UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Indskolingen Spil Musikoplevelse Sanglege og bevægelseslege Instrumentkendskab Brug før / efter skolekoncert med KRØLLE & COCODRILO LMS aktiviteter er støttet af

Indhold 3 Fælles Mål 4 Til kontaktlæreren 5 Praktiske oplysninger 6 Plakat 7 Sådan bruges materialet 8 Undervisningsmateriale til Musik 9 Vi præsenterer... 10 1--3-4 1 Ordbogen 14 Ordbogen 16 Ordbogen 17 Cubanske rytmeinstrumenter 18 Imstrumentquiz 19 Clavesrytme 0 Cha-cha-cha 1 Generelle råd til musiklærer Claves 3 Maracas 4 Guiro 5 Bongo 6 Congas 7 Koklokke 8 Cuba MUSIKSEMPLER PÅ LMS.DK 1. 1--3-4 (Tekst og musik: Birger Sulsbrück). Ordbogen Bb-dur (Tekst: Birger Sulsbrück, Musik: Birger Sulsbrück og H. Gomez Vera) 3. Ordbogen, kort udgave i C-dur (midi-fil) Se Til kontaktlæreren på side 4

Fælles Mål Musik (1.. klasse) KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikudøvelse. Musikforståelse KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse.. Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik. Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Spil Musikoplevelse Eleven kan anvende percussion som ledsagelse til leg og sang. Eleven har viden om spilleteknik på percussioninstrumenter. Eleven kan lytte opmærksomt til musik. Eleven har viden om aktiv lytning. Sanglege og bevægelseslege Instrumentkendskab Eleven kan deltage i sanglege og bevægelseslege. Eleven har viden om puls og periode. Eleven kan genkende klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter. Eleven har viden om forskellige typer af instrumenter. EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan spille udvalgte latinrytmer på percussioninstrumenter.. Eleverne kan bevæge sig til en stabil puls. 3. Eleverne kan navngive udvalgte percussioninstrumenter ud fra instrumentbilleder. 3

Til kontaktlæreren Ta med til Cuba er salsa på dansk til de yngste klasser - og til lærerens indre barn. Koncerten er baseret på et nyt repertoire, komponeret og forfattet af den danske salsamester Birger Sulsbrück. Igennem sangteksterne lærer eleverne at sige flere ord på spansk, herunder at tælle til fire, lige som de vil se og høre de cubanske rytmeinstrumenter, som kendetegner genren. Med Krølle som rejseleder føres børnene rundt i landet Cuba og møder alle de skønne rytmer og glæden i den cubanske musik. Hver sang er et nyt stop på rejsen - og alle kan være med. Eleverne bliver inddraget undervejs med sang og rytmer og til sidst også med dans. KRØLLE & COCODRILO ER: Birger Sulsbrück - sang, congas og percussion Ernesto Manuitt Hernández - sang og percussion Martin Krogh - bas, guitar, percussion og sang Carsten Kjær Nielsen - piano, percussion og kor UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmateriale til musik, som tilgodeser centrale Fælles Mål Materialet indeholder bl.a. to sange til koncertforberedelsen samt en instrumentpræsentationsside med tilhørende instrumentgætteleg til eleverne. Som supplement til den særligt interesserede lærer er der et detaljeret baggrundsmateriale om cubansk musik, indføring i de to claves-rytmer med rytmepartitur til cha-cha-cha samt en guide med generelle anvisninger til indøvning af rytmer. Lydeksemplerne kan både bruges som appetitvækker og i et koncertopfølgende forløb. Efter koncerten kan et genhør med lydeksemplerne fremkalde genkendelsens glæde hos børnene. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 8619 4570. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og KRØLLE & COCODRILO HENT FRA WWW.LMS.DK Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside www.lms.dk Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. EN GOD KONCERT Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet vise engagement og dele oplevelsen sammen med eleverne. Lærerne opfordres til at sætte sig blandt børnene. 4

Praktiske oplysninger i Målgruppe: Indskolingen Antal elever: 10. Opstillingstid: 40 minutter Nedtagningstid: 30 minutter. Hjælpere: Lokale: Scene: Mørklægning: Publikum: 3-4 store elever eller en voksen til at hjælpe med at bære instrumenter. Almindelig gymnastiksal, aula el. lign. Helst ikke hal. 6 x 3 meter på gulv, gerne midt for på langsiden af salen. Nej tak. På gulvet, evt. på måtter eller puder. Strøm: 0 V. Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: Ja, tak. Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød. Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. KONTAKTPERSON Birger Sulsbrück E-mail: birgersuls@gmail.com Telefon: 4041 0151 EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på www.lms.dk. Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 5

