Benny har fanget TØRFISK til Folkekøkkenet



Relaterede dokumenter
JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

KvongPosten November 2018

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Velkommen - Forældre til forældre

Hilsen fra redaktionen

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

KOMMENDE ARRANGEMENTER

HNR Julehygger igen i stor stil :

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

HyllingeBy.dk. Lokalblad for Hyllinge og omegn, udgivet af Beboerforeningen i Hyllinge. Beboerforeningen holder ordinær generalforsamling

10. september 2009 TAK!

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Krejbjerg Nyt. Ekstraordinær generalforsamling 1. februar Fællesspisning 28. januar Januar

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Fuglebakken juni 2015

Program for 2013/14 Tånum Forsamlingshus

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

Konfirmand i Mølholm kirke

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Trunderup Bylaug udlejer/udlåner til medlemmer.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Fastelavn på Kulturcenter Værestedet. SØNDAG D. 7. Februar mellem kl og

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 39. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/9-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Visens Venner. På glædeligt gensyn. VISENS VENNER I RANDERS. Visens Venner i Randers.

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen december 2011 Orientering fra formanden

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Det sker i Alslev i Julen

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

KvongPosten November 2017

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Så skal der arbejdes...

Formandens beretning 2012/2013

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Nyt fra Herskind Børnehus uge

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

April Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk

Denne dagbog tilhører Max

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Drop-in. Læs i denne avis om: Forståelige brokkerier! Gymnastikopvisning 8/3. Ikke et ord om mord. Lokal kunst. Indsamling 10. marts.

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

København S, 10. juni Kære menigheder

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Gilleleje Marineforening

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl

Bestyrelsens beretning 2014

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Sdr. Vium Nyt. Nr. 276 Sdr. Vium Sogneforeningen december 2014 / januar Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

Årre En Blomstrende Landsby. Bilag

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Ugebrev 41 Indskolingen 2015

JANUAR årgang, udgivet siden oktober 1977 udkommer 6. januar 2013

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Tirsdag den 18. februar 2014 kl Foredragsaften i Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør, lille sal på 1. sal.

for Lyne Sogn Marts 2014

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

for Lyne Sogn Januar 2014

Transkript:

Nummer 2, 21. årgang, februar 2015 Uddeles gratis til samtlige husstande i 6091 Bjert og 6092 Sdr. Stenderup Benny har fanget TØRFISK til Folkekøkkenet Læs side 9 Børnene flygter fra Sdr. Stenderup Skole Læs side 3 til 7 Vind mange penge ved avisens jubilæum Læs side 17

2 THAI HOUSE CATERING 10 år er gået siden vi startede Thai House Catering i sommeren 2004. Igennem alle disse år har vi lavet thaimad til alle typer fester i hele Danmark. Vores koncept er fortsat unikt, idet kun ganske få i Danmark tilbyder thaimad tilberedt fra bunden hvor festen holdes og med originale råvarer fra Thailand. Besøg os på www.thaihouse.dk og følg os/se løbende tilbud på www.facebook.com/thaihouse.dk Vi giver 10% rabat til Bjert-Stenderup Avisens læsere Sdr. Stenderup Kirke Tirsdag den 3. feb. kl. 14.30 Tirsdagsklub i konfirmandstuen, hvor vi får besøg fra behandlingscenteret Stentoft. Kaffe m. brød 20,00 kr. Alle er velkomne. Onsdag den 4. feb. kl. 16.30 Så syng da i kirken, hvor vi vælger og synger salmer/sange. Der er kaffe m. brød. Kom og syng med! Søndag d. 15. feb. kl. 10.30 Fastelavns-gudstjeneste med Svantevit, en prisbelønnet og Danmarksberømt dukketeatertrup. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning samt kaffe/saft og fastelavnsboller. Torsdag den 19. feb. kl. 19.00 Aftenkirke. I dagene op til gudstjenesten kan man være med til at vælge de salmer, der skal synges. Brug salme-ønske-kassen i våbenhuset eller send en mail til præsten. Voksenkoret medvirker. Tirsdag den 3. marts Kl. 14.30 Tirsdagsklub i konfirmandstuen, hvor skovløber/ naturvejleder Jens-Jakob Fristed Sørensen fortæller om Haderslev Dyrehave. Kaffe m. brød 20,00 kr. Microsoft certificeret system ingeniør MCSE Sven Åge s Service Udfører alle forefaldende reperationer og vedligeholdelse af hus og have, bygninger og virksomheder. F.eks.: Tømrerarbejde, træfældning, anlægsarbejde, svejsearbejde, muldvarpe- og mosegrisebekæmpelse. Tlf.: 7557 2537 Mobil: 2166 9013 ELITE DATA - DIN IT PARTNER Kim Pedersen Produkter Netværk E-mail og kalender Internet Sikkerhed Fjernopkobling Lej en IT afdeling Kontorsystemer Rådgivning Service www.elitedata.dk ELITE DATA DIN IT PARTNER Intet er for småt Guldager 1-6091 Bjert 21 61 30 27 post@elitedata.dk IT leverandør inden for rådgivning, installation, salg og service

