Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik
|
|
|
- Frans Ebbesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
3 Vurderinger og konsekvenser 3
4 Vurderinger og konsekvenser Institut for Center-Planlægning (ICP) er af K/S Marsk Centret blevet bedt om at vurdere grundlaget for etablering af en dagligvarebutik i Marsk Centret. Herunder vil ICP vurdere de omsætningsmæssige konsekvenser for den eksisterende detailhandel i det relevante markedsområde, såfremt der etableres en dagligvarebutik i Marsk Centret på m 2. Analysen og vurderingerne foretages i forhold til bl.a. den nuværende og fremtidige lokale konkurrencesituation og konkurrencesituationen på dagligvaremarkedet generelt, herunder de forskellige operatører og deres butiksog prisprofiler. Det vurderes desuden, hvorledes etableringen vil påvirke de lokale forbrugeres indkøbsforhold. Dagligvareudbuddet i markedsområdet ICP har foretaget en rekognoscering af dagligvareudbuddet i markedsområdet til Ribe. I Ribe bymidte er dagligvarebutikkerne koncentreret i den nordlige del af bymidten, som Marsk Centret er en del af. Her ligger varehusene Føtex og Kvickly samt discountbutikkerne Netto og Rema Denne udvikling bliver understøttet af, at Esbjerg Kommune ikke tillader dagligvarebutikker over 500 m 2 i middelalderbyen i Ribe. Herudover ligger 3 discountbutikker i den nordlige del af Ribe by. I lokalcentret Trojels Knæ ligger discountbutikkerne Fakta og Rema 1000, mens discountbutikken Aldi ligger i et boligkvarter på Mosevej. I de omkringliggende byer er der lokal dagligvareforsyning i Gredstedbro, Roager og Hviding samt en mindre dagligvarebutik på Mandø. Forbrugsunderlaget Der bor i alt knap personer i selve Ribe, mens der bor yderligere godt i det øvrige markedsområde. Befolkningstallet på personer i hele markedsområdet forventes at være nogenlunde stabilt i perioden 2013 til Det samlede dagligvareforbrug var 481 mio. kr. i hele markedsområdet, hvilket forventes at være på nogenlunde samme niveau i perioden frem til I Ribe Nord og Ribe Søndermark var dagligvareforbruget 320 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at være på samme niveau i Ribe har, som Danmarks ældste by, et ikke uvæsentligt antal besøgende. Ikke mindst på grund af Ribe Domkirke og en charmerende middelalderby. Herudover ligger en række seværdigheder som Museet Ribes Vikinger med besøgende i 2013 og Ribe Vikingecenter med besøgende i Trods en del turister i Ribe er disse typisk endagsturister, som primært besøger middelalderbyen og ikke køber en væsentlig del dagligvarer i byen. Herudover er der ingen større sommerhusområder nær Ribe, som kan bidrage væsentligt til dagligvareomsætningen i Ribe. 4
5 Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik i Marsk Centret Konsekvenserne for de eksisterende dagligvarebutikker ved etablering af en dagligvarebutik på m 2 i Marsk Centret i Ribe er beregnet for Det forudsættes at dagligvarebutikken er et discountbutikskoncept, som ikke i forvejen er placeret i Ribe Bymidte. Forudsætninger Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: - Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. - Grænsehandlen forventes i 2017 at være på samme niveau som i Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes derfor, at ca. 2 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i Metode - Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for Esbjerg Kommune. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Alle omsætningstal er i 2013-priser, så forandringer i omsætningen frem til 2017 kan tages som udtryk for reelle forandringer. Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2017, og der fås en omsætning for Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2013 frem til Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt der ikke etableres en dagligvarebutik i Marsk Centret. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad dagligvarebutikken vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i de øvrige dagligvarebutikker. Der er alene foretaget en beregning af konsekvenserne for dagligvarer. For så vidt angår udvalgsvarer, der ofte omsættes i et begrænset omfang i discountbutikker, er dette marginalt i forhold til det samlede marked. 5