LMS aktiviteter er støttet af KONCERT KRØLLE & COCODRILO KLASSER STED TIDSPUNKT

Sådan bruges materialet Undervisningsmaterialet indeholder to sange til koncertforberedelsen, både noder og audio, samt en instrumentpræsentationsside med tilhørende instrumentgætteleg til eleverne, som er baseret på de rytmeinstrumenter, som gruppen spiller på til koncerten. Derudover er der forslag til undervisningsaktiviteter. Som supplement til den særligt interesserede lærer er der et detaljeret baggrunds-materiale om cubansk musik. Derudover er der vedlagt bilag med indføring i de to claves-rytmer (1), rytmepartitur til cha-cha-cha () samt en guide med generelle anvisninger til indøvning af rytmer (3). Lydeksemplerne kan både bruges som appetitvækker og i et koncertopfølgende forløb. FORBEREDELSE TIL KONCERT SKAL Som forberedelse til koncerten skal eleverne høre - og meget gerne indøve! - sangene 1--3-4 og Ordbogen (lydeksempler 1, & 3), så de kan synge med under koncerten. Node- og tekstark findes i materialet. Det er tekstudsnittene på nodearkene, eleverne skal lære! NB. Ordbogen er vedlagt i to tonearter: 1: I original-tonearten, som den synges af bandet (B-dur). : I en forenklet udgave i C-dur til brug i indøvningen for den lærer, der har nemmere ved at akkompagnere i den toneart. KAN Brug siden med instrumentgættelegen til illustration af de rytmeinstrumenter, børnene møder til koncerten, og evt. som oplæg til indføring i cubanske rytmeinstrumenter. EFTER KONCERT Et genhør med lydeksempler vil fremkalde genkendelsens glæde hos børnene, lige som KAN -forberedelsen også er velegnet til en efterbearbejdning af koncerten. 7

Ta med til Cuba Undervisningsmateriale til Musik FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Spil Musikoplevelse Eleven kan anvende percussion som ledsagelse til leg og sang. Eleven har viden om spilleteknik på percussioninstrumenter. Eleven kan lytte opmærksomt til musik. Eleven har viden om aktiv lytning. Sanglege og bevægelseslege Instrumentkendskab Eleven kan deltage i sanglege og bevægelseslege. Eleven har viden om puls og periode. Eleven kan genkende klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter. Eleven har viden om forskellige typer af instrumenter. 8

Vi præsenterer... Musikerne i Krølle & Cocodrilo BIRGER SULSBRÜCK Birger Krølle Sulsbrück har spillet og undervist i cubansk musik i over 30 år og har udgivet både lærebøger og film om latinamerikansk percussion og salsa.birger er også leder af kvartetten Coco Son og Danmarks første salsa band - det 11 personer store Salsa Na Má. Sang, congas og percussion ERNESTO MANUITT Ernesto Manuitt Hernandez er født i Habana, Cuba. Han blev internationalt kendt som forsanger i det cubanske orkester Klimax. Siden 00 har han boet i Danmar, hvor han leder charanga-orkestret CUBITA, ligesom han er dynamisk frontfigur i orkestre som CocoSon (DK), Grupo Danson (DK) og Alex Wilson project (UK). Ernesto spiller også percussion og cuatro. Sang og percussion MARTIN KROGH Martin Krogh Mattuck er bassist og komponist (og møbelsnedker). Han har spillet med de fleste salsaorkestre i Norden. Har i flere år været skolekoncertaktuel med gruppen Viva og bl.a. spillet med Danson og Tobias Trier. Har studeret musik i flere omgange på Cuba og i New York. Spiller kontrabas, babybas og el-bas. Bas, guitar, percussion og sang CARSTEN KÆR NIELSEN Carsten Kær er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har studeret musik og dans i Cuba og Brasilien. Er meget aktiv på jazz- og latinscenen. Carsten spiller og har indspillet med bl.a. Strejf, Danson og Latin Dance Band. Underviser på Aalborg MGK og Frederikshavn Musikskole. Piano, percussion og kor 9

