Referat af generalforsamling i Dansk Byggeri Bornholm den 8. oktober 2015 på Hotel Radisson Blu Fredensborg



Relaterede dokumenter
Referat af generalforsamling i Dansk Byggeri Lolland-Falster den 23. oktober 2015 på Bangs Have Pavilloner

Generalforsamling i Dansk Byggeri Bornholm. Torsdag den 8. oktober 2015, kl På Radisson Blu Hotel Fredensborg

Generalforsamling og årsmøde Dansk Byggeri Bornholm. Torsdag den 2. oktober 2014 På Radisson Blu Fredensborg Hotel

Generalforsamling Dansk Byggeri Bornholm

Generalforsamling i Dansk Byggeri Bornholm

Referat af generalforsamlingen i Dansk Byggeri Bornholm den 5. oktober 2017 på Hotel Green Solution House

Generalforsamling og årsmøde i Dansk Byggeri Bornholm. Tirsdag den 8. oktober 2013 På Radisson Blu Fredensborg Hotel

Referat 14. november 2016 J-nr.: /

Referat 23. november 2015 J-nr.: /

Søren Tscherning, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden bød velkommen til generalforsamlingen, og gik over til dagsordenen.

Referat 14. november 2016 J-nr.: /

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Søren Tscherning, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden bød velkommen til generalforsamlingen, og gik over til dagsordenen.

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 23. november 2015 kl

Båring Ege Grundejerforening. Referat af ordinær generalforsamling i Båring Forsamlingshus. Fredag den 3. juli 2009

Referat. År 2013, onsdag den 3. april afholdtes der ordinær generalforsamling i A/B Skovåsen. 24 andelshavere var repræsenteret, 3 fraværende.

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Referat af generalforsamlingen den 25. oktober 2017 i Dansk Byggeri Lolland-Falster

Indkaldelse til fælles årsmøde og ordinær generalforsamling i Dansk Byggeri Hovedstaden ordinær generalforsamling i Dansk Byggeri Nordsjælland

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Trekroner Øst den 29/1 2014

: afg. Holger Madsen. afg. Jan Hansen. Gunner spurgte om der var nogle indvendinger mod generalforsamlingens

Grundejerforeningen Klintsø

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 26

ULLERØD VANDVÆRK A.m.b.a.

Generalforsamling d. 15. november 2011

Referat af generalforsamlingen torsdag, den 9. november 2017 i Dansk Byggeri Hovedstaden

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

Eurasier Klub Danmark

Referat af ordinær generalforsamling Onsdag den 25. april 2012 på Terslev Skole

NYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Generalforsamling i Dansk Byggeri Lolland-Falster. Fredag den 23. oktober 2015 kl På Bangs Have Pavillonen, Maribo

Referat af generalforsamlingen i Dansk Byggeri Hovedstaden onsdag, den 9. november 2016 på KolleKolle.

Stiftende generalforsamling for Dansk Tækkemandslaug

Afdelingsmøde afd. 6 Bøgeparken, den 25. april 2016

Ordinær generalforsamling. Lærerværelset, Sønderkærskolen Torsdag 22. marts 2012

REFERAT Viborg Afdeling 15. marts 2016

Generalforsamling d. 19. november 2009

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Generalforsamling i Husejerforeningen Horsbred (HH) tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19:30

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40

ORDINÆR GENERALFORSAMLING April på Konferencecentret, Hotel Legoland, Aastvej 10B, 7190 Billund, Danmark med følgende

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Thomas Petersen (TP), Henrik Kruse, Mette Nyholm og Britt Espensen.

Sæby Antenneforening

Generalforsamling Tirsdag d. 14. april 2015 kl. 19: Frivillighuset - Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg

Som udgangspunkt var denne foretaget med henblik på, at man vil lave en afstemning om hvorvidt man ville anke retssagen i mod os i have 56.

Elektronisk post. Gå ind på vores hjemmeside: skovholm.dk

Lørdag den 10. marts 2007

Referat af generalforsamling 2015 afholdt den 13. november på Hotel Comwell i Århus.

Generalforsamling GF Digterparken 2014

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i Dansk Byggeri Lolland-Falster

Direktør Kenneth Hansen startede mødet med at byde de 20 fremmødte beboere i afd. 26 velkommen.

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde.

