Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetskontrol... 3 Historisk... 3 Fremtidig forsikringsdækning... 4 Forventninger til forsikringsmarkedet... 6 Risikostyring... 9 Valg af udbudsform... 9 Tidsplan... 9 Side 2 af 9
Indledning Langeland Kommune var i EU-udbud i 2010. Forsikringerne blev tegnet for en 3-årig periode med mulighed for forlængelse 2 gange 1 år. Langeland Kommune har tidligere valgt at benytte sig af optionsmuligheden, og udbyder derfor sine forsikringer i 2015 til ikrafttrædelse pr. 1. januar 2016. Kvalitetskontrol Willis rådgiver virksomheder inden for risikostyring. Som et naturligt element i arbejdet med Willis egen risikostyring praktiserer vi en intern kvalitetskontrol i vores forretningsprocesser. Dette dokument er underlagt en sådan kontrol. Kontrollen skal sikre, at beslutningsoplægget lever op til Willis egne kvalitetskrav, og at konklusionen i oplægget er fyldestgørende. Som information kan vi derfor oplyse, at udarbejdelsen af beslutningsoplægget er sket af Jesper Brandt, mens kvalitetskontrollen er gennemført af Marianne Nybo. Historisk Langeland Kommune var som tidligere nævnt sidst i udbud med sine forsikringer i 2010. I forbindelse med forsikringsudbuddet blev der vedtaget en ny forsikringspolitik, hvorved Langeland Kommune yderligere begrænsede sit forsikringsindkøb til kun at tegne forsikring for de skader, som for alvor kan true kommunens økonomi. Det var allerede tidligere besluttet, at Langeland Kommune er selvforsikret for arbejdsulykker, eftersom der var store besparelser at høste på dette område. Kommunen valgte også at tage en højere selvrisiko på erhvervs- og produktansvar. For bygning-, løsøre og motor forblev forsikringsdækning uændret i forhold til tidligere og har grundlæggende udgangspunkt i skader af katastrofelignende karakter. Det er derfor vigtigt, at der afsættes ressourcer på det skadeforebyggende område, således at forsikring kun skal understøtte de sikringsmæssige tiltag. Fordelen er at Langeland Kommune langsigtet opnår den mest fordelagtige risikofinansiering. Der blev opnået betydelige præmiebesparelser ved udbuddet i 2010. Udgiften til forsikringspræmierne faldt med ca. kr. 650.000 pr. år, svarende til ca. kr. 2.000.000 for den 3 årige aftaleperiode. Det må forventes, at Langeland kommune har nået et meget lavt præmieniveau, og det kan ikke forventes, at tilsvarende store besparelser kan gentages ved kommende udbud. Side 3 af 9
Fremtidig forsikringsdækning Vi anbefaler, at Langeland Kommune fastholder sin forsikringspolitik, der afspejler de muligheder, som en kommune repræsenterer i form af bedre mulighed for selvforsikring og store selvrisici. Kommuner bør således fortsat kun indkøbe forsikring for risici, der kan true kommunens økonomiske handlefrihed, hvorimod skader af driftslignende karakter selvforsikres. Og for de enkelte risikoområder anbefaler vi følgende forsikringsdækning: Bygnings-/løsøreforsikring Brand, el-skade og anden bygningsbeskadigelse (brand, el-skade og vand for løsøre) Det anbefales, at der etableres forsikringsdækning svarende til den nuværende. Stormskader Stormskader er oftest mindre skader, dog kan flere bygninger blive ramt af storm ved samme begivenhed, hvorfor der også er behov for forsikring af stormskader (meddækket under dækningen anden bygningsbeskadigelse ). Vandskader Vi har de seneste år oplevet, at der har været betydelige flere og omkostningsfulde skader på dette område (på bygning meddækket under anden bygningsbeskadigelse, mens det er selvstændig dækning på løsøre). Selvrisiko Selvrisiko kr. 100.000 Vi har hos andre kunder set, at der er indhentet tilbud