WWF. Tidsskrift udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 1 l Marts 2006. Levende

~~ WWF Tidsskrift udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 1 l Marts 2006 Levende

Når regnskabet ikke stemmer l Hvordan er det nu? Lad os prøve to sætninger og se, hvilken der er den rigtige: "Danmarks forbrug af naturressourcer er i balance" eller "Danmark er en overforbruger af naturressourcer"? Danmark har jo haft en miljøpolitik i mange år, der er energimærker på køleskabene, flere butikker har FSC-certificerede havemøbler, og man kan købe økologisk mæ lk i ethvert supermarked. Så mon ikke vi nærmer os balancen? Hvis Danmarks globale fodaftryk skal ned i størrelse, kræver det, at vi er opmærksomme på vores forbrug. Og et godt sted at starte vil være hos Danmarks største forbruger: Det offentlige. De offentlige indkøb vejer tungt, og det ville hjælpe betydeligt, hvis staten begyndte at efterleve sine egne politikker om grønne offentlige indkøb. Løsningen er enkel: De offentlige institutioner skal ikke bare købe ind, men købe miljøvenligt ind. Svaret er desværre nej. Vi har måske nok fået styr på en del af forureningen herhjemme, og de r genskabes natur mange steder i landet. Men vores forbrug af nat u rressou reer fra hele verden fortsætter med at vokse. En ny undersøgelse fra WWF viser, at hvi s alle levede som os, ville det kræve to ekstra jordkloder. Og ekstra jordkloder har vi jo ikke på lager til den dag, hvor kinesere og indere begynder at blive lige så rige og lige så store forbrugere SOf)1 os. Derfor sætter WWF fokus på "Det globale fodaftryk" i dette nummer af Levende Natur. Globalt fodaftryk er en metode til at beregne, hvor mange naturressourcer vi lægger beslag på i vores daglige forbrug. Koteletten i supermarkedets køledisk er et godt eksempel. For når vi køber koteletten, forbruger vi ikke bare et stykke kød, men også den skov i Sydamerika, der er blevet fældet for at skaffe foder til svinene, og det C02-udslip i atmosfæren, der følger med produktion og transport. Der er ikke noget galt med koteletter, men der er noget galt med, at vi ikke har styr på konsekvenserne af produktionen. Og det har vi ikke. Mens vi venter på, at staten gør sit fo r at reducere "" Danmarks globale fodaftryk, har WWF og Novo Nordisk indgået en aftale, der vil hjælpe balancen på det globale regnskab. Med kli maaftalen "Climate Savers" har Novo Nordisk forpligtet sig til at reducere sin udledning afc02. Reduktionerne vil hovedsageligt ske gennem energibesparelser og investeringer i vedvarende energi. Som "Climate Saver" får Novo Nordisk et redskab, der kan lette virksomhedens brug af verdens ressourcer. Det er både god mi ljøpolitik og en god forretning. Danmark har et stort fodaftryk, og det er netop vores store energiforbrug, der er med til at placere Danmark blandt verdens forbrugssværvægtere. Men hvis virksomheder som Novo Nordisk kan vælge en mere miljøvenlig kurs, så kan andre også. Og hvis det offentlige kan få lagt grønne varer i indkøbskurven, så kan Danmark godt komme med på listen over lande med et balanceret forbrug af naturressourcer. Regnskabet skal jo gerne gå op. Danmarks fodaftryk pr. indbygger er blandt de IO største i verden. Vores høje forbrug er med til at tippe balancen mellem forbruget af naturressourcer og Jordens evne til at genskabe naturen. Kim Carstensen, generalsekretær

WWF - World Wide Fund for Nature - er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF er repræsenteret over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed, at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at ~~ bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi. WWF Jagua r (panthera onca) Jaguaren fortrænges fra Sydamerikas regnskove, som fældes for at gore plads til sojamarker. Foto: O Frans lanting l Minden Pietures Indhold Overtræk på naturens kassekredit Levende Natu r Nr. 1 - Marts 2006 Ti dsskrift for Inte rnation al n aturbevar e lse U dgivet af WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F, 2200 Kobenhavn N Telefon 35 36 36 35 Fax 35 24 78 68 www.wwf.dk e-mail: wwf@wwf.dk Giro nr. 500-2001 Man kan blive medlem af WWF ved at betale minimum 275 kr. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne. Re daktion : Ansvarshavende r edakt or Journalist Nanet Poulsen (DJ) Kommunikationsmedarbejder Constance Hegner General sekretær Kim Carstensen Miljofagllg m edarbejder Tommy Dybbro Marketing - og tundraisi ngch ef Martin Kent Andersen Layo ut DesignNew/ Lenny Larsen Tryk Svendborg Tryk Virksomhed viser vejen Global opvarmning går stærkt. Og derfor er det et meget vigtigt skridt, Novo Nordisk har taget. Som led i WWF 's Climatc Saversprogram lover Novo Nordisk stor C0 2 reduktion. Af Li se He in, kommunikat ions m edar bej der WWF Forunderlige byggerier Naturen fremviser de mest eminente bygningsværker. Se væverfuglenes og hvepsenes fornemmelser for fast ejendom. Af To mmy Dyb bro, mllj ofagllg m ed arbejder WWF Hvis a lle Jordens indbyggere havde samme fo rbrug af naturressourcer som den gennemsnitlige dansker, så havde vi brug for to ekstra jordkloder ti.l at dække vores forbrug. Af J acob Andersen, miljofagllg chef WWF Fra regnskoven til aftensmaden Sådan hænger danskernes store forbrug af kiks, kosmetik, kød, kage og kylling sammen med fæld ning af regnskov i fjerne lande. Constan ce H eg ner, kommu ni kat io nsmedar bejder WWF Jublende forår Mixed Sources Produet group from well-managed forests, controlled sou rces and recyded wood or fiber www.fsc.o rg Cert no. SW COC-727 O 1996 Forest StewardshipCouncil... med bølgende marker under den mærkelige høje himmel, som man ikke finder andre steder end i Vestjylland. Forfatteren Jane Aamund udpeger verdens bedste plet. Levende Nat ur nr. 1-2006 3

