Vejen mod COP15 og en international klimaaftale



Relaterede dokumenter
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Tema 2 Miljø COP15 1

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

EU s klima- og energipakke

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den ?

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

FORSLAG TIL BESLUTNING

Europaudvalget Miljø Bilag 2 Offentligt

- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den juni 2008 og den december 2008,

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

Klima Hvad skal der ske?

Klimakonference. -

Juni 10, 2017 Samsø, Danmark

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde miljø Bilag 3 Offentligt

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

Europaudvalget miljø Bilag 3 Offentligt

Klimaudfordringen globalt og nationalt

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Klima Hvad skal der til?

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

FORSLAG TIL BESLUTNING

Klimapolitisk redegørelse Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Eksportorientering i Energistyrelsens internationale myndighedssamarbejder

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Baggrundsmateriale noter til ppt1

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Briefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade København K. Den 31. august 2015

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

KLIMAINDSATSEN

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Intelligent energi intelligente markedsmuligheder

For EU-27 vil det hjemlige udslip i med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

FN s klimaforhandlinger på COP20 den december 2014 i Lima, Peru

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Unges syn på klimaforandringer

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november Thomas Færgeman Direktør

Den nye klimadagsorden LO s klima- og energistrategi. 12 august 2008

Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de og hvad er landenes rolle

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den oktober.

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Samlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

UDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND. Date: June 25th 2009 Name Steen Donner

NOTAT. Den danske delegation i Bonn. Den 17. november 1999

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Transkript:

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet

Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande (Kina, Brasilien mv. mv.) har ingen reduktionsforpligtelser FN s klimapanel (IPCC): De globale udledninger skal reduceres med 50% i 2050 og skal toppe indenfor 10-15 år.

Vejen frem mod en ny aftale Bali Action Plan Køreplan for forhandlingerne lagt fast (Bali Action Plan): Alle lande deltager, inklusiv USA Intensiveret forhandlingsproces (4 forhandlingsmøder i 2008 og 4-5 i 2009) Slutdato: København COP15 2009 Strukturen er aftalt En langsigtet vision og 4 byggesten som elementer i en kommende klimaaftale Reduktioner Klimatilpasning Teknologi Finansiering

Vejen mod en aftale COP14 i Poznan 2008: Ideernes år: Alle optioner på bordet. Afklaring af elementerne i værktøjskassen COP14: Bekræftede fokus og forpligtelse ift. aftale i 2009 Arbejdsprogram for 2009: endnu ikke afklaret hvorvidt ekstra forhandlingsmøde. Danmark i ny rolle: COP15-vært: Lyttende og konsensussøgende

Elementerne i en ny klimaaftale Fælles langsigtet mål for de globale udledninger Bør fastlægges i tæt sammenhæng med beslutning om reduktionsforpligtelser på kort sigt (2020). Reduktioner i drivhusgasudledningen: faste mål for de industrialiserede lande (Annex 1) Fx incitamentsbaseret tilgang for de rigere udviklingslande. Indsats i forhold til afskovning i udviklingslandene og reduktion af de globale skibs- og luftfartsemissioner Tilpasning til klimaforandringer - Støtte til konkrete aktiviteter i de mindst udviklede lande Teknologi Mekanismer som sikrer overførsel og udvikling Finansiering Hvem betaler? Til hvad? Hvordan? Med hvilke betingelser? Etc.

USA Kina

USA <-> Kina Positive melding fra ny amerikansk administration: stabilisere udledningerne i 2020 ift. 1990 + 80% reduktion inden 2050 ift. 1990-niveau. Kvotehandelssystem med fuld auktionering. Indtægter til investering i Clean Energy. 150 mia. USD på VE over de næste 10 år skabe 5 mio. nye green jobs Ny udmelding fra Obama i januar: Fordobling af VE indenfor 3 år. VE i dag ca. 7% af energiforbruget (2006) Kina: Hård retorik i forhandlingerne men der bliver regnet i Beijing National klimaplan fra 2007: Mål: 20 pct. reduktion af energi pr. BNP fra 2006 til 2010 2000-2020: 20% reduktion i CO2- udslippet pr. energienhed + CO2- udslippet pr. BNP-enhed med 40 pct. 15% VE af den samlede energiproduktion i 2020 => Men vil det blive implementeret? => Internt i Kina påbegyndt at regne om relative målsætninger ift. økonomisk vækst. Men vil de forpligte sig internationalt?

