TAK s. 2. OPRETTELSE, EJERFORHOLD OG FORMÅL s. 3. VEDTÆGTER, BESTYRELSE OG ORGANISATION s. 3. SAMLINGER OG BIBLIOTEK s. 5

Relaterede dokumenter
vision 2020 for VejleMuseerne

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

UNDERVISNINGSMATERIALE

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK

Velkommen som DIS-Danmark medlem

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

Formålet med projektet var at gøre museet til en attraktiv fritidsressource for unge borgere mellem

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Nyhedsbrev November 2011

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Forestillinger Værk i kontekst

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

EN SAMLING SURREALISME

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Referat fra Repræsentantskabsmødet onsdag d. 25. marts 2015

Årsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

Undervisningsbeskrivelse

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

Nyhedsbrev. Nr. 6 november Medlem af Tegnerne Peder Stougaards drøm er gået i opfyldelse!

din kreative fremtid starter her SKO TILMELDING NU LEN Læs om skoler Horsens Kunstmuseum

Perspektivplan 2. forslag

København, 11. august Til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune,

Referat af ordinær generalforsamling i NeMo. Søndag den 6. marts 2016 kl Kløvervænget 18B, 5000 Odense C.

HAVEHISTORISK SELSKAB

Nyhedsbrev for klynge 6 Foråret 2015

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Glasmuseets Venners generalforsamling lørdag d. 27. februar Formandens beretning v. Karen Siune

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

FAKTOR 29. Sommeravis 2013 HUSK HUSK HUSK. Du kan finde vores husavis på adressen:

Portfolio. Tlf

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Konstituerende møde. Formandens initialer:

Udkast til program for KFUs studietur til Manchester/Liverpool maj 2016

INDHOLD VELKOMMEN INDHOLD. Fængselsmuseet. Til et "SUPER FEDT museum " VELKOMMEN

Janus Gottfred Elleby

SE MIG! Tag med på rejse i kunstens univers

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Referat af Generalforsamling 20. februar 2016.

BILLEDSKOLEN HORSENS SOMMER/EFTERÅR 2016

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

I SKOLE PÅ HALD. Det Danske Forfatterog Oversættercenter HALD HOVEDGAARD

Hvem er vi & hvad gør vi?

Nyhedsbrev april 2011 Kommende arrangementer

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

Sigurd Swanes malerier på danske museer. Udarbejdet af Lise Fogh

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

THORVALDSEN. DERFOR! KONFERENCE I DAGENE MARTS 2014

Johannes larsen museet

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Inspirationsmateriale til forløbet De små kunstopdagere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel)

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Seniorer i HK MidtVest. Herning og Ikast-Brande kommuner. Program for 2. halvår 2015

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

Netværkshåndbog for JA

EFTERÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Kultur- og Fritidspolitik

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

Jeg glæder mig til at høre fra jer og håber på fortsat support fra Københavns Kommune.

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Styring sområde

Ole Videbæk, Ribe: Uddrag af plakat til udstillingen Ribe-motiver Kom til generalforsamling søndag, den 9. maj 2010 kl. 14.

Annes Atelier. Medlemmerne i panelet i. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter, redaktør af Kunstavisen mm.

MOOLA - sundhed for krop & sjæl. Velkommen til MOOLA. Information og inspiration til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl

PROGRAM KOLORITHØJSKOLEN I SAMARBEJDE MED ÆLDRESAGEN

Hvis et smil på læben og sved på panden er noget for dig, så kontakt et bestyrelsesmedlem for at høre mere. Vi glæder os til at se dig/jer.

FILMFESTIVAL & Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Fordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte

KUNSTKLUBBEN BIBNIK 2018/19

Nyhedsbrev dec Nyhedsbrev fra Sydhjørnet december Status. Hverdagen. Gud har velsignet os igen, igen og igen!!!

Program 2014/15 Start 1.oktober Tilmeldingsfrist 19. september

Information om udviklingsprojektet på Østre skole i Grenaa Norddjurs Kommune

NATUR & FÆLLESSKAB RED BARNETS NATURVEJLEDER- OG FRILUFTSLIVSPROJEKT FOR UDSATTE BØRN I DANMARK. Årsrapport og strategi,

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

REFERAT. Billedkunstrådet

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Referat af bestyrelsesmøde torsdag d. 8. marts 2012

Æbelø den Juni 2008

Nyborg før & nu årgang 2018

Opsamling på konferencen den 4. april

Referat af generalforsamling i VIDA

Transkript:

ÅRSBERETNING 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE TAK s. 2 OPRETTELSE, EJERFORHOLD OG FORMÅL s. 3 VEDTÆGTER, BESTYRELSE OG ORGANISATION s. 3 SAMLINGER OG BIBLIOTEK s. 5 UNDERSØGELSER OG FORSKNING s. 7 SAMLINGERNES KONSERVERING OG BEVARING s. 8 SÆRUDSTILLINGER OG PRÆSENTATION AF SAMLINGERNE s. 8 FORMIDLING s. 10 SKOLETJENESTEN s. 13 BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER s. 14 MUSEETS PERSONALE s. 14 BESØGSTAL s. 20 Forsidefoto: Thorvaldsens våbenskjold, 1844. Vist på udstillingen Thorvaldsen & Kongehuset. Da Thorvaldsen blev tildelt et Storkors af Dannebrog i 1839, skulle han udforme et våbenskjold med et valgsprog. Han tegnede flere skitser, og det centrale motiv blev guden Thor med sin hammer. Mht. valgsprog var han i tvivl, men ordene Kjærlighed til Fædrenelandet gik igen i flere udkast. Digteren og vennen Adam Oehlenschläger syntes dog ikke om valgsproget. Du er jo en Frihedsmand, sagde han til Thorvaldsen. Derfor skal du bruge Ordene: Frihed og Kjærlighed til Fædrenelandet. Thorvaldsen blev glad for rådet, og sådan blev det, som man kan læse øverst på våbenskjoldet. Selve skjoldet blev dog først udført efter Thorvaldsens død af H. W. Bissen. 1

TAK Følgende fonde og offentlige instanser har støttet Thorvaldsens Museums arbejde med ydelser eller tilskud i 2015. De takkes alle herfor. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal A. P. Mortensen og Hustrus Legat Augustinus Fonden 15. Juni Fonden Foreningen Kulturnatten Kulturstyrelsen Ny Carlsbergfondet Billedhuggeren professor Gottfred Eickhoff og hustru, maleren Gerda Eickhoffs Fond Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond Toyota Fonden Museet har endvidere modtaget en arv fra Elsebeth Knudsen, der er blevet anvendt til indkøb af nye bænke til publikum i udstillingsrummene. 2