på kr. 100.000, alternativt kr. 500.000. Den større selvrisiko gav sig dog ikke udslag i en præmiebesparelse, som stod mål med større risiko for kommunen. Øvrigt Feriefondes tilbageværende sommerhuse medtages ikke i udbuddet, men fortsætter uændret til husene evt. sælges. Entrepriseforsikring Det etableres ikke en løbende årsentrepriseforsikring, da behovet vurderes som begrænset. Entrepriseforsikringer etableres som enkeltstående policer efter behov. Motor Det anbefales, at Langeland Kommune fortsat tegner motoransvars-, brand- og kaskoforsikring for motorkøretøjer med en selvrisiko på kr. 20.000, som alternativ indhentes tilbud på selvrisiko kr. 100.000. Ansvar Det er vores anbefaling, at Langeland Kommune bibeholder selvrisikoen på kr. 250.000, der blev besluttet ved sidste udbud. Alternativt kan kommunen, som på arbejdsskade, vælge at være selvforsikret. Arbejdsulykke Det er vores anbefaling, at Langeland Kommune fortsat er selvforsikret for arbejdsulykke. Der skal dog samtidig tegnes forsikring med katastrofedækning for arbejdsskaderisikoen (hvis, mener end én ansat får tilkendt erstatning ved samme ulykke). Side 4 af 9
Forsikringsselskaberne henlægger betydelige beløb til imødegåelse af ubehagelige overraskelser. Eftersom de helt store erstatninger udbetales månedligt over en meget lang årrække, opnår selvforsikrede kommuner en betydelig likviditetslettelse, som kan aktiveres til skadeforebyggelse. Vi forventer derfor, at selvforsikring fortsat vil være mest økonomisk fordelagtig for kommunen. Strynøfærgen Det anbefales, at Langeland Kommune tegner følgende dækninger (svarende til i dag): - P&I passageransvar - Krigsskadeforsikring (dækker også i relation til terror) - Kaskointeresse (særlig dækning i forbindelse med totaltab) - Kaskodækning Øvrige forsikringer Langeland Kommune ønsker udover ovenstående at tegne følgende mindre forsikringer: Forureningsuheld (sum pr. år. 20 mio. / pr. skade 10 mio. selvrisiko kr. 100.000) Kollektiv ulykkesforsikring, brandmænd (død kr. 800.000 / invaliditet kr. 800.000) Kollektiv ulykkesforsikring, byråd (død kr. 1.020.000 / invaliditet kr. 1.020.000) Kollektiv ulykkesforsikring, Plejeanbragte (invaliditet kr. 196.147, begravelseshjælp kr. 10.479, tandskade kr. 19.618, helbredelse kr. 9.804 og briller) Kommunal ledelsesansvarsforsikring (dækningssum kr. 10 mio.pr. år og kr. 5 mio. pr. skade - selvrisiko kr. 0) Kriminalitetsforsikring (dækningssum kr. 1.000.000 - selvrisiko kr. 50.000) 2 Bådforsikringer ( Yrsa og Rudskallen - ansvar) Ansvarsforsikring - bedding (Bagenkop - dækningssum kr. 10 mio. person og kr. 2 mio. ting. selvrisiko kr. 20.000) Patientforsikring (puljeordning dækningssum kr. 20 mio. pr. skade selvrisiko kr. 10.000) Prof. Ansvar (formuetab, dækningssum pr. skade kr. 5 mio. selvrisiko kr. 50.000 (ejendomsoplysninger kr. 500.000 /selvrisiko kr. 10.000)) Rejseforsikring (årsrejseforsikring for alle rejser i kommunens interesse. Udvidet til at dække kombinerede firma- og ferierejser samt medrejsende børn) Side 5 af 9
Forventninger til forsikringsmarkedet 2014 Meget tyder på, at dansk økonomi går et fornuftigt 2014 i møde. Spirende optimisme blandt indenlandske forbrugere og virksomheder, og særligt situationen udenfor Danmarks grænser ser ud til at være mere stabil, end den har været de seneste år. Den internationale økonomi er i bedring, eurozonen er ude af recession, og gældskrisen i Sydeuropa er aftagende. Der er dog fortsat stor usikkerhed især præget af situationen i de gældsplagede lande i Sydeuropa, mulig vækstnedgang i Kina samt Krim-krisen, der alle ses som mulige årsager til, at dansk økonomi i 2014 