Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Odense 2008 1 af 26

Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder den journalistiske bacheloruddannelse fra og med 1. september 2008. Studieordningen er sidst godkendt den 8. april 2010 af Odense Odense 2008 2 af 26

Indholdsfortegnelse: 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL... 5 1.1 KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR BACHELORUDDANNELSEN... 5 1.2 ERHVERVSRELEVANTE KOMPETENCER EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE... 6 2. TILRETTELÆGGELSE M.V... 7 2.1 UDDANNELSENS OPBYGNING... 7 2.1.1 Moduler, fagelementer og valgfag... 7 2.1.2 Fagbeskrivelser og prøveformer... 7 2.2 TIDSFRIST FOR STUDIET... 8 2.2.1 Regler om studieaktivitet... 8 3. ADGANGSKRAV M.V.... 10 4. BACHELORUDDANNELSEN... 11 4.1 NORMERING... 11 4.2 BETEGNELSE... 11 4.3 UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING... 12 4.3.1 Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse... 13 4.3.2 Tidsmæssig placering (vejledende normalstudieplan)... 16 4.3.3. Diagram over bacheloruddannelsen, herunder 1. årsprøven... 18 4.3.4. Valgfag... 14 4.3.5. Struktur... 14 4.3.6. Praktik... 14 4.4 BACHELORPROJEKTET... 20 4.5 BESTÅKRAV M.V.... 21 5. EKSAMEN M.V.... 22 5.1 PENSUMBESKRIVELSER... 22 5.2 ORDINÆR EKSAMEN... 22 5.3 REEKSAMEN... 23 5.4 SYGEEKSAMEN... 23 5.5 EKSAMENSBETINGELSER... 23 5.6 HJÆLPEMIDLER... 23 5.7 STAVE- OG FORMULERINGSEVNE... 23 5.8 EKSAMENSSPROGET... 24 5.9 INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER... 24 5.10 KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET... 24 5.11 FØRSTEÅRSPRØVEN PÅ BACHELORUDDANNELSEN... 24 5.12 ANTAL EKSAMENSFORSØG... 26 5.13 EKSAMENSTIL- OG AFMELDING... 26 5.14 LYDOPTAGELSE AF MUNDTLIGE PRØVER... 27 5.15 KLAGER OVER EKSAMEN... 27 6. ANDRE BESTEMMELSER... 28 6.1 REGLER OM MERIT... 28 Odense 2008 3 af 26

6.2 FAG FRA KANDIDATUDDANNELSEN... 28 6.3 KLAGE... 28 6.3 OVERGANGSREGLER... 29 Odense 2008 4 af 26

1. Uddannelsens overordnede formål Bacheloruddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for fagområdet samfundsvidenskab. Formålet med bacheloruddannelsen er at indføre den studerende i et fagområdes videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen. at give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele og at give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 2 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 1.1 Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen Det overordnede formål med journalistuddannelsen er at give de studerende journalistiske færdigheder inden for en- og flermedial journalistik, indsigt i et bredt udvalg af relevante fagområder og kendskab til journalistikkens funktion og tradition, herunder dens samfundsmæssige betydning. Specifikt er det målet med bacheloruddannelsen: At den studerende bliver i stand til at løse journalistiske opgaver på trykte medier, tv, radio og web - samtidig eller hvert medie for sig - ved hjælp af fagets viden og metoder og på grundlag af erhvervede teoretiske og praktiske sprog- og kommunikationsfærdigheder. At den studerende opnår grundlæggende indsigt i hovedtrækkene i den europæiske civilisations historie og i moderne dansk historie. At den studerende opnår overblik over pressehistorien, den journalistiske tradition og den centrale mediesociologi samt beherskelse af informationssøgning, dokumentation og kildekritiske metoder. Odense 2008 5 af 26

At den studerende opnår grundlæggende forståelse af det danske samfunds funktion og institutionelle opbygning samt indsigt i dets placering i internationalt samarbejde. At den studerende oparbejder en forståelse af samspillet mellem det, der foregår på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. Ar den studerende opnår en grundlæggende forståelse for retssystemets opbygning og systematik samt kendskab til retsområder af særlig betydning for det journalistiske arbejde. At den studerende udvikler forståelse for en række centrale økonomiske sammenhænge i velfærdsstaten. At forberede den studerende til et efterfølgende kandidatstudium. 1.2 Erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Efter afsluttet uddannelse har den studerende forståelse for medierne samt indsigt i og erfaring med journalistisk metode og formidling, så han/hun besidder kompetence til umiddelbart at kunne søge ansættelse i brede dele af mediebranchen eller arbejde som freelancejournalist. Den studerende skal have erhvervet tilstrækkelige kompetencer til umiddelbart at kunne fungere som journalist inden for bl.a.: dagspressen magasinpressen/fagpressen tv-stationer radiostationer webmedier flermediale arbejdspladser informationsafdelinger kommunikationsvirksomheder Odense 2008 6 af 26