6 Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser I nedenstående tabel vises konsekvenserne af etableringen af en dagligvarebutik i Marsk Centret for detailhandelen i markedsområdet. En dagligvarebutik med et bruttoareal på m 2 vurderes at få en omsætning i 2017 på 38 mio. kr. incl. moms. De fremtidige omsætninger i 2017 er udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i markedsområdet til Ribe (mio. kr. inkl. moms i 2013-priser) Omsætning i 2013 Omsætning i 2017 uden dagligvarebutik Omsætning i 2017 med dagligvarebutik Konsekvens (mio. kr.) Dagligvarebutik Marsk Centret Ribe bymidte i øvrigt Ribe bymidte i alt Ribe by i øvrigt Markedsområdet i øvrigt* I alt *Områderne Gredstedbro/Egebæk/Roager Tabel 1.1 viser dagligvareomsætningen i markedsområdet i 2013 samt den vurderede dagligvareomsætning uden dagligvarebutik og med en ny dagligvarebutik i Marsk Centret. Eksempelvis viser tabel 1.1, at dagligvareomsætningen i Ribe bymidte i øvrigt var 321 mio. kr. i Hvis der ikke etableres en dagligvarebutik i Marsk Centret, forventes dagligvareomsætningen i Ribe bymidte i øvrigt at være 319 mio. kr. i 2017 i Ribe bymidte. Hvis der etableres en dagligvarebutik i Marsk Centret, forventes dagligvareomsætningen at være 292 mio. kr. i Det vil sige, at konsekvensen ved etablering af en dagligvarebutik er et omsætningsfald på 27 mio. kr. i de øvrige dagligvarebutikker i Ribe bymidte, svarende til et fald på 8 %. 6
7 Vurderinger og konsekvenser Uden dagligvarebutik i Marsk Centret Ribe bymidte vil også i fremtiden være det største udbudspunkt i markedsområdet. Her er et bredt udbud af dagligvarebutikker koncentreret i den nordlige del af Ribe bymidte. Denne koncentration i den nordlige bymidte bliver bestyrket af, at der kun må etableres butikker under 500 m 2 i Middelalderbykernen i Ribe. I takt med de generelt øgede åbningstider forventes dagligvarer fortsat at blive købt så tæt på bopælen som muligt, hvis det rigtige udbud findes vel at mærke. Herudover forventes de generelt øgede åbningstider at betyde en omfordeling af omsætningen fra kiosker og tankstationer til de større dagligvarebutikker som discountbutikker og supermarkeder. Generelt forventes dagligvareomsætningen at falde på grund af en marginal større e-handel med dagligvarer. Således forventes 2 % af dagligvareforbruget at være dækket via e-handel i Det forventes, at omsætningen i Ribe bymidte vil være omkring 319 mio. kr., hvilket er nogenlunde på samme niveau som i Dagligvareomsætningen i Ribe i øvrigt forventes at være ca. 94 mio. kr., hvilket ligeledes er på niveau med I det øvrige markedsområde, Gredstedbro, Roager, Hviding og Mandø er dagligvareforsyningen præget af mindre supermarkeder til lokalforsyning. I takt med en generel øget koncentration af detailhandel vil disse butikker også i fremtiden i højere grad skulle kæmpe om omsætningen. Det er ICP s vurdering, at omsætningen i det øvrige markedsområde vil falde 8 % fra 59 mio. kr. i 2013 til 54 mio. kr. i Med dagligvarebutik i Marsk Centret Etablering af yderligere en dagligvarebutik i den nordlige del af bymidten i Ribe vil betyde en styrkelse af dagligvareudbuddet i bymidten, som i forvejen har et stærkt udbud af dagligvarer med to varehuse samt to discountbutikker. Det er ICP s vurdering, at en dagligvarebutik i Marsk Centret vil kunne opnå en dagligvareomsætning på omkring 38 mio. kr. i Placeringen i Marsk Centret har en god tilgængelighed og stor synlighed både fra Plantagevej og Nørremarksvej. Men ikke mindst placeringen tæt på byens varehuse og øvrige discountbutikker vil give Ribe bymidte et bredere udbud af dagligvarekoncepter. Det vurderes, at langt størstedelen af omsætningen i dagligvarebutikken i Marsk Centret vil være en omflytning fra de eksisterende dagligvarebutikker i Ribe bymidte. Dagligvareomsætningen vurderes således at falde med omkring 27 mio. kr. i de eksisterende dagligvarebutikker i Ribe bymidte i 2017 i forhold til, hvis dagligvarebutikken ikke etableres. Omsætningen vurderes ikke at blive taget fra én bestemt butik, men vil få betydning for samtlige større dagligvarebutikker i Ribe. Faldet i omsætning svarer til en omsætningsnedgang på 8 %. Det er ICP s vurdering, at dagligvarebutikkerne i Ribe bymidte vil få forringet deres driftsvilkår, men betyder ikke lukningstruede butikker. I Ribe by i øvrigt forventes en nedgang i omsætningen på omkring 11 mio. kr. i 2017 i forhold til, hvis dagligvarebutikken i Marsk Centret ikke etableres. Hermed vurderes driftsvilkårene for dagligvarebutikkerne i Ribe by i øvrigt at blive forringet, og det kan ikke udelukkes, at en enkelt butik vil være lukningstruet. 7
