmestre og regionsformænd fra Øresundsregionen underskrev en hensigtserklæring om, at arbejde for at øge andelen af elbiler i regionen. Senest lancerede projektet elbilkampagnen Din nye kollega, målrettet flådeejere i virksomheder. Kampagnen skulle anspore virksomheder til at skifte biler i deres flåde ud med elbiler og resulterede i flere konkrete udskiftninger. Formålet med projektet Green emotion er at skabe forudsætningerne for en større udbredelse af elbiler i Europa. Elbilister skal kunne tanke og betale for strøm, selvom de krydser én eller flere landegrænser. Projektet går bl.a. ud på at udvikle og teste brugervenlige og standardiserede tekniske løsninger, indsamle data og udveksle erfaringer for at udpege best practice mellem projektets 42 partnere fra industrien, energibranchen, elbiloperatører, kommuner, universiteter og forskningsinstitutioner.

Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Annette Kayser, Mobilitet og Byrum, annkay@tmf.kk.dk i http://subsite.kk.dk/~/media/ad08eec67019448a880e4e5c11ac9233.ashx

Tema: Trafik Emne: Fodgængere Mål for fodgængere i Metropol for Mennesker 1. I 2015 er forgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i dag (Metropol for Mennesker, 2009) 2. I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet 3. I 2015 opholder københavnerne sig 20% mere i byens rum end i dag Hvad er gjort i 2014? Københavns Kommune arbejder med mange indsatser, der forbedrer mulighederne for at gå i byen. I 2014 kan etablering af promenade på det sidste af solsiden af Nyhavn samt omlægning af den sidste del af Nørrebrogade og Istedgade alle nævnes som projekter, der har givet og vil give bedre forhold for fodgængere. Eksempelvis bliver fodgængertrafikken prioriteret højt i forbindelse med omdannelsen af trafikarealerne. Det sker gennem udvidede fortovsarealer samt flere krydsningsmuligheder. Dette skal sikre bedre fremkommelighed og tilgængelighed for alle henholdsvis på langs og tværs af gaden. Hvad er opnået?/data 1. målsætningen er allerede nået, og det betyder at københavnere går næsten 60% mere end den gennemsnitlige dansker trods metrobyggeri, stationsrenovering, vejomlægning etc. Københavnerne går i gennemsnit flere ture i hverdagene end i weekenderne, men de går typiske længere i weekenderne end i hverdagene. i 2013 gik københavneren 14,94 minutter om dagen (svarende til 1,35 km om dagen). 2. målsætning 87 % af københavnerne var i 2013 tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet. 3. målsætning er næsten nået. I 2013 opholder københavnere sig i gennemsnit om ugen 1 time og 44 minutter på torve, pladser og strøggader. Det er målet, at opholdets varighed i 2015 er 1 time og 45 minutter om ugen (2010: 1 time og 28 minutter om ugen) Hvad er planlagt?/når vi målet? Selv om målet Flere går mere er nået og meget mere end det, vil kommunen fortsat arbejde på at forbedre tilgængeligheden. For eksempel igennem tiltag som etablering af stier i nye og eksisterende byområder, sikre skoleveje, oplevelsesrige facader, renovering af strøggader samt trafiksikkerhedsprojekter, som øger både trygheden og oplevelsesværdien på en gåtur i København. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Sia Kirknæs, Mobilitet og Byrum, av4t@tmf.kk.dk

Tema: Trafik Emne: Trafiksikkerhed Senest opdateret i 2014 Mål for trafiksikkerhed Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne (i trafikken) skal halveres i perioden 2013-2020 med udgangspunkt i et gennemsnit af det samlede tal for årene 2009-2011. (Trafiksikkerhedsplan 2013-2020) http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1066_nf98ckqz0o.pdf Derved lægger sig Københavns plan op mod samme mål som Færdselssikkerhedskommissionen og Europakommissionen. Handlingsplanen afløser den tidligere trafiksikkerhedsplan som dækkede perioden 2007-2012. Hvad er gjort i 2013? (Max 1000 anslag) Kommunens arbejde med at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken foregår på forskellige måder. En af de vigtigste aktiviteter er at ombygge kryds og strækninger hvor politiet har registreret mange trafikuheld med tilskadekomne. I perioden 2012-13-14 er et antal strækninger blevet ombygget; Emdrupvej, Gl. Kongevej, Kastrupvej, Mimersgade, og også et par kryds, herunder Peder Lykkes vej, Tingvej. Desuden deltager kommunen i Rådet for sikker trafiks landsdækkende kampagner om hastigheder og uopmærksomhed. Hvad er opnået Udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne har ikke været så positiv i perioden 2011-2013. Antallet er kun faldet lidt. 600 500 400 300 200 100 0 0 0 151 132 25 22 33 30 117 106 173 185 0 116 1 0 0 111 92 100 29 49 16 22 48 53 17 38 103 94 81 83 1 77 18 9 14 41 44 37 0 8 37 39 22 21 13 10 86 22 34 27 34 52 64 76 66 Øvrige Bil Mc Knallert Fodgænger Cykel 35 0 3 10 37 24 1 26 11 21 30 4 22 22 16 4 26 1 79 55 54 65 54 50 146 129 152 146 125 118 98 106 121 104 91 80 102 111 Dræbte og alvorligt tilskadekomne i Københavns Kommune