1--3-4 Salsa h = 100-3 Salsa clave h = 100-3 clave Piano 1--3-4 1--3-4 TEKST OG MUSIK: BIRGER SULSBRÜCK Un dos tres qua - tro, en to tre fire Vi Un dos tres qua - tro, en to tre fire Vi G-(7) F(7) G-(7) F(7) 5 tæl-ler på spansk og vi tæl-ler på dansk tæl-ler på spansk og vi tæl-ler på dansk F(7) G-(7) F(7) G-(7) 9 Un dos tres qua - tro, en to tre fire Vi Un dos tres qua - tro, en to tre fire Vi G-(7) F(7) G-(7) F(7) 13 tæl-ler på spansk og dansk tæl-ler på spansk og dansk F(7) G-(7) F(7) G-(7) Copyright Birger Suslbrück 008 (bas) Piano (bas) 5 Pno. (bas) Pno. (bas) 9 Pno. (bas) Pno. (bas) 13 Pno. (bas) Pno. (bas) TEKST OG MUSIK: BIRGER SULSBRÜCK Copyright Birger Suslbrück 008 MUSIK 10

1--3-4 (B Sulsbrück/B Sulsbrück) Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk - og vi tæller på dansk Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk og dansk (Klappe sted) Salsa det er sovs. Ja musik der smager godt Tiburon det er en haj en rigtig sej haj Oye betyder hør ja spansk det er sjovt Salsa har det hele og swinger super godt Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk - og vi tæller på dansk Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk og dansk Vi tæller på spansk og dansk ( gange måske flere...) MUSIK 11

Ordbogen Piano { Piano Bas Bas Pno { Pno Bas Bas Cha-Cha-Chá/Bolero -3 clave Ordbogen Cha-Cha-Chá/Bolero q=10-3 clavesang 1 q=10 & # # # # Sang # SANG 1 A - zu- car be-ty-der suk-ker Pan be-ty-der brød & # # # # Sang # MUSIK: BIRGER SULSBRÜCK & H. GOMEZ VERA TEKST: BIRGER SULSBRÛCK Ó Œ j œ œ œ Œ œ j œ œ œ œ Œ Ó œ Œ œ j œ œ œ Ó A & # # # # # œ œ œ & # # # B^ J œ œ œ G -7 J œ œ œ C -7 J œ œ œ œ F 7sus F 7 B^ # # œ œ œ J œ œ œ J œ œ œ J œ œ œ B^ G -7 C -7 F 7sus F 7 œ B^?# # # ## œ œ œ œ B^ œ G -7 œ œ œ œ œ C -7 œ F 7sus œ F 7 B^?# # # ## œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ B^ G -7 C -7 F 7sus F 7 B^ G -7 C -7F 7sus F 7 -zu-car be-ty-der suk-ker Pan be-ty-der brød & # # # # # & # # # œ œ Œ œ j œ œ œ Ó # # Le-che œ œ Œ be œ j - ty der œ œ œ Ó Le-che be - ty der & # # # B^ # # & # # # B^ # # B^?# # # ## B^?# # # ## Ordbogen - mælk Man te G -7 C -7F 7sus F 7 G -7 C -7F 7sus F 7 G -7 C -7 F 7sus F 7 B^ G -7 C -7 F 7sus F 7 - mælk Man-te - qui-lla det er smør! De -sa - G -7 C -7 F 7sus F 7 B^ G -7 C -7 F 7sus F 7 B^ G -7 C -7 F 7sus F 7 B^ MUSIK: BIRGER SULSBRÜCK & H. GOMEZ VERA TEKST: BIRGER SULSBRÛCK Ó Œ œ j œ œ Œ œ j œ œ œ œ Œ Ó œ Œ œ j œ œ œ Ó G -7 C -7F 7sus F 7 œ œ œ œ Ó œ œ œ Ó - - qui lla œ œ œ œ Ó œ œ œ Ó œ œ - det er smør! De -sa - œ œ G -7 C -7 F 7sus F 7 G -7 C -7 F 7sus F 7 G -7 C -7 F 7sus F 7 Bb-dur Pno & # # # # # & # # # œ œ Ó œ œ Ó œ œ œ Œ Œ tale! œ œ œ œ Ó j œ œ # # yu - no œ œ Ó mor - gen mad de sa - yu no œ œ Ó œ œ œ œ œ Œ Œ mor gen mad! Tran œ œ Ó j œ œ yu - no mor - gen mad de sa - yu no mor gen mad! Tran & # # # D -7 G 7( 9) C -7 F 7( 9) D -7 G 7( 9) C -7 F 7( 9) # # & # # # D -7 œ œ œ j n œ œ j G 7( 9) C -7 F 7( 9) D -7 G 7( 9) C -7 F 7( 9) œ # # n œ j œ œ œ j n œ œ j œ œ œ j n œ œ œ j œ œ œ j n œ œ j œ œ j # œ n œ œ j œ œ œ j n # œ œ œ œ j œ œ œ j n œ œ œ j D -7 G 7( 9) C -7 F 7( 9) D -7 G 7( 9) C -7 F 7( 9)?# # # ## œ œ œ D -7 G 7( 9) C -7 œnœ œf 7( 9) œ J œ D -7œ nœ# œ œ œnœ œ œ G 7( 9) C -7 œ j F 7( 9)?# # # ## œ œ œ œnœ œ œ J œ œ nœ# œ œ œnœ œ œ œ j { Pno œ œ j # œ # œ Bas œ œ nœ# œ œ œnœ Bas œ Materialet må kun anvendes i LMS-regi. œ nœ# œ œ œnœ LMS 015 www.lms.dk tale! MUSIK 1

