NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67

SOLA NORDIC INFORMERER: NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67 UDVIDET LÆSEGLAS NU INDIVIDUELT PRODUCERET MED HD* TEKNOLOGI * 3 VARIATIONER A: 0,75 D - B: 1,25 D - C: 1,75 D * UDVIDET STYRKEOMRÅDE -4 / +6 CYL 4,00 *HIGH DEFINITION (HD) GLAS TIL ALLE BRUGERE! HD revolutionen er nu også kommet til de udvidede læseglas, ved hjælp af Carl Zeiss Visions HD teknologi. Muliggjort af teknologiske fremskridt i syns forskning og fremstillingsprocesser, gør HD teknologien os i stand til at imødekomme enhver brugers behov på et niveau som før ikke har været muligt. Avanceret Free-form produktion Glas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Sola s avancerede produktions faciliteter, ved hjælp af nyudviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas.. Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromiser som er tilstede i traditionelt fremstillede glas. BEGRÆNSNINGER I TRADITIONEL PRODUKTION Blanks fremstillede glas, grupperer et interval af styrker i semi-finish basekurver. Denne basekurve giver det optimale design for én og kun én styrke. Alle andre styrker som produceres ud fra samme basekurve vil have en vis form for styrkefejl som resulterer i tab af syns klarhed. HD TEKNOLOGI Individuel optimering HD Teknologi giver den ideelle designoverflade for den enkelte brugers kombination af sfærisk styrke, cylinder, akse og eventuel addition. Brugere af HD glas vil opleve et produkt designet specielt til dem. Resultatet er ypperligt: Det største areal af klart syn med lavest muligt uønsket restastigmatisme. Glas udviklet ved hjælp av HD-teknologi er meget velegnet for: brugere som ønsker de klareste og bedste syns oplevelser brugere med astigmatisme (som udgør omtrent 70 % af befolkningen) brugere som lægger vægt på kosmetisk pænere og tyndere glas FOR YDERLIGERE INFORMATION, RING VENLIGST TIL VOR KUNDESERVICE PÅ TLF. 47 33 58 88

NOVEMBER 2007 OPTIKEREN 6. 2007 L e d e r 3 De synshandicappedes vilkår er blevet forringet med kommunalreformen Kommunalreformen har skabt store ændringer indenfor sundhedsområdet. Inden for vores område er det gået ud over de synshandicappede. Her er der stor vildrede i nogle kommuner, og der er eksempler på, at man ikke har overblik over, hvordan man skal håndtere disse sager. Mange steder er de tidligere synscentraler gået sammen i regionale centre og derefter har man lavet nogle aftaler med de berørte kommuner omkring levering af ydelser. Men nogle kommuner har valgt at lave dette arbejde selv uden at vide hvilke aftaler, der tidligere har været og hvilken rolle optikerne har haft. Dette har resulteret i forvirring blandt de synshandicappede og optikerne. Hvor skal man henvende sig, hvordan bliver hjælpemidlerne bevilget og hvordan skal de leveres? Det er bl.a. konstateret, at en kommune har fået tilsendt en ansøgning fra en optiker, hvorefter kommunen har bestilt de ansøgte hjælpemidler direkte og ikke afregnet noget honorar til optikeren, da man jo ikke havde bedt optikeren om at lave dette arbejde. Så er det lige, at man undres! Vil kommunen da være bekendt at stjæle en anden parts viden? Nej - men man kunne forestille sig at kommunerne ikke aner, hvad det er for et forarbejde, der udføres, for at vi kan komme med denne ansøgning. Der er derfor behov for mere ensartede retningslinier for, hvordan disse sager skal håndteres. Vi ønsker alle det bedste for de synshandicappede - vi ønsker, at der ikke skal være forskel på, om de bor i den ene eller den anden kommune - eller for den sags skyld region. Derfor er der behov for en mere ensartet linie for hvilke krav, der stilles til både leverandører og den bevilgende myndighed. Danmarks Optikerforening har nedsat en arbejdsgruppe, der vil komme med et oplæg til dette og derefter vil vi gå i dialog med kommunerne, så vi kan få en mere ensartet behandling af de synshandicappede. Med venlig hilsen Per Michael Larsen Arbejdende formand

NUMMER 6 2007 OPTIKEREN Indhold OPTIKEREN 6. 2007 I n d h o l d 5 LEDER..................................... 3 Per Michael Larsen FUSION MELLEM DANMARKS OPTIKERFORENING OG DOKS GIVER MERE EFTERUDDANNELSE FOR PENGENE............................... 6 Claus Suk Yong Jacobsen Fusion mellem Danmarks Optikerforening og DOKS giver mere efteruddannelse for pengene Læs side 6 EN BRILLE SENDER FØRST OG FREMMEST SIGNALER.. 10 Claus Suk Yong Jacobsen VISION FOR ALL I PERU........................ 16 Oversat af Jette Møller HVAD ER VIDENSKAB.......................... 22 Mogens Norn FØRSTE SKOLEDAG........................... 26 Dorthe Stadsgaard BLIKFANG.................................. 28 Vibe Dabelsteen En brille sender først og fremmest signaler Læs side 10 MEDLEMMER AF DANMARKS OPTIKERFORENING MERE TILFREDSE............................. 30 Claus Suk Yong Jacobsen LYSET SÆLGER VARERNE....................... 32 Dorte Gram FORIMÅLINGER DERES VALIDITET OG PÅLIDELIGHED............ 36 Karsten H. Nielsen Vision for All i Peru Læs side 16 PROFESSIONSBACHELORER I OPTOMETRI DE ER IKKE SÅ ANDERLEDES ENDDA............. 40 Dorthe Stadsgaard BRANCHENYT............................... 42 KALENDEREN................................ 46 ADRESSER.................................. 47 Lyset sælger varerne Læs side 32

