Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Relaterede dokumenter
Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Vordingborgvej Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Assens. Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej i Assens

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Cobra. Handelsbalancen 2009

Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016

Detailhandlen efter krisen

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland

Høje-Taastrup kommune

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center

Julehandlens betydning for detailhandlen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Julehandelen i 2011 holder skansen

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved m 2

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Julehandlen holder stand i 2012

Aktuelle trends i butikslivet

Aktuelle udviklinger i butikslivet

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

ANALYSENOTAT Butiksdød eller butiksrevival?

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

ANALYSENOTAT Julehandlen 2016: hvem vandt, og hvem trak nitten?

ANALYSENOTAT November bliver julehandelsmåned

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune

BILAG C. Udvidelse af aflastningsområde i Næstved Nord Næstved Kommune. Redegørelse <<<<<<<<<<<<<

Detailhandel i Brøndby

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Detailbarometer efterår 2018

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

Gladsaxe kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Julehandelsprognose 2013

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

4. IT-serviceydelser og -handel

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Prognose for julehandlen 2017

Udsigter for julehandlen 2007

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse

Dansk Erhvervs Perspektiv

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune

Interviewundersøgelse i Faaborg

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Økologisk Markedsnotat

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

September 2014 Detailhandelsanalyse

Etablering af aflastningsområde ved Kåremagervej ibrande Redegørelse

Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Transkript:

Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Bilag 1: Branchefortegnelse

Vurderinger og konsekvenser 3

Vurderinger og konsekvenser Køge Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) foretage en vurdering af konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i markedsområdet ved etablering af et varehus i Køge Park. Analysen og vurderingerne er foretaget i forhold til bl.a. den nuværende og fremtidige lokale konkurrencesituation og konkurrencesituationen på dagligvaremarkedet generelt, herunder udviklingen blandt de forskellige operatører og deres butiks- og prisprofiler. Det vurderes desuden, hvorledes etableringen vil påvirke de lokale forbrugeres indkøbsforhold. ICP har beregnet tre forskellige alternativer for 2017. Et 0-alternativ, hvor der ikke etableres et varehus i Køge Park. Et alternativ 1, hvor der etableres et varehus i Køge Park samt et alternativ 2, hvor det eksisterende varehus i Ølby Center flyttes til Køge Park. Konklusion Mens forbrugerne er villige til at køre langt for et bredt og et dybt udbud af udvalgsvarer, bliver dagligvarer ofte købt så tæt på bopælen som muligt. Etablering af et varehus i Køge Park vil forbedre indkøbsforholdene for dagligvarer for borgerne i nærområdet. Etableringen af endnu et varehus (alternativ 1) forventes at få væsentlig betydning for de øvrige dagligvarebutikker i markedsområdet. Det er ICP s vurdering, at en væsentlig del af omsætningen vil blive taget fra det eksisterende varehus i Ølby Center, mens dagligvarebutikkerne i Køge bymidte og i Køge i øvrigt vil få forringet driftsvilkårene i forhold til 0-alternativet. Det er ICP s vurdering, at etableringen af et varehus tæt på det eksisterende varehus vil betyde, at omsætningen i begge varehuse ikke vil være optimal og det kan ikke udelukkes, at det eksisterende varehus i Ølby Center vil være lukningstruet. Ligeledes kan det ikke udelukkes, at en af de eksisterende discountbutikker i bymidten bliver lukningstruet. Hvis alternativ 2 bliver en realitet, hvor Føtex varehuset flyttes fra Ølby Center til en placering i Køge Park, er konsekvenserne for de øvrige dagligvarebutikker i Køge bymidte og Køge i øvrigt mere begrænsede. Det stærke udbudspunkt i Ølby Center vil ved flytningen ikke kun miste omsætningen fra varehuset, men de øvrige dagligvarebutikker vil samtidig miste de kunder, som søger kombinationen af et varehus og discountbutikker. Dagligvareudbuddet i markedsområdet ICP har foretaget en rekognoscering af dagligvareudbuddet i markedsområdet. Køge bymidte har i dag 5 større dagligvarebutikker: Et Kvickly varehus, et Irma supermarked samt 3 Netto discountbutikker. I Ølby Center, ca. 1 km fra Køge Park, er koncentreret størstedelen af de forskellige kæder af dagligvarebutikker. Her ligger et Føtex varehus samt discountbutikkerne Netto, Aldi, Rema 1000 og Lidl. Herudover ligger der en række større supermarkeder lokalt, som har en væsentlig betydning for indkøbsmønstret i Køge. Godt 2 km syd for Køge Park ligger supermarkedet SuperBest på Gymnasievej, som tiltrækker kunder fra et større opland. Ligeledes er SuperBrugsen i henholdsvis Ølsemagle og Herfølge væsentlige indkøbssteder. 4