Bb-dur { Pno { Pno { Pno Bas CORO 1 SANG & # # # # # œ œ Ó œ œ œ œ Ó œ œ œ œ Ó œ œ qui lo tag det ro-ligt det er lør dag & # # # # # p?# # # ## p & # # # # # œ œ Ó qui lo œ œ Ó - in-gen sko-le Tran D -7 G 13 9) C -7( F 13( 9) D -7 G 13( 9) C -7( F 13( 9) # n # œ œ - tag det ro-ligt vi skal spil - le sal - sa he-le da - gen & # # # D -7 G 13( 9) C -7( F 13( 9) D -7 G 13( 9) # # # n n # # n œ # mf?# # # ## œ n C -7 œ j F 7sus & # # # # - (4 x) # Ó œ. -. - œ œ. -. -. -. -. -. -. œ œ œ œ œ œ œ œ œ Œ Ó œ œ J Vi ska' dan-se sal - sa he le dag - en & # # # # # œ. œ œ œj œ J œ œ œ J J œ œ œ J J B F 7 B?# # # F 7 ## œ. œ œ œ œ J J œ J œ J œ J œ J B F 7 B?# # # - F 7 ## œ - œ. - œ. œ œ - œ.. œ œ - œ œ œ. # n # œ œ Ó œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ j n œ j œ j CORO Ó œœœ œœ œ œ œœ œœœ œœ œ œœ œ œœ œ Œ { Pno Bas & # # # # # Vi ska' spil - le sal - sa Vi ska' Ó (4 x) œœœ œœ œ & # # # B F 7 # # Ó œ nœ œ œ œ -. œ.- œ œ œ nœ?# # # ## Ó?# # # ## œ nœ œ œ -œ. œ.- œ œ œ nœ B F 7 œ. - œ. - œ. - œ œ œ. - œ œ œ. - œ œ œ œ nœ œ œ œ.- œ œ œ œ nœ œ œ œ. - œ œ MUSIK 13

Ordbogen Cha-Cha-Chá/Bolero -3 clave q=10 SANG 1 Sang & Ordbogen MUSIK: BIRGER SULSBRÜCK & H. GOMEZ VERA TEKST: BIRGER SULSBRÛCK Ó Œ œ j œ œ Œ œ j œ œ œ œ Œ Ó œ Œ œ j œ œ œ Ó C-dur Piano { Bas &? A -zu-car be-ty-der suk-ker Pan be-ty-der brød C^ A-7 D-7 G7sus G7 C^ œ œ œ J œ œ œ J œ œ œ J œ œ œ œ C^ A-7 D-7 G7sus G7 C^ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ A-7 D-7 G7sus G7 A-7 D-7 G7sus G7 Pno { Bas & & œ œ Œ œ j œ œ œ Ó Le-che be - ty-der mælk Man-te - qui-lla det er smør! De - sa - C^ œ œ A-7 D-7 G7sus G7 C^? C^ A-7 D-7 G7sus G7 C^ œ œ Ó œ œ œ Ó œ œ A-7 D-7 G7sus G7 A-7 D-7 G7sus G7 & tale! œ œ Ó œ œ œ Ó œ œ œ œ Œ Œ œ œ œ Ó œ j yu - no mor - gen mad de sa - yu no mor-gen mad! Tran Pno { Bas &? C^ A-7 D-7 G7sus G7 C^ A-7 D-7 G7sus G7 œ œ œj b œ œ j # œ œ œ œ j b œ œ œ j œ œ œj b œ # œ œ j œ œ œ j b œ œ œ j C^ A-7 D-7 G7sus G7 C^ A-7 D-7 G7sus G7 œ œ # œ œ œ œbœ œ œ œbœ œ œ œ J œ œ # œ œ œ œ bœ œ œ œ j MUSIK 14