OPTIKEREN 6. 2007 6 F a g l i g t s t o f Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist Fusion mellem Danmarks Optikerforening og DOKS giver mere efteruddannelse for pengene Formændene for Danmarks to største brancheorganisationer inden for optometri er enige. Sammenlægningen af de to foreninger giver kontante fordele for medlemmerne Den 1. januar 2008 bliver Danmarks Optikerforening og Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab (DOKS) formelt til en og samme brancheorganisation. Ræsonnementet bag sammenlægningen er, at den vil give en synergieffekt, der betyder, at medlemmerne får mere ud af deres medlemskab og det kontingent, de indbetaler. Vi har i mange år sagt, at Danmark er for lille til to store brancheorganisationer som Danmarks Optikerforening og DOKS. Det kan ikke svare sig økonomisk. Sammenlægningen er en god løsning nu, hvor Danmarks Optikerforening har ændret sin struktur, udtaler formand i Danmarks Optikerforening, Per Michael Larsen. Det væsentligste er faglighed. Vi er ikke længere en arbejdsgiverforening. Vi er en faglig organisation, der ønsker at sikre et højt fagligt niveau og videndeling, understreger Per Michael Larsen og fortsætter: For DOKS er der tale om en ny måde at udføre det samme arbejde på. Foreningen har altid beskæftiget sig med kursusaktiviteter. Nu bliver opgaven bare enklere, og dermed kommer der også flere og bedre tilbud. Det er tungt at løfte en forening, når du ikke har ret mange midler. Der skal lægges rigtig mange timer i det, og derfor har vi prøvet at finde en anden løsning, siger bestyrelsesformand i DOKS, Steen Saust. Drøftelserne mellem de to foreningers bestyrelser begyndte at tage form tilbage i 2003, idet Steen Saust blev valgt ind i bestyrelsen i Danmarks Optikerforening. I 2006 blev en hensigtserklæring præsenteret parallelt på begge foreningers generalforsamling og vedtaget. Steen Saust og Per Michael larsen

Kursustilbud mangedoblet efter fusion Allerede nu er der synlige resultater af det nye samarbejde mellem Danmarks Optikerforening og DOKS: Kursusprogrammet 2007-08 er et håndgribeligt bevis på den øgede effektivitet, når en forening med over 50 års erfaring med efteruddannelse og kurser bliver lagt ind under en brancheorganisation med et velfungerende administrativt apparat. Allerede nu udbydes der 4-5 gange så mange kurser som dengang DOKS stod alene med ansvaret. Danmarks Optikerforening oplever det som en naturlig udvikling, at DOKS's medlemmer er kommet med. Al den viden, der er baseret på uddannelse, kurser og faglig aktivitet er en genvej for optikerforeningen. Vi kunne have gjort det selv, men her trækker vi på en gruppe, der allerede er aktive, siger Per Michael Larsen. Med henvisning til nogle medlemmers bekymring om, hvorvidt efteruddannelsesfunktionen i DOKS bliver økonomisk udmarvet, peger Per Michael Larsen på forholdet mellem Danmarks Optikerforenings samlede budget på fire millioner kroner og DOKS's budget på 200.000 kroner. Steen Saust understreger også, at Danmarks Optikerforening skyder deres egne midler i kursusaktiviteterne, og at der fra sponsorernes side næppe vil være modstand mod at støtte for eksempel weekendkurser i DO-regi. Det er nemmere at få sponsorer til at lægge penge til en stor organisation, der repræsenterer 1500 medlemmer. Derved bliver der faktisk større interesse fra annoncørerne. Det kan vi se hos vore søsterorganisationer i Norden, siger Steen Saust. Strukturændringen i detaljer Danmarks Optikerforening har ikke tidligere haft menige medlemmer, men fra den 1. januar bliver medlemmer af DOKS medlemmer af Danmarks Optikerforening. Kontingentet er det samme. Fordelene for medlemmerne er gratis adgang til aftenkurser og nedsatte priser på dag- og weekendkurser, siger Per Michael Larsen. I henhold til visionen for fremtidens Danmarks Optikerforening skal efteruddannelse, kursusaktivitet og information til medlemmerne fylde 30-50 procent af Danmarks Optikerforenings aktivitet. Dertil kommer supportering af medlemsvirksomhederne og opgaver, der omhandler fagligt stof, som ikke lige er undervisningsstof. Det kan være samarbejde med offentlige myndigheder, institutioner eller andre grupper, branchen samarbejder med. Bestyrelsen og det gamle uddannelsesudvalg i DOKS kommer til at udgøre Uddannelsesudvalget i Danmarks Optikerforening, og DOKS

OPTIKEREN 6. 2007 8 F a g l i g t s t o f vedbliver med at eksistere som forening i en prøveperiode på to år. Opsparet kapital bliver bundet, så foreningen eventuelt kan fortsætte på egen hånd, hvis samarbejdet ikke fungerer. Vi tror ikke, at det bliver aktuelt, men DOKS's medlemmer har efterspurgt det, siger Steen Saust, der så bliver formand for Danmarks Optikerforenings Uddannelsesudvalg og fortsat er bestyrelsesmedlem i DO. Desuden kommer Steen Saust til at arbejde to dage om ugen som uddannelseskonsulent i optikerforeningen, en rolle, der af Per Michael Larsen bliver betegnet, som en frontløber-funktion. Det, der har rykket branchen fremad, har altid været bannerførere, der gør tingene af interesse. DOKS har nogle ildsjæle, der brænder for deres fag, og det vil vi gerne have smitter af på DO, når vi taler om faglighed, siger DO-formanden. I denne fase af processen er der stadig en opgave i at registrere medlemmer og informere om strukturændringen. På kursusområdet er der tale om kurser med åbne kursusdage. Det betyder, at datoen for kursets afholdelse først fastlægges, når der er nok tilmeldte. Der afventer vi stadig tilmeldingerne. Vi tror ikke, der bliver fyldt op på alle kurser i år, men i første omgang handler det om at skabe grobund for fremadrettet arbejde, siger Per Michael Larsen. Fusionen i korte træk Synergieffekten mellem de to organisationer forventes at bibringe væsentlige fordele begge veje rundt. Medlemmerne får mere efteruddannelse for pengene. DOKS bevarer sin toneangivende indflydelse på branchens efteruddannelsesfunktion. DO har det administrative apparat og faglige netværk DO får kickstartet sit arbejde med at tilbyde kurser og efteruddannelse Det første resultat