kommunikationsmedarbejder WWF l Der er ord, der forvirrer. Ord, der forfører, og ord, der forstyrrer. For WWF's Mette Nedergaard var det derimod klar tale, da to store klimaaftaler med få dages mellemrum faldt på plads med ordene: "Så er det en aftale" Montrea/, IO.december 2005: "Så er det en aftale". Den canadiske miljøminister har ikke tid til at holde kunstpause, før ordene falder. Der har været slinger i va lsen undervejs i klimatopmødet Nu gælder det om at holde tungen lige i munden. Men ingen protesterer, og verden har fået en aftale om, at verdens ledere skal forhandle om konkrete mål for klimaet. Salen slår hænderne sammen, og lige uden for hænger WWF's Mette Nedergaard i et telefonrør for at sende nyt hjem fra klimafronten. Stolt og i sejrsrus. Og stinkende l træt. København, 14. december 2005: Der er jetlag i kroppen og et par sommerfugle i maven. Mette Nedergaard er rykket lidt længere frem på stolen end normalt ved mødebordet hos WWF i Ryesgade. Rundt om bordet sidder tre fra WWF og fem fra Novo Nordisk. De er sammen for at se, om de kan blive enige om vilkårene for at gøre Novo Nordisk til den første danske "Ciimate Saver". En aftale, der skal få Novo Nordisk til at gøre sin C02-udledning markant mindre. Forud er gået et par års samtaler, og der er mange brikker, der skal falde på plads. Men fronten er fælles, og inden længe lyder det: "Så er det en aftale!" Koncerndirektør i Novo Nordisk, Lise Kingo: "Vi har indgået klimaaftalen med WWF, fordi vi gerne vil være med til at gøre noget ved de massive udfordringer, verden står over for i forhold til klimaændringer, der sker på grund af C02-udledning." HANDLING HER OG NU For Mette Nedeegaard var det måske ikke sproget alene, der gjorde det. Alligevel satte den helt almindelige vending, de fem ord, punktum for lang tids arbejde på klimaområdet På globalt og nationalt plan. Inden for en uge var verden to klimaaftaler rigere, og de er begge vigtige, når det gælder klimaarbejdet :vi var ingen steder, hvis vi ikke havde internationale aftaler. Men der går lang tid, fra verdens ledere bliver enige om en klimaaftale, til vi får konkret lovgivning på bordet. Og det har vi ikke råd til at vente på", siger Mette Nedergaard. "Global opvarmning går stærkt, og derfor skal der konkret handling til. Handling, vi sætter i gang- her og nu" 4 Levende Natur nr. 1-2006

Climate Savers-programmet: Dansk erhvervsliv og især store virksomheder er en gruppe, vi i WWF gerne vil samarbejde med, fordi mange virksomheder udleder mange drivhusgasser. En del af det arbejde sker gennem vores internationale "C li mate Savers-program". Programmet går ud på at indgå konkrete aftaler med virksomheder for at begrænse deres C02-udledning. Ud over Novo Nordisk har WWF aftaler med ni andre store virksomheder i verden. Det er franske Lafarge, japanske Sagawa og amerikanske virksomheder som Nike, Johnson & Johnson, IBM, Polaroid, Collins, Xanterra og Cata/yst. : Det går aftalen med Novo Nordisk ud på: Novo Nordisk vil som led i aftalen begrænse sin C02-udledning fra afbrænding af fossile brændsler og fra køb af el, varme og damp med 10% i 2014 i forhold til2004. Uden et reduktionsprogram ville Novo Nordisk' emissioner stige med ca. 67% i perioden 2004-2014. Aftalen gælder Novo Nordisk på globalt plan. Mindst 50 % af C02-reduktionen skal ske i OECD-lande eller rige lande. 1- C02-reduktionerne vil primært ske gennem energibesparende tiltag i Novo Nordisk' produktionsapparat eller fra vedvarende energi projekter. Hvert år vil indsatsen for at nå målet blive verificeret af en uafhængig tredjepart og blive stillet til rådighed for WWF.............. " WWF har længe haft et godt samarbejde med Novo Nordisk om miljø og bæredygtighed, men gennem de sidste to år har det især handlet om kampen for et bedre klima. "Danske virksomheder udleder mange drivhusgasser, og derfor er det et relevant sted at starte, når virksomheder vil tage personligt ansvar for deres handlinger," fortæller hun. WWF og Novo Nordisk har været langt omkring, når de har drøftet, hvad der konkret skulle til for at blive "Cl i mate Saver". "Vi er begge klar over, at vi er meget forskellige som organisationer. Men det vigtige for os i det her samarbejde har været at få virksomheden til at se de inul igheder og styrker, der også er i at indgå en langsigtet klimaaftale," fortsætter hun." Vi hører jo meget tit om, at virksomhederne er bange for, at det er for stor en økonomisk byrde at om lægge energien". Den angst preller af på Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk: "Vi tror på, at en langsigtet klimaindsats vil gøre os bedre rustet til en fremtid, hvor der er begrænset adgang til fossile brændstoffer". Hun peger på, at det er muligt både at være bæredygtig, når det handler om miljøet og økonomien. "Vi har indgået klimaaftalen med WWF, fordi vi gerne vi l være med til at gøre noget ved de massive udfordringer, verden står over for i forhold til klimaændringer, der sker på grund af C02-udledning. Men også fordi vi tror, at det er en sund forretning på langt Mette Nedergaard, WWF: "Prøv lige at se, hvad vi har været med til at starte. Om fem år står jeg måske oppe i en vindmølle, som vi har været med til at få Novo Nordisk til at opstille." sigt," fortsætter Lise Kingo. Det synspunkt er Mette Nedergaard enig i, og hun håber, at flere virksomheder vil være med. "Jeg er så stolt over, at den her aftale er så konkret. Prøv lige at se, hvad vi har været med til at starte. Om fem år står jeg måske oppe i en vindmølle, som vi har været med til at få Novo Nordisk til at opstille". Siger Mette Nedergaard, der sluttede år 2005 med fem konkrete ord og to konkrete aftaler for klimaet. Hendes personlige drivkraft kan man ikke tage fejl af. Energien er vedvarende! Læs mere om W W F's aftale med Novo Nordisk på www.wwfdk under "klima". Læs også om Climate Savers programmet på www. worldwildlife.org/climate L e v ende Natur nr. 1-2006 5