OPRETTELSE, EJERFORHOLD OG FORMÅL Oprettelse Bertel Thorvaldsen (1770-1844) skænkede i henhold til testamente og gavebrev sine egne værker og sine kunstsamlinger til København, hvis første og hidtil eneste æresborger han blev den 21. november 1838. Thorvaldsens Museum blev opført fra 1839 til 1848 til at rumme Thorvaldsens værker og samlinger. Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) var museets arkitekt, og Thorvaldsens Museum åbnede den 18. september 1848 som Danmarks første museumsbygning. Midlerne til etablereing af museet blev tilvejebragt fra Frederik VI, Christian VIII, Københavns Kommune, Thorvaldsen selv samt ved en indsamling blandt det danske folk. Ejerforhold Thorvaldsens Museum ejes og drives af Københavns Kommune. Endvidere modtager museet statstilskud efter 15 i museumsloven. Formål Museets opgave er at tage vare på den gave, Bertel Thorvaldsen skænkede København, bestående af hans egne værker og hans kunstsamlinger og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden. Gennem forskning og formidling skal museet udbrede kendskabet til Thorvaldsens kunst, samlinger og samtidshistorie samt virke som internationalt center for studiet af Thorvaldsens kunst med dens samtidige og nutidige relationer. Tillige påhviler det museet at vedligeholde den fredede museumsbygning. Ifølge Thorvaldsens gavebrev skal hans egne værker og samlinger udgøre et eneste og særskilt Museum, der skal bære hans navn, saaledes at det aldrig skal kunne blandes med hvilke som helst andre Samlinger, og følgeligen heller ikke formindskes, deles eller forandres under noget som helst Paaskud eller af nogen som helst Aarsag. VEDTÆGTER, BESTYRELSE OG ORGANISATION Vedtægter Som fundats gælder Conferensraad Bertel Thorvaldsens Gavebrev til Staden København og Testament af 5. December 1838 med tillægsbestemmelser af 25. januar 1843 samt ændringer af 12. januar 1916 og tillæg af 27. februar 1981. På baggrund heraf er udarbejdet vedtægter for museet, der senest er revideret i december 2001, hvorefter vedtægterne er godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget og i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Bestyrelse Bestyrelsen for Thorvaldsens Museum består af borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune samt seks andre medlemmer, der vælges på følgende måde: Akademiet for de Skønne Kunster vælger ved Akademiraadet tre medlemmer, hvoraf to skal være medlemmer af Akademiet. Københavns Borgerrepræsentation vælger to medlemmer. Højesteret vælger blandt de retskyndige dommere ved én af de kollegiale domstole i København ét medlem. I 2015 var bestyrelsens medlemmer: Borgmester Carl Christian Ebbesen (formand), arkitekt Anna Maria Indrio (næstformand), billedkunstner Erik Hagens, højesteretspræsident Poul Søgaard, billedhugger Bjørn Nørgaard, MB Ninna Hedeager Olsen og MB Rune Dybvad. 3

Ifølge museets fundats henlægges under bestyrelsens myndighedsområde alle sager vedrørende museet, dets bygning og samlinger samt dets kapitaler, indtægter og drift. Museumsdirektør Stig Miss er sekretær for bestyrelsen. Specialist (Økonomi og Personale) Helena Madsen er referent ved bestyrelsens møder. Kommunikationschef Bettina Weiland var personalets observatør i bestyrelsen indtil den 9. marts. Herefter blev museumsbetjent Rikard Silvärn personalets observatør. Der har i 2015 været afholdt bestyrelsesmøder den 9. marts, 8. juni, 28. september og 14. december. Organisation Fra 1. januar 2015 er Thorvaldsens Museum administrativt sammenlagt med Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv og Nikolaj Kunsthal i enheden Historie & Kunst under Kulturog Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. I 2015 er udarbejdet en ny forretningsorden for bestyrelsen for Thorvaldsens Museum, hvori den daglige fordeling af arbejdsopgaver mellem museets bestyrelse og enheden Historie & Kunst er aftalt. Planlægning Som arbejdsredskab i museets daglige arbejde blev der i januar 2013 udarbejdet en detaljeret strategi- og arbejdsplan for perioden 2013-2015: TTT Thorvaldsens Museum til tiden. Denne plan har dannet grundlag for museets arbejde i 2015 samtidig med, at den løbende er blevet opdateret og redigeret. I efteråret 2015 er udarbejdet en ny arbejdsplan for museet for perioden 2015-17, der i sin opbygning følger den strategiske planlægning, der er udarbejdet i enheden Historie & Kunst. For at tilrettelægge og koordinere arbejdet på museet, har der som hovedregel været afholdt koordinationsmøder en gang ugentligt med deltagelse af direktøren, det videnskabelige personale, kommunikationschefen og lederen af Skoletjenesten på museet. Derudover har der hver anden uge været afholdt møde mellem direktøren og mellemlederne (museumsforvalteren, vagtmesteren samt museumsinspektøren med ansvar for museumsbetjentenes arbejde) og lejlighedsvise møder med museumsbetjente og butikspersonale. Der har desuden været afholdt seks fællesmøder for alle medarbejdergrupper. Endvidere har direktøren deltaget i ugentlige møder i chefgruppen for Historie & Kunst. Den 10. august blev der afholdt en personaledag for hele personalet med henblik på at informere om året, der gik og året, der kommer. Fremmøde på personaledagen er obligatorisk for det faste personale og en god mulighed for at møde alle kolleger på én gang. Alle arbejdede i grupper med forskellige emner, der knyttede sig til den samlede strategi for Historie & Kunst samt museets strategi, såsom læring og uddannelse og tilgængeliggørelse, åbenhed og digitalisering. Den 4. december blev der afholdt en temadag for alle medarbejdere i Historie & Kunst. Medlemskab af foreninger og organisationer Fælleskonserveringen International Committee of Museums (ICOM) MIK (Museer i København og omegn) Museernes Fællesforsikring Museumstjenesten Organisationen Danske Museer 4

Arbejde og konsulentbistand for andre institutioner Thorvaldsen-Samlingen på Nysø Thorvaldsens Museum yder konserveringsmæssig, museumsfaglig og kunstfaglig bistand til Thorvaldsen-Samlingen på Nysø. De sidste seks år af sit liv boede Thorvaldsen ofte på herresædet Nysø på Sydsjælland, og her udførte han en række af sine sidste værker. Flere af dem kan i dag ses på Nysø, hvor der i 1926 åbnede et lille museum med nogle af de værker af Thorvaldsen, der blev til i Nysø-tiden. Thorvaldsen-Samlingen på Nysø drives af Museerne i Vordingborg på vegne af bestyrelsen for Thorvaldsen- Samlingen på Nysø. Samlingen er stadig en selvejende institution, der har Ny Vordingborg Kommune som tilskudsgiver. Dertil kommer indtægter fra entré, gruppebesøg og salg af publikationer. Samlingen er åben i perioden 1. maj til 31. august. Thorvaldsens Museums bestyrelse udpeger ét medlem til bestyrelsen for samlingen, og det er p.t. museumsinspektør Margrethe Floryan. SAMLINGER OG BIBLIOTEK Grundstammen i Thorvaldsens Museums samlinger består af Thorvaldsens gave af egne værker og af hans omfattende samlinger af antikke og samtidige kunstværker samt hans bogsamling. En del værker af Thorvaldsen udført i marmor er endvidere erhvervet efter museets åbning tillige med en del malerier og tegninger samt thorvaldseniana. Ordning og registrering Dele af samlingerne blev i 1847-1850 registreret af museets første leder, Ludvig Müller, i fem bind med i alt 11.674 katalognumre. Senere er samlingen inventariseret under bogstav A-N for de forskellige afdelinger med en nummerering, der for hvert bogstav begynder med 1. Museet har i 2015 fortsat arbejdet med den systematiske digitale gennemfotografering af samlingerne. Samlingsrevision Der har været foretaget samlingsrevision den 11. december, hvor eksterne faglige og økonomiske revisorer har foretaget stikprøvekontrol af samlingernes tilstedeværelse og deres registrering i museet. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Udlån 2015 Thorvaldsens Museum har gennem 2015 udlånt en række værker til udstillinger i ind- og udland. Til udstillingen Martinus Rørbye Det nære og det fjerne, Nivaagaards Malerisamling 7. september 2014 til 18. januar 2015 udlåntes følgende værk: B286 Martinus Rørbye, Udsigt over Athen fra sydvest, 1836. Til udstillingen Gudme/Lundeborg den romerske forbindelse, Odense Bys Museer 23. januar til 31. august 2015 udlåntes følgende værker: Bronze: H2046 Statuette af Merkur, ca 100. H2062 Statuette af en lar, 100-tallet. H2082 Statuette af en bakkant, u.å. H2091 Beslag (?) i form af et silenhoved, 0-100. H2256 Kasserolle, 0-100. H2353 Spiseske, 0-100. 5