ses i det nye kursusprogram. Øget fokus på livskvalitet berører optikere På længere sigt handler det om at udvikle en ny kultur i optikerbranchen, ikke mindst med henblik på at efterleve autorisationskravene om at holde sig opdateret med ny viden indenfor faget, og om at henvise til øjenlæger, hvor det er påkrævet. Når det kommer til screening for potentielle øjenlidelser er der behov for en opkvalificering af optikerne generelt, og her er Danmarks Optikerforening nu gearet til at tage en tørn. Udfordringen er at få optikere til selv at påtage sig et større fagligt ansvar. De to autorisationskrav om efteruddannelse og lægehenvisning er tilsyneladende formuleret, så nogen tolker det som en høj grad af frivillighed. Det handler desuden om at dygtiggøre sig og dokumentere sin viden inden for områder, der ikke ligesom kontaktlinsekurserne er myndighedskrav, men hvor det ville være naturligt, at de blev det. Det gælder f.eks. svagsyn, børnebriller, skærmbriller og undersøgelse for eventuelle øjensygdomme. Vi er nødt til at have et større kursusudbud. Vi skal have optikerne i Danmark vænnet til gå på kursus. Vi skal opstille nogle normer, folk kan rette ind efter og sige: Det bliver nok nødt til. Det handler om at åbne optikernes øjne for, at der er en masse ting at vide og gøre dem sultne efter kurser, siger Per Michael Larsen. For Uddannelsesudvalget er det målet, at alle optikere skal komme på kurser. En undersøgelse foretaget af DOKS for syv år siden viste, at det fortrinsvis var de samme 50 medlemmer, der dukkede op til samtlige kurser. Verden forandrer sig. Forbrugerne er ved at blive meget dygtigere og mere bevidste om syn og helbred, og de er meget fokuserede på at opnå den bedst mulige livskvalitet, påpeger Steen Saust. Fra forbrugerne kommer der et pres på alle fag om at vide mere. De kræver, at du ved noget mere som optiker, og derfor er det utrolig vigtigt at gå på kurser. En undersøgelse foretaget af Sundhedsministeriet viser, at det største tilbageskridt for ældres livskvalitet er at miste synet. Per Michael Larsen og Steen Saust peger på et område som AMD, hvor det er meget vigtigt for optikere at holde sig orienteret med den nyeste faglige ekspertise, hvad enten det drejer sig om behandlingsformer eller advarselstegn. Netop ved våd AMD er det vigtigt at komme til øjenlægen hurtigst muligt. Det er afgørende for den pågældendes livskvalitet, slår Per Michael Larsen fast. Og her spiller optikeren en vigtig rolle som henvisende instans. Sammenlægningen mellem Danmarks Optikerforening og DOKS er et ikke ubetydeligt stykke branchehistorie, der bringer organisationerne i trit med den bredere samfundsudvikling, med uddannelsesreformen og med branchens store udfordringer. Det nye Uddannelsesudvalg står fadder til et kursuskatalog, der ligger udover det DOKS tidligere gjorde, siger Per Michael Larsen. Hvis vi spurgte vores tidligere formand, der kæmpede for at vi skulle have den nye uddannelse og efteruddannelse indenfor systemet, ville han juble. Den tidligere formand for Danmarks Optikerforening, Birger Larsen, fik Synoptik-prisen for sin vision om Optik 2010, hvor han beskrev et fremtidsscenarie, der ligner det, der netop nu udfolder sig i branchen.

OPTIKEREN 6. 2007 10 F a g l i g t s t o f Jørgen Vesterby er blevet kaldt Danmarks brilledesigner par excellence og Dansk brilledesigns grand old man. Optikeren har talt med ham om den klassiske udfordring det er at sælge flere briller. En brille sender først og fremmest signaler Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist Elvis og John Lennon gjorde det. Bill Gates gør det, helt uden at vi tænker over det. Herhjemme var det Casper Christensen der gjorde det til sit varemærke at gå med markante briller. Hvis man skal have en person til at se intelligent ud, hvad gør man så? Vi så det med Sylvester Stallone, bodybuilderen, da han skulle virke intelligent i en film (Cop Land, red.) - der gav de ham briller på, siger brille-designeren Jørgen Vesterby. Jørgen Vesterby opfatter brillen som en potent signal-giver hvis udformning - ligesom tøj, sko, tasker og acessories - følger tidens modetendenser. Mode kan du vide noget om, siger Jørgen Vesterby, der som grundlægger af det efterhånden legendariske Pro- Design har høstet titler som Dansk brilledesigns grand old man Design Center, 2004) og Danmarks brilledesigner par excellence (Børsen, 2005). Det er 42 år siden Jørgen Vesterby blev udlært som optiker og 34 år siden, han startede ProDesign. I dag designer han briller for den nystiftede danske virksomhed Danish Eyewear A/S, hvis første kollektion bliver præsenteret i dette efterår. Virksomheden ejes af Jens Thiele. Jeg synes stadig, at optikerne gør det forkert. De er ikke så meget optikere længere, men de er blevet mere købmænd. De mangler stadig synet på, hvad det er folk går med på øjenene, siger Jørgen Vesterby om optikerens omdiskuterede dobbeltrolle som fagekspert og moderådgiver. Tip nummer et fra brillemesteren selv, når det drejer sig om at sælge briller: Vi lever i informationssamfundet og i en kultur, der i stigende grad sætter fokus på viden og læring. Mind kunden om, at briller får dig til at se klog ud. Konstant opgør med vanetænkning Vi befinder os i hans hjem i Skåde, tæt på Marselisborg Skov i Århus. Århus Festuge er så småt er ved at lægge op til det store klimaks. Byen er fuld af koncerter, udstillinger og kunstneriske installationer. Poesi i Bevægelse er temaet, der er som bestilt til Jørgen Vesterbys udspil til den danske optikerstand. Vi har brug for et opgør med vanetænkningen, siger Jørgen Vesterby. Han er blevet 61, men bekæmper stadig rutiner og fastlåst tankegang i sin