Naturens forrygende håndværkere - Alle steder i dyreverdenen finder vi forunderlige byggerier. Opført af dyr, som bygger dem med deres egne redskaber - fødder, kløer, tænder, kæber og næb. Læs om nogle af de spektakulære bygningsværker, der med rette kan kaldes naturens egen arkitektur. Papirhus med 5.000 indbyggere l De færreste bryder sig om at have et hvepsebo som nabo. Navnlig sidst på sommeren er de stikkende insekter kilde tilmegen irritation. Hvepse kaldes også gedehamse, og selv om vi gerne vil være dem fqruden, må vi dog erkende, at de er nogle særdeles dygtige bygmestre. Råmaterialet til boet er træ, som hvepsene Øverst : En færdig håndbold-stor hvepserede, Peru. T. v: Hvepseboets "mure" er papirtynde. Her er det almindelig dansk gedehams. l midten til højre: Alle hvepse bygger rede på samme måde. Her er det en japansk papirhveps. N.th.: Råmaterialet til hvepseboet er træ, som hvepsene med deres kindbakker skræller af hegnspæle, telefonmaster og andet dødt træ. " med deres kindbakker skræller af hegnspæle, telefonmaster og andet dødt træ. Det blandes med spyt, så det bliver til en papirmasse. En overvintrende dronning starter det he le her om foråret. Først bygger hun den stilk, som boet skal hænge i. Så anlægger hun en vandret kage med sekskantede celler på undersiden. Heri lægger dronningen de første æg- et i hver celle. Fra stilken bygges derefter flere papirlag med luftrum uden om kagen med cellerne, og det hele tager nu form af en kugle på størrelse med en valnød. Dronningen fodrer selv larverne i de 10-20 celler, der findes inde i kuglen. Efter en måned kryber de første arbejderhvepse ud af cellerne, og så går det stærkt. Arbejderne går straks i gang med at udvide boet, mens dronningen nu helt kan hellige sig æglægningen. Nye hvepse kommer hele tiden til. Boet udvides konstant, og hen på sommeren kan et stort hvepsebo indeholde fem tusind indbyggere. De inderste papirlag fjernes gradvist, og der bygges nye på, så boet til sidst opnår en størrelse som en håndbold eller større. De yderste lag virker isolerende, ligesom en hulmur. Kombineret med varmen fra dyrenes stofskifte gør denne konstruktion det muligt at holde en konstant temperatur på omkring 30 grader. Er der fa re for overophedning, begynder hvepsene at ventilere med vingerne og henter vand, der ved fordampning fra papiroverfladen forbruger varme og derved køler boet ned. Hvepse kan ikke som honningbier gemme føde til vinteren. l løbet af efterå ret går hele samfundet i opløsning. Arbejderne fryser ihjel, mens de unge, befrugtede hun-gedehamse hver for sig opsøger et beskyttet sted, hvor de kan overvintre. Om foråret går de som dronninger i gang med at finde et passende sted til at opbygge et nyt bo fra grunden. 6 Levende Natur nr. l - 2006

Ø. tv: Tyknæbbet væver sidder på sin rede, som den har vævet mellem siv. Ø. midten: Med deres fødder og næb er væverfuglene i stand til at slå regulære knuder på plantestængler eller barkstrimler. Her er det lille maskevæver fra Sydafrika i gang med at bygge rede. T.h.: Lille maskevæver ved sin rede med det lange indgangsrør, der formodentlig tjener til at forhindre små slanger i at komme ind i reden. N.tv.: Redekolonierne hos den sociale væverfugl fra det sydlige Afrika er formodentlig verdens største fuglerede-komplekser. Skræddermestre og væversker Væverfuglene er berømte for deres reder. Med deres fødder og næb er de i stand til at slå regulære knuder på plantestængler eller barkstrim ler. Resultatet bliver nogle yderst kunstfærdige r'eder, som enhver, der har besøgt den afrikanske savanne, kan se hænge i akac ietræerne. Byggeriet starter med, at fuglen anbringer en plantestængel over en tynd gren. Med sin ene fod holder den fast i den ene ende af stænglen, mens den med sin anden fod og næbbet vikler stænglens modsatte ende nogle gange rundt om grenen og om den del af stænglen, den holder fast i. Til sidst trækker den med næbbet stænglen ind i en af løkke rne og slår dermed en knude. Dette gentager sig med andre stængler, indtil der hænger en hel række ned fra grenen. Disse udgør redens bærende konstruktion, og så går fuglen i gang med at sno, væve og knytte nye stængler ind i dem, hvorefter den fortsætter, indtil der til sidst er en stor, lukket rede med et langt indgangsrø r. Sidstnævnte tjener formodentlig til at forhindre små, trælevende slanger i at komme ind i reden. Redernes udformning varierer fra art til art, og der er forskel på, hvordan de enkelte strå væves sammen. Hos pragtvæveren væves de lange strå i indgangsrøret ski ftevis over og under hinanden som i et vævet klæde. Og denne art er nok den væverfugl, som kommer nærmest menneskets væveteknik. Væverfuglene er her i landet repræsenteret ved gråspu rven og skovspurven. Deres reder i murhuller ligner nu ikke meget deres artsfællers i troperne. Men nå r gråspurven en sjælden gang bygger rede i træer, kan man godt se en vis lighed med de rigtige væverfugles reder. Læs også Levende Natur nr. 4-2005, hvor vi fortalte om bæverens og lenniliens bygningsværker. L evende Nat u r nr. 1-2 0 06 7

8 L even de Nat ur n r. 1-2006 Resultatet af det globale fodaftryksregnskab er tankevækkende. Menneskeheden som helhed forbruger på et år godt en femtedel mere, end naturen er i stand til at levere. Og regnestykket viser, at vi har kørt med overtræk siden slutningen af 1980'erne. Hvis Jorden var en bank, ville vores bankrådgiver for længst have kaldt os ind til en alvorlig samtale.

............... 0... GJ.ob.alt.... fo aftryk Grænserfor naturens kassekredit Hvis Jorden var en bank, havde den for længst bremset menneskers uhæmmede brug af naturens kassekredit. Danmark er i verdens superliga, når det gælder forbrug. Forestil dig, at din bankrådgiver har indkaldt dig til et møde, fordi der igennem længere tid har været en kedel ig udvikling på dine konti, og hun er nervøs for, om du er i stand til at styre din privatøkonomi. Hun spørger til dine månedlige indtægter og udgifter for at finde ud af, om tingene hænger sammen. Du svarer, at du ikke ved, hvor meget du tjener, og slet ikke har styr på, hvor meget du bruger. Og l bliver derefter enige om, at det nemmeste nok er at løse problemet ved at give dig en ubegrænset kassehedit - uden renter! Når det handler om penge vil en månedlig saldo altid afsløre, hvordan situationen er, uanset hvor lidt overblik vi selv måtte have over privatøkonomlen. Og uanset, hvor stor en kassekredit vi har, vil et tilstrækkelig stort forbrug føre til, at vi rammer bunden før eller siden. Den måde, hvorpå vi forholder os til naturen i vores daglige forbrug, svarer til, at vi har en ubegrænset kassekredit. Hvordan kan det være? Realiteten er, at langt de fleste varer i vores dagligdag kommer fra naturen. Mad, tøj, møbler kommer alt sammen fra naturen. Mange af varerne er industrielt produceret, og deres forbindelse til naturen kan umiddelbart synes noget fjern. Men rent faktisk er der gået et lille stykke af jordkloden til at producere hver eneste vare. Når vi trækker en ny trøje over hovedet, er der gået et lille stykke landbrugsjord til at producere den bomuld, den er lavet af. Og når vi køber et spisebord, er der gået et lille stykke skov til at producere det træ, det er lavet af. DET GLOBALE REGNSKAB l og med der kun er en jord, er der en grænse for, hvor meget bomuld, træ og hvede den kan producere- naturens kassekredit er ikke ubegrænset. Vi har de seneste årtier fået en række gode grunde til at begynde at interessere os for naturens regnskab. Regnskove overudnyttes eller omdannes til landbrugsjorder (regnskove svarende til ca. 3 gange Danmarks areal forsvinder hvert år), 70% af verdens fiskebestande er udnyttet til det yderste eller overudnyttede, floder tørrer ud på grund af kunstvanding af landbrugsarealer eller forurenes af spildevand. Der er med andre ord tydelige tegn på, at vores forbrug slider på kloden. Vi ved også, at der bliver flere og flere mennesker på Jorden - prognosen siger, at der vil være ca. 9 mia. mennesker på Jorden i 2050. Jo flere mennesker, jo større forbrug af fødevarer, tøj, energi, osv. Dertil kommer, at lande som Kina og Indien i disse årtier oplever en økonomisk vækst, der betyder at mange af deres fattige indbyggere omsider bliver i stand til at øge deres fo rbrug til et mere anstændigt niveall Så der er brug for, at v i få r gjort regnskab over naturen. Det er ikke noget simpelt regnskab, for vi skal have det hele med. Ind- L e vende Natur nr. 1-2006 9