8 Vurderinger og konsekvenser Dagligvareomsætningen i markedsområdet i øvrigt forventes i mindre grad at blive påvirket af etableringen af en dagligvarebutik i Marsk Centret. Samlet set vurderer ICP, at etableringen af en dagligvarebutik i Marsk Centret vil styrke dagligvareudbuddet i Ribe bymidte og give forbrugerne et bredere udbud af dagligvarer. Omvendt vil endnu en dagligvarebutik betyde en forringelse af de øvrige dagligvarebutikkers driftsvilkår i bymidten. Samlet set forventes dagligvareomsætningen i Ribe bymidte at være 330 mio. kr. i 2017, hvis der etableres en dagligvarebutik i Marsk Centret, svarende til en stigning på 3 %. 8
9 Konkurrencesituationen 9
10 Konkurrencesituationen Marsk Centret består af 6 større udvalgsvarebutikker samt en enkelt kundeorienteret servicefunktion. Disse er Expert/Punkt 1, T. Hansen, Jysk, Jem & Fix, Skousen og Petworld. Herudover ligger der en Fitness World. Ultimo 2014 gennemførte ICP en rekognoscering af dagligvareudbuddet i markedsområdet til en dagligvarebutik i Marsk Centret for at fastlægge den nuværende konkurrencesituation for dagligvarer i Ribe. Her registrerede ICP antal dagligvarebutikker, kædetilhørsforhold og dagligvareomsætning Rekognosceringen er foretaget på baggrund af den seneste gennemførte detailhandelsanalyse i Esbjerg Kommune i Analysen indeholdt blandt andet en registrering af kædetilhørsforhold, opmåling af bruttoareal og en registrering af hver enkelt butiks omsætning i Nedenstående figur 2.1 viser dagligvareforsyningen i Ribe. Supermarkeder, discountbutikker og minimarkeder er markeret med navn. De øvrige dagligvarebutikker er mindre butikker som for eksempel kiosk, tankstation eller dagligvarespecialbutikker. Figur 2.1 Dagligvarebutikker i området 10
11 Konkurrencesituationen Dagligvarebutikkerne i Ribe bymidte er koncentreret i den nordlige ende af bymidten. Ved siden af Marsk Centret ligger det ene af Ribes varehuse Føtex med et bruttoareal på godt m 2. Føtex og Marsk Centrets parkeringspladser grænser op til hinanden. Tættere på den øvrige bymidte ligger varehuset Kvickly med et bruttoareal på m 2, samt discountbutikkerne Netto og Rema I Ribe bymidte i øvrigt ligger herudover en række mindre dagligvarespecialbutikker som for eksempel apotek, blomsterhandel, materialist og bager. Midt i et boligområde på Mosevej ligger desuden discountbutikken Aldi med et bruttoareal under 500 m 2. Herudover ligger der en mindre købmand i boligområdet ved Tangevej. I oplandet til Ribe ligger supermarkeder til den lokale forsyning i Gredstedbro, Roager, Hviding og Mandø. Esbjerg er det nærmeste større udbudspunkt for forbrugerne i Ribe. Her ligger blandt andet hypermarkedet Bilka, som tiltrækker kunder fra et stort opland. Herudover bliver en ikke uvæsentlig del af dagligvareforbruget i Ribe dækket ved køb syd for grænsen i Tyskland. Tabel 2.1 viser antallet af dagligvarebutikker i Ribe, samt den samlede dagligvareomsætning i de enkelte områder. Tabel 2.1 Dagligvarebutikker, antal (ultimo 2014) og omsætning i 2013 i mio. kr. incl. moms Antal større dagligvarebutikker Vurderet dagligvareomsætning 2013 incl. moms i mio. kr. Ribe bymidte Ribe by i øvrigt 3 95 I øvrigt 4 59 I alt
12 Befolknings- og forbrugsforhold 12
13 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for konsekvensvurderingerne er det nuværende og fremtidige forbrug af dagligvarer beregnet for det potentielle markedsområde til en dagligvarebutik i Marsk Centret Områderne er skitseret i nedenstående figur 3.1. Figur 3.1 Delområder i det potentielle markedsområde Gredstedbro Ribe Nord Ribe Søndermark Egebæk/Roager Datagrundlag Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomstog befolkningsforhold fra Danmarks Statistik og Esbjerg Kommune samt seneste befolkningsprognose for Esbjerg Kommune. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2013 og
14 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i de relevante områder i markedsområdet. I dag bor der i alt knap personer i Ribe Nord, mens der bor ca personer i Ribe Søndermark. Syd for Ribe bor der personer i Egebæk/Roager området. I den nordlige del af markedsområdet bor der knap personer i Gredstedbro området. Samlet set bor der omkring personer i markedsområdet til Ribe. Det samlede befolkningstal i markedsområdet forventes at være nogenlunde stabilt i perioden 2013 til Ligeledes forventes befolkningstallet i de enkelte områder at være nogenlunde konstant. Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i markedsområdet 2013 til 2017 (antal personer) Niveauer for husstandsindkomst og - størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Ribe ligger på omkring kr., hvilket svarer til landsgennemsnittet (ca kr.). Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Ribe området er 2,17 personer pr. husstand, hvilket ligeledes er et godt stykke over landsgennemsnittet på 2,05. 14