Hvad er planlagt Eftersom kommunen har vedtaget en ny handlingsplan fra 2013, så har vi stadigvæk mulighed for at nå målet. Endnu et antal strækninger og kryds vil blive forbedret i 2014-15 og derudover planlægger vi at udføre flere af handlingsplanens initiativer. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Anne Eriksson, Claus Rosenkilde, Trafik, anneri@tmf.kk.dk, claros@tmf.kk.dk Links: Se også publikationen Trafikken i København 2008-2012 : http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-ogpolitikker/publikationer.aspx?mode=detalje&id=1109

Københavns Miljøregnskab Tema om Støj Trafikstøj December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Støj Emne: Trafikstøj Mål for støj fra vejtrafikken Københavnerne skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra gadetrafikken (Miljømetropolen, 2007) Alle skoler og daginstitutioner må i dagtimerne kun være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken (Miljømetropolen, 2007) Støjen bekæmpes fra flere sider I 2014 har kommunen fortsat sit arbejde med at implementere støjhandlingsplanen fra 2013, som er opdelt i 6 fokusområder som beskrevet nedenfor. Støjreducerende asfalt lægges ud på veje, som trænger til vedligeholdelse, og som har en trafikbelastning på mere end 2000 køretøjer i døgnet, og hvor hastigheden er højere end 40 km/t. I 2014 blev der udlagt 9 km støjreducerende asfalt, hvilket betyder at der i alt er udlagt 73 km i kommunen siden 2004. Støj på skoler reduceres via helhedsrenovering. Støj er således et fokusområde når der renoveres skoler i områder, hvor der er megen trafik og dermed meget støjbelastet. I kommunens støttede byfornyelsesprojekter gives tilskud til udskiftning til støjisolerende vinduer de steder, hvor boligerne er stærkt støjbelastede og hvor der er behov for udskiftning af vinduer. Siden 2009 er der givet kommunalt tilskud til 173 boliger i 2014 og 170 boliger i 2013. Kommunen har fastsat regler for støj ved nybyggeri, som sikrer, at der er opholdsarealer, der er under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Endvidere stiller reglerne krav til boligens indendørs støjniveau både med åbne og lukkede vinduer. Hastighedsnedsættelser reducerer trafikstøjen. Kommunen har ikke nedsat hastigheden på større veje i 2014. Resultater Den lovpligtige 5-årige kortlægning af vejstøj, som Københavns Kommune senest gennemførte i 2012 viste et fald i antallet af støjbelastede boliger i forhold til forrige måling. En bolig er støjbelastet hvis den er belastet med mere end 58 db på facaden. Hvis en bolig er belastet med mere end 68 db på facaden benævnes den stærkt støjbelastet.

Københavns Miljøregnskab Tema om Bynatur Rekreative områder Biologisk mangfoldighed Vandkvalitet i søer og vandløb Jordforurening December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Bynatur Emne: Rekreative områder Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for det grønne og det blå i 2015: 90 % af Københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter (Miljømetropolen, 2007). Københavnerne besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag (2007, i gennemsnit 1 time hver anden dag i 2007) (Miljømetropolen, 2007). Kommunens grønne rekreative arealer skal i fremtiden være på mindst samme størrelse som pr. 1. januar 2008 (Borgerrepræsentationen, 2008) Hvad er gjort i 2014? For at kunne planlægge og udvikle byen efter københavnernes behov har Københavns Kommune i 2014 igangsat en række undersøgelser af københavnernes holdninger til bl.a. byliv, byrum og grønne områder. Undersøgelserne viser, at et flertal af københavnerne værdsætter de grønne områder og gerne vil have flere. Københavnerne vægter den vilde natur højt i forhold til andre forhold som kulturpræg og opsyn i både parker og naturområder, og de opfatter ikke nødvendigvis støj i byrummet som en hindring for at finde ro og fordybelse, så længe støjkilden accepteres og kan forudsiges. Hvad er opnået?/data I 2014 har kommunen valgt at ændre målingsfrekvensen, så der kun foretages målinger af besøg i rekreative områder hvert andet år med næste måling i 2015. Målet om adgang til byens grønne og blå områder blev nået i 2011, mens besøgsaktiviteten på trods af en stigning ikke forventes at fordobles inden 2015 Miljømetropolens mål for adgang til blå og grønne områder blev nået i 2011, og københavnernes besøgsaktivitet i disse områder er steget i 2013, så de nu i gennemsnit opholder sig i disse områder i 4 timer og 20 minutter hver uge, men det ligger stadig et godt stykke fra målet. Grafer: Københavnernes besøg i rekreative områder Gangafstande Arealopgørelser for off. tilgængelige grønne områder Cases Naturpark Amager har i 2014 opnået Friluftsrådets kvalitetsmærke Danske Naturparker, som gives til større sammenhængende områder med enestående natur, landskabelig skønhed og kulturhistorisk værdi. Naturpark Amager udgør et 3.500 hektar stort areal bestående af Amager og Kalvebod Fælled, Kongelunden og Sydamagers kystlandskab beliggende mindre end en halv times gang fra Københavns Rådhusplads.

Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Kontakt: Rikke Hedegaard ZI1E@tmf.kk.dk

Tema: Bynatur Emne: Biologisk mangfoldighed Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for biologisk mangfoldighed: Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 2015 (Green Cities, 2012) Vi øger tilgængeligheden til, anvendelsen af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur (Green Cities, 2012) Hvad er gjort i 2014? Der er i 2014 arbejdet med at implementere Naturplan Danmark i kommunens planer, og en ny strategi for et grønnere København er under udvikling. Blandt de mere konkrete tiltag for at fremme den biologiske mangfoldighed i København kan nævnes: Kontanthjælpsmodtagere har lavet naturpleje ved at bekæmpe de invasive arter gyldenris og japansk pileurt på Vestvolden, og Amager Fælled. Kontanthjælpsmodtagerne har ryddet et areal på Amager Fælled med henblik på opførelse af kvægfold. De spidssnudede frøer har taget godt imod rydningerne. Der er gennemført forsøg med at ophænge hule træstammer til flagermus som erstatning for gamle træer, der fældes. Naturtypen overdrev er genskabt på Langholmen i Utterslev Mose. Hvad er planlagt?/når vi målet? I 2014 startede arbejdet med bynaturstrategien, så forvaltningens primære fokus har ligget der. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Kontakt i TMF vedr. biodiversitet: Ayla Nurkan Gretoft, aylgre@tmf.kk.dk, tlf. 6022 7263 Kontakt i TMF vedr. frivillig naturpleje : Sarah Katz, C48Q@tmf.kk.dk, tlf. 40286174. Kontakt i TMF vedr. Udviklingsplaner og naturplejetiltag: Susanne Henriksen, shenri@tmf.kk.dk, tlf. 33663485 eller Tine Scholkmann, tinesc@tmf.kk.dk, tlf.24675596. Kontakt i TMF vedr. invasive arter: Paul Maslen, BX1V@tmf.kk.dk, tlf. 2124 3259 Kontakt i TMF vedr. vandområderne: Kim Michelsen CT0E@tmf.kk.dk, tlf. 21340263

Tema: Bynatur Emne: Vandkvalitet i søer og vandløb Senest opdateret i 2014 Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for vandkvaliteten i byens søer 1. generations vandplaner: Københavnske søer skal leve op til statslige mål for indholdet af klorofyl i vandet med udgangen af enten 2015 eller 2021 (Udkast til Statens 1. generations vandplaner: Vandplan 2010-2015 Øresund samt Vandplan 2010-2015 Køge Bugt. Forventes vedtaget i 2015) 2. generations vandplaner (vandområdeplaner) Københavns søer skal leve op til statslige mål for fiskesammensætning, vegetationsdække og algemængde udover klorofyl med udgangen af 2021 (Udkast til Statens 2. generations vandplaner. Forventes vedtaget i 2015). Mål for vandkvaliteten i byens vandløb 1. generations vandplaner: I de københavnske vandløb skal kvaliteten af vandløbsfaunaen (smådyr) med udgangen af enten 2015 eller 2021 leve op til DVFI-faunaklasse 4 eller 5 (Udkast til Statens vandplaner: Vandplan 2010-2015 Øresund samt Vandplan 2010-2015 Køge Bugt). 2. generations vandplaner (vandområdeplaner): Udover krav til vandløbsfaunaen stilles krav til fisk og planter i vandløbene (med frist år 2021). Indtil vandplanerne bliver vedtaget er Regionplan 2005 gældende (ophøjet til Landsplandirektiv). Ifølge Regionplanen skal alle søer og åer have en god økologisk kvalitet med specifikke mål for de større vandområder. Hvad er gjort i 2013? 1. Der er foretaget sedimentfjernelse i den ene halvdel af Nordkanalen (udløbet fra Utterslev Mose). 2. Der blev bevilliget midler til restaurering af yderligere 3 strækninger af Harrestrup Å (Nu 4 strækninger i alt). 3. Fortsat høst af vandplanter i De Indre Søer 4. Opfiskning af fredfisk (biomanipulation) i Emdrup Sø (fortsat tiltag fra 2012) for at opnå en god fiskesammensætning. Dette er en forudsætning for en god klarvandet tilstand i en sø. 5. Beskæring af gul åkande i Degnemosen. Hvad er opnået?/data Nøgledata for klorofyl i µg/l i forhold til mål for klorofyl: Klorofyl i µg/l Mål 2013 Bemærkning Utterslev Mose 25 133 Tilstanden uforandret dårlig Damhussøen 13 17 Overskrider som noget nyt i 2013. Dog ikke en alarmerende overskridelse. Fører til øget overvågning i forhold til styring af vandtilførslen. Emdrup Sø 25 29 En markant forbedring, men lever stadig ikke op til målet. Søen kan være tæt på at skifte fra uklar til klarvandet tilstand et vigtigt skridt i forhold til