2. Tilrettelæggelse m.v. Bacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års studier. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 2.1 Uddannelsens opbygning 2.1.1 Moduler, fagelementer og valgfag Uddannelsen består af en række fagelementer samlet under overskrifterne Journalistiske Værktøjer, Journalistisk Håndværk, Mediesprog og Mediesociologi. Endvidere er der et antal støttefag samt et valgfag. Under praktikopholdet får de studerende mulighed for at afprøve de opnåede færdigheder, og uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. 2.1.2 Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Hvornår faget sidst er opdateret. Fagansvarlig lærer. Ansvarligt institut. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Kompetencebeskrivelse. Fagets indhold. Odense 2008 7 af 26

Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-trins-skala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, medmindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, medmindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studium. 2.2 Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen efter, at den er påbegyndt. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Fakultetets udfyldende bestemmelser: 2.2.1 Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af bachelorstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet /studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke inden for de seneste to år har aflagt eksamensforsøg eller bestået fag i kraft af merit. Inden to års fristen opstår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. Odense 2008 8 af 26

3. Adgangskrav m.v. Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af de specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 8 Det specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i Journalistik er ud over en gymnasial uddannelse Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Samtidshistorie B samt et fortsættersprog på B- niveau eller et begyndersprog på A-niveau, bestået med karakteren 2 eller derover. Dertil kommer en bestået optagelsesprøve på SDU. Jf. Adgangsbekendtgørelsen 2 samt bilag 1 Adgangskravet til bacheloruddannelsen i journalistik er en gymnasial uddannelse, men ansøgning kan kun ske gennem kvote 2. Optagelsesprocessen er treleddet: 1. En motiveret ansøgning 2. En optagelsesprøve 3. En samtale På baggrund af en vurdering af hvert trin går ansøgeren evt. videre til næste trin. Resultatet af optagelsesprøven og samtalen afgør, om ansøgeren optages på uddannelsen. Odense 2008 9 af 26

4. Bacheloruddannelsen 4.1 Normering Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS-point, inkl. lønnet praktik svarende til 60 ECTS-point. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15 4.2 Betegnelse En bacheloruddannelse med hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område giver efter universitetets bestemmelse herom ret til betegnelsen BA eller BSc. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse giver endvidere ret til at anvende bogstaverne HA som betegnelse for uddannelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 14 Studienævnets udfyldende bestemmelse: Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BA i Journalistik (Bachelor of Journalism). Odense 2008 10 af 26

4.3 Uddannelsens sammensætning Bacheloruddannelsen er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende eksamen. Uddannelsen er tilrettelagt, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Modulopbygningen sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Bacheloruddannelsen omfatter følgende: Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fag skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point samt valgfag på mindst 10 ECTS-point. Bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal kombineres med et tilvalg uden for det centrale fag. Tilvalget skal udgøre mindst 30 ECTS-point og kan højst udgøre 60 ECTS-point. Tilvalget skal være inden for eller uden for det centrale fags område. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 16 Odense 2008 11 af 26

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 4.3.1 Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Centrale fag 175 ECTS Fagtitel ECTS Vægt Censur/bedømmelse Obligatoriske konstituerende fag: Journalistiske Værktøjer 1: Indledende IT og webjournalistik samt Informations- og kildesøgning Journalistiske Værktøjer 2: Kildekritik og samfundsvidenskabelig metode samt Mediesociologi 2 2,5 - Intern, B/IB 12,5 1 Intern, 7-trins-skala Journalistisk Håndværk 1 10 1 Intern, 7-trins-skala Journalistisk Håndværk 2: Radio og lyd på web Gruppeeksamen Individuel eksamen 5 5-1 Intern, B/IB Ekstern, 7-trins-skala Journalistisk Håndværk 3 tv 10 1 Ekstern, 7-trins-skala Journalistisk Håndværk 4 10 1 Ekstern, 7-trins-skala Mediesprog 1 5 1 Intern, 7-trins-skala Mediesprog 2 5 1 Ekstern, 7-trins-skala Mediesprog 3 5 1 Afventer godkendelse Mediesprog 4 5 1 Ekstern, 7-trins-skala Mediesociologi 1 5 1 Intern, 7-trins-skala Mediesociologi 3 5 - Intern, B/IB Mediesociologi 4 5 1 Ekstern, 7-trins-skala Mediejura for journalister en introduktion til retssystemet og presseretten 5 1 Ekstern, 7-trins-skala Bachelorprojekt 20 2 Ekstern, 7-trins-skala Praktik 60 - Intern, B/IB fortsættes på næste side Odense 2008 12 af 26