Lamper: H1181 Lampe med gladiator, 75-100. H1193 Lampe med erotisk scene, 90-150. H1214 Lampe med gøende hund, 0-100. Marmor: H1455 Skulptur af et barn med drueklaser og valmuer, 175-225. Smykker: H1811 Fingerring med indskrift: ULPIA FAUSTINA, u.å. H1816 Fingerring med en fallos i relief, u.å. H1824 Øresmykke, u.å. Gemmer: I276 Venus Victrix med hjelm, spyd og skjold, 0-100. I313 Bevinget Hermesfod og en heroldstav, 200-400. I650 Buste af Mithra, 200-400. I994 Portræt af Augustus med Vægtens og Stenbukkens tegn, 27 f.kr.-14. I1186 Erotisk scene, 30 f.kr.-200. Til udstillingen The Congress of Vienna Belvedere, Wien, 20. februar til 21. juni 2015, udlåntes følgende værker: A191 Bertel Thorvaldsen, Frederik VI, 1819-20. A232 Bertel Thorvaldsen: Ludwig I, 1828. A234 Bertel Thorvaldsen: Clemens Metternich, 1819. A237 Bertel Thorvaldsen: Wilhelm von Humboldt, 1808. A883 Bertel Thorvaldsen: Alexander I, 1821. Til udstillingen The Infinite in the Finite. Romanticism and the Present Day. Painting, drawings, photography and videos Kunstsammlung Jena, 30. august til 22. november 2015, udlåntes følgende værker: A140 Bertel Thorvaldsen, Johann Wolfgang von Goethe, c 1840. A703 Bertel Thorvaldsen, Auguste Böhmer, 1811-14. C115 Bertel Thorvaldsen, Monument to Auguste Böhmer, 1812. D 35 Johann Friedrich Overbeck, The Departed Tends her Sick Mother, 1812-29. D 36 Johann Friedrich Overbeck, The Genius of Death, 1812-29. D 37 Johann Friedrich Overbeck, Nemesis, 1812-29. D 1571 F.W.J. Schelling, Monument to August Böhmer, u.å. G 245 Christian Friedrich Tieck, Auguste Böhmer, 1804. Til udstillingen Lord Byron, Brøndsted og Bakkehusmuseet, Bakkehusmuseet, Frederiksberg, 12. september til 13. december 2015, udlåntes følgende værker: A133 Bertel Thorvaldsen, George Gordon Byron, 1830. A717 Bertel Thorvaldsen, George Gordon Byron, ca 1817. C350 Bertel Thorvaldsen, Monumentet over George Gordon Byron med relieffet Poesiens Genius på soklen, 1830-1831. C351 Bertel Thorvaldsen, Monumentet over George Gordon Byron med relieffet Poesiens Genius på soklen, 1830. C352 Bertel Thorvaldsen, Monumentet over George Gordon Byron, 1830. C353 Bertel Thorvaldsen, Poesiens genius til monumentet over George Gordon Byron, 1830. F18 Gaspare Galeazzi, Medalje forside: George Gordon Byron. Medalje bagside: Poesiens Genius, u.å. 6

Til udstillingen Eckersberg, En smuk løgn, Statens Museum for Kunst, 9. oktober 2015 til 31. januar 2016, udlåntes følgende værker: B209 C.W. Eckersberg: En sovende kvinde i antik dragt. Alkyones amme, 1813. B217 C.W. Eckersberg: Thorvaldsens ankomst til Københavns Rhed 17. september 1838, 1839. D1853 C.W. Eckersberg: Hvilende, liggende model, u.å. G407 Andreas Weidenhaupt, Écorché-figur, 1772. Til udstillingen Franz Ludwig Catel. Das Italiensbild der Romantik, Hamburger Kunsthalle, 16. oktober til 31. januar 2016, udlåntes følgende værker: B109 Franz Ludwig Catel: En napolitansk fiskerfamilie, u.å. B110 Franz Ludwig Catel: En grotte i Mæcenas villa i Tivoli, u.å. B111 Franz Ludwig Catel: Natstykke, slutscenen i Chateaubriands René, u.å. Bibliotek I 2015 har biblioteket accessioneret 83 bøger. Derudover er der indgået en del småtryk, tidsskrifter og bestandskataloger. UNDERSØGELSER OG FORSKNING Arkivet: http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk Resultaterne af museets fire-årige forskningsprojekt Kilderne til Bertel Thorvaldsens værk publiceres løbende i det åbne digitale arkiv, der findes på arkivet.thorvaldsensmuseum.dk. Alt forløber efter planen i forhold til projektmål og tidsramme, og samtidig oplever vi en voksende international opmærksomhed på stoffet. Det er godt nyt for Thorvaldsen-forskningen. Det frit tilgængelige arbejde med de nu over 9000 publicerede dokumenter om og omkring Thorvaldsens værk og virke har bl.a. ført til, at Thorvaldsens ualmindeligt omfattende internationale netværk bliver stadig mere synligt. Samtidig har Arkivet vist sig at give adgang til oplysninger, der er betydningsfulde også uden for Thorvaldsen-forskningen. Vi finder oplysninger om det politiske klima; om historiske begivenheder, som de tog sig ud for øjenvidner; om ånds- og kulturlivet, økonomisk historie, teknologisk udvikling og meget mere. Arkivet gør det med andre ord muligt at styrke og præcisere vores viden inden for et langt større forskningsfelt end først antaget. Samtidig vækker den forskningsmetode, der er blevet etableret, genklang internationalt. Databasen gør det muligt at søge og finde, samle og strukturere, læse og forstå langt flere primærkilder end normalt, så man kan sammenfatte og skrive videnskabelige artikler med en særdeles høj grad af forankring i faktiske historiske forhold. Det er disse særlige forhold, der har skabt international bevågenhed på projektet. Arkivet har fået venner og samarbejdspartnere i mange lande. Derfor håber vi også at kunne fortsætte arbejdet i en ny projektfase på den anden side af 2017. Forskningsprojektet blev igangsat i 2013 og løber indtil 2017. Det er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Augustinus Fonden, mens museets egenfinansiering ligger på ca. 25 %. Udstilling Thorvaldsen & Kongehuset Div. undersøgelser i forbindelse med tilrettelægningen af udstillingen Thorvaldsen & Kongehuset (Margrethe Floryan). Udstilling med værker af billedhuggeren Gottfred Eickhoff Forskning i billedhuggeren Gottfred Eickhoffs (1902-82) liv og kunst som forberedelse af udstillingen AT GØRE EN GOD FIGUR billedhuggeren Gottfred Eickhoff, der vises på museet i foråret 2016. 7