3 Børnene flygter fra skolen i Stenderup Der har nu været indskrivning til børnehaveklasserne i skolerne i Bjert Og Sdr. Stenderup, og de tal, der er kommet ud af det, tegner ikke specielt godt for fremtiden for skolen i Sdr. Stenderup. ForSdr, Stenderup Skoles vedkommende bor der 18 børn i skolens distrikt, som efter planen skulle starte i børnehaveklasse efter sommerferien i Stenderup, men da indskrivningen var overstået, havde kun syv af disse børn meldt deres ankomst på skolen i Stenderup. 11 børn har altså valgt at melde sig ind i en anden skole, og det vil sige, at børnehaveklassen - eller 0. klasse, som den også benævnes - i Sdr. Stenderup til næste år kommer til at bestå af bare syv elever. Flygter til Bjert Og når man kigger nærmere på indskrivningstallene i Bjert Skole, så er det åbenlyst, at der for øjeblikket foregår en flugt fra Stenderup til Bjert. I Bjerts skoledistrikt bor der nemlig 23 potentielle elever til børnehaveklassen, men da indskrivningen var afsluttet, havde 34 børn meldt sig ind. Altså nøjagtig 11 mere, end der bor i distriktet, og selv om vi her på avisen ikke har haft lejlighed til at kontrollere de enkelte navne på børnene i de to distrikter, så kan man ihvertfald roligt slå fast, at der er 11 for mange børn i de kommende børnehaveklasses i Bjert, og samtidig mangler der lige så mange børn i Stende rups børnehaveklasse i forhold til antallet af børn i de to skoledistrikter. Udløser tre klasser Disse indmeldinger forventes at udløse i alt tre børnehaveklasser, nemlig to i Bjert og én i Stenderup, og det er ensbetydende med, at der sammenlagt 41 elever, som fordeles på tre klasser. Til sammenligning vil 70 tilmeldte elever på en af de store skoler i Kolding også udløse tre klasser med 23-24 elever i hver klasse. I Bjert bliver det - som tallene ser ud lige nu - to klasser med 17 i hver og én i Stenderup med 7 elever. 32 elever på skolen Og hvis tallene ikke ændrer sig inden begyndelsen af næste skoleår, så vil der i alt være 32 elever på Sdr. Stenderup Skole til næste år. Der vil være 7 elever i 1. klasse, 6 elever i 2. klasse og 12 elever i 3. klasse. Og dertil kommer så de 7 elever, der er tilmeldt børnehaveklassen. Til disse børn vil der være ansat en børnehaveklasseleder, tre-fire lærere samt enkelte pædagoger. Skoleledelsen er som tidligere beskrevet her i avisen flyttet til ledelsen af Bjert Skole fra det kommende skoleår. Hvad siger politikerne? Denne udvikling er kommet bag på og derfor er det nærliggende at spørge politikerne, om de vil gøre noget ved det, og i givet fald hvad? Vi har spurgt borgmester Jørn Pedersen (V), formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget Christian Haugk (S) og det lokalt valgte byrådsmedlem Knud Erik Langhoff (C). Og spørgsmålene, vi bad dem besvare er følgende: Hvad siger du til, at så få har meldt deres børn ind i børnehaveklassen i Sdr. Stenderup? Er der nogle tal, der viser, at der fremover vil komme flere elever til Sdr. Stenderup skole? Ændrer disse tal din holdning til den beslutning, der er taget i byrådet? Hvad kunne du foreslå, der kunne gøres for at få folk til at melde deres børn ind på Sdr. Stenderup skole? Når man kigger på økonomien i hele projektet, vil du så kæmpe for at bevare og sikre, at Sdr. Stenderup har en skole i fremtiden? På de efterfølgende sider kan du læse deres svar. rør-

4 Borgmester Jørn Pedersen: En langsigtet plan Borgmester Jørn Pedersen har valgt at svare samlet på spørgsmålene. Så kan du selv vurdere, hvorvidt du mener, at alle spørgsmål er besvaret. Spørgsmålene lød: Hvad siger du til, at så få har meldt deres børn ind i børnehaveklassen i Sdr. Stenderup? Er der nogle tal, der viser, at der fremover vil komme flere elever til Sdr. Stenderup skole? Ændrer disse tal din holdning til den beslutning, der er taget i byrådet? Hvad kunne du foreslå, der kunne gøres for at få folk til at melde deres børn ind på Sdr. Stenderup skole? Når man kigger på økonomien i hele projektet, vil du så kæmpe for at bevare og sikre, at Sdr. Stenderup har en skole i fremtiden? Fakta viser desværre endnu engang, at ny retning for skolen i Sønder Stenderup er nødvendig. Der er jo ikke noget nyt i, at en del fra skoledistriktet vælger Bjert i stedet for deres distriktsskole. Det skyldes primært to forhold. Den ene er, når man bor tættere på Bjert, den anden når man har barn i en af børnehaverne i Bjert, så følges de med deres kammerater til Bjert skole. Det første skal der være plads til. Børn fra Agtrup skal naturligvis selv kunne vælge om det er det ene eller andet tilbud de ønsker. Den anden del, er så der med en langsigtet plan, taget hånd om. Nemlig, at som i resten af vores kommune, så skal børnene naturligvis være i deres nærområde. Nærhed giver tryghed. Derfor laves der der nu børnehave i Sønder Stenderup. Det betyder også, at så fortsætter man også mere naturligt i skolen. Og her skal der så være lige så stor tryghed når man så skal fortsætte til Bjert, og derfor er det vigtigt at tænke de to skoletilbud sammen. Dejligt, at der nu er klarhed over en ambitiøs skoleleder med Uffe ved roret. Han vil garanteret sammen med lærere og pædagoger udvikle begge områder og tilbud. Borgmester Jørn Pedersen svarer. Fødselstallene ser pæne ud, men uden at være pragende, både i Sdr. Bjert og Sønder Stenderup. Derfor skal der nye boligområder til, så flere familier eller rettere kommende familier flytter til. Med disse tiltag, så er det op til forældrene, forstået på den måde, at nu skal det stå sin prøve fra det nye skoleår i 2016, om det går den rigtige vej. Og her skal jeg understrege, at vi beslutter jo ikke disse forandringer og tiltag kortsigtet, det er en langsigtet strategi, som vi tror på. En strategi som også omhandler fortsat fokus på og udvikling af naturen i området. En omfartsvej fra Skartved til den nye motorvejsafkørsel ved Vonsild. Forbedring af kryds omkring havnen, så man også kan komme på arbejde og meget mere, som udvikles i samarbejde med jer på Stenderup Halvøen.