Metoden bag udregningen af "globalt fodaftryk" sammenligner menneskers forbrug af naturens fomybare ressourcer med naturens evne til at genskabe disse ressourcer. Formålet er at måle, om der er balance l regnskabet, eller om vi bruger ressourceme hurtigere, end naturen er i stand til at genskabe dem. Produktionen af naturressourcer lægger beslag på Jordens produktive areal. Der går f.eks. et stykke hvedemark til at producere et kilo hvedemel, og der går et stykke skov til at producere et spisebord. Globalt fodaftryk er dermed et naturressourceregnskab, der helt konkret måler, hvor stort et biologisk produktivt land- og vandareal, der kræves for at producere de varer og ressourcer, vi forbruger, samt hvor stort et areal der skal til for at absorbere det affald, som ressourceforbruget skaber. DAt~MARK - EN FORBRUGSSVÆRVÆGTER Vi ynder at lægge ansvaret for det galopperende overforbrug på amerikanernes hang til store biler og hamburgers, ligesom også kinesernes stigende fo rbrug i de senere år er blevet udnævnt som dtn store trussel mod kloden. Men billedet holder ikke helt- Danmark har også et ansvar. De nationale natur-regnskaber viser, at der er kæmpe forskelle på, hvor meget indbyggere i forskellige lande trækker på naturens ressourcer. USA ligger helt i toppen, mens Danmark er solidt placeret i toppen af førerfeltet på en global nie ndeplads - langt foran lande som Kina og Indien, hvor hver indbygger forbruger under halvt så meget natur som vi gør. Metoden tager højde for, at de naturressourcer vi bruger, kommer fra hele kloden. Det vil sige vores globale fodaftryk er summen af en masse små arealer over hele jordkloden,.varende til de områder, hvor de naturressourcer, vi forbruger, kommer fra. Hvis Jordens befolknings globale fodaftryk samlet set overstiger Jordens evne til at producere naturressourcer, er det ensbetydende med en global overudnyttelse af naturressourceme. En sådan situation vil på længere sigt føre til en udhuling af Jordens naturressourcer. Udregningsmetoden for vores forbrug af kul, olie og naturgas er speciel, da forbruget af disse naturressourcer Ikke umiddelbart kan henføres til et konkret areal. Det globale fodaftryk for vores forbrug af kul, olie og naturgas udregnes derfor som det skovareal, der teoretisk skulle bruges til at neutralisere vore udledninger af C02 og sikre et stabilt indhold af~ l atmosfæren. Læs mete: www.footprlntnetwork.org tægtssiden afregnskabet skal afklare, hvor meget Jorden samlet set kan producere af landbrugsprodukter, fisk, træ, papir osv. Det vil sige, hvor meget plads vi har til rådighed til produktion af de varer, vi har brug for.. Udgiftssiden af regnskabet skal tilsvarende afklare, hvor meget menneskeheden forbruger af de samme produkter. Det vil sige, hvor meget plads vi rent faktisk bruger til at dække vores forbrug? VERDE SKO TOE UDE KREDIT Forbruget i den vestlige verden er faktisk så stort, at det ville blive meget problematisk, hvis andre begyndte at trække på kassekreditten lige så meget som vi gør. Så længe vi forbruger så meget i den vestlige verden, så længe kan Jorden ikke bære, at verdens fattige sli pper ud af deres fattigdom. For slipper folk ud af fattigdom, betyder det i sagens natur, at de får et større forbrug. Men vi vil jo gerne have, at de fattige afrikanere, indere og kinesere kommer ud af fatt igdommen. Verdens politiske ledere har med FN's 2015-mål ligefrem lovet hinanden at halvere fattigdommen senest i år 201 5. Selvfølgelig skal vi arbejde for at nå målet om at halvere verdens fattigdom, men det er bare afgørende, at vi samtidig sørger for at holde naturens regnskab i balance - ellers øges risikoen fo r, at naturen går fallit. Og hvis det sker, bliver det øgede forbrug i de fatt ige lande en kort fornøjelse. Hvis skovene er væk, landbrugsjorderne ufrugtbare og havene tømte for fisk, så kan det være lige meget, om man har fået flere penge mellem hænderne. Hverken i naturen eller bankverdenen fi ndes ubegrænsede kreditter. Når der ikke er sammenhæng mellem udgi fter og indtægter, må nogle af de største udgifte; skæres væk. Da det er os i den vestlige Hvis alle Jordens indbyggere havde samme forbrug af naturressourcer som den gennemsnitlige dansker, så havde vi brug for to ekstra jordkloder til produktion af naturressourcer. (Kilde: Danmarks globale fodaftryk, WWF 2006) Resultatet af regnestykket er skræmmende. Menneskeheden som helhed forbruger på et år godt en femtedel mere, end naturen er i stand til at levere. Vi trækker på naturens kassekredit - og regnestykket viser, at vi har kørt med overtræk siden slutningen af 1980'erne. Jordkloden er så stor, at vi ikke går fallit lige med det samme, men det er en uholdbar situation på længere sigt. Hvis Jorden var en bank, ville vores bankrådgiver fo r længst have kaldt os ind til en alvorlig samtale. verden, der trækker mest på naturens kassekredit, er det rimeligt, at vi går forrest med at prøve at tilpasse vores forbrug, så det slider lidt mindre på Jorden, end det gør i øjeblikket. Læs mere: Danmarks globale fodafllyk- en analyse af Danmarks forbrug af naturressourcer med fokus på de offentlige indkøb, WWF Verdensnatwfonden januar 2006. Rapporten kan downloades på www.wwf.dk IO Lev ende N a tur nr. t - 2006