C-dur { Pno & &? SANG œ œ Ó qui lo tag det ro-ligt det er lør-dag in-gen sko-le Tran E-7 A7( 9) D-7( G13( 9) E-7 A7( 9) D-7( G13( 9) œ œ b # œ œ Ó œ œ œ œ Ó œ œ b b # œ œ Ó b œ j { Pno & &? œ œ Ó qui-lo tag det ro-ligt vi skal spil - le sal - sa he - le da - gen E-7 A7( 9) D-7( G13( 9) E-7 A7( 9) D-7 G7sus œ œ b # œ œ Ó œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ j b b # œ œ œ j œ j { Pno Bas CORO 1 & & - Ó œ. -. - œ œ. -. -. -. -. -. -. œ œ œ œ œ œ œ œ œ Œ Ó œ œ J?? Vi ska' dan-se sal - sa he le dag - en œ. œ œ œ J œ J œ œ J œ J œ œ J œ J C G7 œ. œ œ œ J œ J œ J œ J œ J œ J œ - œ.- -œ. œ œ -œ.. œ œ - œ œ œ. C G7 C C G7 G7 (4 x) & CORO Ó œœœ œœ œ œœœ œœœ œœ œ œœ œ œœ œ Œ Ó (4 x) œœœ œœ œ { Pno Bas &? Ó Ó? Vi ska' spil - le sal - sa Vi ska' C G7 œ # œ œ œ œ.- œ.- œ œ œ # œ œ œ œ.- œ œ œ œ # œ œ # œ œ œ -œ. œ.- œ œ œ # œ œ œ œ.- œ œ œ œ # œ C - G7 œ œ.- œ. œ œ -œ. -. œ œ - œ œ œ. MUSIK 15

Ordbogen ORDBOGEN (B Sulsbrück & H Gomez Vera/Birger Sulsbrück) Tekstark SANG 1: Azucar - betyder sukker. Pan - betyder brød Leche - betyder mælk. Mantequilla - det er smør Desayuno - morgenmad. Desayuno - morgenmad SANG : Tranquilo - tag det roligt. Det er lørdag - ingen skole Tranquilo - tag det roligt. Vi skal spille salsa hele dagen CORO 1: Vi skal spille salsa hele dagen CORO : Vi skal spille salsa Copyright c Birger Sulsbrück MUSIK 16

LÆRERARK Cubanske rytmeinstrumenter - som Krølle & Cocodrilo bruger til koncerten CLAVES To træstokke, der spiller den vigtige cubanske clavesrytme. Clave betyder nøgle eller kode, og dennes to-takts-rytme danner netop det rytmiske fundament for de fleste cubanske stilarter, jf. bilag 1 s. 17. CONGAS (ELLER TUMBADORAS) Fra mindst til størst hedder trommerne quinto, conga og tumba. Det er disse vigtige trommer, der lægger bunden i de cubanske rytmer. BONGO Trommerne, der er uundværlige i den cubanske sonmusik. Grundrytmen hedder martillo (hammeren) - udtales [martiijo]. CAMPANA / HÅNDKOKLOKKE Spilles af bongospilleren de steder i et arrangement, hvor der ønskes mere energi eller intensitet. I Krølle & Cocodrilo spiller Birger klokken med foden! Hvordan gør han det? MARACAS Maracas er to ens runde eller pæreformede beholdere med håndtag. De kan være lavet af skind, træ, calabas eller kokos-nødder og er fyldt med tørrede ærter, sten fra frugter eller hagl. GUIRO Den cubanske guiro er lavet af en udhulet, tørret calabasfrugt. Husk, at den skal holdes lodret LÆS OG SE MERE - Latinamerikansk Percussion - Rytmer og rytmeinstrumenter fra Cuba og Brasilien, Edition Wilhelm Hansen,1980/1985, med 138 nye gratis audio-downloads birgersulsbruck.dk - Den lille Congabog, P.J. Drums & Percussion Publications, 013 Begge bøger kan lånes på biblioteket. MUSIK 17