Vurderinger og konsekvenser Forbrugsunderlaget I Køge kommune boede i alt godt 58.000 personer i 2013, heraf boede godt 31.000 personer i Køge byområde. Det samlede dagligvareforbrug i Køge byområde var 820 mio. kr., hvilket forventes at stige 3 % i perioden 2013 til 2017 til 846 mio. kr. I nærområdet til Køge Park, som udgøres af Asgård og Sct. Nicolai skoledistrikter, boede godt 11.000 personer i 2013. Det samlede dagligvareforbrug i nærområdet var 297 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at stige med 2 % til 301 mio. kr. i 2017. I Søndre skoledistrikt forventes en befolkningsvækst på 13 % i perioden 2013 til 2017. Det skyldes primært boligudbygningen i forbindelse med Køge Kyst. Dagligvareforbruget forventes således i Søndre at stige fra 113 mio. kr. i 2013 til 129 mio. kr. i 2017, hvilket er en stigning på 14 %. Forudsætninger Horisontåret er fastlagt til 2017. Der beregnes for tre forskellige alternativer: 0-alternativ I 0-alternativet etableres ikke et varehus i Køge Park. Alternativ 1 I alternativ 1 etableres et Føtex varehus med et bruttoareal på 3.500 m 2 i Køge Park med direkte indkørsel fra Stensbjergvej. Det forudsættes, at der skabes optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. Alternativ 2 I alternativ 2 forudsættes en flytning af det eksisterende Føtex varehus i Ølby Center til Køge Park. Det forudsættes, at de fraflyttede lokaler ikke benyttes til handel med dagligvarer. Det nye varehus har et bruttoareal på 3.500 m 2 med direkte indkørsel fra Stensbjergvej. Det forudsættes, at der skabes optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen: - I Køge Kyst er i 2017 etableret i alt 12.000 m 2 bruttoareal til detailhandel. Omkring 80 % bliver disponeret til udvalgsvarebutikker. Det forudsættes, at det eksisterende Irma supermarked flyttes til Køge Kyst med et bruttoareal på 1.500 m 2. Herudover etableres en Faktadiscountbutik på 900 m 2. - Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i markedsområdet frem til 2017. - Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. 5

Vurderinger og konsekvenser Metode - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til 2017 på 0,25 % for dagligvarer og 1,25 % for udvalgsvarer. Forbrugsprognosen er beregnet i faste priser. - Alle omsætningstal er i 2013-priser, så forandringer i omsætningen frem til 2017 kan tages som udtryk for reelle forandringer. - Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for Køge Kommune. - Handel via internettet er i 2013 forudsat ikke at have nogen mærkbar betydning for dagligvarer. - Det forudsættes, at 3 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i 2017. Med udgangspunkt i forbrugsberegningerne og viden om de forskellige udbudspunkters konkurrencemæssige styrker udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for 2013. I denne model indlægges forbrugsforudsætningerne for 2017, og der fås et niveau for en omsætning i 2017, såfremt der ikke etableres detailhandel i Køge Park. Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til 2017. På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0- alternativet. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen af detailhandel i Køge Park vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i markedsområdet. 6

Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser Dagligvarer Mens forbrugerne er villige til at køre langt for et bredt og dybt udbud af udvalgsvarer, bliver dagligvarer ofte købt så tæt på bopælen som muligt. Nedenstående figur 1.1 viser forskellen i dagligvareomsætningen i Køge kommune i 2017 mellem 0-alternativet og henholdsvis alternativ 1 og alternativ 2. Eksempelvis viser figur 1.1, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Køge bymidte i 2017 vil være 28 mio. kr. mindre, hvis der etableres et varehus i Køge Park i forhold til 0-alternativet, hvor der ikke etableres endnu et varehus. Hvis derimod foretages en flytning af det eksisterende varehus i Ølby Center, vil dagligvareomsætningen i butikkerne i Køge bymidte være 20 mio. kr. mindre i 2017 end i 0-alternativet. De fremtidige omsætninger er et udtryk for et omsætningsniveau i 2017 og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2013-priser. Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Køge kommune (mio. kr. inkl. moms i 2013-priser) *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Dagligvarer 2017 0-alternativet Det forventes også i fremtiden, at dagligvarer bliver købt så tæt på bopælen som muligt, hvis det rigtige udbud findes. Samtidig gør de øgede åbningstider, at kunderne i højere grad har mulighed for at handle tæt på bopælen. 7

Vurderinger og konsekvenser Forventningen om en øget e-handel med dagligvarer vil betyde en generelt mindre omsætning for de fysiske dagligvarebutikker. Etableringen af Køge Kyst med yderligere 12.000 m 2 detailhandel heriblandt 2 dagligvarebutikker vil styrke Køge bymidte væsentligt. Kunderne vil i højere grad end før vælge Køge bymidte som indkøbssted især for køb af udvalgsvarer, hvilket også vil have en positiv afsmitning på dagligvarebutikkerne i Køge bymidte. Ølby Center med et stærkt udbud af dagligvarer vil fortsat have en stor betydning på dagligvareområdet, ligesom de øvrige større dagligvarebutikker i Køge fortsat vil have betydning som det lokale indkøbssted for de lokale borgere. Dagligvarer 2017 Alternativ 1 Etableringen af et varehus i Køge Park på 3.500 m 2 forventes at få væsentlig betydning for de øvrige dagligvarebutikker i markedsområdet. Konkurrencesituationen vil blive intensiveret med to varehuse placeret forholdsvist tæt på hinanden kombineret med den korte afstand til Køge bymidte. En placering i Køge Park har dog ingen fysisk kontakt og dermed synergi hverken med detailhandelsudbuddet i bymidten eller i Ølby Center. Men vil være at betragte som endnu et udbudspunkt for dagligvarer i kommunen. Et varehus i Køge Park på 3.500 m 2 forventes at opnå en dagligvareomsætning på omkring 77 mio. kr. i 2017. Køge bymidte vurderes at miste 28 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, hvis der etableres et varehus i Køge Park. Den gode synlighed og ikke mindst tilgængelighed vil betyde at en del kunder vil foretrække Køge Park i forhold til dagligvarebutikkerne i Køge bymidte, som ikke har den samme grad af tilgængelighed. Det er ICP s vurdering, at etableringen af varehuset i Køge Park vil betyde forringede driftsvilkår for alle dagligvarebutikkerne i Køge bymidte, og det kan betyde, at en discountbutik i bymidten bliver lukningstruet. Den øgede konkurrencesituation forventes ligeledes at få betydning for de øvrige større dagligvarebutikker i kommunen. Det er især de større supermarkeder, som vil mærke den øgede konkurrence. Butikkerne i Køge Syd forventes at miste 6 mio. kr. i forhold til 0-alternativet ved etablering af et varehus i Køge Park. Ligeledes vil den øgede konkurrencesituation få betydning for dagligvarebutikkerne i Køge Nord, som vurderes at miste 5 mio. kr. i forhold til 0- alternativet, mens dagligvarebutikkerne i henholdsvis Herfølge og Opland Vest forventes at miste omkring 2 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Det vurderes, at 39 % af omsætningen, svarende til 30 mio. kr., i varehuset i Køge Park vil stamme fra dagligvarebutikkerne i Ølby Center. Det er især det eksisterende varehus i Ølby Center, som vil få flyttet en del af sin omsætning til den nye butik. Kunderne i næroplandet Asgård og i Sct. Nicolai vil i højere grad vælge varehuset i Køge Park, da det vil ligge tættere på deres bopæl. Ligeledes vil den synlige placering ved Københavnsvej bevirke, at en del kunder vil benytte varehuset i Køge Park i stedet for Ølby Center. Omvendt vil nogle kunder fravælge den ene butik i Køge Park på bekostning af det langt større udbud af dagligvarebutikker i Ølby Center, som har fordelen af et bredt udbud af discountbutikker kombineret med et varehus. Samlet set er det ICP s vurdering, at etableringen af et varehus i Køge Park tæt på et eksisterende varehus i Ølby Center vil betyde, at omsætningen i 8