REFERAT Dato for udarbejdelse af referat 27. marts Erik Nicolajsen bød velkommen.

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Godthaabsminde Tirsdag d. 3.marts, 2009 i Højdevangskirkens menighedshus.

I alt fremmødte 75 andelshavere repræsenterende 43 foreninger inklusiv 5 fuldmagter.

Sdr. Vedby Grundejerforening Sdr. Vedby den 9. september 2007.

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt

Referat af generalforsamling i Dansk Byggeri Lolland-Falster den 27. oktober 2016 på Bangs Have Pavilloner

Referat af afdelingsmøde den 12. september 2011

Grundejerforeningen Skærbo

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

Ordinært afdelingsmøde den 19. maj 2015 i Kvartershuset, Løget Høj 2A

G/F KLANPARKEN. Referat af ordinær generalforsamling 10. marts 2015

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag , i Falken

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 8. marts 2016 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Martin Iversen blev valgt som dirigent og Else Lindberg som mødesekretær. Martin Miehe- Renard redegjorde kort for RV s arbejde i kommunalbestyrelsen,

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat af DUNs generalforsamling søndag den 2. marts 2003 i København.

Dagsorden. 7. Valg til afdelingsbestyrelsen. 8. Valg af suppleanter til afdelingsbestyrelsen. 9. Eventuelt. 45 husstande var repræsenteret kl. 19:00.

Referat fra Repræsentantskabsmøde den 31. marts 2016

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl , alm. del, samrådsspørgsmål AE

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 21. MARTS 2000 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Blidahlund/Esperancegården. Afholdt den 30. april 2014 kl

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

GENERALFORSAMLINGSREFERAT

Grundejer- og Antenneforeningen Kildesø Ølstykke

Indkaldelse til generalforsamling i FTSS lørdag den 27. november 2004 kl.9.00 på Restaurant Hero Bar Stormgade København V.

REFERAT fra generalforsamling i ejerforeningen Havkærvej 12-16, Tilst

Bestyrelsens beretning 2016

Referat af Grundejerforeningens Grønneled s ordinære generalforsamling, afholdt tirsdag den 24. marts 2009.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING, TIRSDAG DEN 26. FEBRUAR 2013 KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

V/ FORMAND JAKOB FRANDSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 A, ST.TH., 2500 VALBY - TLF Valby, den

I alt 51 medlemmer, incl. bestyrelsesmedlemmer, var mødt frem ved mødets start.

AB Antaresvænget

Referat fra generalforsamlingen for Distriktsforeningen af menighedsråd for Viborg Østre Provsti 6. februar 2013

Referat fra ordinær generalforsamling i H/F Dahlia den 2. maj 2007

Formanden Steen Seitner bød velkommen og herefter åbnede generalforsamlingen med:

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d kl

Der spås dog om, at fra 2012 vil det atter begynde at gå op ad bakke med arbejde igen.

Formandsberetning i HBH 2015.

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke

Årsmøde i Grimstrup Lokalråd 19. november 2007

Transkript:

Dansk Byggeri Bornholm 12. oktober 2015 J-nr.: 75944 / 2236901 Referat af generalforsamling i Dansk Byggeri Bornholm den 8. oktober 2015 på Hotel Radisson Blu Fredensborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om regionsbestyrelsens virksomhed i det forløbne år 3. indkomne forslag 4. Valg af formand til regionsbestyrelsen og/eller øvrige bestyrelsesmedlemmer 5. Valg af repræsentanter og suppleanter til Dansk Byggeris repræsentantskab 6. Valg af repræsentanter til Træsektionens generalforsamling 7. Valg af repræsentanter til Murersektionens generalforsamling 8. Eventuelt. Jens Koefoed, formand for Dansk Byggeri Bornholm bød velkommen til generalforsamlingen. Formanden udtrykte glæde over det gode fremmøde, som svarer til lige under 1/3-del af medlemmerne, og vurderede at den procentandel sikkert vil blive landsdækkende rekord for regionsgeneralforsamlinger i Dansk Byggeri. Der lød en særlig velkomst til Michael Lund Kristensen, næstformand i Dansk Byggeris bestyrelse og til Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri. Formanden henviste til programmet for arrangementet, hvor det fremgik, at de begge ville holde korte indlæg for forsamlingen. Formanden foreslog derfor at starte med de oplæg. Michael Lund Kristensen takkede for muligheden for at deltage i generalforsamlingen og kom ind på følgende: Dansk Byggeri leverer varen trods faldende kontingentindtægter over de seneste år og reduceret medarbejderantal. Det bygger på de årlige medlemstilfredshedsundersøgelser og af interviews med de 100 største medlemsvirksomheder. De input, der kommer, bruges af bestyrelsen i strategidrøftelserne og til udvikling på rådgivnings- og serviceområdet. Der er høje forventninger til især det juridiske område, men også til, at vi er en branche med ordnede forhold, der arbejder for at sikre kvalificeret arbejdskraft og arbejder for at sikre bedre udbudsmateriale. Tæt på 3 ud af 4 medlemmer vil anbefale Dansk Byggeri til andre. 70% af medlemmerne finder Dansk Byggeri synlig i pressen, men pressen efterspørger i højere grad konkrete cases. Det regionale arbejde er over de sidste 5 år blevet mere målrettet, det skaber lokal indflydelse og synlighed. Formanden takkede for et informativt oplæg og gav ordet til Louise Pihl. Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: 26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032-0001028719