ELEVARK Imstrumentquiz 1. TRÆK STREGER FRA ORD TIL INSTRUMENT CLAVES GUIRO CONGAS BONGO KOKLOKKE MARACAS. SKRIV DE SEKS INSTRUMENTERS NAVNE PÅ LINJERNE HERUNDER 3. TRÆK STREGER TIL DE RIGTIGE INSTRUMENTER PÅ BILLEDET MUSIK 18

Clavesrytme MUSIK 19

Cha-cha-cha MUSIK 0

Generelle råd til musiklærer 1. Tæl langsomt, og stig ikke i tempo under øvningen - for så stiger tempoet også, når der spilles med hele gruppen.. STOP - og angiv et nyt tempo. Tæl højt. 3. Begynd at synge (efterligne) rytmen, mens du spiller. Det er lettere at lave rytmen med munden, og det støtter hænderne. Kaldes også for fonetik.en kort lyd skal f.eks. være: bák - ikke baaag gúng - ikke guuung 4. Hvis hænderne ikke vil, som du vil.. - syng rytmerne et stykke tid uden at spille - og start så igen. 5. Husk altid at gå tilbage til langsomt tempo igen. Det er ikke nok at øve sig i at spille hurtigt. At man starter med at øve sig i langsomt tempo, er dog ikke ensbetydende med, at tempoet er nemt at få til at fungere. Holdes det ikke ved lige, bliver det rytmisk usikkert. 6. Kontrollér rytmen ved at tælle, hvis du har fået lavet om på den undervejs. Det er ikke alle, der har hjælp af at tælle. Undlad punkt 1 og, og begynd straks at synge rytmerne. Prøv begge muligheder, og find den løsning, der passer dig bedst. For virkelig at få rytme og instrument til at fungere, er det min erfaring, at man må igennem følgende: 1. At lære rytmen og teknikken langsomt. Der bruges ofte al for meget energi på små bevægelser. At spille den samme rytme uden variationer i lang tid. - gerne i en gruppesammenhæng eller til en plade. Efterhånden bliver det kun den nødvendige energi, der bruges, og du begynder at kunne slappe af og lytte. 3. Afslappet spil. Når du er nået hertil - og ikke før - kender du følelsen af, at selv en enkel rytme fungerer. 4. Brug noderne så lidt som muligt - de er kun beregnet som huskeseddel. Syng rytmerne, væk med noderne ( øjnene ), og lyt. De tekniske problemer med et instrument kan tit hæmme følelsen og fornemmelsen af rytmen. Væk med instrumentet og spil rytmen på lår, bryst eller på den anden hånd, alt efter hvilket instrument der er tale om. Prøv ind imellem at lade hele rytmegruppen synge hvert sit instrument (hver sin rytme) uden at spille. Oprindeligt spiller hver mand på ét instrument i hele nummeret og holder sin rytme, indtil han har solo og kan få brugt alle sine ideer. Spil rytmerne længe, det er den bedste måde at få alle til at slappe af med sit instrument på, så der bliver overskud til at lytte. Når alle slapper af og spiller nøjagtigt, kan hele gruppen swinge, og først da er der plads til variationer og ro til at lave soli. Birger Sulsbrück MUSIK 1