Udstillingen indgår i og afslutter en udstillingstrilogi med danske billedhuggere Astrid Noack, Mogens Bøggild og Gottfred Eickhoff, der i det 20. århundrede videreførte den figurative tradition fra antikken og Thorvaldsen (William Gelius). Montreudstilling med Priapus-genstande fra Thorvaldsens antiksamling Div. undersøgelser i forbindelse med tilrettelægningen af miniudstillingen og folderen Frihed, lighed og lyst. Frugtbarhedsguden Priapus i Thorvaldsens kunst og samlinger (Nanna Kronberg Frederiksen). Thorvaldsens Kirkeværker Fra august 2015 til august 2018 er med midler fra Ny Carlsbergfondet etableret en post.doc. stilling mhp. på forskning i Thorvaldsens kirkeværker og tværfaglig analyse af samme: Skulptur, mening, eksistens. Stillingen er besat med museumsinspektør Margrethe Floryan, der i post.doc. perioden har orlov fra museet. Fotoarkiv Udbygningen af Thorvaldsens Museums digitale fotoarkiv er fortsat i 2015. Med tiden vil fotoarkivet komme til at indeholde fotos af alle Thorvaldsens skulpturer, tegninger og øvrige samlinger samt begivenheder og arrangementer på Thorvaldsens Museum m.m. Fotos fra fotoarkivet genererer fotos til Samlingerne på museets hjemmeside, til Arkivet og til Kunstindeks Danmark (KID). SAMLINGERNES KONSERVERING OG BEVARING Thorvaldsens Museum er andelshaver i Kunstmuseernes Fælleskonservering og får løbende udført konserveringsarbejde på skulpturer, på værker på papir og på malerier af Fælleskonserveringens medarbejdere. SÆRUDSTILLINGER OG PRÆSENTATION AF SAMLINGERNE PÅ GRÆSK! Billedhuggerne og antikken 1898-1962 Fra 11. september 2014 til 14. december 2014. Forlænget til 4. januar 2015 Udstillingens omdrejningspunkt var den danske skulptur i første halvdel af 1900-tallet og forbindelsen til antik, arkaisk skulptur samt anden før-klassisk kunst. Kunsthistoriker, dr. phil Mikael Wivel har i sit mangeårige arbejde med dansk kunsthistorie iagttaget, hvordan inspirationen fra den arkaiske græske kunst (ca. 600-480 f.kr.) og det skelsættende nybrud i dansk skulptur i 1890erne, som indvarslede den danske modernisme, er uløseligt kædet sammen. Iagttagelserne blev samlet i udstillingen på museet. Udstillingen var tilrettelagt af Mikael Wivel i samarbejde med museumsdirektør Stig Miss og museumsinspektør Kristine Bøggild Johannsen. Udstillingen blev efterfølgende vist på Bornholms Kunstmuseum i perioden 18. januar til 6. april 2015. Udstillingen modtog støtte fra 15. Juni Fonden, A.P. Mortensen og Hustrus Legat, Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet. Thorvaldsen & Kongehuset Fra 17. april til 29. november Årets særudstilling på museet handlede om de mange forbindelser mellem det danske kongehus og Thorvaldsen. Anledningen til udstillingen var H.M. Dronning Margrethe 2 s 75-års fødselsdag. Kunsten har muligvis aldrig betydet mere for det danske kongehus end i dag, hvor både Majestæten selv og Prinsgemalen er udøvende kunstnere. Men omvendt betyder kongehuset ikke så meget for kunsten og kunstnerne som på Thorvaldsens tid - enevældens sidste århundrede. Enevælden 8

skabte således Det Kongelige Danske Kunstakademi, og havde det ikke været for den kongelige bevågenhed, der tidligt blev Thorvaldsen til del, var hans karriere muligvis aldrig blevet så strålende. Det var Kongehuset under Christian 7 (1749-1808), der godkendte Thorvaldsens rejse til Rom i 1797 med et legat fra Kunstakademiet, hvilket satte hans karriere i gang. Senere fik Thorvaldsen som succesrig kunstner af europæisk format og bosat i Rom til opgave at skabe en serie centrale værker til Amalienborg, Christiansborg Slot og Roskilde Domkirke - de danske kongers gravkirke. Både Frederik 6. (1768-1839) og Christian 8. (1786-1848) og deres familier blev portrætteret af Thorvaldsen, og de mange kongelige buster kunne ses i en flot, samlet opstilling på udstillingen. Kongerne spillede en aktiv rolle for Thorvaldsens Museums tidligste historie, og det var kongelige fregatter, der hentede Thorvaldsens værker hjem fra Rom til museet. Frederik 6. skænkede den grund, som Thorvaldsens Museum blev anlagt på. Vore dages Kongehus bidrog med lån til udstillingen, heriblandt et temmelig ukendt portræt af Thorvaldsen malet af Samuel Morse, morsealfabetets opfinder. Morse var oprindelig maler og har portrætteret Thorvaldsen i Rom i 1831. Udstillingen var tilrettelagt af museumsinspektør Margrethe Floryan. Frihed, lighed og lyst. Frugtbarhedsguden Priapus i Thorvaldsens kunst og samlinger Fra 3. marts til primo 2016 På Thorvaldsens Museum kunne man i 2015 opleve en række oldtidsfund, der greb fat om et universelt emne: Potens og frugtbarhed. Det drejede sig om Bertel Thorvaldsens samling af Priapusgenstande, der blev fundet frem fra aflukkede og hemmelige skabe i museet og derefter blev vist i en ny opstilling i fem montrer i Antiksamlingen på museets 1. sal. Priapus var en af de mange falliske guddomme, der indgik i oldtidens skabelsesmysterier. Han fik afgrøderne til at vokse og gro, han sikrede mænds og kvinders fertilitet og evne til at skabe nyt liv. Thorvaldsen interesserede sig levende for Priapus, hvilket de mange falliske kult-genstande i hans samlinger vidner om. Nu peger den nyeste forskning på, at Thorvaldsen måske gik skridtet videre og indarbejde elementer fra Priapus i sin egen kunst. Montreudstillingen var arrangeret af Nanna Kronberg Frederiksen, forskningsmedarbejder i Arkivet. Ny, permanent udstillingsmontre Der blev i 2015 opsat en ny udstillingsmontre til permanent visning af Thorvaldsen-tegninger i museets underetage. Montren blev til i samarbejde med arkitekterne Henrik Ingemann og Alexander Damsbo. Den første tegningsudstilling knyttede sig til museets særudstilling Thorvaldsen & Kongehuset. Tegningerne i montren skal skiftes løbende af konserveringsmæssige hensyn. Montren var afslutningen på reorganiseringen af udstillingen i underetagens tværkorridor og stengangen (Margrethe Floryan). Infoark Infoarkene i malerisamlingens rum 22-30 og i skulptursamlingens rum 1-20 blev fornyede med hensyn til indhold og layout (William Gelius). Thorvaldsens kunst et klik væk - frigivelse af billeder fra vores digitale kunstsamling Thorvaldsens Museum gik i 2015 sammen med Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling om en fælles indsats for at sikre, at kulturarven i de danske samlinger kan opnå større synlighed, udbredelse og brugbarhed. Dette gjorde vi ved at give alle fri adgang til at downloade, dele og genbruge et stort udvalg af vores billeder. På den måde kan vore samlinger få yderligere aktualitet uden for museerne og brugsværdi for endnu flere mennesker, i Danmark og i hele verden. Thorvaldsens Museum har givet adgang til over 10.000 højopløselige billeder af værker, der kan downloades frit via museets hjemmeside under Samlingerne (www.thorvaldsensmuseum.dk/ samlingerne). Billederne er overdraget til det offentlige domæne ved hjælp af Creative Commons 9