Skt. Jørgens Sø, nord at opnå en god tilstand. 12 28 Lever igen ikke op til målet, som den gjorde i 2012. Dog var koncentrationen af fosfor stadig markant mindre i både 2012 og 2013 og dermed er grundlaget for målopfyldelse forbedret. Skt. Jørgens Sø, syd 12 4 Peblinge Sø 21 5 Sortedams Sø, syd 21 9 Sortedams Sø, nord 21 11 Kastelsgraven 21 48 Lever ikke op til målet i dag. Tilskrives hovedsagelig kraftige tilledninger ved skybrud Harrestrup Å 4 2 En forværring siden 2012. Forværringen antages at være midlertidig, idet den tilskrives slamdannelse på bunden pga. grene mv. der havde stoppet for gennemstrømningen. Søborghus Rende 5 2 Status quo i forhold til 2012. Skyldes udledninger af spildevand fra Gentofte og Gladsaxe. Hvad er opnået (Ads i forhold til hvad er gjort ). Ad 1. Sedimentet var meget forurenet og var medvirkende til den dårlige vandkvalitet i vandsystemet. Der er dog stadig en dårlig vandkvalitet, hvilket skyldes, at der fortsat ledes spildevand til systemet pga. overløb ved kraftig regn, hovedsagelig fra de nordlige kommuner: Gladsaxe og Gentofte kommuner. Derudover forekommer der af og til forstoppelse i kloakken (af fx fedt), der bevirker at der siver ufortyndet spildevand ud i vandområderne. Det er fx sket til Nordkanalen i 2014 fra Nordvands kloak (Gentofte/Gladsaxes kloakforsyning). Ad 2. Anlægsarbejdet er dog ikke påbegyndt, idet planlægningen ikke er tilendebragt. Ad 3. Der er i 2013 høstet 830 t (vådvægt) vandplanter i Søerne. I alt siden 2009: 3270 t. Hermed er der ophøstet en stor mængde næringsstof fra søerne. I flere af søerne er mængden af fosfor (et vigtigt næringsstof) mere end halveret. Ad 4. Den forbedrede tilstand i 2013 tilskrives opfiskningen i sammenhæng med rensningen af søvandet. (Søen har gennem siden år 2000 fået renset en del af sit vand i et minirenseanlæg, der også renser vandet, der ledes til De Indre Søer). Søen er stadig sårbar, idet den ved kraftig regn er udsat for overløb fra kloaksystemet Hvad er planlagt?/når vi målet? KK udarbejdede i 2012 en handleplan til indfrielse af statens vandplaners mål. Pga. forsinkelse af vedtagelsen af statens vandplaner er vedtagelse af kommunens handleplan også udskudt, men forventes vedtaget så snart vandplanerne vedtages. Handleplanen beskriver aktiviteter, der vurderes at være nødvendige for at opnå god økologisk kvalitet i vandområderne. De vigtigste aktiviteter består af reduktion af spildevandstilførsler fra kloaksystemet, sedimentfjernelse i en række vandløb og søer, samt efterfølgende opfiskning af fredfisk. Målet kan blive svært at nå af flere årsager: Forsinkelsen af statens vandplaner har bevirket, at kommunens handleplan ikke er vedtaget. Mange projekter afventer skybrudsplanerne. Klimasikringen af byen bevirker, at spildevandsplanlægningen og restaureringstiltagene udskydes. Driften af kloaksystemet vil blive mere kompliceret som følge af mange forskellige regn- og spildevandsløsninger.

Fjernelse af sediment i Nordkanalen er indeholdt i kommunens vandhandleplan, og vil derfor medvirke positivt til, at vi når målet. Cases Sedimentfjernelse: Der er fjernet 3.300 m3 sediment fra Nordkanalens ene halvdel. Fjernelsen fortsætter i 2014, hvor resten fjernes efter planen. Fjernelsen er blevet mulig inden for en overskuelig økonomisk ramme, idet det nye Nordhavnsdepot har etableret celler til modtagelse af kommunens sediment. Det er beregnet at samme mængde som 2013 bliver fjernet i 2014. vandkvaliteten forventes dog ikke at blive god, før overløbene fra kloaksystemet fra Gentofte og Gladsaxe fjernes. Københavns Kommunes indsats i 1990 erne (ca. 200 mio. kr.) med at reducere kloakoverløb til selve mosen har nu vist sig at give pote, idet sedimentmængden i selve mosen er markant reduceret. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Lisbeth Gervin, Vand og VVM, lisger@tmf.kk.dk