Claves MUSIK

Maracas MUSIK 3

Guiro MUSIK 4

Bongo MUSIK 5

Congas MUSIK 6

Koklokke MUSIK 7

Musikken og orkestertyper Af Birger Sulsbrück DE TIDLIGE ÅR I CUBA En af grundene til den stærke og smukke blanding af spanske og afrikanske kulturer i den cubanske musik er den tidlige tilstedeværelse af frie afrikanere (frie sorte) under koloniseringen af Cuba. Den spanske lov tillod, at slaver kunne købes fri - negros libres, og allerede i 1774 havde Cuba 41% frie farvede og 55% i 1877. Man tillod også dannelsen af de kulturelle organisationer cabildos. Her kunne medlemmerne hjælpe hinanden og dyrke deres oprindelige kulturer, bl.a. igennem hemmelige ritualer, hvor trommer, sang og dans var en vigtig del. For at presse mest muligt arbejde ud af slaverne lod slaveejerne ofte folk fra samme stamme og kultur bo og arbejde sammen. Igen betød det naturligvis, at den afrikanske indflydelse på den cubanske kultur blev stærk. Spanierne medbragte deres strengeinstrumenter, den spanske folkemusik samt deres sang- og dansetraditioner. Nogle spanske elementer, der har haft stor indflydelse på Cuba s musik, er decima, en 10-liniers verseform, og estribillo, et kor eller refræn, der tilføres musikken. De afrikanske slaver bragte deres sange og danse med til Cuba. Her byggede de kopier af deres afrikanske trommer. De største grupper af afrikanske folk var Yorubas, Carabalies og Congo/Bantú. Den cubanske musik blev på et tidligt tidspunkt også inspireret af elementer fra andre kulturer, bl.a. den franske. Efter et slaveoprør på Haiti i 1791 flygtede mange franskmænd til specielt den sydøstlige del af Cuba, kaldet Oriente. Her slog de sig ned med de slaver, som de stadig kontrollerede. De oprindelige cubanske beboere ca. 400.000 indianerne - blev stort set udslettet indenfor de første 100 år af Spaniens kolonisering af Cuba. Indianerne har derfor ikke haft nogen nævneværdig indflydelse på Cuba s musik eller historie i det hele taget. SON Den cubanske musikstil, der har haft størst indflydelse på den latinamerikanske musik, vi kender i dag, er son. Denne musik opstod i den østlige del af Cuba som en perfekt blanding af spansk guitar- og sangtradition og afrikanske rytmer. Dette er det første eksempel på musica criolla i Cuba. Criolla eller criollo betyder på Cuba født/opstået i landet. Senere vil vi møde percussioninstrumentet timbales, der også kaldes pailas criollas - altså et instrument, der er født/opstået på Cuba. I de gamle songrupper blev sangen akkompagneret af guitar og tres. Tres er en guitar med tre sæt dobbeltstrenge, der giver en sprød og metallisk lyd. Bassen blev udført af enten en marimbula eller en botíja. Marimbula er en klangkasse i træ monteret med metaltunger. En kæmpeudgave af det afrikanske tommelfingerklaver, kalimba. Man sidder på kassen og spiller på metaltungerne med fingrene. Det andet basinstrument, botíja, er en lerkrukke, hvor der er boret et ekstra hul i siden af krukken. Når man blæser hen over hullet i siden, opstår der en dyb tone. Tonen kontrolleres ved at bevæge den ene hånd over krukkens tud. Rytmeinstrumenterne i songrupperne er bongos, claves, maracas og guiro. Bongospilleren skifter til en håndkoklokke i de dele af arrangementerne, montuno, hvor der spilles/synges solo. I løbet af 190 erne blev songrupperne også populære i byerne. I den samme periode udvidede man ofte grupperne med en trompetist. Kontrabassen begyndte i disse år også at erstatte de gamle basinstrumenter, marimbula og botíja. Septeto Nacional er en af de mest betydningsfulde grupper fra denne periode. Septeto er ofte brugt som et udtryk for netop denne by-type inden for songrupperne. Et arrangement i sonstilen ville typisk bestå af et tema ofte gentaget. Herefter kommer solodelen, montuno, hvor tres spiller de typiske ostinater over to eller fire MUSIK 8