EU har udvist lederskab. Vigtigt at holde fast EU-Mål: 20% VE i 2020 og 20/30% drivhusgasreduktion i 2020. Vedtagelsen af klima- og energipakken (december 2008) MEN mangler konkrete meldinger i forhold til en COP15 aftale (finansiering, teknologi etc.) Kommissions meddelelse towards Copenhagen DER i marts vigtig milepæl Vigtigt at EU fastholder lederskab og rent i eget hus legitimitet overfor forhandlingsparterne og saltvandsindsprøjtning til forhandlingerne

De mest udviklede udviklingslande: Indstillet på en yderligere indsats

Hidtidige udmeldinger fra udviklingslande Sydafrika: Toppe udledningerne i 2020/2025, reducere fra 2030. Mexico: National strategi imod klimaforandring: Toppe udledningen nu og reducere med 50% i 2050 Sydkorea: 15-30% fra BAU Brasilien: Reduktion af afskovning med 70 % inden 2020, øge andelen af bioethanol og øge skovrejsning Costa Rica: Arbejder på en plan om at være CO2 neutrale i 2021.

Mindst udviklede lande Støtte til klimatilpasning

Reflektioner udviklingslandenes bekymringer Ingen tillid: Ulandene mangler tiltro til, at der kan tilføres tilstrækkelig, forudsigelig og ny finansiering. Krav om at midlerne skabes via nye innovative kilder, fx afgifter på fly- og skibs brændstof eller på landekvoter Industrilandene ikke leveret varen: Kun meget få industrilande har været i stand til at levere konkrete forslag indenfor teknologi og finansiering Administration af midler: Spørgsmålet om hvem der skal administrere og bestemme over midlerne (Verdensbanken etc) er kilde til frustration

Reflektioner (fortsat) Afgørende sammenhænge Industrilande lederskab udviklingslandenes vilje til at bevæge sig Industrilandenes ambitionsniveau udviklingslandenes ambitionsniveau USA s ambitionsniveau Kina s vilje til at forpligte sig til betydelig indsats Tilstrækkelig og ny finansiering udviklingslandenes ambitionsniveau Styrket teknologioverførsel og udbredelse udviklingslande-forpligtelser

Fortællingen om 2009 Marts April-juni April Processer FN s 1. forhandlingsmøde: Forhandlingstekst på bordet G8: Intensiveret G8-proces igangsættes med fokus på klima High level proces: MEM2, FN s Generalsekretær eller lign. Juni Juli Juli August September Sep.-dec December FN s 2. forhandlingsmøde Grønlandsdialogen uformelt ministermøde G8+5/G20-topmøde: Afgørende ift. armlægning mellem de store økonomier FN s 3. forhandlingsmøde Tentativt Highlevel møde ifm. FN s Generalforsamling Evt. 4. FN forhandlingsmøde COP15

Danmarks rolle i 2009 Formelt først COP-formand fra december 2009 Hvad betyder det for DK at vi er COPværter: Kan ikke sammenlignes med et EU formandskab Kan få indflydelse på forhandlingerne gennem Bedre kontakt til FN s klimasekretariat og til formænd for forhandlingsgrupper, nøglelande m.fl. Påvirkning af forhandlingsstrategi, konkrete set-up for forhandlingerne mm. Faciliterende rolle i forhandlingerne

Læs mere på vores hjemmeside: www.kemin.dk

Tak for i dag