5 Børne- og Uddannelsesudvalgsformand Christian Haugk: Opbakning nødvendig Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget Christian Haugk har valgt at svare på hvert enkelt spørgsmål i rækkefølge. Hvad siger du til, at så få har meldt deres børn ind i børnehaveklassen i Sdr. Stenderup? Det er nok forventeligt det første år. Modellen for det nye børneunivers i Sdr. Stenderup er stadig uafklaret, men forventes at lande politisk indenfor den næste måneds tid. Det gør jo at forældrene i forhold til indskrivningen ikke har kendt modellen til fulde. Men det er også helt afgørende, at forældrene i Sdr Stenderup i årene fremover bakker op om børneuniverset. Politiske beslutninger gør det ikke alene vi lykkes alene sammen. Er der nogle tal, der viser, at der fremover vil komme flere elever til Sdr. Stenderup skole? Der er jo befolkningsprognosen, men også andre politiske beslutninger som fx at udlægge arealer til udstykning af nye parcelhusgrunde i området, så det er flere håndtag. der skal drejes på, og flere forudsætninger der samlet set skal lykkes, for at det nye børneunivers bliver en bæredygtig og også rentabel enhed sammenlignet med andre tilbud i Kolding Kommune. Men vi tror på det politisk nu er øvelsen, at også eksisterende og nye borgere i Sdr Stenderup tror på det. Ændrer disse tal din holdning til den beslutning, der er taget i byrådet? Det er ingen hemmelighed, at forslaget ikke er vokset i den socialdemokratiske have den ære bør rettelig tilskrives andre. Men vi er en del af budgetforliget for 2015, og forslaget var en del af den pakke der udgjorde forliget, så vi står naturligvis også bag denne del. Personligt havde jeg hellere set en proces der startede i Børne- og Uddannelsesudvalget, sådan som institutions- og skolestruktur normalt gør, og sådan at man både i forhold til faglige inputs, behov og økonomi blandt flere, kunne overveje den løsning man skulle vælge. Hvad kunne du foreslå, der kunne gøres for at få folk til at melde deres børn ind på Christian Haugk svarer. Sdr. Stenderup skole? Jeg kunne foreslå, at den kommende skolebestyrelse ser det som en af sine absolut væsentligste opgaver at formidle fordelene ved og værdien af et borgernært børneunivers i Sdr. Stenderup måske lidt á la modellen som skolebestyrelsen ved Munkevænget Skole med et fantastisk engagement og gode resultater, har ført ud i livet. Det handler jo først og fremmest om, at forældrene i Sdr. Stenderup og omegn vælger at bruge det tilbud, der nu skabes til dem. Når man kigger på økonomien i hele projektet, vil du så kæmpe for at bevare og sikre, at Sdr. Stenderup har en skole i fremtiden? Det er klart at vi med denne beslutning, der er truffet, skal tro på projektet og ikke trække stikket efter et år eller to. Jeg er overbevist om, at det kan lykkes, hvis vi politisk og forvaltningsmæssigt bakker op. Men det er essentielt, at forældrene i området bakker næsten entydigt op. Ingen tvivl om, at det er en forholdsmæssig dyr løsning, vi igangsætter, hvis vi sammenligner med andre tilbud i kommunen, men vi gør det, fordi vi tror, at vi med dette og som tidl. nævnt, andre initiativer og forældrenes opbakning, ad åre kan sikre en rentabel økonomi, der ikke gør det uforholdsmæssigt dyrt at have et børneunivers i Sdr. Stenderup.