Public Domain dedikation og kan bruges frit til såvel formidling, undervisning og forskning som kommercielle formål (Stig Miss og Bettina Weiland). FORMIDLING Skriftlige og mundtlige forespørgsler Der har været 95 skriftlige kunsthistoriske og arkæologiske forespørgsler til museets samlinger. Dertil kommer et stort antal mundtlige forespørgsler. Museet har modtaget 54 fotobestillinger af værker i museet (foruden dem, der indgår i andre sager for eksempel i forbindelse med udlån samt presse- og markedsføringsbrug). Omvisninger og gruppebesøg I alt har museet været besøgt af 507 grupper af besøgende, både fra Skoletjenesten og private grupper. I mange tilfælde har grupperne medbragt deres egen guide. Der har været afholdt 36 omvisninger bestilt og betalt af private grupper af besøgende. Der har derudover været afholdt 21 gratis omvisninger på både dansk og engelsk i forbindelse med de italienske markedsdage på de tre sidste lørdage i august. Årligt tilbagevendende arrangementer samt særarrangementer Tegneundervisning Der har igen i 2015 i foråret og efteråret været afholdt fire tegnekurser i alt under ledelse af grafikeren, tegneren og maleren Henrik Leach Hansen. Hvert forløb har bestået af 12 undervisningsdage á 3 timer. Museets tegnekurser er både for dem, der har lyst til at blive bedre til at tegne, og for dem, der har tænkt på at søge uddannelse inden for de æstetiske fag såsom design, arkitektur og billedkunst. På tegnekurset introduceres deltagerne bl.a. til anatomi, komposition og proportioner, og de lærer nogle grundlæggende tegnetekniske metoder. Undervisningen tager naturligvis udgangspunkt i Thorvaldsens skulpturer og museets rum, som deltagerne dermed får et indgående kendskab til. Italiensk marked De sidste tre lørdage i august blev der for 14. år i træk afholdt et italiensk inspireret marked på Bertel Thorvaldsens Plads med boder, der bugnede af italienske varer. På alle tre markedsdage var der ekstraordinært gratis adgang til museet og gratis omvisninger dagen igennem ved museets inspektører og omviserkorps. I alt blev der afholdt 21 gratis, offentlige omvisninger på de tre markedsdage på både dansk og engelsk. Museet blev på markedsdagene i alt besøgt af 7.517 gæster. Kulturnatten Thorvaldsens Museum blev for en aften oversvømmet. Vi spolede tiden frem til år 2115 og med hjælp fra lyd- og lysdesignerne Rasmus Kreiner og Raphael Solholm simulerede vi, at museet stod under vand. Gæsterne kunne på Kulturnatten tage på undervandsjagt gennem museet med en lommelygte og opleve illusionen af at dykke længere væk fra overfladen, mens de begav sig dybere ind i mørket. Museet blev besøgt af 4.013 gæster. Efterårsferie Fra d. 12.-18. oktober inviterede Thorvaldsens Museum børn og deres voksne til at deltage i kreative værksteder, hvor de kunne modellere, afstøbe hænder og få tips under aktiviteterne af vore undervisere fra Skoletjenesten. Værkstedsaktiviteterne var alle samlet i museets forhal, og det gav god stemning og aktivitet i forhallen hele ugen. 10

Vielser på Thorvaldsens Museum I løbet af året har Københavns Kommunes Borgerservice flere gange viet 10-28 brudepar i træk på museet og i gården, primært i forbindelse med afholdelse af modeugen på Rådhuset i januar og august men også ved andre lejligheder. Det har været nogle festlige og utraditionelle dage for både brudepar og Borgerservice, museets øvrige gæster og medarbejdere. 8. maj: Jagten et orienteringsløb for familier Thorvaldsens Museum deltog i 2015 i et orienteringsløb for familier. Orienteringsløbet var et samarbejde med andre kulturinstitutioner på Slotsholmen, Københavns Kommune samt Lyngby Orienteringsklub. Museets Skoletjeneste stod for samarbejdet. 20. juni: Sommerkoncert på Thorvaldsens-Samlingen på Nysø Nysø dannede i år ramme om en koncert med musik fra Rom og Thorvaldsens tid. 25. juni: Instawalk på museet I et samarbejde med Københavns Kommune og IGERS DK arrangerede museet en Insta-walk. Denne walk handlede om portrætfotos med baggrund i det faktum, at A.C.T. Neubourgs daguerreotypi af Thorvaldsen fra 1840 er det første portrætfoto i Danmark. Arrangementet begyndte ved Kunstakademiet (hvor portrætfotoet oprindeligt blev taget) og forsatte videre til Thorvaldsens Museum, hvor instragrammerne blev sluppet løs og fotograferede museet fra alle leder og kanter i to timer. Det blev til mange fine fotos, der via Instagram blev set af flere end 100.000 mennesker både nationalt og internationalt. 17. august 21. august: Sommerseminar: Rom i Danmark Romselskabet S.P.Q.R. arrangerede i sensommeren et seminar på Thorvaldsens Museum, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. Her blev der bl.a. fortalt om Thorvaldsens København, Thorvaldsens indflydelse i nutiden og om romerske motiver af danske malere på Statens Museum for Kunst. 4. september: Godnat-koncert med DR PigeKoret i samarbejde med Golden Days Golden Days Festivalen skød i 2015 festivalen i gang på Thorvaldsens Museum. I et samarbejde mellem festivalen, museet og DR PigeKoret blev det til et åbningsarrangement i nattens tegn. Først blev gæsterne ført rundt i museets køjer (de små rum mod kanalen og Prins Jørgens Gård), hvor der var arrangeret forskellige installationer, der alle havde forbindelse til vores ritualer, inden vi sover. Herefter samledes alle i forhallen, hvor DR PigeKorets stemmer fyldte rummet med kendte vuggeviser. Museet var lyssat på forunderlig vis, hvor især vores stjernehimmel i korridorerne blev fremhævet. 14. september: Skriveworkshop: Om natten skriver man digte I forbindelse med Golden Days Festivalen afholdt museet en aftenskriveworkshop med digteren Morten Søndergaard, som gav deltagerne mulighed for lade sig inspirere af museet til nye fortællinger. 18. september: Hvorfor er Bertel Thorvaldsen kulturarv? I forbindelse med Golden Days Festival blev der inviteret forskellige personligheder, der alle skulle give deres bud på, hvorfor Bertel Thorvaldsen er kulturarv. De deltagende debattører var arkitekt Anna Maria Indrio, billedhugger og professor Bjørn Nørgaard og museumsdirektør Stig Miss. 11

20. september: Hello Heritage omvisning på engelsk Golden Days Festival satte i 2015 fokus på deres internationale gæster med en weekend dedikeret til netop disse med arrangementet Hello Herritage. Thorvaldsens Museum deltog med en guidet tour på engelsk. Publikationer og andre udgivelser Bertel Thorvaldsen (1770-1844) Af Stefano Grandesso og Laila Skjøthaug samt forord af Stig Miss, italiensk 301 p. og engelsk 330 p., ill. Bogen blev første gang udgivet på italiensk i 2010, og blev udgivet i en revideret udgave i 2015 på både italiensk og engelsk og med støtte fra Thorvaldsens Museum. Bogen indeholder desuden et systematisk katalog over alle de skulpturer, vi har kendskab til, der blev udført i Thorvaldsens værksteder, forfattet af museet registrator Laila Skjøthaug. 398 kr. Thorvaldsen s Ancient Terracottas Af Julie Lejsgaard Christensen og Kristine Bøggild Johansen, 2015, 223 p., ill. En systematisk, forskningsbaseret gennemgang af Thorvaldsens samling af 148 græske, etrusiske og romerske terrakottastatuetter og relieffer. Bogen blev udgivet på baggrund af det forskningsprojekt om genstandsgruppen, der har stået på fra 2007-2013 med støtte fra Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Knud Højgaards Fond og Ny Carlsbergfondet. 249 kr. Diverse kommunikation med publikum Sæsonprogram Museets sæsonprogram med beskrivelser af museets publikumsaktiviteter udkom flere gange i 2015. Sæsonprogrammet opdateres løbende måned for måned og uddeles gratis til publikum. Nyhedsbrev Det elektroniske nyhedsbrev, der udsendes pr. mail, blev i 2015 sendt ud 7 gange til 2013 abonnenter (2014: sendt ud 9 gange til 1972 abonnenter), der har tilmeldt sig nyhedsbrevet på museets hjemmeside. Sociale Medier Brugen af sociale medier giver i høj grad mulighed for at indgå i dialog og knytte relationer til vores eksisterende og potentielle gæster. Vores primære fokus er Facebook, Instagram og TripAdvisor. I 2015 har museet således arbejdet målrettet med at bruge disse medier til at knytte bestemte associationer til vores brand samt formidle viden om Thorvaldsen, museet og samlingerne. De sociale medier giver os en ganske særlig mulighed for at nå målgrupper, vi ellers ikke ville have nået både i Danmark og internationalt. Og så plejer vi vores eksisterende følgere på sociale medier. I 2015 eksperimenterede vi med forskellige formater på især Facebook. Herunder kan nævnes et beslutningsmatrix og en adventskalender begge med fin succes. Dette har været med til at klargøre, hvilke posts vores digitale gæster interagerer mest med, hvilket giver os god viden i forhold til det fortsatte strategiarbejde på dette område. Udover brugen af ovennævnte platforme har vi fortsat gjort krav på navnet Thorvaldsens Museum på Twitter, LinkedIn, Google+ og FourSquare. På den måde minimerer vi risikoen for plagiat. Der ligger fortsat et arbejde i at overvåge eventuelle tendenser i brugen af sociale medier og ud fra dette vurdere, om der skal foretages til- eller fravalg, hvad angår vores tilstedeværelse på diverse platforme. 12