Tema: Bynatur Emne: Jordforurening Senest opdateret i 2014, hvor målene for jordforurening var opfyldt og strategien derfor blev lukket. Der er ikke sat nye mål for jordforurening Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for jordforurening Data om jordforurening skal være af høj kvalitet og let tilgængelige for Københavnerne (Strategi for jorden i København, 2008-2015). Københavns borgere skal generelt vide mere om jordforurening i byen og blive bedre til at imødegå risici ved kontakt med forurenet jord (Strategi for jorden i København, 2008-2015). Hvad er gjort i 2013? Boligerne i København ligger inden for byzone, og erfaringer har vist, at jord fra byzone er lettere forurenet. Der er ingen problemer med at leve med lettere forurenet jord, når blot man tager enkelte forholdsregler. Nogle steder er jorden kraftigt forurenet, eller der er mistanke om forurening. I oktober 2013 var der registreret 861 grunde i København, hvor der er fundet kraftigt forurening (V2). Forureningen skyldes ofte, at der er eller har været industri f.eks. med nedgravede tanke på grunden. For at øge tilgængeligheden til oplysninger om jordforurening påbegyndte kommunen i 2013 arbejdet med at gøre dokumenter for de kortlagte grunde tilgængelige på kommunens hjemmeside. Hvad er opnået?/data Siden starten af 2014 har det været muligt for alle interesserede at se kortlægningsbreve og nuanceringsbreve via Københavnerkortet. http://kbhkort.kk.dk/cbkort?selectorgroups=themecontainer%20miljoe&mapext=720125.35976563%2061 74358.9691409%20730230.95976563%206179741.3691409&layers=theme-startkort%20themedisclaimer%20theme-dkjord-v1%20theme-dkjord-v2&mapheight=846&mapwidth=1584&profile=ekstern Hvad er planlagt?/når vi målet? For at sikre, at forældrene ved, hvilke forholdsregler de skal tage, når deres børn leger uden for, har Teknikog Miljøforvaltningen udgivet mini-bogen Victor vil ikke vaske hænder. Bogen indeholder både en historie for børnene og information til forældrene om den lettere forurenede jord. Bogen udsendes med nogle års mellemrum til alle kommunens vuggestue- og børnehavebørn næste gang er planlagt til 2015. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Birgit Konring, Jord & Affald, bikonr@tmf.kk.dk

Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Energiforbrug i KEjd December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Kommunen Emne: Miljøcertificering Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008 (BRbeslutning 234/05) Hvad er gjort i 2014? I 2014 blev Københavns Kommunes miljøledelsessystem implementeret i alle kommunens enheder. Hvad er opnået?/data I februar 2015 blev kommunen eksternt certificeret efter miljøledelsesstandarden ISO 14.001, og blev dermed en af de allerførste fuldt miljøledelsescertificerede hovedstæder i verden. Cases I regi af miljøledelsessystemet er der lavet indsats i alle kommunens forvaltninger. Nedenfor nævnes to eksempler. Svømmebadene i KFF: Miljøledelsen har sat fokus på og gang i miljøarbejdet. Der er lavet mange tiltag alt fra energibesparende tiltag som termotæpper over bassinerne, led-lys over og under vand, solceller til opladning af kystlivreddernes telefoner på strandene, affaldssortering, affaldskampagner på Amager Strand. Desuden har svømmebadene fokus på at minimere brugen af kemi gennem pædagogisk undervisning af skolebørn og deres lærere. Klasserne tages med i teknikrummene, hvor de ved selvsyn bl.a. kan se noget af det affald, der kommer fra bassinerne og lærer vigtigheden af at vaske sig omhyggeligt, inden de hopper i bassinet, så der ikke skal tilsættes så meget kemi. Daginstitutioner i BUF: Mange daginstitutioner er gennem miljøledelsesarbejdet blevet inspireret til direkte at inddrage Ressource og Affaldsplanens (RAP18) mål om sortering af affald i deres daglige pædagogiske praksis. Fx har daginstitutionen Margretegården i Valby opstillet en genbrugsspand/ressourcespand på alle stuerne, hvor alt genanvendeligt affald lægges (fx glas, plast, pap og metal). Denne spand tømmes så sammen med børnene og kobles til en snak om affald og ressourcer. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Casper Marott; Kommunal Udvikling; casmar@tmf.kk.dk