6

7 Byrådsmedlem og lokal beboer Knud Erik Langhoff: Den rigtige beslutning Byrådsmedlem Knud Erik Langhoff har - ligesom borgmesteren -valgt at svare samlet på spørgsmålene. Så kan du selv vurdere, hvorvidt du mener, at alle spørgsmål er besvaret. Spørgsmålene lød: Hvad siger du til, at så få har meldt deres børn ind i børnehaveklassen i Sdr. Stenderup? Er der nogle tal, der viser, at der fremover vil komme flere elever til Sdr. Stenderup skole? Ændrer disse tal din holdning til den beslutning, der er taget i byrådet? Hvad kunne du foreslå, der kunne gøres for at få folk til at melde deres børn ind på Sdr. Stenderup skole? Når man kigger på økonomien i hele projektet, vil du så kæmpe for at bevare og sikre, at Sdr. Stenderup har en skole i fremtiden? Det er nemt at bryde ned og lukke, men svært at etablere og bygge op. Der er derfor ingen tvivl om, at det er den helt rigtige beslutning at bibeholde børnepasnings og skoletilbud i Stenderup. Når dette er sagt, skal det også siges, at det er bekymrende, men dog ikke overraskende at en del af børnene fra Gl. Stenderup skoledistrikt er indskrevet i Bjert skole til det skoleårs. Årsagerne er flere, blandt andet nærheden for Agtrup børn til skolen i Bjert, og det faktum, at nogle af Stenderup-børnene i daginstitutionerne i Bjert har opbygget gode relationer til Bjert børn, og derfor i et vist omfang vælger at følge kammeraterne til Bjert skole. Med udgangspunkt i de to tidligere skoledistrikter blev der til sammen i årene 2008 2011 født 104 børn i Bjert skoledistrikt og 55 børn i Stenderup Skoledistrikt. I årene 2012-2014 blev der til sammen i Bjert skoledistrikt født 37 børn og i Stenderup skoledistrikt 42 børn. Samlet set et markant fald i fødselstallene for begge skoledistrikter. Et fald der bør give stof til eftertanke og absolut må bevirke, at vi alle må stå sammen og gøre en indsats for at bevare samfundet her på halvøen. Jeg er ikke i tvivl om, at etableret daginstitutionstilbud i Stenderup vil bevirke at børn fra området vil blive pasning der, og Knud Erik Langhoff svarer når de senere skal i indskoling, også vil vælge Stenderup skole. Gode pasningsmuligheder og gode skoletilbud er nødvendige for at tilflyttere kan tiltrækkes til området. Det er derfor rigtig godt for hele Stenderup halvøen at vi bevarer begge skoletilbud herude. Ikke mindst nu hvor der er afsat midler, og der gøres en indsats for at etablere bolig udstykningsområder på Halvøen. Med udgangspunkt i de helt aktuelle fødselstal vil det økonomisk set ikke være hensigtsmæssigt at bevare begge skole tilbud. Her finder jeg anledning til at minde om, at for ganske få år siden var det naboskolen i Dalby der var lukningstruet, og nu er der atter to spor på samtlige klassetrin på skolen. Tiderne forandrer sig, det håber jeg også den gør for Stenderup-halvøen. Politisk er der opbakning til at bevare samfundet på Stenderup-halvøen. Der er således ved seneste budget afsat midler til køb og etablering af boligområder, og der er en politisk vilje til at udbygge vejnettet til området, blandt andet ved etablering af en sydlig omfartsvej over Dalby til Vonsild og videre til motorvejsafkørsel Syd ved Ødisvejen. Jeg håber at borgerne i Stenderup halvøen også bakker op om at bevare et attraktivt samfund, et samfund med gode pasningsmuligheder og skoletilbud. Jeg glæder mig over at processen med sammenlægning af skoledistrikterne skrider godt fremad, og at der nu er ansat ny skoleleder til skolerne. At det blev Uffe, der har været på Stenderup skole igennem flere år og derfor kender området, er rigtig godt. Uffe kender problematikkerne, han kender børn og forældre og alle kender ham. Herfra et stort velkommen til Uffe, - tilbage til Stenderup halvøen.

8 Meget mere frisk bagerbrød Vi får frisk bagerbrød alle ugens 7 dage Meget mere økologi Vi har et stort udvalg af økologiske varer i alle kategorier Meget mere gluten- og laktosefri Vi har et stort udvalg i begge kategorier Meget mere lokal øl Husk vi er den eneste butik i Danmark hvor du kan købe Bjert Bryg. HÅNDKØBSMEDICIN og Tips og Lotto www.facebook.com/rema1000bjert

9 Tre Bjert-boere laver støttekoncert på Godset Man kan godt sige, at det er gået helt i fisk, men det er heldigvis på den gode måde, for det er nemlig TØRFISK Sådan siger Benny Tychsen fra Gl. Bjært, der igen i år har taget initiativ til at arrengere en støttekoncert for Folkekøkkenet i Kolding. Koncerten med den kendte, vestjyske gruppe TØRFISK afvikles den 25. februar på spuillestedet Godset i Kolding. Benny Tychsen, der for et år siden også stod bag en støttekoncert med Chris Herman, har allieret sig med to andre Bjertboere om at arrangere koncerten, menlig Knud Erik Madsen, der er formand for Folkekøkkenets Støtteforening, og journalist Erling Grau, der tager sig af markedsføringen af projektet. De tre har med god sponsorstøtte fået arrangementet på skinner med gode chancer for for et pænt overskud, som ubeskåret vil komme brugerne af Folkekøkkenet til gode. Sidste år gav støttekoncerten et overskud på godt 30.000 kr., og håbet er, at det kan blive endnu større i år. Jeg er glad for, at vi igen i år kan give mulighed for at støtte op omkring en gruppe mennesker, der har brug for et smil og en håndsrækning, siger Benny Tychsen til avisen. Om TØRFISK I underholdningsbranchen er der enighed om, at Thyborøn-gruppen TØRFISK, som er en populær gæst på spillesteder, i forsamlingshuse og på festivaler over hele landet, hører til blandt de bedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Gruppen synger, spiller og underholder med typisk vestjysk charme, som ikke er til at stå for. Samtidig er TØRFISK-drengene dygtige musikere, som forstår at udnytte musikken sammen med deres helt stærke side: de karakteristiske, vestjyske, forblæste mande-stemmer. Og TØRFISK s skæve, finurlige og vedkommende tekster i en kombination med friske melodier afslører fin sans også for tilværelsens sjove sider. Den populære vestjyske 4-mandsgruppe spiller med samme besætning som dengang, det hele startede i 1981, nemlig Anker Hviid, Egon Kirk, Bent Kirk og Bent TØRFISK hører til blandt de bedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og finurlige vestjyske tekster. Bro. Sidstnævntes broder, Henning Bro, var også med i gruppen i perioden 1983-1995. Derefter helligede han sig jobbet som præst og har siden 2010 været biskop i Aalborg. Med mere end 30 års erfaring fra den danske musikscene, og med 17 CDer og 2 DVD-udgivelser i bagagen er der lagt op til en god oplevelse på Godset den 25. februar. Billetter til koncerten kan købes på www.billetten.dk - tlf.nr. 70202096 - og i Folkekøkkenet på Haderslevvej i Kolding. Benny Tychsen, Knud Erik Madsen og Erling Grau (indsat) står bag koncerten.