GLobalt... ftryk Globalt fodaftryk- udvalgte lande i hektar pr. person 10 8 6 4 Skovbrug Græsningsareal Bebygget land Energi Fiskeri Landbrug 2 o ljsa Danmark EU-25 Verden Asien Afrika Til rådighed pr. indbygger (1,8 hektar) Sværvægtere og letvægtere. Der er store forskelle på, hvor meget verdens lande lægger beslag på naturressourcerne. /... -- Globalt fodaftryk ' ' ' ' ' /,' VI kan gøre en del for at mindske vores globale fod aftryk. WWF mener, at hovedansvaret for det globale overforbrug af naturressourcer ligger i Europa og Nordamerika, og det er afgørende, at der gøres en indsats her for at reducere fadaftrykket Ilyset af den hastige vækst i lande som Kina og Indien (7-10% om året) er det ligeledes afgørende, at disse lande ansporee til at tænke ressourcespørgsmålet ind i deres vækststrategier allerede nu - inden deres fodaftryk bliver lige så stort og ubæredygtigt som vores. Den inderste cirkel er et udtryk for Danmarks produktive kapacitet (biokapacitet). Den yderste cirkel er et udtryk for Danmarks forbrug af naturressourcer (globalt fodaftryk). Figuren viser, at Danmarks globale fodaftryk er 61 % højere end Danmarks bio kapacitet. Det betyder, at vi i Danmark er helt afhængige af arealer uden for landets grænser for at kunne fastholde vores høje forbrug af naturressourcer. WWF arbejder for, at man i Danmark igangsætter følgende tiltag: Regeringen skal udarbejde årlige nationale fodaftrykaregnskaber, og der skal udarbejdes en strategi for reducering af det danske globale fodaftryk. Offentlige institutioner skal gå foran og købe de varer, som belaster naturen mindst muligt. Der skal i langt højere grad satses p4 vedvarende energiklider som f.eka. vindmøller, og offentlige institutioner skal aktivt efterspørge grøn energi. Regeringen skal arbejde for at sikre, at det gøres billigere at købe miljørigtige produkter- i modsætning til i dag, hvor der er særlige afgifter på miljømærkede produkter. Levende Natur nr. t - 2006 l i

l Af ~~~i= fl=f~b~ j=, j~~~,f~![~a~,j,=j,=jil kommunikationsmedarbejder WWF Verden i indkøbskurven Når man går langs supermarkedets hylder og lægger kiks, sæbe, is og koteletter i kurven, virker Sydamerikas regnskove og orangutanger på Borneo meget fjern. Men det, der forbinder kiksen på hylden og koteletten i køledisken med verdens regnskov, er ingredienserne palmeolie og soja. Mange forbrugere vil sikkert sige: "Palmeolie... jeg spiser da ikke palmeolie!". Men faktisk optræder palmeolie i en stribe dagligvarer. I mange produkter, hvor dek larationen omtaler vegetabilsk olie, er det palmeolie der er tale om. Det gælder varer som sæbe, kosmetik, chokolade, margarine, kiks, chips, kager og rengøringsmiddel. FRA REGNS KOV TIL IS En lækker isdessert eller mayonnaise til pommes fritterne er ofte på spisebordet i fam ilien Danmark. Palmeolie er dermed en hyppig gæst i vores køkkener, da produkter som is, dressing og mayonnaise indeholder palmeolie. Det er her, regnskoven kommer ind i billedet. For det er regnskovsområder, der må vige pladsen, når der skal skaffes jord til at dyrke palmeolien. Så prisen på en tube mayonnaise er ikke kun de lo kroner, men også en bid af verdens regnskov. Danmark importerer cirka 120.000 tons palmeolie om året fra Malaysia og Indonesien. Danmark sætter dermed et aftryk på næsten 33.000 hektarer i Malaysia og Indonesien for at få dækket vores palmeolieforbrug. Når et regnskovs01_nråde fældes eller brændes for at skaffe plads til oliepalmeplantager, forsvinder også de mange dyr, der lever i regnskoven. Fra at have været et mangfoldigt regnskovsområde med varieret natur og dyreliv, bliver det en ensformig plantage af oliepalmer. Langt de fleste af regnskovens arter kan ikke overleve i en oliepalmeplantage. Orangutang, tiger og asiatisk elefant er blandt de dyr, der er truet af oliepalmeplantager, som æder regnskoven. På globalt plan er l l millioner hektarer i dag opdyrket med biologisk set ensidige plantager med oliepalmer. Det er 22 gange mere end det samlede danske skovareal. FRA REGNSKOV TIL KOTELET For at få en kotelet på grillen en sommerdag, kræves en gris. l Danmark og resten af verden fodres grise med sojabønner. Det er nærende og bi lligt foder. Men dyrkningen af sojabønnen kræver store arealer af land. Produktionen af sojabønnen er steget gevaldigt i de seneste år. I Sydamerika er produktionen steget med 60% i løbet af de seneste IO år. D 'lit rk rmpo erer hv or k na mro. to s soja primært fra Argentina og Brasilien. Danmarks forbrug af soja lægger dermed beslag på, hvad der svarer til næsten 1 mio. hektarer i Brasilien og Argentina, eller det der svarer til ca. 30 % af Danmarks landbrugsqre<.l. En afgørende grund til vores store forbrug af soja er, at vi spiser mere og mere kød. Sojabønnen bl iver i stor stil anvendt til at fodre grise og kyllinger med. Så når vi spiser en "dansk kyll ing" er den opdrættet på argentinske sojabønner. Og ligeleeles den "danske gris", der spiser omkring en million tons sydamerikanske sojabønner om året. For at kunne dække det forbrug, kræves et område med landbrugsjord på Sjællands størrelse. Det er Sydamerikas skove, der betaler prisen for at skaffe jord ti l at producere de store mængeler af soja, der i sidste ende giver en svinekotelet eller en kyllingefilet på tallerkenen. KIKS OG KOTELET "FRI FOR REGNSKOV" Hver gang vi handler ind, sætter vi et fodaftryk på verden. I dag er det desværre umuligt at købe dagligvarer med bæredygtig palmeolie og soja, da de danske supermarkedskæder ikke har det på deres hylder. Men økologisk svinekød er f.eks. helt uden soja. WWF arbejder for, at de store supermarkedskæder som Coop og Dansk Supermarked i fremtiden kun vil have produkter med bæredygtig palmeolie og soja i butikken. Målet er, at forbrugerne kan lægge produkter i indkøbskurven, der er baseret på bæredygtig palmeolie og soja. l Schweiz er det lykkedes WWF at få supermarkedskæden Migros til udelukkende at handle med bæredygtigt produceret palmeolie. I Danmark arbejder vi på sagen. 12 Le ve nd e Natu r nr. 1-2 00 6