Vurderinger og konsekvenser begge varehuse ikke vil være optimal. Det er ICP s vurdering, at det eksisterende varehus i Ølby Center vil være lukningstruet, hvis et varehus i Køge Park realiseres. Etableringen af et varehus i Køge Park vurderes at betyde en øget oplandseffekt til Køge kommune på 5 mio. kr. i forhold til, hvis varehuset ikke etableres. Det vil primært være kunder som dagligt benytter Københavnsvej, der vil benytte varehuset og foretage nogle indkøb her på bekostning af køb i butikker uden for Køge kommune. Dagligvarer 2017 Alternativ 2 I alternativ 2 flyttes det eksisterende varehus fra Ølby Center til Køge Park. Her etableres et varehus på 3.500 m 2. Hermed vil konkurrencesituationen ikke i samme grad som i alternativ 1 blive intensiveret, men det vurderes, at flytningen vil få betydning især for Ølby Center og Køge bymidte. Det forventes, at et varehus i Køge Park vil opnå en dagligvareomsætning på omkring 118 mio. kr. i 2017. Størstedelen af omsætningen vil være en flytning fra den tidligere butik i Ølby Center. Det er ICP s vurdering, at en placering med god synlighed vil betyde en højere omsætning både fra næroplandet Asgård og Sct. Nicolai. En del kunder, som før kun benyttede varehuset til de indkøb, som ikke kunne købes i discountbutikkerne, vil i højere grad foretage køb i varehuset. Omvendt forventes Ølby Center at miste i alt 85 mio. kr. hvis varehuset flytter til Køge Park. Det svarer til en omsætningsnedgang på 29 % i forhold til 0-alternativet. Ølby Center vil ikke i samme grad være et stærkt udbudspunkt med et bredt udbud af dagligvarebutikker, da udbudspunktet mister kombinationen af discountbutikker og et fuldsortiment varehus. Størstedelen af omsætningen vil stamme fra lukningen af varehuset. De øvrige dagligvarebutikker vil også opleve en omsætningsnedgang, da de vil miste de kunder, som søger kombinationen af varehus og discountbutik. Disse kunder vil i højere grad søge varehuset i Køge Park eller i højere grad søge udbuddet i Køge bymidte. Køge bymidte forventes at miste 20 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, hvis varehuset flyttes til Køge Park. Flytning af et varehus så tæt på bymidten vil betyde, at især de kunder, der bor i Nørremark-kvarteret, som vil have Køge Park som den nærmeste dagligvarebutik, i højere grad vil benytte varehuset. Omsætningen vil ikke blive taget fra en bestemt butik, men samtlige dagligvarebutikker i bymidten vil få forringet deres driftsvilkår. Det er dog ICP s vurdering, at det ikke vil betyde lukningstruede butikker i bymidten. De øvrige dagligvarebutikker i Køge kommune vil marginalt blive påvirket af en flytning af varehuset til Køge Park. Omsætningerne i Køge Nord, Herfølge og opland Vest forventes at falde 1-2 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. I Køge Syd vil varehuset i Køge Park i højere grad blive et alternativ til især SuperBest på Gymnasievej. Det forventes, at dagligvarebutikkerne i Ellemarken og Hastrup vil miste 4 mio. kr. i omsætning, hvis varehuset flyttes i forhold til 0-alternativet. Etableringen af et varehus i Køge Park vurderes at betyde en øget oplandseffekt til Køge kommune på 3 mio. kr. i forhold til, hvis varehuset ikke etableres. Den gode synlighed, tilgængelighed og parkering vurderes at betyde, at kunder som dagligt benytter Københavnsvej i en vis udstrækning vil foretage indkøb i varehuset. 9