10 Alt i autoreparation Syn Aircondition Dæk (også opbevaring) Lav timepris PL. Auto & Teknik Thorsvej 1 6091 Bjert Tel.: 61862440 20 års erfaring - din tryghed Tak for den store deltagelse ved min kære mand Karl Gunner Dupont Gertsen s bisættelse. Tak for alle blomster og kranse og tak til bedemand og præsten. På familiens vegne Åse Gertsen AUT. VVS-Installatør Nybygning - Ombygning - Renovering Industri - Villa - Landbrug - Vand - Varme - Ventilation Jordvarme - Stokerfyr - Fjernvarme Bjarne Olsen, tel.: 2783 9501 eller René Fey Olsen, tel.: 2783 9502 Gl. Skartved 44, 6091 Bjert

11 SKAL DU SÆLGE HUS? Har du styr på lovpligtig energimærkning, tilstandsrapport, eltjek og tilbud om ejerskifteforsikring eller har du brug for uvildig hjælp? LIDT OM MIG Jeg er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet med byggeri mere end 35 år. VI HJÆLPER DIG HVIS DU SKAL: købe nyt bygge nyt bygge til OG VI HJÆLPER MED: energioptimeringer vedligeholdelsesplaner KONTAKT Ring eller skriv for en uforpligtende snak, så finder vi en løsning. Søren Bank Simonsen Beskikket bygningssagkyndig og energikonsulent Bygningsingeniør M. IDA. Vesterløkke 41, 6091 Bjert GARANTIORDNING Alle medlemmer af BfBE arbejder under BfBE Garanti, og er kvalitetscertificeret. tel: +45 75 86 91 25 / mob: +45 20 30 57 60 mail: otconsult@otconsult.dk Jeg er beskikket bygningssagkyndig og energikonsulent certificeret efter ISO 9001 og er medlem af brancheforeningen BfBE. BfBE Garanti er forbrugernes sikkerhed mod tab ved fejl i tilstandsrapporter. Læs mere om garanti: www.bfbe.dk. Tilstandsrapporter og energimærkninger / Køber- og bygherrerådgivning Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Husholdningsforening Foredrag om Titanic v. Anders Henriksen Onsdag den 18.2. kl. 19.30 Kom og hør den virkelige historie bag nogle af myterne om Titanic. Foredraget vil bl.a. omhandle mange af de personlige skæbner, datidens emigration til den nye verden, den uskrevne regel om kvinder og børn først i redningsbådene, omverdenens reaktioner på katastrofen, fundet af vraget i 1985, danske relationer til katastrofen og Titanics rolle og betydning som myte og fortælling i dag. Pris kr. 70 for medlemmer, ikke medlemmer kr. 90 inkl. kaffe/brød (medbring selv kop). Tilmelding på tlf. 75 57 22 20 eller sms 23 21 92 96. Mødested: Sdr. Bjert Centralskole, Engløkke 5, 6091 Bjert StrikkeCafé. Torsdag den 26.2. kl. 19.00 Denne torsdag vil der være mulighed for at møde andre strikkeglade på Egebo i Hjørnestuen Der kan udveksles erfaringer og ideer samtidig med at man hygger sig over en kop kaffe og måske finder inspiration til den næste strikketrøje. Kaffe/brød kr.25. Der er ingen tilmelding til disse aftener. Mødested: Egebo, Vesterløkke 10, 6091 Bjert. Er der noget at grine af, når vi bliver gamle? Onsdag den 4.3. kl. 19.30. Værdierne og livsklogskabet kommer med alderen. Det er hovedbudskabet i provst Anders Bondes foredrag. Det at blive ældre er som at klatre op ad et højt bjerg. Man bliver mere og mere forpustet, men udsigten bliver bedre og bedre. Vi vil som deltagere i dette møde gå hjem med et smil på læben, en god oplevelse rigere og med mere rank ryg end da vi kom Pris kr. 70 for medlemmer, ikke medlemmer kr. 90 inkl. kaffe/brød (medbring selv kop). Tilmelding på tlf. 75 57 22 20 eller sms 23 21 92 96. Mødested: Sdr. Bjert Centralskole, Engløkke 5, 6091 Bjert

12

13 Et kendt ansigt vender tilbage Det blev et kendt ansigt på Stenderup-halvøen, som de to skolebestyrelser ansatte som inspektør på Sdr. Bjert Centralskole. Uffe Rasmussen starter 1. marts på skolen i Sdr. Bjert. 48-årige Uffe Rasmussen var indtil november måned skoleinspektør på Sdr. Stenderup Skole. Her startede han som viceinspektør på Bakkeskolen i Kolding, da det blev besluttet at Sdr. Stenderup Skole skal nedlægges som selvstændig skole og lægges ind under Sdr. Bjert. Der var kun gået en måned i det nye job, da stillingen i Sdr. Bjert pludselig blev ledig, da Lars Andersen fik en anden stilling i Haderslev Kommune. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg så hurtig igen skulle ud at søge job, fortæller Uffe Rasmussen. Men det var simpelthen en mulighed, som jeg ikke kunne lade være med at søge. Jeg kender Sdr. Bjert Centralskole som en spændende skole med rigtig gode faglige resultater, et sted med god forældreopbakning og et godt personale, fortsætter han. Store opgaver Uffe Rasmussen, som var en afholdt leder i Sdr. Stenderup, glæder sig til at starte i Sdr. Bjert, og han ser det som en fordel, at han ikke er helt ny i området. Jeg kender til udfordringerne i området, og hvor der er udviklingspotentialer, uddyber Uffe. Mange forældre i Sdr. Stenderup kender mig, og mange af de elever, jeg har haft, går nu i de større klasser i Sdr. Bjert. Uffe Rasmussen mener selv, at de første store opgaver i det nye job bliver at få personalegrupperne smeltet sammen, lavet gode overleveringer for de klasser, Efter en kort afstikker til Bakkeskolen i Seest vender Uffe Rasmussen nu tilbage til Stenderup-halvøen. som skal flyttes fra Sdr. Stenderup til Sdr. Bjert, og få børneuniverset, som skal etableres i Sdr. Stenderup, til at fungere. Personalet i Sdr. Bjert glæder sig til at modtage den nye inspektør, som flere af dem har mødt i det samarbejde, der har været en del af de sidste mange år mellem de to skoler. Uffe Rasmussen bor med sin familie i Middelfart.