Tema: Kommunen Emne: Økologi Mål for økologi Kommunen skal være gået foran (københavnerne) med mindst 90 % økologi i kommunens institutioner i 2015 (Miljømetropolen, 2007) Overordnede resultater I økologimålingerne offentliggjort i marts 2015 ligger den samlede økologiprocent for institutionerne i Københavns Kommune på 83 %. Det betyder, at ud af de ca. 11 mio. kg. fødevarer, som kommunens institutioner indkøber og serverer årligt, er ca. 9 mio. kg økologiske. Vi nærmer os verdensrekorden, men der ligger stadig en stor opgave, som skal løses for at indfri målet om 90 %. I alt er 439 institutioner i mål med økologien, mens 218 institutioner er tæt på med over 75 % økologi. Fokus for Københavns Madhus arbejde i 2015 er derfor særligt de 178 institutioner, som ligger under 75 % økologi. De skal flytte mange procenter på kort tid for at indfri målsætningen. Børnemad og Skolemad Ligesom forrige år indfrier området Børnemad og Skolemad samlet set kommunens mål for 2015 med en økologiprocent på 89,3 %. Da området udgør 56,5 procent af det samlede indkøb, er dette afgørende. Børnehaverne er steget fra 87,1 % til 90,1 %, de integrerede institutioner ligger stabilt på 91,9 % mod 91,6 i 2013, mens vuggestuerne, trods et mindre fald, fastholder kommunerekorden med 92,9 % mod 93,8 % i 2013. Dagområdet kan hidtil bryste sig af, at 347 institutioner har nået økologimålsætningen, hvilket er et flot resultat. 134 institutioner ligger under 90 %, heraf 23 institutioner under 75 %. Det tyder derfor på, at hovedparten kommer i mål inden udgangen af 2015. I 2015 vil indsatsen derfor have fokus på at hjælpe den sidste gruppe over målstregen. Ældremad Arbejdet med økologiomlægningen i institutionerne på Sundheds- og omsorgsforvaltningens område er gået ind i den sidste og afgørende fase. Og det store flertal af køkkenerne er godt med i processen. Områdets gennemsnitlige økologiprocent på plejehjem med eget produktionskøkken er 75 %,hvilket er en fremgang på 2 % i forhold til sidste år. Fremgangen kunne have været et par procenter større, hvis der ikke kunne konstateres tydelig tilbagegang hos et af områdets meget store køkkener. Indsatsen i det kommende år vil fokusere på den generelle fremdrift hos alle de plejehjem, som ikke er i mål, men også på at sikre, at en eventuel tilbagegang bremses og forebygges bedst muligt. Der er fortsat tre institutioner, som er i mål

på over 90 %, og i år er der mange flere, som er rigtig tæt på at komme i mål; 16 køkkener ligger over 75 %, hvilket er en stigning på 6 ift. sidste år, og antallet køkkener som ligger under 50 % er svundet fra 2 til blot ét enkelt. Sociale institutioner Arbejdet med at omlægge kommunens mange sociale institutioner resulterer i en fremgang på godt 3 % set i forhold til sidste år. Det betyder, at forvaltningsområdet samlet lander på 84 % økologi. Det er en flot fremgang, men der ligger stadig en stor indsats for at få de sidste institutioner i mål. Antallet af institutioner med en økologiprocent på 75 % er svundet fra 36 til 28 køkkener, og antallet af køkkener, der er i mål med 90 %, er steget fra 32 til 36 køkkener. Maden i kantiner, kulturhuse og idrætsanlæg Økologiforbruget i Københavns Kommunes kantiner er steget fra 77 % til 82 %, og der er derfor god fremdrift på området. Mange har allerede vist vejen til de 90 %, så der er grund til at tro på, at disse køkkener når i mål med hjælp fra Københavns Madhus omlægningsrådgivere. Kulturhusene og idrætsanlæggene ligger fortsat på 61 %. På baggrund af driftsformerne på området og de seneste års manglende fremgang er det besluttet, at målsætningen for idrætsanlæggene og medborgerhusene i 2015 nedsættes fra 90 % til 80 %. Det vil kræve en ekstraordinær indsats og øget samarbejde mellem både eksterne forpagtere af køkkenerne, forvaltningen og Københavns Madhus at nå 90%.

Tema: Ren og sund storby Emne: På vej mod Europas reneste hovedstad Mål for Renhold i 2015 København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden (Miljømetropolen 2007) Affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer (Miljømetropolen 2007) Hvad er gjort i 2014 Rene gader, pladser og parker er med til at skabe trivsel og tryghed for både borgere og besøgende i København. København er i en positiv udvikling med flere borgere, mere udendørsliv og store byggerier som f.eks. metroudvidelsen. Selv om de mange aktiviteter giver meget henkastet affald, har kommunen kunnet holde et stabilt renholdelsesniveau. Det afspejles i en international benchmark med andre europæiske hovedstæder. Hvad er opnået I 2014 var København for tredje gang med i en international benchmark-undersøgelse af renholdelsen i seks europæiske hovedstæder. Siden den første undersøgelse i 2010 har København bevæget sig fra sjette- til tæt på andenpladsen med 4,3 point på en skala fra 1 til 5. Der arbejdes stadig målrettet på at nå målet om Europas reneste hovedstad i 2015. Målet om, at affald i offentlige gader er fjernet inden 8 timer, blev allerede nået i 2011. I Indre By og andre særligt belastede områder fjernes affald således inden for 8 timer alle ugens dage. Grovere tilfælde af henkastet affald i hele byen fjernes også inden for 8 timer, blandt andet ved hjælp af borgeres henvendelser til Giv et praj, som findes som app til smartphone og på internettet (givetpraj.kk.dk). Generelt sikres otte-timers reglen ved, at renholdelsen af byen foregår 19 timer i døgnet alle ugens dage. Hvad er planlagt Øget fokus på affald i nattelivet. Igennem et pilotforsøg i Gothersgade i Indre By er der blevet opsat nyudviklet byinventar målrettet nattelivets affaldsvaner. Målinger på baggrund af pilotforsøget viser en reduktion af henkastet affald på over 50 procent. Københavns Kommune er nu gået i gang med at udvikle et fast koncept på baggrund af de indledende forsøg. Ren Kærlighed fortsætter. Ren Kærlighed til København -kampagnen er et fortsat initiativ for et renere København. Kampagnen har foruden nudging fokus på partnerskaber og frivillighed. I 2015 fortsætter øget fokus på cigaretskodder.