... GJ.~~alt..ttryk.... WWF arbejder for at skabe en bæredygtig produktion af palmeolie. l 2005 blev en milepæl nået, da en række virksomheder og NGO'er opnåede enighed om globale principper og kriterier for bæredygtig palmeolieproduktion. På en række oliepalmeplantager er man nu i gang med at teste disse kriterier, og inden for kort tid forventes der at komme bæredygtig palmeolie på markedet. Enkelte virksomheder er kommet længere endnu, så der er allerede nu oliepalmeplantager, som kan levere bæredygtig palmeolie til markedet. Læs mere om bæredygtig palmeolie p4 www.sustainable-palmoil.org l 2005 blev der på verdensplan produceret 25,5 millioner tons palmeolie. Efterspørgslen stiger konstant. Oliepalmeplantagerne (set oppefra på det grønne foto i midten) fortrænger regnskov i blandt andet Malaysia og Indonesien. Store mængder soja bruges til griseog kyllingefoder. Men sojaproduktion behøver ikke være skyld i fældning af skove og savanner i Sydamerika. WWF har lavet en undersøgelse, der viser at det kan lade sig gøre at dække en del af det store og stigende sojaforbrug uden at fælde yderligere skov og savanner. WWF's mål er i samarbejde med andre interessenter at udvikle og udbrede globale retningslinier for bæredygtig sojaproduktion. Retningslinierne vil komme til at minde om de tilsvarende for palmeolie. Og begge har de FSCmærket for træ som forbillede. Levende Natur nr. 1-2006 13

,. Forsømte miuøindkøb i det offentlige De offentlige indkøb skal være grønne. Det besluttede Folketinget i 1992. Men de grønne offentlige indkøb er nu 14 år efter fortsat mere ord end handling. Det er sund fornuft, at skattekroner ikke skal gå ti l naturødelæggelse og miljøsvineri. Den offentlige sektor står for mere end en tiendedel af det samlede forbrug i Danmark. Kommuner, regioner og statslige institutioners forbrug på i a lt 133 millia rder kr. bærer a lene i kraft af sin størrelse en stor del af a nsvaret for Danmarks globale fodaftryk. Så det er en rigtig god ide, hvis de offentlige institutioner køber varer, der sparer miljøet for forurening og skåner naturen for hå rdhændet behandling. HALVDELEN AF KOMMUNERNE ER IKKE MED Intentionerne var gode, da Folketinget i 1992 skrev ind i Miljøbeskyttelsesloven, at der skulle gøres en indsats for at fremme grønne indkøb i offentlige institutioner. Men det kniber gevaldigt med at føre de gode intentioner ud i livet. Det burde e llers ikke være så svært. De offentlige institutioner fik besked på, at de hver især skulle udarbejde grønne indkøbspolitikker samt planer fo r, hvordan de ville føre politikkerne ud i livet. Men selvom må let var, at alle skulle have indkøbspolitikker i 2000, så er det i dag kun halv } 1 af kommunerne og to tredjedele af de statslige institutioner, derhar vet dem. Og bedre bliver det ikke, når man ser på udmøntf de indkøbspolit ikker, som rent fakti sk f indes. GRØNT IKKE BETYDER MILJØRIGTIGT et anslås, at grønne indkøb kun tegner sig for mellem en tredjedel og en fjerdede l af det offentl iges samlede ind køb. Det er måske ikke så dårligt - det er da f.eks. langt mere end andelen af økologiske varer i et supermarked. Problemet er, at hvis man ser nærmere på, hvad der egentlig ligger i 14 Le vende Natur nr. 1-2006

Globalt.ft.ryk betegnelsen "grønt indkøb", så viser det sig, at en offentlig indkøber sagtens kan kalde sit indkøb for "grønt" selvom han godt ved, at det ikke er miljørigtigt. Reglerne siger nemlig, at hvis han bare har spurgt ti l muligheden for at købe et miljørigtigt produkt, så kan han kalde indkøbet "grønt" - også selvom han rent faktisk vælger at købe det billige, forurene nde a lternativ! Så grønne indkøb er ikke nødvendigvis miljørigtige. LEVERANDØRER ES LANGE NÆSE 70 pct. af de leverandører, som er omfattet af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), ser sjældent eller ald rig en grøn indkøbspoli tik fra det offe 1~t li ge. Levera ndørerne bruger meget tid og mange ressourcer på at besvare skriftlige spørgsmål om miljøforhold, men når det kommer til stykket, fø rer det sjældent til miljørigtige køb. Særlig ærgerligt er dette for de virksomheder, der har satset på at kunne levere miljømærkede produkter. De må virkelig føle sig snydt, hår de trods de fine politikker sjældent ser en offentlig indkøber i butikken. BARRIERER FOR M ILJØ! DKØB Der er mange grunde til, at det ikke lykkes med de grønne offentlige indkøb. For mange af de offentlige indkøbere er det svært at finde ud af, hvad det vil sige at købe miljørigtigt inq. Mange indkøbere har ikke indkøb som deres primære arbejdsopgave. Hvis man f.e ks. er leder af en børnehave, er det svært at nå at tænke miljøhensynet ind, når der skal købes legeredskaber eller toiletpapir. Det er også paradoksalt, at mi ljømærkede produkter skal koste mere end de produkter, der ikke tager særlige miljøhensyn - en merpris der ofte alene er begrundet i den afgift, som virksomheder skal betale for at putte miljømærket på deres miljørigtige varer. Det svarer til, at man skulle betale ekstra, hvis man køber en bil, der kører langt på literen, eller at de korte brusebade skulle koste mere end lange brusebade. NYE MULIGI-IEDER Det er uacceptabelt, at skattekroner bruges til at indkøbe varer, der bidrager til naturødelæggelse. For det er jo det, det her drejer sig om. Hvis der blev købt mere energieffektive produkter, kunne atmosfæren slippe for en masse klima forstyrrende C02. Hvis der blev købt mere genbrugspapi r, kunne flere af skovens træer blive stående, og hv is der blev købt flere økologiske fødevarer, kunne vandløbene sli ppe fo r at blive forurenet med pesticider. F.eks. er mindre end IO pct. af det offentliges årlige forbrug af kopipapir på 12.000 tons fremsti llet af genbrugsfibre. Hvis det offentlige gik over til udelukkende at bruge genbrugspapir, ville det sænke Danmarks fodaftryk på papirfo rbrug med ca. 75 pct. Derudover ville man spare energi svarende til årsforbruget i 15.000 danske husstande. Vi har alle et medansvar fo r miljøet og naturen, men det offentlige må gå fo ra n, sådan som de lovede os i 1992. Kommunalreformen betyder, at vi får stø rre kommuner og nye regioner, som har nye og bedre mu ligheder for at tænke grønt i deres indkøb på grund af stordri ftsfordele og flere centrale indkøb. Denne mulighed bør bruges til at sørge for, at vi får langt flere grønne indkøb i det offentlige - grønne ind køb, som ikke bare er grønne på papiret, men grønne ind køb som også er miljørigtige. Levende Natur nr. l - 2006 15