Andre obligatoriske fag (støttefag): Socialøkonomi og politik 5 1 Intern, 7-trins-skala Moderne Dansk og Europæisk Historie 5 1 Intern, 7-trins-skala Dansk Politik (2. sem.) 5 - Intern, B/IB Dansk Forvaltning (3. sem.) 5 1 Ekstern, 7-trins-skala International Politik og Organisation 5 1 Ekstern, 7-trins-skala Valgfag (min. 10 ECTS): Valgfrit (pt. Aktuelle Samf.problemer) 10,0 - (Intern, B/IB) Odense 2008 13 af 26

4.3.2 Tidsmæssig placering (vejledende normalstudieplan) 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. 7. sem. Fagtitel f ø f ø f ø f ø f ø f ø f Mediesprog 1 45 Journalistisk Håndværk 1 90 Mediesociologi 1 30 Journalistiske Værktøjer 1: Indledende IT og webjournalistik 30 samt Informations- og kildesøgning Moderne dansk og europæisk historie 45 Mediesprog 2 30 Journalistiske Håndværk 2: Radio og lyd på web 90 Journalistiske Værktøjer 2: Kildekritik og samfundsvidenskabelig metode Mediesociologi 2 15 45 30 Dansk Politik 30 Dansk Forvaltning 30 Mediesprog 3 *) Journalistisk Håndværk 3: TV 90 Mediesociologi 3 45 Socialøkonomi og politik 45 Mediesprog 4 30 Journalistisk Håndværk 4 90 Mediesociologi 4 30 Mediejura for journalister en introduktion 45 til retssystemet og presseretten International politik og organisation 30 Bachelorprojekt Valgfag 45 indiv. *) Undervisningen i Mediesprog 3 foregår som individuel vejledning af hver enkelt studerende. Odense 2008 14 af 26

4.3.3. Diagram over bacheloruddannelsen, herunder 1. årsprøven 7. semester Valgfrit fag Bachelorprojekt 6. semester 5. semester P R A K T I K 4. semester Mediesprog 4 Håndværk 4 Mediesociologi 4 3. semester Mediesprog 3 Håndværk 3, TV (el. 2)* Mediesociologi 3 Mediejura for journalister Socialøkonomi og -politik International politik og organisation Dansk Politik 2. semester Mediesprog 2 Håndværk 2, Radio (el. 3)* Mediesociologi 2 + Værktøjer 2 Dansk Forvaltning 1. semester Mediesprog 1 Håndværk 1 Mediesociologi 1 Værktøjer 1 Mod. dansk og europæisk historie = fag i farvede felter indgår i 1. årsprøven, se pkt. 5.11 vedr. krav til beståelse af 1.årsprøven. *Den ene halvdel af de studerende vil få Radio på deres 2. semester og TV på deres 3. semester. Den anden halvdel får fagene i omvendt rækkefølge, dvs. TV på deres 2. semester og Radio på deres 3. semester. Odense 2008 15 af 26