takter. Bassen spiller en fast figur (tumbao), og bongospilleren skifter til håndkoklokken. Dette intense fundament fra rytmegruppen danner grundlag for soli for både sanger, melodiinstrumenter og percussion. Som en vigtig del af montuno synges også et kor coro. Koret er et kald til solisten, som kvitterer med en inspireret solo. Denne kald-og-svar -form er en utrolig vigtig del af al afro-cubansk musik. Også i de moderne salsaarrangementer, vi hører i dag. GUAJIRA Musica guajira og musica campesina er begge udtryk for musik, der spilles af landbefolkningen. Guajiro og campesino er begge ord, der betyder bonde og landmand. Det er en musikstil, der er en direkte udløber af den spanske guitar- og vokaltradition, og besætningen bestod ofte af guitar, tres og claves til tider også guiro og maracas. Den gamle stil, punto guajiro, var spillet i 6/8 eller 3/4 eller skiftende imellem en takt 6/8 og en takt 3/4. Guajira, som vi kender den i dag, er en yngre byinspireret version, der spilles i /4 eller 4/4. Teksterne er ofte satiriske gengivelser af episoder fra bøndernes liv. Den bliver spillet af alle orkestertyper, og det er almindeligt, at man bruger elementer fra sonstilen, fx montuno. Denne kombination kaldes så guajira son. ORCHESTA TÍPICA OG CHARANGA Den fransk-cubanske orquesta típica-stil udvikledes parallelt med son. Og begge i Oriente. Som nævnt havde de franske flygtninge fra Haiti bosat sig i denne del af Cuba. Orquesta típica bestod af trompet/kornet, trombone, to violiner, to klarinetter, figle (ophikleide), guiro og små pauker. Ophikleide er en gammel type horn med klapper, der senere blev erstattet af en tuba. Disse orkestre spillede stilarter som contradanzá, danzá habanera/ritmo de tango - bedst kendt under navnet habanera. Fra contradanzá udvikledes senere stilen danzón. Den første danzón blev komponeret i Matanzas-provinsen af Miguel Failde i 1879. I starten af 1900-tallet begyndte en mindre orkestertype at tage over efter orquesta típica. Disse orkestre hed charanga francesa eller blot charanga og bestod af violiner, fløjte, kontrabas, guiro, timbales og nogle gange cello. Timbales, som nævnt også kaldet pailas criollas, erstattede nu de større pauker. GUARACHA Guaracha blev populær i den første del af 1800-tallet ved det komiske teater teatro bufo. Guaracha brugte, i lighed med calypso fra Trinidad, satiren til at omtale lokale hændelser. Stilen spredte sig til danseorkestrenes repertoire og blev som så mange andre stilarter inspireret af sonstilens montuno og coro-solo. RUMBA Efter slaveriets ophævelse i slutningen af 1800-tallet opstod nye blandinger af de afrikanske og europæiske musikkulturer. En vigtig del af denne proces blev til la rumba. Rumba blev et udtryk for den uadskillelige kombination af rytmer, dans og sang. Denne afro-cubanske stil opstod, modsat de religiøse ritualer, som uformelle sammenkomster, hvor indholdet var en blanding på tværs af traditioner. En rumba-fest kan foregå næsten alle steder: på gaden, i parken eller i en hyggelig baggård (solar). De typer af rumba, vi kender i dag, var først udviklet omkring 1900. De mest kendte er 1. Yambú langsomt tempo.. Guaguancó medium til hurtigt tempo. 3. Rumba Columbia hurtig. Ofte i 6/8. 4. Rumba abierta hurtig. Ofte brugt som en generel betegnelse for hurtig rumba. Både yambú og guaguancó opstod i byerne. De har spansk sang, og dansen udføres af et par. Rumba Columbia opstod derimod i landdistrikterne, og sangen er en blanding af spansk og de afrikanske sprog, der bruges i de religiøse ritualer. Den akrobatiske mime-dans, der hører til denne stil, udføres altid af én mand. Alle rumbaformerne bruger en eller flere forsangere og et kor - coro. Først synges en introduktion, der er forskellig fra stil til stil, og derefter temaet el canto. Den næste del er kald og svar -delen, montuno, der er en vekslen mellem koret og improvisation fra vokalsolisten. Denne afdeling kaldes også at slippe rumbaen løs - rompe la rumba. De oprindelige rumbagrupper var vidt forskelligt bygget op. Yambú, der er den ældste af de nævnte former, blev i starten spillet på trækasser (cajónes) og fik derfor navnet rumba de cajón kasse-rumba. Med tiden har de forskellige stilarter fået et mere ensartet instrumentarium, der består af tumbadora, tres golpes og quinto - tilsammen kaldet tumbadoras. Tumbadora eller salidor er den dybest stemte tromme. Den starter trommernes rytme og spiller den grundlæggende figur, tumbao. Den sekundære rytme spilles på en højere stemt tromme, der hedder MUSIK 9

tres golpes (tres, segunda). Den højest stemte tromme, quinto, improviserer og inspirerer danserne. I tillæg til trommerne spilles claves og cascara/palitos/ guagua en rytme spillet med to stikker på en træblok eller siden af en conga. Tumbadoras er uden for Cuba bedst kendt under navnet congas, med de individuelle navne, tumba, conga og quinto. Nævnt fra størst til mindst. På Cuba derimod er congas (tambores de conga) et sæt på fem trommer, der bruges til det årlige karneval. Her bruges de til rytmen la conga, der spilles i de store optog (comparsas). BEMÆRK De nævnte typer af rumba er ikke identiske med den rumba, der blev populær i USA og Europa i 30 erne. Det var ballroom rhumba, som vi også kender fra de internationale dansekonkurrencer, også kaldet rhumba med h. Mange af de store rhumba-hits fra 30 erne hørte oprindeligt til sonstilen. Rhumba spilles ofte som bolero, men i et lidt hurtigere tempo og med en lidt løsere fornemmelse. I 190 erne og 30 erne startede et samspil mellem Cuba og USA. Cubanske musikere startede med at rejse til USA, specielt til New York, og den anden vej kom den store inspiration fra jazzen. MUSIK 30