l Af ~-~,~~o!~mi I ~ii=.ii=,[~@=fl}m!.ll WWF's rådgiver på arv og testamente En qave til fremtiden Hvis man ikke har n<;>gen arvinger- og ikke har skrevet testamente- går hele arven direkte i statskassen, som årligt modtager omkring 20 milliarder arvekroner. Beløbet er arv fra ca.15.000 danskere. Mange af dem har ikke været specielt velhavende, men tilsammen giver det en stor sum til staten. Hvis flere oprettede testamente, kunne en del af pengene gå til velgørende formål. Og hvert eneste beløb har værdi. l Danmark opretter knap en tredjedel af befolkningen testamente. Men mange flere mennesker kunne med fordel skrive testamente uanset formue, uanset alder og uanset om man har ægtefælle, børn eller andre slægtninge, som er tvangsarvinger. Et testamente er den eneste mulighed for personligt at få indflydelse på, hvordan ens formue engang skal fordeles - og det går ikke altid, som man måske foresti lier sig. Selvom man har tvangsarvinger, kan man altid bestemme over halvdelen af sin formue. Så hvis man har andre ønsker end arvelovens bestemme!- ser, bør' man oprette et testamente. Det er eksempelvis en god ide at Lene og Jens Christoffersen har oprettet testamente til fordel for WWF skrive testamente, hvis man har sammenbragte børn eller lever i et papi rløst forhold, hvis man gerne vil tilgodese en god ven, eller hvis man ønsker at give en testamentarisk gave til et velgørende formål. ARV TIL LIVET De senere år har vi i WWF kunnet glæde os over en stigning i antallet af testamentariske gaver. Det oplever vi som en erkendelse af, at enhver hjælp til naturen samtidig er en hjælpende hånd til kommende generationer. WWF får både små og store arv, og uanset størrelse kommer en arv altid som en glædelig overraskelse, der muliggør en ekstra indsats på sæ r ligt aktuelle områder. Desværre ved vi kun sjældent, hvi lken tilknytning vores støtter har haft til naturen, og hvorfor de har valgt at betænke W W F. En undtagelse er Lene og Jens Christoffersen fra Aalborg, der for nylig har meddelt os, at de har skrevet testamente til fordel for WWF. Lene og Jens Ch ristoffersen har været WWF-medlemmer i mange år og har et godt kendskab til W W F's arbejde. "Når vi har valgt at betænke WWF Verdensnaturfonden, er det først og fremmest, fordi organisationen har nogle meget langsigtede perspektiver i sin indsats for at bevare naturen og dens rigdom af liv," fortæller Jens Christoffersen. "Vi synes, det er afgørende at få skabt en mere bæredygtig udvikling i verden, og WWF har en gennemslagskraft, som gør en forskel nu - men også om 50 år." Hver gang WWF modtager en arv, stor som lille, er det en gave til fremtiden. Det handler om at bevare dyrearter og sikre et sundt miljø. Men frem for alt gælder det om at bevare naturen som livsgrundlag for mennesker. Det er W W F's langsigtede formål. 16 L evend e Natu r nr. 1-2 0 06

Her er ingen boafgift En arv kan blive pålagt to afgifter, nemlig boafgift og/eller tillægsboafgift. Men arv, der tilfalder ægtefæller og organisationer med et almennyttigt formål, er fritaget for afgift. Nflr WWF modtager en arv, gflr hele beløbet altsfl ubeskflret til indsatsen for naturen. Når man vælger at betænke en velgørende organisation i sit testamente, er det muligt at skåne eventuelle arvinger for at betale boafgift ved at anføre, at den velgørende organisation skal betale arveafgiften for de eventuelt foranstående arvinger. Gode råd om oprettelse af testamente Du kan selv disponere over halvdelen af arven Når man ikke har oprettet testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvordan der arves. Ifølge arveloven er ægtefælle og børn tvangsarvinger. Arven fordeles med 1/ 3 til ægtefællen og 2/ 3 til børnene. Hvis man opretter testamente, kan man i et vist omfang ændre på denne fordeling, idet halvdelen af formuen skal tilfalde tvangsarvingerne, mens man selv kan disponere over den anden halvdel. Har man ikke nogen arvinger- og har man ikke skrevet testamente - går hele arven til staten. Det er især værd at være opmærksom på, at ugifte par ikke automatisk arver noget efter hinanden, hvilket kan betyde, at den efterladte må gå fra hus og hjem. For at et testamente skal være gyldigt, skal det enten underskrives af en notar eller af to vidner. Et notartestamente opbevares i et centralt register, hvilket sikrer, at testamentet altid kommer frem i lyset, når det bliver aktuelt. Det gælder ikke altid for et vidnetestamente, som tillige kan have formuleringer, der kan være svære at fortolke eller ligefrem blive erklæret ugyldigt. Det er altid en god ide at kontakte en advokat for at sikre, at ordlyden i testamentet er i overensstemmelse med ens ønsker. Prisen er afhængig af den enkeltes situation, men i de fleste (ukomplicerede) tilfælde kan et testamente oprettes for nogle få tusinde kroner.