I 2015 modtog Thorvaldsens Museum for tredje år i træk Tripadvisor s Certificate of Excellence og for andet år i træk Travellers Choice Award. Derudover fastholdte vi vores plads i Top 10 over de mest populære museer i Danmark. Fokus på kinesiske gæster Indenfor de sidste to år har Thorvaldsens Museum haft to meget prominente kinesiske gæster, hhv. nr. 4 og nr. 5 i det kinesiske statshieraki. Den presseomtale, det har affødt i Kina har ifl. vores kinesiske kontakt her i landet haft stor betydning for, at kinesere vil aflægge præcis Thorvaldsens Museum et besøg. Derfor har vi i 2015 haft et særligt fokus på vores kinesiske gæster. Med stor hjælp fra vores medarbejder, Qi Li, har vi fået etableret en kinesisk hjemmeside, produceret en kinesisk folder, der uddeles på alle visumkontorer i Kina, og medvirker i et kinesisk turistmagasin. Museumsbutik Museumsbutikkens varesortiment består af bøger, plakater, postkort, smykker, afstøbninger, dvd er m.m. I 2015 blev butikkens sortiment bl.a. udvidet med klippeark med kræmmerhuse med motiver af museets gulve, Stefano Grandesso & Laila Skjøthaugs bog Bertel Thorvaldsen (1770-1844) på både engelsk og italiensk, Thorvaldsen s Ancient Terracottas samt pixibøger om Vor Frue Kirke, Kristus og Englen på både dansk og engelsk. Publikum kan desuden købe kaffe, te, varm chokolade, saft, kager og chokolade. I slutning af 2015 indgik vi et samarbejde med Culture Nordic, som er en online webshop, der sælger varer fra diverse museumsbutikker. Vi er nu en del af deres shop med et udvalg af vores varer fra butikken. Dette er dog foreløbig et eksperiment for at se om, vi kan øge omsætningen i butikken. Lokaleudlejning Museets forhal og gård har uden for museets åbningstid været udlejet et antal gange til forskellige business to business formål som middagsselskaber og receptioner for virksomheder og organisationer. Andet Buslinje 2A Museet blev i foråret en destination på siden af buslinje 2A. The Sunday Times Arkitekturhistoriker og BBC tv-vært Dan Cruickshank udnævnte i en artikel i The Sunday Times Thorvaldsens Museum til et af hans 10 yndlingsbygningsværker i verden. SKOLETJENESTEN Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum tilbyder undervisningsaktiviteter, der udfordrer både intellekt, sanser og kreativitet. Vi arbejder dialogbaseret og vægter en flerstrenget formidlingsform, hvor der er plads til både klassiske og eksperimenterende discipliner. Besøgstal for skoletjenestens undervisningsaktiviteter i 2015 7.699 elever fordelt på 350 klasser har gjort brug af Skoletjenestens undervisningstilbud. Dertil kommer 1.586 elever fordelt på 66 klasser, som ikke har brugt museets undervisningstilbud, men som er blevet vejledt pr. telefon eller e-mail inden deres besøg på museet. Det samlede antal besøgende elever er 9.285. Dertil kommer de klasser, der kommer uanmeldt, og de børn og unge, som kommer til arrangementer i ferier og weekender. 13

BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER Lyssætning Forsøg med ny, energibesparende uplight-belysning (HALL LED, special vision 2700 kelvin) af korridorerne i overetagen og nye energibesparende spots (Magma spot special udg. med onboard dæmper og LED-lyskilder) i korridorerne i hovedetagen. Begge løsninger er parat til implementering i 2016 som led i kommunens program for smarte investeringer (William Gelius). Hug og Hak Der har været afholdt en såkaldt Hug og Hak -gennemgang af museets lokaler med henblik på at konstatere og beskrive evt. skader på vægge, sokler, gulve m.v. Efterfølgende er skaderne blevet udbedret (Stig Miss, Johannes Bjerrum og Charlotte Felding). Dialog med Metroselskabet Der føres en konstant dialog med Metroselskabet, da museets bestyrelse og ledelse har ønsket sikkerhed for, at der ikke sker skader på museet i forbindelse med anlæggelsen af den kommende metrostation på Gammel Strand. Samarbejde med Københavns Ejendomme Vedligeholdelsen af Thorvaldsens Museum foregår i et samarbejde med enheden Københavns Ejendomme, der som hovedregel varetager den udvendige vedligeholdelse af museet, samt de basale installationer, mens museet selv ved dets tilsynsførende arkitekt Charlotte Felding og museets forvalter varetager den indre vedligeholdelse. På jævnlige møder med museets direktør samt Københavns Ejendomme foretages koordinering af arbejdet inde og ude. MUSEETS PERSONALE Generelle forhold Efter sammenlægningen i enheden Historie & Kunst er de lokale MED-udvalg nedlagt, og et fælles MED-udvalg er etableret for Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal, Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Fra Thorvaldsens Museum har forskningsmedarbejder Karen Busk-Jepsen, museumsdirektør Stig Miss og museumsbetjent Mette Perregaard været repræsenteret. Specialist Helena Madsen er suppleant. Museets interne nyhedsbrev, Bertels Bulletin, udkom 5 gange i 2015. Den 8. juni deltog både personalet og medlemmer af bestyrelsen i museets årlige sommerudflugt. Udflugten tog i år afsæt i vores særudstilling Thorvaldsen & Kongehuset, og vi besøgte derfor udstillingen på Amalienborgmuseet, hvor det var muligt at se Thorvaldsens bordservice i forgyldt bronze fra 1820 erne i en spektakulær bordopdækning i Christian 8.s Palæ på Amalienborg. Figurerne er mindre udgaver af Thorvaldsens mest berømte figurer bestilt af Kronprins Christian Frederik. Efterfølgende gik vi en tur i Kongens Have, hvorefter vi spiste en god middag. Den 26. juni var der en samlet sommerudflugt for alle medarbejdere i Historie & Kunst, hvor vi var rundt og se de fire institutioner. Efterfølgende var der middag og dans i Havesalen på Københavns Museum. Den 4. december var der en samlet temadag og julekomsammen for alle medarbejdere i Historie & Kunst. Arrangementet blev afholdt på Københavns Museum. 14