hverdag. Jeg tænker konstant på vaner. For eksempel starter jeg stort set hver morgen forskelligt. Jeg har ikke en daddy's stol, og vi har ikke faste pladser ved aftensbordet. Hvis jeg er vågen, kan jeg skabe nye tanker. Hvis jeg følger mine vaner, går jeg i stå, forklarer han. Fire gange om året rejser Jørgen Vesterby til Kina, blandt andet Shanghai, hvorfra han henter meget kreativ inspiration. Det er ikke designeren og modeskaberen, der skaber moden. Det er de innovative, de der ser hvor samfundet er på vej hen, der skaber moden. Innovatorer er dem, der ligger helt i toppen af opinionsdannerne. Man siger, der er to procent af dem i verden. Man skal sidde på en café i New York og holde øje med mennesker. Det er det, modedesigneren gør, siger Jørgen Vesterby, der er på rejse sammenlagt 100 dage om året. For Jørgen Vesterby er det optikernes væsentligste opgave at definere sig selv i forhold til fremtiden snarere end fortiden. Som en ivrig trendspotter, der holder sig underrettet via Internetkanaler som YouTube såvel som gennem faglitteratur og artikler i magasiner og dagspresse, efterlyser Jørgen Vesterby mere fokus i branchen på kulturelle megatrends, markedstendenser og mode. Optikere beskæftiger sig alt for lidt med at iklæde øjnene. Det skal være en selvfølge, at brillerne er af god kvalitet, siger Jørgen Vesterby, der mener det er en falliterklæring, at et land med så fremtrædende et internationalt ry på design-området som Danmark stadig sælger briller på prisen. Tip nummer to fra den århusianske brilledesigner: På kort sigt skal optikerne satse på den nye bølge, som er et nostalgisk look tilpasset et mere moderne udtryk. Brillerne skal være plastik-briller i havana-farver. Lige nu er det i orden at lege med signalerne. Lige nu lægger moden op til leg For brilleproducenter og optikere handler det selvfølgelig om at markedsføre briller som modevare og derved øge den hyppighed, hvormed forbrugere køber briller. Det er efterhånden blevet en klassisk udfordring i optikerbranchen at sælge flere briller. Jeg har den opfattelse, at der findes fire trends eller modecyklusser, der hver varer cirka 10 år. Det er nogenlunde givet, hvordan vores tøj, briller og uddannelsesstil skal være, siger den nu 61-årige optiker og brilledesigner. Jørgen Vesterby følger en generel

Jørgen Vesterby OPTIKEREN 6. 2007 F a g l i g t s t o f 11 teori om samfundsudviklingen baseret på værker af Isaac Adizes, en internationalt berømmet erhvervskonsulent. Adizes er forfatter til syv bøger, der er (blevet) oversat til 22 sprog. (blandt andet) En af bøgerne er How Organizations Grow and Die and What to Do About It fra 1988, der betragtes som en klassiker indenfor management teori og (blev) er udpeget til en af de 10 bedste bøger om forretningsdrift af The Library Journal. I korte træk inddeler Adizes menneskets individuelle udvikling i fire udviklingsfaser. De kan også bruges til at beskrive den samfundsmæssige udvikling, for eksempel indenfor fænomenet modedannelse. Den første fase er den legende, der ligner barnets adfærd i alderen 1-7, hvor (dets) indlæringen er intuitiv, og hvor det handler om at udforske og afprøve grænser. Ifølge Jørgen Vesterby er det indeværende årti, ligesom 1960'erne, karakteriseret ved denne form for legesyge. Du ved, hvad det er for en drivkraft, der ligger bag: Tilbage til individualiteten, du er din egen herre, og alt er tilladt for dig nu. Rammerne er fuldstændig udvisket. I forhold til moden kan du gøre som du vil, forklarer Jørgen Vesterby. Et eksempel er Bellinger, den århusianske udfordrer på det danske og internationale brillemarked, der ganske pludseligt markerede sig som avantgarden af dansk brilledesign. Det skete i 2003, helt i tråd med Jørgen Vesterbys teori om modetendenser. I dag kan du tage de mest spektakulære briller på, såsom Bellinger - det er en brille, du hader, når du ser den, men så kommer du til at elske den. Efter noget tid ender den med at hænge dig ud af halsen, siger Jørgen Vesterby. Og når det sker, skal designeren være i gang med videreudvikler konceptet, så det er tilpasset tiden puls. Ørgren er en anden dygtig dansk designer og fantastisk talentfuld, siger Jørgen Vesterby, der især er imponeret over tilretningen af den klassiske quatro, bragt up-to-date med det 21. århundredes puls. Tip nummer tre: Briller kan være en måde at signalere individualitet. At kun halvdelen af befolkningen har brug for briller, er kun en ulempe hvis man opfatter det sådan. I stedet kan man vende det om og sige, at brillen som acessory bliver mere eksklusiv. 2010-2020 er præget af produktivitet Ifølge Jørgen Vesterby vil det kommende årti bære nogle af de samme træk som i 1970'erne. 2010-2020 vil være et årti præget af menneskets tilpasning til nye industrielle krav. Jørgen Vesterby forudser at machotendenserne vil blive mere udprægede for begge køn. Vi kommer til at se en ny-industrialisering, især i forhold til robotter og computerstyring. Robotterne tager over, og det er Vestens redning overfor Østens voksende produktivitet. Virksomheder vil blive styret af robotter, siger han og peger igen på Østen, hvor menneskelignende robotter allerede er på vej ud på markedet. 60'erne handlede om at lege og om at gøre oprør mod autoriteter, indtil det hele endte i flower power og ø-lejr. I 70'erne begyndte vi at blive lidt mere fornuftige og komme ud af oprørstanken, forklarer Jørgen Vesterby, som i tråd med Adize's teori opfatter 70'erne som en periode karakteriseret ved et boom i industrialisering, økonomi og vækst. Hippierne begyndte at tilpasse sig. Egentlig var det en macho-periode, for produktivitet er altid en machotendens, siger Jørgen Vesterby.