4.3.4 Valgfag Der udbydes på 7. semester valgfri journalistiske fag à 10 ECTS. Fagene vil blive undervist i 5-6 ugers forløb. Derudover vil der være mulighed for at vælge fag udbudt på Institut for Statskundskab. 4.3.5 Struktur Bachelorstudiet består af ét centralt fag, Journalistik. Dette er defineret som en blok på 175 ECTS, som vist under pkt. 4.3.1.. 4.3.6 Praktikordning Praktikperioden er et vigtigt led i den studerendes samlede uddannelse. Formålet er, at den studerende lærer at arbejde som journalist i praksis under kyndig vejledning fra de uddannede på arbejdspladsen. Gennem praktikken opnår den studerende praktiske erfaringer med redaktionelle og organisatoriske processer inden for massemedierne. Praktikken skal samtidig videreudvikle den studerendes forståelse af, indsigt i og evne til at udøve professionelle journalistiske rutiner. Praktikperioden er på 12 måneder og er placeret på uddannelsens 5. og 6. semester. I mange tilfælde vil praktikken finde sted på samme arbejdsplads, men i nogle tilfælde vil der blive tale om en kombination med seks måneder på én arbejdsplads og seks måneder på en anden. Formidling og administration af praktikpladsordningen varetages af Center for Journalistik i samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole, Roskilde Universitetscenter, Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening samt de organisationer, der har tiltrådt DJ og DDF s uddannelsesaftale. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder praktikanten og arbejdspladsen en uddannelsesplan, der tilsendes Center for Journalistik. Der tilvejebringes forudsætninger for en løbende kontakt mellem praktikanten og uddannelsesstedet under praktikforløbet. Krav for adgang til praktik: Adgang til at påbegynde praktikforløb er en bestået 1. årsprøve, samt at alle håndværksfag og sprogfag er bestået. Odense 2008 16 af 26

4.4 Bachelorprojektet Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 16 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Bacheloruddannelsen i journalistik afsluttes med et bachelorprojekt, der har til formål at dokumentere den studerendes kvalifikationer inden for journalistik. Bachelorprojektet har to elementer: For det første skal den studerende fremstille et journalistisk produkt med en form, et indhold og en kvalitet, som gør, at produktet kan publiceres i et trykt og/eller elektronisk medium. Produktet kan fremstilles i samspil med en journalistisk arbejdsplads (typisk det sted, hvor den studerende har været i praktik). For det andet skal den studerende udarbejde en projektrapport. Bachelorprojektet kan udarbejdes af en enkelt studerende eller af en gruppe på maksimalt to studerende. Hvis bachelorprojektet er lavet af to studerende, skal det angives, hvem der er ansvarlig for hvad. Bachelorprojektet forsynes med et resumé på engelsk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen/vejlederne. Indholdet af resuméet indgår i vurderingen af bachelorprojektet. Resuméet må højst være på 1 side. Odense 2008 17 af 26

4.5 Beståkrav m.v. En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller 3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Jf. Karakterbekendtgørelsen 14-17 Studienævnets udfyldende bestemmelser: En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen bestået eller karakteren 2 eller derover. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver, herunder delprøver, kan ikke tages om. Beståelseskravet for 1.årsprøven fremgår af afsnit 5.11. Odense 2008 18 af 26

5. Eksamen m.v. For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 66 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøver har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 5.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på uddannelsens hjemmeside hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.2 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener i januar og juni måned. Eventuelle afvigelser fra de ordinære eksamensmåneder vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Odense 2008 19 af 26

5.3 Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere reeksamen i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i den ordinære eksamen i samme eksamenstermin (fx afleveret blankt eller mødt op til den mundtlige eksamen. Udeblevet ved en ordinær eksamen giver ikke adgang til reeksamen). Prøveform- og bedømmelsesform til reeksamen vil blive offentliggjort efter afmeldingsfristens udløb (cirka 4 dage før reeksamen). 5.4 Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen eller reeksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. 5.5 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg. 5.6 Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, lommeregnere o.l.. Hjælpemidler, der kan kommunikere i og uden for lokalet, og som kan virke forstyrrende: computere, printere, telefoner o. lign. må aldrig medbringes, medmindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. 5.7 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelse af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog der er skrevet på. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 11 Den studerende stave- og formuleringsevne indgår i grundlaget for bedømmelsen af såvel rapportdel som produktdel og andre større skriftlige opgaver. Odense 2008 20 af 26

5.8 Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5 5.9 Interne eller eksterne prøver Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder bachelorprojekt. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6 5.10 Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 10 5.11 Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der iflg. studieordningen er en del af førsteårsprøven. Prøverne efter første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøverne ikke inden for dette tidsrum bestået førsteårsprøven, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Universitetet kan for den enkelte studerende dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 22-25 Odense 2008 21 af 26