Tillidshverv, bestyrelsesposter, netværk m.v. Museets medarbejdere har haft følgende tillidshverv, bestyrelsesposter m.v. i 2015: Ernst Jonas Bencard Formand for censorformandskabet og censorkorpset for kunsthistorie ved Aarhus og Københavns Universiteter Medlem af bestyrelsen for Ragnvald og Ida Blix Fond for unge danske og norske billedkunstnere Formand for bestyrelsen for Foreningen Afstøbningssamlingens Venner Johannes Bjerrum Medlem af forvalternetværket på danske museer Miljørevisor i Kultur- og Fritidsforvaltningen Karen Benedicte Busk-Jepsen Medlem af censorkorpset for kunsthistorie ved Aarhus og Københavns Universiteter Medlem af redaktionen for tidsskriftet Periskop Medlem af styregruppen for kunstner Kenneth A. Balfelts projekt i Prison Civile d Agadez, Niger Medlem af det fælles MED-udvalg i Historie & Kunst Margrethe Floryan Bestyrelsesmedlem i Thorvaldsen-Samlingen på Nysø Bestyrelsesmedlem i Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker Medlem af den internationale videnskabelige komité til forberedelse af Winckelmann-jubilæerne 2017 & 2018 Medlem af Advisory board for forskningsprojektet Solitudes. Withdrawal and engagement in the long 17th century. Afd. for Kirkehistorie, Teologi, Københavns Universitet Bestyrelsesmedlem i ICOMOS danske nationalkomité Medlem af ICOMOS/IFLAs International Scientific Committee for Cultural Landscapes Bestyrelsesmedlem i fonden ORBIS TERRARUM / Tidsskriftet Sfinx Bestyrelsesmedlem i Havehistorisk Selskab; redaktør af selskabets årsskrift Medlem af Have- og Landskabsudvalget, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kristine Bøggild Johannsen Medlem af censorkorpset for Klassisk Arkæologi, Aarhus og Københavns Universitet Medlem af forskernetværket Collegium Hyperboreum Medlem af styregruppen for den klassisk arkæologiske workshop-række, Keramik PLUS Medlem af den danske møntkomité Syllogé Nummorum Graecorum, Videnskabernes Selskab Medlem af Coroplastic Studies Interest Group. The Archaeological Institute of America Helena Madsen Suppleant i det fælles MED-udvalg i Historie & Kunst Stig Miss Bestyrelsesmedlem Henny Sophie Clausen og Møbelarkitekt Axel Clausens Fond Bestyrelsesmedlem Weilbachs Kunstnerleksikon Bestyrelsesmedlem Ole Haslunds Kunstnerfond Medlem af ICFA (International Committee of Fine Arts under ICOM) Medlem af Advisory Board for Museum Canova, Possagno Medlem af det fælles MED-udvalg i Historie & Kunst 15

Kai Olsen Arbejds- og miljørepræsentant Mette Perregaard Medlem af det fælles MED-udvalg i Historie & Kunst Rikard Silvärn Personalets observatør ved møderne i museets bestyrelse (fra 9. marts) Laila Skjøthaug Medlem af Kulturstyrelsens referencegruppe for det nye fælles museums-it, SARA Bettina Weiland Bestyrelsesmedlem Foreningen Kulturnatten i København Bestyrelsesmedlem Foreningen Museer i København og Omegn Personalets observatør ved møderne i museets bestyrelse (til 9. marts) Foredrag, omvisninger og oplæg indenfor museets virkeområde Ernst Jonas Bencard 26. februar: Oplæg om det monografiske på Københavns Universitet i kurset Udstillinger: ide og materialisering med temaet: Enkeltkunstnermuseet. 8. oktober: Oplæg om Thorvaldsen og museet på Københavns Universitet museologi-kurset: Museer og samlinger: historie og teori. 19. november: Oplæg om Thorvaldsen og museet for studerende på Københavns Universitet kurset: Æstetisk analyse. I løbet af året: Omvisninger på museet for forskellige personer og grupper. Karen Benedicte Busk-Jepsen 23. april: Oplæg om Thorvaldsen og arbejdet i Arkivet for studerende på kursus i dansk guldalder ved Anna Schram Vejlby og Ragni Linnet, Københavns Universitet. 28. august: Oplæg om Agnes Slott-Møllers glasmosaik samt arkivet.thorvaldsensmuseum.dk i forbindelse med præsentation af Historie & Kunst, Stormgade 18. Margrethe Floryan 23. april: Omvisning for Museumsmandsforeningen Thorvaldsen & Kongehuset. Omvisning for BibNik Thorvaldsen & Kongehuset. Nanna Kronberg Frederiksen 23. april: Oplæg om Thorvaldsen og arbejdet i Arkivet for studerende ved Københavns Universitet, på kurset: Dansk guldalder. 8. juni: Oplæg om Christian 8.s bronzestel på Amalienborg Slot. 28. august: Oplæg om Agnes Slott-Møllers glasmosaik samt arkivet.thorvaldsensmuseum.dk i forbindelse med præsentation af Historie & Kunst, Stormgade 18. William Gelius 15. august: Danmarks langsomme museum. Tre særomvisninger på museets italienske markedsdag. I løbet af året: Omvisninger på museet for forskellige grupper. 16

Kristine Bøggild Johannsen 29. august: Thorvaldsen og studiet af antikken. Tre særomvisninger på museets italienske markedsdag. I løbet af året: Omvisninger på museet for forskellige grupper. Stig Miss 18. januar: Tale ved åbningen af udstillingen På Græsk! på Bornholms Kunstmuseum. 28. maj: Foredrag om det digitale Thorvaldsens Museum på ICFA s konference i Lausanne. 30. maj: Introduktion til Thorvaldsens Museum for Bizot-gruppen af internationale museumsledere. 3. december: Foredrag om Thorvaldsen litteraturen på Det Italienske Kulturinstitut i forbindelse med præsentationen af Stefano Grandesso s bog om Thorvaldsen. Laila Skjøthaug 22. august: Vi giver kærligheden en tanke. Tre særomvisninger på museets italienske markedsdag. 3. december: Bertel Thorvaldsens oeuvre, hans værksted og produktion, foredrag ifm bogpræsentation på Det Italienske Kulturinstitut, Hellerup. 10. december: Et pavemonument, rytterstatuer, fyrster, filosoffer og videnskabsmænd. Særomvisning for SPQR-selskabet i Thorvaldsens Museums forhal. Bettina Weiland 20. november: Oplæg ved Art Talk: Different institutions and business models in the art world, CBS. Kurser, konferencer, seminarer, møder, rejser og uddannelse Ernst Jonas Bencard 15.-16. juni: Konferencen Corrispondenze d artista: Roma e l Europa (XVIII-XIX secolo) / Artistic Correspondences: Rome and Europe in the 18th and 19th centuries på KNIR, Koninklijk Nederlands Instituut Rome / Istituto Svedese di Studi Classici a Roma. Bidrog her med indlægget: The Thorvaldsens Museum Archives an internet platform for primary written sources on Thorvaldsen & Co. 2. juli: Katja Hilbig, Städel Museum, Frankfurt am Main: Præsentation af samlingsdatabasen adlib i Kulturstyrelsen, København. 19.-20. oktober: Konferencen Another Horizon. Northern Painters in Rome 1814 1870 på Accademia di Danimarca / Istituto Svedese di Studi Classici a Roma. Bidrog her med indlægget: Does art need to be so heavy? om Friedrich Nerlys maleri Bøfler trækker en marmorblok, B133. Karen Benedicte Busk-Jepsen 2. juli: Katja Hilbig, Städel Museum, Frankfurt am Main: Præsentation af samlingsdatabasen adlib i Kulturstyrelsen, København 1. oktober og 5. november: MED-uddannelse, Københavns Kommunes Kulturforvaltning 19.-20. oktober: Konferencen Another Horizon. Northern Painters in Rome 1814 1870 på Accademia di Danimarca / Istituto Svedese di Studi Classici a Roma. Bidrog her med indlægget: At Home in Rome Nanna Kronberg Frederiksen 2. juli: Katja Hilbig, Städel Museum, Frankfurt am Main: Præsentation af samlingsdatabasen adlib i Kulturstyrelsen, København. 19-20. oktober: Deltagelse i konferencen Another Horizon. Northern Painters in Rome 1814 1870 på Accademia di Danimarca / Istituto Svedese di Studi Classici a Roma. 19. og 20. oktober: Møder med Maria Pia Donato, CNRS-ENS-Paris og Giovanni Capitelli, Universitá della Calabria ang. europæisk arkiv-samarbejde. 17