14 Xtra-Rum - lokal opbevaring Pulterrum fra kr. 300, - pr. måned. Nem og fri adgang. Også mindre erhvervslejemål. DIN herrefrisør Peter Juhl, Gl. Skartved 44, 6091 Bjert, tlf. 2819 2025 Stort er flot - men småt er godt Lokalområdets El Specialist Spidsbjerg El- & Sikringsteknik Tlf.: 75 57 52 80 Mobil: 21 27 52 80

15 Avisen fylder 20 år I disse dage er det lige nøjagtig 20 år siden, det første nummer af Bjert-Stenderup Avis udkom. Den første uge i februar 1995 blev det første nummer af avisen omdelt til samtlige husstande i 6091 Bjert og 6092 Sdr. Stenderup, og siden er det blevet til et godt stykke over 200 udgivelser og 1000- vis af artikler med udgangspunkt i de to sogne. Bjert-Stenderup Avis blev i sin tid startet af de to beboerforeninger i Bjert og Stenderup i fællesskab, men efter nogle få måneder blev man enige om at stifte en hel ny forening Bjert-Stenderup Medieforening som skulle stå for udgivelsen, og det er så sket lige siden. I de første år blev avisen omdelt af Postvæsenet, men da etaten meddelte, at man ikke længere vil udbringe adresseløse forsendelser, hvis der var færre end 3000 eksemplarer, fik avisen et stort problem, idet der kun er ca. 1500 husstande i 6091 0g 6092. Resultatet blev som mange måske ved, at Bjert-Stenderup Avis oprettede sit eget korps af bude - cirka 40 stk. og det har heldigvis lige siden sikret, at alle husstande stadig får avisen, hver gang den udkommer. Kæmpe jubilæumsfest 20 år med en avis hver måned (minus juli) er lidt af en bedrift, og det skal fejres, har redaktionen besluttet. Derfor er der arrangeret en kæmpe jubilæumsfest i Bjert-Hallen lørdag den 14. marts, hvor der virkelig er lagt op til en hyle morsom aften. Det er efterhånden flere år siden, der har været holdt en af de populære borgerfester i både Bjert og Stenderup, så derfor har vi besluttet at tage det velprøvede koncept op til jubilæumsfesten. Masser af god mad, masser af god underholdning mens man sidder ved bordene, og så selvfølgelig et super godt danseorkester, som i festens sidste timer spiller masser af god musik for det modne publikum. Underholdning På underholdningsfronten har avisen allieret sig med tre gamle kendinge Torben Damkjær og Per Bertelsen og Hanse Rørbæk, som tidligere har leveret helt unik revy-underholdning ved borgerfester i Bjert-Hallen, og underholdningen falder i to dele, hvor anden afdeling bliver med Sådan så det første nummer af Bjert-Stenderup Avis ud i februar 1995. professionelle skuespillere. I første afdeling vil de lokale kræfter underholde med skæve vinkler på artikler, der er bragt de sidste 20 år i avisen. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt, da der jo er masser af spændende historier at tage af. Holdet bag underholdningen vil følge op på forskellige historier og høre, hvordan det så er gået, siden avisen bragte artiklerne. De afslører, at det ikke er sikkert, at de holder sig til sandheden. Indslagene, som både vil foregå på scenen og på storskærm, vil blive krydret med musikalske indslag fra de sidste 20 år. Til lejligheden er det lykkedes at samle det samme orkester med Hanse Rørbæk i spidsen, som henrykkede publikum til den sidste revy i hallen. Efter en pause kommer der impro comedy på scenen. Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup fra Specialklassen vil sammen med en endnu ukendt makker og en musiker improvisere sig igennem et show inspireret af tilfældige artikler fra Bjert-Stenderup Avis og input fra publikum. Specialklassen er kendt fra Dybvad, fra Hotel Zimmerfrei på DR2 og utallige andre shows i det ganske land. Gå ind at på Specialklassens hjemmeside. Herefter vil du skynde dig at købe billet. De plejer at vælte salen med fuldstændige skøre og vanvittige improvisationer. Jubilæumspriser Til en jubilæumsfest må der selvfølgelig også være jubilæumspriser, og ved et 20 års jubilæum, må der selvfølgelig være focus på en tyver! Priserne i baren bliver derfor 20 kr. pr. genstand. (Kildevand dog kun 1/2 gange 20 kr.) Og billetten tager også udgangspunkt i tyveren. Den er sammensat således: Entré 20 kr., hovedret 20 kr., dessert 20 kr., stol 20 kr., bord 20 kr., toilet 20 kr., underholdning 20 kr., dansemusik 20 kr., oprydning 20 kr., og rengøring 20 kr. I alt 200 kr. Vind 1000 eller 500 kr. på billetten Det er vigtigt, at alle festdeltagere gennem billetten, for den giver mulighed for en god gevinst. Hver billet er udstyret med et nummer, og blandt dem trækkes der lod om tre gevinster. Èn på 1000 kr. og to på 500 kr., så køb en billet og gem den, indtil lodtrækningen er overstået. Sådan får du billet Der er højst plads til 600 mennesker, så hvis du vil være sikker på en plads ved denne unikke jubilæumsfest, er det en idé at være ude i god tid. Billetterne sælges fra den 13. februar, og som sædvanligt, når der er gode fester i Bjert-Hallen, et det Gitte Søgaard, der står for billetsalget. Billetterne bestilles på tlf. 2715 2383. Vi ses til en kanon aften i Bjert-Hallen.