E-mail til WWF Generelle henvendelser: wwf@wwf.dk Administrationsafdeling: accounts@wwf.dk Miljofaglig afdeling: conservation@wwf.dk Marketing- og fundraisingafdeling: fundraising@wwf.dk Kommunikationsafdeling: presse@wwf.dk Levende Natur: levende.natur@wwf.dk Vind luksussommerhus og fri adgang til Fårup S mmerland Du har nu mulighed for at vinde en hel uges ophold i et luksussommerhus for op til 6 personer, samt gratis adgang til Fårup Sommerland. Præmien har en værdi af over 7.000 kr. Det eneste du skal gøre er at svare på 4 spørgsmål på www.wwf.dk/faarup, så deltager du i lodtrækningen om præmien. l maj måned slår Fårup Sommerland nemlig dørene op for en overvældende 4D-film om Jordens enestående natur. Filmen er lavet i samarbejde med WWF. Du kommer på en fantastisk rejse til Borneos regnskov, isbjergene i Arktis og ned i det dybe havland skab. l Fårup Sommerlands nye 4D-biograf vil det føles som om, du nærmest er med inde i filmen og kan mærke vandet pjaske på dig. Det bliver en sjov, vild og anderledes oplevelse af verdens natur! Præmien er venligst sponseret af Fårup Sommerland og Jammerbugtens Feriehusudlejning. Find konkurrencen p!j www.wwf.dk/faarup Minister bakker op om WWF mål tjdviklingsminister Ulla Tørnæs bakker op om WWF's ønske om et stærkt miljøbistandsprogram i EU. EU er en af de største ydere af udviklingsbistand i verden, men desværre har det haltet med at tage de nødvendige miljøhensyn i bistanden. WWF har derfor over de senere år arbejdet for, at EU 'sudviklingsbistand i højere grad indtænker miljøet. l forbindelse med det nye EU budget for 2007-2013 arbejder WWF på, at der oprettes et miljøbistandsprogram under EU, der kan støtte miljøtiltag i verdens udviklingslande. l den forbindelse er det vigtigt at opnå støtte fra medlemslandene i EU. Kun dermed kan EU Kommissionens miljøbistandsprogram blive så ambitiøst og stærkt, at det for alvor kan hjælpe med til at løse verdens miljøproblemer. WWF har arbejdet for dette og herunder henvendt sig til Ulla Tørnæs, der nu som den første minister i EU har udtrykt støtte til WWF's ønsker. Vi håber, at dette vil blive fulgt af lignende støtte fra andre medlemslandes ministre. Nye ansigter i WWF Foto venl,gst taget tor WWF af Kristtan Krogh l løbet af 2005 bød WWF Verdensnaturfonden nye medarbejdere velkomne, da der var ledige pladser at besætte i staben. Fra venstre er WWF's nye controller Jeanette Sikemsen og regnskabsmedarbejder Charlotte Finding, der begge er ansat i Administrationsafdelingen. Direct Marketing- & Fundraising Manager Rikke Clausen med ansvar for WWF's indsamlingsaktiviteter og projektleder Anne Buch Christensen er ansat i Marketing- og Fundraisingafdelingen. 18 Levende Natur nr. t - 2006

, Danske virksomheder kan tegne firmamedlemskab af WWF og derved støtte WWF's arbejde for at sikre verdens natur. Firmapakkerne findes i fem størrelser og koster mellem 1.850 kr. og 25.000 kr. om året. Isbjørnen og Havørnen er de to største pakker. Følgende virksomheder støtter WWF gennem firmapakken Havørnen til10.000 kr. og Isbjørnen til 25.000 kr.: WWF får webshop l Mange mennesker spørger stadig efter WWF's butik på H.C. Andersens Boulevard i København, selvom det efterhånden er mange år siden, den lukkede. Men nu har WWF i samarbejde med Unite2help startet en webshop, der sælger de populære Anna Cl u b Plush plysdyr samt WWF T-shirts, WWF kasketter og andre produkter. Alle fremstillet miljøvenligt og i bedste kvalitet. Unite2help er en privat virksomhed, der forener velgørende organisationer i et fælles online udstillingsvindue. Dette samarbejde minimerer omkostningerne ved etablering af webshops, herunder til anskaffelse af ny teknologi. Der er således ingen omkostninger forbundet med samarbejdet med Unite2help, og derfor går overskuddet fra webshoppen til støtte af WWF's arbejde for at sikre verdens natur som livsgrundlag for mennesker og dyr. Find WWF's webshop pli www.wwf.dk lsb)ømøn AIS Dansk Shell Canon Danmark Nybo Jensen Konfektion A/ S Rosler Distribution ApS Stæhr Stilladser AIS Svend Erik Jespersen HD Reg. Revisor Øernes Ejendomskapital AIS Havem an Akzo Nobel Deco AJS Check Point Trevel & Tours Danwo AIS (Johan Olsen) Energi E2 AIS Gamba Food AIS lmexpo Nordie AJS Lalandis AIS O A Sikringer ProcomAJS Regner Grasten Film og TV ApS Rosti A/ S Saxo Bank A/ S Schroder lnvestment Management Scandonavoa AIS Skandinavisk Dæk Import A/ S TDCAIS T.J. Transmission AJS Tropica Aquarium Plants AIS (Liste pr.10.01.2006) 1 strid med naturen Er naturen noget billigt skidt? Er den danske havbund en gravplads? Eller er Danmark stadig så yndigt et land, som da digteren Adam Oehlenschlager skrev det, der senere blev den danske nationalsang? De spørgsmål tager journalisten Michael Rothenborg op i debatbogen "l strid med naturen", som WWF er med i. Bogen sætter det danske natursyn under lup og gennemgår dansk miljøpolitik gennem tiden. Nationalparker er et af de aktuelle temaer, bogen zoomer ind på. Fra de første tanker om at lave en nationalpark i Danmark til debatten om, hvad der skal til for at blive en nationalpark. "Hvis nationalparker bare skal være et nyt, smart ord for, at vi gør, som vi plejer, er det jo spild af tid. Det er at gøre grin med både danske besøgende og eventuelle turister, hvis hovedindtrykkel er svinefarme og gyllestank", siger WWF's generalsekretær, Kim Carstensen i bogen. "l strid med naturen" af Michael Rothenborg udkommer pli Gyldendal 20.marts. WWF opdager nyt rovdyr på Borneo En gruppe af WWF forskere på Borneo fi k sig en overraskelse, da de så, hvad deres fotofælde havde taget et billede af i løbet af natten. Billedet viste et mystisk rovdyr, der ligner en lemur og er på størrelse med en huskat med en mørk rød pels og en lang, kraftig hale. Ingen af de lokale beboere på øen har set sådan et dyr før. Og ifølge forskerne kan det meget vel være en hel ny art, som hidtil ikke har været kendt og beskrevet af videnskaben. Billederne af det ukendte rovdyr blev taget i den tætte skov i Kayan Mentarang Nationalpark, hvor WWF arbejder for at beskytte områdets regnskov. Opdagelsen af det mystiske rovdyr understreger, hvor vigtigt det er at bevare øens natur og dyreliv. Læs mere pli www.wwf.dk under presseservice/internationale pressemeddelelser Levende Nat ur nr. 1-2006 19

Overdrev ved Lemvig Sødal Hvor findes verdens allerbed Hvor er den smukkest? Her... Nørre Nissum med Limfjorden i baggrunden. 20 L e v e n d e N a t u r n r. 1-2 O O 6