Louise Jensen Foged 2. oktober: Seminar: Sharing is Caring, DR Koncerthuset, København. Kira Kofoed 19.-20. oktober: Konferencen Another Horizon. Northern Painters in Rome 1814 1870 på Accademia di Danimarca / Istituto Svedese di Studi Classici a Roma. Bidrog her med indlægget: Thorvaldsen s Collection of Paintings A Collection with a Significant Lack in Regard to Motives Drawn from Norse Mythology. 19. og 20. oktober: Møder med bl.a. Maria Pia Donato, CNRS-ENS-Paris, Giuliana Ericani, Museo Civico di Bassano del Grappa, og Giovanni Capitelli, Universitá della Calabria, ang. europæisk arkiv-samarbejde. Helena Madsen 30. jan - 4. juni: Afgangsprojekt fra COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling). Stig Miss 27.-29. maj: Deltagelse i ICFA s konference i Lausanne. 8.-10. september: Besigtigelse af Biennalen i Venezia. 18.-20. oktober: I Rom og Perugia mhp. diverse møder med konservatorer om rensning af gips. Mette Perregaard 11. -13. november: Kursus i fødevarehygiejne. Laila Skøjthaug 2. juli: Deltagelse ved arrangement hos Kulturstyrelsen afholdt for deres SARA-referencegruppe. 19.-21. oktober: Deltagelse i konferencen Another Horizon. Northern Painters in Rome and Naples 1814-1870, Accademia di Danimarca / Istituto Svedese di Studi Clasici, Rom. Bidrog her med oplægget: Facing the artist in Rome. Portraits of Bertel Thorvaldsen. Bettina Weiland 5. og 19. maj: Nem videoproduktion med iphones og ipads, KK-Akademiet, Københavns Rådhus. 8.-12. September: Communicating the Museum. Konference for kommunikations- og markedsføringsfolk, Istanbul, Tyrkiet. 2. oktober: Seminar: Sharing is Caring, DR Koncerthuset, København. Artikler og faglige tekster indenfor museets virkeområde udover tekster i udstillingskataloger, på museets site m.v. Ernst Jonas Bencard Melchior Lorck, vol. 5, Forlaget Vandkunsten, redaktør og medforfatter udkommer 2016. Karen Benedicte Busk-Jepsen & Nanna Kronberg Frederiksen Agnes Slott-Møllers glasmosaik til Overformynderiet i København, juli 2015. Stig Miss Director s Choice. Diverse tekster om værker af Bertel Thorvaldsen i Thorvaldsens Museums samlinger til bog, der udgives i 2016. Hans Christian Rylander og Vejle. Tekst i bog om H. C. Rylander til udgivelse i 2016. Laila Skjøthaug Oeuvrekatalog for Bertel Thorvaldsens plastiske værker. Catalogue of Bertel Thorvaldsen s works in Stefano Grandesso, Bertel Thorvaldsen (1770-1844), udarbejdet og udgivet på italiensk 18

første gang i 2010. I 2015 blev publikationen revideret og udgivet i en italiensk samt engelsk udgave. Bettina Weiland Sæt kunsten fri! Medforfatter til artikel om fri adgang til digitale fotos udkommer i magasinet Danske Museer i 2016. Personaleoversigt Museumsdirektør: Stig Miss Museumsinspektører: Margrethe Floryan (34 timer om ugen, forskningsorlov fra 1. september 2015-31.august 2018 ansat som post.doc. ved Teologisk Fakultet, Afdeling for Kirkehistorie, KU, mhp. forskning i Thorvaldsens kirkeværker), Birgitte Vase Agersnap (34 timer om ugen, vikar for Margrethe Floryan fra 1.oktober), William Gelius, Kristine Bøggild Johannsen (orlov 19. marts til 30. april og barsel fra 1. december) Forskningsmedarbejdere i Arkivet: Ernst Jonas Bencard, Kira Kofoed (barselsorlov indtil 22.juli, 30 timer 1.august 2015 til 30. juni 2016), Lejla Mrgan (barselsvikar 1. februar til 30. juni) Nanna Kronberg Frederiksen, Karen Benedicte Busk-Jepsen Kommunikationschef: Bettina Weiland (under Stabsfunktionen fra 1. februar til 30. september) Registrator: Laila Skjøthaug Specialist (Økonomi og Personale): Helena Madsen (overført til Stabsfunktionen i Historie & Kunst fra 1. februar) Vagtmester/IT: Lene Rolfsen Forvalter: Johannes Bjerrum (overført til Ejendomsdrift og Service i Kultur- og Fritidsforvaltningen fra 1. juni) Specialarbejder: Kaj Nyborg (12 timer) Projektmedarbejder i det digitale fotoarkiv: Jakob Faurvig (12 timer) Leder af Skoletjenesten: Line Esbjørn (barselsorlov indtil 1. maj), Julie Lejsgaard Christensen (barselsvikar indtil 31.marts) Undervisningsmedarbejdere i Skoletjenesten (månedslønnede): Signe Lind (barselsorlov til 17.oktober, herefter 7½ timer ugentligt), Matilde Jensen (barselsvikar med 7½ timer ugentligt til 18. oktober, herefter 7½ timer til 18. december 2015), Josephine Neel Høj Jensen (7½ timer ugentligt indtil 30. april), Kamilla Louise Hansen (7½ timer ugentligt indtil 31. januar), Astrid Sonne (7½ timer fra 1. august), Nicolai Gadeberg (7½ timer fra 1. august), Nanna Lund (7½ timer ugentligt, fra 1. februar til 31. juni) Tilkaldevikarer i Skoletjenesten: Francesca Cantarella, Jiang Wenxia, Tariq Al-Saies og Kay Taylor, Vera Østrup (indtil 30. november), Berit Kvam (fra 20. oktober 2014 til 31. august 2015), Henna Sofia-Butt (fra 1. februar) Laura Elaine Guiseppe (fra 1. august), Nanna Lund (fra 1.juli) Ungarbejdere i Skoletjenesten: Henna-Sofia Butt Tegneundervisere: Inez Mortensen, Charlotte Trolddahl, Anne Louise Blicher Winther, Amitai Romm Fortællere: Tea Baark Mairey, Pia Nissen Medarbejdere i museumsbutikken: Aine Watters (29,6 timer), Lone Skov Madsen (10 timer), Mette Perregaard (10 timer) Medarbejdere i museumsbutikken: Aine Watters (29,61 timer), Christa Skjerning (21,75 timer indtil 31. juli), Lone Skov Madsen (9,91 timer fra 4. august), Mette Perregaard (10 timer fra 10. november) 19