16 COMPUTERFORENINGEN Busforeningen "Smutteren" af 1990 Egebo Vesterløkke 10, 6091 Bjert Generalforsamling Onsdag d. 4. marts 2015 kl. ca. 14.30 på Egebo, Vesterløkke 10, 6091 Bjert Dagsorden til GENERALFORSAMLINGEN 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent og stemmetæller 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Indkomne forslag 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer: På valg er: Poul Mathiesen (ønsker ikke genvalg) Ole Videsen Knud Vibe (ønsker ikke genvalg) 8. Valg af suppleanter 9. Valg af revisorer samt suppleanter 10. Eventuelt Indkalder hermed til den årlige GENERALFORSAMLING tirsdag d. 17. februar 2015 kl. 11.00 i Kærnehuset, Mejeriet i Sdr. Bjert. Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag skal fremsendes til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Overvej gerne på forhånd nye emner til bestyrelsen. Kære medlemmer: Vis opbakning om foreningens arbejde, mød talstærkt frem og brug jeres indflydelse på foreningens arbejde. Foreningen er vært ved en øl/vand. Venlig hilsen bestyrelsen. Jonna Design Varmarkvej 25, Sdr.Stenderup Tlf: 75 57 12 25 Bil: 20 46 10 82 Styrk kroppens modstanskraft!

17 Vind 1000 kr. på billetten til avisens jubilæumsfest Når du køber billet til Bjert-Stenderup Avis jubilæumsfest den 14. marts i Bjert-Hallen, så køber du samtidig en lodseddel med store vinderchancer. Billetterne er forsynet med hvert deres nummer, og blandt dem trækkes der lod om tre kontante gevinster. To gevinster på 500 kr. og en hovedgevinst på 1000 gode kontante danske kroner, der udbetales med det samme, når vinderne er fundet. Ud over chancen for en kontant gevinst får du for billetprisen et supermåltid, topunderholdning og fremragende dansemusik, så der er mange grunde til at sikre sig en billet. Sådan sikrer du dig en billet: Der er kun 600 billetter til salg, så der bliver utvivlsomt rift om dem. Hvis du vil være sikker på at få en af dem, så ring allerede den 13. februar til Gitte Søgaard, der som sædvanligt står for billetsalget, når der holdes gode fester i Bjert-Hallen. Gitte sidder klar ved telefonen fra den 13. februar på tlf. 2715 2383. Brug en formiddag for verdens fattigste Søndag den 8. marts deltager Sdr. Bjert igen i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling til gavn for verdens fattigste. Nogle mennesker lever i fattigdom af naturskabte årsager. Det kan være tørker, over-svømmelser eller jordskælv, der har skabt nøden. Ofte er der dog forhold skabt af os mennesker, der enten er den direkte årsag eller medårsag til fattigdom. Det gælder f.eks. i Nepal, hvor landets 4,5 millioner dalitter også kaldet kasteløse fastholdes i fattigdom på grund af mange generationers diskrimination mod dem. Folkekirkens Nødhjælp arbejder for verdens fattigste med akut nødhjælp efter katastrofer, langsigtet udviklingshjælp for at bekæmpe sult samt fortalerarbejde lokalt og internationalt for at forbedre forholdene for særligt udsatte grupper som f.eks. kasteløse. Det kan lade sig gøre at afskaffe fattigdom, og det går faktisk bedre i udviklingslandene, end mange tror. Ekstrem fattigdom er halveret siden 1990, og det betyder, at der nu er 700 millioner færre mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse end for 25 år siden. Desværre er der dog stadig 1,2 mia. mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Den 8. marts vil Sdr. Bjert gå sammen med 1.300 sogne og 20.000 frivillige over hele landet for at støtte Folkekirkens Nødhjælps kamp for verdens fattigste. Når vi vælger at bruge en halv dag af vores søndag på at samle ind, så gør vi en forskel for flere fattige familier, som virkelig har brug for det. Ved Sogneindsamlingen i 2014 indsamlede 35 frivillige kr. 21.347,50 ind i Bjert. På landsplan samlede 20.000 frivillige 13 mio. kroner ind til kampen mod sult. Vi vil gerne have kontakt med flere frivillige indsamlere, som vil bruge et par timer ved indsamlingen søndag den 8. marts 2015. (ca. kl. 10.00-12.00) Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 8. marts og meld dig gerne som indsamler hos: Irene Bengaard på mobil 29 33 60 85 eller e-mail: fam.bengaard@gmail.com