Louise Pihl takkede for muligheden for at fortælle om, hvad der rører sig politisk og økonomisk med relation til branchen, og berørte følgende: Den politiske sæson på Christiansborg er lige skudt i gang med Folketingets åbning, forslag til Finanslov 2016 og et lovprogram med rigtigt mange initiativer. Finanslovsudspillet sætter fokus på vækstinitiativer og prioriterer med relevans for branchen især Bolig-Jobordningen, der skal ske en vækst i hele landet og lettere generationsskifte i erhvervslivet, men det mangler fokus på klima- og energiindsatsen, anlægsområdet reduceres, og der vil ske en nedprioritering af erhvervsuddannelsesområdet. I Regeringens lovprogram har Dansk Byggeri især fokus på erhvervsinitiativer, indholdet i Bolig-Jobordningen, skat og beskæftigelse. Udviklingen i BNP viser, at Danmark halter efter nabolandene. I bygge- og anlægsbranchen er oplevelsen fortsat manglende efterspørgsel, men også på visse fagområder begyndende arbejdskraftmangel. Beskæftigelsen i branchen er forbedret siden 2010, men er fortsat ikke oppe på de 161.000 beskæftigede som er gennemsnittet siden 2000. Lars Greve ville gerne vide, hvorfor Sverige og Tyskland klarer sig bedre end Danmark, og dertil svarede Louise Pihl, at det bl.a. skyldes, at de lande ikke var så hård ramt af boligboblen, og så har de gennemført markante arbejdsmarkedsreformer. Formanden takkede for et godt oplæg, og gik over til dagsordenen. Ad pkt. 1. Valg af dirigent Formanden foreslog på regionsbestyrelsen vegne Louise Pihl som dirigent, og spurgte om der var andre kandidater. Louise Pihl blev valgt som dirigent og takkede for valget. Dirigenten gennemgik sammenhængen mellem vedtægterne og facts i forhold til generalforsamlingen, og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne. Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var nogen, der betvivlede lovligheden af generalforsamlingen. Det var der ikke. Dirigenten spurgte, om nogen var mødt med fuldmagter, hvilket ikke var tilfældet. Ad pkt. 2. Beretning om regionsbestyrelsens virksomhed det forløbne år Dirigenten gav ordet til formanden, der aflagde følgende beretning: Jeg har i år valgt at holde en beretning med et mere lokalt tilsnit, end jeg plejer, fordi Michael og Louise har været inde omkring de væsentligste ting fra Dansk Byggeri som organisation, og om de landspolitiske og økonomiske temaer. Her på øen ser aktiviteterne ikke ud til at stige det har i hvert fald været virkeligheden i første halvdel af 2015. Der har ikke været mange kommunalt finansierede opgaver, og Velkomstcenteret ved Hammershus har indtil videre kun medført regnearbejde for de bornholmske entreprenører og håndværkere. Hovedstadsregionens sygehusbyggerier har nået øen, og nedrivningen på Campus er fuldført. Nu skal vi så sikre, at selve Campus-byggeriet lander på bornholmske hænder. Første skridt var, at det blev udbudt i fagentrepriser godt nok store fagentrepriser, men det gav dog muligheder for, at flere lokale virksomheder kunne byde ind. Som det ser ud lige nu vil en stor del af byggeriet tilfalde bornholmske håndværkere. Side 2 af 7