OPTIKEREN 6. 2007 12 F a g l i g t s t o f Han udpeger to briller som karakteristiske for denne periode, MacArthurbrillen og Lennon-brillen. 1970'erne var kollektivistiske, og den store signalgiver indenfor brillemode var John Lennon. Han var en oprører, men paradoksalt nok dannede de runde, stålindfattede briller forbillede for en hel generation af brillebærere. For Jørgen Vesterby repræsenterer Lennon-brillen det rudimentære design domineret af tanken om funktionalitet, mens den første rigtigt designede brille, der også kom frem i den periode, var MacArthur-brillen. Arke-brillen var pilotbrillen. Det er macho-brillen. Den udtrykker styrke, og det var brillen, der blev solgt i alle mulige afarter. Med den begyndte tanken om at briller kunne designes. Pilotbrillen var den første, og på det tidspunkt stort set den eneste brille, der kunne sælges til unge, siger Jørgen Vesterby og understreger, hvordan MacArthur bevidst brugte pilotbrillen til at signalere viljestyrke. Fjerde tip: Briller behøver ikke at signalere ufarlighed. Markante briller kan ligesom andre dristige modesignaler bruges til at udtrykke mod, styrke og handlekraft 80'erne bød på briller til lejligheden Når et årti går på hæld er Jørgen Vesterby allerede i færd med at udforske og afdække de tendenser, der kommer til at gøre sig gældende i det kommende årti. Evnen til at re-orientere sig på markedet er en af de ting, der har gjort ham til en efterspurgt foredragsholder. I oktober er Jørgen Vesterby indbudt til at holde foredrag ved Vision Expo i Las Vegas, det amerikanske svar på Silmo-messen. Jørgen Vesterby, et veritabelt katalog af anekdoter om brillemodens historie, har været igennem en kompleks professionel udvikling siden ProDesign blev grundlagt i 1973. ProDesign peakede i 1980'erne med fremkomsten af panto, quatro og oval. Brillerne var små og spillede på et særligt intellektuelt look. Brillebærere stræbte efter det professor-agtige udtryk, og det var vigtigt at vise ro, diskretion og tilbageholdenhed. I 80'erne ser vi, hvordan mennesker orienterer sig i forhold til office-miljøet. Forbrugerne gik meget op i deres udseende. Fitness-bølgen satte ind, og alle var meget optagede af detaljer, såsom mærket på deres tøj eller den kildevand, de drak. Det handlede meget om at være harmløs. Fænomener som AIDS og gadevold gjorde, at det var vigtigt at singlere ufarlighed. Brillerne var små, og de blev holdt i brune nuancer. Det var i denne periode jeg havde min salgsmæssige storhedstid, beretter Jørgen Vesterby. Han sammenligner firserne med teenagealderen, hvor mennesket begynder at reflektere aktivt og løsrive sig som individ. Et eksempel på en dansker, der brugte sin brille til at skabe en markant profil i denne periode, er Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen. Den brille, der er kommet til at kendetegne Ellemann er pantoen, der fik en renaissance i 80'erne. Pantoen blev lavet i 40'erne, og den er en af mine største inspirationskilder. Denne brille var populær blandt amerikanske senatorer, fordi den giver det intellektuelle, tænksomme look, beretter Jørgen Vesterby. 80'erne, (det) var dengang Pro- Design var ensbetydende med Jørgen

OPTIKEREN 2. 2007 14 F a g l i g t s t o f Vesterby og Jørgen Vesterby selv allestedsnærværende i det nærmest legendariske århusianske brilledesignermiljø. Det var også dengang Pro- Design introducerede tanken om at bære forskellige briller til arbejde, hjem og selskabelighed. Det var i samme periode at Jørgen Vesterby have designsamarbejde med Poul Jørn Lindberg, som i 1990`erne tog markedet med storm ved at drage fordel af tidens tendens: Det neutrale design. Femte tip: Spørg kunden hvilken sammenhæng brillen skal bæres i. Det spiller en rolle for, hvilken brille der skal vælges. Hvis forbrugerne skal begynde at købe flere briller, handler det om at lægge vægt på brillen som signalgiver. Fra usynlige briller til kaos Filmen Hunt For Red October fra 1990 indeholdt en ProDesign brille, Number One, som virksomheden ifølge Jørgen Vesterby skovlede ud i USA efter premieren. Også JFK, der udkom året efter, var med til at stimulere brillesalget, husker Jørgen Vesterby. 90'erne handlede, ifølge Adizes teori, om at integrere de kulturelle lærdomme verdenssamfundet havde erhvervet i løbet af de forgangne tre årtier. Jørgen Vesterby opfatter Berlinmurens fald som den skelsættende begivenhed, begyndelsen på den proces der siden er blevet kaldt globalisering. Teoretisk set er 90'erne en integrationsperioden, hvor det drejer sig om at få tendenserne fra de tre forudgående perioder integreret, så de kan fungere. Berlinmuren bliver revet ned, og i 1992 ser vi i Golf-krigen, at verden står sammen. Det er aldrig sket før, at alle supermagter står sammen. Vi begynder at tale om globalisering, forståelse for andre etniske grupper, bevidsthed om betydningen af at forstå fremmede kulturer. Verden bliver mindre. Vi ser også, at der nu kommer folkevandringer igen, som vi havde i romertiden. Vi begynder at sprede os ud i verden. Globaliseringen starter, siger Jørgen Vesterby. Det kollektive sammenhold kom i fokus, og individet røg i baggrunden. Det var pludselig fy at vise for meget individualitet, siger Jørgen Vesterby. Verden over bar alle, der var noget særligt eller gerne ville være det, Lindbergs usynlige brille. Jørgen Vesterby ser det indeværende årti som en ny begyndelse, en mulighed for at udfolde spontaneitet og kreativitet påny. Det er i den henseende han sammenligner årtiet med 1960'erne. Lige nu er der rod i