15 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er dagligvareforbruget for 2013 og 2017 beregnet. Figur 3.3 Udviklingen i dagligvareforbrug fra 2013 til 2017 (i mio. kr.) Det samlede dagligvareforbrug var 481 mio. kr. i hele det potentielle markedsområde. Det forventes, at det samlede dagligvareforbrug i området er nogenlunde konstant i perioden 2013 til I Ribe Nord var dagligvareforbruget ca. 203 mio. kr. i 2013, hvilket forventes at være på samme niveau i perioden frem til I Ribe Søndermark var dagligvareforbruget 117 mio. kr. i 2013, mens dagligvareforbruget var 85 mio. kr. i Egebæk/Roager og 76 mio. kr. i Gredstedbro. 15
Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse
Sorgenfri Torv Konsekvenser ved en udvidelse November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 4. Den
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlens udvikling i oplandet omkring Hørsholm Kommune 2
HØRSHOLM KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlens udvikling
UDKAST. Holstebro City Center. Bidrag til VVM Vurdering af konsekvenser for detailhandelen
UDKAST Holstebro City Center Bidrag til VVM Vurdering af konsekvenser for detailhandelen April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 23 3. Konkurrencesituationen
Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Sædding Centret. Vurdering af udviklingsmulighederne
Sædding Centret Vurdering af udviklingsmulighederne April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 23 Vurderinger
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker
Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker November 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 12 3. Befolknings- og forbrugsforhold 15
Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2.
LIDL DANMARK K/S LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Detailhandlen
NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Detailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Gladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse
Jammerbugt Kommune Team Plan Att. Jesper Runge Madsen Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 19. april 2016
Jammerbugt Kommune Team Plan Att. Jesper Runge Madsen Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 19. april 2016 Vedr. Svar på indsigelser til lokalplan 23-009 Hermed svar på indsigelser til lokalplan 23-009,
Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 Redegørelse
Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning
Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning Baggrund Der er i løbet af det sidste års tid dukket en række ønsker og forslag til ændret detailhandelsplanlægning op. Disse er kort redegjort for i nedenstående,
Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?
Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Bemærkninger fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke Efter nedenstående redegørelse har været til høring i samtlige lokalforeninger
NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund
Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet
November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen
DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden
Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Lolland kommune. Analyse af detailhandelen
Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-
Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23
Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel
Syddjurs kommune. Analyse af detailhandelen
Syddjurs kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Syddjurs kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4.
8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO
NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen
Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af
DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen
Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.
Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012
Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012 Vedr. Svar på indsigelser til lokalplan 921, Gl. Kongevej Viby J Hermed svar på indsigelser til lokalplan
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Egedal Kommune Detailhandelsanalyse
Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