Cases der beskriver indsatsen I 2015 har kommunen gennemført et vellykket forsøg med pantholdere på 25 affaldskurve, som nu fører til, at der etableres pantholdere på 500 affaldskurve rundt omkring i byen. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Birgitte Damgaard Nielsen, Byens Drift, birdam@tmf.kk.dk Link til mere info: Affaldskurve - Open Data København Flaske- og glascontainere - Open Data København

Tema: Kommunen Emne: Kommunens egne køretøjer Transportområdet er et af fire indsatsområder i KBH 2025 Klimaplanen, men kommunens egen transport er en selvstændig indsats i det fjerde indsatsområde, der omhandler kommunen som klimavirksomhed. Valg af transport- og drivmidler indgår desuden i handlingsplanen for Grøn Mobilitet og i arbejdet med renere luft i København. Mål for kommunens køretøjer for 2025 angivet med BRs vedtagne indsatser til og med 2016: 1. Fra 2015 er det målet, at 85 % af kommunens personbiler kører enten på el eller brint. Benzin- og dieselbiler bliver erstattet med el- og brintbiler i takt med at bilparken udskiftes. 2. I 2025 kører alle Københavns Kommunes køretøjer på nye drivmidler som el, brint eller biobrændstoffer (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). 3. Alle eksterne kørselsopgaver for Københavns Kommune sker uden brug af fossile drivmidler. 4. Medarbejdere er i relevant omfang uddannet i klimavenlig adfærd og opgaveløsning samt energirigtig drift. 5. Alle nyansatte i kommunen er introduceret til kommunens CO2-mål samt klimavenlige vaner og arbejdsrutiner. Hvad er gjort i 2014 Ad. 1: Køretøjer, der har skullet udskiftes, er blevet udskiftet til elbiler med mindre transportbehovet ikke har kunnet opfyldes derved, og ladepunkter er blevet opsat. Ad. 2 I 2014 blev der udarbejdet rammeaftale for gasminibusser og vans. Ad 3: Fremover vil alle udbud angående skraldebiler stille krav om at de kører på gas. Der forventes således eksempelvis 70 stk. fra 2016. Hvad er opnået I forhold til måltallet om 85 % elbiler inden udgangen af 2015, er Københavns Kommune gået fra at have 15 % i 2012 til 43 % ved udgangen af 2013,og 57 % i 2014. Nedenfor ses fordelingen i antal pr. drivmiddel og prognose for 2015:

346 62 Fossil EL Brint 236 183 120 126 154 15 15 43 16 Hvad er planlagt Ad. 1: Der installeres GPS-baseret Fleet Management i de kommende år, således at der fortsat arbejdes med evalueringer af transportbehov, hvorved udløbne leasingaftaler samt biler ældre end 8 år kan fornyes med elbiler medmindre kørselsbehov dokumenteres ikke at kunne blive opfyldt. Ad. 2: Yderligere muligheder ved bioethanol og biofuel undersøges. Ad. 3: Fremtidige skraldebiler vil køre på gas, og en række af disse vil blive leveret i løbet af 2015. Case Det gavner at stå sammen i indkøb på tværs af kommunegrænser I 2014 stod Københavns Kommune i spidsen for et indkøbsfællesskab, der tiltrak 13 andre offentlige organisationer. Forsvaret, Region Hovedstaden og 12 kommuner købte alle deres elbiler gennem en rammeaftale udarbejdet af Københavns Kommune. Dette gav sparede ressourcer ved de tunge EU-udbud og reduktioner i priserne på op til 29 %. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Julie Torsbjerg Lynge, Byens Drift, zg9t@tmf.kk.dk