Vurderinger og konsekvenser Udvalgsvarer Det forventes, at konkurrencesituationen generelt bliver skærpet i fremtiden, og at udvalgsvarehandelen vil centrere sig i færre, men stærkere udbudspunkter. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort vareudbud og/eller butiksudbud i det enkelte udbudspunkt. Internethandel med detailhandelsvarer forventes især i nogle brancher at kunne mærkes for den fysiske detailhandel i fremtiden. Det er forudsat, at 18 % af forbruget af udvalgsvarer dækkes ved køb på internettet i 2017. Nogle butikker og brancher vil naturligvis blive ramt hårdere end andre. Det er dog ICP s vurdering, at den øgede internethandel vil ramme alle udvalgsvarebutikker. Det forventes, at udvalgsvarehandelen bliver væsentligt styrket i Køge bymidte i forbindelse med etablering af Køge Kyst. Ikke mindst etableringen af yderligere ca. 10.000 m 2 udvalgsvarebutikker vil betyde, at Køge bymidte vil kunne tilbyde kunderne nogle butikskoncepter, som den ikke har i dag. Det er ICP s vurdering, at et Føtex varehus i Køge Park ikke vil få nævneværdige konsekvenser på den samlede udvalgsvareomsætning i bymidten eller i kommunen i øvrigt. Det er dog vor vurdering, at en skærpelse af konkurrencesituationen for dagligvarer som i alternativ 1 med endnu et varehus kan få betydning især for udvalgsvareomsætningen i de øvrige to varehuse i kommunen. I alternativ 2, som er en flytning af Føtex varehuset fra Ølby Center til Køge Park, vurderes konsekvenserne at være mere begrænsede. 10

Konkurrencesituationen 11

Konkurrencesituationen ICP har foretaget en rekognoscering af de større dagligvarebutikker i Køge kommune for at fastlægge den overordnede konkurrencesituation. Nedenstående figur 2.1 viser forsyningen med større dagligvarebutikker i Køge området. Figur 2.1 Større dagligvarebutikker i Køge området Knap 1 km fra Køge Park ligger Ølby Center med et bredt udbud af dagligvarebutikker. Her ligger varehuset Føtex samt discountbutikkerne Netto, Rema 1000, Aldi og Lidl. Herudover ligger der en række mindre dagligvarespecialbutikker som bager, blomster, grønthandel, kiosk og apoteksudsalg. Det store og brede udbud af dagligvarebutikker tiltrækker kunder fra et stort opland. I Køge bymidte ligger byens andet varehus Kvickly godt 1,5 km fra Køge Park. Herudover ligger der i Køge bymidte supermarkedet Irma samt to Netto discountbutikker. Over for Køge Stadion, på modsatte side af Københavnsvej, ligger DøgnNetto på Nørre Boulevard 131, som i denne forbindelse er medregnet i Køge bymidte. I Køge Syd, som består af skoledistrikterne Ellemark, Søndre og Hastrup, ligger supermarkedet SuperBest WIKA på Gymnasievej, som i kraft af et bredt og dybt udbud af dagligvarer har et stort opland også uden for lokalområdet. Herudover ligger der lokalt i boligkvartererne discountbutikkerne Kiwi og Fakta i Boholte Centret, samt Netto og Aldi i Hastrup-området. I Køge Nord ligger supermarkedet SuperBrugsen på Ølsemaglevej, som den primære butik for Køge Nord, men som også tiltrækker kunder fra det øvrige Køge, Lille Skensved og den sydlige del af Solrød kommune i Jersie. 12