Heldigvis kom Bolig-Jobordningen i gang igen her efter sommer, og den har medført nyansættelser i branchen, og vi er slet ikke afvisende overfor, at ordningen videreføres i en mere grøn udgave. Som sagt er Regionskommunen meget tilbageholdende på anlægsområdet, og selv ikke de øgede indtægter fra staten i 2016 er gået til forøget aktivitet på vores område. Men jeg har alligevel været i medierne og rose budgetforliget. Der kommer nemlig noget tiltrængt skolerenovering i gang, og så er der også afsat midler til renovering af havne og veje, men altså intet nybyggeri. Vi har i regionsbestyrelsen haft fokus på den statslige nedrivningspulje, hvor Regionskommunen har fået 5 mio. kr. fra staten. De midler skal suppleres med 40 % kommunale midler, så der er ialt 7 mio.kr. i puljen. Men vi kan ikke få oplyst, hvad pengene bruges til vores fornemmelse er, at de kun i meget ringe omfang er anvendt, og når de er anvendt, er det primært på kommunale bygninger. Vi har tidligere i dag haft det årlige møde med borgmesteren, og vi ønskede, at der bliver sat navn på de nedrivningsprojekter, der har fået del i puljen. I husker, at vi ved sidste års generalforsamling havde besøg af det samlede Teknik- og Miljøudvalg. Regionsbestyrelsen har efterfølgende haft en god dialog med udvalgsformand Carsten Scheibye. Et konkret resultat, der er kommet ud af dialogen er, at bagatelgrænsen for, hvornår Regionskommunen vil kræve garantistillelse hos entreprenøren, er sat op fra ½ mio. kr. - til at de nu først kræver garanti ved projekter over 1 mio. kr.. Da kreditsituationen fortsat ikke er god for en række virksomheder i branchen, så giver den forhøjede bagatelgrænse muligheder for de økonomisk trængte virksomheder nu kan byde på lidt større kommunale opgaver. Derfor betragter regionsbestyrelsen det som en sejr, der gør det lettere at være entreprenør på de mindre kommunale projekter, og dem er der som nævnt flest af. Desværre oplever vi stadig, at beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen ikke bliver videreført til de 100% offentligt ejede A/Sér, hvorfor disse beslutninger kun får en ringe værdi, da det er i disse virksomheder, at den store mængde arbejde udføres. Vi har ved flere møder med Carsten Scheibye drøftet byggesagsbehandlingen. Det handler om sagsbehandlingstiden, der er alt for lang, men også om hvor meget af sagsbehandlingen, der er afhængig af, hvilken medarbejder der behandler byggeansøgningen. Der mangler for ofte en servicetilgang, fleksibilitet og den helt nødvendige smidighed i sagsbehandlingen. Jeg har lovet udvalgsformanden at opfordre jer til, at komme med konkrete sager, der har trukket for længe ud, så jeg kan videregive dem til ham. Der er fra politisk side tilført ressourcer til byggesagsbehandlingen - og udvalgsformanden er fuldstændig enig i, at de personafhængige sagsbehandlings-resultater er helt uacceptable. Vi aftalte også med Carsten Scheibye, at Teknisk Forvaltning skulle indkalde til orienteringsmøde i forbindelse med indførelse af den elektroniske byggesags-ansøgning (det såkaldte BOM-system), og fordi de overgik til timefakturering for sagsbehandling. Mødet havde 30 deltagere fra branchen. Tak fordi I mødte op. Det er vigtigt, at regionsbestyrelsen har jeres opbakning, når vi samarbejder med kommunen. Regionskommunen erhvervsvenlighed er igen i år målt og sammenlignet med de 97 andre kommuner i landet. Analysen ligger i materialet på bordet sammen med en oversigt over Regionskommunens placering på de enkelte indikatorer, der er målt på. Side 3 af 7