får mindre fremgang, end det isoleret set ellers ville være forventet. Det danske forsikringsmarked og dets tendenser Overordnet set udviser også det danske forsikringsmarked positive tendenser: Generelt har forsikringsselskaberne i 2013 (og vil forventeligt også få det i 2014) haft ganske betydelige kursgevinster på investeringer i aktier og obligationer. Disse indtægter, der betegnes som selskabernes investeringsafkast, har betydning for økonomien i forsikringsselskaberne. I adskillige tilfælde overstiger investeringsindtægterne langt tilsvarende indtægter fra den rene forsikringsforretning. Forsikringsselskabernes forsikringstekniske resultat, den såkaldte combined ratio, forbedres som følge af fortsatte, faldende erstatningsudgifter. De gode regnskabsresultater i forsikringsselskaberne giver en egenkapitalforrentning på gennemsnitligt 13 %+ for de største selskaber i de seneste par år (kilde: Forsikring & Pension): Hertil bør det dog bemærkes, at egenkapitalforrentningen over perioden 1999-2011 i forsikringsbranchen gennemsnitligt har været væsentligt under egenkapitalforrentningen i private byerhverv. Priserne på skadeforsikringer var generelt for nedadgående i 2013, og flere forsikringsselskaber havde derfor, hvad der betegnes som en flad porteføljeudvikling (det vil sige et stagnerende resultat). Samlet set svarer bruttopræmieindtægterne til en nulvækst i sektoren. Side 6 af 9
Combined Ratio et af forsikringsbranchens mest væsentlige nøgletal Combined ratio beskriver forholdet mellem selskabets præmieindtægter og erstatningsudgifter inkl. administration. Tallet har væsentlig betydning for et forsikringsselskabs økonomi, der samlet set afgøres af kombinationen af selskabets samlede combined ratio og investeringsafkastet. Ved en samlet combined ratio i nærheden af 100 tjener et forsikringsselskab ingen penge på den forsikringstekniske forretning, mens en combined ratio omkring 75-85 opfattes som god, solid forretning. For de største spillere på det danske forsiringsmarked var combined ratio i 2013 særligt påvirket af de to voldsomme storme, henholdsvis Allan (28. oktober 2013) og siden Bodil (5.december 2013). Ser man nærmere på fire udvalgte hovedområder, det vil sige erhvervs-, privat-, personulykkes- og motorkøretøjsforsikring, kan erstatningsprocenten (det vil sige den rå sammenligning mellem præmier og erstatninger) vises pr. sektor eller pr. forsikringstype. For perioden 2004-2012 er tallene (kilde: Forsikring & Pension): I 2012 er erstatningsprocenten fx omkring 70 % på de fire hovedområder. Det er et fald fra 2011 (bortset fra personulykkesforsikring, hvor erstatningsprocenten ikke varierer så meget). Den høje erstatningsprocent for erhvervsforsikring og privatforsikring i 2011 på henholdsvis 100 % og 104 % skyldes især skybruddet i sommeren 2011. I 2012 falder erstatningsprocenten for erhvervsforsikring og privatforsikring igen til henholdsvis 70 % og 76 %. Side 7 af 9
På erhvervsforsikringsområdet ses også effekten af de store storme i henholdsvis 2005 og 2007, som medførte væsentligt øgede erstatningsprocenter. Erstatningsprocenten er godt 73 % på personulykkesforsikring og 63 % for motorforsikring i 2012. (De ekstraordinært lave erstatningsprocenter for motorforsikring i 2006 og 2007 skyldes blandt andet frigivelse af reserver fra et større selskab.) Samlet for direkte dansk forsikring er erstatningsprocenten 70 % i 2012, hvilket er et fald på 20 %-point fra 2011. Altså en markant forbedring. De samlede udbetalte erstatninger for skader (2006-2013) på henholdsvis bygninger og løsøre (det vil sige for inventar, maskiner og varelagre) har følgende