tingene. Der er lidt kaos i dette årti, hvor vi er ved at skulle finde afsættet, siger Jørgen Vesterby. Sjette tip: Bryd med vanetænkning. Undgå skemaer, der parrer brillestel med hovedformer og hudfarver. Lige nu handler det om at blive husket, og det kan en markant brille være med til. Fremtidens optiker er en kvinde I dag er optikerfaget med rasende hast ved at blive til et kvindefag. Omkring 90 procent af de studerende på optikeruddannelserne er piger, og den udvikling kan ændre på styrkeforholdet mellem optikerens forskellige roller som tekniker, sundhedsperson og moderådgiver. I de kommende år bliver kvinderne meget stærkere, og det ser jeg som en utrolig god ting, siger Jørgen Vesterby. Kvinderne kan langt bedre forklare om mode og signaler. Når kvinden giver dig råd, så er det for at forklare dig noget, mens manden er erobrer. Det kommer lettere til at virke som om, han bare vil sælge dig noget. I USA har Jørgen Vesterby observeret fremkomsten af små forretninger i hver by, der udelukkende leverer service, mens salget af briller foregår over nettet, og det en udvikling, som han også tror vil komme til Danmark. Fra Jørgen Vesterby er opfordringen til den danske optikerbranche først og fremmest at holde sig orienteret om den rivende udvikling på verdensmarkedet, der stiller krav om konstant nytænkning. Han mener optikerne kan blive meget bedre til at sælge briller ved blot at vise større åbenhed overfor omverdenen. Der er en stor forbrugergruppe, der kaldes samplere, og til den gruppe har jeg lavet en kollektion, hvor man kan bygge brillen op af forskellige elementer, siger Jørgen Vesterby som eksempel på en af tidens tendenser, der blandt andet kendes fra mobiltelefonindustrien. Det er selvfølgelig de unge, man skal have fat i. Tresserne var kendetegnet af opgør med autoriteter. Den nuværende ungdomsgeneration gør oprør mod vanerne. De stiller konstant spørgsmålstegn ved tingene. Den samme indstilling kunne med fordel ifølge Jørgen Vesterby kendetegne måden der sælges briller på. Der lugter stadig lidt for meget af æter og hvide kitler i branchen. Vi skal sælge image og stil. Det er det, vi skal sælge. Brillerne gør, at mine omgivelser har en reaktion på mig. Egentlig er det et handicap for os, at vi er optikere. Vi satser for meget på det rigtige visus og det rigtige glas, siger Jørgen Vesterby, der altid i sin egen markedsføring understreger, at øjet er den mest synlige del af menneskets krop og det sted, der afgiver flest budskaber. Derfor er det et privilegium at få lov at beklæde denne legemsdel. Jørgen Vesterbys filosofi kan næppe opsummeres bedre, end Piet Hein gjorde det i et gruk, han tilegnede Jørgen Vesterby i forbindelse med Optikerbranchens Leverandørforenings udstilling Syn og Visioner i Falkoner Centeret 1992: In praxis, if not by the book The merits of glasses must be Not: How better you see But how much better you look Syvende tip: Det er ikke tilfældige modedesignere, som skaber tendenserne, men befolkningen. Mennesker orienterer sig i forhold til fremtidens udfordringer. Øget brillesalg handler om at være årvågen og bide mærke i trends.

OPTIKEREN 6. 2007 16 F a g l i g t s t o f John Godoy med patient Rejseskildring af den svenske Optikerforenings formand Paul Folkeson. Oversat og redigeret af Jette Møller, Danmarks Optikerforening. Vision For All i Peru Peru var et af de første lande som Vision For All (VFA) besøgte. Det startede med at John Godoy, VFA s initiativtager og grundlægger sammen med nogle optikere og assistenter rejste til Peru, hvor de bl.a. besøgte et kloster i det centrale Lima. Der skal vi også hen. Udover klosteret har vi to besøgsmål: Villarica og Piura oppe i Nordvest i ørkenregionen nærmest Ecuador. En rejse med VFA begynder med planlægning et halvt til et helt år inden selve rejsen. Rejsedeltagerne deltager i arbejdsmøder, som VFA organiserer og hvor bl.a. indsamlede briller rengøres, samles og lægges i poser, som mærkes med styrkerne. På udrejsen til Peru havde hver deltager denne gang omkring 300 par briller i sin rejsetaske. Det var estimeret, at vi skulle undersøge omkring 200 personer om dagen. Disse blev registreret ved hjælp af personer fra lokalområdet med navn, køn, alder, om de kunne læse, og om de havde job. En almindelig arbejdsdag Op tidligt og af sted til dagens arbejde, som sædvanligvis begynder kl. 08.00. Når vi kommer til et nyt sted, forsøger vi at finde frem til den mest optimale placering af undersøgelsespladserne under hensyntagen til lysindfald, afstand til prøvetavle - og hvis det er muligt i skyggen. For assistenterne gælder det om at finde en dejlig plads, hvor de, som kommer med recept efter synsprøven, kan sidde og slappe af, mens de venter på brillerne. Patientflowet foregår på den måde, at optikeren undersøger patienten, danner sig en mening om behovet og skriver undersøgelsesresultatet ned. Med papiret i hånden går patienten hen til assistenterne, som i skufferne med de indsamlede briller, finder frem til et par, som ligger så tæt på den konstaterede styrke som muligt. Drejer det sig om meget stærke styrker, får patienten sædvanligvis 2 briller, således at et af dem udgør en reservebrille. Dette sker som sikkerhed, da patienten ofte er ubemidlet og ikke har mulighed for selv at betale for en brille. Ankomst i Peru Med 6 timers forskel i dagsrytmen, en flyrejse på over 14 timer plus tid på at skifte fly, er man lidt groggy. Mario vores chauffør, som lynhurtigt blev døbt Super-Mario ventede på os sammen med JohnGodoy i lufthavnen. Efter 1/2 