Resultatet er, at Bornholm er landet som nr. 87, og det vidner om, at der er noget at tage fat på for kommunalpolitikerne. Vi synes erhvervsvenligheden er vigtig, fordi kommunen er den offentlige myndighed, vi i branchen har mest samarbejde med, så vi må forvente, at de indretter sig på en hensigtsmæssig måde. Placeringen i årets analyse medførte vrede udbrud fra borgmesteren i medierne, om at den form for analyser skader muligheden på Bornholm, for at tiltrække nye virksomheder, og når erhvervslivet er så utilfreds, så kunne hun lige så godt stoppe al tilskud til erhvervsservice. Derudover mente hun, at Dansk Byggeris analyse var misvisende og fuld af fejl. Det blev gentaget ved dagens møde med borgmesteren. Det er vist en reaktion fra en borgmester, der føler sig ramt. Blot i en sidebemærkning kan jeg nævne, at selvom opgørelsesmetoden er helt anderledes, så landede Regionskommune også i DIs undersøgelse på samme plads nr. 87 så der er vist noget om snakken. Vi må medgive, at der er et par af de faktorer, der måles på, som er vanskelige at score på, når man er på en ø for eksempel samarbejde med nabokommuner om adgang til genbrugspladser. Men den største debat handlede om udlicitering og byggesagsbehandling. Byggesagsbehandlingen er der som sagt lavet initiativer for at rette op på, men udlicitering er mere holdningsbaseret, og i den sammenhæng er der hensynet til Vej- og Park. Det viste sig, at man i Regionskommunen opgør udliciteringsgraden på det tekniske område på en anden måde end i resten af landets kommuner. Det er ikke klart hvorfor, men det medfører, at vi på Bornholm har landets laveste udliciteringsgrad. Og vedrørende Vej- og Park, så har Dansk Byggeri gennem flere år holdt øje med dem, og de er derfor holdt op med at arbejde for private, og de er i øvrigt også blevet mindre på medarbejdersiden. Men vi holder fortsat øje med dem. Vi har i regionsbestyrelsen brugt en del krudt på en ny stor spiller på entreprenørområdet Østkraft Entreprise A/S, der jo har kommunen som ejer. Her er spørgsmålet også, hvad virksomheden må lave, og hvad de ikke må lave? Dansk Byggeris juridiske afdeling har skrevet til selskabet, at de kun må grave i forhold til egne net, og ikke eksempelvis grave ledninger for en private teleudbyder. Det har de rettet sig efter. Østkraft Entreprise A/S er efter pres fra regionsbestyrelsen blevet pålagt lærlingeklausuler ved udbud i deres ejer-strategi. Men vi kan blot konstatere, at de ikke selv tager lærlinge i deres entreprenørafdeling, og at de i øvrigt ikke følger de aftaler i forbindelse med Det gode Udbud, som Dansk Byggeri Bornholm har lavet med Regionskommunen. Vi undrer os, når det er et kommunalt selskab. Både centralt i Dansk Byggeri og i regionsbestyrelsen har vi fokus på de klausuler, som kommunerne som bygherre, skriver ind i udbuddene. Regionskommunen har indført både arbejdsklausuler, kædeansvar og lærlingeklausuler. Der skal være ordnede forhold på byggepladsen det støtter vi alle sammen, men svaret er ikke arbejdsklausuler, men den overenskomst vi har indgået med modparten. Kommunen har indført kædeansvar, der pålægger hovedentreprenøren en økonomisk hæftelse hele vejen ned gennem rækken af underentreprenører. Side 4 af 7