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 1.årsprøven som helhed består af prøverne i følgende 8 fag: - Mediesprog 1 og - Journalistisk Håndværk 1 (fælles prøve, særskilte karakterer) - Mediesociologi 1 - Journalistiske Værktøjer 1 (Indledende IT og webjournalistik samt Informations- og Kildesøgning) - Mediesprog 2 - Journalistisk Håndværk 2 Radio og lyd på web eller Journalistiske Håndværk 3, TV* - Mediesociologi 2 + Journalistiske Værktøjer 2 (Kildekritik og samfundsvidenskabelig metode) (fælles prøve, én karakter) *Hvis den studerende får Håndværk 2 på sit 2. semester indgår dette fag i den studerendes 1.årsprøve. Får den studerende Håndværk 3 på sit 2. semester indgår dette fag i den studerendes 1.årsprøve. Beståelseskrav: 1.årsprøven er bestået, når karakteren 2 hhv. bestået/godkendt er opnået i alle 8 fag, der indgår i 1.årsprøven. Odense 2008 22 af 26

5.12 Antal eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 26 5.13 Eksamenstil- og afmelding Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig tilmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Universitetet kan dispensere fra afmeldingsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 27 Studienævnets udfyldende bestemmelser: tilmelder automatisk de studerende til undervisningen. Studerende, der ønsker at følge undervisning igen eller som ikke følger det normerede studieforløb, skal dog selv henvende sig på Sekretariatet for Journalistik for at blive tilmeldt undervisning. Studerende, der er dumpet en prøve og som skal tilmeldes enten reeksamen eller næste ordinære eksamen, skal selv tilmelde sig eksamen inden for tilmeldingsperioderne. Fristen for rettidig afmelding af eksamen er ugedagen før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksa- Odense 2008 23 af 26

mensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen før. 5.14 Lydoptagelse af mundtlige prøver Den studerende kan foretage lydoptagelse af egne mundtlige prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 28 5.15 Klager over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 37, 38 og 43 Odense 2008 24 af 26

6. Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 71 og 72 Studienævnets udfyldende bestemmelser: På møde den 8. april 2010 har studienævnet besluttet: For meritoverførsel af valgfrie fag, som søges efter denne dato, gælder, at faget maksimalt må være bestået 2 år før ansøgnings-tidspunktet. 6.2 Fag fra kandidatuddannelsen Det er ikke muligt at tage fag fra kandidatuddannelsen, før en komplet bacheloruddannelse er bestået, da en studerende ikke kan være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen. Universitetet kan dog dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Evt. dispensationsansøgning herom skal indsendes til Studenterservice Odense Optagelse og vejledning. 6.3 Klage Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 76 Odense 2008 25 af 26

6.3 Overgangsregler Sidste eksaminer i gamle fag De journalistiske Værktøjer 1 (5,0 ects): vinteren 2007/08, sommeren 2008 og sidste gang i vinteren 2008/09. Sidste eksaminer i det gamle fag De journalistiske Værktøjer 2: Kildekritik, Samfundsvidenskabelig metode inkl. Mediesociologi 2 (i alt 10 ects): juni 2008, august 2008 og sidste gang vinteren 2008/09. Studerende på tidligere studieordninger, som mangler at bestå begge fag og hvor de sidste eksaminer er afviklet, skal følge de to nye erstatningsfag (2,5 + 7,5 ects-point). Studerende, der kun mangler at bestå De journalistiske Værktøjer 2, skal følge det nye fag Værktøjer 2. Studerende, der kun mangler at bestå De journalistiske Værktøjer 1, skal henvende sig til Studienævnet med henblik på en individuel løsning. Det gamle fag Retssystemet i grundtræk Medieret skifter med virkning fra E2008 titel for alle årgange til Mediejura for Journalister en introduktion til retssystemet og presseretten, ects-omfang og eksamensform er uændret. En studerendes eventuelt dumpede prøveforsøg med gammel fagtitel overføres til det nye fag. Dansk politik og Forvaltning opsplittes med virkning fra E2008 i to fag: 1) Dansk Politik, 5 ects, skriftlig prøve, internt bedømt, bestået/ikke bestået, undervises i forårssemestre og første gang i F2009; og 2) Dansk Forvaltning, 5 ects, skriftlig prøve, ekstern censur, karakter efter 7-trins-skalen, undervises i efterårssemestre og første gang i E2009. Der er eksamen i det gamle, samlede fag i juni 2008 (ordinær), januar 2009 (2. prøveforsøg) og juni 2009 (3. prøveforsøg), herefter ophører den fælles eksamen. En studerendes eventuelt dumpede prøveforsøg i det fælles fag overføres ikke til de nye fag. Studerende, som ikke har bestået faget, skal i stedet tage de to nye fag. Odense 2008 26 af 26