18 ENTREPRENØR BELÆGNING - ANLÆGSARBEJDE DRÆNING - DRÆNSPULING - SLAMSUGNING XP2 Interieur aps renoverer og sprøjtemaler møbler, døre, køkkenlåger osv. til fornuftige priser. Sprøjtelakering til private og erhverv. Stort set alt interieur udføres med miljøvenlige materialer og i alle farver. Kontakt mail: jens@xp2.dk Mob.20966802 BJARNE NISSEN TLF. 75 57 29 76 40 28 29 76 SKOVHAVEVEJ 58 6091 BJERT Det var så den jul Hvis du stadig har dit gamle, brugte juletræ stående, må det meget gerne afleveres på bålpladsen på engen. Så kan det gøre gavn som genbrug til Sankthans. Juletræer brænder nemlig rigtig godt. Generalforsamling Beboerforeningen afholder sin årlige generalforsamling tirsdag den 17. februar kl. 19.30 i skolens aula. Alle medlemmer er selvfølgelig mere end velkomne, dagsorden kan ses på vores hjemmeside på www.bjert.dk. Vi håber på en god snak om nuværende og kommende tiltag i foreningen, og vi serverer ost og vin. Det plejer at være hyggeligt. Se annonce andetsteds i avisen. Landsbypuljen Der har været deadline på ansøgninger til Landsbypuljen midt i januar. Puljen er i forhold til tidligere år fordoblet til ca. to millioner kr., og pengene skal fordeles mellem kommunens tyve landsbyer. Landsbyerne er også selv med i diskussionerne i Landsbyforum om fordelingen af de rare penge. Bjert har søgt (mange) penge til tre forskellige projekter: 1. Forskønnelse af området mellem P-pladsen bag Brugsen, sportspladsen, klubhuset og skrænten mod Kirkestien. 2. Udarbejdelse af genopretnings- og driftsplan for plantagen. 3. Hundelegeplads på engen nord for kirken. Vi ved, at vi ikke kan få alle ønsker opfyldt, men håber på at komme i gang med nogle af projekterne. Plantagen Vi prøver jo stadig hårdnakket at forbedre plantagen og holde ukrudtet nede. Vi har endnu en arbejdsdag dernede lørdag den 14. marts om formiddagen. De folk, som går deres daglige ture med hunden i plantagen, kan sikkert bevidne at arbejdet skrider fremad. Nærmere om arbejdsdagen i næste avis. Hilsen fra Lisbet Friche

19 Kolding Bedemandsforretning GARANTI TRYGHED SIKKERHED Vi hjælper med alt vedr. begravelse og bisættelse Få pjecerne: Min sidste vilje Når nogen dør Søren Erik Andersen (grundlagt 1897) Dyrehavegårdsvej Bjert Vestervang 3 6000 Kolding 6091 Bjert 75 52 65 77 75 57 23 38 www.se-andersen.dk Træpiller Til folk med stokerfyr kan vi tilbyde træpiller af god kvalitet og med en god brændeværdi. Vi har både småsække, storsække og løsvare. Der er mulighed for selv at hente. Medbring evt. selv emballage. Man bedes ringe inden afhentning. Ring, hvis der ønskes priser på løsvare og levering. Sønder Stenderup Maskinstation Gammel Ålbovej 1 A 6092 Sønder Stenderup www.sdrstenderupmaskinstation.dk Tlf.: 75571137-20266037 - 40191137 Festsalen i Mejeriet Går du med tanker om at skulle holde din næste fest i Mejeriet s flotte festsal? (Alt udstyr til 90 siddende gæster) så er det nu! Der er rift om datoerne! Henvendelse Keld Venø tlf: 75572424 - mobil: 24409424 Se: www.mejeriet-bjert.dk Både unge og ældre har behov for at få ordnet deres fødder En fodpleje er nemlig ikke en luksus H usk på de sk al bære dig igennem hele livet Jeg kører ud, man - torsdag fra kl. 9.00-17.00 Med mine priser kan alle være med Kun 150 kr V/ Læ geeksamineret fodplejerer Jens E. Nielsen 51 37 30 98

20 Op og stå på stolene Der gik mindre end 11 minutter - helt nøjagtig 10 minutter og 25 sekunder - fra der blev budt velkommen til Bierfest i Bjert-Hallen, til det talstærke publikum stod på stolene og sang med på sk(r)åle-sangene. Så der var stemning og fest lige fra starten, da Bjert-Hallen for 3. år i træk inviterede til Bierfest. Og navnet er fuldt dækkende: Masser af øl og masser af fest i syv timer fra kl. 18 til kl. 01 (plus det løse). For tredie år i træk var der totalt udsolgt til festen - 748 billetter var revet væk adskillige måneder før festen den 9. januar, og traditionen tro indledtes med en moppedreng af en wienweschnitzel og hvad dertil hører af grønne ærter, brasede kartofler, citronskiver, peberrod, capers osv. Maden var i år leveret af restaurationen på Skamlingsbanken, og den opgave klarede den lokale restaurant til UG med kryds og slange, som man sagde engang. (Det svarer vel til 12+ efter den nugældende karakterskala!) Ikke tidligere har arrangørerne fået så stor ros for madens kvalitet, ligesom Skamlingbankens talstærke personale fik mange komplimenter for en dygtig og proffessionel betjening, og det siger ikke så lidt, når 748 mennesker skal spises af på én gang. Men længe inden schnitzlerne kom på bordet ved 19-tiden var stemningen næsten på kogepunktet. Takket være det dybt professionelle orkester Top Seven. Orkesteret har specialiseret sig at levere musikken til bierfester, og det er med en skøn blanding af alpenspektakel og tyrolermusik, som er suppleret med masser af både gamle og nye hits fra pop- og rockmusikken. Et mix, som helt tydeligt falder i publikums smag. Succesen gentages næste år Med 748 glade og tilfredse gæster er det ikke så underligt, at Bjert-Hallens festudvalg allerede nu har besluttet, at der også til næste år bliver en Bierfest i Bjert, og datoen er fastsat til fredag den 8. januar 2016. Allerede inden festen sluttede forhørte mange af festdeltagerne sig om, hvornår der kan købes billetter til næste års fest, så det var ikke nogen svær beslutning for festudvalget at vedtage, at der også bliver en fest til næste år. Og så gør det jo heller ikke noget, at udvalget kan konstatere, at der bliver et pænt stort overskud, når alle festens indtægter er lagt sammen - og udgifterne trukket fra. På disse sider kan du på billederne fornemme lidt af aftenens stemning - og hvad du går glip af, hvis du ikke sikrer dig en billet til næste års Bierfest den 8. januar.