Tema: Kommunen Emne: Kommunens eget energiforbrug Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for energiforbrug i kommunens eget byggeri: I 2025 er energiforbruget i Københavns Kommunes bygninger reduceret med 40 % i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Kommunalt nybyggeri opføres indtil 2015 efter kravene til lavenergiklasse 2015 og indtil 2020 efter bygningsklasse 2020 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der etableret i alt 60.000 m2 solceller på eksisterende kommunale bygninger og på kommunalt nybyggeri (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Medarbejdere er i relevant omfang uddannet i klimavenlig adfærd og opgaveløsning samt energirigtig drift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014? Københavns Ejendomme har i løbet af 2014 og 2015 iværksat en målrettet indsats, der skal sikre, at kommunens forbrug af fjernvarme, vand og el kan fjernaflæses i alle kommunens ejendomme. I 2017 forventes, at kommunen kan fjernaflæse varmeforbrug i alle bygninger og i 2018 for el. 30 % af kommunens fjernvarme- og vandforbrug er i dag fjernaflæst (100 ejendomme). Fjernaflæselige elmålere er afhængige af, hvornår DONG etablerer dem i København. Når der er opsat fjernaflæselige målere, er det muligt at sikre en effektiv energistyring og energirigtig drift som en permanent og integreret del af driften af kommunens bygninger. Der er fra 2012 og frem til i dag investeret 130 mio. kr. i energibesparende tiltag med kortere tilbagebetalingstid (under 10 år), herunder igangsat et "ESCO" projekt på 30 kommunale ejendomme med tilbagebetalingstid på 12 år. Solceller: Der er etableret 40 solcelleanlæg på eksisterende kommunale bygninger eller ca. 5.000 m2 - bl.a. blev der sat et stort anlæg op på Kløvermarkens Idrætsanlæg. I 2014 stoppede al aktivitet imidlertid på grund af ny lovgivning, der betyder, at det ikke længere er rentabelt at opsætte anlæg på eksisterende kommunale bygninger. Derfor må den procentuelle andel opnås på anden vis. Hvad er opnået? Københavns Kommune havde et samlet varmeforbrug i 2014 på ca. 220 GWh og et samlet elforbrug i 2014 på ca. 100 GWh. Dette dækker al kommunens forbrug og er ikke alene KEjd ejendomme. I Københavns Kommunes Ejendomme er der i perioden opnået en årlig besparelse på ca. 1,8 procent på varmeforbruget og tilsvarende ca. 3,1 procent på elforbruget. På baggrund af nøgletal for faktisk forbrug, har bygningsporteføljen for Københavns Kommunes Ejendomme opnået en reduktion på knap 10 % i perioden 2010-14. Hvad er planlagt?

I Københavns Kommune er der pt. 27 projekter om helhedsrenovering af folkeskoler i gang. Her lægges der vægt på at samle og koordinere indsatsen på forskellige områder, så samlet effektivisering og synergi opnås. Kommunens helhedsrenoveringer omfatter genopretning, modernisering, energirenovering, klimatilpasning, indeklima og tilgængelighed. Projekterne eksekveres af Byggeri København. Energirigtig drift omfatter en række forskellige initiativer søsat af Københavns Kommune, som kan reducere energiforbruget i kommunens bygninger og dermed sænke CO2-udledningen fra Københavns Kommunes aktiviteter. Energirigtig drift kan i sig selv medføre store energibesparelser og andre forbedringer af bygningernes drift og indeklima. Desuden er energirigtig drift vigtig for at få det fulde udbytte af kommunens store investeringer i lavenergibyggeri og energirenovering. Cases Dyveskolen på Amager i København løb i 2014 med hæderen som årets skolebyggeri. Prisen blev givet på baggrund af en vellykket renovering og udvikling af en 1970 er skole. Dyveskolen er et eksempel på bæredygtig helhedsrenovering, hvor genopretning, modernisering, energirenovering, klimatilpasning, indeklima og tilgængelighed går op i en højere enhed 1. Når Københavns Kommune bygger nyt, herunder nye skoler, sker det efter strengere krav til et lavt energiforbrug, end kommunen er forpligtet til ifølge Bygningsreglementet. Således lever nye skoler, der opføres i dag op til de energikrav, der først gælder fra 2015. På Vestamager skole er man gået endnu videre, da skolen allerede i dag lever op til de skrappeste krav, der først er gældende fra 2020 (såkaldt Bygningsklasse 2020). Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Signe Bang Korsnes, Københavns Ejendomme, AF73@okf.kk.dk Andreas Qvist Secher, Klimaenheden, e68w@tmf.kk.dk Mariann Andersson, Klimaenheden, marian@tmf.kk.dk 1 http://www.kejd.dk/projekter/seneste-nyt/dyvekeskolen-fik-prisen-som-arets-skolebyggeri

Københavns Miljøregnskab Tema om Københavnerne December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema om københavnerne I oktober-november 2015 gennemførte Københavns Kommune via YouGov en spørgeskemaundersøgelse med det formål med at afdække københavnernes kendskab til og vurdering af Københavns Kommunes indsats for at forbedre miljøet. Undersøgelsen er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse fra 2014. Resultatet fremgår af Københavns åbne dataportal på dette link: http://data.kk.dk/dataset/borgerpanelundersogelser