I den situation skal man som hovedentreprenør, enten kende sine underentreprenører rigtigt godt, eller også skal man kræve en økonomisk garanti fra underentreprenøren. Som tidligere nævnt er økonomien i mange små virksomheder ikke til, at bankerne lige stikker en garanti ud. Derfor kan kædeansvaret betyde, at de mindre håndværkere ikke kommer til at deltage i kommunale bygge- og anlægsprojekter som underentreprenører. Det har vi fortalt de relevante kommunalpolitikere. Vi går i Dansk Byggeri Bornholm selvfølgelig ind for, at der skal skabes flest mulige lærlingeforløb, men vi er fortsat kritiske overfor kravet om lærlinge i udbud. Dels har vi flere gange over for kommunaldirektøren påpeget, at den lærlingeklausul, de anvender i udbud, ikke er lovlig, og at den ikke giver flere lærepladser. Derudover var problemet, at klauslen ikke gjaldt for de kommunale selskaber, som har de største anlægsprojekter. Det blev i vinter politisk besluttet, at lærlingeklausulen også skal gælde i de kommunale selskaber, men vi kan fortsat ikke få oplyst, hvor mange lærlinge, der har fået praktikplads på baggrund af klausulen. De private byggerier er ikke underlagt disse regler, og selvom den private bygherre entrerer med en overenskomstdækket hovedentreprenør, så har vi set et par løn-dumping sager blandt underentreprenørerne i årets løb. Der må vi rose 3F for et godt samarbejde med at få ryddet ud i de virksomheder, der ikke overholder overenskomsten. Der sker fortsat for mange ulykker, og ulykkeskurven skal knækkes. Jeg tror ikke, vi er særligt ramt her over, men det er godt at forebygge, så regionsbestyrelsen indbyder til to arrangementer indenfor kort tid: Det ene medlemsarrangement er Sikkerhed i forbindelse med tagarbejde den 28. oktober. Det andet handler om samarbejdet med Arbejdstilsynet og påbud og bøder det afholdes den 23. november. Vi håber at se mange af vores medlemmer til de arrangementer arrangementerne er både målrette svende og ledere, for det er jo ude i virkeligheden på byggepladsen, at adfærden skal ændres, så vi undgår ulykker. Der er også meget snak om ændringer i Bygningsreglementet. Vi indbyder derfor til et medlemsarrangement den 20. januar 2016 om de seneste ændringer i BR2015. Blot så I allerede nu kan sætte kryds i kalenderen. Jeg bruger lidt tid på, at reklame for gå-hjem møderne, fordi vi i foråret måtte aflyse et medlemsarrangementer om forholdsregler og værnemidler ved arbejdet med PCB- og Bly det er et yderst relevant område i alt renoveringsarbejde, men der var ikke tilslutning til at bruge et par timer på det, hvilket undrede os i regionsbestyrelsen. Vi har fået en ny erhvervsskolereform med henblik på at kunne tiltrække både flere unge - og de rigtige unge til uddannelserne. Den nye reform havde virkning her fra sommer. Regionsbestyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg har netop afholdt det årlige møde med campus-ledelsen, og der kom det frem, at den nye erhvervsuddannelsesreform har medført et væsentlig lavere ansøgerantal til vores uddannelser, og det forlyder, at det er karakterkravet på 2 i dansk og matematik, der er problemet. Så folkeskolen må til at oppe sig. Fra 2018 kommer der på landsplan til at mangle faglærte på flere af vores fagområder. Her på øen er der tale om, at vi kommer til at mangle et betydeligt antal tømrere og også murere. Jeg kan derfor kun opfordre til, at vi alle tager de lærlinge, vi kan magte, for lige om lidt kan situationen blive som det allerede ses et par steder i landet, at der er mangel på lærlinge Side 5 af 7