Konkurrencesituationen Herudover ligger discountbutikkerne Fakta og Kiwi i Ejby og Dagli Brugsen i Lille Skensved i området Køge Nord. I den sydligste del af kommunen ligger supermarkedet SuperBrugsen i Herfølge og discountbutikkerne Fakta og Aldi. Disse tre butikker er det primære indkøbssted for borgerne i lokalområderne. I Opland Vest indgår byerne Borup og Bjæverskov. I Borup ligger supermarkedet Eurospar samt discountbutikkerne Fakta, Aldi og Netto. I Bjæverskov ligger supermarkedet SuperBrugsen og discountbutikkerne Fakta og Netto. Tabel 2.1 viser antallet af dagligvarebutikker i de enkelte områder i Køge kommune og den samlede dagligvareomsætning i de større dagligvarebutikker i de enkelte områder. Det er således ikke en samlet opgørelse af dagligvareomsætningerne i de enkelte områder, da ICP ikke har rekognosceret de mindre dagligvarespecialbutikker. Tabel 2.1 Antal og vurderet omsætning i 2013 i mio. kr. incl. moms i de større dagligvarebutikker i Køge kommune Større dagligvarebutikker Antal Vurderet dagligvareomsætning 2013 incl. moms i mio. kr. Køge bymidte 5 245-255 Ølby Center 5 290-300 Køge Nord 4 230-240 Køge Syd 5 290-300 Herfølge 3 165-175 Opland Vest 8 325-335 Køge kommune i alt 30 1.545-1.605 13

Befolknings- og forbrugsforhold 14

Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandel i Køge Park belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i Køge kommune. Forbruget er opgjort for Køge kommune i relevante markedsområder, som er illustreret i figur 3.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Områder i Køge kommune Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2013 samt horisontåret 2017. Herudover er den seneste befolkningsprognose for Køge kommune fordelt på skoledistrikter anvendt. 15

Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser den ventede udvikling i befolkningstallet i Køge kommune. I alt boede 58.400 personer i Køge kommune i 2013. Heraf boede i alt godt 31.000 personer i Køge byområde. I Asgård og Sct. Nicolai, som er de områder, Køge Park ligger tættest på, boede henholdsvis 6.300 og 5.000 personer, mens der boede 4.300 personer i Søndre skoledistrikt og 5.800 personer i Ellemarken. Samlet set forventes befolkningstallet i Køge kommune at stige 1 % i perioden 2013 til 2017. Der er dog stor forskel på udviklingen i de enkelte områder. I Søndre skoledistrikt forventes en befolkningsstigning på 13 % i perioden 2013 til 2017 til 4.800 personer i 2017. I Kirstinedal i det nordlige Køge samt i Holmebæk i det sydlige Køge forventes en befolkningsvækst på knap 3 % i perioden 2013 til 2017. I blandt andet Asgård, Sct. Nicolai og Ellemarken forventes omvendt et konstant befolkningstal. Befolkningstallet i Vemmedrup forventes at falde 5 % i perioden 2013 til 2017. Ligeledes forventes befolkningstallet i Lellinge, Højelse og Gørslev at falde 3 % fra 2013 til 2017. Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i Køge kommune (antal personer) 16

Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Køge kommune er 2,35 personer, hvilket er over landsgennemsnittet på 2,15. I Asgård og Sct. Nicolai, hvor hoveddelen af markedsområdet er placeret, har en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,25. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er 523.000 kr. i Køge kommune, hvilket er en del over landsgennemsnittet på ca. 460.000 kr., jf. tabel 3.1. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er i postnummer 4600 Køge 492.000 kr. Tabel 3.1 Gennemsnitlig husstandsindkomst i Køge kommune fordelt på postnumre (kr.) 4600 Køge 492.000 4681 Herfølge 500.000 4140 Borup 532.000 4632 Bjæverskov 592.000 4623 Lille Skensved 599.000 4682 Tureby 596.000 Gns. Køge kommune i alt 523.000 Landsgennemsnit 460.000 17

Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2013 og 2017 beregnet i Køge kommune. Dagligvareforbruget hos borgerne i Køge kommune ses i figur 3.3. Figur 3.3 Udviklingen i dagligvareforbrug 2013 til 2017 (i mio. kr.) I Køge kommune var dagligvareforbruget i 2013 1,53 mia. kr., hvilket forventes at stige med 2 % til 1,57 mia. i 2017. I Asgård og Sct. Nicolai var dagligvareforbruget 297 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at stige 2 % til 301 mio. kr. i 2017. I Søndre var dagligvareforbruget 113 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at stige 14 % til 129 mio. kr. i 2017. I Køge by i alt forventes dagligvareforbruget at stige 3 % i perioden 2013 til 2017 fra 820 mio. kr. til 846 mio. kr. 18

Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.4 Udviklingen i udvalgsvarebrug 2013 til 2025 (i mio. kr.) I Køge kommune var udvalgsvareforbruget i 2013 1,3 mia. kr., hvilket ventes at stige til 1,4 mia. kr. i 2017 svarende til en stigning på 6 %. I Asgård og Sct. Nicolai er det samlede udvalgsvareforbrug 249 mio. kr., hvilket forventes at stige 6 % til 263 mio. kr. i 2017. I Søndre forventes udvalgsvareforbruget at stige 19 % fra 94 mio. kr. til 112 mio. kr. i perioden 2013 til 2017. I Køge by i alt var et udvalgsvareforbrug på 687 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at stige 7 % til 738 mio. kr. 19

Bilag 1 Branchefortegnelse

1. DAGLIGVARER 47.30.00 Servicestationer med kiosksalg 47.11.10 Købmænd og døgnkiosker 47.11.20 Supermarkeder 47.11.30 Discountforretninger 47.11.20 Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500 m 2 47.21.00 Frugt- og grøntforretninger 47.22.00 Slagter- og viktualieforretninger 47.23.00 Fiskeforretninger 47.24.00 Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 47.25.00 Detailhandel med drikkevarer 47.29.00 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 47.29.00 Chokolade- og konfektureforretninger 47.29.00 Vinforretninger 47.26.00 Tobaksforretninger 47.29.00 Osteforretninger 47.29.00 Helsekostforretninger 47.73.00 Apoteker 47.74.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 47.75.00 Parfumerier 47.75.00 Materialister 47.76.10 Blomsterforretninger 77.22.00 Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

2. BEKLÆDNING 47.19.00 Stormagasiner 47.51.00 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 47.71.10 Dametøjsforretninger 47.71.10 Herretøjsforretninger 47.71.10 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) 47.71.20 Babyudstyrs- og børnetøjforretninger 47.72.10 Skotøjsforretninger 47.79.00 Forhandlere af brugt tøj 47.91.20 Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3

3. BOLIGUDSTYR 43.21.00 El-installatører med butikshandel 43.22.00 VVS-installatører og blikkenslagerforretninger 47.53.00 Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale 43.34.20 Glarmesterforretninger med butikshandel 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.59.20 Boligtekstilforretninger 47.59.30 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v. 47.59.90 Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n. 47.54.00 Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 47.43.00 Radio- og tv-forretninger 47.52.00 Detailhandel med isenkram og glas 47.52.20 Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 47.52.10 Farve- og tapetforretninger 47.78.30 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 47.78.40 Kunsthandel og gallerivirksomhed 47.41.00 Detailhandel med computere, ydre enheder og software 47.42.00 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 47.79.00 Antikvitetsforretninger 47.79.00 Detailhandel med brugte varer i forretninger 47.91.10 Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale 47.78.90 Detailhandel med køkken og badeværelseselementer 95.29.00 Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

4. ØVRIGE UDVALGSVARER 45.40.00 Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) 45.32.00 Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 47.72.20 Lædervareforretninger 47.63.00 Detailhandel med musik- og videooptagelser 47.59.40 Forhandlere af musikinstrumenter 47.61.00 Detailhandel med bøger 47.62.00 Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater 47.77.00 Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer 47.78.10 Optikere 47.78.20 Fotoforretninger 47.78.90 Detailhandel med frimærke- og mønter 47.64.10 Forhandlere af sports- og campingudstyr 47.65.00 Detailhandel med spil og legetøj 47.64.20 Cykel- og knallertforretninger 47.76.30 Dyrehandel 47.78.90 Pornobutikker 47.78.90 Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel. 47.79.00 Bogantikvariater 47.79.00 Andre forhandlere af brugte varer. 47.91.10 Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER 45.11.20 Detailhandel med biler 45.19.10 Detailhandel med campingvogne mv. 47.76.20 Planteforhandlere og havecentre 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.64.30 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 47.52.20 Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6