times kørsel i minibus gennem Limas ubeskrivelige trafik, blev vi installeret på et meget enkelt hotel i et lidt mere stille område af Lima. Landets tidligere præsident afskaffede syn af biler, og jeg gætter på, at størsteparten af trafikanterne havde fået eller købt deres kørekort uden at havde modtaget undervisning. Udtrykket størst går først har nok aldrig været tydeligere for mig. Af landets 26 millioner indbyggere, bor omkring 8 millioner i Lima, og det mærkes på trafikken. Efter at have pakket ud, gik vi tværs over en lille park til Johns tante for at spise morgenmad. De er i familie langt ude og er meget glade for, at vi er her. Alle morgener og flere aftener spiste vi hos dem. Det er en hel procedure hver gang. Alle tanterne skal have kindkys og kram, både når vi kommer og som tak for maden. Alle er så glade, og der tales hele tiden. Det er dejligt for os, der kommer fra istiden højt oppe i nord, at opleve sådan en stem-

ning. Alvoren begynder På andendagen begynder så alvoren. Indledningsvis er vi 3 optikere og 5 assistenter. Vi bevæger os i de fattigste områder og Mario låser alle dørene på bilen. Vel fremme ved klosteret, tuder Mario i hornet og en mindre dør åbnes i porten. Personalet ser, at det er os og åbner porten, og nu går alvoren for rejsen op for os. I skyggen sidder mere end 200 personer og venter på os, og det har de gjort i flere timer. Da vi står ud af bilen, klapper de spontant af os. Det er rørende, og der er mere end en i gruppen, der får tårer i øjnene. Inden arbejdet begynder samles vi i gården og hilser velkommen. Siden informerer John om, hvordan vi arbejder, og at det drejer sig om brugte briller, så vi må finde frem til dem, som ligger nærmest styrken, noget som alle har forståelse for. Efter dette begynder den første dags arbejde. Mange har virkelig anstrengt sig for at vaske sig og bærer deres bedste T-shirt. Vi har på denne dag 194 undersøgelser. Da vi er færdige, byder nonnerne på lunch i madsalen. Efter dagens arbejde og med alle de nye ord og indtryk på spansk, er vi totalt færdige på hjerne kontoret. Men alle de glade og taknemmelige mennesker er mere end nok i løn. Arbejdsdag nr. 2 ligner den første. Forskellen er, at da vi har haft morgensamling for alle de ventende personer, så stiller de sig op og synger Perus Nationalsang for os. Det gælder alle fra ældre, der knap kan stå, til børn, der knap kan gå. Det er mindst lige så gribende som i går, da vi kom første gang. Tredjedagen forløber lige sådanne, under de 3 dage har de 3 optikere og 5 assistenter uddelt 636 briller. Man regner med, at der rundt om Villarica bor omkring 32 indianersamfund ed i alt ca. 20.000 personer. Vi bliver installeret på et enkelt og nymalet hotel. Der er endda bruser og toilet på værelset, men sædet på stolen er bortrationaliseret. Vinduet mod baggården kan ikke lukkes, men det nøjes vi med at konstatere. Hver morgen kl. 4 bliver vi vækket af hanegal, der efterfølges af gøende hunde, men på en eller anden måde ændres referencerammerne gradvis under en sådan rejse. Da vi samles om morgenen, er der allerede kommet flere mennesker, som har vandret 7-8 timer på stier i skoven for at kunne være på plads, når vi begynder vores arbejde. Vi aflægger et besøg hos byens borgmester og redegør for vores arbejde. Indianernes talsmand har allerede i flere uger sendt kurerer ud med lister, som er blevet læst op i byerne om, at vi kommer, og at de er velkomne til at få kontrolleret deres syn. Siden aflægger vi besøg i en af vore kontaktmænds hjemby, som er en indianerby langt inde i regnskoven. Vi kører længe på ufarbare veje, og til sidst må vi vandre til fods _ time, fordi vejen er regnet bort. Møde med rigtige indianere Vel ankommet møder vi en gruppe indianere, der er i gang med et vandingsprojekt, hvor der indsamles vand via nedgravede rør i skråningerne. Alle er i gang med at arbejde, og de er mærket af dagens arbejde i ler og skov, men giver os alle pænt hånden. De følger med os og viser, hvordan de bor. De viser os et hus af træ med et bliktag, hvor al mad til byens 20 familier bliver tilberedt over åben ild, og byens høvding, der er en kvinde, viser sit hjem frem for os. Et skur lavet af træ, som herhjemme ville være et vældig godt brændeskur. Her har hun opdraget 12 børn. Hun viser sin højtidsdragt, som hun siden tager på, og vi tager billeder af hende og hendes mand. Næste dag begynder vi kl. 8.00. De indianere vi mødte i landsbyen i går er kommet, men vi kan først ikke genkende dem. De er renskurede, nybarberede og har deres bedste klæder på. Oldermanden har taget sin højtidsdragt med, og han skifter, så vi kan se ham i hans bedste tøj. Han lyser af stolthed. Her oppe i regnskoven føles alt uberørt. På en eller anden måde, virker menneskerne uspolerede. De lever af og med naturen på en sund måde. På bare 2 dage uddeler vi 498 briller. På den 6. arbejdsdag i regnskoven, kører vi tilbage til La Merced. Vi hører siden, at der var kommet en lastbil fuld med mennesker over til Villarica efter at vi var kørt. På grund af regntiden havde de haft vanskeligt ved at komme frem på vejene. Desværre kunne vi ikke vende om. I La Merced stiller vi vores udstyr OPTIKEREN 6. 2007 F a g l i g t s t o f 17 Hos indianerbefolkningen i regnskoven Ved titiden om aftenen går vi ombord i en natbus, der skal tage os over et bjergpas, højt op i regnskoven, til byen Villarica. Vi ankommer med bussen til La Merced ved 6-tiden om morgenen, hvor repræsentanter for indianerne i Villarica venter på os. Efter at have kørt 20 minutter på en asfalteret vej, svinger vi ind på en jordvej og kører yderligere _ time. Eftersom det er regntid, mangler vejen flere steder, og andre steder står der små søer. Andre steder igen er der bare vådt og glat. Paul Folkeson med patient

