Vejen mod COP15 og en international klimaaftale



Relaterede dokumenter
Caspar Olausson, klimachefforhandler

Tema 2 Miljø COP15 1

EU s klima- og energipakke

Klimakonference. -

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Eksportorientering i Energistyrelsens internationale myndighedssamarbejder

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

KLIMAINDSATSEN

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Unges syn på klimaforandringer

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Transkript:

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet

Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande (Kina, Brasilien mv. mv.) har ingen reduktionsforpligtelser FN s klimapanel (IPCC): De globale udledninger skal reduceres med 50% i 2050 og skal toppe indenfor 10-15 år.

Vejen frem mod en ny aftale Bali Action Plan Køreplan for forhandlingerne lagt fast (Bali Action Plan): Alle lande deltager, inklusiv USA Intensiveret forhandlingsproces (4 forhandlingsmøder i 2008 og 4-5 i 2009) Slutdato: København COP15 2009 Strukturen er aftalt En langsigtet vision og 4 byggesten som elementer i en kommende klimaaftale Reduktioner Klimatilpasning Teknologi Finansiering

Vejen mod en aftale COP14 i Poznan 2008: Ideernes år: Alle optioner på bordet. Afklaring af elementerne i værktøjskassen COP14: Bekræftede fokus og forpligtelse ift. aftale i 2009 Arbejdsprogram for 2009: endnu ikke afklaret hvorvidt ekstra forhandlingsmøde. Danmark i ny rolle: COP15-vært: Lyttende og konsensussøgende

Elementerne i en ny klimaaftale Fælles langsigtet mål for de globale udledninger Bør fastlægges i tæt sammenhæng med beslutning om reduktionsforpligtelser på kort sigt (2020). Reduktioner i drivhusgasudledningen: faste mål for de industrialiserede lande (Annex 1) Fx incitamentsbaseret tilgang for de rigere udviklingslande. Indsats i forhold til afskovning i udviklingslandene og reduktion af de globale skibs- og luftfartsemissioner Tilpasning til klimaforandringer - Støtte til konkrete aktiviteter i de mindst udviklede lande Teknologi Mekanismer som sikrer overførsel og udvikling Finansiering Hvem betaler? Til hvad? Hvordan? Med hvilke betingelser? Etc.

USA Kina

USA <-> Kina Positive melding fra ny amerikansk administration: stabilisere udledningerne i 2020 ift. 1990 + 80% reduktion inden 2050 ift. 1990-niveau. Kvotehandelssystem med fuld auktionering. Indtægter til investering i Clean Energy. 150 mia. USD på VE over de næste 10 år skabe 5 mio. nye green jobs Ny udmelding fra Obama i januar: Fordobling af VE indenfor 3 år. VE i dag ca. 7% af energiforbruget (2006) Kina: Hård retorik i forhandlingerne men der bliver regnet i Beijing National klimaplan fra 2007: Mål: 20 pct. reduktion af energi pr. BNP fra 2006 til 2010 2000-2020: 20% reduktion i CO2- udslippet pr. energienhed + CO2- udslippet pr. BNP-enhed med 40 pct. 15% VE af den samlede energiproduktion i 2020 => Men vil det blive implementeret? => Internt i Kina påbegyndt at regne om relative målsætninger ift. økonomisk vækst. Men vil de forpligte sig internationalt?

EU har udvist lederskab. Vigtigt at holde fast EU-Mål: 20% VE i 2020 og 20/30% drivhusgasreduktion i 2020. Vedtagelsen af klima- og energipakken (december 2008) MEN mangler konkrete meldinger i forhold til en COP15 aftale (finansiering, teknologi etc.) Kommissions meddelelse towards Copenhagen DER i marts vigtig milepæl Vigtigt at EU fastholder lederskab og rent i eget hus legitimitet overfor forhandlingsparterne og saltvandsindsprøjtning til forhandlingerne

De mest udviklede udviklingslande: Indstillet på en yderligere indsats

Hidtidige udmeldinger fra udviklingslande Sydafrika: Toppe udledningerne i 2020/2025, reducere fra 2030. Mexico: National strategi imod klimaforandring: Toppe udledningen nu og reducere med 50% i 2050 Sydkorea: 15-30% fra BAU Brasilien: Reduktion af afskovning med 70 % inden 2020, øge andelen af bioethanol og øge skovrejsning Costa Rica: Arbejder på en plan om at være CO2 neutrale i 2021.

Mindst udviklede lande Støtte til klimatilpasning

Reflektioner udviklingslandenes bekymringer Ingen tillid: Ulandene mangler tiltro til, at der kan tilføres tilstrækkelig, forudsigelig og ny finansiering. Krav om at midlerne skabes via nye innovative kilder, fx afgifter på fly- og skibs brændstof eller på landekvoter Industrilandene ikke leveret varen: Kun meget få industrilande har været i stand til at levere konkrete forslag indenfor teknologi og finansiering Administration af midler: Spørgsmålet om hvem der skal administrere og bestemme over midlerne (Verdensbanken etc) er kilde til frustration

Reflektioner (fortsat) Afgørende sammenhænge Industrilande lederskab udviklingslandenes vilje til at bevæge sig Industrilandenes ambitionsniveau udviklingslandenes ambitionsniveau USA s ambitionsniveau Kina s vilje til at forpligte sig til betydelig indsats Tilstrækkelig og ny finansiering udviklingslandenes ambitionsniveau Styrket teknologioverførsel og udbredelse udviklingslande-forpligtelser

Fortællingen om 2009 Marts April-juni April Processer FN s 1. forhandlingsmøde: Forhandlingstekst på bordet G8: Intensiveret G8-proces igangsættes med fokus på klima High level proces: MEM2, FN s Generalsekretær eller lign. Juni Juli Juli August September Sep.-dec December FN s 2. forhandlingsmøde Grønlandsdialogen uformelt ministermøde G8+5/G20-topmøde: Afgørende ift. armlægning mellem de store økonomier FN s 3. forhandlingsmøde Tentativt Highlevel møde ifm. FN s Generalforsamling Evt. 4. FN forhandlingsmøde COP15

Danmarks rolle i 2009 Formelt først COP-formand fra december 2009 Hvad betyder det for DK at vi er COPværter: Kan ikke sammenlignes med et EU formandskab Kan få indflydelse på forhandlingerne gennem Bedre kontakt til FN s klimasekretariat og til formænd for forhandlingsgrupper, nøglelande m.fl. Påvirkning af forhandlingsstrategi, konkrete set-up for forhandlingerne mm. Faciliterende rolle i forhandlingerne

Læs mere på vores hjemmeside: www.kemin.dk

Tak for i dag