ikke på praktikpladser. Det kan med det aktuelle optag på Campus også hurtigt blive virkeligheden her på øen. Regionsbestyrelsen har besluttet, at sætte lidt energi ind på, at hverve nye medlemmer. Jeg vil derfor opfordre alle til at holde øjne og ører åbne. Har I kendskab til nyetablerede virksomheder indenfor branchen, så giv besked til et bestyrelsesmedlem eller til vores konsulent, så bliver virksomheden kontaktet. Jeg har allerede nævnt en del af de områder, som regionsbestyrelsen har arbejdet med det seneste år, og nævnt nogle af de medlemsarrangementer, vi har indbudt til. Men er der nogen, der har forslag til relevante arrangementer, så sig frem. Her til slut skal lyde en stor tak til alle, der i råd og udvalg repræsenterer Dansk Byggeri Bornholm. I har alle stor betydning for, hvilken indflydelse vi kan få her på øen. Jeg vil også sige tak for et godt samarbejde i regionsbestyrelsen, hvor jeg synes, vi har nogle gode debatter, og får vist vores indflydelse på en række områder. Sidst men ikke mindst vil jeg takke vores regionskonsulent Niels Tolstrup, der følger mange af de ting i mål, vi arbejder med i regionsbestyrelsen. Tak for stor hjælp i bestyrelsesarbejdet. Med de ord overgav formanden beretningen til forsamlingen og gav ordet til dirigenten. Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var bemærkninger eller spørgsmål til beretningen. Lars Greve ville gerne høre lidt mere om borgmestermødet, og formanden svarede, at der i alle regioner holdes årlige møder med borgmestrene, fordi kommunerne er store bygherrer og de beslutter en del ting, der er vigtige for erhvervslivet. En del af dagsorden er Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed, og der er ofte fokus på byggesagsbehandlingen, gebyrer, udlicitering, erhvervsaffald og praktikpladser. Bjørn Nielsen ville gerne vide om de lærlingeklausuler, som er besluttet af Regionskommunen, blev drøftet med borgmesteren. Formanden svarede, at de blev drøftet, og at regionsbestyrelsen igen rejste kritik af formuleringen af klausulen, og af at lærlingekravet ikke gælder de kommunale selskaber. Formanden oplyste, at borgmesteren gentog, at Regionskommunen ikke kan pålægge de kommunale selskaber sådanne krav, og det konstateredes, at de ikke tager lærlinge på vores område. Formanden mente, at alle der har muligheden, skal tage et lærlingeansvar. Dirigenten spurgte om beretningen herefter kunne tages til efterretning. Det kunne den. Ad pkt. 3. Indkomne forslag Dirigenten oplyste, at der ikke er indkommet forslag til behandling under punktet. Ad pkt. 4. Valg af formand til regionsbestyrelsen og/eller øvrige bestyrelsesmedlemmer Dirigenten oplyste, at der ikke er formandsvalg i år, da Jens Koefoed sidste år blev valgt for 2 år. Dirigenten oplyste, som det fremgik af dagsordenen, at Henrik Alfred Lund, Henrik Alfred Lunds Murerforretning, Aakirkeby, Birger Edvard Olsen, Bornholms Byggeforretning ApS, Lobbæk og Jan Rasch-Andersen, Ejendomsservice Bornholm ApS, Aakirkeby er på valg og alle er villige til genvalg. Dirigenten oplyste, at der ikke var indkommet forslag til andre kandidater, og de tre blev valgt med applaus for 2 år. Side 6 af 7

Ad pkt. 5. Valg af repræsentanter og suppleanter til Dansk Byggeris repræsentantskab Dirigenten oplyste, at der på Bornholm kan vælges 2 repræsentanter til Dansk Byggeris repræsentantskab 2016. Dirigenten henvist til dagsordenen, hvor regionsbestyrelsen indstiller Jens Koefoed, PL Entreprise a/s og Morten Iversen, Entreprenørfirmaet Jens Møller Gudhjem a/s til repræsentantskabet, og som suppleant Jan Rasch-Andersen, Ejendomsservice Bornholm ApS. Dirigenten oplyste, at der ikke er indkommet andre navne, og de nævnte blev valgt med applaus. Dirigenten oplyste, at repræsentantskabsmødet er den 28. april 2016. Ad pkt. 6. Valg af repræsentanter til Træsektionens generalforsamling Medlemmer af Træsektionen skal bemærke, at punktet erstatter valgmødet i sektionens regionsudvalg. Træsektionen kan vælge 2 repræsentanter for perioden oktober 2015 til oktober 2016. Regionsudvalget indstiller: Birger Edvard Olsen, Bornholms Byggeforretning ApS, Lobbæk og Claus Stamer, HJB Byggeforretning ApS, Rønne. Begge blev valgt med applaus. Ad pkt. 7. Valg af repræsentanter til Murersektionens generalforsamling Medlemmer af Murersektionen skal bemærke, at punktet erstatter valgmødet i sektionens regionsudvalg. Murersektionen kan vælge 2 repræsentanter for perioden oktober 2015 til oktober 2016. Regionsudvalget indstiller Henrik Alfred Lund, Henrik Alfred Lunds Murerforretning, Åkirkeby og John Nielsen, John Nielsens Murerforretning ApS, Åkirkeby. Begge blev valgt med applaus. Ad pkt. 8. Eventuelt Dirigenten oplyste, at under dette punkt kan alt drøftes, men intet besluttes, og spurgte om nogen i forsamlingen ville til orde. Lars Greve opfordrede til, at medlemmer af Murersektionen deltager i et indbudt kursus på Sjælland. Da ikke andre ønskede ordet, takkede dirigenten for god ro og orden, og gav ordet til formanden for de afsluttende bemærkninger. Formanden takkede dirigenten for god og veludført ledelse af generalforsamlingen, og foreslog en meget kort pause før afholdelse af temamødet: Urbaniseringens konsekvenser for udkanten.... Dato. Louise Pihl, dirigent Side 7 af 7