OPTIKEREN 6. 2007 18 F a g l i g t s t o f Et af byens flotte huse op i skyggen under et tag af bambus. Patienterne har taget deres ældgamle dragter på, og de er meget taknemmelige. Der dukker der kun 88 personer op denne dag. Vi har siden hørt, at de ikke troede, det kunne være sandt, at vi ville komme ud til dem. De resonerede, at når der aldrig kommer nogen fra Lima, så ville det være utopi, at der skulle komme nogen helt fra Sverige og give dem briller. På 6 arbejdsdage har 3 optikere og 5 assistenter nu uddelt 1222 briller, heraf 739 til kvinder. Totalt udgør kvinderne 60 % af modtagerne, 83 % er under 19 år. Videre til ørkenområdet udenfor Piura Om natten tager vi natbussen tilbage til Lima, som vi når næste formiddag. Dagen går med at pakke om og sortere briller. Næste morgen begynder så arbejdet i CuraMori - en uhørt fattig by. På vejen dertil møder vi mennesker på æselkærrer på vej til arbejde i marken. Vi får her kontakt med svenske missionærer, som forsøger at lære indbyggerne at læse og skrive. Vi arbejder denne dag i et forsamlingslokale, der ellers anvendes som kirke. Det er en simpel bygning med bliktag. Bliktag og over 40 grader udenfor er ingen god kombination for en nordbo, der er vant til kulde. Vi starter med synsundersøgelser på en afsats, der nok var beregnet til et orgel. Nu er her hverken orgel eller organist, kun en svensk optiker. Næst sidste eftermiddag, efter vi har afsluttet dagens arbejde, rejser vi ud til La Encantada i midten af ingenmandsland, her arbejder man med keramik efter gamle traditioner. Sidste dag heroppe i nordvest, rejser vi mere end 2 timer, langt ud på forfærdelige grusveje til Malacasi, endnu en by ikke mange ved findes. Vi ender også der i forsamlingslokalet, der til daglig fungerer som kirke. Alle husene har bliktage, og det er ulideligt varmt. I lokalet findes en radiostation, der består af én mand med en mikrofon, en forstærker og en tragtmegafon med en meget metallisk lyd. Programmet er en blanding af musik, lokale nyheder og fodboldresultater, hyppigt afbrudt af reklamer om, hvad der serveres til frokost på det lokale madsted. Nogen siger, at han også gør reklame for os. Kombineret med, at der hele tiden er fyldt med nysgerrige, der hænger i alle vinduerne, er det fuldstændigt som et hvepsebo af lyde hele tiden. I løbet af 4 intensive og varme arbejdsdage, uddeler 4 optikere og 8 assistenter 1011 briller, også her udgør kvinderne 60 % af de besøgende, heraf er 67 % under 19 år. Opsummering Tilbage i Lima kan vi reflektere over en vellykket rejse. I et land med omkring 26 millioner indbyggere regner man med, at 4 % er rige, lige så mange er middelklasse og 92 % lever under fattigdomsgrænsen, så behovet for hjælp er enormt. Betydningen af En glad»byens ældste«denne rejse begynder langsomt at gå op for os, men det tager tid at bearbejde. På 10 intensive arbejdsdage, har vi uddelt 2731 briller. Næsten alle i VFA teamet har haft dårlig mave i forskellige perioder. Hjemme lever vi så hygiejnisk rent og beskyttet, at det næsten er umuligt at holde sig rask i dette miljø. Vi er ikke vaccineret mod alt hjemmefra. Der er mange indtryk som skal sorteres, livet kommer nok til at være lidt forandret for alle. Det har kostet os sved, hårdt arbejde og egne penge at rejse, men vi har fået så vældig meget mere tilbage. Jeg vil altid mindes en pige på 9 år, langt ude i det fattigste område i ørkenen, som havde en svær nystagmus og kun syn på det ene øje. Trods beskeden om, at vi ikke kunne hjælpe hende, fik jeg et varmt smil og et knus. Det samme gælder kvinden på 68, som sad med et amputeret ben i en rullestol, lavet af plasticstol med hjul på. Hun havde diabetes og havde ikke

OPTIKEREN 6. 2007 20 F a g l i g t s t o f Assistenter i arbejde råd til læge og endnu mindre til medicin. Men der er også mange, som vi har kunnet hjælpe. Farbroderen på 79 år, som ikke vovede at gå til lægen for at få opereret sin stær, fordi hans jævnaldrene venner var blevet blinde efter operationen. Han fik en brille med - 4,5 og en clip-on til beskyttelse mod solen. Hvis han havde kunnet danse, havde han gjort det. Eller damen på 68 som fik + 3,5 med addition 2,75. Hun sagde en masse på indianersproget quechua eller muligvis på spansk og pegede mod himlen, siden fik jeg et tandløst håndkys. Jeg tænker på alle dem, som fik udleveret læsebriller. Nu kan de fortsætte med at væve og beholde deres arbejde og dermed forsørge familien. På barnet, der fik briller, og nu kan lære at læse og uddanne sig. På alle de, der fik briller til afstandsbrug, og som nu endelig kan se, hvordan det ser ud på den anden side af gaden og dermed få en helt ny livskvalitet. Alle minder de om, hvor glade og taknemmelige alle var for at kunne se på afstand for første gang i deres liv. Deres minespil var fuldstændig ubetaleligt. Selvom mit spanske er meget ringe, så føler man præcist, hvad de tænker og forsøger at sige. Alle i gruppen har modtaget befolkningens ømhed og taknemmelighed på forskellig måde. Historierne er mange og deltagernes minder er endnu flere. At støtte VFA Du som vil støtte og blive medlem og deltage på forskellig måde i sortering og mærkning af glas eller rejse ud. Mere information om VFA finder du under VFA s virksomhed: www.visionforall.org En ganske almindelig dag på jobbet