totale forløb for de danske skadesforsikringsselskaber under ét (kilde: Forsikring & Pension): Trends for 2014 Willis forventer, at forsikringsselskaberne i 2014 vil fastholde et selektivt fokus på underwriting (det vil sige screening af risici og individuel præmiefastsættelse), egen omkostningseffektivitet og ikke mindst kundetilfredshed (fastholdelse af kunder). Det førstnævnte selskabsfokus det vil sige på underwriting betyder, at Willis kunder nyder fordel af vores markedsledende analyseværktøjer og kompetencer, der sikrer, at virksomhedens risici beskrives så præcist, at forsikringsselskabernes præmiefastsættelse bliver optimal. I kundernes interesse udnytter Willis den intensive konkurrencesituation på det danske og internationale forsikringsmarked. På erhvervsforsikringsmarkedet er antallet af selskaber stort og støt stigende, mens privatforsikringsmarkedet (der samtidig er det største set i forhold til præmievolumen) har et mindre antal spillere. Forholdet imellem erhverv og privat afspejles i de samlede markedsandele (se figuren nedenfor), der kunne antyde, at 5 selskaber dominerer markedet. Det gælder ikke på erhvervsforsikringsområdet, hvor langt flere konkurrerer om kundernes gunst med mere ligeligt fordelte markedsandele. Vi kan konkludere på baggrund af de udbud der har været sidste år, at præmierne i 2011 er blevet mere differentierede, og afgives på baggrund af skadesbillede samt tiltag inden for sikring og forebyggelse. Gjensidige er traditionelt en stor spiller på det offentlige forsikringsmarked, og de hat i 2001 fået selskab af især Topdanmark. Codan og Alm. Brand byder kun på udvalgte kunder, som de vurderer være attraktive. Andre selskaber f.eks. norske Protector, har kun vist sig i mindre omfang i 2011. Det ses også, at flere selskaber stiller til kommunerne i forbindelse med deres tilbud. Det kan være omkring eftersyn med ubenyttede bygninger eller krav til placering af f.eks. containere. Side 8 af 9
Der er flere kommuner som har fået store præmiestigninger på bygnings- og løsøreforsikringen. Præmiestigningerne begrundes hovedsageligt med et ikke tilfredsstillende skadesforløb for brandskader. Langeland Kommune har ikke været belastet af brandskader i den forgangne forsikringsperiode, og sammenholdt med indsatsen på forebyggelse, står Langeland kommune generelt med gode kort på hånden. Risikostyring Brand Risikoforebyggelse i form af brandforebyggelsen er stadig toptema på det kommunale område. Et særligt udsat område er skoler og idrætshaller, hvor risikoen for påsatte brande udgør kommunens største risiko. Der vil i fremtiden kunne ses en endnu tydeligere præmiedifference på de kunder der har ABA anlæg (Automatisk Brandalarmering), idet forsikringsselskaberne lægger stor vægt på dette område. Det er en kendsgerning, at omkostninger ved brandskader kan reduceres væsentligt ved etablering af ABAanlæg. Valg af udbudsform Offentlig Udbud Vi foreslår, at der foretages udbud iht. gældende EU regler for offentligt udbud, eftersom der erfaringsmæssigt ikke fremkommer et så stort antal bydende forsikringsselskaber, at der er behov for at reducere antallet igennem brug af reglerne for begrænset udbud. Alle de ovennævnte forsikringer udbydes i ét samlet udbud. Tidsplan Ud fra det nuværende udkast til tidsplan, kan udbudet gennemføres i 1. halvår af 2015. Udkast til tidsplan er udarbejdet. Kommunens endelige beslutning forventes i juni 2015. Vi ser frem til at drøfte jeres fremtidige forsikringsstrategi og glæder os til samarbejdet om det forestående udbud. Beslutningsoplægget er udarbejdet af: Jesper Brandt, Willis Marianne Nybo, Willis Side 9 af 9